Kendelse af 17-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2023

Journalnr. 18-0017504

Klagen skyldes, at virksomheden ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med drift af væddeløbsstald, hvorfor virksomheden fremadrettet ikke er berettiget til fradrag af købsmoms for udgifter, der vedrører væddeløbshestene.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter indehaveren) drev i perioden ifølge det centrale virksomhedsregister, CVR, enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) under CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev registreret den 1. september 2008 og havde frem til den 30. juni 2013 branchekoden 711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder. Virksomheden blev herefter registreret med branchekoden 931900 Andre sportsaktiviteter og med bibranche som rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder.

Virksomheden har oplyst, at indehaveren påbegyndte privat hestehold i 2006, hvor han erhvervede to ifolede følhopper. Hestene blev på daværende tidspunkt opstaldet hos indehaverens datter. I 2008 indkøbte indehaveren yderligere en følhoppe, hvorefter han etablerede [virksomhed2] i 2009 på en lejet ejendom beliggende [adresse1] i [by1]. Stutteriet bestod på daværende tidspunkt af tre følhopper med deres føl. Sideløbende med stutteriet drev indehaveren virksomhed som rådgivende ingeniør under navnet [virksomhed3].

Virksomheden har videre oplyst, at formålet med stutteriet frem til og med 2010 var at avle og opdrætte travheste til salg i privat regi. Fra 2011 var hestene opstaldet hos travtræner [person2]. Samtidig ændredes formålet med stutteriet til alene at vedrøre opdræt af travheste. Alle følhopperne blev derfor afhændet, og bestanden bestod derefter af ti ungheste, der endnu ikke var klar til løbsdeltagelse. Heraf var syv ungheste af eget opdræt, og tre ungheste var indkøbt på auktion.

Ved udgangen af 2013 blev bestanden nedjusteret til fem heste, da to af hestene døde/blev aflivet, og tre af de dårligste heste blev solgt for samlet 68.000 kr.

Nedjusteringen fortsatte ifølge indehaveren i årene 2014-2016, hvor alene den bedste hest blev beholdt, mens de øvrige heste blev udlejet eller solgt. I 2015 købte indehaveren to svensk registrerede føl til levering i 2016 samt en unghest. Unghesten blev i 2017 returneret til opdrætteren grundet en skade. I 2017 blev indehaverens bedste hest ramt i øjet af en sten under et løb og måtte opereres. Den udlejede hest kom retur i 2016 og blev solgt igen samme år, mod at indehaveren måtte aftage først fødte føl. Et af de svenske føl blev afhændet efter en foldskade i 2018, og indehaveren modtog det først fødte føl i 2020.

I perioden fra 2013 til 2020 har virksomheden årligt haft mellem to og fem startheste. Samtlige af virksomhedens heste har efter det oplyste været registreret i [forbund1]. Samtlige heste er efter det oplyste blevet trænet af professionelle travtrænere.

Indehaveren har indsendt budgetter for 2017-2019 i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen. Indehaveren har den 4. oktober 2018 indsendt korrigerede budgetter for indkomstårene 2018 og 2019.

Det fremgår bl.a. af virksomhedens budget for 2018, at virksomhedens forventede indtægter for stutteriet i 2018 udgjorde 165.000 kr., samt at de forventede udgifter var 190.000 kr. Indehaveren har anført følgende supplerende forklaring:

”(...)

Følgevirkningerne af operationen og den meget massive medicinering af [x1] har været større end forventet, hvorfor han først ultimo september er helt klar til start, til gengæld er hans bedste periode udenfor de varme sommerdage forventet indtjening resten af året kr. 50-100.000

[x2] har været inde i en voldsom vokse periode hvor det havde været uforsvarligt at starte og løbstræne ham, denne periode er nu overstået og han sættet op til løb. Med de store løbspræmier for 3 årige heste i Sverige med 60.000 skr. i 1. præmie og 8.000 skr. til nr. 8 er det realistisk at forvente en indtjening på

(...)”

Den 1. juni 2021 blev der afholdt syn og skøn i virksomheden. Der blev afholdt supplerende syn og skøn den 13. september 2021. Af skønserklæringen af 1. juni 2021 fremgår det, at stutteriets samlede indtægter i perioden fra 2011 til 2016 bl.a. udgjorde 857.915 kr. i løbspræmier og 87.556 kr. ved salg af heste. Det fremgår herudover, at virksomheden i 2017 havde indtægter på 115.003 kr., og at indtægterne stammede fra løbspræmier. Virksomheden havde i 2018 indtægter på samlet 122.277 kr., hvoraf 47.500 kr. stammede fra salg af heste, mens 74.777 kr. stammede fra løbspræmier.

Virksomheden har fremlagt en købsaftale vedrørende hesten [x3], hvor indehaveren fremgår som sælger. Købsaftalen er ikke underskrevet.

Virksomheden har herudover fremlagt to lejekontrakter vedrørende hestene [x4] og [x5], hvor indehaveren fremgår som udlejer. Lejekontrakterne er ikke underskrevet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse, hvorefter virksomheden ikke kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med væddeløbsstald, hvorfor virksomheden fremadrettet ikke er berettiget til fradrag af købsmoms for udgifter, der vedrører væddeløbshestene.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”(...)

2. Moms og afgifter vedr. stutteri/væddeløbsstald ([virksomhed2])

(...)

Selvstændig økonomisk virksomhed

I 2011 er der udsendt et styresignal vedr. den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier (SKM2011.282.SKAT). Efter hidtidig praksis er virksomhed med heste, der deltager i væddeløb, ikke omfattet af momslovens regler.

Praksis ændres, så virksomhed med væddeløbsheste, der efter den skattemæssige vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, også anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, dvs. virksomheden med væddeløbsheste bliver omfattet af momslovens regler (momslovens § 3 og momsdirektivets artikel 9, stk. 1).

Det er vores opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, idet virksomheden, efter en skattemæssig vurdering (se punkt 1 ovenfor) ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Det er endvidere en forudsætning for momsfradrag (momslovens § 37), at indkøb skal anvendes fuldt ud til momspligtige aktiviteter. Der skal således foretages en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig og naturlig for virksomhedens momspligtige virke.

Vi finder ikke, at stutteri/væddeløbsstald er sædvanlig eller naturlig for virksomhedens øvrige momspligtige aktivitet, der består af ingeniør virksomhed. Der er henset til, stutteri/væddeløbsstald kan være udslag af private interesser.

Det betyder, at der ikke er fradragsret for moms af køb af varer og ydelser, f.eks. foder, staldomkostninger, dyrlæge, smed, træning m.v. vedrørende væddeløbsheste.

Der er henset til, at det af SKATs styresignal vedr. den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier (SKM2011.282.SKAT) kan udledes, at den momsmæssige vurdering (selvstændig økonomisk virksomhed) følger den skattemæssige vurdering (erhvervsmæssig drevet).

Det er dog vores opfattelse, at momsfradrag først kan nægtes fremadrettet, det vil sige fra og med i dag, under hensyntagen til den foreliggende praksis og afgørelser på området.

Der kan blandt andet henvises til EU-dommenC-110/94, INZO.

De fremkomne yderligere oplysninger har således ikke ændret vores opfattelse.

(...)”

Skattestyrelsen har den 8. oktober 2018 fremsendt bemærkninger til virksomhedens klage af 4. oktober 2018. Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

Helt overordnet betvivles det, om det primære formål med virksomheden har været økonomisk gevinst. Vi anerkender dog, at virksomheden kan være forsøgt optimeret økonomisk. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden drives for at opnå gevinst. I dette tilfælde synes gevinst ikke at være det primære formål. Selvom virksomheden er eventuelt er forsvarligt drevet.

Vi ankerkender, at der er mange forklaringer på, at virksomheden har givet underskud. Det er dog ikke vores opfattelse at alle disse forhold (med sygdom, mange skader, trænerskifte, flytning af lokaler) er ekstraordinære forhold. Det er efter vores opfattelse forhold, der skal indregnes, som de vilkår der er for drift af stutterier af denne type. Ligeledes findes det heller ikke afgørende, om man satser på bedre heste eller køber dem i Sverige. Det er stadig samme virksomhed, hvor vi skal afgøre om virksomheden er erhvervsmæssig eller ej.

Vedrørende TfS1991.500.HR:

Det fremføres, at skattestyrelsen ikke har anført hvad der i den konkrete dom fra Højesteret har lighed med denne sag.

Hertil bemærkes, at der er tale om en væddeløbsstald som det netop er tilfældet i nærværende sag. Ligesom der også i dommen er tale om præmieindtægter af en ikke helt ubetydelig størrelse, men dog ikke tilstrækkelige til at dække udgifterne til væddeløbsstalden. I dommen blev virksomheden betragtet som en hobbyvirksomhed, der alene har tjent til fyldestgørelse af anpartshavernes personlige interesse. Det kan vel heller ikke afvises i denne sag, at der er tale om ejers personlige interesse.

Videre fremføres det, at dommen er fra før styresignalet. Det synes irrelevant, uanset om dommen er før styresignalet eller ej, må det samme være gældende, med hensyn til løbspræmier i væddeløbsstalde.

I øvrigt kan det undre, hvorfor man kan anføre, at indtægterne ved løb er konkrete, idet den professionelle tilrettelæggelse netop sikrer at løbsindtægterne er en stabil indtægtskilde, hvilket da også indtægterne i sig selv viser. Men når der er tale om sport, hvor andre også har stærke interesse i at vinde og mulighederne for at vinde er afhængig af sygdom og skader hos hestene synes indtægtskilde at være mere tilfældig karakter end netop stabile indtægter.

Det bemærkes hertil, at man lige har argumenteret for, at mange ting (med sygdom, mange skader, trænerskifte, flytning af lokaler), har påvirket driftsresultaterne (og dermed indtægterne).

Der er ikke hermed sagt, at man ikke har gjort noget for at optimere indtægterne, men der er også et stykke vej til at sige at størrelsen af indtægterne er sikre.

Vedrørende SKM2013.524.VLR

I denne sag havde driften været sædvanlig og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse. Men stutteriet havde ikke udsigt til at kunne give overskud. Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat.

Konklusionen findes at kunne anvendes i nærværende sag, uanset det dårlige resultat ikke er opstået ved overførsel af heste til en lavere værdi. Det findes således uden betydning for dommens anvendelse om de dårlige resultater skyldes overførsel af heste til lav værdi eller manglende rentabilitet ved vædeløbsstald.

Endelig fremføres det:

Skattestyrelsen anfører også med henvisning til en udtalelse fra en Skønsmand, at økonomien indgår i den faglige vurdering. Skønsmanden udtaler sig generelt om sin opfattelse, men det fremgår ikke hvordan det indgår. En sådan generel udtalelse fra en Skønsmand kan ikke anvendes, når der ikke samtidig er en konkret vurdering af de faktiske forhold.

Skønsmanden er dog blevet bedt om at forholde sig til dette, som det fremgår af dommen:

A har vedstået sin forklaring for byretten og fastholdt sine svar i skønserklæringerne. Han har supplerende forklaret, at han har været udmeldt som syns- og skønsmand i mange tilsvarende sager, og det er de samme spørgsmål, der stilles i alle sagerne. For ham er landbrugsfaglighed en tilrettelæggelse af driften, således at den er teknisk og ressourcemæssig forsvarlig. Det landbrugsmæssige omfatter det hele, herunder om der kan opnås et positivt dækningsbidrag. Det er meget svært at adskille de to ting, men hvis man skulle holde økonomien helt ude, var stutteriets drift langt hen ad vejen tilrettelagt forsvarlig, og både de fysiske rammer og faglige forudsætninger for stutteridrift var til stede.

Det er meget svært at svare på, om stutteriet kunne have balanceret, hvis der havde været fastsat en anden kostpris på hestene. Heste er svære at prisfastsætte i modsætning til for eksempel køer og grise. Der er tale om liebhaveri, og heste skal prisfastsættes på baggrund af brand og markedsføring. Man er nødt til at sammenligne med konkrete opnåede salgspriser fra det pågældende stutteri. Han har ikke set priser på, hvad stutteriet har solgt heste videre for, og han har derfor ingen forudsætninger for at prisfastsætte hestene.

Han er ikke i andre sager blevet bedt om at svare på spørgsmål om landbrugsfaglighed, hvor han skulle udskille den økonomiske del. Det er hans indtryk, at hans kollegaer fra instituttet, der også udmeldes i disse sager, svarer på samme måde, som han gør.

Vi er enige i, at økonomien ikke alene kan gøre, at man kan fastslå, at driften ikke er landbrugsfaglig forsvarlig.

Fremtid / Budgetter:

Ifølge bilag 3 er der budgetteret med et underskud i 2018 på 25.000 kr., hvorimod der indtil 27.9.2018 er realiseret et underskud på 80.000 kr.

Virksomhedens positive forventninger til resten af året, er vi skeptiske overfor, med henvisning til de skader og sygdom, som har været indtil nu i 2018. Ligesom det er noteret, at udgifterne i budgetterne er faldende. På den baggrund må det vurderes som værende usikkert hvilket resultat, der konkret opnås i 2018, vi finder ikke der er konkret baggrund for at antage at virksomhed vil blive overskudsgivende.

Det samme vil være gældende for vores vurdering af resultatet for 2019, uanset det fremlagte budget, hvor overskuddet er anslået til 50.000 kr.

Det indstilles på den baggrund, at skatteansættelsen fastholdes.

Moms:

Klager finder at [virksomhed2] er økonomisk virksomhed fordi stutteriet er erhvervsmæssigt drevet.

Vi er ikke enige og holder fast i, at virksomheden ikke kan få fradragsret for moms af køb af varer og ydelser, f.eks. foder, staldomkostninger, dyrlæge, smed, træning m.v. vedrørende væddeløbsheste, jf. det under punkt 2 i afgørelsen af den 4. juli 2018 anførte samt under henvisning til ovenstående.

Dermed indstilles det, at afgørelsen omkring skat og moms fastholdes i sin helhed.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter der fremadrettet ikke er adgang til momsfradrag, ændres, således at der anerkendes sædvanligt adgang til momsfradrag.

Virksomheden har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

[person1] påbegynder privat hestehold i 2006 med erhvervelse af 2 ifolede følhopper, der står opstaldet hos [person1]s datter. Efter køb af yderligere en følhoppe i 2008 etableres stutteriet [virksomhed2] i 2009 på en lejet ejendom [adresse1] i [by1]. Stutteriet består på dette tidspunkt af 3 følhopper med deres føl.

Sideløbende driver [person1] også virksomhed som rådgivende ingeniør under navnet ”[virksomhed3]”.

Målet med driften af stutteriet var frem til og med 2010 at avle og opdrætte travheste til salg i privat regi. I 2011 ændres sigtet med stutteriet til ren opdræt af travheste og stutteriet overgår fra årets begyndelse til erhvervsmæssig drift.

Som bilag 2 vedlægges en oversigt over hesteholdet fra begyndelsen i 2006 og med besætningslister fra og med 2011, hvor driften er erhvervsmæssig. I tilknytning til besætningslisten kan oplyses følgende om udviklingen af driften:

Som følge af at ejeren af [adresse1] går konkurs i 2010 og ejendommen sælges på tvangsauktion i 2011, er [person1] i slutningen af 2011 tvunget til at flytte hestene. Hestene opstaldes herefter på travtræner [person2]s ejendom i [by2]. [person2] er professionel træner på [travbane1], men har en gård i [by2]. Der var tale om 10 ungheste som endnu ikke var klar til løbsdeltagelse. Derimod blev alle følhopperne afhændet. Der har efterfølgende ikke indgået følhopper i virksomheden. Avl blev således opgivet.

Dels som følge af at økonomien grundet flytningen har ændret væsentlig på forudsætningerne, dels som følge af alvorlig sygdom hos [person1]s hustru, nedjusteres bestanden til 5 heste ved udgangen af 2013. 2 hest dør/aflives og 3 af de dårligste heste sælges for 68.000 kr.

Denne udvikling hvor bestanden skæres til fortsætter i 2014 til 2016, hvor alene den bedste hest – [x1] – beholdes mens de øvrige udlejes eller sælges.

?	2014 Slagtes [x6] da han pådrog sig en alvorlig skade, var ellers solgt til Norge for kr. 250.000. Løbshesten [x5] udlejes.
?	2015 haves således 3 start-heste ([x4], [x1] og [x3])
?	I 2015 købes 2 svensk registrede føl; [x7] og [x2] samt 1 unghest [x8] Føllene [x7] og [x2] er købt på [ø1], men skal først leveres ultimo 2016 (når de er klar til at komme i tilkøring) og derfor ingen driftsudgifter indtil på disse føl for [person1] indtil fravænning i primo 2016. Herefter er der frem til september udgift på 800 kr. /mdr. til ophold pr. føl.
?	2016 udlejes [x4]. [x3] sælges for 16.000 kr., hvorfor der kun er [x1] som er aktiv.

I 2017 returneres [x4] og hun sælges mod at hendes 1. føl tilfalder [person1]. Løbshesten [x8] bliver skadet på fold hos opdrætteren (den hvor hoppen er født), hvor han var på sommergræs pga. kraftigt vokseværk og efterfølgende returneret i opdrætterens eje.

Når der med [x7] og [x2] satses på svensk indregistreret heste skyldes det, at indtægterne ved løb er større i Sverige end i Danmark.

I 2017 hvor omlægningen er fuld gennemført indløber [x1] 99.885 kr. i 17 starter, [x2] godkendt i præmieløb kr. 14.841 og [x7] nærmer sig prøveløb. [x1], der har den danske rekord på den lange distance (3.000m) samt banerekord på Åby, bliver desværre ramt af uheld, da han under et løb på [travbane2] bliver ramt i øjet af en sten, hvilket beskadiger øjet så den må opereres. Som følge heraf har [x1] været taget ud af løb, men er heldigvis igen startklar. Hvis [x1], ikke var blevet skades, og havde vundet løbet samt det næste som også var på hans favorit distance, ville der have været mindst balance i driften. (1. præmien i disse 2 løb var henholdsvis 125.000 og 70.000 skr.) [x1] løb således i 2016 205.482 kr. ind i præmier.

Oversigten over indtægter ved løb fremgår af besætningslisten (bilag 2).

2018 er følgende tilpasninger/udvikling gennemført:

?	[x1] er efter en række følgevirkninger af operationen og den meget massive medicinering helt klar til start og starter i det første løb med passende proportion. [x2] er godkendt i prøveløb og har startet med rimelige resultater, men har holdt pause sommeren over fordi han gav sig til at vokse.
?	[x2] forventes at få en gunstig slut sæson med de meget vel doserede svenske 3 års løb.
?	[x7] er afhændet da hun havde udsigt til en langvarig pause efter en foldskade.
?	[x9] 1. føl efter [x4] er tilkommet, men da føllet er hos moderen ([x4]) er her er der ingen driftsudgifter før aug.-sept. 2019 hvor føllet leveres i henhold til aftale.

Som bilag 3 vedlægges budget for 2018 og 2019.

Der satset fremadrettet på at have en bestand med 3 løbsheste. Disse skal løbende udfases / udskiftes med andre kvalitetsungheste. Når der satses på 3 heste vil udgiftsniveauet være stabil med godt 200.000 kr. i udgift til opstaldning/træning, mens der budgetteres forsigtigt med indløbne præmier på mindst 300.000 kr.

Som bilag 4 vedlægges regnskab for 2014-2017, hvor såvel resultatet for ingeniørvirksomheden [virksomhed3] og stutteriet [virksomhed2] er opgjort hver for sig.

Argumentation

Overordnet er det [person1]s opfattelse, at [virksomhed2] er erhvervsmæssigt drevet, idet driften er faglig forsvarlig og tilrettelagt med henblik på at give overskud, ligesom det er [person1]s opfattelse, at der er udsigt til overskud på driften.

Det gøres navnlig gældende, at driften af en travstald efter styresignalet SKM 2011.282 skal vurderes efter den særlige ligningspraksis for landbrug, således som denne er godkendt af Højesteret ved dommen gengivet i TfS 1996.364 H. Efter denne praksis skal driften anerkendes som erhvervsmæssigt drevet, såfremt driften er faglig forsvarlig drevet og tilrettelagt med henblik på at give overskud, medmindre det må lægges til grund at driften selv efter en længere årrække ikke kan blive overskudsgivende.

Skattestyrelsen har ikke anfægtet, at driften er faglig forsvarligt drevet. For god ordens skyld skal påpeges at træning af hestene sker ved en træner med A-licens og således levere op til kravene til professionel drift efter føromtalte styresignal.

Driften er løbende tilrettelagt med henblik på at give overskud. Dette viser sig ved den løbende tilpasning der er sket i etableringsfasen, ligesom den uforudsete ændring af en væsentlig driftsbetingelse, ved at stutteriet ikke kunne blive på den ejendom hvor stutteriet blev etableret, medførte en betydelig tilpasning – netop båret af hensynet til at sikre økonomi i driften.

Det er [person1]s opfattelse, at driften således som den var drevet de pågældende år havde udsigt til overskud på sigt, hvilket viser sig ved at driften i 2017 var i balance, hvis [x1] ikke var kommet ud for et uheld under et løb, ligesom 2018 klart tegner til at give overskud. Hvilket der med de allerede indløbne præmier er gode chancer for.

Der skal ved denne vurdering tages højde for om driften i de pågældende år har været underlagt særlige forhold. Der må i den forbindelse særligt tages højde for, at driften i de pågældende år var under omlægning efter at driften var flyttet fra den lejede ejendom i [by1]. Den største tilpasning var sket i 2013, men stadig i 2014-2016 var der en række heste som skulle udfases og der blev satset på færre men bedre heste, herunder føl som blev erhvervet fra Sverige.

Bemærkninger til Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen har i deres afgørelse henvist til en række afgørelser. Alle afgørelser som er meget kort refereret og hvor det for en dels vedkomne ikke angives hvorfor det har relevans, og for andre nok er angivet hvad Skattestyrelsen udleder af disse, men hvor det ikkefremgår hvorledes de er relevante i den konkrete sag. Som eksempel herpå kan henvise til

?	Side 11 øverst er henvist til SKM2004.455.H, hvorefter virksomheden skal have et vist omfang. Dette er – uanset hvor rigtig det er – ikke relevant i denne sag, og er ej heller gentaget i den konkrete begrundelse.
?	Side 15 øverst henvises til TfS 1991.500 H om at indtægterne ved travløb er usikre og tilfældige. Dels anføres ikke hvad der er i den konkrete dom fra Højesteret har lighed med nærværende sag, dels forholdes ikke til at dommen er fra før Styresignalet. Efter dette kan man ikke generelt anses indtægterne ved løb som tilfældige. Indtægterne ved løb er konkret ikke tilfældige, idet den professionelle tilrettelæggelse netop sikre at løbsindtægterne er en stabil indtægtskilde, hvilket da også indtægterne i sig selv viser.
?	Side 16 midt, hvor der henvises til SKM2013.524 VLR om at driften ikke var forsvarligt tilrettelagt da der ikke var udsigt til overskud. Det angives ikke hvorledes de faktiske forhold i den konkrete sag var sammenlignelig med nærværende sag. Der er således den væsentlige forskel, at hestene i sagen for Vestre Landsret blev overført fra stutteriet til den private væddeløbsstald til mindstepriser som var væsentlig under produktionsprisen. Der er ikke tale om sådanne forhold i den konkrete sag, hvorfor den ikke er relevant.

(...)

Moms

Vedrørende moms gøres det gældende, at stutteri [virksomhed2] er økonomisk virksomhed, allerede fordi stutteriet må anses for erhvervsmæssigt drevet. Der henvises i det hele til det foran anførte.

Det er vores opfattelse at afgørelsen på dette punkt skal ændres, således at stutteriet anerkendes som økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende, og således at der fremadrettet er momsfradrag.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt supplerende bemærkninger af 2. juni 2022. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”(...)

For at der er momsfradrag er det en betingelse, at stutteridelen udgør en økonomisk virksomhed. Det fremgår af styresignal om væddeløbsheste og stutterier, SKM2011.282.SKAT, at virksomhed med væddeløbsheste, der anses for erhvervsmæssig anses for økonomisk virksomhed efter momsreglerne. Dette selvom der ikke er moms på indtægter i form af løbspræmier

Det er [person1]s opfattelse, at såfremt virksomheden ikke anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, er der stadig tale om økonomisk virksomhed.

Dels har der i alle årene være omsætning i virksomheden. Der har primært været indtægter i form af løbspræmier, mens der har også være moms ved salg af heste. Der er således tale om en virksomhed med økonomisk aktivitet, der ikke har været af midlertidig karakter.

Dels er hestene passet og redet professionelt. Det betyder for det første, at virksomheden lever op til den højeste faglige standard. Det fremgår også udtrykkelig af skønserklæringen. For det andet er hestene ikke privat anvendt.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 7. november 2022 udtalt følgende om Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede fremtidige nægtelse af momsfradrag vedr. klagers travheste stadfæstet.

Klager har i perioden 2013 til 2020 haft mellem 2 og 5 registrerede travheste. Det fremgår af sagens oplysninger, at klager ind til slutningen af 2011 også havde avlshopper og på daværende tidspunkt 10 heste til deltagelse i travløb.

I de af afgørelsen omhandlede år, har klagers heste været trænet af professionelle travtrænere. Det fremgår af sagens oplysninger, at de væsentligste indtægter stammer været fra væddeløbspræmier.

Der har i tilknytning til væddeløbsstalden i begrænset omfang været salg og udleje af heste.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den af klager drevne aktivitet med henblik på at opnå præmieindtægter ikke udgør selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, hvorfor klager ikke fremadrettet er berettiget til fradrag for moms efter momslovens § 37 til omkostninger forbundet med aktiviteten.

Væddeløbspræmier anses således ikke for at udgøre vederlag for levering af en tjenesteydelse. Se EU-domstolens udtalelse i sag C-432/15 (Bastova), ”at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb ikke udgør en levering af en ydelse mod vederlag i denne bestemmelses forstand i tilfælde af, at den ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af, at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. ”

Ud fra samme principper anses indtægter fra leje af heste, hvor lejen alene er fastsat som en andel af de af hestene indkørte præmier, ikke for at udgøre vederlag af en tjenesteydelse omfattet af momslovens regler.

Skattestyrelsen fastholder, at klagers ikke har sandsynliggjort, at virksomheden er udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter fra salg af heste, hvilket underbygges af klagers salg af heste har været af begrænset omfang.

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse i sagsnr. 18-0007181 anser vi endvidere ikke klagers aktivitet for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Hvorfor klagers aktiviteter heller ikke i henhold til styresignalet SKM2011.282.SKAT kan anses for at udgøre selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at da klager ikke ved den udøvede travaktivitet har drevet selvstændig økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3, stk. 1, er klager ikke berettiget til momsfradrag for udgifter afholdt til brug for aktiviteten.

(...)”

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Virksomheden har fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Det er vores primære anbringende, at væddeløbsstalden i skattemæssig henseende har været erhvervsmæssigt drevet. Det følger af styresignalet SKM2011.282.SKAT, at såfremt driften anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, vil driften også i momsmæssig henseende anses for økonomisk aktivitet.

Uddrag fra SKM.2011.282.SKAT, pkt. 4 Moms

”Praksis ændres, så virksomhed med væddeløbsheste, der efter den skattemæssige vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, også anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, dvs. virksomheden med væddeløbsheste bliver omfattet af momslovens regler.

Det betyder:

•	at der er fradragsret for moms af køb af varer og ydelser, f.eks. foder, staldomkostninger, dyrlæge, smed, træning m.v. vedrørende væddeløbsheste,
•	at der skal betales moms af de indtægter, der knytter sig til væddeløbsheste, f.eks. ved salg af væddeløbsheste.

Der skal ikke betales moms af indtægter i form af løbspræmier, da sådanne præmier ikke anses for vederlag for levering af en tjenesteydelse.”

Som vi forstår Skattestyrelsens udtalelse således, er de enig heri.

(...)”

Retsmøde

Virksomheden fastholdt den tidligere fremsatte påstand og anbringenderne herfor. Virksomheden gjorde således gældende, at der fremadrettet anerkendes sædvanligt adgang til momsfradrag vedrørende virksomhedens drift af væddeløbsstald.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at virksomheden fremadrettet ikke vil være berettiget til fradrag for købsmoms af udgifter, der vedrører væddeløbshestene, idet virksomheden ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed.

Retsgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, og den dertilhørende praksis fra EU-Domstolen.

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) udtalt, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre udtalte EF-domstolen, at artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Videre har EF-Domstolen i sag C-230/94 (Renate Enkler), for så vidt angår varer, der på baggrund af deres karakter er egnet til såvel erhvervsmæssig som privat anvendelse, udtalt, at der må foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. præmis 27.

I sag C-432/15 (Baštová) har EU-Domstolen udtalt, at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb ikke udgør levering af en ydelse mod vederlag i de tilfælde, hvor tilrådighedsstillelsen ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning og i de tilfælde, hvor det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie.

Præmieindtægter fra hestevæddeløb anses således ikke for at udgøre en afgiftspligtig transaktion efter momslovens § 4, stk. 1. Præmieindtægterne falder dermed uden for momslovens anvendelsesområde.

Landsskatterettens bemærkninger

Virksomheden drev i perioden rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder. Virksomheden havde herudover en aktivitet med drift af væddeløbsstald.

Virksomhedens besætning af heste bestod i perioden fra 2013 til 2020 af mellem to og fem startheste. Samtlige af virksomhedens heste var efter det oplyste registreret i [forbund1]. Samtlige heste blev efter det oplyste trænet af professionelle travtrænere.

Det fremgår af skønserklæringen af 1. juni 2021, at stutteriets samlede indtægter i perioden fra 2011 til 2016 udgjorde 857.915 kr. i løbspræmier og 87.556 kr. ved salg af heste.

Af virksomhedens budget for 2018 fremgår det, at virksomhedens forventede indtægter i 2018 udgjorde 165.000 kr., samt at de forventede udgifter var 190.000 kr.

Det fremgår endvidere af skønserklæringen af 1. juni 2021, at virksomheden i 2017 havde indtægter på 115.003 kr., og at indtægterne stammede fra løbspræmier, samt at virksomheden i 2018 havde indtægter på samlet 122.277 kr., hvoraf 47.500 kr. stammede fra salg af heste, mens 74.777 kr. stammede fra løbspræmier.

Landsskatteretten finder på baggrund af en konkret vurdering, at virksomhedens aktiviteter med væddeløbsheste ikke er udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Der er herved henset til, at virksomhedens indtægter i form af præmier på baggrund af hestenes præstationer i hestevæddeløb ikke udgør leveringer mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, og at virksomhedens øvrige aktivitet med salg af heste har haft karakter af enkeltstående salg efter endt anvendelse i den ikke økonomiske aktivitet.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har anset virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med drift af væddeløbsstald, jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det følger heraf, at virksomheden ikke har adgang til fradrag af den indgående afgift af udgifter forbundet hermed, jf. momslovens § 37.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes dermed.