Kendelse af 17-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 11-09-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 401.316 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2016, idet SKAT ikke har anerkendt selskabets anmodning om fradrag af indgående moms af underleverandørydelser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] I/S (herefter selskabet) var et interessentskab, der havde startdato den 6. april 2014.

Selskabet var registreret med cvr-nr. [...1] og under branchekoden ”412000 Opførelse af bygninger”, jf. Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Selskabet er registreret med ophørsdato den 23. juni 2019, jf. CVR.

[person1] og [person2] var registreret som selskabets reelle ejere.

Selskabet har over for SKAT fremlagt en række bilag for 4. kvartal 2015 og hele året 2016, for hvilke SKAT ikke har godkendt momsfradrag.

Bilagene for 4. kvartal 2015 vedrører et samlet momsbeløb på 83.623 kr. Bilagene vedrører konto 2100 Varekøb, konto 2110 Fremmed arbejde og konto 2151 Udenlandsk fremmedarbejde.

Bilagene for 2016 vedrører et samlet momsbeløb på 317.693 kr. Bilagene vedrører konto 1311 Varekøb m/moms og konto 1321 Varekøb/forbrug ydelser u/moms.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdskontrakter eller time- eller arbejdssedler.

SKATs afgørelse

SKAT har den 28. juni 2018 truffet afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar forhøjes med samlet 401.316 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2016, idet SKAT ikke har anerkendt selskabets anmodning om fradrag af indgående moms af underleverandørydelser.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

1.5. SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT har gennemgået de modtagne bilag som er modtaget i mail af 13. juni 2018 fra bogholder.

Vi mangler stadigvæk de udbedte underbilag i form af arbejdssedler/timesedler eller kontrakter/samhandelsaftaler indgået med virksomhedens underleverandører. Ligeledes kontaktoplysninger vedrørende selskabets underleverandører. Revisor har i mail af 3. november 2017 oplyst at der ikke findes ovenstående dokumentation.

Det er SKAT opfattelse at underbilag til de fratrukne udgifter er en del af regnskabsgrundlaget med henvisning til momsbekendtgørelsen § 58 og til statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a.

Der godkendes ikke fradrag for nedenstående bilag/udgifter:

2015Beløb Moms

Konto 2100 Varekøb

Bilag 1258 1/10-2015 – [virksomhed2] –

anført Materialer, 1 stk. SKAT kan ikke hvilke

materialer der er købt og betalt for. 5.295 kr. 1.324 kr.

Konto 2110 Fremmed arbejde:

Bilag 1253 1/10-2015 - [virksomhed3], Malerarbejde,

aftale, [adresse1] [by1] 30.000 kr. 7.500 kr.

Bilag 1283 10/10-2015 - [virksomhed4] [person3],

efter aftalt arbejde ordre 5070 25.500 kr. 6.375 kr.

Bilag 1343 30/10-2015 - [virksomhed3], Malerarbejde,

aftale, [virksomhed5] 61.000 kr.15.250 kr.

Bilag 1387 5/11-2015 - [virksomhed3], Malerarbejde,

aftale, [virksomhed5] 44.332 kr.11.083 kr.

Bilag 1402 10/11-2015 - [virksomhed4] [person3],

maler arbejde aftale 7.364 kr. 1.841 kr.

Bilag 1418 13/11-2015 – [virksomhed6] ApS –

Stal montering 58.000 kr.14.500 kr.

Bilag 1516 8/12-2015 - [virksomhed3], Malerarbejde,

aftale [by2] 18.000 kr. 4.500 kr.

Bilag 1372 11/12-2015 - [virksomhed4] [person3],

maler arbejde aftale [adresse2] 35.000 kr. 8.750 kr.

Bilag 9135 – Ikke modtaget 50.000 kr.12.500 kr.

Konto 2151 Udenlandsk fremmedarbejde:

Bilag 1265 1/10-2015 – UAB ”[virksomhed7]”

ingen specifikation af arbejdet 29.100 kr.

Bilag 1711 6/10-2015 – [virksomhed8] UAB –

Betalt ’a conto ingen specifikation af arbejdet 10.300 kr.

Bilag 1291 13/10-2915 - UAB ”[virksomhed7]”

ingen specifikation af arbejdet 33.000 kr.

Bilag 1417 12/11-2015 - UAB ”[virksomhed7]”
ingen specifikation af arbejdet 30.750 kr.

Ikke godkendt i alt for 2015437.641 kr.83.623 kr.

På ovenstående fratrukne udgifter, er der ingen specifikation over hvilke arbejde der er udført, hvilke dage udførelsen er foregået, eller hvor mange timer der er brugt på det enkelte arbejde og til hvilken pris. Ligeledes er der ikke specificeret hvilke materialer der er anvendt. På flere af fakturaerne er antallet af timer opgivet til 1 stk.

Bilagene opfylder ikke kravet i momsbekendtgørelsen § 58 og SKAT kan ikke vurdere om udgifterne er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.

2016:Beløb Moms

Konto 1311 Varekøb m/moms:

Bilag 16316 4/3-2016 – [virksomhed9], vedr.

ordre [by3] Tag102.000 kr. 25.500 kr.

Bilag 16343 4/3-2016 - [virksomhed3], Malerarbejde,

Aftale [adresse1] [by1] 50.000 kr.12.500 kr.

1. kvartal152.000 kr.38.000 kr.

Bilag 16492 8/4-2016 –[virksomhed9], vedr. montering

stal i [adresse3] 122.000 kr. 30.500 kr.

Bilag 16584 25/4-2016 – [virksomhed10], vedr. montering

stal i [adresse3] 83.000 kr. 20.750 kr.

Bilag 16667 9/5-2016 – [virksomhed3], Ordre [by4] 57.350 kr. 14.375 kr.
Bilag 16788 2/6-2016 – [virksomhed10], vedr. maling og gips

i [by5] 39.000 kr. 9.750 kr.

Bilag 16789 2/6-2016 – [virksomhed10], Tagarbejde 44.000 kr. 11.000 kr.
Bilag 16790 2/6-2016 – [virksomhed10], vedr.

[by6] maling 22.000 kr. 5.500 kr.

Bilag 16861 17/6-2016 – [virksomhed3], ordre [by4] 70.000 kr. 17.500 kr.*
Bilag 16943 23/6-2016 – [virksomhed3] ordre [by4]38.600 kr. 9.650 kr.

2. kvartal475.950 kr119.025 kr.

Bilag 17207 13/8-2016 - [virksomhed3], ordre [by4] 19.840 kr. 4.960 kr.
Bilag 17281 7/7-2016 - [virksomhed3], ordre [by4] 61.400 kr. 15.350 kr.
Bilag 17324 16/9-2016 – [virksomhed10], projekt

[...] montage 88.000 kr.22.000 kr.

3. kvartal169.240 kr. 42.310 kr.

Bilag 17435 9/12-2016 (betalt 3/10-2016) - [virksomhed3],

ordre [by4] 68.120 kr. 17.030 kr.

Bilag 17486 14/10-2016 – [virksomhed11], afrensning

af alumaling på glas, alulister, gummi, stål og plader 40.000 kr. 10.000 kr.

Bilag 17531 7/10-2016 - [virksomhed3], ordre [by4]

[virksomhed12], betaling for bro 63.040 kr. 15.760 kr.

Bilag 17612 1/11-2016 – [virksomhed10], [virksomhed13] [by7]

356 timer af 220,- kr. 78.320 kr. 19.580 kr.

Bilag 17670 3/11-2016 - [virksomhed3], ordre [by4] 35.400 kr. 8.850 kr.
Bilag 17680 30/11-2016 – [virksomhed10], [virksomhed13] [by7]

450 timer af 220,- kr. 99.000 kr. 24.750 kr.

Bilag 17763 1/12-2016 - [virksomhed3], ordre [by4] 56.040 kr. 14.010 kr.
9008 - ikke modtaget kreditor liste 33.510 kr. 8.378 kr.

4. kvartal473.430 kr.118.358 kr.

I alt ikke godkendt 2016 for konto 13111.270.620 kr.317.693 kr.

*I SKATs forslag af 8. maj 2018 er beløbet fejlagtig medtaget under 3. kvartal 2016 og ikke i 2. kvartal 2016 hvor det hører til.

Konto 1321 Varekøb/forbrug ydelser u/moms: Beløb

Bilag 16194 8/2-2016 – [virksomhed14] – maleri

ingen specifikation 5.300 kr.

Bilag 16255 12/2-2016 – [virksomhed14] – maleri

ingen specifikation 15.000 kr.

Bilag 17808+17809 20/3-2016 – [person4]

[person5] – maling ingen specifikation 40.000 kr.

Bilag 17579 8/10-2016 – [virksomhed15] –

VVS arbejde på [adresse4], ingen specifikation

på arbejdet 16.500 kr.

I alt ikke godkendt 2016 for konto 132176.800 kr.

Ikke godkende i alt for 20161.347.420 kr.317.693 kr.

På ovenstående fratrukne udgifter, er der ingen specifikation over hvilke arbejde der er udført, hvilke dage udførelsen er foregået, eller hvor mange timer der er brugt på det enkelte arbejde og til hvilken pris. Ligeledes er der ikke specificeret hvilke materialer der er anvendt. På flere af fakturaerne er antallet af timer opgivet til 1 stk.

Bilagene opfylder ikke kravet i momsbekendtgørelsen § 58 og SKAT kan ikke vurdere om udgifterne er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.

Konto 1320 varekøb/forbrug varer u/moms godkendes efter gennemgang af bilag med 88.703 kr.

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at de fremlagte fakturaer ikke kan dokumentere hvilke arbejdsopgaver som momsfradraget relatere sig til, der opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58.

Der er lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en angivelse af arten af den ydelse, der skulle være leveret, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet. SKAT har ikke fået underbilag hvoraf der fremgår samlede timeantal i perioden for de angivne adresser og timeantal for de enkelte dage i perioden.

SKAT finder endvidere, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der – uanset ovennævnte fakturaers manglende overholdelse af momsbekendtgørelsens krav – er sket levering af ydelser, som fakturaerne relaterer sig til.

[...]”.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet har ret til momsfradrag for 4. kvartal 2015 og hele 2016.

Selskabet har anført følgende:

”[...]

Vi ønsker herved at påklage Skats afgørelse af 28. juni 2018.

Vi er uenig i SKAT’s afgørelse omkring fastsættelse af virksomhedens moms for perioderne: 4. kvartal 2015 og hele år 2016.

Vi har udover bogføringsmateriale fremskaffet underliggende samarbejdsaftaler, entreprisekontrakter og timesagsregisteringer fra underleverandører.

Vi anfægter SKAT’s betragtning om, at der ikke gives fradrag for moms i disse perioder.

[...]”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 401.316 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2016, idet SKAT ikke har anerkendt selskabets anmodning om fradrag af indgående moms af underleverandørydelser.

Af momslovens § 37, stk. 1 og 2, fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015) fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, fremgår følgende:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag,

jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Som dokumentation for afholdt købsmoms har virksomheden fremlagt en række fakturaer. Ved en gennemgang af fakturaerne kan det konstateres, at disse ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5-7, da disse er mangelfulde med hensyn til oplysninger omkring arten af den ydelse, der skulle være leveret, hvilke datoer leveringen skulle være foretaget eller afsluttet, eller hvor mange timer der er brugt på det enkelte arbejde og til hvilken pris. Ligeledes er det ikke specificeret, hvilke materialer der er anvendt. På flere af fakturaerne er antallet af timer opgivet til 1 stk.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT har efterspurgt underbilag i form af samarbejdsaftaler indgået med selskabets underleverandører og time- og arbejdssedler. Ligeledes har SKAT efterspurgt kontaktoplysninger på selskabets underleverandører.

Det efterspurgte materiale er hverken fremlagt for SKAT eller Landsskatteretten.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke godtgjort, at der er sket levering af momspligtige ydelser til selskabet.

Der er herved henset til, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelses § 58, jf. det ovenfor anførte.

Videre er der henset til, at der ikke er fremlagt kontrakter med selskabets underleverandører eller time- eller arbejdssedler, der kan godtgøre, at arbejdet faktisk er udført.

SKATs afgørelse stadfæstes.