Kendelse af 07-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-05-2022

Journalnr. 18-0007061

SKAT har pålagt klageren solidarisk hæftelse for den fulde registreringsafgift på 186.303 kr., for sagens køretøj, der var indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, idet SKAT har fundet at der ikke var tale om en reel leasingaftale, jf. § 1, stk. 1 og § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en BMW 630i cabriolet aut., med stelnummer: [...], der er indregistreret første gang den 24. maj 2005 i Tyskland.

Køretøjet blev indregistreret i Køretøjsregistret den 6. juni 2016 på forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, på baggrund af en leasingaftale indgået mellem klageren og leasingselskabet [virksomhed1] A/S (herefter leasingselskabet) den 6. juni 2016.

Leasingselskabet havde forinden indregistreringen af køretøjet, købt køretøjet af klageren for 100.000 kr. i henhold til slutseddel dateret den 6. juni 2016. Leasingselskabet havde ved anmeldelsen af køretøjet til afgiftsberigtigelse, anmeldt køretøjets afgiftspligtigværdi til 142.223 kr. Som betaling for køretøjets købesum betalte leasingselskabet 53.092 kr. til klageren ved en bankoverførsel.

Det fremgår af leasingaftalen, at leasingperioden er 12 måneder med startdato den 6. juni 2016 og slutdato den 5. juni 2017. Førstegangsydelsen er 37.500 kr., og den løbende leasingydelse er 3.574 kr. pr. måned, der samlet for hele leasingperioden udgør 42.888 kr. Derudover er der angivet leveringsomkostninger på 5.000 kr. Det fremgår endvidere, at køretøjet er værdiansat til 100.000 kr. ved indgåelsen af leasingaftalen, og skrapværdien ved endt leasingperiode er 72.000 kr.

Klageren har den 12. juni 2017 forklaret til politiet, at han i maj måned 2016, købte køretøjet i Tyskland for 100.000 kr. Efterfølgende solgte han køretøjet den 6. juni 2016 til leasingselskabet for 100.000 kr. idet leasingselskabet oplyste, at leasingselskabet skulle være ejer af køretøjet, hvis klageren ville lease køretøjet hos selskabet.

Klageren forklarede yderligere, at han selv hentede køretøjet i Tyskland, fordi leasingselskabet skulle have penge for at hente køretøjet, og de penge ville han gerne spare, ligesom han dermed fik mere kendskab til køretøjet. Klageren ville lease køretøjet i et år, og måske forlænge leasingaftalen, men han ville gerne købe køretøjet, når han havde leaset det nogle gange, men ikke tænkt nærmere over det. Klageren har tillige forklaret, at han er af den opfattelse at køretøjet tilhører ham, uanset han har solgt køretøjet til leasingselskabet. Klageren mente at førstegangsydelsen var en slags depositum, som ville blive tilbagebetalt efter leasingperiodens udløb. Klageren var i besiddelse af køretøjets tyske registreringspapirer.

SKATs afgørelse

SKAT har den 25. juni 2018 truffet afgørelse, hvor SKAT har pålagt klageren solidarisk hæftelse for den fulde registreringsafgift for sagens køretøj på 186.303 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 20, stk. 5.

SKAT har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

SKAT opkræver registreringsafgift af BMW 630 I A Cabriolet AUT, stelnummer [...], reg.nr. [reg.nr.1] – solidarisk hæftelse

SKAT opkræver registreringsafgift på 186.303 kr. på køretøjet BMW 630 I A Cabriolet AUT med stelnummer [...] og reg.nr. [reg.nr.1] hos dig i henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 og § 20, stk. 5.

Registreringsafgiften opkræves med solidarisk hæftelse mellem dig som leasingtager og registreret bruger af køretøjet, og [virksomhed1] A/S som den indregistrerede ejer af køretøjet jf. Køretøjsregistreret.

SKAT har ingen bemærkninger til værdiansættelsen af køretøjet i forbindelse med registreringen af køretøjet den 6. juni 2016. Værdiansættelsen er foretaget af [virksomhed1] A/S efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1. til køretøjets almindelige pris.

[...]

Registreringsafgiften opkræves med solidarisk hæftelse mellem dig som leasingtager og registreret bruger, og ejer af køretøjet jf. registreringsattesten [virksomhed1] A/S.

Baggrunden for undersøgelsen

Sagen er startet ved en kontrol hos [virksomhed1] A/S.

Med udgangspunkt i de af politiet tilvejebragte dokumentationer og oplysninger, har SKAT konstateret fejlagtig angivelse og afregning af registreringsafgift vedrørende nærværende køretøj.

Beskrivelse af køretøj / leasingforhold:

[person1] har 6. juni 2016 indgået en leasingkontrakt med [virksomhed1] A/S omhandlende ovennævnte køretøj. Køretøjet er registreret som en personbil og afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 3 b om tidsbegrænset anvendelse her i landet, idet periodens registreringsafgift på kr. 10.325 ekskl. moms er oplyst på leasingkontrakten.

Køretøjet er indregistreret den 6. juni 2016 med [person1] som bruger og [virksomhed1] A/S som ejer.

Reg.nr. [reg.nr.1]

Stel nr. [...]

Mærke og model BMW 630 I A Cabriolet AUT

1.gang registreret 24. maj 2005

Leasingaftale nr. 232

Indgået den 6. juni 2016

Leasingperiode 12 måneder

Sagens faktiske forhold

I sagsbehandlingen er der anvendt oplysninger fra politiet, leasingtager samt køretøjsregisteret (DMR).

Følgende kan konstateres omkring køretøjets historik, som indgår i SKATs konklusion:

[...]

Dine bemærkninger

SKAT har ikke modtaget bemærkninger til forslaget.

Retsregler og praksis

[...]

SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs kontrol omfatter som udgangspunkt, hvorvidt køretøjet kan omfattes af undtagelsesreglen i registreringsafgiftsloven § 3b, jf. styresignalet SKM 2011.27:

” 2. Fra udgangspunktet om betaling af den fulde registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet er der gjort undtagelser i §§ 3 a-3 c i registreringsafgiftsloven om forholdsmæssig eller løbende betaling af afgiften. ”

Såfremt køretøjet ikke kan omfattes af registreringsafgiftslovens § 3b pålægges køretøjet fuld registreringsafgift efter § 1, stk. 1 i registreringsafgiftsloven. Registreringsafgiften forfalder i forbindelse med køretøjets registrering efter samme lovs § 19.

Kontrollen har haft fokus på følgende elementer:

? Har leasingaftalen et reelt indhold, herunder
? Ejes køretøjet af leasinggiver.
? Er betalinger foretaget som aftalt i leasingkontrakten.
? Er standardvilkårene i leasingkontrakten overholdt.
? Er der en værdiforringelse af køretøjet over leasingperioden.
? Er leasingkontrakten i overensstemmelse med den af SKAT godkendte kontrakt.

Konklusion

Leasingaftalen har ikke et reelt indhold og er alene formelt etableret for at kunne benytte undtagelsesreglerne i registreringsafgiftslovens § 3 b.

Køretøjet pålægges fuld registreringsafgift efter § 1, stk. 1 i registreringsafgiftsloven. Registreringsafgiften forfalder i forbindelse med køretøjets registrering den 6. juni 2016 efter samme lovs § 19.

SKATS grundlag herfor er:

1. Det er ikke dokumenteret, at [virksomhed1] A/S har den reelle ejendomsret til køretøjet:

a. Du har jævnfør politiets afhøring den 6. juni 2016 oplyst, at det reelt er dit køretøj. [virksomhed1] A/S køber køretøjet af dig, for at du kan lease nummerpladerne til køretøjet gennem dem, altså få det ud og køre på færdselslovens område.

b. Ifølge slutsedlen har [virksomhed1] A/S købt køretøjet af dig for 100.000 kr. Du oplyser at du selv har hentet køretøjet i Tyskland, inden du vælger at sælge det til [virksomhed1] A/S for at kunne lease det gennem dem.

Der er i leasingkontrakten af 6. juni 2016 anført ”værdi af køretøjet ved indgåelse af leasingkontrakt” på kr. 100.000.

c. Du har en egenfinansiering af køretøjet på minimum 31,39 %. Du har ifølge bogføringen hos [virksomhed1] A/S betalt en førstegangsydelsen på 46.908 kr. til leasinggiver. Ligeledes fremgår en bankoverførslen fra [virksomhed1] A/S til dig på 53.092 kr. Oplysningerne herom er tilvejebragt ved politiets afhøring af dig.

d. Ifølge dine oplysninger til politiet, ønsker du at købe køretøjet retur når leasingperioden er slut, idet det er dit køretøj. Under leasingkontraktens punkt om køberet/købepligt, er der anført, at leasingtager ikke har forkøbsret og ikke er bundet af restværdi. SKAT anser passussen således, at du har mulighed for at købe køretøjet efter endt leasingperiode, uden at det er skrevet direkte i leasingkontrakten.

e. På leasingkontrakten er anført en værdi af køretøjet ved indgåelsen af leasingkontrakten på kr. 100.000, hvilket er væsentligt lavere end den pris, som [virksomhed1] A/S anvender i forbindelse med oprettelse af leasingkontrakten i SKATs systemer (forudsat at beløbet er eksklusiv registreringsafgift). [virksomhed1] A/S oplyser køretøjets afgiftspligtige værdi (grundlaget for beregning af registreringsafgift) til at være kr. 142.223.

f. Der indgår i din samlede førstegangsydelse på 46.908 kr. betaling af førstegangsydelse, første måneds leasingydelse og leveringsomkostninger.

Beløbet du har betalt, er ikke et depositum som er leasinggivers risikoafdækning ved manglende betaling af leasingydelser, køretøjets undergang, m.v. Du udtaler til politiet, at du er meget chokeret over, at du ikke vil få de betalte penge til førstegangsydelsen tilbage, idet du mener det er dit køretøj.

Det er ikke normalt ved et reelt ejerforhold, at [virksomhed1] A/S skal tilbagebetale den opkrævede førstegangsydelse m.v. til leasingtager ved ophør af en leasingkontrakt

2. Den estimeret beregnede forholdsmæssige registreringsafgift på kr. 10.325 inkl. moms for leasingperioden på 12 måneder fremgår af aftalen, hvorved du er vidende om, at der ikke er betalt fuld registreringsafgift af køretøjet.

Registreringen af køretøjet som et leasingkøretøj ejet af [virksomhed1] A/S tilsidesættes herefter, idet [virksomhed1] A/S ikke kunne anmelde og angive afgiften på ovennævnte grundlag. Registreringsafgiftslovens hæftelsesbestemmelse i § 17 finder således anvendelse.

Hæftelsen for registreringsafgiften sker herefter solidarisk med udgangspunkt i registreringsafgiftslovens § 17 og § 20 stk. 1 og stk. 5.

Dette leasingarrangement er alene blevet etableret for, at du kunne anvende køre- tøjet uden at skulle finansiere den fulde registreringsafgift og at du på grundlag af de faktiske omstændigheder, der er anført ovenfor, måtte være vidende om, at der ikke blev betalt den fulde registreringsafgift på køretøjet.

Beløbsmæssig opgørelse

SKAT har på det foreliggende grundlag accepteret den opgjorte registreringsafgift i forbindelse med anmeldelsen af køretøjet.

Afgift til opkrævning kr. 186.303

SKATs samlede vurdering

Du har før den 6. juni 2016 hentet og betalt for køretøjet i Tyskland og efterfølgende solgt det og indgået en leasingkontrakt med [virksomhed1] A/S for at få køretøjet ud og køre på færdselslovens område (nummerplader på). Køretøjet er registreret som en personbil den 6. juni 2016 og afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 3 b om tidsbegrænset anvendelse her i landet. Periodens estimerede registreringsafgift på kr. 10.325 er oplyst på leasingkontrakten.

Leasingaftalen har ikke et reelt indhold og er alene formelt etableret for at kunne benytte undtagelsesreglerne i registreringsafgiftslovens § 3 b. Registreringen af køretøjet som et leasingkøretøj ejet af [virksomhed1] A/S tilsidesættes herefter, hvorfor registreringsafgiftslovens § 20 stk. 5 tillige finder anvendelse.

Det skal bemærkes, at registreringsattesten er udstedt til [virksomhed1] A/S som ejer og dig som bruger, og du derfor hæfter for registreringsafgiften som bruger.

Køretøjet pålægges fuld registreringsafgift efter § 1, stk. 1 i registreringsafgiftsloven. Registreringsafgiften forfalder i forbindelse med køretøjets registrering efter samme lovs § 19.

Hæftelsen for registreringsafgiften sker herefter solidarisk med udgangspunkt i registreringsafgiftslovens hovedregel i § 17 og § 20 stk. 1 og stk. 5.

Formålet med etableringen af dette leasingarrangement, var at du kunne anvende køretøjet uden at skulle finansiere den fulde registreringsafgift, ligesom du var vidende om, at der ikke blev betalt den fulde registreringsafgift på køretøjet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har den 2. oktober 2018 nedlagt påstand om fritagelse for solidarisk hæftelse for registreringsafgiften.

Klageren har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Jeg har aftalt med [person2] at jeg skal sende en klage, angående sagen om BMW 630c.

[person2] spurgte indtil bilen før, under og efter leasingaftalen. Jeg svarede hende at bilen var i Tyskland inden aftalen, mens jeg havde bilen, blev den pludselig taget af politiet en dag, og hvad der er sket efter ved jeg intet om. Jeg ved ikke hvor bilen befinder sig i dag.

Jeg er blevet snydt og har mistet penge på denne leasing aftale, uden at have gjort noget forkert. Inden jeg indgik en aftale med leasing selvskabet, undersøgte jeg med [virksomhed2] og min advokat om der var noget ulovligt i aftalen, hvilket der ikke var. Jeg lagde en udbetaling på bilen, og fik at vide at jeg ville få udbetalingen tilbage. Jeg lavede en aftale på bilen, da jeg var godtroende. Efter noget tid kørte skat en sag som gjorde at alle bilerne blev spærret, i den tid hvor bilerne blev spærret var ejeren af leasingfirmaet ikke til at få fat i, jeg blev derfor nervøs for om jeg ville miste penge på aftalen. Jeg blev kaldt til afhøring i ringe hvor jeg fik fortalt min side af sagen, jeg var rasende da det gik op for mig at de havde løjet for mig. Jeg fik adressen til ejeren af betjenten, og opsøgte ejeren for at få en forklaring. Jeg forklarede at jeg ville have mine penge tilbage, men ifølge ejerens bror var der sket en misforståelse, han sagde at der ikke er nogen som får penge tilbage, de ejer bilen, jeg betalte en udbetaling på 12 mdr. for at kunne køre bilen og det ville jeg ikke få tilbage, de nægtede at have lovet mig udbetalingen tilbage, så det blev til ord imod ord. Han forklarede at skat skulle kigge på sagen og det hele nok skulle ordne sig, men jeg har aldrig hørt fra dem siden. Han forklarede at når skat havde ordnet sagen så ville han ringe tilbage og jeg ville have mulighed for at lease bilen igen, men at jeg ikke kunne få nogle penge tilbage.

Jeg sagde til betjenten under afhøringen, at udlejeren af bilen sagde til mig at det har været min bil, jeg sagde til betjenten at jeg altid har følt at det var min bil. jeg har aldrig sagt at det var min bil, jeg har fået fortalt af udlejeren at det var min bil og det er sådan jeg altid har følt det. Jeg skal ikke stå til regnskab for noget der aldrig har været mit, eller for et fup nummer som jeg også har været offer for.

Jeg vil klage over afgørelsen da jeg ikke er interesseret i at betale for noget jeg aldrig har ejet. I får først svar fra mig nu da jeg har siddet varetægt fængslet.

I har selv kontrakten liggende og her vedhæfter jeg nogle fakturaer og nogle mails fra ejeren af drømme leasing.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen (tidligere SKAT) har den 2. november 2018 fremsendt følgende udtalelse (uddrag):

”[...]

Der blev ikke modtaget indsigelser til forslaget fra klager og SKAT traf derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Det er først i klagen, at Motorstyrelsen har modtaget klagers bemærkninger.

Motorstyrelsen har gennemgået klagen og er af den opfattelse, at der med klagen er kommet nye oplysninger.

Klager gør i klagen gældende, at klager ikke er den reelle ejer af køretøjet. Det fremgår af klagen, at klager har oplyst til Politiet ved afhøringen, at udlejeren af bilen har sagt til klager, at det var klagers bil og at klager altid havde følt, at det var klagers bil. Klager havde aldrig sagt, at det var hans bil.

Klager oplyser endvidere i klagen, at ”Jeg lagde en udbetaling på bilen, og fik at vide at jeg ville få udbetalingen tilbage.” (Linie 7 i klagen).

Det er fortsat Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke har været afgiftsberigtiget korrekt på tidspunktet for indregistreringen af køretøjet i Køretøjsregisteret med angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3b.

Det er fortsat Motorstyrelsens opfattelse, at varslingen af SKATs krav og den trufne afgørelse er inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1

Det er fortsat Motorstyrelsens opfattelse, at SKAT havde lovhjemmel til at opkræve den fulde registreringsafgift på køretøjet, og at klager med udgangspunkt i registreringsafgiftslovens hovedregel i § 17 og § 20, stk. 1 og stk. 5 hæfter for registreringsafgiften solidarisk med [virksomhed1] A/S.

Motorstyrelsens bemærkninger til klagen

Køretøjet er ved indregistreringen i Køretøjsregisteret afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven § 3b med angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift af [virksomhed1] A/S.

Køretøjet bliver indregistreret i Køretøjsregisteret med [virksomhed1] A/S som ejer og klager som bruger.

Det er fortsat Motorstyrelsens opfattelse, at:

• det er klager der hele tiden har været den reelle ejer af køretøjet.

• den leasingkontrakt der har været indgået mellem [virksomhed1] A/S og klager kun er proforma. Den har ikke et reelt indhold og er alene etableret for at kunne benytte undtagelsesreglerne i registreringsafgiftslovens § 3b for at undgå at skulle finansiere den fulde registreringsafgift.

• klager på grund af de faktiske omstændigheder, som er beskrevet i afgørelsen, måtte være vidende om, at der ikke blev betalt den fulde registreringsafgift på køretøjet.

• leasingtager skal hæfte for registreringsafgiften solidarisk med [virksomhed1] A/S med udgangspunkt i registreringsafgiftslovens hovedregel i § 17 og § 20, stk. 1 og stk. 5.

Klager henter selv sit køretøj i Tyskland, hvor han betaler 100.000 kr. for det. Han har oplyst, at han selv har den tyske registreringsattest.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at [virksomhed1] A/S skal købe køretøjet for 100.000 kr. af klager.

Den 6. juni 2016 betales et beløb på 53.092 kr. fra [virksomhed1] A/S’ bankkontoudtog til klager. Beløbet på 100.000 kr. er fratrukket det som klager skal betale i 1. gangsydelse på 46.908 kr. inkl. moms.

Ved indgåelsen af leasingaftalen den 6. juni 2016 betaler klager en udbetaling på 37.500 kr., en 1. leasingydelse på 3.573,75 kr., forsikring, udlæg på 834 kr. samt leasingoprettelse på 5.000 kr. (faktura nr. 2450). Klager har samlet inkl. moms betalt 46.908 kr. til [virksomhed1] A/S.

Det fremgår af klagen, at klager er af selskabet blevet lovet at få pengene tilbage, når leasingaftalen udløber, hvilket efter Motorstyrelsens opfattelse skyldes, at han selv er den reelle ejer af køretøjet.

Klager ”sælger” kun køretøjet til [virksomhed1] A/S, idet de oplyser klager at det skal han, før end at han kan lease køretøjet gennem dem. Klager leaser reelt kun nummerpladerne gennem leasingselskabet, og ikke køretøjet som leasingreglerne foreskriver i registreringsafgiftslovens § 3b.

Idet [virksomhed1] A/S oplyser klager om, at de skal eje køretøjet før han kan lease nummerpladerne af dem, betaler de proforma ”100.000 kr.” til klager.

Der går den 6. juni 2016 et beløb på 53.092 kr. ud af [virksomhed1] A/S’ bankkontoudtog, de 100.000 kr. er fratrukket det, som klager betaler i 1. gangsydelse på 46.908 kr.

Klager anfører, at han vil klage fordi, han ikke vil betale for noget som han aldrig har ejet.

Motorstyrelsens udtalelse hertil: Klager har ved sin klage bekræftet Motorstyrelsens opfattelse af, at det er klagers eget køretøj. Klager henviser flere gange i sin klage til, at han skal have sine penge retur. Dette på trods af, at der intet er anført herom i leasingkontrakten.

Klager har været vidende om, at han skulle have udbetalingen på køretøjet tilbage efter leasingaftalens udløb. Derved har klager været vidende om, at kontraktens indhold ikke er korrekt i forhold til den reelle aftale mellem ham og [virksomhed1] A/S. Havde Motorstyrelsen været oplyst om de reelle forhold, havde den indgåede kontrakt ikke kunne godkendes efter registreringsafgiftslovens § 3 b, jf. tidligere anførte i udtalelsen (se side 2).

Se Juridisk Vejledning afsnit I.A.1.7.2

Det set up som [virksomhed1] A/S har lavet, hvor de leaser nummerpladerne ud til klagers eget køretøj, er ikke muligt ifølge registreringsafgiftslovens § 3b.

Leasingkontrakten løber fra den 6. juni 2016 til den 5. juni 2017.

Klager oplyser til Politiet, at han er chokeret over, at han har tabt førstegangsydelsen, og at han godt kan se at det ser ud som om at det er [virksomhed1] A/S’ køretøj. Han spørger herefter Politiet, hvordan han igen kunne komme til at eje køretøjet.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at klager altid været den reelle ejer af køretøjet, selv om han proforma har modtaget nogle penge fra [virksomhed1] A/S for ”køb” af køretøjet.

Den indgåede leasingaftale anses for at være en proforma aftale, hvor der er aftalt, at når leasingaftalen udløber, skal klager ”købe” køretøjet retur. Han kan eventuelt også vælge at lease det for endnu en periode, før han køber det retur.

Den flytning der er foretaget af pengene, er således fiktiv og dækker over den proforma aftale, som er indgået.

Afhørte oplyser til Politiet at han ikke havde tænkt nærmere over hvad han ville gøre når leasingaftalen udløb. Dette bekræfter Motorstyrelsen i, at klager hele tiden har vidst, at han ville få sit køretøjet tilbage.

Motorstyrelsens indstilling

Der er i klagen ikke modtaget indsigelser over den opkrævede registreringsafgift på 186.303 kr. Motorstyrelsen indstiller, at den opkrævede registreringsafgift beregnes til 186.303 kr. ud fra SKATs opgørelse i afgørelsen.

Der er ikke med klagen kommet nye oplysninger, som medfører, at Motorstyrelsen ændrer opfattelse vedrørende ejerforholdet og opkrævning af registreringsafgift med solidarisk hæftelse mellem klager og [virksomhed1] A/S på i alt 186.303 kr.

Klager er endvidere vidende om, at kontraktens indhold ikke er i overensstemmelse med den reelle aftale, hvorfor han ligeledes er medvirkende til unddragelse af registreringsafgift og derfor fortsat hæfter solidarisk med [virksomhed1] A/S jf. registreringsafgiftslovens § 20 stk. 5.

Motorstyrelsen indstiller, at den trufne afgørelse af SKAT fastholdes.”

Motorstyrelsens bemærkninger

Motorstyrelsen har fremsat følgende bemærkninger (uddrag) til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Motorstyrelsen finder ikke, at leasingaftalen har et reelt indhold og derfor pålægges køretøjet fuld afgift.

Her er der bl.a. henset til, at klager til politiet har oplyst at det er hans køretøj og at det reelle ejerskab ikke er dokumenteret af leasingselskabet.

I henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5 findes klager at være solidarisk hæftende idet det, på baggrund af sagens oplysninger, findes godtgjort, at klager var vidende om, at køretøjet ikke reelt tilhørte leasingselskabet.

Ansættelsen indstilles således fastholdt.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Klageren har den 27. januar 2022 fremsat følgende bemærkninger (uddrag) til Motorstyrelsens udtalelse:

”[...]

Jeg er uenig i vurderingen, og har haft en advokat på sagen, som heller ikke mente at der var hold i dokumentationen for at jeg skulle hæfte for sagen.

Dog havde jeg ikke råd til at køre sagen videre med en advokat, derfor udarbejder jeg nu selv en skrivelse.

Til at starte med vil jeg sige at jeg er frustreret over at blive mistænkt for at have lavet noget forkert eller som det fremgår ”proforma” eller ”fiktivt” salg. Jeg vil her understrege at der ikke havde været en sag hvis jeg ikke havde opgivet alle oplysninger til politiet under afhøring med henblik på at de kunne opklare sagen imod leasingselskabet.

Min vurdering er at jeg ikke hæfter for registreringsafgiften. Dette vurderes jævnfør registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5. Der lægges her vægt på, at jeg som fører/bruger af køretøjet hæfter for betaling hvis jeg som bruger har viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven. Jeg har jo ikke vidst at firmaet ikke har betalt den afgift af køretøjet som kræves efter loven.

Der lægges vægt på, at leasingselskabet har anmeldt køretøjet til en højere afgiftspligtigværdi end hvad køretøjets værdi er skrevet i kontrakten.

Det fremgår af sagen, at afgiftspligten på køretøjet er 142.223 kr. Af kontrakten fremgår det, at det er 100.000 kr. Jeg var derfor bekendt med værdien af køretøjet var på 100.000 kr. De 142.223 kr. er jeg først nu blevet bekendt med.

Jeg vil desuden lægge vægt på, at dette var første gang jeg leasede en bil og dermed ikke har et større kendskab eller erfaring med leasing og reglerne herinde for. Jeg har altså handlet med firmaet i god tro og forstår ikke hvordan man kan stille spørgsmålstegn ved det, især fordi jeg selv har oplyst alt hvad jeg ved.

Af sagen fremgår det, at motorstyrelsen mener, at jeg er ejer af køretøjet og at der skulle være tale om et ”fiktivt salg” imellem mig og leasingselskabet.

Dette forstår jeg ikke og erklærer mig derfor dybt uenig.

Motorstyrelsen lægger vægt på en udtalelse fra mig til politiet ved en afhøring hvor jeg oplyser, at jeg føler det er min bil.

Jeg har været bruger af bilen, betalt bilen, og haft den stående i MIN indkørsel, derfor føler man da klart at det er ens bil, lige så vel som hvis jeg lånte penge til en bil i banken, så ville jeg jo ikke oplyse at bilen er bankens, men min bil.

Hvordan denne udtalelse kan tolkes til at jeg er ejer af køretøjet, forstår jeg ikke. Der lægges desuden vægt på al den dokumentation jeg har afleveret til politiet i samme forbindelse, hvor det fremgår, at leasingselskabet ejer køretøjet, og jeg er bruger af bilen.

Ift. salg af køretøjet til leasingselskabet vil jeg henvise til datoen for leasingaftale samt dato for salg af køretøjet. Den aftalte købesum af køretøjet var på 100.000 kr. Samme dag skrev jeg under på leasingaftalen, derfor modtog jeg betaling på 53.092 kr. da det er de resterende fra 100.000 kr. - førstegangsydelsen som jeg skulle betale på 37.500 kr. Derfor forstår jeg ikke hvorfor motorstyrelsen mener, at bilen ikke er solgt til leasingselskabet. Ville det gøre en ændring hvis leasingselskabet havde overført 100.000 kr. og jeg efterfølgende måske i samme minut overførte førstegangsydelsen på 37.500 kr. Det er jo samme beløb i sidste ende?

Motorstyrelsen lægger endvidere vægt på, at jeg var i besiddelse af den tyske registreringsattest. Men denne attest er jo ikke relevant for køretøjet i Danmark, hvorfor jeg ikke finder det relevant? Den tyske registreringsattest er jo ikke længere gældende og kan ikke bruges til noget eftersom den er registreret i Danmark?

I forbindelse med tidligere afhøring af politiet fremgår det, at jeg ikke er blevet sigtet eller anmeldt for at have gjort noget forkert eller ulovligt.

Jeg har været ærlig og frustreret over situationen.

Jeg fortryder at jeg ikke var sat bedre ind i leasingregler, så kunne jeg måske have undgået at stå i denne uretfærdige situation som jeg føler at jeg står i nu.

Jeg som almen borger vælger at lease en bil fra et leasingfirma, som virkede og fremstod fint i hvert fald ude fra, men har senere fundet ud af at de har lavede fusk i andre bilsager, derfor forstår jeg ikke hvorfor fokus rettes imod mig som borger. Fokus burde netop rettes imod selskabet som ejer køretøjet, da det er dem som har lavet en fejl. Min fejl består i, at jeg desværre valgte det forkerte leasingselskab som jeg med gode grunde ikke vidste fuskede på daværende tidspunkt, havde jeg vidst dét havde jeg jo ikke indgået en kontrakt med dem. Igen - jeg har selv oplyst alle detaljer til politiet som ikke har hverken sigtet eller anmeldt mig for noget ulovligt.

Overordnet vurdering

Der lægges vægt på, at leasingaftalen har et reelt indhold. Det fremgår, at leasingselskabet ejer køretøjet, betalinger er foretaget som aftalt i kontrakten. Der fremgår desuden en værdigforringelse af køretøjet, som jeg forstår som en skrapværdi.

Derfor forstår jeg ikke hvorfor motorstyrelsen mener, at aftalen ikke indeholder et reelt indhold.

Til sidst vil jeg understrege med meget store ord at der er kigget på sagen og vurderet at det er ”fiktivt”. Men jeg vil understrege at alle dokumenter og oplysninger om sagen aldrig var kommet frem hvis jeg ikke bragte det på bordet og fortalte åbent og ærligt om det hele. Hvorfor skulle jeg komme og fortælle alle de oplysninger hvis jeg vidste at jeg havde lavet noget forkert eller ulovligt. Jeg er meget frustreret over at der tolkes på mine ord på denne måde og at jeg bliver behandlet og mistænkt på denne måde. Jeg prøvede jo bare på at hjælpe politiet ved at fortælle at jeg var blevet snydt, med henblik på at opklare sagen. Det kan også ses på nettet, at leasingselskabet har vist sig at snyde og bedrage mange andre end mig.

Jeg understreger desuden, at jeg forsøgte at få kontakt til leasingselskabet efter jeg fandt ud af at SKAT og politiet efterforskede firmaet, i denne tid har jeg ikke kunne få fat i dem, fordi de flyttede lokale, og til afhøringen, kan betjenten se på mig at jeg er sur og har følt mig snydt, derfor gav han mig adressen på det nye lokale, med henblik på at jeg kunne få en snak med firmaet om hvad der foregik og hvad der lige var op og ned. Jeg kunne mærke på firmaet at de holdt noget tilbage for mig, og de sagde at det ville gå over og der ikke var noget galt og at de ville kontakte mig efterfølgende, men jeg hørte aldrig fra dem igen. Jeg ejer ikke bilen og har selvfølgelig ikke med vilje indgået en aftale med et fuskerfirma, hvis jeg havde vidst at de snød og bedrog folk så ville jeg jo ikke indgå en aftale med dem. Jeg ville heller ikke fortæller alle detaljer hvis jeg var en del af deres fusk. Jeg forstår ikke hvordan jeg kan blive behandlet på denne måde, det har jo åbenlyst intet med mig at gøre. Kig i dokumenterne, lovgivningen og udtalelserne fra mig og I kan se at det ikke hænger sammen.

Undskyld hvis jeg ikke lige er i stand til at skrive på en pænere måde, men det er mange penge der er tale om og det er noget som virkelig ikke giver mening for mig. Jeg føler lidt at der peges fingre ad mig fordi, at firmaet er gået konkurs og lukket ned og derfor kan der ikke opkræves penge fra firmaet. Jeg føler, at jeg skal hæfte for deres fejl, fordi at der ikke kan opkræves penge fra dem.

Jeg har lavet mange fejl i mit liv, men står ved mine fejl. Når jeg ikke-vidende har lavet en fejl føler jeg mig dybt uretfærdigt behandlet.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017.

Det er udgangspunktet, at der betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Told- og skatteforvaltningen kan dog i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, efter ansøgning meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, betales efter stk. 2 og 3, når motorkøretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet, og når køretøjet i en tidsbegrænset periode i henhold til en skriftlig aftale leases til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet. Kontrakten skal indeholde nøjagtige oplysninger om den aftalte leasingperiode.

Det er således efter bestemmelsens ordlyd en forudsætning for, at der meddeles tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, jf. § 3 b, stk. 1, at det registreringspligtige køretøj tilhører leasingvirksomheden.

SKAT/Motorstyrelsen har anført at leasingaftalen ikke har et reelt indhold og alene er etableret for at benytte undtagelsesbestemmelserne i registeringsafgiftslovens § 3 b, hvorfor køretøjet pålægges fuld afgift, jf. registeringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren selv har købt køretøjet i Tyskland til en pris på 100.000 kr. og efterfølgende har importeret køretøjet til Danmark. Klageren har den 6. juni 2016 solgt køretøjet til leasingselskabet for den samme pris på 100.000 kr., og der er samme dato indgået en leasingaftale, hvoraf det fremgår, at leasingperioden er 12 måneder med startdato den 6. juni 2016 og slutdato den 5. juni 2017. Førstegangsydelsen er 37.500 kr., og den løbende leasingydelse er 3.574 kr. pr. måned, der samlet for hele leasingperioden udgør 42.888 kr. Derudover er der angivet leveringsomkostninger på 5.000 kr. Det fremgår endvidere, at køretøjet er værdiansat til 100.000 kr. i leasingaftalen, og at skrapværdien ved endt leasingperiode er 72.000 kr.

Endvidere fremgår det af sagens oplysninger, at leasingselskabet har anmeldt køretøjet til en afgiftspligtigværdi på 142.223 kr., og at klageren alene har modtaget betaling af 53.092 kr. af den aftalte købesum på 100.000 kr.

Herudover har klageren forklaret at han ikke anså leasingselskabet som ejer af køretøjet, og at han var af den opfattelse at førstegangsydelsen var en slags depositum, som ville blive tilbagebetalt efter leasingperiodens udløb. Klageren var i øvrigt i besiddelse af køretøjets tyske registreringspapirer.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten at det må lægges til grund, at leasingaftalen af den 6. juni 2016 ikke er et reelt leasingforhold, og at ejendomsretten til bilen ikke reelt er blevet overdraget til leasingselskabet.

Landsskatteretten har herved navnlig lagt vægt på, at den fulde købesum ikke er betalt, at leasingselskabet har anmeldt køretøjet til en højere værdi end der er angivet i leasingaftalen, at klageren er i besiddelse af køretøjets tyske registreringspapirer, og at klageren i det hele har anset sig som ejer af køretøjet, samt klageren har antaget at førstegangsydelsen var et depositum, der blev tilbagebetalt efter endt leasingperiode.

Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for afgiftsberigtigelse af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 3 b om forholdsmæssig betaling af registreringsafgiften ikke har været opfyldt, og at køretøjet skulle have været afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, inden det blev taget i brug på færdselslovens område.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at en fører eller bruger af et køretøj, hæfter for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten at det må lægges til grund, at klageren var klar over, at køretøjet ikke reelt tilhørte leasingselskabet, og at der ikke var tale om et reelt leasingforhold, samt at han havde viden om, at der ikke blev betalt den korrekte registreringsafgift af køretøjet. Landsskatteretten finder derfor at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.