Kendelse af 18-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 18-0006666

Klagen skyldes, at SKAT har svaret ”nej” til følgende spørgsmål stillet på vegne af klageren:

”Kan SKAT bekræfte at salg af op til 8 byggegrunde kan ske uden moms?”

Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse af spørgsmålet.

Faktiske oplysninger

Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

“...

I har oplyst følgende om de faktiske forhold:

”Tilbage i 1983 køber ægteparret [person1] en mindre landbrugsejendom beliggende [adresse1] i [by1].

Hensigten med købet var at ægteparret skulle bo på ejendommen. Desværre kunne ægteparret ikke flytte ind på ejendommen eftersom [person1] ikke havde et landbrugsbevis. I 1984 sælger [person2] og [person1] ejendommen på nær et lille stykke jord på 1,3 hektar.

Intentionen med at bibeholde de 1,3 hektar jord var med tiden at få opført et stuehus på grundstykket som de kunne anvende som bolig, og dermed få deres ønske opfyldt om en lille landejendom.

I 1987 inddrages grundstykket i en lokalplan med udstykningsret. Dette skete fordi at naboen havde opført et byggeri som skulle lovliggøres (naboen kunne ikke opnå nogen ibrugtagningstilladelse før at området blev inddraget i en lokalplan). Tillige skulle der etableres kloak m.v. til de tilstødende huse omkring grundstykket.

I 2005 ansøges der via landinspektør om at få en ny vejadgang til [adresse1]. På vejlagte bilag ses den oprindelige vejadgang samt den nye vejadgang gennem grunden.

Hensigten med den nye vejadgang var at få en bedre og mere tidssvarende adgang gennem grunden blandet til brug for ægteparrets kommende byggeri, til de bagvedliggende sommerhuse samt fremtidige udstykninger.

I 2009 bliver den nye vejadgang godkendt med benævnelsen [adresse2].

I 2013 indledes arbejdet med at få flyttet adgangsvejen ned gennem ægteparrets grundstykke.

I forbindelse med etableringen afholder ægteparret omkostninger til gravearbejde, tilslutning af vand, el. Der afholdes ingen udgifter til vejbelægning og kantsten, ligesom gadebelysning også undlades.

Den nye adgangsvej er primært en erstatning for den gamle adgangsvej dog med nye forsyningsrør m.v.

Tillige muliggør den nye adgangsvej at grunden kan opdeles i 10 parceller.

Frem til 2014 har ægteparret for egne midler afholdt omkostninger på samlet 700.000 kr. Dette beløb inkluderer tillige tilslutningsomkostninger og kloakering til den matrikel hvor ægteparret vil opføre deres egen bolig.

Det er nu ægteparrets intention at sætte salget af parceller i gang (forsommeren 2018). Dette gøres primært for at skaffe finansiering til opførelse af deres egen bolig på [adresse2].

Ægteparret har tillige til hensigt at overdrage en parcel til deres søn og svigerdatter således at de også kan bygge en bolig på [adresse2].

De sidste 8 parceller skal sættes til salg hos en ejendomsmægler.

I forbindelse med salget af parcellerne (byggegrunde) vil køberne blive oplyst om, at grundene kun er delvist byggemodnet. Køberne skal selv betale for kloak, tilslutning af el, vand og varme samt tv og bredbånd.

Herudover bliver køber gjort opmærksom på, at der skal etableres en grundejerforeningen som skal forestå opgaven med infrastrukturen på [adresse2], dvs. vejbelægning og gadebelysning m.v. Køber vil blive oplyst at dette vil koste op i mod 60.000 - 70.000 kr. pr. grund. Tilslutningsudgifter som køber skal betale er estimeret til 100.000 kr. ”

I har som bilag vedlagt er kortrids over de 10 parceller, og I har markeret, at [adresse2] nr. 10 og 12 påtænker spørgerne at beholde. (matr.nr. [...1] og [...2] – SKATs bemærkning).

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens registreringer, at [person1] er momsregistreret med virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1] under branchenr. 55 10 10 ”Hoteller”.

Det fremgår ligeledes, at [person1] tidligere har været registreret med yderligere fire virksomheder: [virksomhed2] ApS, I/S [virksomhed3] I/S[by2] og [virksomhed4] I/S.

Det fremgår af ejendomsoplysningerne, at [person2] og [person1] i fællesskab ejer:

•	[adresse2] 0 – Vejareal
•	[adresse2] 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 12 - de 10 ubebyggede grunde som nærværende sag vedrører.

[person2] og [person1] ejer hver 37 procent af:

•	[adresse2] 9 – 15 Sommerhusgrund (grundstykke hvorpå 4 sommerhuse på lejet grund er beliggende)

[person1] er 100 procent ejer af:

•	[adresse2] 9 ”Sommerhus på lejet grund”
•	[adresse3] ”Ren forretningsejendom”
•	[adresse4] ”Ejerlejlighed, rækkehus”
•	[adresse5] ”Anden ejerlejlighed”

[person2] er 100 procent ejer af:

•	[adresse2] 11 ”Sommerhus på lejet grund”

Ifølge OIS.dk er [adresse2] 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 12 beliggende i byzone. Alle de ubebyggede grunde omfattet af kommuneplan [...] lokalplan [...] Boligområde ved [adresse1] ([adresse6]).

Det fremgår ligeledes af OIS.dk at de pågældende grunde er registreret udstykket fra matr.nr. [...3], [by3] by, [by4] den 20. august 2009, og er selvstændig matrikuleret ved nr. [...4] – [...2].

Lokalplan [...] Boligområde ved [adresse1] ([adresse6]) vedtaget 9. marts 1988 (uddrag):

(...)

C Lokalplanens retsvirkninger

(...)

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke af sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

(...)

2.0 OMRÅDE OG ZONESTATUS

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatter matr.nr. [...5], [...6], del af matr.nr. [...7], del af [...3], alle [by3] by, [by4], samt alle parceller, der efter den 1. februar 1987 udstykkes fra de nævnte ejendomme.

2.2 Lokalplanens område ligger i byzone og forbliver i byzone.

3.0 OMRÅDETS ANVENDELSE

3.1 Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af åben og lav bebyggelse (parcelhuse). På hver ejendom må kun opføres eller indrettes 1 bolig, for én familie og bebyggelsen må kun opføres som fritliggende enfamiliehuse (parcelhuse). (...)

(...)”.

SKAT s bindende svar

SKAT har ved bindende svar af 25. juni 2018 svaret ”nej” til det stillede spørgsmål.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

I har i anmodningen oplyst, at efter jeres opfattelse har spørgernes intensitet og arbejder vedrørende byggemodningen ikke været tilstrækkeligt til at anse spørgerne for at være afgiftspligtige personer efter momslovens bestemmelser.

Det fremgår af sagens oplysninger, at spørgerne, efter lokalplan [...]’s vedtagelse, foretager udstykning af arealet i 10 parceller. Spørgerne anlægger en ny vejadgang til de 10 parceller og til de 4 foranliggende sommerhuse (hvoraf spørgerne ejer to af husene samt 2/3 af fællesgrunden). Ud over vejadgangen udføres der gravearbejde, nedlægning af nye forsyningsrør samt tilslutning af vand og el.

I oplyser videre, at der ikke afholdes omkostninger til vejbelægning, kantsten og gadebelysning.

Endelig fremgår det, at de 8 parceller vil blive sat til salg hos en ejendomsmægler, hvoraf der i annonceringen vil fremgå, at grundene kun er delvist byggemodnet, og køber selv skal betale for kloak, tilslutning af el, vand og varme samt tv og bredbånd.

Som det fremgår af SKM2012.297.SKAT anses selv en "delvis byggemodning" som værende et aktivt skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene, og ikke som et led i en privatpersons sædvanlige udøvelse af sin ejendomsret.

Det er vores opfattelse, at spørgerne ved salg af de 8 byggegrunde fra ejendommen agerer som afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Vi bemærker, at spørgerne ikke blot sælger ejendommen som et samlet grundstykke, men foranlediger udstykning gennemført med henblik på salg. Spørgerne er i henhold til lokalplanen, ikke forpligtet til at udstykke og sælge arealet, men spørgerne vælger at foranledige udstykning, anlægge vej og etablere forsyningsrør m.v. Det vil sige, at det netop er handlinger, som normalt udføres af folk, der handler kommercielt med fast ejendom. Spørgerne udøver dermed økonomisk virksomhed omfattet af momslovens § 3, stk. 1. Vi henviser også til SKM2015.627.LSR og SKM2015.619.LSR.

Det er vores opfattelse, at spørgerne tager aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der normalt anvendes af andre erhvervsdrivende, ved gennemførelse af byggemodning af de grunde, som spørgerne vil sælge.

Vi er således ikke enige med jer i, at spørgerne ikke foretager en tilstrækkelig byggemodning eller anden udvikling af matriklerne.

Vi henviser i den forbindelse til SKM2015.627.LSR, hvor klager ligeledes i forbindelse med udstykning havde pligt til at sørge for byggemodning af området, defineret som anlæg af vejarealer samt fremføring af forsyningsledninger til skelgrænsen. Købere af parceller skulle selv sørge for etablering af forsyning m.v. på egen grund.

Når spørgerne for egen regning har påbegyndt at byggemodne de pågældende byggegrunde, begynder spørgerne efter vores opfattelse at mobilisere midler som dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Det vil sige, at det er handlinger, som normalt udføres af folk, der handler kommercielt med fast ejendom.

Vi finder ikke at det har betydning for momspligten, at spørgerne overvælter udgiften vedrørende den allerede foretagne byggemodning i grundenes salgspris for derigennem at finansiere egen omkostninger.

I har i anmodningen oplyst, at spørgerne ikke har initieret udarbejdelsen af Lokalplan [...] Boligområde ved [adresse1] ([adresse6]), men at lokalplanen blev udarbejdet for at lovliggøre en nabos byggeri.

Dette forhold finder vi ikke har betydning for sagen. Vi henviser her til SKM2013.15.SR hvor Skatterådet udtaler (uddrag):

”I den konkrete sag er det spørger, som tager initiativet til ændring af lokalplanen. Men hvorvidt lokalplanen faktisk ændres, afgøres ikke af spørger, men af kommunen. ”

I forhold til nærværende sag, finder vi ligeledes, at de udstykningsmuligheder for spørgernes matr.nr. [...3], som er tilvejebragt ved vedtagelsen af lokalplan [...] den 9. marts 1988, er afgjort af kommunen.

Vi finder, at det er spørgernes hensigter og handlinger foretaget på baggrund af de muligheder der foreligger i lokalplanen, som vi skal foretage den momsmæssige vurdering af i forhold til salg af de 8 byggegrunde.

Vi kan på denne baggrund ikke bekræfte, at spørgerne kan sælge 8 udstykninger (parceller) fra egen grund, uden at der skal betales moms af salgssummen.

Det er derfor vores opfattelse på baggrund af en konkret vurdering af de i sagen foreliggende forhold, at spørgerne i forbindelse med salg af byggegrundene ikke kan anses for blot at udøver en indehavers almindelige ejendomsret. Spørgerne agerer som afgiftspligtige personer, og salgene af byggegrundene er dermed omfattet af momspligten. Se momslovens § 3, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Svaret på spørgsmålet er herfor ”Nej”.

SKATs bemærkninger til jeres høringssvar

De fremsendte bemærkninger til vores forslag ændrer ikke på vores vurdering af de i sagen foreliggende forhold.

Som vi anfører, anses selv en delvis byggemodning som værende et aktivt skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene, og ikke som et led i en privatpersons sædvanlige udøvelse af sin ejendomsret.

I fremhæver, at spørgerne ville have gennemført tilsvarende handlinger med hensyn til ny gennemfartvej og forsyningsledninger, hvis de alene ville bygge egen bolig mod vandet.

Det er vores opfattelse, som også EU-Domstolen har tilkendegivet i flere afgørelser, at man ikke kan vælge en transaktion og gøre virkningen af en anden gældende.

I nærværende sag vælger spørgerne at udstykke og byggemodne i alt 10 byggegrunde, og tager således aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af arealet.

Afsluttende vil vi bemærke, at vi fortsat ikke tillægger det betydning, at det ikke er spørgerne, der har initieret lokalplansændringen i 1988.

Henset hertil, er det vores fortsatte opfattelse, at svaret på spørgsmålet er ”Nej”.

Som nævnt indledningsvist er der alene taget stilling til den momsmæssige behandling af et salg af de 8 byggegrunde. Der er således ikke taget stilling til den momsmæssige behandling af de resterende to byggegrunde i nærværende bindende svar.

(...)”.

Under sagens behandling har Skattestyrelsen den 15. oktober 2018 videre anført bl.a. følgende:

”...

I forhold til tidligere i vores sagsbehandling henviser repræsentanten i klagen nu til SKM2012.265.SR. Vi finder ikke, at forholdene er sammenlignelig med nærværende sag, da i SKM2012.265.SR udstykker spørgerne alene tre byggegrunde, og spørgerne foretager ikke andre forberedende handlinger end selve udstykningen.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs besvarelse af spørgsmålet ændres fra ”nej” til ”ja”.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Det er vores og klientens påstand, at et salg af de omtalte parceller ikke er et udtryk for økonomisk virksomhed i momslovens forstand hvorfor kommende salg af parceller ikke skal ske med moms.

Vi mener at når ægteparret udstykker i op til 9 parceller fra egen grund, og kun foretager begrænset byggemodning, så skal handlingen ikke sidestilles med de handlinger en handlende eller producent inden for byggeanlæg foretager for at opnå en økonomisk udnyttelse. Tillige mener vi, at kriteriet om, at oppebære indtægter ad en vis varig karakter ikke er tilstede.

Det følger af dommen i den forenede sager C-180/10 og 181/10, Slaby & Kuc, at det er en betingelse, for at anse private for at drive økonomisk virksomhed, at privatpersonen - uanset antallet og omfanget af salg - med henblik på salget, aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Det kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder på arealet(-erne) og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler, jf. dommens præmis 40.

Vores klienter (ægteparret) har efter vores opfattelse ikke foretaget aktive handlinger.

Ægteparret har i deres fritid (for private midler) og som privatpersoner søgt at udnytte et privat grundstykke til deres fremtidige bolig, og i den forbindelse har de frembragt 9 parceller som er delvist byggemodnet.

Denne handling mener vi ikke kan føre til at de kan anses for at være afgiftspligtige personer der driver selvstændig økonomisk virksomhed med henblik på at oppebære indtægter af en vis varig karakter.

Vi skal henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på SKM2012.265, SKM2012.316. Her fandt Skatterådet at et salg ikke var momspligtig - selv om der blev foretaget omfattende byggemodning og anlæg af infrastruktur.

(...)”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 15. marts 2021 videre anført bl.a. følgende:

”...

Som oplyst ved anmodningen om bindende svar den 12. marts 2018, har det fra starten af været ægteparrets hensigt at bygge en bolig på den store grund - der i dag er benævnt [adresse2].

Da de købte arealet i 1983, var arealet ikke omfattet af nogen lokalplan og lå i landzone. Grundet naboen, [person3] blev arealet omfattet af en lokalplan (1987), og det blev dengang bestemt, at arealet skulle inddeles i 9-10 parceller - selvom [person1] og dennes ægtefælle egentlig blot ville have bygget deres eget hus på den store grund.

I 2014 afholder ægteparret de nødvendige og påkrævede udgifter til etablering af adgangsvejen ([adresse2]) ned gennem grunden. Som det ses af vedlagte (bilag 1), har ægteparret afholdt 525.124 kr. til etablering af vejen. Disse udgifter har ægteparret afholdt af deres private formue.

Ægteparret lader ikke omkostningerne indgå i noget virksomhedsregnskab, ligesom ægteparret ikke lader sig momsregistrere for aktiviteten. Dette fordi ægteparret primært afholder udgifterne således at de kan realisere deres drøm om at bygge eget hus på [adresse2], ligesom de tillige ønsker at kunne tilbyde en byggegrund til deres søn og svigerdatter. Ægteparret har ikke nogen ønske om at sælge parceller (byggegrunde) på dette tidspunkt.

I 2018 (4 år efter at de har etableret adgangsvejen) vil ægteparret gerne have vished for hvorvidt et eller flere salg af parceller (byggegrunde) på [adresse2] er omfattet af momspligten. I den forbindelse anmodes der om et bindende svar.

SKAT mener, jf. afgørelsen fra juni 2018, at ægteparret vil være omfattet af momspligten ved salg af op til 8 byggegrunde. SKAT mener, jf. afgørelsen at ægteparret tager aktive skridt mod en økonomisk

udnyttelse af ejendommen gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der normalt anvendes af andre erhvervsdrivende ved gennemførelse af byggemodning af grundene.

I SKATs afgørelse henvises der i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2015.627.

Som oplyst ved kontormødet, er det vores og klientens opfattelse, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Dette begrundes med følgende:

Baggrund for anlæg af adgangsvejen/[adresse2]:

Ægteparret anlægger [adresse2] med det primære formål at de kan tilkomme den matrikel som de vil bebygge (opføre egen privat bolig). [adresse2] er reelt en erstatning for den tidligere vej som løb parallelt med grunden. Grundet lokalplan for området gennemføres etablering på den mest hensigtsmæssige måde, og ud fra de minimumskrav som stilles hertil.

Der er vedlagt i kopi (bilag 2) billede som viser etableringen af vejen.

Det bemærkes at vejen ikke er asfalteret. Der er ikke lagt kantsten. Der er ikke anlagt gadelamper m.v.

Tidsmæssige perspektiv:

Ægteparret har i mere end et årti brugt fritiden (og private midler) på at få realiseret [adresse2]. [person2] og [person1] har således udøvet deres private ejendomsret over grunden.

Intensiteten og erhvervsmæssige erfaring:

Hverken [person2] eller [person1] har nogen erhvervsmæssig erfaring med anlæg af vej, eller salg af byggegrunde.

En erhvervsdrivende som har til formål at foretage en økonomisk udnyttelse af den fast ejendom ville normalt have tilgået projektet med en væsentlig større professionalisme, og med en større intensitet.

En erhvervsdrivende ville formentlig have foretaget en mere direkte og færdig byggemodning. Dvs., have sørget for at adgangsvejen var fuld funktionsdygtig med hensyn til belægning og belysning. En erhvervsdrivende ville formentlig også have udbudt salg af byggegrunde i forbindelse med anlæg af vejen, eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Ægteparrets organisering (eller mangel herpå) afspejler at de alene udøver deres private ejendomsret.

Omfanget af afholdte omkostninger:

Som det fremgår af de faktiske omstændigheder, har ægteparret alene afholdt de nødvendige omkostninger til byggemodning/anlæg af [adresse2]. Siden 2009 og frem til 2014 er der samlet afholdt omkostninger på 700.000 kr., hvoraf de 525.124 kr. inklusive moms vedrører anlæg af [adresse2] med de nødvendige rørføringer uden vejen, såsom kloak, vand, el, gas og internet.

De kommende ejere af parcellerne skal selv afholde omkostninger på ca. 65.000 kr. i tilslutningsafgift til kloak, og 15.000 kr. for tilslutning til naturgas. Tillige skal de kommende ejere selv forestå, rydning, planering (og eventuel dræn).

De pågældende salg:

Ægteparret har i 2018 anmodet om et bindende svar for at få klarlagt hvorvidt et eller flere salg af grunde er omfattet af momspligten. Ægteparret har ikke haft nogen reel intention om at sælge endnu.

[person1] og [person2] er ikke afvisende for at sælge en eller flere parceller såfremt en eller flere interesserede køber retter henvendelse til ægteparret.

Det er ikke tanken, at der skal ske annoncering gennem ejendomsmægler.

I 2018 har [person2] og [person1] overdraget en byggegrund til deres søn og Svigerdatter. Det var oprindeligt tanken at sønnen og svigerdatter ([person4] og [person5]) skulle bebygge nr. 12, og [person2] og [person1] skulle bebygge nr. 10.

[person4] og [person5] har i stedet bebygget nr. 7 (se bilag 3) og nu påtænker [person1] og [person2] at beholde nr. 12, og inddrage denne som have i tilknytning til deres kommende byggeri.

SKM2015.627

Denne sag adskiller sig væsentlig fra SKM2015.627. I denne sag udstykkede og solgte den pågældende 11 byggegrunde. Ved første udstykning blev der solgt 4 grunde, og ved anden udstykning blev der solgt 7 grunde.

I sagen var der tale om salg af 11 grunde fra et større areal som var erhvervet i X1, og hvor der i X2 sker et salg på 4 grunde, og i X3 sker der et salg af 7 grunde. I sagen valgte sælger at benytte en entreprenør til at foretage byggemodningen, ligesom sælger valgte at anlægge en vej med belysning, og betale for tilslutningsafgifter til varme, kloak og vand.

Landsskatteretten finder på baggrund af de faktiske forhold, at intensiteten og mobiliseringen af midler har en sådan karakter, og omfang, at sælger må anses for at drive økonomisk virksomhed.

Landsskatteretten har formentlig ved vurderingen tillige lagt vægt på at indtjeningen ved salg af de 4 grunde i X2, er blevet investeret i salget af de 7 efterfølgende grunde i X3.

Landsskatteretten bemærker, at det ikke er antallet af salg, men måden hvorpå salget sker som er afgørende.

Vi og vores klienter, mener at SKAT i afgørelsen fra juni 2018, fokuserer mere på antallet af mulige byggegrunde som ægteparret kan sælge, end på de faktiske handlinger foretaget af ægteparret, herunder deres anvendelse af indtjeningen ved eventuelle salg.

I SKM2012.316 udtaler Skatterådet følgende:

”Der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed iht. momslovens § 3, med salg af fast ejendom, hvis en sælger med henblik på salg, aktivt begynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Det kan bl.a. bestå i gennemførelse af byggemodning af arealet og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Som byggemodning forstås etablering af infrastruktur i form veje, belysning, kloak, vand- og elektricitetsforsyning m.v. Jf. i øvrigt EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, som nævnt oven for ved praksis.

Ligeledes er det en betingelse, at den økonomiske virksomhed skal være med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter”.

Videre fremgår det:

”At spørgerne er blevet pålagt at etablere vejadgang, som betingelse for at udstykke byggegrundene, medfører ikke, at spørgerne tager aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene, idet det er en forudsætning for, at de overhovedet kan udstykke grundene. Påbuddet bevirker således ikke, at spørgerne foretager sig noget der ligger ud over en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret, hvilket ikke i sig selv kan betegnes som økonomisk virksomhed jf. præmis 36 i de forenede sager”.

Henset til at vores klienter ([person2] og [person1]) primært har etableret anlagt [adresse2], som er sket for private midler, og de ikke siden etableringen har gennemført et eneste salg (har tillige ikke haft det udbudt til salg), gør at der ikke er tale om økonomisk virksomhed.

De salg som formentlig vil ske i fremtiden, vil alene være udtryk for salg af parceller (delvist byggemodnede byggegrunde), og ikke udtryk for økonomisk virksomhed. Dermed bør der ikke betales moms af disse salg.

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 1. juni 2021 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Som det fremgår af det påklagede bindende svar, har klager foretaget en udstykning af et grundstykke på 1,3 hektar i 10 selvstændige matrikler. Klager har forud for udstykningen foretaget etablering af vejadgang, nedlægning af nye forsyningsrør m.v. og tilslutning af vand og el.

Det fremgår af det påklagede bindende svar, at klageren vil skulle anses for at agere i egenskab af afgiftspligtig person ved de påtænkte overdragelser af de otte byggegrunde.

Der er ikke fremlagt nye oplysninger under klagesagens behandling, der ændrer Skattestyrelsens opfattelse af, at klager ved de påtænkte salg af de 8 byggegrunde fra ejendommen agerer som afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1 og overdragelserne momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af retspraksis, at når der tages aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler der svarer til dem, der anvendes normalt anvendes af erhvervsdrivende ved gennemførelse af byggemodning og handel med grunde, jf. Landsskattenes praksis refereret i den påklagede afgørelse og EU-domstolens praksis i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 (Slaby og Kuc) præmis 39-41, vil en sælger skulle anses for at handle i egenskab af afgiftspligtig person ved de påtænkte overdragelser af de 8 byggegrunde jf. momslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Vi fastholder, at den af klager foretagne byggemodning, der består i etablering af infrastruktur i form af vejadgang, nye forsyningsrør m.v. er sådanne aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af byggegrundene ved mobilisering af midler, der anvendes af handlende med byggegrunde, og de påtænkte salg derfor ikke blot skal anses for at indgå i klagers forvaltning af sin private formue.

Vi er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter den påklagede afgørelse indstilles stadfæstet.

(...)”.

Retsmøde

Repræsentanten udeblev fra retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at det bindende svar stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har svaret ”nej” til følgende spørgsmål:

”Kan SKAT bekræfte at salg af op til 8 byggegrunde kan ske uden moms?”

Der skal således tages stilling til, om klageren er en afgiftspligtig person, og om klageren ved de påtænkte overdragelser af otte byggegrunde handler i egenskab af afgiftspligtig person, som anført af SKAT, eller om overdragelserne falder uden for momslovens anvendelsesområde, da disse sker som led i klagerens almindelige udøvelse af sin ejendomsret, som anført af repræsentanten.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Af artikel 9, stk. 1, fremgår der følgende:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Bestemmelsen i momslovens § 4, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1. Af artikel 2, stk. 1, litra a, fremgår der følgende:

“Følgende transaktioner er momspligtige:

a)	levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab”

Af EU-Domstolens praksis fremgår der, at erhvervelse og salg af et gode ikke udgør udnyttelse af en vare med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter som omhandlet i direktivet, da det eneste afkast af sådanne transaktioner er et eventuelt udbytte ved salget af varen. Sådanne transaktioner kan således i princippet ikke i sig selv være økonomisk virksomhed i direktivets forstand. En indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret betragtes således ikke i sig selv som økonomisk virksomhed, jf. f.eks. de forenede sager C-180/10 og C-181/10 (Slaby og Kuc), præmis 35.

Anderledes forholder det sig imidlertid ifølge dommens præmisser 39-41, hvis indehaveren aktivt tager skridt mod en økonomisk udnyttelse af en grund gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder som omtalt i momsdirektivets artikel 9, stk. 1. Sådanne aktive skridt kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejde på arealerne og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Da disse tiltag sædvanligvis ikke indgår som led i personlig formueforvaltning, kan levering af et grundstykke til bebyggelse i et sådant tilfælde ikke betragtes som en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.

Ifølge det oplyste erhvervede klageren i 1983 en landbrugsejendom beliggende [adresse1], [by1]. I 1984 solgte klageren ejendommen med undtagelse af et grundstykke på 1,3 hektar, som klageren havde til hensigt at anvende til privat beboelse. Grundstykket blev inddraget i lokalplan [...] Boligområde ved [adresse1] ([adresse6]), som blev vedtaget den 9. marts 1988. Det fremgår af lokalplanen, at den eksisterende lovlige anvendelse af de faste ejendomme kunne fortsætte som hidtil, og at lokalplanen ikke medførte krav om etablering af de i lokalplanen indeholdte anlæg m.v.

Videre er det oplyst, at klageren den 20. august 2009 udstykkede grundstykket i 10 selvstændige matrikler, hvoraf klageren selv ville beholde to matrikler. Forud for udstykningen foretog klageren etablering af vejadgang, nedlægning af nye forsyningsrør m.v. og tilslutning af vand og el.

Endvidere er det oplyst, at klageren ved de påtænkte overdragelser af byggegrundene vil oplyse køberne om, at byggegrundene kun er delvist byggemodnede således, at køberne selv skal betale for kloak, tilslutning af el, vand og varme samt tv og bredbånd.

Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet vurdering, at klageren er en afgiftspligtig person, og at klageren ved de påtænkte overdragelser af de otte byggegrunde handler i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf., momslovens § 3, stk. 1.

Der er herved lagt vægt på, at klageren byggemodnede de otte byggegrunde, idet klageren foretog etablering af adgangsvej, nedlægning af nye forsyningsrør samt foretog tilslutning af vand og el. Sådanne aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af byggegrundene kan ikke betragtes som klagerens almindelige udøvelse af sin ejendomsret, jf. herved EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og 181/10 (Slaby og Kuc), præmisserne 39-41.

De påtænkte overdragelser er dermed momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det er således med rette, at SKAT har svaret “nej” til det stillede spørgsmål.

Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse.