Kendelse af 29-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-04-2021

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver [person1] har i afgiftsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] under CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev etableret den 1. august 2013 under branchekode 960210 frisørsaloner. Virksomheden ophørte den 31. december 2014.

Da virksomheden i dag er ophørt, og idet virksomheden har været drevet som en enkeltmandsvirksomhed, er virksomhedens tidligere indehaver, [person1], herefter klager i sagen. For overskuelighedens skyld benævnes klageren imidlertid herefter som henholdsvis ”virksomheden” og ”virksomhedens indehaver”.

Virksomhedens indehaver har for indkomståret 2014 selvangivet et underskud af virksomhed på 22.996 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at virksomhedens indehaver tjente ca. 500-700 kr. om dagen i frisørsalonen.

Virksomheden har været momsregistreret med kvartalet som afregningsperiode.

Virksomhedens indehaver har angivet moms for afgiftsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013. Indehaveren har for indkomståret 2014 angivet 11.586 kr. i salgsmoms og 9.544 kr. i købsmoms. Der er ikke indsendt dokumentation for varekøb i form af fakturaer.

Skattestyrelsen har den 5. april 2016 fra Statsadvokaten for Særlig økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) modtaget oplysninger om kontante bankindsætninger samt hævninger på klagerens konti i [finans1] A/S i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har på denne baggrund, den 10. januar 2018, anmodet klageren om regnskabsmateriale for 2014 og bankkontoudskrifter for 2014 og 2015. Skattestyrelsen modtog den 29. januar 2018 materiale fra klagerens daværende ægtefælle, herunder bankkontoudskrifter, kontospecifikationer og virksomhedens saldobalance. Efterfølgende den 13. februar 2018 anmodede Skattestyrelsen om redegørelse for bankindsætningerne, en privatforbrugsopgørelse, regnskabsbilag, kassestrimler og kasseafstemninger. Klageren fremsendte den 5. april 2018 en forklaring og en del af det efterspurgte materiale. Efter at Skattestyrelsen havde udarbejdet en ny opgørelse over klagerens indtægter, anmodede Skattestyrelsen den 23. april 2018 klageren om yderligere dokumentation for bankindsætningerne. Den 8. maj 2018 blev der fremsendt yderligere forklaring for bankindsætningerne.

Skattestyrelsen fremsendte den 16. juli 2018 deres forslag til afgørelse.

I forbindelse med gennemgangen af det modtagne materiale har Skattestyrelsen konstateret, dels at der i afgiftsperioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 er blevet indsat mange beløb på klagerens virksomhedskonto [...38], herunder i alt 130.020 kr., dels at der er blevet indsat 13.015 kr. på klagerens tjekkonto [...69]. Bankindsætningerne er posteret med teksten: ”døgnboks”, ”indsat”, ”indsat omsætning”, ”[person2]”, ”Bilhandel”, ”indsat løn” og ”indsat.” Skattestyrelsen har anset indsætningerne som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, herunder opgjort af Skattestyresen til i alt 343.035 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har desuden anset klagerens virksomhed for momspligtig, hvorfor der er beregnet salgsmoms af den skønnede omsætning.

På grundlag af bankindsætningerne har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens momstilsvar.

Skattestyrelsen har opgjort den talmæssige forhøjelse således:

Indehaveren af virksomheden har oplyst over for Skattestyrelsen, at indsætninger stammer fra spillegevinster, som hendes daværende ægtefælle har indsat på de forskellige konti for at dække over, at han havde hævet penge til spil på kontiene. Indehaveren har desuden forklaret, at hun har indsat løn fra virksomheden på sin private konto. Endvidere har indehaveren forklaret, at indehaverens daværende ægtefælle styrede deres fælles økonomi.

Klagerens tidligere ægtefælle [person3] har overfor Skattestyrelsen oplyst, at alle små indsætninger på indehaverens konto vedrører omsætning fra virksomheden. [person3] har desuden forklaret, at han i indkomstårene 2014 og 2015 var ludoman, hvorfor alt handlede om spil for ham. Han brugte indehaverens bankkonti i forbindelse med indskud på spil og indsatte efterfølgende gevinsterne for at dække over det. Bankindsætningerne på indehaverens konti stammer således fra spillegevinster, herunder hovedsageligt fra [virksomhed2], som er ejet af [person2], og fra kiosken [virksomhed3], ejet af [person4]. [person3] har yderligere forklaret, at når der på klagerens bankkonto står beløb med posteringstekst ”bilhandel”, er det fordi, at han har forsøgt at skjule gevinsterne for sin daværende kone.

Klagerens tidligere ægtefælle har fremlagt kopi af gevinstkuponer fra bl.a. [virksomhed4] som dokumentation for sin forklaring om, hvor pengene stammer fra. Klageren har alene indsendt en skriftlige redegørelse, en saldobalance samt kassekladder.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for afgiftsperioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 68.607 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Punkt 2: Forhøjelse af dit momstilsvar

Din virksomhed har ikke været registreret for moms i perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014. Imidlertid er der indsætninger på dine konti i 2014 med i alt 343.035 kr., hvor mange af dem henviser til erhvervsmæssig aktivitet og resten er kontantindsætninger.

Vi ændrer dit momstilsvar for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 vedrørende indsætninger på din konto med i alt 68.607 kr.

Beregningen af salgsmoms er vist i tabellen nedenfor (se også bilag 3):

Salgsmomsen er beregnet som 20 % af indsætningerne.

(...)

Med baggrund i omfanget af indsætninger på dine konti og din tidligere drevne virksomhed, har vi vurderet, at du i 2014 har været en afgiftspligtig person, der har drevet virksomhed med leverancer, der er momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1. Din virksomhed har ikke været registreret for moms, som krævet i momslovens § 48, stk. 1., selvom virksomhedens omsætning overstiger 50.000 kr.

Som registreringspligtig virksomhed skal du føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af det momstilsvar, du periodisk skal angive til Skattestyrelsen. Regnskabsmaterialet skal du indsende til SKAT, når vi anmoder om det. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4.

Vi har bedt om kontoudskrifterne til dine bankkonti samt dit regnskabsmateriale. Regnskabsmaterialet opfylder ikke bogføringskrævet. Vi har derved ikke mulighed for at kontrollere nogen opgørelse af dit momstilsvar, og kan derfor ansætte dit momstilsvar skønsmæssigt. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den skønsmæssige ansættelse er foretaget på baggrund af indsætninger på dine bankkonti. Beløbene er inklusive moms for 2014. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.8.1.1.12, at hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger inklusive moms, skal momsen beregnes som 20 % af omsætningen.

Der er ikke dokumentation for vareforbrug i dit regnskab. Vi har desuden ikke haft mulighed for at identificere nogen af dine øvrige udgifter. Din købsmoms er derfor skønnet til 0. Du har imidlertid efterfølgende mulighed for at fremlægge dokumentation, der kan underbygge et andet skøn.

(...)

3. Endelig konklusion

Med baggrund i omfanget af indsætninger på dine konti og din tidligere drevne virksomhed ændrer vi din skat for 2014 og 2015 med i alt 422.220 kr. samt dit momstilsvar for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 med i alt 68.607 kr.

(...)

Moms:

Ændringer af afgiftstilsvar skal som udgangspunkt ske inden 3 år efter udløb af angivelsesfristen, i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

I din sag er fristen overskredet vedrørende perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan fristen i § 31 fraviges, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt, hvilket begrunder suspension af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, jf. § 32, stk. 1, nr. 3.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, indeholder en reaktionsfrist i fristreglerne, således at varslingen af den ekstraordinære ansættelse af afgiftstilsvaret skal ske inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet.

Vi har den 9 maj. 2018 modtaget det sidste materiale fra [person3], og vi har således fra denne dato 6 måneder til at varsle en ansættelsesændring. Vi mener derfor at reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt. (...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg:

”(...)

Vi har kontrolleret [person1]s skat for 2014 og 2015 og hendes virksomheds moms for perioden 1. januar 2014-31. december 2014. I repræsentantens supplerende indlæg er der oplyst, at [person1] har fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]

Vi vil dog gøre opmærksom på, at ifølge vores oplysninger har [person1] været registreret med en enkeltmandsvirksomhed kun i 2014, da virksomheden blev opløst den 31. december 2014. Hun var indehaver af frisørsalonen [virksomhed1], cvr-nr. [...1], som ikke har været registreret for moms i den pågældende periode. Der blev i 2014 registreret et underskud på 22.996 kr. i virksomheden. Den eneste lønindkomst [person1] har haft i 2014 er for december måned med i alt 21.946 kr. fra et pizzeria.

På grund af de ovennævnte oplysninger har vi indkaldt [person1]s bankkontoudskrifter samt virksomhedens regnskabsmaterialer. Ved gennemgang af kontoudskrifterne har vi konstateret, at der har været mange kontante indbetalinger på hendes virksomhedskonto samt private konti i 2014. Flere af disse indsætninger har posteringstekst "Omsætning", "Døgnboks" samt "Løn".

Der har også været få kontante indsætninger på privatkontiene i 2015, overførsler fra andre personer samt to poster, der henviser til bilhandel. Vi gør opmærksom på, at der ikke har været kontante ind­ sætninger med tekst "Omsætning", "Døgnboks" eller "Løn" i 2015.

Skattestyrelsen har i [person1]s sag taget udgangspunkt i skattekontrollovens § 4, hvor der står, at alle årets indtægter er skattepligtige. Desuden er frisørydelser momspligtige ydelser efter momslovens § 4, stk. 1. Som nævnt, virksomheden har ikke været registreret for moms i perioden. Der skal erindres, at afgiftspligtige personer skal ikke registreres og betale afgift, hvis de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Det står i momslovens § 48, stk. 1.

I advokat [person5]s sagsfremstilling står der under punkt 1.1., at [person3] under ægteskabet med [person1] har haft fuldt adgang til [person1]s bankkonti herunder [virksomhed1] bankkonto. Det har været [person3], der har styret familiens økonomi. Der er under punkt 1.1. nedlagt en påstand om, at i 2014 har [person1] haft en omsætning på ca. 300-500 kr. om dagen i virksomheden. Imidlertid står der på side 8 i repræsentantens indlæg, at [person1] i de pågældende år har haft en omsætning i virksomheden på 200-500 kr.

Antallet af arbejdsdage i 2014 var i alt 222 dage undtaget weekender, helligedage og 30 feriedage. Hvis vi acceptere, at [person1] har i 2014 haft en omsætning på kun 300-500 kr. om dagen, giver det så 400 kr. i gennemsnit om dagen. 222 dage gange 400 kr. giver 88.800 kr. i omsætning i virksomheden i 2014 efter oplysninger fra advokaten. Det alene tyder på, at virksomheden har haft en omsætning, der overstiger afgiftsregistreringsgrænsen på 50.000 kr., som forpligter den afgiftspligtige at registrere sin virksomhed for afgift. Imidlertid har [virksomhed1] ikke været registreret for moms.

Kontrollen af [person1]s skat og moms for perioden er lavet med udgangspunkt i indsætninger på både hendes private- og erhvervskonti. Da det modtagne regnskabsmateriale ikke opfylder bogføringskravet, der er beskrevet i bogføringslovens kapitel 4, har vi ikke haft mulighed for at kontrollere opgørelsen af momstilsvaret. Derfor har vi ansat virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der har været rigtig mange kontantindsætninger på hendes konti, især i 2014. Posteringsteksten på nogle af dem antyder, at disse vedrører omsætning, da der f.eks. står "INDSAT Omsætning", "Løn" og "Døgnboks". Repræsentantens forklaring er, at i løbet af den omhandlede periode har [person3] været meget afhængig af spil. Derfor har han først opbrugt sine egne kreditter og overtræk, og så har han anvendt [person1]s konti for at finansiere sin spilforbrug med. Han har både indsat og hævet penge på hendes konti. Ifølge [person5] har indsætningerne sket ved kontantindsætninger eller ved overførsler fra enten [person3] selv eller fra de steder han havde spillet. Det har kun undtagelsesvist været [person1] selv, der har indsat eller hævet penge på såvel sin egen som virksomhedens konti, lyder det fra repræsentanten.

Ifølge forklaringen har [person1] ikke været klar over [person3]s spilafhængighed eller det faktum at han har hævet penge på hendes konti til at spille for. Det er, ifølge erklæringen oplyst, at [person1]

[person3] først blev klar over [person3]s spilafhængighed og omfanget af denne, da hun modtog Skattestyrelsens afgørelse af 20. august 2018. Det er videre oplyst, at det var først efter Skattestyrelsens afgørelse, at [person3] har erkendt over for [person1], at han havde brugt såvel hendes private konti som virksomhedens konto for at spille for. Det er ligeledes nedlagt en påstand om, at denne hemmeligholdelse resulterede i, at de to blev skilt som en følge af [person3]s adfærd.

I forbindelse med skilsmissen vil vi nævne, at ifølge oplysningerne Skattestyrelsen er i besiddelse af, blev [person3] og [person1] skilt den 29. august 2017, dvs. et år før Skattestyrelsens afgørelse.

Hvad angår udnyttelse af både hendes private- og virksomhedskonti, skal vi gøre opmærksom på, at det er [person1]s ansvar for, at hun har givet rådighed over sine bankkonto til andre. For det første skulle hun holde øje med sine konti for at undgår de efterfølgende komplikationer. For det andet er det umuligt for os at se, at kontantindsætningerne på hendes konti, både private- og erhvervskonti, stammer fra allerede beskattede midler, selvom det er ikke hende, der har indsat midlerne. Vi har ikke modtaget tilstrækkelig bevis for, at disse midler stammer fra gevinster ved spil og som, i næsten alle tilfælde med kontantindsætninger, er det umuligt for os at følge pengestrømmen, der er afgørende for sagens resultat. Desuden er der, ved indbetaling af nogle af beløbene, anvendt teksten "Omsætning" samt "Løn", som gør det endnu sværere for os at acceptere, at kontantindsætningerne stammer fra [person3]s gevinster ved spil, især når teksten er anvendt kun i 2014, når virksomheden har været aktiv, og ikke i 2015, da den er blevet opløst.

Repræsentantens forklaring er, at [person3] har gjort det bevidst for, at skjule hans spilafhængighed for [person1]. Imidlertid er det tvivlsomt, at [person3] har prøvet at skjule sin spilafhængighed ved at anvende "omsætning" eller "løn" i posteringsteksten, når der ikke har været omsætning i virksomheden i et omfang, det er præsenteret over for Skattestyrelsen, og når det har været [person3], der har styret [person1] bankkonti, hvor hun ikke har kontrolleret pengebevægelserne på dem.

Der er i repræsentantens sagsfremstilling henvist til mange transaktioner på [person1]s konti - både kontantindsætninger og overførsler fra andre. Vi har gennemgået alle bemærkninger og de enkelte posteringer.

Vi mener ikke, at det er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, at kontantindsætninger på [person1]s bankkonti stammer fra [person3]s gevinster fra spil. Det er umuligt for os at følge pengestrømmen og bekræfte pengenes oprindelse.

Det samme gælder for de to overførsler den 29. september 2014 og den 13. oktober 2014 på henholdsvis 28.000 kr. og 25.000 kr. med tekst "[person2]", hvor der er nedlagt påstand om, at overførslen på 28.000 kr. stammer fra [person3]s gevinster, som han har vundet på [spil1]. Desuden vedr. overførslen på 25.000 kr. mener [person1]s advokat, at det var [person3], der har hævet beløbet med intention for at anvende kontanterne for at spille for, men han har efterfølgende fortrudt hævningen, hvorefter pengene blev indsat på kortet igen. Sammenhængen mellem det modtagne og det hævede beløb i [person2]s kiosk er ikke sandsynliggjort, da transaktionerne kan omhandle mange ting, som vi ikke har modtaget dokumentation for. Med hensyn til, at der er overført 28.000 kr. også fra [person2] den 29. september 2014, hvor vi ikke har faet bekræftet, at de stammer fra gevinster på [spil1], kan vi heller ikke se, at forholdet med de 25.000 kr. er dokumenteret.

I forbindelse med overførslerne den 12. juni 2014 og den 19. august 2014 med tekst "Bilhandel" med i alt 60.000 kr. er der oplyst, at de også stammer fra [person3]s gevinster på [spil1], og er overført af [person2] til [person1]s konto. Grundet til at anføre "Bilhandel" i tekstfeltet er, ifølge advokaten, [person3]s ide og en måde på, at skjule de større kontante hævninger. Det er vores opfattelse, at dette forhold heller ikke er dokumenteret ved objektive fakta.

Det er yderligere bemærket, at den 2. oktober 2014 og den 6. oktober 2014 blev på konto [...69] hævet 5.000 kr. og 6.000 kr. i en automat samt yderligere 14.000 kr. i [virksomhed2] ([person2]s kiosk). Alle hævninger er, ifølge repræsentanten, foretaget af [person3], som oprindelig

havde tiltænkt at oddse for beløbene. [person5] mener, at efter hævningerne havde [person3] fået dårlig samvittighed, hvor han har valgt at sætte beløbene tilbage på [person1]s konto den 6. oktober 2014. Vi mener ikke, at forholdet er dokumenteret ved objektive kendsgerninger.

Desuden er der nedlagt påstand om, at de 20.000 kr., der er overført til [person1]s bankkonto [...69] den 3. december 2014, er overført fra [person3]. Vi har undersøgt og kontrolleret [person3]s konti, men vi kan ikke se, at der er en overførsel/hævning på 20.000 kr. på [person3]s konti den 3. december 2014.

Vedrørende kontante indsætninger på konto [...75] i 2015 er der oplyst, at disse blev foretaget af [person3], der har indsat dem for enten at dække over en negativ saldo på kontoen eller for at dække over, at han havde hævet penge på kontoen til at spille for. Repræsentanten mener, at disse også vedrører [person3]s gevinster på [spil1]. Vi mener ikke, at vi har modtaget fyldestgørende bevis for det. Det samme gælder for kontantindsætningerne på konto [...69] i 2015.

Vi har imidlertid to kommentar til følgende bemærkninger i repræsentantens sagsfremstilling, som vi er enige i:

Kommentar 1: Vedr. bemærkning på side 4, punkt 2.1., afsnit 2

Vi har tjekket og konstateret, at der er ved en automatisk konvertering af bankkontoudskrifter sket en automatisk fejl. Vi bekræfter dermed, at den 20. maj 2014 er der indsat kun 50 kr. på konto [...38] og ikke 5.000 kr.

Kommentar 2: Vedr. bemærkning på side 6. punkt 3.2, afsnit 2, 7 og 9

Efter kontrol af hævningerne på [person3]s konto [...18] i 2015 kan vi oplyse, at overførslerne på [person1]s konto [...69] af 9. marts 2015, 31. marts 2015, 24. april 2015, 27. april 2015 og 4. maj 2015 på henholdsvis 9.000 kr., 800 kr., 20.000 kr., 10.000 kr. og 5.000 kr., er overført af [person3]. Det samme gælder for overførslerne af 15. juli 2015 og 20. juli 2015 på henholdsvis 4.500 kr. og 1.542,27 kr.

Vedrørende de andre indsætninger på [person1]s konti, mener vi ikke, at vi har modtaget tilstrækkelig dokumentation, der dokumenterer, at kontantindsætningerne er indsat af [person3] i relation til gevinster på [spil1]. Vi finder det mistænkeligt, at teksten "omsætning" og "løn" er brugt for at skjule større kontante hævninger, som [person3] har foretaget, når der ikke har været omsætning i virksomheden, undtaget de 6.415 kr., der er nævnt af repræsentanten på side 5 af sagsfremstillingen.

Desuden er der under "Anbringender" oplyst, at [person3] i de omhandlende indkomstår har kontrolleret [person1]s konti, da hun på daværende tidspunkt lige var flyttet til Danmark, hvorfor hun næsten intet dansk kunne. [person3] har, ifølge [person5], prøvet at "kamuflere" sin spilafhængighed ved, at anføre f.eks. "omsætning" eller "døgnboks" i tekstfeltet. Det virker ulogisk at kamuflere indsætningerne på den måde, når [person1] ikke kunne tale dansk.

Det er også vores opfattelse, at det samme gælder for indsætninger med tekst ”bilhandel”, hvor advokaten har forklaret, at det var [person3]s ide at der skal anvendes den ovennævnte tekst i overførslens tekstfelt.

Det er vores opfattelse, at indsætninger på [person1]s bankkonti samt virksomhedskonto i den pågældende periode, undtaget de to kommentarer vi har, vedrører skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4. Det er ikke sandsynliggjort, at disse stammer fra allerede beskattede midler. Vi mener ligeledes, at [person1] i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 har drevet en momspligtig virksomhed, der har haft afgiftspligtige leverancer efter momslovens § 4.

Derfor mener vi stadig, at salgsmoms for 2014 skal opkræves og skatteansættelse for 2014-2015 forhøjes.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er i overvejende grad enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Vi bemærker dog at klager har været momsregistreret med kvartalet som afregningsperioden.

Formelt

Skatteankestyrelsen lægger til grund at klager grundet omsætningen måtte anses for at havde halvåret som afregningsperioden. Skatteankestyrelsen finder på det grundlag, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 ikke er overholdt.

Derimod finder reglerne i § 32, stk. 1 nr. 3, jf. stk. 2 anvendelse hvilket vi er enige i jf. vores afgørelse.

Vi gør opmærksom på at klager for perioden har været momsregistreret med kvartalet som afregningsperiode.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en fornyet gennemgang af sagens oplysninger erfaret, at der er lagt til grund, at klager ikke var momsregistreret og dermed ikke havde angivet moms. Dette er ikke korrekt.

Vi vedlægger udskift fra Erhvervssystemet, hvor det fremgår, at klager var momsregistreret med kvartalet som afregningsperiode for perioden 1. august 2013 – 31. december 2014.

Videre vedlægger vi klagers momsangivelser for perioden. Det bemærkes at beløbet/kolonnen til højre er efterangivelse som følge af Skattestyrelsens afgørelse. Den oprindelige angivelse ses i midten.

Uanset om klager var momsregistreret eller ikke, så skal ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 31-32 efter vores opfattelse sammenholdes med momslovens § 47 og § 57.

Dermed ville klager have haft kvartalet som momsafregningsperiode og ikke halvåret som antaget af Skatteankestyrelsen.

Efter dagældende momslovens § 47, stk. 5 fremgik det, at nye moms- og registreringspligtige virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57, stk. 3. Hovedreglen er således at nyregistrerede virksomheder får kvartalet som af- regningsperiode, jf. ordlyden.

Videre fremgik det af dagældende bestemmelse, at hvis virksomhedens forventede samlede momspligtige salg oversteg 20 mio. kr. årligt, registreres virksomheden dog med kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57, stk. 2.

Dermed blev alle nyregistrerede virksomheder som udgangspunkt momsregistreret med kvartalet som afregningsperioden.

Dette bør efter Skattestyrelsens opfattelse også lægges til grund, uanset om der er tale om uregistreret eller uregistreret virksomhed.

Efter vores opfattelse er dette også Landsskatterettens egne praksis. Vi henviser til Landsskatterettens afgørelse fra 26. juni 2020, sag 09-0220161, hvorefter virksom- heden blev anset anmeldt til registreringen på grundlag af det opgjorte momstilsvar for det første år omfattet af afgørelsen, jf. § 47, stk. 5, 2. og 3 pkt.

Vi bemærker endvidere at klager tidligst ville kunne opnå halvåret som afregningsperioden pr. 1. januar 2016, jf. § 57, stk. 6, 3. pkt.

Efter § 57, stk. 6 fremgår det at ændring af virksomhedens afgiftsperiode sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og første halvdel af det følgende kalenderår. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar i året efter udløbet af denne peri- ode. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun forlænges, hvis virksomheden for afgiftsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.

Det betyder at når klager er blevet momsregistreret pr. 1. august 2013, ville klager tidligst kunne blive omregistreret til halvårsafregnende fra 1. januar 2016. Dette dog alene under forudsætning af, at klager har angivet og indbetalt korrekt momstilsvaret efter lovens bestemmelser.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder at klagers momstilsvaret skal forhøjet med 67.617 kr. for 2014, og at klager ikke har ret til yderligere fradrag for købsmoms.

Allerede fordi klager ikke har indsendt regnskabsmateriale eller bogføring har Skattestyrelsen været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og klagers momstilsvar, og opgøre dette skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, skt. 5.

Da Skattestyrelsen alene har været i besiddelse af udskrifter fra klagers bankkonti, har vi forhøjet klager med indsætninger, som ikke ses at stamme fra allerede beskattede midler eller for indtægter der falder uden for lovens anvendelsesområde.

Skattestyrelsen fastholder vores forhøjelse af klagers salgsmoms, svarende til 20 % af indsætningerne.

Vi henviser til at klager ikke har afstemt hverken kassen eller bankkontoen lige som klagers virksomhed synes baseret på kontantbetalinger. Efter vores oplysninger drev klager en mindre frisørsalon. Klagers allerede angivne salgsmoms må også anses for beskeden, jf. at denne ud fra angivelsesoplysningerne svarer til en omsætning på 10-17.000 kr. pr. kvartal.

Da klagers aktivitet må anses for forholdsvis omkostningslet, og da klager allerede har fået momsfradrag for udgifter, jf. klagers momsangivelser for perioden, har klager ikke ret til yderligere fradrag. Vi henviser til at klager videre ikke har dokumenteret at have ret til yderligere momsfradrag i henhold til momslovens § 37 end allerede indrømmet, jf. klagers momsangivelser for perioden.

EU-domstolen udtaler i sag C-664/16, Vadan i præmis 44, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

Hvis en person ikke er i stand til at fremlægge beviser for den indgående afgift, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller et andet dokument, kan der ikke indrømmes momsfradrag alene på baggrund af et skøn. Der skal altså forelægges dokumentation for levering og dokumentation for, at der er betalt moms, før der kan indrømmes momsfradrag for indgående afgift (købsmoms).

Dette har klager ikke gjort, hvorfor klager ikke har ret til yderligere momsfradrag. Vores udtalelse i denne sag bedes sammenholdt med jeres [sag1], [sag2] og [sag3].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 skal nedsættes med 68.607 kr.

Klageren har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

Der nedlægges videre påstand om, at [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 nedsættes med kr. 68.607.

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de indsætninger på konti tilhørende [person1] eller virksomheden i indkomstårene 2014 og 2015, som nærværende sag omhandler, ikke hidrører fra omsætning eller skattepligtige indtægter for [person1] eller virksomheden.

De indsatte beløb stammer fra [person1]s ægtefælle, [person3], og udgør skattefrie gevinster ved spil på [spil1] i den omhandlede periode. Fordi [person3] forsøgte at skjule sin spillemani og de betydelige beløb, der blev benyttet i forbindelse hermed, er indsætningerne "kamufleret" ved at anføre eksempelvis "omsætning" og "døgnboks" på de enkelte indtægter. Det gøres gældende, at det fremgår klart af langt hovedparten af indtægternes karakter og størrelse, at disse ikke udgør indtægt ved den udøvede virksomhed, men derimod ekstraordinære indsætninger, hvis eneste reelle baggrund kan være ægtefællens spillegevinster.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort og dokumenteret, at der har været ekstraordinære indtægter ved spil i [person1] og [person3]s økonomi, hvorfor de foretagne indsætninger udgør ikke-skattepligtig indkomst. (...)”

Supplerende indlæg

Klagerens repræsentant har fremsendt et supplerende indlæg den 17. december 2019 og har bl.a. anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at de omtvistede

indsætninger på konti tilhørende [person1] eller virksomheden, [virksomhed1], i indkomstårene 2014 og 2015, ikke hidrører fra omsætning eller skattepligtige indtægter for [person1] eller virksomheden.

[person1] kontrollerede i de omhandlede indkomstår hverken sin egen eller virksomhedens konti, da disse fuldt ud var kontrolleret af [person1]s daværende ægtefælle, [person3]. [person3] kontrollerede i de omhandlede indkomstår [person1]s konti, da hun på daværende tidspunkt lige var flyttet til Danmark, hvorfor hun næsten intet dansk kunne.

Det var således [person3] som forestod alt økonomisk på vegne af såvel [person1] personligt som på vegne af [person1]s frisørvirksomhed. Som følge af, at det var [person3], der styrede [person1]s økonomi, var det kun helt undtagelsesvist [person1] selv, der fik lov til at indsætte penge på sine konti.

De i nærværende sag omhandlede kontantindsætninger, blev foretaget af [person3] og stammede fra [person3]s skattefrie gevinster ved spil på [spil1] i den omhandlede periode. Da [person3] i de omhandlede indkomstår forsøgte at skjule sin spilafhængighed og beløbene anvendt i forbindelse med sin spilafhængighed for [person1], blev indsætningerne på [person1]s og virksomhedens konti "kamufleret" ved at anføre eksempelvis "døgnboks" og "omsætning" på de enkelte ind­ sætninger.

I 2014 spillede [person3] oftest i [virksomhed2] i [by1]. Når [person3] havde anvendt [person1]

[person3]s konti til at spille for, fik [person3] ejeren af [virksomhed2], [person2] til at

overføre gevinsterne til [person1]. Overførslerne blev i to tilfælde "kamufleret" under teksterne "bilhandel" og "bilhandel if. Aftale", da [person3] var bange for, at [person1] ville opdage hans spilafhængighed.

[person1] blev først klar over [person3]s spilafhængighed og misbruget af sin og virksomhedens konti, da Skattestyrelsen sendte sin afgørelse af 20. august 2018 til [person1]. Inden modtagelsen af denne afgørelse, havde [person1] absolut ingen mistanke om, at [person3] havde anvendt de omhandlede konti til at finansiere sit spilforbrug med.

Det gøres gældende, at det fremgår klart af lang hovedparten af indtægternes karakter og størrelse, at disse ikke udgør indtægt ved den udøvede virksomhed, men derimod ekstraordinære indsætninger, hvis eneste reelle baggrund kan være ægtefællens spilgevinster.

[person1] havde i de omhandlede indkomstår alene en omsætning på kr. 200 - kr. 500 om dagen i virksomheden. Langt hovedparten af øvrige indsætninger over kr. 500, stammede således fra [person3]s skattefrie gevinster ved spil på [spil1] i den omhandlede periode.

For en række af de øvrige indsætninger, herunder blandt andet [person3]s indsætning på virksomhedens konto den 28. juli 2014 på kr. 14.500 (bilag 2) og [person3]s overførsel fra sin konto den 20. maj 2015 på kr. 14.000 (bilag 7) til [person1]s konto (bilag 6) samt [person2] overførsel den 13. oktober 2014 på kr.25.000, skyldtes disse, at [person3] havde hævet penge på [person1]s konto til at spille for, men grundet dårlig samvittighed, førte beløbene tilbage på [person1]s konto.

Ligeledes var en række af de øvrige indsætninger og overførsler fra [person3], herunder blandt overførslen den 15. juli 2015 på kr. 4.500 (bilag 6), til at dække overtrækket på [person1]s konto. Ved denne overførsel var [person1]s konto, som følge af [person3]s veksling til Euro den 14. juli 2015, overtrukket med kr. 2.965.

Indsætningerne og overførslerne til at dække overtrækket på [person1]s konti, stammede fra [person3]s gevinster ved spil på [spil1].

Det er ved den fremlagte dokumentation tilstrækkeligt sandsynliggjort og dokumenteret, at der har været ekstraordinære indtægter ved spil i og [person3]s økonomi, hvorfor de foretagne indsætninger udgør ikke-skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har på denne baggrund ikke haft grundlag for at forhøje [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis kr. 274.428 og med kr. 147.792.

Ligeledes har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med kr. 68.607. (...)”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse

”(...)

[person1] var i en lang periode uden noget kendskab til dispositionerne på sine konti, som [person3] havde stået for. Da hun blev opmærksom på dispositionerne og [person3]s spilafhængighed, krævede hun skilsmisse.

Det er [person3]s opfattelse, at skilsmissen kan henføres til spilafhængigheden og alle de problemer og udfordringer, som denne har medført økonomisk og i form af personlige problemer med relationer, som [person3] skylder penge m.v. Dette er baggrunden for, at [person3] i vores interne drøftelser har oplyst, at skilsmissen fandt sted som følge af skattesagen.

Det bestrides således ikke, at skattesagen, som anført i Skattestyrelsens bemærkninger, først er rejst efter skilsmissen. Imidlertid er skilsmissen og skattesagen baseret på præcis de samme forhold og økonomiske dispositioner, som [person3] har foretaget. Dette er baggrunden for den misforståelse, der er opstået angående det korrekte tidspunkt for skilsmissen.

[person3] har haft kontrol over virksomhedens og [person1] konti i de omhandlede år, men hun har selvsagt haft adgang til kontiene og lærte løbende dansk. Teksten på kontiene var derfor anført med hensigt på at skjule [person3]s spilafhængighed. Dette var baggrunden for de tekster, overførslerne blev påført. Dette præcis som forklaret af [person3] kontinuerligt under sagen.

Hensigten var ikke at skjule selve dispositionerne men at sløre, at de havde bag- grund i spil med betragtelige indsatser og betydelig risiko.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af momstilsvar

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005).

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Til dokumentation for den indgående afgift skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer med angivelse af sælgerens og køberens registreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven).

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævnings- lovens § 5, stk. 2.

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er lagt vægt på, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet der ikke er indsendt momsregnskab og bogføringsmateriale til brug for Skattestyrelsens opgørelse. Desuden er det tillagt vægt, at indehaverens angivne salgsmoms for afgiftsperioderne ikke stemmer overens med bevægelserne på indehaverens bankkonti.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato ændret Skattestyrelsens indkomstforhøjelse af yderligere overskud i virksomheden for indkomståret 2014, jf. sagsnr. [sag3], som danner grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Retten kan på denne baggrund tiltræde Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens momstilsvar på baggrund af bevægelser på indehaverens bankkonti.

Den momspligtige omsætning er nedsat med 990 kr. som følge af, at Skattestyrelsen fejlagtigt havde registreret en indbetaling på klagerens bankkonto med 5.000 kr., i stedet for en indbetaling på 50 kr. Virksomhedens udgående moms (salgsmoms) nedsættes på dette grundlag med 990 kr. (4.950 kr. * 20 %).

Som følge heraf nedsætter Landsskatteretten virksomhedens momstilsvar fra 68.607 kr. til 67.617 kr.

Fradrag for indgående moms

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Af momsbekendtgørelsen, nr. 808 af 30. juni 2015, § 82 fremgår det, at registrerede virksomheder som dokumentation for den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Bestemmelsens indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 § 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Virksomheden har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 ikke angivet moms.

SKAT har under henvisning til momslovens § 37 fastsat virksomhedens indgående moms (købsmoms) til 0 kr.

Landsskatteretten finder, at det er berettiget, at SKAT har fastsat virksomhedens købsmoms til 0 kr.

Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt regnskabsmateriale eller købsbilag, herunder sandsynliggjort, at der er leveret varer og tjenesteydelser til virksomheden, og at der er betalt moms heraf.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Formalitet - genoptagelse

Det fremgår af daværende momslovs § 57, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), at momsregistrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

For så vidt angår afgiftsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 fremgår det yderligere af dagældende momslovs § 57, stk. 3, at virksomhedens momsangivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt.

Det lægges til grund, at virksomheden afregner moms kvartalsvis, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 5. I den forbindelse fremgår det af momslovens § 57, stk. 3, at momsangivelsen efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperioden udløb.

Virksomheden skulle således for første kvartal af 2014 have angivet moms senest den 1. juni 2014, for 2. kvartal den 1. september 2014, for 3. kvartal den 1. december 2014 og for 4. kvartal den 1. marts 2015.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke af egen drift afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. pkt.

Da Skattestyrelsen fremsendte deres forslag til afgørelse den 16. juli 2018 og efterfølgende fastsatte afgiftstilsvaret den 20. august 2018, er fristen for ordinær genoptagelse således udløbet for alle 4 kvartaler af 2014.

Spørgsmålet om ændringen af momsfastsættelsen for 2014 skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder, at indehaverens undladelse af at angive moms af de konstaterede bankindsætninger anses for i hvert fald mindst groft uagtsomt. Retten har tillagt det vægt, at der er tale om beløb af en betydelig størrelse, ligesom der er tale om løbende indsætninger på virksomhedens og indehaverens bankkonti.

Det er herefter rettens opfattelse, at grundlaget for at ændre momsfastsættelserne i 2014 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er til stede.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og 6 måneders fristreglen efter § 32, stk. 2, 1. pkt., er imidlertid kumulative, hvorfor betingelserne i begge bestemmelser skal være opfyldt, førend der kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Efter bestemmelsen kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

I vurderingen lægger retten til grund, at Skattestyrelsen den 5. april 2016 blev opmærksom på, at klageren i indkomståret 2014 havde modtaget indsætninger på hendes konti. Det er rettens opfattelse, at disse oplysninger ikke i sig selv gav Skattestyrelsen kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 2, 1. pkt. Skattestyrelsen anmodede den 10. januar 2018 indehaveren om regnskabsmateriale og kontoudtog fra forskellige bankkonti for indkomstårene 2014 og 2015, hvilket blev fremsendt den 29. januar 2018. Endvidere anmodede Skattestyrelsen den 13. februar 2018 klageren om bl.a. at redegøre for og dokumentere, hvorfra indsætninger på hendes konto stammede fra. Skattestyrelsen modtog den 5. april 2018 klagerens svar og dokumentation. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det først er på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, 1. pkt. Da Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelsen den 16. juli 2018, var varslingsfristen således ikke overskredet.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, gengivet i U.2018.360H, som fastslår, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Retten finder således, at varslingsfristen ikke er overskredet, idet Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelsen den 16. juli 2018. Ansættelsesfristen er desuden overholdt, da Skattestyrelsen fremsendte afgørelsen den 20. august 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.