|
|
Kendelse af 10-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022
Journalnr. 18-0022932
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Køb og salg af biler er selvstændig økonomisk virksomhed | Ja | Nej | Ja |
Skønsmæssig opkrævet momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 | 145.878 kr. | 0 kr. Subsidiært: Brugtmomsordningen | 145.878 kr. |
Skønsmæssig opkrævet momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2015 - 31. december 2015 | 295.907 kr. | 0 kr. Subsidiært: Brugtmomsordningen | 295.907 kr. |
Skønsmæssig opkrævet momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2016 - 31. december 2016 | 271.543 kr. | 0 kr. Subsidiært: Brugtmomsordningen | 271.543 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren var ansat som sælger hos [virksomhed1] A/S (efterfølgende omtalt [virksomhed2] A/S) i perioden 1. januar 2014 – 31. december 2016.
Skattestyrelsen har fået oplysninger fra [virksomhed2] A/S, som vedrører handler, hvor klageren har købt biler af selskabet og solgt biler til selskabet. Oplysningerne består af følgende:
| • | 12 vognfaktura/vognkreditnota udstedt af [virksomhed2] A/S, hvor klageren står som køber eller sælger”. I perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2016 har klageren ud fra fakturaerne købt 19 biler af selskabet og solgt 11 biler til selskabet. En del af bilerne indgår som byttebiler på fakturaerne med en specifik pris uden moms. |
| • | Debitorkontoudtog/mellemregning mellem selskabet og klageren, hvor der i perioden bogføres køb, salg, værkstedsfaktura, kontante udbetalinger, overførsler til bank m.v. |
| • | 4 slutsedler, hvor [virksomhed2] A/S står som sælger. Bilerne har i alle tilfælde været købt af klageren, jf. vognfakturaer. Der er med håndskrift ud fra den samlede kontantpris på slutsedlerne anført: ”ovf. ROK”. |
Skattestyrelsen har efterspurgt materiale og dokumentation for alle køb og salg af biler i perioden.
Klageren har sendt bankkontoudskrifter, en håndskrevet illustration over bilhandler i 2014, 2015 og 2016 og oplysninger om købspriser og salgspriser.
Skattestyrelsen har på baggrund af oplysningerne samlet alle køb og salg i perioden. Der er i alt solgt 28 biler.
Klageren har i privat regi været indregistreret med følgende biler i perioden:
Bil/registreringsnummer | Tilgang | Afgang |
Audi A5 ([reg.nr.1]) | 13.12.2013 | 31.01.2014 |
Audi A5 ([reg.nr.2]) | 01.02.2014 | 19.07.2014 |
Mercedes-Benz C63 AMG ([reg.nr.3]) | 10.10.2014 | 02.07.2015 |
Mercedes-Benz E250 ([reg.nr.4]) | 01.07.2015 | 27.01.2016 |
Opel Insignia ([reg.nr.5]) | 18.01.2016 | 23.03.2016 |
Audi RS4 Avant ([reg.nr.6]) | 16.03.2016 | 05.06.2016 |
Audi R8 ([reg.nr.7]) – kun bruger | 27.04.2016 | 30.04.2017 |
Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren er en privat person, der har købt og solgt biler til private formål. Over perioden er der købt og solgt en del biler, men det er klagerens helt store interesse at købe, ombygge og sælge brugte biler. Klageren har ikke anset sig selv for at drive økonomisk virksomhed med køb og salg af biler. Klageren har derfor ikke oprettet CVR-nummer, udarbejdet fakturaer vedrørende køb og salg og har ikke udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2014-2016.
Skattestyrelsen har anset klageren for at drive økonomisk virksomhed med køb og salg af biler. Følgende køb og salg af biler har Skattestyrelsen medtaget som omsætning, varekøb og beregnet salgsmoms:
Bil og reg. nr. | Købspris (varekøb) | Oplysning fra | Salgspris | Moms (20 %) | Salgspris ekskl. moms (varesalg) | Oplysning fra |
Audi A5 1.8 TFSI [reg.nr.1] | 215.000 kr. | Klager | 270.000 kr. | 54.000 kr. | 216.000 kr. | Vognfaktura 910736 |
Audi A5 2,0 Tfsi [reg.nr.2] | 455.000 kr. | Vognfaktura 910736 | 473.500 kr. | 94.700 kr. | 378.800 kr. | Vognfaktura 911230 + Debitorkontoudtog* |
Sum 2014 | 670.000 kr. | 743.500 kr. | 148.700 kr. | 594.800 kr. | ||
Bil og reg. nr. | Købspris | Oplysning fra | Salgspris | Moms (20 %) | Salgspris ekskl. moms | Oplysning fra |
Renault Clio | 53.500 kr. | debitorkontoudtog | 79.000 kr. | 15.800 kr. | 62.200 kr. | Debitorkontoudtog + oplysning fra klager** |
Citroen C3 | 60.000 kr. | Debitorkontorudtog | 75.500 kr. | 15.100 kr. | 60.400 kr. | Debitorkontoudtog + oplysning fra klager** |
Suzucki Swift | 40.000 kr. | Debitorkontoudtog | 70.000 kr. | 14.000 kr. | 56.000 kr. | Debitorkontoudtog + oplysning fra klager** |
BMW 320 | 224.500 kr. | Debitorkontoudtog** | 230.000 kr. | 46.000 kr. | 184.000 kr. | Debitorkonto + oplyst af klager |
Mercedes S320 3.0 [reg.nr.8] | 360.000 kr. | Vognfaktura 911230 | 335.000 kr. | 67.000 kr. | 268.000 kr. | Oplyst af klager |
Mercedes C63 [reg.nr.3] | 335.000 kr. | Oplyst af klager | 387.000 kr. | 77.400 kr. | 309.600 kr. | Vognfaktura 911539 |
Toyota Avensis [reg.nr.9] | 58.700 kr. | Vognfaktura 911629 | 53.000 kr. | 10.600 kr. | 42.400 kr. | Oplyst af klager |
Citroen Berlingo [reg.nr.10] | 10.000 kr. | Vognfaktura 911629 | 9.500 kr. | 1.900 kr. | 7.600 kr. | Indbetalt på bankkonto – tekst: ”Berlingo 2004” |
VW Polo 1,2 [reg.nr.11] | 98.191 kr. | Udbetalt fra klagerens bankkonto | 171.232 kr. | 34.246 kr. | 136.246 kr. | Vognfaktura 911629 |
Alfa Romeo [reg.nr.12] | 5.000 kr. | Vognfaktura 911629 | 2.500 kr. | 500 kr. | 2.000 kr. | Skrotpræmie – oplyst af klager |
Mitsubishi Galant [reg.nr.13] | 13.500 kr. | Vognfaktura 911758 | 2.500 kr. | 500 kr. | 2.000 kr. | Skrotpræmie – oplyst af klager |
Suzuki GSX [reg.nr.14] | 84.032 kr. | Vognfaktura 911629 | 70.000 kr. | 14.000 kr. | 56.000 kr. | Salg til [virksomhed3]. Oplyst af klager |
Sum 2015 | 1.342.423 kr. | 1.485.232 kr. | 297.046 kr. | 1.188.186 kr. | ||
Bil og reg. nr. | Købspris | Oplysning fra | Salgspris | Moms (20 %) | Salgspris ekskl. moms | Oplysning fra |
Mitsubishi Space [reg.nr.15] | 13.500 kr. | Vognfaktura 911629 | 13.500 kr. | 2.700 kr. | 10.800 kr. | Vognfaktura 911758 |
Mercedes E250 [reg.nr.4] | 475.000 kr. | Vognfaktura 911539 | 550.384 kr. | 110.077 kr. | 440.307 kr. | Vognfaktura 911799 |
BMW 525 I [reg.nr.16] | 125.300 kr. | Vognfaktura 911799 | 92.000 kr. | 18.400 kr. | 73.600 kr. | Oplyst af klager. Indsat på bankkonto |
Opel Insignia [reg.nr.5] | 118.084 kr. | Vognfaktura 911799 | 166.200 kr. | 33.240 kr. | 132.960 kr. | Indsat på bankkonto, tekst ”opel insignia” |
Toyota Avensis [reg.nr.17] | 94.250 kr. | Debitorkontoudtog | 94.250 kr. | 18.850 kr. | 75.400 kr. | Vognfaktura 911847 |
Skoda SuperB [reg.nr.18] | 81.750 kr. | Debitorkontoudtog | 81.750 kr. | 16.350 kr. | 65.400 kr. | Vognfaktura 911847 |
Mitsubishi Space [reg.nr.19] | 13.500 kr. | Vognfaktura 911920 | 13.000 kr. | 2.600 kr. | 10.400 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2]. |
Renault Laguna [reg.nr.20] | 2.000 kr. | Byttehandel gennem [virksomhed2] | 2.000 kr. | 400 kr. | 1.600 kr. | Oplyst af klager |
Citroen Xsara [reg.nr.21] | 23.000 kr. | Vognfaktura 911920 | 2.000 kr. | 400 kr. | 1.600 kr. | Skrotpræmie oplyst af klager |
Audi RS4 [reg.nr.22] | 187.450 kr. | Hævet på bankkonto med tekst ”AUDI RS 4” | 310.483 kr. | 62.097 kr. | 248.386 kr. | Vognfaktura 911920 |
Peugeot 307 [reg.nr.23] | 22.700 kr. | Vognfaktura 911920 | 11.500 kr. | 2.300 kr. | 9.200 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2] |
Renault Scenic [reg.nr.24] | 15.000 kr. | Vognfaktura 911920 | 9.000 kr. | 1.800 kr. | 7.200 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2] |
VW Touran [reg.nr.25] | 23.000 kr. | Vognfaktura 911920 | 13.000 kr. | 2.600 kr. | 10.400 kr. | Slutseddel gennem [virksomhed2] |
Fiat Multipla [reg.nr.26] | 12.033 kr. | Vognfaktura 911920 | 2.500 kr. | 500 kr. | 2.000 kr. | Skrotpræmie oplyst af klager |
Sum 2015 | 1.206.567 kr. | 1.361.567 kr. | 272.314 kr. | 1.089.254 kr. |
*Audi A5 byttes til: Mercedes S320 (360.000 kr.), Renault Clio (53.500 kr.) og Citroen (60.000 kr.).
**Renault Klio (79.000 kr.) og Citroen (75.500 kr.) og Suzuki Swift (70.000 kr.) byttes til BMW 320
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen udarbejdet en oversigt over klagerens bilhandler, herunder med beregning af avancer og udgifter til bilerne. Af oversigten fremgår det blandt andet, at 18 salg er sket til [virksomhed2] A/S, og 10 salg er sket til andre end [virksomhed2] A/S eller indtægter ved skrotpræmie. Udgifter til ombygning af bilerne er oplyst til 157.699 kr. Der er ikke indsendt dokumentation for udgifterne, ligesom repræsentanten har meddelt Skatteankestyrelsen, at disse bilag ikke længere kan fremskaffes.
Skattestyrelsen har udarbejdet en oversigt over udgifter til værkstedfakturaer og betalt vægtafgift i perioden.
Skattestyrelsen har opgjort salgsmoms og købsmoms som følgende:
Salgsmoms | Købsmoms | Moms til betaling | |
1. januar 2014 – 31. december 2014 | 148.700 kr. | 2.822 kr. | 145.878 kr. |
1. januar 2015 – 31. december 2015 | 297.046 kr. | 1.139 kr. | 295.907 kr. |
1. januar 2016 – 31. december 2016 | 272.314 kr. | 771 kr. | 271.543 kr. |
I alt for hele afgiftsperioden | 718.060 kr. | 4.732 kr. | 713.328 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for at drive økonomisk virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014-2016. Skattestyrelsen har opgjort afgiftstilsvaret for virksomheden skønsmæssigt til 145.878 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014, 295.907 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 og 271.543 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2016 – 31. december 2016.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”(...)
1.4Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har i perioden fra den 1. januar 2014 til 31. december 2016 solgt 29 biler. Vi har udarbejdet en oversigt over dine køb og salg af biler, se bilag 6. Vi har anvendt de købs- og salgspriser, som fremgår af vognfaktura/vognkreditnotaer, debitorkontoudtog og slutsedler fra [virksomhed1] A/S, informationer fra dine bankkontoudtog og de oplysninger du har givet os.
Du har forklaret, at du i 2014, 2015 og 2016 har
”byttet dine egne biler med [virksomhed2] for hurtigere at komme af med dem, da privat salg af dyre biler er temmelig langsommelig og svært”.
Fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 har du haft 6 biler indregistreret, som alle er solgt i perioden. Du har herudover solgt en bil, som er indregistreret til dig i perioden fra den 31. maj 2013 til den 28. august 2013.
Skat
Det er Skattestyrelsens vurdering, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed med handel af biler. Vurderingen bygger på at:
| • | du har solgt 29 biler på 3 år |
| • | de biler, du selv har kørt i, har du, i flere tilfælde, haft i kort tid |
| • | du har købt og solgt biler, som du ikke selv har kørt i |
| • | du har byttet dine dyre biler til andre biler, med det formål at sælge sidstnævnte biler videre til 3. mand |
Din revisor skriver i indsigelsen af 18. juni 2018, at du ikke mener, at din besvarelse af vores spørgsmål bliver lagt til grund i det forslag, du har modtaget. Selvom du anser indbyttede biler som en del af en kæde, som leder til salg af en dyr bil, så er der stadig tale om flere individuelt handlede biler. Vi har udarbejdet vores forslag på grundlag af de faktiske oplysninger, vi har haft kendskab til, som beskrevet i afsnit 1.1 og opstillet i punktform herover.
(...)
Moms
Vi vurderer, at du har drevet økonomisk virksomhed i 2014, 2015 og 2016 i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Det er vores opfattelse, at dit salg af biler er omfattet af momspligtige leverancer efter momslovens § 4, stk. 1. Da din virksomhed ikke har været momsregistreret i den pågældende periode efter reglen i momslovens § 47, stk. 1, er det tillige vores opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed.
Anvendelse af reglerne i momslovens kapitel 17
Din revisor har anmodet om, at du skal du have mulighed for at anvende reglerne i momslovens kapitel 17, såfremt Skattestyrelsen fastholder, at du skal anses for at have drevet økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1. Din revisor mener, at der skal tages hensyn til, at du ikke har været klar over, at du ville blive omfattet af momslovens regler. Du har derfor ikke haft mulighed for opfylde kravene, da handlerne fandt sted.
Brugtmomsordningen er en undtagelse fra momsloven almindelige regler, og det påhviler derfor virksomheden at dokumentere, at betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt. Det fremgår af momslovens § 70, stk. 2 og 4, at sælger skal opfylde særlige faktura- og regnskabskrav for kunne anvende ordningen. Kravene findes i momsbekendtgørelsens § 116 og § 117.
Du er ansat som bilsælger, og har dermed også med biler at gøre i din dagligdag. Det er derfor vores vurdering, at du burde vide, at din private handel med biler havde et omfang, hvor du ville blive anset for af drive økonomisk virksomhed. Samtidig har du, som sælger af brugte biler, kendskab til reglerne omkring faktura- og regnskabskrav, som stilles til anvendelse af brugtmomsordningen. Du burde derfor have været opmærksom på at opfylde kravene, da handlerne fandt sted.
Du har ikke opfyldt kravene til brug af reglerne i momslovens kapitel 17, hvorfor momsen opgøres efter de almindelige regler i momsloven.
Pligten til at indberette moms indtræder på leveringstidspunktet, se momslovens § 23, stk. 1. Hvor vi kender faktureringsdatoen, har vi anset leveringen for at finde sted på dette tidspunkt efter momslovens § 23, stk. 2 og ellers anses leveringstidspunktet for at være på betalingstidspunktet efter momslovens § 23, stk. 3.
Virksomhedens moms opgøres som 20 % af de modtagne beløb efter momslovens § 27, stk. 1.
(...)
Virksomheder kan få fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1 for indkøb af varer og ydelser, der anvendes i virksomheden. For at få fradrag skal virksomheden kunne dokumentere, at den har afholdt momsbelagte udgift ved at fremlægge faktura, afregningsbilag eller lignende, Se momsbekendtgørelsens § 82 (Indtil den 3. juli 2015 § 84) og Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.7.
[virksomhed1] A/S har faktureret værkstedsregninger til dig for 14.110 kr. i 2014, 5.695 kr. i 2015 og 3.853 kr. i 2016, se bilag 4. Der godkendes skønsmæssig fradrag for udgiften, da der er tale om værkstedsfaktura fra en registreret virksomhed.
Du har ikke dokumenteret, at du har afholdt andre momsbelagte udgifter
(...)
Vi opkræver på den baggrund følgende i moms for 2014, 2015 og 2016 efter opkrævningslovens § 5, stk. 2:
(...)
Derfor kan vi ændre din moms og skat efter den almindelige frist
Den almindelige frist for at ændre din momsopgørelse var 3 år efter angivelsesfristens udløb. Når vi ændrer momsopgørelsen for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014, selvom fristen er overskredet, er det fordi vi vurderer, at du har drevet uregistreret økonomisk virksomhed, hvor du burde have vidst, at omfanget af din handel med biler ville medføre en momsforpligtelse.
Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 31, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din moms, efter at fristen er udløbet, står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Kundskabstidspunktet, efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anses at løbe fra den 11. december 2017, hvor vi har modtaget det materiale, vi har anmodet dig om at indsende ved brev af den 8. november 2018.
Vi sendte forslag til ændring af din moms for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 den 26. april 2018. Der er derfor sendt forslag inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, vedrørende 6 måneder fra kundskabstidspunktet.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Der kan på anmodning fra afgiftspligtige gives en rimelig fristforlængelse.
Din revisor har den 25. juni 2018 på dine vegne pr. telefon bedt om en yderligere frist til indsamle og indsende dokumentation for omkostninger.
Skattestyrelsen har den 26. juni 2018 sendt en mail til din revisor, hvor han bedes bekræfte, at der anmodes om udsættelse af fristen. Materialet skal herefter sendes, så det er modtaget i Skattestyrelsen senest den 15. august 2018. Skattestyrelsen skal herefter sende en afgørelse senest den 1. september 2018.
Din revisor har ved mail den 2. juli 2018 bekræftet, at der anmodes om fristforlængelse i overensstemmelse med ovenstående.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af ansættelse af en indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Vi har sendt forslag til ændring af din indkomstskat for indkomståret 2014 den 26. april 2018 og anser derfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for overholdt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at en ansættelse af en indkomstskat skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Der kan på anmodning fra skatteyder gives en rimelig fristforlængelse.
Din revisor har den 25. juni 2018 på dine vegne pr. telefon bedt om en yderligere frist til indsamle og indsende dokumentation for omkostninger.
Skattestyrelsen har den 26. juni 2018 sendt en mail til din revisor, hvor han bedes bekræfte, at der anmodes om udsættelse fristen. Materialet skal herefter sendes, så det er modtaget i Skattestyrelsen senest den 15. august 2018. Skattestyrelsen skal herefter sende en afgørelse senest den 1. september 2018.
Din revisor har ved mail den 2. juli 2018 bekræftet, at der anmodes om fristforlængelse i overensstemmelse med ovenstående.
Da afgørelsen foretages den 30. august 2018 anses fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 32, stk. 2 hermed for overholdt, da afgørelsen er truffet inden 1. september 2018 som fastsat i anmodningen om forlængelse af frist.
(...).”
Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag anfør følgende:
Selvstændig økonomisk virksomhed Skattestyrelsen finder fortsat, at klager er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, og klager driver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler.
Der er i vurderingen lagt vægt på omfanget af antal solgte biler, samt at der har været løbende køb og salg af biler, som efter Skattestyrelsens opfattelse, er foretaget med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter, jf. C-230/94, Renate Enkler.
Klagers repræsentant har anført, at klager har købt og solgt bilerne privat.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager har godtgjort, at bilerne er købt og anvendt til privat brug. Der henses blandt andet til, at det er oplyst, at flere af bilerne har været opbevaret hos klagers arbejdsgiver, hvor de har stået til salg, samt at de 6 biler, der har været indregistreret i klagers navn, kun har været indregistreret i 1,5 til 8,5 måneder.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at både de indregistrerede biler, samt de øvrige biler som er købt, istandsat, byttet og solgt, udgør momspligtige leverancer, jf. momslovens § 4.
Da klager ved det første salg i 2014 havde en indtægt på over 50.000 kr., skulle klager således have ladet sig registrere for moms efter momslovens § 47. Derfor er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager har drevet uregistreret virksomhed i hele perioden.
Brugtmomsordningen
Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt.
Anvendelse af brugtmomsordningen i momslovens § 69 er frivillig. Brugte varer kan derfor også sælges efter momslovens almindelige regler. Videreforhandleren skal senest i forbindelse med udstedelse af faktura tilkendegive, om den enkelte vare sælges efter brugtmomsreglerne.
Det er en betingelse for at anvende den frivillige brugtmomsordningen i momslovens § 69 ved salg af brugte varer, at de særlige faktura- og regnskabskrav overholdes i momslovens § 70 og momsbekendtgørelsens §§ 116-117.
Hvis kravene ikke er overholdt, skal der betales moms af hele salgsprisen. Se SKM2008.717.HR.
Skattestyrelsen finder fortsat, at klager hverken opfylder de særlige fakturakrav eller regnskabskrav der gælder når brugtmomsordningen anvendes. Der henses til, at klager har drevet uregistreret virksomhed og således ikke har udarbejdet et regnskab eller fakturaer til brug for salg af biler.
Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager ikke opfylder kravene for at anvende brugtmomsordningen, jf. momsbekendtgørelsens § 117, stk. 1 og 5, hvorfor der skal afregnes salgsmoms af klagers momspligtige leverancer efter de almindelige momsregler.
Opgørelse af momstilsvaret
Da klager ikke har indsendt et fyldestgørende regnskab, fastholder Skattestyrelsen, at det har været berettiget at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagers salgsmoms på baggrund af fakturaer udstedt af [virksomhed1] A/S, mellemregning, bankkontoudtog og klagers egne oplysninger om køb og salg, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det fremgår af momslovens § 27, at momsgrundlaget for levering af varer og ydelser udgår vederlaget. Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte.
Skattestyrelsen finder herefter fortsat, at klagers salgsmoms kan opgøres til 20 % af bankindsætninger vedrørende salg, samt 20 % af afregningspriserne til [virksomhed1] A/S, jf. debitorkontoen og fakturaerne.
Skattestyrelsen finder ligeledes fortsat, at klager ikke kan indrømmes yderligere momsfradrag for udgifter til ombygning af biler, eller indkøb af biler, da der ikke er fremlagt objektiv dokumentation, så som fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for, at der har været afholdt udgifter, der vedrører klagers momspligtige leverancer. Ligeledes skal det bemærkes, at der ikke er moms på køb af brugt biler fra forhandlere, der på fakturaen har angivet, at de har anvendt brugtmomsordningen.
Da klager ikke har dokumenteret, at ansættelsen af klagers momstilsvar er åbenbart urimeligt eller er foretaget på et forkert grundlag, fastholdes forhøjelsen på 713.328 kr.
(...)”.
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der ikke drives økonomisk virksomhed. Som følge heraf skal SKATs skønsmæssige ansættelse af afgiftstilsvaret bortfalde.
Subsidiært er der nedlagt påstand om, at reglerne om brugtmomsordningen skal anvendes, og at opgørelse af momsen derfor skal ændres.
Der er på kontormødet med Skatteankestyrelsen supplerende nedlagt påstand om, at den talmæssige opgørelse af SKATs ændringer reguleres med de biler, som har været købt, anvendt og indregistreret til privat brug.
”(...)
Vores begrundelse
Til den primære påstand
Da der er tale om salg af private biler, kan vores kunde ikke anses for at drive momspligtig virksomhed, hvilket er ensbetydende med, at der ikke skal pålægges moms af salgssummen, eller skulle afregnes moms af de modtagende salgspriser.
Det kan være, at vores kunde har haft en usædvanligt antal private biler i en periode, men der skal forelægge en erhvervsmæssig anlagt virksomhed, for at der kan blive tale om momspligtig aktivitet. Et usædvanligt antal private biler gør ikke en virksomhed, men er kun et udtryk for vores kundes passion for biler.
På intet tidspunkt - hvis to biler, som er sendt til skrotning undtages - har vores kunde solgt en bil til en slutbruger/privat kunde. I samtlige andre salgstilfælde - med undtagelse af en bil - har vores kunde solgt sine private biler til samme forhandler, nemlig [virksomhed1] A/S. Det er bilforhandleren, der har videresolgt samtlige biler.
Det er således [virksomhed1] A/S, der er den erhvervsdrivende, og dermed momspligtige, i dette forløb.
At der er modtaget en række biler, som ikke blev benyttet privat, i bytte for de private biler, kan ikke ændre på det faktum, at bilerne blot er vederlag for de private biler. Det er en aftalt fremgangsmåde mellem vores kunde og [virksomhed1] A/S, som reelt set hjalp dem begge ved et mindre lager hos [virksomhed1] A/S og vores kunde kunne nemmere erhverve den bil, som han rent privat ønskede at eje.
Disse “byttebiler” er alle igen solgt af [virksomhed1] A/S til 3. mand. I intet tilfælde er disse biler solgt af vores kunde til slutbruger eller private (med undtagelse af de to skrottede biler). Bemærk i øvrigt, at bilerne modtages til lagerværdi som byttepris, men tilbagesælges til slutbrugerens købspris, dermed enten uden gevinst eller med tab.
De ibyttetagne biler kan således ikke være erhvervsmæssig aktivitet, da der ikke er gevinst, og da aktiviteten er en følge af vederlag for salg af private biler, ikke for at opnå økonomisk indtægt.
Desuden har vores kunde i øvrigt ikke på nogen måde ageret som en erhvervsdrivende ved disse salg. Vores kunde har hverken reklameret for den påstået virksomhed og salgene til [virksomhed1] A/S er alle foretaget som private salg – eller med andre ord foretaget som et køb fra en privat af [virksomhed1] A/S. Videre har vores kunde ikke annonceret nogen af de omhandlede biler til salg, hverken i digitale eller trykte medier. For at blive omfattet af momslovens bestemmelser skal man drive selvstændig økonomisk virksomhed og implicit heri forventes det, at virksomhedens drives med en hvis form for seriøsitet og med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
Vores kunde er ikke selvstændig, han er faktisk ansat hos [virksomhed1] A/S og har personligt en meget stor passion for biler. Desuden har han ikke på nogen måde ud ad til ageret som en erhvervsdrivende, da ingen i omverdenen har kendskab til ham og påstået virksomhed. Hvis dette var tilfældet ville vores kunde have reklameret vidt og bredt om sin virksomhed.
Og sidst men ikke mindst, så har vores kunde ikke solgt disse biler med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Det har udelukkende været af privat karakter grundet den private passion for biler.
Der er derfor intet belæg for at statuere momspligtig aktivitet.
Til den subsidiære påstand
I det tilfælde, at der ikke kan opnås medhold i den principale påstand, skal vi påstå, at reglerne om brugtmoms skal finde anvendelse.
Der er udarbejdet fakturaer for salg af biler til [virksomhed1] A/S, og af disse fakturaer fremgår, at salget sker efter reglerne om brugtmoms.
Momsopkrævningerne skal derfor ændres i overensstemmelse med dette.
(...).”
Klagerens repræsentant har sendt følgende på mail:
Som aftalt fremsendes hermed liste over biler, som er indkøbt med henblik på privat anvendelse. I nogle af tilfældene er bilerne ikke blevet indregistreret til [person1].
Audi A5 Coupé Har være indregistreret til [person1]
Audi A5 Cabriolet Har være indregistreret til [person1]
Mercedes S
Suzuki Swift
Bmw 320 Coupé
Mercedes C63 AMG Har være indregistreret til [person1]
Mercedes E250 Cabriolet Har være indregistreret til [person1]
Opel Insignia Har være indregistreret til [person1]
Vw Polo Audi RS4 Har være indregistreret til [person1]
Det er desværre ikke muligt, at fremskaffe nogen bilag på udgifterne til ombygning af bilerne. [person1] har ikke gemt kvitteringerne idet han ikke forventede, at han flere år senere skulle få brug for dem.
Repræsentanten har supplerende i brev, dateret 12. april 2022, anført følgende om bilerne:
”I henhold til dit brev af 1. april 2022 har du anmodet om en redegørelse for hvorfor følgende biler skal anses for at være private. Til forskel for de øvrige biler, der er modtaget som ”sikkerhed” for betaling ved salg af biler til [person1] arbejdsgiver, så har [person1] faktisk anskaffet nedenstående bil med henblik på at anvende dem selv. Af forskellige grunde er bilerne bare aldrig blevet indregistreret til [person1].
Mercedes S.
Bilen blev anskaffet som en erstatning for Audi A5'eren. Imidlertid meldte forsikringsselskabet, at forsikringspræmien ville blive meget høj og derfor blev planen om at indregistrere den opgivet. Efterfølgende blev bilen solgt.
Suzuki Swift
Bilen blev købt med henblik på at [person1]’ samlever skulle anvende den. Imidlertid synes samleveren ikke om bilen og ønskede ikke at anvende den, fordi den efter hendes opfattelse, var en rigtig drengerøvs bil.
BMW 320 Coupe
[person1] købte bilen den 22. august 2014. Herefter brugte [person1] tid og penge på at ombygge den, så han kunne bruge den privat. Imidlertid købte [person1] en Mercedes C63 i stedet og fik aldrig indregistreret BMW’en. Der ligger ikke nogen yderligere forklaring på hvorfor bilen aldrig nåede at blive indregistreret til [person1]. Bilen blev afhændet 1. februar 2015. Hvis den var indkøbt med henblik på videre salg, så ville den være blevet afhændet langt tidligere.
VW Polo
[person1] købte bilen med henblik på, at [person1] kæreste efter endt ombygning, skulle anvende bilen til at pendle mellem hjem og arbejde. Samleveren havde på daværende tidspunkt en praktikplads i [by1] og havde en plan om efterfølgende, at søge arbejde i [by1], hvorfor hun ville få brug for en lille økonomisk dieselbil. Imidlertid fik samleveren i stedet fast arbejde i [by2] og kunne således ikke bruge en dieselbil. Derfor blev den solgt igen.
(...).”
Klageren har haft følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
”(...)
Brugtmoms
Af Skatteankestyrelsens forslag fremgår det, at de indstiller, at [person1] ikke kan anvende de særlige regler om brugtmoms.
Vi er ikke enige i denne påstand, især ikke når der henses til andre sager hvor Skattestyrelsen tilsvarende har nægtet anvendelse af de særlige regler om brugtmoms, men Landsskatteretten er kommet frem til det modsatte resultat.
Det essentielle i disse sager har været, at der ikke på nogen måde har været risiko for noget fiskalt tab. Eller med andre ord statskassen har ikke haft en risiko i forhold til et momstab.
Præcis det samme gør sig gældende i nærværende sag. [person1] er i alle købs- og salgssituationer blevet betragtet som en privat person af de involverede parter.
Ved salgene har [person1] arbejdsgiver udstedt faktura/afregningsbilag. Disse er gennemgået af Skattestyrelsen i forbindelse med momskontrol hos [person1] arbejdsgiver og Skattestyrelsen havde ingen bemærkninger i den forbindelse.
De få salg der er sket til andre en [person1]´ arbejdsgiver, er behandlet på samme måde. Yderligere har [person1] ikke på noget tidspunkt taget fradrag for nogen moms.
Der er således ikke nogen risiko for, at staten lider et fiskalt tab. Der er ingen i transaktionskæden, der har opfattet [person1] som andet end en privatperson. Derfor er der heller ikke nogen i transaktionskæden, der har fratrukket nogen moms ved køb fra [person1].
Eftersom [person1] på ingen måde kunne forudse, at Skattestyrelsen anså ham for at drive økonomisk virksomhed, har han ikke lavet noget regnskab og han har således heller ikke afregnet moms løbende.
Havde han selv anset sig for at drive virksomhed, så er der ikke nogen tvivl om, at han ville have lavet regnskaber og ligesom alle andre i branchen, og derudover ville han selvfølgelig også have anvendt brugtmomsordningen. Der er ingen virksomheder i brugtbilsbranchen, der ikke anvender reglerne om brugtmoms.
Bortset fra den logiske forskel, der består i, at når [person1] ikke kunne forudse, at Skattestyrelsen ville anse ham for at drive økonomisk virksomhed og derfor ikke har ført noget regnskab, så er der reelt ikke nogen forskel fra de sager, hvor Landsskatteretten er kommet frem til, at virksomhederne kan anvende brugtmomsordningen.
Praksis, for hvornår en virksomhed kan få lov til at anvende brugtmomsordningen, ved efterfølgende at opfylde betingelserne til ordningen, er ændret meget gennem de sidste 15 år. Tidligere var praksis således, at selv en ubetydelig fejl vedrørende de formelle betingelser, kunne diskvalificere en virksomhed fra at anvende ordningen. Denne urimelige tilgang til ordningen, har Landsskatteretten i de senere år underkendt gang efter gang.
Landsskatteretten har anlagt den fornuftige tilgang, at såfremt anvendelsen af ordningen, ikke ville medføre nogen risiko for et afgiftstab for staten, så kunne virksomhederne reparere på deres fejl, og anvende brugtmomsordningen, uagtet at betingelserne for anvendelse af ordningen ikke var opfyldt på tidspunktet for leveringen.
Skatteankestyrelsen argumenterer for, at der i sagerne var ført et behørigt regnskab, hvilket var baggrunden for at man kunne anvende brugtmomsreglerne i disse. Set i forhold til de faktiske forhold i denne sag, så har [person1] ikke haft denne mulighed, da det klart har været hans opfattelse, at han ikke drev virksomhed, men blot agerede som en privatperson med stor passion for biler.
Derudover vil det tilsvarende være ret nemt, at lave regnskabet, idet der er tale om maksimalt 28 biler, hvor alle købs- og salgspriser er kendte.
I forhold til en eventuel momsopgørelse, vil der således maksimalt være 56 transaktioner, svarende til et køb af en given bil og salg af samme bil. Det er altså alene 56 transaktioner, der har betydning for virksomhedens moms.
Regnskabet er derfor hverken omfattende eller kompliceret og eftersom [person1] af alle parter i forbindelse med handlerne, er anset for at være privatperson, er der på ingen måde risiko for, at staten lider et tab.
Vi finder det derfor for yderst urimeligt og i strid med Landsskatterettens praksis, hvis [person1] ikke indrømmes ret til at bruge brugtmomsordningen ved salgene.
Afsluttende bemærkninger
Når der af sagen fremgår, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed, så er det alene i kraft af at Skattestyrelsen har anset ham for at drive økonomisk virksomhed. En vurdering som [person1] ikke kunne forudse. Antallet af bilhandler skyldes i meget stort omfang, at bilerne blot på papiret blev overført til [person1], således at han havde sikkerhed for sine penge.
[person1] har således aldrig haft nogen intention om at drive økonomisk virksomhed. [person1] har igennem hele forløbet hjulpet Skattestyrelsen med de oplysninger de manglede og har aldrig forsøgt på at undgå moms eller skattebetaling.
Vi har derfor med en medspiller at gøre, og hvis han ikke helt frifindes, så skal han som minimum have ret til at anvende brugtmomsordningen ved salgene af bilerne, da dette vil afspejle en normal erhvervsdrivende inden for dette felt.”
Repræsentanten har følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
Primære påstand
Det er stadig vores primære påstand, at [person1] ikke har drevet økonomisk virksomhed.
Vi anfægter ikke det samlede antal af biler, men det er vigtigt at forstå, hvorfor antallet kommer op på 28 biler. [person1]´ arbejdsgiver havde i perioden likviditetsmæssige problemer. Derfor havde arbejdsgiveren ikke mulighed for at betale bilerne kontant. For at sikre [person1] betaling for sine biler, aftalte de, at [person1] fik nogle billige lagerbiler i bytte. Disse biler var på ingen måde interessante for [person1], udover at de var med til at sikre, at han fik betaling for sine biler.
Bilerne blev i stort omfang solgt tilbage til [person1] arbejdsgiver, når denne havde en køber til bilerne. Salget til [person1] var således alene en sikringsakt for betaling til [person1]. Ingen af parterne havde forstillet sig, at det ville medføre, at [person1] ville blive anset for at drive økonomisk virksomhed. Tages der højde for ovenstående, så er der ingen tvivl om, at [person1] ikke ville blive anset for at drive økonomisk virksomhed.
[person1] har i kontrolperioden, som strækker sig fra d. 1. januar 2014 til 31. december 2016, har følgende biler:
• 6 biler, som er indregistreret til sig selv og brugt privat
• 4 biler, som har ikke har haft indregistreret af forskellige årsager
• 18 biler, som er overtaget og solgt tilbage til arbejdsgiveren som en sikringsakt for at sikre betalingen for arbejdsgiverens køb af [person1]´ private biler.
Ses der dermed bort fra de byttebiler, som [person1] alene har haft som følge af ”sikringsakten”, så er der ingen tvivl om, at han ikke har drevet økonomisk virksomhed.
Subsidiære påstand
Imødekommes vores primære påstand ikke, så fastholder vi vores subsidiære påstand. Ved opgørelse af momskravet, skal [person1] have mulighed for at anvende reglerne omkring brugtmoms. Af indstillingen fra Skatteankestyrelsen fremgår, at [person1] ikke kan anvende reglerne om brugtmoms, fordi han ikke har ført regnskab og registreringer efter reglerne om brugtmomsordningen. Det er indlysende, at han ikke har foretaget sådanne registreringer, idet han ikke har opfattet sig selv som en afgiftspligtig person, jævnfør vores primære påstand.
I Landsskatterettens afgørelse 20-0009774, tillades anvendelse af reglerne om brugtmoms, med den begrundelse, at der ikke er risiko for tab af afgifter til staten. I nærværende sag vil anvendelse af reglerne om brugtmoms ligeledes ikke medføre nogen risiko for tab af afgifter til staten.
TAB
Skatteankestyrelsens påstand om at det gør en forskel, at [person1] ikke har ført regnskab og registreringer efter reglerne om brugtmoms, bør ikke tillægges nogen vægt ved vurderingen af anvendelse af reglerne. Det essentielle er, at der ikke er nogen risiko for et afgiftstab for staten. Såfremt anvendelse af reglerne ikke tillades i nærværende sag, så vil der omvendt være tale om en urimelig berigelse fra statens siden.
Risikoen for et afgiftstab i forbindelse med anvendelse af regler om brugtmoms vil alene opstå i de situationer, hvor en køber har ret til at fratrække moms. I forbindelse med samtlige af [person1]´ salg, har både [person1] og køber anset [person1] for at agere som privat person. Derfor har de købende virksomheder, hovedsagelig [person1]´ arbejdsgiver, også udstedt et afregningsbilag, hvor der ikke opkræves moms.
Skattestyrelsen har, ved kontrollen af [person1]´ arbejdsgiver, godkendt at afregningsbilagene opfylder kravene til, at bilagene kan anvendes i brugtmomsordningen for arbejdsgiverens videresalg. Det er således lidt ironisk, at der i nærværende sag, findes transaktioner vedrørende samme bil, hvor [person1]´ arbejdsgiver har solgt bilen efter reglerne om brugtmoms, købt den tilbage fra [person1], og efterfølgende solgt den videre efter reglerne om brugtmoms. Men salget fra [person1], vil Skattestyrelsen ikke tillade solgt efter de samme regler.
Det er åbenlyst, at [person1] ikke har ført et regnskab eller registreringer efter reglerne om brugtmomsordningen, eftersom han ikke har opfattet sig selv som en afgiftspligtig person. Havde han ageret som en afgiftspligtig person, så ville han, ligesom alle andre i branchen, have benyttet sig af reglerne for brugtmoms. Som lønmodtager hos en autoforhandler kender han udmærket til reglerne for brugtmoms. Selv hvis man anser samtlige 28 biler for at være handlet i egenskab af afgiftspligtig person, så vil der alene være tale om 28 køb og 28 salg, det vil sige i alt 56 posteringer. Det regnskab kan nemt opstilles, således, at det kan konstateres, hvilket tab/fortjeneste der er for hvert enkelt køretøj.
Både BDO og Skattestyrelsen har i et skema foretaget de registreringer, der skal til, for at konstatere tab/fortjeneste for hvert enkelt køretøj. Hver række i skemaerne indeholder de oplysninger, der vil fremgå af et vognkort, ved enhver anden autoforhandler. I praksis fungerer vognkortene som grundlag for opgørelsen af brugtmoms ved en autoforhandler. En entydig dokumenteret opgørelse af tab/fortjeneste for hvert enkelt køretøj samtidig med, at der ikke faktureres nogen moms, er det vigtigste i forbindelse med anvendelse af reglerne om brugtmoms.
Havde [person1] opfattet sig selv som en afgiftspligtig person, så kunne de opgørelse, der er lavet i skemaerne, i princippet udgøre de posteringer, som [person1] skulle foretage, når man henser til omfanget af den påståede økonomiske virksomhed. Vi har ikke nogen indvendinger imod Skattestyrelsens opgørelse af købs- og salgspriser.
Vores anke går alene på, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke vil tillade en opgørelse af momsen efter reglerne omkring brugtmoms. Eftersom oplysninger om købs- og salgspriser klart er fremlagt og der er enighed herom, samtidig med at der er fremlagt alt den dokumentation, som man kan forlange af en person, der ikke har opfattet sig selv som en afgiftspligtig person, så skal det tillades at [person1] anvender reglerne om brugtmoms.
Der er ingen tvivl om købs- eller salgspris for de enkelte køretøjer. Der er fremlagt afregningsbilag/faktura fra de virksomheder (fortrinsvis [person1]´ arbejdsgiver), som [person1] har overtaget biler fra eller solgt biler til. Alle købene er af virksomhederne behandlet som køb fra en privatperson. Om købene er behandlet som køb fra en privatperson eller fra en anden virksomhed, der har solgt bilerne efter regler om brugtmoms, vil ikke give nogen forskel i den momsmæssige behandling ved videresalget. På den baggrund er det åbenlyst, at staten ikke har nogen risiko for et tab af afgift.
(...)”.
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender.
Det blev fremhævet, at byttehandlerne mellem klageren og [virksomhed2] A/S blev gennemført, idet [virksomhed2] A/S ikke havde likvide midler til at kunne betale kontant for klagerens biler. Som en sikkerhed fik klageren derfor biler i bytte i stedet for kontanter. Klageren havde ikke markedsført sig som bilforhandler og havde ikke ageret som virksomhed.
Adspurgt oplyste klageren, at han i efterfølgende indkomstår ikke havde købt eller solgt biler.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om der er med rette, at Skattestyrelsen har anset klagerens køb og salg af biler for økonomisk virksomhed i indkomstårene 2014 - 2016. Hvis dette er med rette, skal der tages stilling til om afgiftstilsvaret kan fastsættes efter brugtmomsordningen, og herefter om Skattestyrelsens momstilsvar er fastsat korrekt.
Momslovens § 3, stk. 1 har følgende ordlyd:
”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”
Begrebet ”selvstændig økonomisk virksomhed” er beskrevet i momssystemdirektivets art 9, stk. 1, hvoraf følgende fremgår:
”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.
Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”
Klageren har i indkomstårene 2014-2016 været ansat som sælger hos [virksomhed2] A/S. I perioden har klageren i privat regi købt, byttet og solgt biler. I perioden har klageren solgt i alt 28 biler. Ifølge repræsentantens oversigt er de 18 salg sket til [virksomhed2] A/S, og de 10 salg er sket til andre end [virksomhed2] A/S. Salg til [virksomhed2] A/S afregnes kontant eller ved at bytte med andre biler. Salgssum til andre end [virksomhed2] A/S er indsat på klagerens private bankkonto. Af fakturaerne fra [virksomhed2] A/S fremgår købs-og salgspriser uden moms, og der er udarbejdet mellemregning mellem klageren og [virksomhed2] A/S. Klageren har oplyst, hvilke biler m.v. der er købt, solgt og byttet. De 6 af bilerne, der er solgt, har været indregistreret hos klageren.
Landsskatteretten finder, at der på baggrund af ovenstående har været drevet selvstændig økonomisk virksomhed af en afgiftspligtig person i indkomstårene 2014-2016. Der er i perioden købt, solgt og byttet biler med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Der er lagt vægt på antallet af handler over perioden, og at der er opnået indtægter af en vis varig karakter. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse, dateret den 25. maj 2021, med sagsnummer 15-1369050 (kan findes på www.afgoerelsesdatabasen.dk). Her kom Landsskatteretten frem til, at en ansat i bilbranchen, som i sin fritid solgte 16 biler over 3 indkomstår, skulle anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed.
Den afgiftspligtige virksomhed anses for påbegyndt 1. januar 2014. Der er herved henset til, at klageren ved det første salg havde en indtjening på over 50.000 kr., og at der eksempelvis i indkomståret 2014, i bytte for en Audi, er modtaget 3 biler, som efterfølgende sælges eller indgår i nye byttehandler.
Brugtmomsordningen
Brugtmomsordningen er en undtagelse til de almindelige regler i momsloven. Reglerne om brugtmomsordningen fremgår af momslovens § 69-71 og kan anvendes, hvis alle betingelser er opfyldt. Det påhviler virksomheden at dokumentere, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt, jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2008.717.HR.
De nærmere regler om regnskabsføring og krav til bilag er fastlagt i momsbekendtgørelsen §§ 116 og 117 (Bekendtgørelsen 2015-12-29 nr. 1909):
Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 116, stk. 1 – 4 om fakturakrav:
”Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i www.afgoerelsesdatabasen.dk). Til forskel for denne klage havde selskabet løbende afregnet moms efter brugtmomsordningen efter momsbekendtgørelsens § 117 og ført regnskab og registreringer efter reglerne om brugtmomsordningen.
Et retsmedlem finder, at klageren ud fra en samlet og konkret vurdering opfylder betingelserne for at kunne anvende brugtmomsordningen. Der er henset til Landsskatterettens afgørelse med sagsnummer 20-0009774.
Brugtmomsordningen kan herefter ikke anvendes for indkomstårene 2014-2016, idet et flertal af Landsskatterettens medlemmer finder, at betingelserne for ordningen ikke er opfyldt.
Afgiftsgrundlaget og opgørelse af afgiftstilsvaret
Det fremgår af momslovens § 27, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget.
Klageren har fremlagt flere eksempler på byttehandler. Ved byttehandel er momsgrundlaget for det der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008, som blev gennemført som følge af EU-regler, som medførte lovændringer af dagældende momslovs § 28, stk. 2. Afgiftsgrundlaget skulle herefter opgøres med henvisning til momslovens § 27.
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4.
Afgift, der er omfattet af momsloven, på virksomhedens køb af varer og ydelser kan fratrækkes heri, jf. momslovens § 37.
Følgende fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2:
”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”
Idet virksomheden ikke kan anvende reglerne om brugtmoms, skal virksomhedens momstilsvar skal ansættes skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsens skøn er udarbejdet på baggrund af oplysninger i form af fakturaer udstedt af [virksomhed2] A/S, mellemregning og klagerens oplysninger om køb og salg, bankkontoudskrifter m.v. i perioden. Landsskatteretten har med henvisning til sammenhængende skattesag med sagsnummer [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af omsætningen i virksomheden ekskl. moms. Som en konsekvens heraf beregnes der udgående moms med 25 % af afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 33. Momsen svarer til 20 % af indsætningerne vedrørende salg indgået på kontoen og 20 % af afregningspriserne til [virksomhed2] A/S, jf. debitorkontoen eller fakturaerne.
Landsskatteretten er med henvisning til SKM2021.456.LSR enig med Skattestyrelsen i, at der skønsmæssigt ikke kan godkendes yderligere fradrag for indgående afgift vedrørende ombygningsudgifter af biler eller indgående afgift ved køb af biler. Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt objektive beviser for, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Der er ikke fremlagt fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er opkrævet og betalt moms.
Der er ikke fremlagt oplysninger der kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens skøn, hvorfor Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens skøn.
Genoptagelsesfrister
Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af et afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31 kan der efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, foretages ændring af et afgiftstilsvar, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skattestyrelsen sendte den 26. april 2018 forslag til ændring af afgiftstilsvaret. 2. kvartal af 2015 – 4. kvartal 2016 er derfor gennemført inden for den ordinær genoptagelsesfrist.
Varsling af afgiftsperioden 1. kvartal 2014 – 1 kvartal 2015 er varslet og gennemført korrekt, idet Landsskatteretten finder, at klageren ved at have drevet virksomhed, uden selv at angive afgifter, har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der er lagt vægt på antal af handler i perioden og den efterfølgende periode, samt klagerens kendskab som bilsælger.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.