Kendelse af 24-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen for afgiftsperioden 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 har nedsat selskabets indgående afgift (købsmoms) med 33.296 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 15. september 2016 af [person1], herefter hovedanpartshaveren.

Selskabets formål er at drive virksomhed med kurertjeneste samt postvirksomhed og hermed forbundet virksomhed.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af regnskabsmaterialet for selskabet konstateret, at selskabet har betalt for en række udgifter, hvor fakturaerne er udstedt til hovedanpartshaveren og hovedanpartshaverens ægtefælles selskab, [virksomhed2] ApS. Selskabet har fratrukket moms af udgifterne.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende udgifter for året 2016:

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende udgifter for året 2017:

Selskabets repræsentant har forklaret, at selskabet driver kurervirksomhed, hvorfor leje af bil og udgifter hertil vedrører selskabet, uanset hvortil fakturaerne er udstedt. Fakturaerne er udstedt til hovedanpartshaveren i stedet for selskabet, da hovedanpartshaveren har brugt sit eget navn i stedet for selskabets ved en fejl. Der er derudover forklaret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter til telefoni til brug for selskabets drift.

Landsskatteretten har tidligere i en afgørelse af 18. november 2020 med sagsnr. 18-0007301 fundet, at de af selskabet fratrukne udgifter i perioden 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 udgør udbytte for hovedanpartshaveren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat selskabets købsmoms i perioderne 1. oktober 2016 – 31. december 2016 og 1. januar 2017 – 31. marts 2017 med henholdsvis 1.121 kr. og 32.175 kr.

Som begrundelse herfor er anført:

”...

2. Moms af udgifter der ikke vedrører selskabet

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for momsen efter reglerne i momslovens § 37, stk. 1 af de udgifter, hvor faktura ikke er udstedt til selskabet. Det fremkommer af momsbekendtgørelsens § 82 og Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.7, at for, at der kan godkendes fradrag for købsmomsen, skal der foreligge en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til virksomheden.

Det fremkommer af de bilag, der er beskrevet under punkt 2.1, at de enten er udstedt til selskabets kapitalejer, [person1] eller til [virksomhed2] ApS.

I forbindelse med jeres indsigelse har I fremlagt en faktura (fakturanummer 1283), som I har modtaget fra [virksomhed2] ApS, dateret den 31. marts 2017. Af faktura fremkommer, at I har lejet biler for januar, februar og marts 2017 for 230.000 kr. inkl. moms. (Momsen udgør 46.000 kr.). På denne faktura modregnes debit nota på 154.877,81 kr. I bogføringen er det konstateret, at I alene har bogført 75.122,19 kr.(nettobeløbet), som lejeudgift. Det er i bogføringen ligeledes konstateret, at I alene har fratrukket moms med 15.024,44 kr., svarende til momsen af nettobeløbet på 75.122,09 kr.

Vi godkender yderligere fradrag for moms vedrørende køb på faktura 1283 efter reglen i momslovens § 37, stk. 1. Det yderligere fradrag specificeres således:

Købsmoms i henhold til faktura 46.000 kr.

Fratrukket i henhold til bogføring 15.024 kr.

Godkendt yderligere momsfradrag 30.976 kr.

Den ikke godkendte fradragsberettigede moms specificeres således:

4. kvartal 2016 se punkt 2.1 1.121 kr.

1. kvartal 2017 se punkt 2.1. 32.175 kr.

I alt 33.296 kr.

Den godkendte yderligere fradrag vedrørende

faktura 1283

Yderligere momsfradrag 1. kvartal 2017 - 30.976 kr.

For lidt indberettet moms 2.320 kr.

Vi forhøjer jeres momstilsvar med 2.320 kr. efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet har fradragsret for de omhandlede udgifter til købsmoms på 33.296 kr.

Til støtte herfor er følgende anført:

”...

I begrunder afgørelsen med, at udgifterne ikke vedrører selskabet, idet faktura er udstedt til andre end selskabet. Det skal anføres, at de følgende udgifter, der vedrører selskabet, hvorfor moms retmæssigt er fratrukket.

Virksomheden driver kurervirksomhed, hvorfor leje af bil og udgifter hertil vedrører selskabet uanset hvortil faktura er udstedt.

Det skal ligeledes anføres ved udgifter til telefoni, at disse er driftsmæssige udgifter i virksomheden. Faktura er udstedt til direktør og kapitalejer [person1] i stedet for [virksomhed1] ApS ved en fejl. I det udgifterne vedrører selskabet kan der fratrækkes moms af disse udgifter.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat selskabets købsmoms med 33.296 kr.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Af momslovens § 37 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”.

Af § 82 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”

Endvidere fremgår følgende af opkrævningslovens § 5:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber”

Selskabet har fratrukket udgifter for fakturaer udstedt til hovedanpartshaveren og ægtefællens selskab med 166.480,72 kr., hvoraf momsen udgør 33.296 kr. Selskabet har således ikke som påkrævet efter momsbekendtgørelsens § 82 fremlagt forskriftsmæssige fakturaer udstedt til selskabet som dokumentation for købsmomsen.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med rettens afgørelse af 18. november 2020 med sagsnr. 18-0007301, at de omhandlede udgifter i afgiftsperioden 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 ikke kan anses for fradragsberettiget efter momslovens § 37. Det er derfor med rette, at momsfradraget ikke er godkendt, da det ikke kan anses dokumenteret, at indkøbene er anvendt til brug for selskabets momspligtige leverancer.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.