Kendelse af 23-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2020

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af registreringsafgift på 225.777 kr., da det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet er anvendt i Danmark i strid med bestemmelserne i registreringsafgiftsloven samt registreringsbekendtgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsen afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 18. marts 2018 foretog Motorstyrelsen kontrol ved færgehavnen i [by1]. Under kontrollen blev [person1], som fører af en ukrainsk indregistreret Peugeot 5008 med stelnummer [...], standset. [person1] forklarede, at han netop havde købt bilen i Ukraine. Motorstyrelsen konstaterede ved kontrollen, at [person1] var ejer af køretøjet og bosiddende i Danmark med dansk folkeregisteradresse. [person1] forklarede herefter, at han hver anden uge arbejdede i Ukraine. Motorstyrelsen sammenholdt denne oplysning med ukrainske ind- og udrejsestempler i [person1]s danske pas. Der var ikke overensstemmelse imellem det oplyste og stemplerne i passet. Ved telefonisk kontakt mellem Motorstyrelsen og [person1] den 19. marts 2018, oplyste [person1], at han agtede af fraflytte Danmark.

Den 9. april 2018 kunne Motorstyrelsen konstatere, at [person1] var afmeldt fra sin folkeregisteradresse.

Motorstyrelsen konstaterede herefter, at [person1] fortsat ejede fast ejendom i Danmark sammen med sin hustru, drev virksomhed her i landet, samt var den registrerede ejer og bruger af 3 dansk indregistrerede køretøjer. Hertil har [person1] bl.a. oplyst at det ene køretøj ikke var forsikret og dermed ikke kunne bruges i landet, at det andet køretøj var solgt, at han efter kontroltidspunktet har fået permanent opholdstilladelse i Ukraine samt, at der ikke har været omsætning i hans danske virksomhed i 10 år.

Motorstyrelsen har oplyst, at klageren den 7. september 2016 havde telefonisk kontakt til SKAT vedr. brugen af et udenlandsk indregistreret køretøj i Danmark, i forbindelse med en sag vedrørende en Fiat Freemont. Klageren blev i den forbindelse vejledt om reglerne for anvendelse af udenlandsk indregistrerede køretøjer i Danmark.

[person1] har oplyst, at han pr. 14. januar 2019 har sat sit hus i Danmark til salg, at hans danske virksomhed er afmeldt i 2019 og at hans køretøjer enten er solgt eller afmeldt.

Den 4. april 2019, blev sagens køretøj godkendt ved syn og herefter indregistreret den 10. april 2019. Sagens køretøjet blev videresolgt, med omregistrering den 17. april 2019.

Ved brev af 25. april 2019, orienterer Færdselsstyrelsen klageren om, at man påtænker at tilbagekalde synsgodkendelsen for køretøjet, idet der ikke ved synet er fremlagt dokumentation for, at køretøjet opfylder den korrekte euronorm.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen mener, at klageren som herboende, uretmæssigt har taget køretøjet i på færdselslovens område. Motorstyrelsen har som konsekvens heraf opkrævet 225.777 kr. i registreringsafgift og har som begrundelse anført følgende (uddrag):

”Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har konstateret, at dit motorkøretøj er omfattet af registreringspliten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 5 stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 818 af 20. juni 2018 om registrering af køretøjer m.v.), og at motorkøretøjet derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1 (lov nr. 1062 af 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

Motorstyrelsen afkræver dig 225.777 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af Motorstyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:

Ved kontrol den 18. marts 2018 på [adresse1] i [by1] i indrejsefeltet, har Motorstyrelsen (tidl. SKAT) og Toldkontrollen konstateret, at du som herboende uretmæssigt har anvendt nedenstående køretøj, til kørsel i Danmark:

[...]

Sagens faktiske forhold

Motorstyrelsen (tidligere SKAT) og Toldkontrollen har ved kontrol søndag den 18. marts 2018 kl 14:45 på [adresse1] i [by1] konstateret, at [person1], som herboende, var fører og ejer af en ukrainsk indregistreret Peugeot 5008. Køretøjet blev udtaget til kontrol. Der var tillige en passager med i køretøjet.

[person1] oplyste overfor Toldkontrollen, at han havde været på arbejde i Ukraine og nu var på vej hjem til kone og børn i [by2]. [person1] forklarede, at han arbejdede en uge i Ukraine og var en uge hjemme i Danmark. [person1] forklarede, at han somme tider rejste med fly og andre gange i bil. [person1] oplyste at han var vant til at arbejde på denne måde. Han arbejdede i Ukraine med opsætning af gylletårne. [person1] var af den opfattelse, at han gerne måtte køre en udenlandsk indregistreret bil i Danmark. Hvis det var et problem, ville han blot fraflytte Danmark dagen efter. Han oplyste, at han alligevel havde planer om at flytte tilbage til Ukraine. Han vidste dog ikke om hans kone og børn ville flytte med endnu.

[person1], som er dansk statsborger, fremviste sit danske pas. Passet var udstedt den 19. januar 2017. Der var sat følgende ukrainske stempler i passet:
• indrejse 22. november 2017 med udrejse 27. november 2017 (begge gange med fly)
• indrejse 25. december 2017 med udrejse 29. december 2017 (begge gange med fly)
• indrejse 4. februar 2018 med udrejse 8. februar 2018 (begge gange med fly)
• indrejse 12. marts 2018 (med fly) med udrejse 17. marts 2018 (formentlig i det i sagen c omhandlede køretøj, da det standses i Danmark under indrejse den 18. marts 2018)

Hans forklaring på, at han var en uge i Ukraine og en uge i Danmark kunne således ikke bekræftes ud fra passet.

[person1] oplyste, at han netop havde købt bilen i Ukraine og at han i den forbindelse havde taget sin ven med til Danmark.

Ved opslag i Folkeregisteret kunne det på kontroltidspunktet konstateres, at [person1] var bosiddende i Danmark sammen med familien.

Dagen efter kontrollen, mandag den 19. marts 2018, kontaktede [person1] telefonisk Motorstyrelsen. Han oplyste, at han ville framelde sig Folkeregisteret samme dag og kun var i Danmark for at hente sine ejendele, da han nu var flyttet til Ukraine.

Motorstyrelsen kan konstatere, at [person1] den 9. april 2018 ifølge Folkeregisteret er fraflyttet Danmark. Hans hustru og parrets 2 børn på hhv. 8 og 14 år, er dog fortsat bosiddende på adressen [adresse2], [by2].

Motorstyrelsen har tillige konstateret, at [person1] driver virksomhed i Danmark. Han ejer tolkevirksomheden [virksomhed1] v/ [person1], cvr nr. [...1], som drives fra adressen [adresse2], [by2]. Ejendommen [adresse2], [by2], ejes i øvrigt af [person1] og hans hustru i fællesskab.

Motorstyrelsen har konstateret, at [person1] er ejer og bruger af 3 dansk indregistrerede køretøjer, en Yamaha motorcykel samt to personbiler af mærket Renault Megane og Renault Talisman.

Motorstyrelsen kunne konstatere, at det i sagen omhandlede køretøj ikke var kendt i Danmark og at der derfor ikke var betalt registreringsafgift forinden ibrugtagningen på færdselslovens område.

Køretøjet har været anvendt i Danmark og er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjet skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark, og der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen, og som indgår i den samlede vurdering

[person1] falder ind under hovedreglen i registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvoraf fremgår, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

Såfremt at man som herboende ønsker at ibrugtage et udenlandsk indregistreret køretøj, er det en forudsætning, at man ansøger SKAT om en kørselstilladelse inden ibrugtagningen af køretøjet. [person1] skulle derfor ifølge registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2 have anmeldt køretøjets ankomst til Danmark, forinden ibrugtagningen.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2 skal man, hvis man som herboende ønsker at ibrugtage et udenlandsk indregistreret køretøj, anmelde dette til SKAT på mailadressen www.skat.dk/motor-udland, forinden ibrugtagningen og dermed før køretøjet ankommer til Danmark. I forbindelse med anmeldelsen til SKAT, bliver der udstedt en kørselstilladelse til føreren.

[...]

Motorstyrelsens endelige afgørelse

Indledningsvis skal det bemærkes, at [person1]s advokat, [person2], som repræsenterer ham, ikke har anmodet om et møde i sagen. Han har overfor Motorstyrelsen anført, at han ønsker at afgørelsen træffes på det foreliggende grundlag.

[person1] har imidlertid efterfølgende selv kommet med indsigelser til Motorstyrelsens forslag til afkrævning af registreringsafgift. På baggrund af partens egne indsigelser blev der afholdt møde med advokat [person2] og [person1] hos Motorstyrelsen i [by3] den 23. oktober 2018. Fra Motorstyrelsen deltog [person3] og [person4].

Advokat [person2] ridsede sagen op og anførte, at hans klient havde fremsendt en hel del dokumentation for at han ikke opholder sig i Danmark. Han anførte, at det aldrig havde været [person1]s intention at ibrugtage køretøjet i Danmark. [person1] og hans kammerat var blot kommet til Danmark for at hente to kufferter og skulle derefter retur til Ukraine.

Der skulle ifølge advokat [person2] mere til, førend SKAT kunne beslaglægge et køretøj. Han anførte, at der ikke var rejst et krav, hvorfor der efter hans opfattelse ikke kunne ske beslaglæggelse. SKAT havde ikke givet hans klient muligheden for at køre ud af Danmark igen. SKAT havde ligeledes ikke givet hans klient muligheden for at komme til en computer for at anmelde ankomsten af køretøjet. Hvis vi havde gjort det, var der blevet genereret en kørselstilladelse automatisk.

Advokat [person2] anførte, at Landsskatteretten i en anden sag havde udtalt at der var en bagatelgrænse, førend SKAT kunne opkræve registreringsafgift.

Advokat [person2] udtalte, at hans klient ikke havde indsmuglet køretøjet, der var blot tale om en vildfarelse fra hans klients side.

[person1] anførte at han gerne ville have haft lov til at køre 2 dage i Danmark og så derefter køre retur til Ukraine. Han havde ikke til hensigt at bruge bilen i Danmark, da han boede i et andet land. Han oplyste, at han var ansat af et firma der laver køletårne. Han oplyste, at han var kommet til Danmark i 1991 som politisk flygtning og i 2008 frem til 2019 havde han arbejdet i udlandet.

I 2016 fik han arbejde i Danmark som salgsdirektør i et dansk firma, som imidlertid gik konkurs. Derefter gik han arbejdsløs frem til at han fik arbejde på ny i udlandet for et amerikansk firma.

Han fremviste et ukrainsk pas og oplyste, at han nu havde søgt familiesammenføring med hans kone og børn i Ukraine.

Motorstyrelsen ved [person3] bemærkede til den af advokat [person2] omtalte bagatelgrænse, at den alene vedrørte en anden sagstype, nemlig prøveskilte. Motorstyrelsen bemærkede tillige, at hvis [person1] havde ønsket at anmelde køretøjets ankomst til Danmark, var det netop hans hensigt at ibrugtage køretøjet varigt her i landet, da det kun er disse køretøjer der skal anmeldes efter registreringsbekendtgørelsens bestemmelser i § 13. Der var tillige ikke hjemmel til at lade [person1] køre 2 dage i Danmark, som herboende.

[person1] har tillige i sine skriftlige indsigelser anført, at han ikke blev standset i Danmark. Dertil skal det oplyses, at Toldkontrollen befinder sig på dansk grund og da køretøjet blev standset var det således ibrugtaget på færdselslovens område.

Vedr. køretøjerne, så kan Motorstyrelsen konstatere, at [person1] på kontroltidspunktet den 18. marts 2018 var registreret ejer og bruger af 3 køretøjer. Det er korrekt, at det ene køretøj, Renault Talisman er blevet afmeldt, men afmeldelsen er sket den 28. august 2018, dvs. efter kontroltidspunktet.

Motorstyrelsen har fra advokat [person2] modtaget en del flybilletter, som efter advokatens opfattelse dokumenterer, at [person1] skulle opholde sig i udlandet. Motorstyrelsen har gennemgået flybilletterne og konstateret at der er udrejse fra [lufthavnen], og at han ligeledes hver gang har indrejse til Danmark, i [lufthavnen]. Billetterne dokumenterer ikke at han bor i udlandet, men at han arbejder i udlandet og hver gang vender tilbage til Danmark.

Motorstyrelsen har konstateret, at [person1] ikke har underrettet Skattestyrelsen om, at han er fraflyttet Danmark. Ifølge skatteoplysningerne er [person1] fuldt skattepligtig i Danmark, hvilket han ifølge Skattestyrelsen fortsat vil være, så længe han har sine personlige livsinteresser og bolig til rådighed i Danmark.

[person1] havde på mødet med Motorstyrelsen den 23. oktober 2018 oplyst, at hans hustru havde fået opholdstilladelse i Ukraine og at han og familien nu skulle familiesammenføres i Ukraine.

Motorstyrelsen kan konstatere, at [person1]s hustru, [person5], driver to virksomheder i Danmark, [virksomhed2] (branchen er detailhandel med kosmetikvarer) CVR nr. [...2], som er momsregistreret den 16. maj 2013, samt [virksomhed3] IVS (branchen er tømrer- og bygningssnedkervirksomhed) CVR nr. [...3], som er blevet momsregistreret den 1. januar 2018 og den 12. marts 2018 for A-skat og bidrag som arbejdsgiver. Begge virksomheder er igangværende og drives af [person1]s hustru og fra parrets ejendom i [by2]. Ejendommen er ifølge en søgning på internettet ikke sat til salg.

På kontroltidspunktet var [person1] bosiddende i Danmark sammen med sin kone og børn. Han var og er fortsat ejer af ejendommen [adresse2], [by2]. Det er således konstateret, at han har sine livsinteresser i Danmark. Ud fra bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens § 6, er han således hjemmehørende i Danmark. Han skulle derfor have anmeldt køretøjets ankomst til Motorstyrelsen forinden ibrugtagningen, jf. registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Der er overfor Motorstyrelsen ikke fremkommet oplysninger, der kan ændre ved styrelsens opfattelse af sagen.

Motorstyrelsen træffer herved afgørelse i sagen og afkræver [person1] 225.777 kr. i registreringsafgift af køretøjet, Peugeot 5008 stelnr. [...]. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at registreringsafgiftskravet skal bortfalde.

Som begrundelse herfor anføres følgende (uddrag):

”[...]

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det er forkert, når Motorstyrelsen i afgørelsen lægger til grund, at [person1] på standsningstidspunktet havde centrum for livsinteresser i Danmark, hvorfor han ikke kan anses for hjemmehørende i Danmark i registreringsbekendtgørelsens § 8's forstand.

[person1] har siden sagens opstart forklaret, at det aldrig har været meningen, at den i sagen omhandlede bil skulle anvendes varigt i Danmark - idet bilen kun skulle bruges til en kortvarig tur ind i Danmark for at hente nogle kufferter, hvorefter han skulle køre retur til Ukraine med bilen.

[person1] bor i dag permanent i Ukraine. Hans hustru og parrets tre børn har søgt familiesammenføring i Ukraine og flytter snarest permanent over til [person1] i Ukraine.

Det har som anført ovenfor aldrig været hensigten, at den i sagen omhandlede bil skal anvendes i Danmark - udover til den stedfundne enkeltstående kørsel den

18. marts 2008 med henblik på at hente kufferter med tøj m.v., som [person1] skulle bruge i Ukraine.

Motorstyrelsen anfører i afgørelsen, at [person1] burde have anmeldt køretøjets ankomst til Danmark forinden ibrugtagningen i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 13.

Det gøres gældende, at myndighederne i forbindelse med den gennemførte kontrol den 18. marts 2018 efter almindelig forvaltningsretlige principper i sagens natur burde have vejledt[person1] om, at han skulle have indhentet den fornødne tilladelse til at køre ind i Danmark i den omhandlede bil - frem for at SKAT helt usagligt vælger at beslaglægge bilen til sikkerhed for et ikke eksisterende registreringsafgiftskrav. [person1] spurgte ved kontrollen, om ikke han kunne vende om - og køre ud af Danmark igen, idet bilen jo ikke skal benyttes i Danmark og dermed ikke indregistreres i Danmark. Han fik ikke mulighed for at vende om.

Den stedfundne beslaglæggelse er dermed fuldstændig ude af proportioner og klart i strid med det lovfæstede proportionalitetsprincip i retsplejelovens § 805.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at Landsskatteretten i en nyere afgørelse har fastslået, at kortvarig kørsel i Danmark i forbindelse med indførelse af en udenlands indregistreret bil til Danmark ikke udløser registreringsafgift - på trods af, at bilen er indført i Danmark i strid med gældende regler. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af den 7. marts 2018 med j.nr. 17-0990299. I den omhandlede sag havde Skatteankestyrelsen fastslået, at indførelsen af bilen skete i strid med gældende regler for brug af prøveskilte, hvorefter SKAT var af den opfattelse, at den kortvarige kørsel ind over den danske grænse fra Tyskland medførte, at der var indtrådt fuld registreringsafgiftspligt i forhold til den i sagen omhandlede bil. Landsskatteretten var uenig med SKAT heri, idet Landsskatteretten nåede frem til, at det ikke var berettiget at opkræve registreringsafgift af den omhandlede bil.

Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

"Landsskatteretten bemærker, at der alene foreligger en kørsel over en kort strækning, at kørslen skete i forbinde/se med import af køretøjet til de sted her i landet, hvor importøren har virksomhedsadresse, og at der foreligger dokumentation på, at køretøjet skulle leases ud til en navngiven kunde i Danmark. Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at kørslens undtagelsesvise karakter medfører, at der ikke er sket en ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område, som bør udløse registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens§ 1, stk. 1."

Det gøres gældende, at en anvendelse af tilsvarende retsanvendelse i nærværende sag fører til, at der ikke er grundlag for det af Motorstyrelsen rejste registreringsafgiftskrav, som derfor skal bortfalde. [...]”

Motorstyrelsens høringssvar

Den 14. januar 2019 har Motorstyrelsen fremsendt høringssvar hvoraf følgende fremgår (uddrag):

”[...]Sagen omhandler registrerings- og registreringsafgiftspligt af et udenlandsk indregistreret køretøj, som [person1] havde indkøbt i Ukraine. [person1] var på kontroltidspunktet bosiddende i Danmark og han havde således ibrugtaget et udenlandsk indregistreret køretøj på færdselslovens område.

Køretøjet, der havde en gyldig ukrainsk indregistrering, var ikke forinden ibrugtagningen i Danmark på færdselslovens område, blevet anmeldt overfor det daværende SKAT, jf. registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Køretøjet blev beslaglagt af SKAT og beslaglæggelsen blev efterfølgende prøvet for Retten i [by4] og dernæst Østre Landsret. Begge instanser stadfæstede beslaglæggelsen.

Begge kendelser medsendes.

Advokat [person2] har under sagens behandling ved domstolene samt overfor Motorstyrelsen blandt andet anført, at [person1] ikke var bosiddende i Danmark. Uagtet dette var han på kontroltidspunktet ifølge CPR Registeret bosiddende på adressen [adresse2], [by2], sammen med hustruen og parrets børn. Ejendommen ejes fortsat af [person1] og hustruen.

Østre Landsret har i en offentliggjort kendelse SKM2017.497.ØLR, som er sammenlignelig for denne sag, udtalt følgende:

”Retten finder, at T2 under disse omstændigheder med rimelig grund er mistænkt for at ville overtræde registreringsafgiftsloven. Retten har navnlig lagt vægt på, at såvel ejer som fører, der begge er professionelle aktører, er hjemmehørende i Danmark, at bilen var indregistreret i Tyskland, og at bilen var ibrugtaget på færdselslovens område, uden at dette forinden var anmeldt, hvorefter bilen er registreringspligtig i Danmark. Retten har videre lagt vægt på, at bilen ikke var forsynet med korttidsnummerplader, idet disse efter danske regler alene kan have en gyldighed på 7 dage.

Retten finder ikke at beslaglæggelsen er i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 805.

Betingelserne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens§ 802, stk. 2, opfyldt.

Formålet med indgrebet ville være forspildt, hvis politiet havde afventet rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3”.

I nærværende sag har Østre Landsret i sin kendelse udtalt følgende:

”[person1] havde siden 29. august 2016 og på kontroltidspunktet den 18. marts 2018 registreret bopæl i Danmark på en af ham og hans hustru ejet helårsbolig i [by2], hvor også hustruen og deres to mindreårige børn havde registreret bopæl. De under sagen fremlagte oplysninger om [person1]s arbejde for en udenlandsk virksomhed og om hans rejseaktiviteter – hvoraf det i øvrigt fremgår, at [person1] normalt rejste fra og til [by5] – giver intet grundlag for at antage, at [person1] på trods heraf på kontroltidspunktet havde opgivet dansk bopæl i skatte- og afgiftsretlig forstand. Det er uden betydning for beslaglæggelsens lovlighed, om han på et senere tidspunkt måtte have fraflyttet Danmark.

[person1] kørte den 18. marts 2018 den af ham ejede Peugeot på færdselslovens område, uden at kørslen forinden var blevet anmeldt til SKAT efter registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Bilen var på kontroltidspunktet indregistreret i Ukraine og påsat ukrainske nummerplader. Endvidere havde [person1] ikke forinden søgt og opnået tilladelse efter bekendtgørelsens § 25, hvorfor der ikke er grund til at formode, at kørslen kunne ske efter bekendtgørelsens § 15.

Der er på den baggrund rimelig grund til at antage, at kørslen dels udgjorde en overtrædelse af registreringslovens § 2, dels udløste afgiftspligt efter registreringsafgiftslovens § 1. Landsretten bemærker i den forbindelse, at [person1] ikke har sandsynliggjort, at myndighederne har begået sådanne sagsoplysnings- eller vejledningsfejl, der kan føre til en anden vurdering.

Den omtvistede beslaglæggelse er sket såvel til sikkerhed for afgiftskrav som til sikkerhed for bøder og sagsomkostninger. Som fastslået i bl.a. U 2012.1848/1 H og SKM 2017.497 Ø giver toldlovens § 83, jf. retsplejelovens § 802, hjemmel til at beslaglægge varer med henblik på at sikre unddragne afgiftskrav, uanset om der er grund til at antage, at ejeren har haft til hensigt at unddrage sig afgift. Idet beslaglæggelse i den foreliggende situation ikke er i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 805, tiltræder landsretten på den baggrund, at beslaglæggelsen er foretaget til sikkerhed for afgiftskrav.

For så vidt angår sikkerhed for bøde og sagsomkostninger følger det af de ovennævnte afgørelser, at der alene kan ske beslaglæggelse efter toldlovens § 83, såfremt ejeren med rimelig grund er mistænkt for en strafbar handling. Efter registreringslovens § 20, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der overtræder registreringspligten i lovens § 2, stk. 1. Endvidere straffes efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3, med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget. Landsretten finder, at der på det foreliggende grundlag er rimelig grund til at antage, at [person1] i hvert fald har gjort sig skyldig i overtrædelse af førstnævnte regelsæt”.

Østre Landsret har således af ovennævnte grunde stadfæstet beslaglæggelsen af [person1]s køretøj.

Den af advokat [person2] i klageskrivelsen anførte afgørelse fra Landsskatteretten, omhandler en sag om misbrug af prøveskilte. Sagen er således ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Motorstyrelsen kan konstatere, at [person1] den 7. september 2016 har haft kontakt til SKAT vedr. et spørgsmål om brugen af et udenlandsk indregistreret køretøj. Han blev i den forbindelse vejledt i reglerne om registrerings- og afgiftspligt. Tele-fonnotatet vedlægges. Han har således ikke været ubekendt med reglerne på området.

[person1] var på standsningstidspunktet bosiddende i Danmark og køretøjet er således registreringspligtigt og skulle derfor forinden have været indregistreret på danske nummerplader og der skulle have været betalt registreringsafgift af køretøjet inden ibrugtagningen på færdselslovens område.

Motorstyrelsen fastholder sin afgørelse af 5. november 2018 og indstiller derfor, at Styrelsens afgørelse fastholdes. [...]”

Repræsentantens bemærkninger til Motorstyrelsens høringssvar

Den 25. juni 2018 har klagerens repræsentant indsendt bemærkninger til Motorstyrelsens høringssvar. Repræsentanten anfører at ham og hans klient er afgørende uenige i Motorstyrelsens udtalelse.

Den 12. juni 2019 har klagerens repræsentant fremsendt følgende supplerende indlæg i forlængelse af kontormødet den 27. maj 2019 (uddrag):

”[...]Derudover bemærkes, at [person1] som oplyst på mødet i dag har sat sit hus i [by2] til salg. Til dokumentation herfor vedlægges et salgsbudget fra [virksomhed4] dateret den 14. januar 2019, jf. bilag 2.

Som ligeledes oplyst på kontormødet har [person1] afmeldt sin virksomhed i Danmark, hvilket fremgår af en e-mail fra Erhvervsstyrelsen dateret den 7. maj 2019, jf. bilag 3.

Som oplyst på kontormødet er det en objektiv kendsgerning, at den i sagen omhandlede bil af mærket Peugeot 5008 ikke kan indregistreres i Danmark. Der henvises i den forbindelse til en

faktura fra [virksomhed5] dateret den 18. marts 2019, jf. bilag 4, hvorved [person1] er faktureret for en dataerklæring vedrørende bilen.

Der henvises i den forbindelse videre til e-mails fra [virksomhed6] dateret henholdsvis den 14. marts 2019 og den 25. marts 2019, jf. bilag 5. I disse e-mails anfører en teknisk konsulent fra [virksomhed6], at den i sagen omhandlede Peugeot 5008 kun lever op til Euro 5-normen, hvilket betyder, at bilen ikke kan indregistreres i Danmark. Der henvises i den forbindelse til en erklæring fra Færdselsstyrelsen dateret den 25. april 2019, jf. bilag 6, hvor en jurist fra Færdselsstyrelsen oplyser overfor [person1], at den i sagen omhandlede bil ikke kan indregistreres i Danmark, idet det er et krav, at bilen skal opfylde Euro 6-normen, hvilket bilen som anført ikke gør.

Endelig bemærkes, at [person1] i dag har solgt alle sine biler i Danmark, ligesom hans motorcykel er afmeldt. Alt i alt dokumenterer alle disse forhold, at [person1] aldrig på noget tidspunkt har haft intentioner om at anvende den i sagen omhandlede Peugeot 5008 til kørsel i Danmark – udover, at han i forbindelse med kontrollen den 18. marts 2018 havde planer om at køre kort ind i Danmark for at hente noget tøj m.v. for herefter at returnere bilen varigt til Ukraine. ”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen) har den 11. juli 2019 i forbindelse med behandlingen af sagen for Landsskatteretten afgivet en udtalelse, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger.

SKM2013.788.Ø er stadfæstet af Højesteret, jf. SKM2015.698.HR. Højesteret udtalte,

at ”pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på

vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på

færdselslovens område, ikke (er) betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver

indregistreret”.

Vi bemærker, at bagatelagtig kørsel med prøveskilte er båret af nogle helt andre hensyn

end ibrugtagningen af et udenlandsk registreret køretøj. Bagatelagtig kørsel med

prøveskilte har været anvendt af domstolene siden 2013. Det er vores vurdering, at

den ikke er anvendt på området for udenlandske registrerede køretøjer.

Det er vores opfattelse, og i øvrigt støttet af retspraksis, at undtagelserne til registreringsafgiftspligt for så vidt angår uberettiget brug af prøveskilte består i mere end blot en bagatelagtig kørsel. Det fremgår af domstolenes præmisser i blandt andet SKM2013.58.BR, senere også Landsskatteretten i SKM2018.118.LSR, at der ikke kun henses til kørte kilometer på færdselslovens område. Det er således ikke afgørende, at [person1] kun førte køretøjet få meter i Danmark.

Vi bemærker desuden beskyttelseshensynet i de to situationer. Reglerne om ibrugtagning af udenlandske registrerede køretøjer foreskriver, at en herboende som udgangspunkt ikke her i landet må føre et køretøj, der er registreret i udlandet. Dette forbud er indført for at værne om den høje danske afgift på køretøjer.

Sagerne bag praksis for bagatelagtig kørsel på området for prøveskilte har involveret importerede uregistrerede køretøjer, der skulle leases ud i Danmark. I disse sager var dokumentationen desuden særligt fyldestgørende bl.a. gennem allerede godkendte leasingkontrakter, kørselsbøger, fakturaer, og lign. Selve de faktiske kørsler i sagerne var omfattet af formålene for anvendelse af prøveskilte. Det vil altså sige, at der umiddelbart ikke var et afgiftsmæssigt beskyttelseshensyn var i de konkrete sager, da køretøjerne alligevel skulle indregistreres og afgiftsberigtiges.

Henset til beskyttelseshensynet, finder reglerne om udenlandske registrerede køretøjer, efter vores vurdering, præcis anvendelse på situationer som i denne sag.

Ud fra det af [person1]s advokat oplyste, kunne han ikke anvende registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Anmeldelsespligten i bekendtgørelsens § 13, stk. 2, kan kun anvendes, hvis køretøjer skal registreres i Køretøjsregistreret, jf. bestemmelsens ordlyd.

Der er ikke fremlagt dokumentation for bopæl i Ukraine. Reglerne i registreringsbekendtgørelsens § 8 om dobbeltdomicil er derfor ikke relevante i denne sag. Det er desuden oplyst, at [person1]s kone og børn ligeledes bor i Danmark.

Efter registreringsbekendtgørelsens § 6 har [person1] bopæl i Danmark. Køretøjet bliver således registreringspligtigt, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 3, 5 og 6.

Det er slutteligt vores opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation, der giver anledning til et andet resultat end det af Skatteankestyrelsen indstillet.”

Klagerens bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 29. juli 2019 afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse. Heraf fremgår det, at repræsentanten og klageren er uenige og at begæring om retsmøde opretholdes.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til § 1, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, dagældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer, skal der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregistreret efter registreringsloven, dagældende lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017, om registrering af køretøjer.

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i registreringsloven, at et motorkøretøj skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område.

Det følger af § 5, stk. 1, i registreringsbekendtgørelsen, dagældende bekendtgørelse nr. 1498 af 13. december 2017), at et køretøj skal registreres i Køretøjsregistreret, hvis køretøjet har en ejer eller en bruger med bopæl eller hjemsted her i landet.

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, for at have bopæl her i landet.

Det fremgår herudover af registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, at en person med bopæl i Danmark ikke må føre et udenlandsk indregistreret motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i § 15, stk. 2, § 10 om tilflytning, § 13, stk. 2 eller §§ 16-26, om vare- og lastbiler, busser, værkstedskørsel, taxa m.v.

Af registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, fremgår, at:

”Et registreret udenlandsk køretøj kan ikke samtidigt være registreret i Køretøjsregisteret. Skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, inddrages køretøjets udenlandske registreringsattest og nummerplader, jf. §§ 45 og 46.

Stk. 2. Hvis en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet ønsker at bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet, skal SKAT, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitel 2 og 4, underrettes om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagningen på www.skat.dk/motor-udland. SKAT udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller SKAT. Køretøjet må her i landet kun føres af den, der har anmeldt ibrugtagningen til SKAT, og af personer, der tilhører den pågældendes husstand. Er anmelderen en virksomhed, må køretøjet føres af en ansat i den pågældende virksomhed. Køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret senest 30 dage efter, at køretøjet er taget i brug. ”

Klageren havde på kontroltidspunktet bopæl i Danmark, idet klageren var registreret med bopæl her i landet. Sagens køretøj var på kontroltidspunktet et udenlandsk indregistreret køretøj, idet det blev ført med ukrainske nummerplader og dermed var kørslen den 18. marts 2018 ikke omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 15, jf. stk. 2, § 10, § 13, stk. 2, eller §§ 16-26.

Klageren underrettede ikke skatteforvaltningen om ibrugtagningen af køretøjet, inden klageren førte køretøjet ind i landet. Undtagelsen til registreringspligt i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2 finder derfor ikke anvendelse.

Efter registreringsbekendtgørelsens § 25, jf. § 15, stk. 2, kan SKAT tillade, at en person med bopæl her i landet, der hovedsageligt opholder sig i udlandet, i en nærmere angiven periode fører et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område mellem grænsen og den pågældendes bopæl her i landet, i forbindelse med fri- eller feriedage. Tilladelse kan kun gives til privat kørsel. Af bestemmelsens stk. 3, fremgår det at tilladelsen skal medbringes under kørslen.

Klageren havde ikke forud for kørslen den 18. marts 2018 opnået en sådan tilladelse.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der med kørslen den 18. marts 2018, indtrådte pligt til at betale registreringsafgift af sagens køretøj.

Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at klageren allerede i 2016 blev telefonisk vejledt af SKAT om reglerne for kørsel i udenlandsk indregistrerede køretøjer på færdselslovens område.

Det bemærkes endvidere, at klageren ikke har dokumenteret en sådan tilknytning til udlandet, at det kan føre til et andet resultat.

Det kan endvidere ikke føre til et andet resultat, at sagens køretøj, ikke kan indregistreres i Danmark og der kan i den forbindelse henvises til SKM.2013.788 Ø. I sagen var appellanten blevet opkrævet registreringsafgift af sin tysk indregistrerede Ferrari. Appellanten gjorde under registreringsafgiftssagen gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Landsretten fandt, at det var uden betydning, om bilen efterfølgende faktisk kunne indregistreres.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.