Kendelse af 22-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har besvaret det af virksomheden stillede spørgsmål 2 med et ”Nej”:

”2. Kan spørger opnå fradrag for købsmomsen på udgifter som anskaffelse af helikopteren, brændstof og øvrige driftsudgifter?”

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2.

Faktiske oplysninger

Følgende faktiske forhold fremgår af Skattestyrelsens bindende svar af den 29. august 2018:

”I ansøgningen om bindende svar er følgende oplyst:

En af mine klienter påtænker at erhverve en helikopter af typen Airboss eller Robinson 66.

Det er tanken, at helikopteren skal installeres på den nyindrettede helikopterlandingsplads ved krydstogtterminalen i [...]. Der flyves kun mod betaling.

Da det er alt afgørende at kunne styre udgifterne for at drive virksomheden med rundflyvninger over [...] samt A-B ture for rejsende, har jeg behov for med udgangspunkt i de seneste EU-domme at sikre mig, at virksomheden opnår afgiftsfritagelse for sine flyvninger. Dommen i sag C-79/10, Systeme Helmholz GmbH f.eks.

Især brændstoffet men også momsen af vedligeholdelse, kursusudgifter til pilot osv. er store driftsudgifter.

Uden fritagelse, må tankerne om at oprette denne virksomhed opgives.

Vi har den 6. juni 2018 bedt jer oplyse klientens navn og cvr-nr. med henblik på identifikation af, hvem det bindende svar er bindende i forhold til.

Herudover har vi samme brev bedt jer sende følgende:

...

Den 27. juni 2018 sender I følgende:

Jeg svarer herved:

Der er tale om virksomheden "Danish Fly" der er registreret under CVR nr. [...1]. Det er dog vigtigt at påpege, at dette CVR nr. dels driver ejendomsadministration og udlejning (primært momsfri) OG dels anden aktivitet, herunder helikopterudlejning, der er momspligtig.

Er det nødvendigt at oprette særskilt CVR nummer og dermed selvstændigt regnskab for at undgå, at ejerens øvrige omsætning (momsfritaget virksomhed) indregnes i beregningen af den indgående moms?

Helikopteren skal anvende benzin 100 LL.

Leveringen foregår ved tankning på godkendte anlæg på landets flyvepladser.

A-B ture er flyvninger med kunder fra et sted (A) til et andet (B).

Der ønskes svar på, om alle momsbelagte udgifter til anskaffelse af helikopteren, brændstof og øvrige driftsudgifter såsom evt. leasingudgifter m.v. kan oppebæres som indgående moms, når der opkræves moms af hele helikopterens omsætning alternativt når kun en del af helikopterens omsætning er belagt med moms f.eks. 50 %.”

I forbindelse med anmodningen om bindende svar stillede virksomheden følgende spørgsmål 1:

Skattestyrelsen har svaret ”Ja, se dog Skattestyrelsens begrundelse” til det stillede spørgsmål 1 med følgende begrundelse (uddrag):

”...

I har oplyst, at helikopteren skal anvende benzin 100 LL.

Som det fremgår af den juridiske vejledning, er et eksempel på et andet flybrændstof, end jetfuel, AVGAS, som er et blyholdigt benzinprodukt.

Ved opslag på Wikipedia, fremgår det, at 100 LL er det mest almindelige flybrændstof til stempelmotorer, som typisk bruges til små fly. Kendes også som Avgas (af amerikansk: Aviation GasoIine).

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at brændstoffet til helikopteren ikke skal anses for jetfuel, men derimod som en vare omfattet af godtgørelsesmuligheden i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 6, nr. 3.

Som anført ovenfor er der i henhold til § 9, stk. 6, nr. 3, mulighed for afgiftsgodtgørelse af afgiften af andre varer end de i § 9, stk. 1, nr. 2, såfremt varerne er anvendt til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt.

En helikopter må ud fra en almindelig sproglig forståelse anses for et luftfartøj.

Af Den juridiske vejledning fremgår, at som erhvervsmæssig flyvning anses bl.a. levering af tjenesteydelser med fly mod vederlag, og flyvning med henblik på transport af personer eller gods mod vederlag. Der er derimod ikke afgiftsfritagelse for brændstof til et fly, som tilhører virksomheden, der benyttes til at forestå rejser til kunder eller erhvervsmesser m.v., for så vidt som disse rejser ikke direkte tjener til levering af en tjenesteydelse med fly mod vederlag. Det samme gælder for flyvninger

til og fra anlæg, hvor flyet skal vedligeholdes.

I har oplyst, at spørger påtænker at anvende helikopteren til levering af tjenesteydelser med helikopten mod vederlag, idet spørger sælger rundflyvninger over [by1], samt transport af kunder mellem A til B.

Det er vores opfattelse, at disse flyvninger vil kunne kan anses for erhvervsmæssige flyvninger.

Når spørger således alene anvender brændstoffet til erhvervsmæssige flyvninger (transport af personer mod vederlag), er det vores opfattelse, at spørger kan opnå godtgørelse af afgift af andre varer end jetfuel efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 6, nr. 3.

På disse betingelser er svaret på spørgsmål 1 "Ja".

...”.

Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1 er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Skattestyrelsens bindende svar

Skattestyrelsen har ved bindende svar af den 29. august 2018 besvaret virksomhedens spørgsmål 2 med et ”Nej”. Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen blandt andet anført:

” ...

Der ønskes med spørgsmål 2 svar på, om spørger kan opnå hel eller delvis fradragsret for moms på en række udgifter, der alle kan henføres til den omsætning, som hidrører fra helikopteren.

En forudsætning for momsfradragsret - hel eller delvis - er, at spørger har købt den konkrete vare eller ydelse til brug for spørgers leverancer, som ikke er momsfritaget efter momslovens §13, stk. 1. Se momslovens § 37, stk. 1 og § 38, stk. 1.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at de udgifter, som nærværende spørgsmål vedrører, alle kan henføres til spørgers leverancer med rundflyvninger over [...] samt A-B ture for rejsende.

Hovedreglen i momsloven er, at der skal opkræves moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Se momslovens § 4, stk. 1.

Dog indeholder momsloven i § 13, stk. 1 en række undtagelser til denne hovedregel.

Det fremgår således af § 13, stk. 1, nr. 15, at personbefordring er fritaget for moms.

Momsfritagelsen for personbefordring omfatter kun transport af personer. Transporten kan som udgangspunkt ske med alle former for transportmidler. Herunder også med helikopter.

Vi kan endvidere henvise til SKM2013.605.SR, hvor Skatterådet bekræfter, at en virksomheds levering af flytransport til faldskærmklubber er momsfrit med henvisning til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Spørger påtænker efter det oplyste alene at anvende den endnu ikke indkøbte helikopter til salg af ydelser i form af rundflyvninger og A-B ture.

Disse ydelser er efter vores opfattelse personbefordring, og dermed også omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 15.

Da udgifterne således alene afholdes til brug for spørgers momsfri personbefordringsydelser, har spørger ikke fradrag for momsen af udgifterne. Se momslovens § 37, stk. 1 modsætningsvist.

Svaret på spørgsmål 2 er på denne baggrund "Nej".

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at det bindende svar vedrørende spørgsmål 2 ændres fra et ”Nej” til et ”Ja” for så vidt angår udgifter, der kan henføres til virksomhedens rundflyvninger med helikopter.

Til støtte herfor er blandt andet anført:

”...

Mere specifikt påklager jeg den del af afgørelsen, der angår spørgsmål 2 - fradragsret for moms.

Endnu mere specifikt angår klagen den del af afgørelsen, der vedrører rundflyvninger.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at rundflyvninger er personbefordring, og man henviser bl.a. til SK2013.605.512 om flytransport til faldskærmsklubber.

Det er korrekt, at personbefordring i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 13, er momsfritaget.

Imidlertid angiver hverken momsloven, momsdirektiver eller anden momslovgivning en entydig og specifik definition af begrebet "personbefordring".

Af EU-domstolens dom C-83/99, Kommissionen mod Spanien, fastslås det at begrebet "befordring af personer" skal fortolkes i overensstemmelse med de pågældende ords almindelige betydning.

Ifølge den danske ordbog defineres begrebet "personbefordring" som "Transport af passagerer fra et sted til et andet."

Der må således foretages en konkret vurdering, hvori det må vurderes, om den primære hensigt med den leverede ydelse er "transport fra A til B"

Jeg henviser til SKM2017.54.LSR hvor Landsskatteretten fandt, at virksomhed med ydelse af en flyvetur i et til jorden med et kabel fastspændt luftskib - der var certificeret som et normalt luftfartøj - måtte anses for at være en momspligtig forlystelsesaktivitet og ikke momsfri personbefordring. Landsskatteretten lagde bl.a. men ikke udelukkende vægt på, at der på grund af fastspændingen ikke var tale om transport fra et sted til et andet.

I sagen blev det tillagt vægt:

Det forhold at luftskibet var certificeret som et normalt luftfartøj, kunne i det konkrete tilfælde ikke ændre på ovenstående, idet formålet med transporten i luftskibet ikke var personbefordring.

Landsskatteretten fandt således, at ydelsen måtte karakteriseres som en forlystelse, herunder at komme 125 meter op i luften med et luftskib og ned igen, samt at få udsigt ud over by Y1.

Især bullet 3, 4, 5 og 6 er interessante, da de alle ville være irrelevante at anføre, såfremt det afgørende for den nævnte afgørelse alene var fastgørelse af luftballonen/luftskibet.

I nærværende sag udgør rundflyvninger en forlystelse, hvor formålet ikke er at blive fragtet fra et sted til et andet sted, men derimod få en visuel oplevelse fra luften og blive sat af samme sted, som kunden er taget op – f.eks. på en dyrskueplads, et kræmmermarked eller på egen grund. Det kan også være en rundtur om [by1] med start og stop på en helikopterlandingsplads ved krydstogtterminalen i [...], [by1].

En situation, hvor det centrale er oplevelsen - forlystelsen - at blive underholdt, hvor formålet ikke er at blive fragtet fra et sted til et andet sted. En rundtur har typisk en kort distance og kort varighed, som - hvis formålet var at blive transporteret fra A til B - ikke ville give nogen fornuftig mening i betragtning af, hvor kostbar en rundflyvning med helikopter er. En kort distance og en kortvarig flyvning med helikopter med henblik på at blive fragtet fra A til B giver ingen mening for korte distancers vedkommende, idet der er andre og billigere alternativer til helikopterflyvning. Helikopterflyvning i forbindelse med et decideret transportformål giver således kun mening, når vi taler om længere distancer og flyvninger af længere varighed.

Der kan endvidere henvises til SKM2009.456.LSR, hvor en lokal togbane, beliggende ved en turistattraktion, ansås omfattet af momsfritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15 om persontransport.

I sagen blev det tillagt vægt:

I forhold til nævnte afgørelse ligger forskellen mellem togbanen og rundflyvninger med helikopter i, at toget havde til formål at transportere personer til og muligvis fra den turistattraktion, som i øvrigt er angivet i sagen, og som var det centrale for togturen.

I nærværende sag er der ikke noget sted, man til skal til/fra i forbindelse med rundflyvningerne - kun at blive underholdt og få en oplevelse.

Både start og landing slutter på flyvepladsen, som ikke i sig selv indgår i oplevelsen eller det arrangement (rundflyvning), som kunden har bestilt. Det er blot en nødvendighed for at kunne tage kunden op og sætte kunden af, idet det ikke er muligt at sætte kunden af eller tage kunden op fra luften, ligesom det heller ikke er formålet med rundflyvningen at tage kunden op eller sætte kunden af i luften.

Skatterådet fandt i SKM2013.605.SR, at en virksomheds levering af flytransport mod vederlag til faldskærmsklubber var at betegne som personbefordring, hvorfor ydelsen var fritaget for moms, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 15.

I sagen blev det tillagt vægt:

Faldskærmssagen adskiller sig også fra nærværende sag og rundflyvningerne ved, at formålet netop er at komme fra jord (start) til luften (endestation) - altså fra A til B for at kunne realisere en oplevelse (faldskærmsudspring) - men som ikke indgår i den ydelse, flyselskabet leverer. Flyselskabet leverer kun transport fra jord til luft for faldskærmsudspringerne.

På ovennævnte grundlag anmoder jeg om, at Skatteankestyrelsen ændrer skattestyrelsens afgørelse, således at rundflyvninger som beskrevet anses for momspligtig virksomhed og derfor kan danne grundlag for helt eller delvist momsfradrag i det omfang, skatteyderens omsætning udgøres af rundflyvninger - herunder med hensyn til fradrag for momsbelagte driftsudgifter og moms ved erhvervelsen af helikopteren.

...”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 2. februar 2021 om ændring af Skattestyrelsens bindende svar har været til udtalelse hos Skattestyrelsen. Ved brev af 24. februar 2021 har Skattestyrelsen blandt andet udtalt følgende:

”...

Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som indstiller at ændre SKAT, nu Skattestyrelsens svar på spørgsmålet til Ja.

Skattestyrelsen fastholder at svaret på det stillede spørgsmål er ”Nej”, idet klager ikke har ret til momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 af direkte henførbare udgifter i forbindelse med klagers rundflyvninger med helikopter, da dette er momsfri personbefordring efter § 13, stk. 1 nr. 15.

Indledningsvis skal Skattestyrelsen bemærke, at Skatteankestyrelsen indstilling indebærer en praksisændring for anvendelsen af momsfritagelsen for personbefordring af Skattestyrelsens praksis. Således anser Skattestyrelsen rundflyvninger med bl.a. helikopter som momsfri personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 15.

Videre gør vi opmærksom på at klagers egentlige formål med henvendelse synes at være at opnå momsfradrag for ALLE udgifter knyttet til helikopteren, uanset hvad luftfartøjet anvendes til. Vi henviser til at klagers egne bemærkninger i brev fra 27. juni 2018 hvor følgende fremgår:

”Der ønskes svar på, om alle momsbelagte udgifter til anskaffelse af helikopteren, brændstof og øvrige driftsudgifter såsom evt. leasingudgifter m.v. kan oppebæres som indgående moms, når der opkræves moms af hele helikopterens omsætning alternativt når kun en del af helikopterens omsætning er belagt med moms f.eks. 50 %.”

Således synes Skatteankestyrelsen at indrømme klager et momsfradrag for udgifter uanset om klager ikke har opkrævet eller betalt udgående moms/salgsmoms af transaktionen. Vi henviser til at klager anvender helikopteren til taxiflyvninger som utvivlsomt er momsfri efter § 13, stk. 1 nr. 15.

Skattestyrelsen fastholder helt overordnet, at klagers ydelser skal anses som momsfri personbefordring efter § 13, stk. 1 nr. 15. Skattestyrelsen bemærker, at de personer, der flyver med klager, vil blive transporteret fra et sted til et andet, og eventuelt tilbage igen. Ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet kan den transport, der sker i den forbindelse, karakteriseres som befordring af personer. Klager har derfor ikke ret til fradrag for udgifter forbundet med aktiviteten jf. § 37, stk. 1 modsætningsvis.

...

Ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet kan den transport, der sker i den forbindelse, karakteriseres som befordring af personer jf. SKM2009.456.LSR.

Momsfritagelsen for personbefordring omfatter som udgangspunkt befordring af enhver karakter af personer med alle former for befordringsmidler. Personbefordring med såvel skibe, både, hestevogne som luftskibe vil således også være omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Formålet med transporten er ikke afgørelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klagers rundflyvninger er momsfritaget persontransport, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 15. Skattestyrelsen har herved lagt vægt på, at hovedformålet med klagers ydelser er at transportere passagerne rundt. At der landes samme sted, har ikke betydning.

Trafikstyrelsen som ansvarlig myndighed på området for rundflyvninger oplyser, at området er reguleret af forordning nr. 965/2012, jf. forordning nr. 2018/1139, og at disse flyvninger betragtes som erhvervsmæssig lufttrafik. Dette har betydning for de sikkerhedsmæssige krav, der er gældende for den pågældende operatør/operation.

Efter Trafikstyrelsen er det afgørende om der modtages betaling eller anden form for vederlag for operationen, og at der ikke er tale om ”cost-share” flyvninger i forordning nr. 965/2012, artikel 6, nr. 4a, hvorefter der kan modtages betaling til dækning af visse direkte omkostninger mellem private individer, uden at de strenge krav for kommercielle operatører gælder.

Trafikstyrelsen oplyser desuden, se mail fra 10. februar 2021 sendt til Skattestyrelsen:

”Hvad angår sondringen mellem kommerciel/ikke-kommerciel personbefordring kan de af dig beskrevne parametre omkring jernbaner ikke i mine øjne anvendes inden for området for luftfart hvad enten der er tale om luftskibe eller helikoptere.

Luftfarten har pr. definition meget friere rammer idet specielt helikoptere i større eller mindre grad kan lette og lande hvor de vil. Ligeledes anvender vi ikke begrebet forlystelse.

A-til-A operationer (rundflyvninger) bliver således af os anset som værende kommercielle når blot der modtages betaling eller anden form for vederlag desuagtet at personerne reelt ikke transporteres fra et sted til et andet. Dette er begrundet med at vores regler har et overfor passagererne og tredjemand sikkerhedsmæssigt formål.”

Flyvning i undervisningsøjemed er derimod ikke flytrafik, se SKM2015.455.ØLR, som stadfæster SKM2014.519.BR. Dette følger af, at formålet med flyvningen ikke er befordring, men uddannelse. Hertil kommer, at vederlaget som betales til flyskolen, ikke er et vederlag for befordring, men for undervisning.

Efter ovenstående kan skal klager være i besiddelse af en tilladelse til erhvervsmæssig transport af passagerer. I klagers tilfældes flyves der på en tilladelse tilhørende [virksomhed1] A/S. Se evt. SKM2015.455.ØLR om AOC.

Det har ingen betydning for vurdering af ydelsens karakter, hvad formålet med selve transporten er, når den leverede ydelse ikke i sig selv kan karakteriseres som en forlystelse eller lignende. Det er ikke formålet med transporten, som definerer om en given ydelse er momspligtig eller ej, men ydelsens karakter. Således har Skatterådet f.eks. også anerkendt, at transport af faldskærmsspringere kan anses som personbefordring i momslovens forstand. Se SKM2013.605.SR.

Efter Skattestyrelsen opfattelse kan klagers ydelser ikke sidestilles med en oplevelse i en forlystelse modsat SKM2017.54.LSR. At formålet med transporten er rundflyvninger ænder ikke klagers ydelser fra at udgøre en transportydelse. Ydelsen har ikke skiftet karakter.

Efter Skattestyrelsen vurdering har Landsskatteretten anlagt en sammenlignelig praksis. Der henvises til at sejlads med lystfiskere er momsfritaget, uanset at formålet med sejladsen er fiskeri. Se SKM2003.46.LSR, hvor det blev lagt til grund, at klageren driver virksomhed med sejlads med passagerer (lystfiskere) omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, om personbefordring.

Landsskatteretten har således allerede taget stilling til, at sejlads med lystfiskere er fritaget for moms, selv om disse ikke transporteres fra A til B.

Vedr. SKM2017.54.LSR var der tale om et ballonskib, der ikke flyttede sig ud af stedet, men alene gik op og ned i luften forbundet med et kabel. Ydelsen var således at karakterisere som en forlystelse og ikke en transport af passagerer. Efter Skattestyrelsen opfattelse er der ikke grundlag for, at Skatteankestyrelsen evt. med henvisning til denne afgørelse ændrer praksis, hvorefter karakteren af klagers ydelser, navnlig at transportere passagererne uanset formålet med transporten, nu skal betragtes som en forlystelse eller anden momspligtig ydelse.

Skattestyrelsen fastholder således at direkte henførbare udgifter til de momsfri aktiviteter ikke kan fradrages efter § 37, stk. 1 modsætningsvis, men alene momspligtige aktiviteter. For fællesomkostninger opgøres fradragsretten efter reglerne i § 38, stk. 1 ud fra omsætningsfordeling, i det omfang luftfartøjet anvendes til momspligtige aktiviteter.

Det skal desuden bemærkes at Skatteankestyrelsen synes med indstillingen at indrømme klager et momsfradrag for udgifter uanset om klager ikke har opkrævet eller betalt udgående moms/salgsmoms af transaktionen. Vi henviser til at klager anvender helikopteren til taxiflyvninger som utvivlsomt er momsfri efter § 13, stk. 1 nr. 15.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klagers ydelser på det foreliggende grundlag er momsfritaget som personbefordring, og svaret på spørgsmålet derfor er ”nej”.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen gøre opmærksom på at klager ikke ses at have opkræves moms af rundturene, jf. klagers prisliste på hjemmesiden. Prislisten udprintet pr. 23. februar 2021 er vedhæftet. Klager synes dermed at være enige med Skattestyrelsen i, at klagers aktiviteter er momsfritaget efter § 13, stk. 1 nr. 15. Der er således ikke opkrævet moms af de leverede rundflyvninger.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har svaret benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedens rundflyvninger med helikopter er pålagt moms, herunder om virksomheden har mulighed for at opnå fradrag for købsmomsen på udgifter som anskaffelse af helikopteren, brændstof og øvrige driftsudgifter.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. ...”.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, har følgende ordlyd:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift

...

”15) Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen efter 1. pkt. tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler.”

Momssystemdirektivet indeholder som udgangspunkt ikke en fritagelse for personbefordring. Bestemmelsen er en følge af den overgangsordning, der tillader medlemslandene at bibeholde visse fritagelser.

Hjemlen til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, er derfor momssystemdirektivets artikel 371, hvoraf følgende fremgår:

”De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, kan fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato.”

Af momssystemdirektivets bilag X, del B, nr. 10, fremgår, at følgende er fritaget for afgift:

”Befordring af personer og transport af varer, der medføres af rejsende, såsom bagage og motorkøretøjer, eller ydelser i forbindelse med personbefordring, i det omfang befordringen af disse personer er afgiftsfri”.

Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C-83/99 (Kommissionen mod Spanien), præmis 17, at da der ikke i sjette direktiv (nu momssystemdirektivet) gives nogen definition af den virksomhed, der består i ”befordring af personer og disses bagage”, skal denne bestemmelse fortolkes ud fra den sammenhæng, hvori den optræder i sjette direktiv. Videre fremgår det af præmis 19, at det fremgår af fast retspraksis, at bestemmelser, der har karakter af en undtagelse fra et princip, skal fortolkes strengt efter ordlyden. Endelig fremgår det af præmis 20, at begrebet virksomhed bestående i ”befordring af personer og disses bagage” skal fortolkes i overensstemmelse med de pågældende ords almindelige betydning.

EU-Domstolen har i flere tilfælde udtalt, f.eks. i sag C-287/00 (Kommissionen mod Tyskland), at momsfritagelser skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige afgiftspligtige princip.

Ifølge det oplyste påtænker virksomheden at levere rundflyvninger med helikopter over f.eks. [...] mod vederlag. Videre er det oplyst, at rundflyvningerne er påtænkt at starte og slutte samme sted.

Et retsmedlem bemærker:

Dette retsmedlem finder, at den påtænkte transaktion bestående af rundflyvninger med helikopter kan kvalificeres som personbefordring, jf. herved momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Der er herved henset til, at kunden mod vederlag får en tur i helikopter over et meget stort og uidentificeret afgrænset område, der er beskrevet i spørgsmålet som en rundflyvning med helikopter, og som er beskrevet som rundflyvninger over [...]. Der er således tale om transport af personer over et stort geografisk område med henblik på, at personerne kan se seværdigheder og lignende på dette store geografiske område. Transport ved brug af helikopter anses således som hovedformål med de omhandlede ydelser i form af en rundflyvning. Det tilføjes, at ydelsen ikke kan karakteriseres som en forlystelse. Dette retsmedlem stemmer herefter for, at ydelsen i form af rundflyvninger er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Et retsmedlem bemærker:

Momssystemdirektivets bestemmelser om personbefordring skal forstås efter ordlyden i den ved tilvejebringelsen af momssystemdirektivet opnåede enighed om en overgangsordning, der tillod medlemslandene, herunder Danmark, at bibeholde denne fritagelse. Henset hertil og til det, som ovenstående retsmedlem har anført, er dette retsmedlem enig i, at de i sagen omhandlede rundflyvninger er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Et retsmedlem, retsformanden, bemærker:

Indholdet af ydelsen ”personbefordring”, der er undtaget for afgift, er ikke beskrevet i forarbejderne til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Efter en naturlig sproglig forståelse må ”personbefordring” forstås som transport af passagerer fra ét sted til et andet.

Denne forståelse harmonerer med ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, 2. og 3. pkt., der omhandler ”anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel” og ”befordring til og fra udlandet”.

Den påtænkte ydelse består i, at personen mod vederlag flyver med en helikopter fra et sted hen over et område, således at personen får oplevelsen herved, og derefter tilbage til startstedet. En sådan ydelse i form af rundflyvning med helikopter kan efter en naturlig sproglig forståelse ikke anses som transport af passagerer fra ét sted til et andet. Rundflyvningen er derfor ikke ”personbefordring” og således ikke omfattet af undtagelsen for afgift i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Der ses ikke at foreligge en administrativ praksis, der kan føre til et andet resultat.

Med denne begrundelse stemmer dette retsmedlem for, at besvarelsen af spørgsmålet ændres til et ”ja”, for så vidt angår de udgifter, der kan henføres virksomhedens ydelse i form af rundflyvning med personer i helikopter.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten finder således, at den omhandlende ydelse i form af rundflyvning af personer i helikopter er momsfritaget personbefordring, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Som følge heraf har virksomheden ikke ret til fradrag for moms af udgifter, der kan henføres til virksomhedens rundflyvninger.

Landsskatteretten har ikke forholdt til sig til virksomhedens momsmæssige behandling af virksomhedens A – B-ture med helikopter, idet denne del af det bindende svar ikke er påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens bindende svar, hvorefter Skattestyrelsens besvarelse af virksomhedens spørgsmål 2 besvares med et ”Nej”.