Kendelse af 15-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-04-2019

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen kun delvist har imødekommet en anmodning om momsgodtgørelse på 73.686,05 kr. vedrørende perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018. Skattestyrelsen har afvist anmodningen for så vidt angår et beløb på 49.314,57 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 6. august 2018 modtog Skattestyrelsen en ansøgning fra [person1] om godtgørelse af et momsbeløb på 73.686,05 kr. vedrørende perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018. I ansøgningen havde [person1], for så vidt angår fakturaerne udstedt af [virksomhed1], anført fakturanumrene uden at anføre de i fakturanumrene anførte skråstreger. Eksempelvis var der på én af fakturaerne angivet nummeret [...]6/006. I ansøgningen var nummeret [...]6006 anført. Af denne årsag afviste Skattestyrelsen momsgodtgørelse vedrørende et beløb på 49.314,57 kr. svarende til momsen anført på fakturaerne fra [virksomhed1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har kun delvist imødekommet en anmodning om momsgodtgørelse på 73.686,05 kr. vedrørende perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018. Skattestyrelsen har afvist anmodningen for så vidt angår et beløb på 49.314,57 kr.

Skattestyrelsen har blandt andet henvist til følgende:

”The application comprises among other things invoices issued by [virksomhed1], where the invoice number stated in the application, not is consistent with the number mentioned on the invoice.

In pursuance of § 29 (1), cf. § 26 (2)(4) of Consolidation Act no. 808 of 30.06.2015, for each invoice the application shall among other things include information about the invoice number and date.

This provision implements Article 8 of Council Directive 2008/9/EC of 12.02.2008.

This means that The Danish Tax Agency (Skattestyrelsen) is unable to grant the company's application regarding the following expenses:

Invoice number

Invoice date

Amount

Approved amount

[...]6006

15.04.2018

9,204.66 DKK

0.00 DKK

[...]2006

30.04.2018

5,330.91 DKK

0.00 DKK

[...]6005

15.05.2018

9,228.22 DKK

0.00 DKK

[...]0007

31.05.2018

8,467.98 DKK

0.00 DKK

[...]4007

15.06.2018

6,280.30 DKK

0.00 DKK

[...]5006

30.06.2018

4,719.81 DKK

0.00 DKK

[...]2006

28.02.2018

6,082.69 DKK

0.00 DKK

”(...)

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansøgningen om momsgodtgørelse skal imødekommes for så vidt angår et beløb på 49.314,57 kr.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand blandt andet anført følgende:

”In your decision you claim that the invoice number stated in the application is not consistent with the number mentioned on the invoice (concerns [virksomhed1] invoices). We cannot agree with the decision since all applications that have ever been sent to [virksomhed2] with [virksomhed1] invoices (all without slash marks) have always been granted. Moreover, [virksomhed1] invoices' numbers are always given this way in all European countries and there has never been any problem with number consistency since numbers are given correctly. This is the first time we have had such a problem and partly-rejecting decision connected to it. We are now aware that you changed the way of checking applications with [virksomhed1] invoices and we will always add slash marks. Taking all this into consideration, please, re-examine the application and make the money transfer of missing sum (49314,57 DKK) to the bank account number given in the application.”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af den danske momslov (bekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) § 45, stk. 1 (uddrag):

”Afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, ikke er registreringspligtige her i landet og hverken er valgfrit eller frivilligt registreret her i landet, kan få godtgjort den afgift, som er betalt her for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug. Godtgørelse indrømmes dog kun, i det omfang den afgiftspligtige persons transaktioner berettiger til fradrag i det land, hvor vedkommende er etableret, og i det omfang virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvar efter loven. For en virksomhed, der er etableret i et land uden for EU, som ikke har et merværdiafgiftssystem, der svarer til det, som findes her i landet, indrømmes godtgørelse kun, i det omfang virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvaret efter loven.”

De nærmere regler om ansøgningen m.v. er fastsat i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, der implementerer Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008.

Følgende fremgår af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015:

”§ 26, stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument indeholde følgende oplysninger:

1. Leverandørens navn og fuldstændige adresse,
2. medmindre der er tale om indførsel, leverandørens momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer,
3. medmindre der er tale om indførsel, den alfanumeriske landekode for det andet EU-land,
4. fakturaens eller importdokumentets dato og nummer,
5. afgiftsgrundlaget og afgiftsbeløbet i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta,
6. den godtgørelsesberettigede afgift, beregnet efter stk. 3,
7. hvor det er relevant, pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift, og
8. de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med koder efter stk. 4 og 5.

(...)

§ 29, stk. 1. For en ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, finder § 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Ansøgningen anses først som indgivet, når den indeholder alle oplysningerne, som er nævnt i § 26, jf. dog stk. 2-6.

(...)”

[person1] har i ansøgningen anført fakturanumrene uden angivelse af de på fakturaerne anførte skråstreger.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 26, stk. 2, nr. 4, at fakturaens nummer skal anføres i ansøgningen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at fakturanummeret skal angives i sin helhed med alle tal, bogstaver og tegn, således at fakturanummeret i ansøgningen er fuldstændig identisk med nummeret anført på fakturaen.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, findes det at være berettiget, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet ansøgningen om momsgodtgørelse, og der findes således ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Det bemærkes, at [person1] har mulighed for på ny at indgive ansøgningen om momsgodtgørelse inden den 30. september 2019.

Det forhold, at SKAT (nu Skattestyrelsen) eventuelt tidligere har imødekommet momsgodtgørelse trods uoverensstemmelse mellem nummeret anført på fakturaen og nummeret angivet i ansøgningen, kan ikke føre til et andet resultat, idet kravet til angivelse af det præcise fakturanummer af kontrolhensyn er klart og sagligt.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.