Kendelse af 07-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2023

Journalnr. 18-0006578

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 727.895 kr. for perioden 1. april 2015 til 30. september 2017, idet virksomheden blev anset for at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for momsen af købte byggeydelser af en udenlandsk virksomhed, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, og § 46 a.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 18. januar 2000 og har været under frivillig likvidation fra den 21. marts 2019. Selskabet har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR) været registreret i perioden 1. januar 2008 til 2. november 2017 under branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og herefter under branchekode 681000 ”Køb og salg af egen fast ejendom”. Selskabet er ejet af [virksomhed2] ApS, og selskabets reelle ejer og direktør er [person1] (herefter [virksomhed2]).

Det fremgår af selskabets årsrapporter for 2015 - 2017, at selskabet i perioden har drevet virksomhed med køb og salg af fast ejendom samt udlejning af boligejendomme.

Selskabet har været registreret for selskabsskat siden stiftelsen og for moms fra den 19. september 2017.

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har haft samhandel med [virksomhed3] (herefter [virksomhed3]) i forbindelse med uanmeldt byggepladskontrol ved en ejendom ejet af selskabet.

Selskabet har fremlagt opgørelser af køb fra udenlandske selskaber, kontospecifikationer på en række af selskabets ejendomme, hvor [virksomhed3] har leveret arbejdsydelser til, og tilhørende fakturakopier og bankoverførsler samt mailkorrespondance, som har udgjort parternes aftalegrundlag.

Selskabet har ved kontrollens påbegyndelse ikke været momsregistreret, men har den 19. september 2017 ladet sig momsregistre for omvendt betalingspligt og har angivet moms for 3. og 4. kvartal 2017. Den angivne moms har Skattestyrelsen reguleret for i opgørelsen af momstilsvaret for disse to kvartaler.

Forhøjelsen af momstilsvaret har Skattestyrelsen opgjort kvartalsvist til i alt 205.709 kr. for afgiftsperioderne i 2015, 305.979 kr. for afgiftsperioderne i 2016 og 224.892 kr. for 1. til 3. kvartal i 2017, i alt 727.895 kr. Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2017 på 8.685 kr. indgår ikke i sagen.

Selskabet har vedrørende perioden fremlagt 65 fakturaer fra [virksomhed3] til selskabet,hvoraf [virksomhed3] har opkrævet moms på 61 af de udstedte fakturaer.

Skattestyrelsen har opgjort forhøjelsen af momstilsvaret ud fra de fremlagte fakturaer, samt ud fra betalinger fra selskabets bankkonto i tre tilfælde, hvor selskabet ikke har fremlagt en faktura.

Forhøjelsen af momstilsvaret for perioden 1. april 2015 til 30. september 2017 vedrører alene faktureringer fra [virksomhed3] og betalinger til [virksomhed3], hvor [virksomhed3] i perioden har opkrævet moms på fakturaerne.

Følgende er oplyst om leverandøren [virksomhed3]:

[virksomhed3] ( [virksomhed3]) har ikke haft et CVR-nr. og har ikke været registreret i CVR.

[virksomhed3] har haft et RUT-nr. (Registret for Udenlandske Tjenesteydere). RUT er den danske stats officielle register til at anmelde udenlandske tjenesteydelser, og udenlandske tjenesteydere, der midlertidigt udfører arbejde i Danmark, skal anmelde det i RUT.

[virksomhed3] haft et dansk SE-nummer, SE-nr. [...1], og har været registreret med adresse ved [Skattecentret]. [virksomhed3] har været momsregistreret med SE-nummeret.

[virksomhed3] har udfærdiget fakturaernes tekster på både litauisk og engelsk. [virksomhed3] har oplyst sit litauiske selskabsnummer og sin litauiske adresse. Af fakturaerne fremgår ligeledes [virksomhed3]s RUT-nr. og [virksomhed3]s SE-nr.

Arbejdsopgaven på de fleste af fakturaerne er angivet som ”Renovation works”. Stedet for arbejdets udførelse er angivet med adresse.

Fakturaernes beløb er oplyst i totalbeløb, og fakturaerne er tillagt 25 % moms. Beløbene er angivet i både euro og danske kroner, og betaling skal ske til kontonr. [...29] i [finans1].

Oplysninger om selskabets samhandel med [virksomhed3]

Selskabet har oplyst, at samtlige aftaler er indgået på baggrund af et tilbud sendt pr. mail fra [virksomhed3]. Selskabets accept af tilbuddet er ligeledes sendt pr. mail.

Selskabet har til sagen fremsendt en opgørelse over 8 opgaver med adresseangivelse for hvert af årene 2015, 2016 og 2017, hvortil [virksomhed3] har leveret byggeydelser.

Selskabet har ikke haft instruktions- eller kontrolbeføjelser i forhold til arbejdets udførelse og hvor stort et mandskab, der har været på de forskellige opgaver. [virksomhed2] har alene befundet sig på byggepladserne, når en afsluttende kontrol har fundet sted.

Afregningen af opgaverne er sket i henhold til den indgåede aftale og ved betaling af den til opgaven udstedte faktura.

[virksomhed2] har i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol kontaktet [virksomhed3] og har fået en bekræftelse fra [virksomhed3] på, at [virksomhed3] har opgjort og betalt den moms, som [virksomhed3] har opkrævet på fakturaerne udstedt til selskabet.

Selskabet har endvidere oplyst, at selskabets bogholder fra starten har kontrolleret, at [virksomhed3] var momsregistreret.

På fakturanr. [virksomhed3] 17/037 af 10. april 2017 vedrørende adressen [adresse1], [by1], er der påtegnet ”modregning husleje /2 – 8.200”. [virksomhed2] har oplyst, at selskabet [virksomhed4] ApS havde en lejlighed på adressen [adresse2], der ikke kunne sælges, og at den blev udlejet til [virksomhed3]. Da huslejen for februar 2017 ikke var blevet betalt, blev der foretaget en modregning på 8.200 kr. i forbindelse med selskabets betaling af fakturaen.

Det fremgår af CVR, at [virksomhed2] var den reelle ejer af 50 – 66,66 procent af [virksomhed4] ApS.

Skattestyrelsen har i opgørelsen af afgiftstilsvaret for 2. kvartal 2017 under punkt 5 medregnet et momsbeløb på 4.684 kr. vedrørende fakturanr. [virksomhed3] 17/037 af 10. april 2017, hvor beløbet inkl. moms udgør 23.420 kr. Skattestyrelsen har tillige under punkt 6 medregnet et momsbeløb på 3.044 kr., som vedrører en udbetaling fra selskabet den 10. april 2017 på 15.220 kr. Denne udbetaling på 15.220 kr. fra selskabet svarer til restsummen noteret på fakturanr. [virksomhed3] 17/037, efter at beløbet på 23.420 kr. er modregnet den skyldige husleje på 8.200 kr.

Oplysninger om [virksomhed3]’s og selskabets samhandel med andre udenlandske virksomheder

Selskabet har i 2017 købt varer og ydelser fra andre udenlandske virksomheder, herunder [virksomhed5] (herefter [virksomhed5]).

Der har været et samarbejdsforhold mellem [virksomhed3] og [virksomhed5]. I 2017 har [virksomhed3] således alene haft ansat administrationspersonale, og [virksomhed5] har udlejet arbejdskraft som underleverandør til [virksomhed3]’s leverancer til selskabet.

Det fremgår af selskabets oversigt over køb af varer og tjenesteydelser fra udenlandske leverandører i 2017, at selskabets køb hos [virksomhed3] er ophørt ved udgangen af oktober 2017, og at selskabets køb hos [virksomhed5] påbegyndes herefter.

Øvrige oplysninger om selskabets opgørelse og afregning af moms

Selskabet har tilkendegivet, at det burde have ladet sig registrere i henhold til omvendt betalingspligt ved antagelsen af udenlandsk arbejdskraft. Selskabets har alene rettet sine indsigelser mod, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabet med en moms, som selskabet allerede har betalt til leverandøren [virksomhed3].

Det fremgår af klagen af 19. september 2018, at der ikke var udstedt kreditnotaer til selskabet for den af [virksomhed3] fakturerede moms, men at [virksomhed3] havde indberettet og betalt den opkrævede moms til de danske skattemyndigheder.

Selskabets likvidator har oplyst, at han ligeledes er advokat for [virksomhed3], og at han derfor har kendskab til, at [virksomhed3] har haft en omfattende korrespondance med Skattestyrelsen (daværende SKAT). Selskabets likvidator har til sagen fremlagt [virksomhed3]’s momsangivelse for 2. halvår 2017 og 1. halvår 2018, et brev af 12. december 2017 vedrørende [virksomhed3]’s afdragsordning med SKAT og fire indbetalingskvitteringer for perioden januar 2018 til marts 2018.

Selskabets likvidator har på vegne af [virksomhed3] udfærdiget en fuldmagt til selskabet, hvor selskabet meddeles fuldmagt til at søge en af [virksomhed3] til Skattestyrelsen indbetalt moms på i alt 663.707 kr. tilbagebetalt direkte til selskabet. [virksomhed3] har den 19. november 2018 endvidere udstedt kreditnotaer for de udstedte fakturaer i 2015, 2016 og 2017 vedrørende regulering af den tidligere opkrævede moms, samt udstedt tilhørende samlefakturaer uden opkrævning af moms.

Selskabets likvidator har den 3. januar 2019 på vegne af selskabet anmodet Skattestyrelsen om tilbagebetaling af moms på vegne af [virksomhed3] med udbetaling til selskabet og har henvist til ovennævnte fuldmagt fra [virksomhed3]. Denne anmodning om tilbagebetaling af moms på vegne af [virksomhed3] er ikke en del af nærværende sag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 727.895 kr. for perioden 1. april 2015 til 30. september 2017, idet Skattestyrelsen har fundet, at selskabet skal betale moms af købte byggeydelser af udenlandske virksomheder.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført (uddrag):

”[...]

1.4.	SKATs bemærkninger og begrundelse

Når en afgiftspligtig person, der driver selvstændig virksomhed efter momslovens § 3, modtager ydelser hvor de er gjort betalingspligtige efter reglerne i momslovens § 46, så skal den danske hvervgiver beregne og afregne dansk moms af leveringen af udenlandsk arbejdskraft efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

I henhold til momslovens § 16, stk.1, er leveringsstedet her i landet, hvis der er tale om levering til en afgiftspligtig person her i landet og ydelsen benyttes i Danmark eller et andet EU-medlemsland.

Dette indebærer, at selskabet skal lade sig registrere efter momslovens § 50b, og herved angive moms af udenlandsk ydelseskøb samt oplyse beløbet i rubrik A udenlandsk ydelseskøb.

[virksomhed1] ApS skal fra 1. januar 2015 være registreringspligtig efter momslovens § 50b.

Der skal oprettes en konto for afgift af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt jf. bekendtgørelse til momsloven nr. 808, § 74, stk. 1, nr. 4, samt en konto for køb af ydelser fra andre EU-lande med omvendt betalingspligt (rubrik A – ydelser på momsangivelsen) jf. § 74, stk. 1, nr. 6.

[virksomhed1] ApS har brugt udenlandsk arbejdskraft fra flere udenlandske virksomheder og skal derfor angive moms af udenlandsk ydelseskøb - omvendt betalingspligt.

Moms af udenlandsk ydelseskøb skal opgøres jf. momslovens § 56, stk. 2.

[virksomhed3] har på fakturaerne påført moms, men da den udenlandske virksomhed ikke er en dansk virksomhed skal [virksomhed1] ApS, som anført ovenfor, medregne moms af udenlandsk ydelseskøb.

Det fremgår ikke af de modtagne fakturaer, at [virksomhed3] har fast forretningssted i Danmark.

[virksomhed3] er momsregistreret og tildelt momsnummer i Danmark, fordi virksomheden, ifølge hovedreglen i momslovens § 46, er registrerings- og betalingspligtig vedrørende salg af ydelser, der leveres til ikke betalingspligtige fysiske og juridiske personer.

Den omstændighed, at [virksomhed3] er momsregistreret i Danmark og har påført fakturaerne moms, har ingen betydning for [virksomhed1] ApS´s betalingspligt ifølge de nævnte regler. Der henvises til Østre Landsret dom af 22. september 2010, [...]. Af denne afgørelse fremgår at en færøsk virksomhed var momsregistreret og fejlagtigt pålagde moms på fakturaerne til den danske virksomhed. Dette havde ikke betydning for den danske virksomheds betalingspligt. Derfor havde afgiftsmyndighederne ret til at forhøje den danske virksomheds momstilsvar med den ikke-afregnede moms af leverancerne. Se bilag 7, hvor dommen er vedlagt.

Herudover fremgår det af momslovens § 46a, at omvendt betalingspligt er obligatorisk, selvom den udenlandske virksomhed har et dansk momsregistreringsnummer.

I konsekvens af at den udenlandske virksomhed har påført moms på fakturaerne burde [virksomhed1] ApS have reageret, idet der blandt andet står en udenlandsk faktureringsadresse på fakturaerne. Der er endvidere henvist til både det litauiske og det danske momsnummer på fakturaerne.

SKAT har gennemgået oversigterne over køb af varer og tjenesteydelser på de udenlandske virksomheder for 2015-2017 (se vedlagte bilag 4, 5 og 6), som er modtaget fra selskabet.

SKAT har opgjort moms af ydelseskøb ud fra de modtagne fakturaer og bankkontoudtog (se bilag 1, 2 og 3). Vi har i opgørelsen taget udgangspunkt i faktureringsprincippet (se Den juridiske vejledning afsnit D.A.7.2.4), dog er udbetalinger fra selskabets bankkonto medregnet, hvor der ikke er modtaget en tilhørende købsfakturaer.

Opgørelserne fra selskabet stemmer ikke overens med, hvad SKAT er kommet frem til.

Se nedenstående bemærkninger til opgørelserne.

Forskel på opgørelserne for 2015:

Punkt 1. Skattestyrelsen har medregnet en udbetaling fra selskabet, der er foretaget den 27/4-2015 på 80.000 kr. og hvor Skattestyrelsen ikke har modtaget den tilhørende købsfaktura.

Beløbet er på 64.000,00 kr. ex. moms 16.000,00 kr. i moms

Der henvises til bilag 1.

Punkt 2. I opgørelsen for 2015 er der en forskel vedrørende faktura [virksomhed3] 15/066.

I selskabet opgørelse er der medregnet 100.000,00 kr. ex. moms 25.000,00 kr. i moms (bilag 4)

I SKATs opgørelse er der medregnet 105.913,00 kr. ex. moms 26.478,25 kr. i moms (bilag 1)

Selskabet har medtaget udbetalingsbeløbet i 2015 og Skattestyrelsen har anvendt faktureringsbeløbet.

Selskabet har medregnet det restende beløb på 5.913 kr. ex. moms og 1.478,25 kr. i moms i 2016.

Punkt 3. Skattestyrelsen har medregnet faktura [virksomhed3] 15/072 i 2015. Selskabet har først medregnet fakturaen i 2016.

SKATs opgørelse 46.068,25 kr. ex. moms 11.517,06 kr. i moms (bilag 1)

I alt en forskel for 2015 på 115.981,25 kr. ex. moms 28.995,31 kr. i moms

Forskel på opgørelserne for 2016:

Punkt 4. Skattestyrelsen har medregnet en udbetaling fra selskabet, der er foretaget den 27/5-16 på 134.000 kr. inklusiv moms, hvor Skattestyrelsen ikke har modtaget den tilhørende købsfaktura.

Beløbet er på 107.200,00 kr. ex. moms 26.800,00 kr. i moms (bilag 2)

Herudover er der ovenstående forskel på 51.981,25 kr. ex. moms og 12.995,31 kr. i moms, som Skattestyrelsen har medregnet for 2015 (se punkt 2 og 3 på bilag 1).

I alt en forskel for 2016 på 55.218,75 kr. ex. moms 13.804,69 kr. i moms

Forskel på opgørelserne for 2017:

Punkt 5. Selskabet mangler at medregne faktura [virksomhed3] 17/037 af den 10/4-17.

Beløbet er på 18.736,00 kr. ex. moms 4.684,00 kr. i moms (bilag 3)

Punkt 6. Skattestyrelsen har medregnet en udbetaling fra selskabet, der er foretaget den 10/4-17 på 15.220 kr., hvor Skattestyrelsen ikke har modtaget den tilhørende købsfaktura.

Beløbet er på 12.176,00 kr. ex. moms 3.044,00 kr. i moms (bilag 3)

Punkt 7. I opgørelsen er der en forskel vedrørende faktura [virksomhed3] 17/061.

I selskabets opgørelse er der medregnet 80.000,00 kr. ex. moms 20.000,00 kr. i moms (bilag 6)

I Skattestyrelsens opgørelse er der medregnet

110.000,00 kr. ex. moms 27.500,00 kr. i moms (bilag 3)

Difference 30.000,00 kr. ex moms 7.500,00 kr. i moms

Selskabet har medtaget udbetalingsbeløbet, mens Skattestyrelsen har anvendt faktureringsbeløbet ifølge Den juridiske vejledning afsnit D.A.7.2.4.

Punkt 8. I opgørelsen er der en forskel vedrørende faktura [virksomhed5] 17/016.

I selskabets opgørelse er der medregnet 50.000,00 kr. ex. moms 12.500,00 kr. i moms (bilag 6)

I Skattestyrelsens opgørelse er der medregnet

58.959,00 kr. ex. moms 14.739,75 kr. i moms (bilag 3)

Difference 8.959,00 kr. ex moms 2.239,75 kr. i moms

Selskabet har medtaget udbetalingsbeløbet, mens Skattestyrelsen har anvendt faktureringsbeløbet.

Punkt 9. I opgørelsen er der en forskel vedrørende faktura [virksomhed5] 17/033.

I selskabets opgørelse er der medregnet 70.000,00 kr. ex. moms 17.500,00 kr. i moms (bilag 6)

I Skattestyrelsens opgørelse er der medregnet

77.500,00 kr. ex. moms 19.375,00 kr. i moms (bilag 3)

Difference 7.500,00 kr. ex moms 1.875,00 kr. i moms

Selskabet har medtaget udbetalingsbeløbet, mens Skattestyrelsen har anvendt faktureringsbeløbet.

I alt en forskel på 77.371,00 kr. ex. moms 19.342,75 kr. i moms

Som følge af ovenstående har Skattestyrelsen opgjort selskabets udenlandske ydelseskøb og moms af udenlandsk ydelseskøb. Se bilag 1, 2 og 3, samt nedenstående talmæssige opgørelse.

Talmæssig opgørelse over moms af udenlandsk ydelseskøb og udenlandsk ydelseskøb:

1. kvartal 2015 er forældet og derfor ikke medregnet.

2015 Moms Udenlandsk ydelseskøb

2. kvartal 2015 40.628,00 162.512,00

3. kvartal 2015 83.492,05 333.968,20

4. kvartal 2015 81.589,31326.357,25

Manglende angivelser i alt for 2015 205.709,36 822.837,45

2016 Moms Udenlandsk ydelseskøb

1. kvartal 2016 21.353,00 85.412,00

2. kvartal 2016 150.373,75 601.495,00

3. kvartal 2016 94.846,25 379.385,00

4. kvartal 2016 39.406,25157.625,00

Manglende angivelser i alt for 2016 305.979,25 1.223.917,00

2017 Moms Udenlandsk ydelseskøb

1. kvartal 2017 39.745,25 158.981,00

2. kvartal 2017 106.358,75 425.435,00

3. kvartal 2017 90.746,50 362.986,00

Selskabet har angivet -20.644,00 -82.576,00

4. kvartal 2017 105.448,39 421.793,57

Selskabet har angivet -96.763,00-387.052,00

Manglende angivelser i alt for 2017 224.891,89 899.567,57

Som følge af ovenstående opgørelser mangler selskabet at angive moms med i alt 736.580 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Beløbet opkræves hos selskabet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Se bilag 1, 2 og 3.

Bemærkninger til indsigelse

Der er udarbejdet forslag til afgørelse til selskabet den 12. juni 2018.

Der er efterfølgende modtaget indsigelse fra selskabets rådgiver. Se punkt 1.2 ovenstående.

Skattestyrelsen har nedenstående bemærkninger til ovenstående indsigelse.

[virksomhed1] ApS har angivet moms fra den 19. september 2017 (ydelseskøb) og det er korrekt at der ikke er angivet moms tidligere, men [virksomhed1] ApS burde have opgjort moms af udenlandsk ydelseskøb (omvendt betalingspligt) tilbage fra den 1. januar 2015.

Skattestyrelsen har ingen bemærkninger for så vidt angår [virksomhed3] sag, da vi er underlagt tavshedsbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 17, men uanset om der er påført moms på fakturaerne eller momsen er opgjort efter omvendt betalingspligt, så skal [virksomhed1] ApS opgøre moms af udenlandsk ydelseskøb efter momslovens § 56, stk. 2.

Der henvises til ovenstående begrundelse i afsnit 1.4.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger som vil medfører en anden afgørelse.

Der udarbejdes og sendes derfor endelig afgørelse i sagen den 9. juli 2018.

[...]”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 12. oktober 2018 anført (uddrag):

”[...]

Det er vores vurdering at den indsendte klage ikke indeholder nye oplysninger til sagen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er sagen uvedkommende, at det udenlandske selskab er opkrævet moms eller påført moms på fakturaerne, da [virksomhed1] ApS er pligtig til at momsregistrerer sig efter reglerne om omvendt betalingspligt, når de har brugt udenlandske virksomheder ifølge momslovens § 46.

[virksomhed1] ApS er registreringspligtige efter momslovens § 50b og kan derfor ikke få fradrag for købsmoms, da [virksomhed1] ApS's aktiviteter ikke er momspligtige.

Ifølge advokat [person2]s klage er der en væsentlig faktuel forskel på den dom som Skattestyrelsen har henvist til og til denne sag.

Denne opfattelse deler Skattestyrelsen ikke og vil i den forbindelse bemærke, at det er et civil retsligt anliggende imellem [virksomhed1] ApS og den udenlandske virksomhed, at der som udgangspunkt fejlagtigt, er opkrævet for meget moms mellem de to selskaber.

[...]”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar nedsættes fra 727.895 kr. til 0 kr. vedrørende køb fra [virksomhed3] i perioden 1. april 2015 til 30. september 2017.

Selskabets repræsentant har som begrundelse fremført (uddrag):

”[...]

På vegne af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], (herefter 'selskabet') skal jeg hermed indbringe Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018 for Skatteankestyrelsen.

Afgørelsen, der har J.nr. [...] og sags-id [...], er vedlagt som bilag 1.

Sagsfremstilling og argumenter

Sagen vedrører, hvorvidt selskabet skulle have indberettet moms for perioden 1. januar 2015 til

31. december 2017 i henhold til momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 og reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momsloven § 46a.

Indledningsvis bemærkes, at selskabet ikke bestrider, at denne momsregistrering i forhold til omvendt betalingspligt burde have fundet sted i forbindelse med antagelsen af udenlands arbejdskraft i henhold til momsloven § 46a.

Da selskabet blev bekendt med reglerne om omvendt betalingspligt, registrerede det sig derfor, på opfordring fra det daværende SKAT, i overensstemmelse med reglerne herom den 19. september 2017.

Efteropkrævning af moms, 1. januar 2015 - 19. september 2017

Selvom selskabet ikke har registreret moms i overensstemmelse med reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momsloven § 46a, så bestrides det, at Skattestyrelsens opkrævning, jf. bilag 1, er korrekt.

Skattestyrelsen har som bilag til afgørelsen, bilag 7 i bilag 1 (herefter ’ ’bilag 1.7'), vedlagt en afgørelse fra Østre Landsret og påberåber sig denne afgørelse som praksishenvisning til, at brugen af reglerne for omvendt betalingspligt er korrekt i Skattestyrelsens afgørelse.

Den i bilag 1.7 beskrevne situation er meget lig situationen i denne konkrete sag, men der er dog én væsentlig faktuel forskel på de to sager.

I sagen ved Østre Landsret havde den udenlandske virksomhed hverken angivet eller indbetalt den moms til skattemyndighederne, som den havde faktureret det danske selskab, jf. bilag 1.7, s. 2 og 3 midtfor.

Som oplyst til Skattestyrelsen ind til flere gange, senest den 3. juli 2018, jf. bilag 1, s. 5, så har de udenlandske virksomheder, som selskabet har gjort brug af, selv afholdt momsen til de danske skattemyndigheder i denne konkrete sag.

Hvor skattemyndighederne altså blev unddraget momsbeløbet i sagen ved Østre Landsret, jf. bilag 1.7, såfremt det danske selskab ikke afholdte denne efter reglerne om omvendt betalings pligt, så unddrages skattemyndighederne ikke i denne konkrete sag, ved at selskabet ikke efter betaler momsen i og med at de udenlandske selskaber allerede har afholdt momsen.

De to situationer er derfor faktuelt vidt forskellige på dette punkt, og Østre Landsrets afgørelse kan derfor på den baggrund ikke blot lægges til grund som værende gældende for denne aktuelle sag også.

Endvidere må opmærksomheden henledes på momsloven § 52a, stk. 7, der ligeledes er omtalt I bilag 1.7, s. 4 (dog i en ældre version af momsloven, hvorfor der i afgørelsen er henvist til § 52, stk. 7).

Som forklaret i bilag 1.7, s. 4 så fremgår det, at det udenlandske selskab i denne konkrete sag ikke måtte opkræve moms, selvom det var registreret herfor. Når det udenlandske selskab alligevel har gjort det, så kan skattemyndighederne kræve momsen betalt fra det udenlandske selskab, med mindre dette udsteder kreditnota til det danske selskab for beløbet, jf. momsloven § 52a, stk. 7 og bilag 1.7, s. 4.

Idet der i dette tilfælde ikke er udstedt kreditnotaer til selskabet for den fakturerede moms, men de udenlandske selskaber derimod har indberettet og betalt beløbene til skattemyndigheder, er der ikke grundlag for at opkræve momsen indbetalt af selskabet, jf. momsloven § 52a, stk. 7 analogt.

Det understreges, at Skattestyrelsen er bekendt med, at de udenlandske selskaber allerede har betalt moms, da bilag herfor er fremsendt flere gange. Senest sammen med undertegnedes indsigelsen den 3. juli 2018.

Skattestyrelsen er ligeledes bekendt med, at der ikke er udsteds kreditnotaer for momsen fra de udenlandske selskaber til selskabet, hvorfor selskabet ikke herved har "fået momsen retur".

Endelig understreges at den underskrevne skyldopgørelse fra [virksomhed3] er udarbejdet og underskrevet af Skattestyrelsen, hvorfor det må antages, at Skattestyrelsen derved anerkender [virksomhed3] momsindberetninger og momsindbetalinger.

I fald Skatteankestyrelsen fastholder Skattestyrelsens afgørelse, vil det således bevirke, at der er indbetalt moms dobbelt af de udstedte fakturaer, hvilket ikke kan være hensigten med reglerne.

Således må Skattestyrelsen være i stand til at kunne finde samtlige de ved selskabet opkrævede momsbeløb, jf. bilag 1, i de udenlandske selskabers momsindbetalinger og momsindbetalinger for årene 2015-2017, hvorfor der ikke er belæg for at opkræve dem (endnu en gang) ved selskabet, jf. momsloven § 52a, stk. 7.

Indbetaling af den efteropkrævede moms

Afslutningsvis oplyses, at det opkrævede beløb er indbetalt under protest af hensyn til renter.

Selskabet forbeholder sig ret til at kræve renter i henhold til renteloven pr. indbetalingsdatoen af momsbeløbet og til beløbet returneres, i fald selskabet får medhold ved Skatteankestyrelsen.

[...]”

Repræsentanten har den 7. december 2018 indsendt en supplerende bemærkning til Skattestyrelsens udtalelse af 12. oktober 2018 (uddrag):

”[...]

Med henvisning til Skattestyrelsens udtalelse af 12. oktober 2018 (herefter 'udtalelsen'), skal jeg hermed fremkomme med yderligere bemærkninger på vegne af min klient, [virksomhed1] ApS (herefter 'selskabet').

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Ad. Henvisningen til Østre Landsrets dom

Det er noteret, at Skattestyrelsens eneste bemærkning til selskabets indsigelser overfor Østre Landsretsdommens (bilag 1.7) anvendelighed i nærværende sag er, jf. udtalelsen s. 1,

"Denne opfattelse deler Skattestyrelsen ikke (...)"

Skattestyrelsens oplysning savner stillingtagen til og argumentation overfor de af selskabet fremsatte bemærkninger og indsigelser til dommens anvendelsesmulighed i nærværende sag.

Selskabet fastholder således, at Skatteankestyrelsen ikke kan lægge dommen til grund ved vurderingen af sagen, jf. redegørelsen i klagen af 19. september 2018 (herefter 'klagen').

Ad. Dobbelt betaling af moms

Som forklaret i klagen så har [virksomhed3], SE-nr. [...1], allerede afholdt en stor del af den moms, som Skattestyrelsen nu opkræver ved selskabet, jf. bilag 1.

Som dokumentation for [virksomhed3]' momsindbetalinger vedlægges som hhv. bilag 2 og 3 kvittering for indbetalt/indberettet moms i 2017 og 2018.

Som bilag 4 fremlægges den afdragsordning, som [virksomhed3] har indgået med Skattestyrelsen i december 2017. Heraf fremgår, at [virksomhed3] fortsat mangler at betale kr. 572.022,96 I moms.

Sidenhen er der dog afdraget kr. 95.500,00, jf. bilag 3.

Således er [virksomhed3]' gæld til Skattestyrelsen nu 476.522,96.

På tidspunktet for afdragsordningens indgåelse, havde [virksomhed3] allerede indbetalt kr. 568.207,00 i moms.

En del af den ved [virksomhed3] opkrævede moms hidrører fra samme fakturaer, som Skattestyrelsen nu kræver moms betalt fra selskabet på baggrund af, jf. bilag 1 sammenholdt med bilag 2-4.

Uanset at selskabet skulle have registreret sig efter reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momsloven § 46a, så fastholdes det, at reglerne ikke hjemler faktisk dobbelt indbetaling af moms.

Såfremt Skattestyrelsens afgørelse fastholdes, så vil indbetalingen fra selskabet samt indbetalingen fra [virksomhed3] betyde, at momsen er blevet betalt to gange.

Den dobbelte betaling anses for dokumenteret ved bilag 2-4 sammenholdt med Skattestyrelsens afgørelse med dertilhørende bilag, jf. bilag 1.

Tilbagesøgning af allerede indbetalt moms

Sideløbende med Skatteankestyrelsens behandling af nærværende sag, søger selskabet sagen løst på anden vis.

Således har [virksomhed3] krediteret samtlige fakturaer med moms og udstedt nye uden moms. Såvel kreditnotaer og nye fakturaer vedlægges som bilag 5.

Dermed anses [virksomhed3]' forpligtelser til indbetaling af moms fra disse fakturaer for bortfaldet, jf. momsloven § 52a, stk. 7, pkt. 3.

Endvidere så har [virksomhed3] udstedt en fuldmagt til selskabet, hvorefter selskabet kan søge den af [virksomhed3] indbetalte moms tilbagebetalt direkte til selskabet.

Erklæring om indbetalingerne til Skattestyrelsen samt fuldmagt til tilbagesøgning udstedt til selskabet er vedlagt som bilag 6.

Således har selskabet til hensigt at begære den allerede indbetalte moms, kr. 663.707,00, returneret direkte til selskabet med henvisning til momsloven § 52a, stk. 7, 3. pkt. samt med henvisning til selskabets indbetaling i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse.

Endvidere har [virksomhed3] til hensigt at stoppe afdragene fastsat i afdragsordningen med Skattestyrelsen, for så vidt gælder de afdrag, der vedrører fakturaer mellem [virksomhed3] og selskabet. jf. bilag 4.

Såfremt begge dele kan gennemføres, vil der ikke blive tale om dobbeltbetaling af moms, selvom selskabet har indbetalt i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse.

[...]”

I forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 28. november 2022 anførte repræsentanten, at selskabet har ageret som andre virksomheder normaltvist ville have gjort, og at selskabet har foretaget de undersøgelser, som enhver anden virksomhed her i landet ville have gjort. Repræsentanten anførte, at man kan stille spørgsmål ved, hvor langt undersøgelsespligten for en virksomhed i god tro går.

Repræsentanten anførte, at selskabet har modtaget fakturaer fra underleverandøren, hvor der fremgår et navn med ApS og et dansk SE-nr., ligesom der er beregnet og anført dansk moms. Endvidere har selskabet løbende på SKAT.dk sikret sig, at underleverandøren var momsregistreret. Repræsentanten bekræftede, at selskabet ikke har foretaget undersøgelser af underleverandøren i CVR.

Repræsentanten fandt i øvrigt, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt sin vejledningspligt og burde have foretaget en mere grundig kontrol af forholdene, samt at Skattestyrelsen skulle have påpeget og korrigeret for momsen hos underleverandøren.

Repræsentanten erkendte, at selskabet burde have været momsregistreret i forbindelse med omvendt betalingspligt, og at regelsættets anvendelse er obligatorisk, jf. momslovens § 46 a. Derimod fandt repræsentanten, at selskabet ikke skal straffes med opkrævning af en moms, som selskabet allerede har betalt til underleverandøren, og som selskabet har fået en bekræftelse fra underleverandøren på, at underleverandøren har afregnet den opkrævede moms til Skattestyrelsen.

Afslutningsvis tilkendegav repræsentanten, at han ikke har bemærkninger til Skattestyrelsens opgørelse af tilsvaret.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 7. februar 2023 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.

Skattestyrelsen har blandt andet anført:

”...

Klager har i den påklagede periode drevet momsregistreret virksomhed med køb og salg af fast ejendom samt udlejning af boligejendomme.

Klager har haft samhandel med den udenlandske virksomhed [virksomhed3] ([virksomhed3]), og har fremlagt fakturaer, hvoraf det fremgår, at klager har aftaget byggeydelser vedrørende byggeprojekter på navngivne adresser her i landet. Leveringsstedet for byggeydelserne leveret af [virksomhed3] er derfor her i landet, jf. momslovens § 18.

[virksomhed3] har, ifølge CVR, ikke været registreret som virksomhed med driftssted her i landet, men har ladet sig registrere i RUT-registret (Registret for Udenlandske Tjenesteydelser) på baggrund af, at [virksomhed3] midlertidigt har udført arbejde i Danmark. Denne information var angivet på de fakturaerne fra [virksomhed3] til klager, ligesom der på fakturaerne var ført et litauisk momsnummer. Det kunne således konstateres af de fremlagte fakturaer, at der var tale om anden udenlandsk virksomhed.

Idet klager objektivt konstaterbart har handlet med en anden udenlandsk virksomhed, er det Skattestyrelsens vurdering, at klager er betalingspligtigt af momsen af de leverede byggeydelser fra [virksomhed3], jf. momslovens § 46, stk. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. SKM2010.655.ØLR. Klager ses at være enig herom jf. telefonmødet med Skatteankestyrelsen af den 28. november 2022.

Skattestyrelsen finder ikke det forhold, at [virksomhed3] har haft et dansk SE-nr. og har oplyst dette på fakturaerne til klager, for at kunne føre til et andet resultat. Der henses til, at anvendelsen af reglerne om omvendt betalingspligt er obligatorisk, og der er således ikke en valgfrihed med anvendelsen af regelsættet, jf. momslovens § 46 a.

Det forhold, at [virksomhed3] fejlagtigt har pålagt moms på fakturaerne, kan ikke tillægges betydning for klagers betalingspligt, jf.SKM2010.655.ØLR.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens talmæssige opgørelse, hvorefter forhøjelsen af klagers momstilsvar for den påklagede periode nedsættes fra 727.895 kr. til 724.851 kr.

...”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Selskabet er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Retsmøde i Landsskatteretten

Selskabets repræsentant fremsatte selskabets påstand i overensstemmelse med tidligere indlæg. Repræsentanten fremhævede, at selskabet havde iværksat foranstaltninger for at sikre, at det udenlandske selskab var momsregistreret og havde et aktivt momsnummer. Repræsentanten anførte endvidere, at det udenlandske selskab havde betalt momsen til afgiftsmyndighederne, og momsreglerne om omvendt betalingspligt kunne fraviges. Repræsentanten henviste i den forbindelse til Vestre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2006.269.VLR.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og henviste i øvrigt til Skattestyrelsens tidligere udtalelse. Skattestyrelsen anførte yderligere om betalingen af det udenlandske selskabs moms til afgiftsmyndighederne, at der var indgået en afdragsordning med det udenlandske selskab om indbetalingen af moms, og at denne aftale ikke nødvendigvis vedrørte de fakturaer, sagen angår.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat selskabets momstilsvar til 727.895 kr. for perioden 1. april 2015 til 30. september 2017, idet Skattestyrelsen har anset selskabet for at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for moms vedrørende købte byggeydelser af en udenlandsk virksomhed, udført på ejendomme beliggende her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, og § 46 a.

Retsgrundlaget

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, jf. momslovens § 18.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, eller når varen forsendes eller transporteres her til landet, og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 3.

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, (dagældende lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1)
2)
3)	aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,”

Af momslovens § 46 a, stk. 1, fremgår følgende:

”Anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk, uanset at den udenlandske virksomhed har et dansk momsregistreringsnummer.”

Momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, implementerer momssystemdirektivets artikel 196, og samtidig er adgangen i artikel 194 til at fastsætte udvidede regler om omvendt betalingspligt ved køb fra udlandet anvendt, herunder for køb af ydelser vedrørende fast ejendom efter § 18. Af artikel 194 og 196 fremgår:

”Art. 194

Stk. 1. Hvis den afgiftspligtige levering af varer eller ydelser foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, kan medlemsstaterne bestemme, at den betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne leveres til.

Stk. 2. Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for anvendelsen af stk. 1.

og

Art. 196

Momsen påhviler den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske person, til hvem der leveres tjenesteydelser som omhandlet i artikel 44, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.”

I SKM2010.655.ØLR fandt Østre Landsret, at sagsøgeren, som aftager af ydelserne, var betalingspligtig for momsen af de i sagen omhandlede leverancer af arbejdskraft fra et færøsk firma, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. § 15, stk. 3, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 6. Landsretten bemærkede, at reglerne om omvendt betalingspligt er obligatoriske undtagelser til hovedreglen i momsloven om, at betalingspligten påhviler leverandøren af en vare eller ydelse, hvilket er i overensstemmelse med de ligeledes obligatoriske bagvedliggende bestemmelser i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivet). Den omstændighed, at det færøske firma var momsregistreret i Danmark og fejlagtigt pålagde fakturaerne til sagsøgeren moms, havde ifølge Østre Landsret ingen betydning for sagsøgerens betalingspligt efter loven.

Den konkrete sag

Selskabet har drevet virksomhed med køb og salg af fast ejendom samt udlejning af boligejendomme. Selskabet har således været en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Selskabet har i perioden 1. april 2015 til 31. december 2017 haft samhandel med den udenlandske virksomhed [virksomhed3] og har fremlagt fakturaer, hvorefter selskabet har aftaget byggeydelser vedrørende byggeprojekter på navngivne adresser her i landet. Landsskatteretten finder derfor, at leveringsstedet for byggeydelserne fra [virksomhed3] til selskabet er her i landet, jf. momslovens § 18 og § 14, stk. 1, nr. 1 og 3.

[virksomhed3] har, ifølge CVR, ikke været registreret som virksomhed med driftssted her i landet, men [virksomhed3] har ladet sig registrere i RUT-registret, da [virksomhed3] midlertidigt har udført arbejde i Danmark, en oplysning som [virksomhed3] angiver ved fakturering til selskabet. Retten finder derfor, at selskabet er betalingspligtigt af momsen af de af [virksomhed3] leverede byggeydelser og byggematerialer, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Det forhold, at [virksomhed3] har haft et dansk SE-nr. og har oplyst dette på fakturaerne til virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat. Anvendelsen af reglerne om omvendt betalingspligt er obligatorisk, og der er således ikke en valgfrihed med anvendelsen af regelsættet, hvilket præciseres i momslovens § 46 a.

Det forhold, at [virksomhed3] fejlagtigt har pålagt moms på fakturaerne til selskabet, tillægges ligeledes ingen betydning for selskabets betalingspligt, jf. Østre Landsrets dom af 22. september 2010, offentliggjort som SKM2010.655.ØLR.

Det af repræsentanten anførte kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at resultatet er i overensstemmelse med neutralitets- og effektivitetsprincippet, idet et selskab, der har båret en fejlagtigt faktureret momsbyrde, kan rette sit krav om tilbagebetaling overfor leverandøren. Et krav som selskabet ifølge det oplyste har rejst overfor [virksomhed3]. Det forhold, at leverandøren måtte have indbetalt købsmomsen til afgiftsmyndighederne, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen i opgørelsen af afgiftstilsvaret for 2. kvartal 2017 fejlagtigt har medtaget 3.044 kr. under punkt 6. Retten har lagt vægt på, at betalingen fra selskabet til [virksomhed3] den 10. april 2017 på 15.220 kr. kan henføres til betaling af fakturanr. [virksomhed3] 17/037 af 10. april 2017, hvor salgsmomsen på 4.684 kr. indgår i Skattestyrelsens opgørelse under punkt 5. Retten nedsætter derfor selskabets momstilsvar for 2. kvartal 2017 med 3.044 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at forhøjelsen af momstilsvaret for perioden 1. april 2015 til 30. september 2017 nedsættes fra 727.895 kr. til 724.851 kr.