Kendelse af 13-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2019

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 1.660 kr. for tinglysning af en påtegning til et skøde i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 9. marts 2018 tinglyste klageren et skøde med dato/løbenummer 09.03.2018-[...]. Skødet blev tinglyst med frist til den 1. juni 2018 med følgende begrundelse:

”Tinglyst med frist. Da køber(ne) er indrejst til Danmark indenfor kortere tid, skal reglerne om bopæl påses, jf. lov om erhvervelse af fast ejendom. Fristen kan opfyldes ved anmeldelse af dokumenttypen "Påtegning Adkomst" med afgivelse af erklæring om retten til erhvervelse, eller ved dokumenttypen "Forevis Dokumentation" med nærmere redegørelse fra køber for dette eller vedhæftet tilladelse til erhvervelse.”

Klageren tinglyste den 30. april 2018 en påtegning til skødet, hvor følgende fremgår under erklæringer:

”Erhvervelsesloven - tidligere bopæl i DK

Undertegnede erhverver af ejendommen erklærer herved under strafansvar efter straffelovens

§ 162, at jeg tidligere har haft bopæl i Danmark i et tidsrum af i alt 5 år.”

Der er tale om en påtegning af et adkomstdokument.

Klageren har betalt 0 kr. i tinglysningsafgift for påtegningen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 7. september 2018 truffet afgørelse om, at der skal betales en afgift på 1.660 kr. for tinglysning af en påtegning til et skøde, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Skattestyrelsen har til støtte herfor anført følgende:

”Når der foretages en tinglysning, der hverken er pant eller ejerskifte, skal der betales afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

For tinglysninger, som ikke er tinglysning af pant eller ejerskifte, skal der betales 1.660 kr., i afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7.

Begrundelse

I har den 30. april 2018 tinglyst en påtegning til et skøde med en erklæring om retten til erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

For tinglysninger, som ikke er tinglysning af pant eller ejerskifte, skal der betales 1.660 kr., i afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7.

Da I har foretaget en tinglysning, skal der betales afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Skattestyrelsen finder derfor, at den skyldige tinglysningsafgift er på 1.660 kr. for påtegningen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af påtegningen til skødet.

Klageren har til støtte herfor anført, at Tinglysningsretten uberettiget havde lyst skødet med frist, hvorfor klageren var nødsaget til at påtegne skødet.

Til støtte for påstanden har klageren i skrivelse af 7. september 2018 anført følgende:

”Årsagen til, at påtegningen blev registreret var alene, at Tinglysningsretten uberettiget i første omgang havde lyst skødet med frist til 1. juni 2018 med angivelse af, at køberne var indrejst til Danmark indenfor kortere tid.

Denne var konkret urigtigt og der skulle derfor ikke have været afgivet nogen erklæring herom.

Det er imidlertid praksis således, at man af hensyn til ejendomshandlens ekspedition er nød til at lyse påtegningen (hensynet til frigivelser m.v.), idet man ikke kan nå at få en fejl berigtiget indenfor de frister, der er i ejendomshandlen.

Da fejlen således stammer fra Tinglysningsrettens fejlagtige påtegning skal der ikke betales yderligere afgift.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen er den 26. september 2018 kommet med følgende udtalelse:

”Skattestyrelsens bemærkning til sagen er, at det gøres Skatteankestyrelsen opmærksomme på at der er sket to anmeldelser. Den oprindelige tinglysning af skødet den 09.03.2018 og påtegningen den 30.04.2018.

Da der er sket to tinglysninger, udløser det også to gange fast grundafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1 og nr. 4”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren er den 1. oktober 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

”Der foreligger således en oprindelig fejl fra Tinglysningsretten og hvor man af hensyn til handlen er nød til at lave en ny påtegning (dette kunne ellers være ansvarspådragende).

Jeg drøfter nu med [virksomhed1] generelt, hvorvidt samtlige kontorer som standard skal indføje en erhvervelsesbestemmelse i alle skøder uanset om køber har boet i landet hele livet eller ej, blot for at undgå disse påtegninger.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 med senere ændringer frem til og med lov nr. 1548 af 19. december 2017.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, at der skal betales en afgift for andre tinglysninger end dem, der er omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a, 6b og 7.

For andre tinglysninger, som ikke er omfattet af tinglysningslovens §§ 4-6a, skal der betales en fast tinglysningsafgift på 1.660 kr., medmindre tinglysningerne er omfattet af § 8, jf. tinglysningslovens § 7, stk. 1.

I tinglysningslovens § 8 er der hjemmel til afgiftsfri tinglysning, herunder til afgiftsfri tinglysning af begæring om fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist, jf. tinglysningslovens § 8, stk. 3, nr. 3.

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at retten ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse hører under tinglysningsmyndighederne. Retten kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt Tinglysningsretten har begået en fejl i forbindelse med tinglysningen af skødet. Retten kan alene tage stilling til, hvorvidt der er beregnet korrekt tinglysningsafgift af den tinglysningsmæssige transaktion, der er foretaget. I denne sag udgør den foretagne tinglysningsmæssige transaktion tinglysning af en påtegning af adkomstdokument.

I den forbindelse bemærker retten, at tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, hvilket betyder, at pligten til at betale tinglysningsafgift indtræder på baggrund af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1.

Som sagen er oplyst, har Tinglysningsretten tinglyst skødet med frist til den 1. juni 2018, hvorefter klageren har tinglyst en påtegning om, at køberen af ejendommen tidligere havde haft bopæl i Danmark i et tidsrum af i alt fem år.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 19. juni 2015 (SKM2015.445.LSR), at en tinglysning af påtegning til skøde ikke er omfattet af de afgiftsfrie ekspeditioner i tinglysningslovens § 8, stk. 3. I den pågældende sag var der sket tinglysning med frist af et skøde, hvor der ikke var afgivet erklæring i henhold til lov om sommerhus og campering. Landsskatteretten traf afgørelse om, at der skulle betales tinglysningsafgift på 1.660 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 7 med den begrundelse, at tinglysningen ikke var omfattet af afgiftsfritagelsesreglen i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3, idet denne bestemmelse alene omfatter skødets endelige indførelse i tingbogen.

Retten finder derfor, at den tinglyste påtegning ikke er afgiftsfri i henhold til tinglysningslovens § 8, stk. 3, nr. 3.

På baggrund af ovenstående finder retten, at Skattestyrelsen med rette har opkrævet 1.660 kr. i tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2018.