Kendelse af 26-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022

Journalnr. 18-0006408

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret klagerens momstilsvar med 2.599 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017 som følge af en opgørelse af klagerens salgsmoms for elektricitet leveret fra klagerens solcelleanlæg til elselskabet mod vederlag i andet end penge, mod vederlag i penge og for elektricitet udtaget til privat brug. Den påklagede del af afgørelsen vedrører Skattestyrelsen opgørelse af klagerens salgsmoms (byttemoms) for elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge. Skattestyrelsen har opgjort byttemomsen til 5.217 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

Klageren blev med virkning fra den 1. juni 2013 registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], som er registreret med branchekoden 351100 “Produktion af elektricitet”. Virksomheden er afmeldt fra registrering den 28. februar 2018.

Landsskatteretten traf den 7. december 2017 afgørelse vedrørende klagerens momstilsvar for 2013. Landsskatteretten fastslog i afgørelsen bl.a., at en opgørelse af salgsmoms (byttemoms) for elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge, skal ske efter momslovens § 27, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1. Den talmæssige opgørelse blev herefter overladt til Skattestyrelsen (dengang SKAT).

Af afgørelsen fra 2017 følger det af Landsskatterettens bemærkninger til de faktiske forhold, at:

”Det fremgår, at klageren er tilmeldt nettoafregning, Gruppe 6, som indebærer, at der årligt udarbejdes en opgørelse over den mængde elektricitet, klageren har leveret til elselskabet, og den mængde elektricitet, han har modtaget fra elselskabet. Såfremt opgørelsen udviser et overskud, modtager klageren betaling for overskuddet i form af penge fra [virksomhed2].

Det lægges til grund som ubestridt, at solcelleanlægget ingen oplagringskapacitet har. Det indebærer, at den elektricitet, som solcelleanlægget producerer, enten leveres til elselskabet via elnettet eller anvendes direkte af klageren i den private husholdning.

[...]”

Skattestyrelsens afgørelse af 3. august 2018 henviser til Landsskatterettens afgørelse fra 2017.

Skattestyrelsen har opgjort den mængde elektricitet, som er produceret og anvendt samt den mængde elektricitet, som er købt retur fra elselskabet i perioden 2015-2017:

2015

2016

2017

Produceret el kWh

5.513

5.526

5.169

Leveret til elværk kWh

4.400

4.441

3.946

Eget forbrug kWh

1.113

1.085

1.223

El kWh købt retur

4.104

3.466

4.061

Skattestyrelsen har anvendt en gennemsnitspris på elektricitet leveret i årene 2015-2017 som grundlag for beregning af klagerens salgsmoms. For den elektricitet, der er købt retur fra elselskabet, har Skattestyrelsen opgjort salgsmomsen til 1.847 kr. for 2015, 1.594 kr. for 2016 og 1.776 kr. for 2017.

I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen anmodede Skattestyrelsen den 1. oktober 2018 om at få udsættelse i forhold til at indsende bemærkninger til klagen, idet Skattestyrelsen afventede et nyt styresignal på området.

Styresignalet, SKM2018.638.SKTST ”Moms – solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. – opgørelse af salgsmoms – momsregistrering - genoptagelse – styresignal.”, blev offentliggjort den 19. december 2018.

Skattestyrelsen har herefter fremsendt en udtalelse til klagesagen. Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen er enig med klager i, at for perioden fra den 1. juli 2015 til 31. december 2017, er klageren ikke betalingspligtig ved levering af elektricitet til elselskabet. Dette vedrører både salg af overskudsproduktion og den elektricitet, der byttes, jf. styresignalet SKM2018.638.SKTST. Skattestyrelsen har fastholdt sin afgørelse, for så vidt angår opgørelse af byttemoms for elektricitet leveret til elselskabet mod andet end vederlag i penge i perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2015.

Skattestyrelsen har opgjort den mængde elektricitet, som er produceret og anvendt samt den mængde elektricitet, som er købt retur fra elselskabet i henholdsvis første halvår af 2015 og andet halvår af 2015:

01.01- 01.07-

Periode 30.06 31.12

Produceret el kWh 2.979 2.534

Leveret til elværk kWh 2.3382.062

Eget forbrug kWh 685500

El kWh købt retur 2.472 1.632

Skattestyrelsen har ved beregning af den andel, der skal beregnes moms af, taget udgangspunkt i en gennemsnitspris på elektricitet leveret i 2015. Priserne er fundet på www.elpris.dk. For første halvår af 2015 udgjorde prisen 0,7391 kr. pr. kWh ekskl. afgifter og moms.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 3. august 2018 truffet afgørelse om, at klageren skal betale samlet 2.599 kr. yderligere i moms for årene 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen har foretaget en opgørelse af salgsmoms for elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge, salgsmoms for elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i penge og salgsmoms for elektricitet, der er udtaget til privat brug.

Den del af Skattestyrelsens afgørelse, der er påklaget, vedrører alene Skattestyrelsens opgørelse af klagerens salgsmoms (byttemoms) for elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge. Skattestyrelsen har opgjort byttemomsen til 5.217 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”[...]

  1. Opgørelse af salgsmoms for elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge

[...]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til Landsskatterettens afgørelse af den 7. december 2017 anses levering af elektricitet til elværket, som en levering mod vederlag, uagtet at du ikke har modtaget en kontant betaling herfor jf. momslovens § 4 og SKM2016.484.LSR. Dette skyldes, at denne levering er med til at nedsætte din private elregning.

Når du foretager en levering mod vederlag i andet end penge, svarer det til, at du leverer din el mod at elselskabet leverer el til dig. Med andre ord vil det sige, at I foretager jer en byttehandel. Når man foretager en byttehandel skal afgiftsgrundlaget gøres op til varens normalværdi, altså den værdi, som 3. mand ville skulle betale for den samme mængde el jf. Den juridiske vejledning 2017-2 D.A.8.1.1.10.2.

Af præmis 39 i forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 7. marts 2013 i sagen C-219/12, fremgår det;

”under disse omstændigheder vil beskatningsgrundlaget i overensstemmelse med artikel 11, punkt A, stk. 1, litra b, være ”købsprisen for goderne eller for tilsvarende goder eller i mangel af en købspris, kostprisen”.

Af SKM2016.484.LSR fremgår det ligeledes at:

”Klagerens levering af elektricitet til elselskabet medfører en nedsættelse af hans elregning, hvor nedsættelsen stammer fra en modregning af kWh leveret fra solcelleanlægget til elselskabet i kWh leveret fra elselskabet til klageren til husstandens private forbrug. Det er rettens opfattelse, at nedsættelsen af klagerens årlige elregning må betragtes som et vederlag for den elektricitet, som klageren leverer til elselskabet.”

For at foretage en beregning af den andel, du skal beregnes moms af, har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i en gennemsnitspris på el leveret årerne 2015 - 2017. Priserne er fundet på www.elpris.dk. Priserne på hjemmesiden er inklusiv alle afgifter og moms, og der kan derfor laves følgende gennemsnit pris i kroner pr. kWh.:

Periode 2015 2016 2017

  1. kvartal 2,29 2,30 2,31
  2. kvartal 2,27 2,29 2,23
  3. kvartal 2,24 2,27 2,22
  4. kvartal 2,292,322,26

Gennemsnit 2,27 2,30 2,26

Momsen udgør heraf 0,45 0,46 0,45

Gennemsnitsprisen anvendes herefter til at beregne den udgående moms vedrørende den mængde el, som du har leveret mod vederlag i andet end penge.

2015:

Der er leveret 4.104 kWh, hvoraf momsen kan beregnes til 4.104 * 0,45 kr. = 1.847 kr.

2016:

Der er leveret 3.466 kWh, hvoraf momsen kan beregnes til 3.466 * 0,46 kr. = 1.594 kr.

2017:

Der er leveret 3.946 kWh, hvoraf momsen kan beregnes til 3.946 * 0,45 kr. = 1.776 kr.

Skattestyrelsen har modtaget brev fra dig den 7. juni 2018. Af brevet fremgår det, at du mener, at momsgrundlaget skal opgøres til 0,60 kr. Pr. kwh, da du sælger din overskudsproduktion, hvilket er i overensstemmelse med modifikationen i den juridiske vejledning D.A.8.1.1.10.2.

Som beskrevet ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at afgiftsgrundlaget skal opgøres til varens normalværdi. Normalværdien er den værdi som 3. mand skal betale for samme mængde/vare. Skattestyrelsen er ikke af den opfattelse, at modifikationen i den juridiske vejledning D.A.8.1.1.10.2 kan anvendes, idet du ikke foretager salg mod vederlag i penge til andre end el-selskabet. Du sælger ikke tilsvarende el til den enkelte slutbruger. Derved har du ikke en sammenlignelig salgspris, som kan anvendes som momsgrundlag.

Der er ikke tidligere opgjort moms vedrørende byttehandel. I henhold til ovenstående forhøjer vi din moms vedrørende byttehandel i andet end penge som følger:

2015 med 1.847 kr.

2016 med 1.594 kr.

2017 med 1.776 kr.

[...]”

Skattestyrelsen har den 10. januar 2019 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”[...]

På baggrund af det nye styresignal, som den 19. december 2018 blev offentliggjort af Skattestyrelsen SKM2018.638.SKTST ”Moms – solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. – opgørelse af salgsmoms – momsregistrering - genoptagelse – styresignal. ” har Skattestyrelsen følgende bemærkninger til den fremsendte klage, hvorved det foreslås, at der gives delvis medhold til klager.

Af klagen fra [person1] fremgår hendes påstand:

Det er min påstand, at den afregningspris jeg modtager for salg af min el også skal anvendes i opgørelsen efter momslovens § 27, stk. 1, subsidiært at jeg ikke kan pålægges betalingspligten.”

Fra den 1. juli 2015 er der omvendt betalingspligt på levering af elektricitet til elselskabet. Dette vedrører både salg af overskudsproduktion samt den del som byttes. Ud fra det foreliggende styresignal SKM2018.638.SKTST er Skattestyrelsen enig i, at [person1] som ejer af solcelleanlægget, ikke kan pålægges betalingspligten for momsen fra og med den 1. juli 2015.

Vedrørende værdiansættelsen for den del der sælges før 1. juli 2015, er det [person1]s opfattelse, at der kan anvendes samme salgspris, som der anvendes ved salg af overskuds el, en pris på 0,60 kr. pr. kWh. [person1] henviser til den juridiske vejledning D.A.8.1.1.10.2.

Af styresignalet SKM2018.638.SKTST fremgår det, at ”ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte værdien af det, der tages i bytte, jf. momslovens § 27, stk. 1, jf. § 4, stk.1.

Dette område gennemgås, som [person1] også fremfører i Den juridiske vejledning 2018–2, D.A.8.1.1.10.2. Under eksemplerne står der, at ” Momsgrundlaget ved byttehandel er værdien af det, der tages i bytte, dvs. den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.” Hertil er Skattestyrelsen enig med [person1].

Det er [person1]s opfattelse at momsgrundlaget kan sættes til 0,60 kr. pr. kWh, svarende til den salgspris hun modtager for sin overskudsproduktion.
Skattestyrelsen er ikke enig heri. Det er vores opfattelse, at der foreligger en listepris fra elselskabet, som skal anvendes. Listeprisen er elselskabets almindelig pris, ved salg af el. Fra listeprisen skal dog fratrækkes afgifter, som egen producenterne er fritaget for.
Dette er i overensstemmelse med eksemplet omkring listepris, som er beskrevet i den juridiske vejledning 2018-2 A.D.9.1.1.10.2. Se nedenstående udsnit herfra:

Ad a) Listepris, når der er en sådan

I tilfælde, hvor mosterier ved levering af æblemost modtog æbler som hel eller delvis betaling for mosten (såkaldt “lønmost”), skulle der betales moms efter reglerne for byttehandel. Momsgrundlaget for mosteriets leverance var herefter virksomhedens almindelige pris ved salg af æblemost. Denne pris kunne ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler ville kunne købe varen for til videresalg. Se MNA1970, 294.

Der skal betales byttemoms for den del af el, som er oplagret på elselskabets net. Det vil sige den mængde el, som i første gang lægges på elselskabets net og som efterfølgende købes retur til brug i den private husholdning. Af styresignalet fremgår det, at momsgrundlaget ved byttehandler sættes til værdien af det der tages i bytte. Værdien skal ligeledes opgøres uden afgifter, som egen producenterne er fritaget for at betale i henhold til Nettoafregningsbekendtgørelsens § 1 samt Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Sekundært fremgår det af styresignalet, at der fra 1. juli 2015 er omvendt betalingspligt på levering af elektricitet til elselskabet. Det betyder dermed, at det ikke er ejeren af solcelleanlægget, som skal afregne moms af salg og byttemoms.

På baggrund heraf kan der laves følgende ændringer til den foreliggende momsopgørelse, som er lavet ved afgørelse fra Skattestyrelsen den 3. august 2018.

Grundet omvendt betalingspligt fra og med 1. juli 2015 skal der ikke afregnes byttemoms (leveret mod vederlag i andet end penge) eller salgsmoms i henholdsvis 2016 og 2017.
Den salgsmoms som skal fremgå af momsangivelsen for 2016 og 2017 er udtagningsmomsen, som Skattestyrelsen har beregnet ved afgørelse af 3. august 2018.

Vedrørende året 2015 skal der foretages en fordeling af salgsmomsen, idet ejer af solcelleanlægget skal medregne salgsmoms og byttemoms for perioden 1. januar – 30. juni 2015 jf. SKM2018.638.SKTST. Fra 1. juli 2015 er det aftager af ydelsen, såfremt denne er afgiftspligtig, som skal opkræve og afregne momsen jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 11.
Grundet det fremsendte styresignal kan der laves følgende opgørelse over salgs- og byttemoms fordelt for 2015.

01.01- 01.01- 01.07-

Periode 31.12 30.06 31.12

Produceret el kWh 5.513 2.979 2.534

Leveret til elværk kWh 4.4002.3382.062

Eget forbrug kWh 1.113685500

El kWh købt retur 4.104 2.472 1.632

For første halvår er der købt mere el retur, end der har været leveret til el-selskabet, hvorfor der ikke skal beregnes salgsmoms heraf.
Den del af el, som solcelleanlægget har produceret og lagt på nettet og efterfølgende løbende trukket tilbage 2.338 kWh, skal der beregnes byttemoms af.

På baggrund af styresignalet SKM2018.638.SKTST skal afgiftsgrundlaget opgøres til varens værdi. Værdien er uden de afgifter, som egen producenterne er fritaget for at betale i henhold til Nettoafregningsbekendtgørelsens § 1 samt Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

For at foretage en beregning af den andel, der skal beregnes moms af, har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i en gennemsnitspris på el leveret i år 2015. Priserne er fundet på www.elpris.dk.

Prisen i gennemsnit for første halvår 2015 udgør 0,7391 kr. pr. kWh. * Der er her taget udgangspunkt i prisen uden afgifter og moms. Se nedenstående skema.

Pris i øre pr. kWh ved 4.000 kWh

jan-15

feb-15

mar-15

apr-15

maj-15

jun-15

Elpris (forsyningspligt)

31,19

31,19

31,20

29,02

29,03

29,02

Abonnement

2,72

2,72

2,75

2,75

2,75

2,75

Nettarif lokal

20,30

20,31

20,06

20,30

20,28

20,30

Abonnement (net)

13,14

13,14

13,12

13,43

13,43

13,43

Reg. Transmission

0,30

0,31

0,48

0,48

0,48

0,48

Net- og systemtarif

7,10

7,10

7,10

7,10

7,10

7,10

PSO-tarif

21,10

21,10

21,10

21,40

21,40

21,40

21,25*

Samlet elpris ex moms

95,85

95,86

95,81

94,48

94,48

94,48

95,16*

Elafgift

87,80

87,80

87,80

87,80

87,80

87,80

Eldistributionsafgift

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

Elsparebidrag

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

CO2-afgift

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

Moms

45,91

45,91

45,90

45,57

45,57

45,57

Samlet elpris inkl. moms

229,56

229,57

229,51

227,86

227,85

227,86

*er beregnet som følger i øre pr. kWh:
Samlet elpris: (95,85 + 95,86 + 95,81 + 94,48 + 94,48)/6 = 95,16
PSO-tarif: (21,10 + 21,10 + 21,10 + 21,40 + 21,40 + 21,40)/6 =
21,25
Pris uden afgift 73,91
Moms heraf 18,48

Der er leveret 2.338 kWh, hvoraf momsen kan beregnes til 2.338 * 0,1848 kr. = 432 kr.

2015

Opgjort udtagningsmoms jf. afgørelse af 3/8 2018 punkt 3 200 kr.

Opgjort byttemoms jf. ovenstående 432 kr.

Indberettet moms i Skattestyrelsens systemer - 2.091 kr.

Nedsættelse af momstilsvar - 1.459 kr.

2016

Opgjort udtagningsmoms jf. afgørelse af 3/8 2018 punkt 3 193 kr.

Indberettet moms i Skattestyrelsens systemer - 1.933 kr.

Nedsættelse af momstilsvar - 1.740 kr.

2017

Opgjort udtagningsmoms jf. afgørelse af 3/8 2018 punkt 3 232 kr.

Indberettet moms i Skattestyrelsens systemer - 1.928 kr.

Nedsættelse af momstilsvar - 1.696 kr.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017 skal opgørelsen af byttemoms ske ud fra en afregningspris på 0,60 kr. pr. kWh, som er den pris klageren modtager ved salg af elektricitet (overskudsproduktion) fra sit solcelleanlæg til elselskabet, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at klageren ikke kan pålægges betalingspligt for byttemoms i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017.

Til støtte for sine påstande har klageren anført:

”[...]

Følgende fremgår om byttehandler i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit A.B.3.3.1.2:

"Ved byttehandel forstås salg af varer eller momspligtige ydelser, der leveres mod hel eller delvis betaling med andre varer eller ydelser.

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede virksomheder, er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begge parters momsregistreringsnumre påført fakturaen. Fakturaen skal ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholde oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Momsen af salgsprisen, henholdsvis købsprisen, for det, der er taget i bytte, skal fremgå af de respektive parters regnskaber og afgiftsangivelser."

Således er udgangspunktet at hver part i byttehandlen, når der er tale om momsregistrerede virksomheder, skal indberette og betale salgsmoms af den leverance de hver især har foretaget. Dette finder sit afsæt i, at det som hovedregel af sælgeren af momspligtige varer og ydelser, der er betalingspligtig for momsen af en leverance, jf. momslovens § 46, stk. 1.

Imidlertid er solcelleejerens leverance af elektricitet til elselskabet som klart udgangspunkt omfattet af omvendt betalingspligt. Den omvendte betalingspligt skal efter min opfattelse anvendes, selvom der er tale om en byttehandel. Den anden del af byttehandlen, nemlig elselskabets leverance af elektricitet til solcelleejeren, er derimod ikke omfattet af omvendt betalingspligt.

Dette er ensbetydende med, at elselskabet er betalingspligtig for momsen i begge led af byttehandlen, og det dermed ikke kan Skattestyrelsen ikke pålægge mig at være betalingspligtig for en moms i en sådan byttehandel.

Følgende fremgår af D.A.8.1.1.10.2 Momsgrundlaget ved byttehandel

"Ad a) Udgangspunkt: Værdien af det der tages i bytte

Momsgrundlaget for byttehandel skal fastsættes til værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA.

Ad b) Modifikation: Salgsprisen når varen også sælges

Momsgrundlaget er salgsprisen, når virksomheden sælger samme varer mod vederlag i penge. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd.

Se også sagerne C-153/12, Sani Treyd EOOD, C-19/12, Efir OOD og C-549/11, Orfey Balgaria EOOD.

Ad c) Modifikation: Indkøbspris- eller fremstillingspris når ingen af varerne sælges

Når der ikke er en normal salgspris for nogen af de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-33/93, Empire Stores Ltd.

Eksempler

Momsgrundlaget ved byttehandel er værdien af det, der tages i bytte, dvs. den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi), og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.

Der er en række eksempler fra retspraksis om opgørelse af momsgrundlaget ved byttehandel:

Listeprisen, når der er en sådan
Listepris som også angivet i regnskab
Annonceret pris
Pris mellem uafhængige parter
Ingen listepris så, indkøbsprisen med tillæg af forsendelsesomkostninger
Ikke nettobeløb som momsgrundlag
Værdien ifølge syns- og skønserklæring m.v.

Ad a) Listepris, når der er en sådan

I tilfælde, hvor mosterier ved levering af æblemost modtog æbler som hel eller delvis betaling for mosten (såkaldt "lønmost"), skulle der betales moms efter reglerne for byttehandel. Momsgrundlaget for mosteriets leverance var herefter virksomhedens almindelige pris ved salg af æblemost. Denne pris kunne ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler ville kunne købe varen for til videresalg. Se MNA1970, 294."

Da der på mit anlæg for 2015, 2016 og 2017 har været overskudsproduktion har jeg solgt el til en pris af 0,60 kr. pr. kWh, hvorfor der er en salgspris og som det fremgår af momsvejledningen skal en sådan benyttes.

Momsgrundlaget er salgsprisen, når virksomheden sælger samme varer mod vederlag i penge. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd.

Vedrørende Skattestyrelsens opgørelse over varens normalværdi, skal der gøres opmærksom de har opgjort det inkl. elafgift og moms og ikke alene på varens værdi, altså salg af el ecxl. elafgift og moms.

[...]”.

Klageren har den 8. marts 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”[...]

Skattestyrelsen af den opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i den listepris som selskabet anvender ved almindeligt salg af el, hvilket jeg ikke er enig i, da der på mit anlæg for 2015, 2016 og 2017 har været overskudsproduktion og min salgspris på el har været 0,60 kr. pr. kWh, hvorfor der er en salgspris og som det fremgår af momsvejledningen skal en sådan benyttes.

Momsgrundlaget er salgsprisen, når virksomheden sælger samme varer mod vederlag i penge. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Der er enighed mellem klageren og Skattestyrelsen om, at det for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2017 ikke er klageren, der skal afregne moms af salgs- og byttemoms, jf. SKM2018.368.SKTST.

Landsskatteretten er enig heri og kan tiltræde Skattestyrelsens udtalelse af 10. januar 2019 vedrørende denne periode. Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter i overensstemmelse hermed.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har anvendt en gennemsnitlig listepris på levering af elektricitet fra elnettet på 0,7392 kr. pr. kWh ekskl. afgifter og moms som afgiftsgrundlag for den byttemoms, klageren skal afregne for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2015.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Følgende fremgår af momslovens § 27, stk. 1:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.”

Momslovens § 27, stk. 1, implementerer momssystemdirektivet artikel 73 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a). Følgende fremgår af momssystemdirektivets artikel 73:

”Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.”

Ved styresignal af den 19. december 2018, offentliggjort i SKM2018.368.SKTST, udstedte Skatteministeriet nye retningslinjer vedrørende momsregistrering af små solcelleanlæg m.v. samt praksis for opgørelse af udtagningsmoms for disse anlæg.

Følgende fremgår af styresignalet vedrørende betaling af byttemoms:

”2. Der skal betales “byttemoms” af den elektricitet, der er leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge. Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte, jf. momslovens § 27, stk. 1, jf. § 4, stk. 1. Værdien er uden de afgifter, som egenproducenterne er fritaget for at betale.”

Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008, hvoraf fremgår, at afgiftsgrundlaget for byttehandler skal fastsættes efter de almindelige regler i momslovens § 27. Det fremgår hertil:

”[...]

Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte. Efter EF-Domstolens praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en konkret værdi, og ved byttehandel er momsgrundlaget værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier. [...]”

EU-Domstolen har i sagen C-230/87 (Naturally Yours Cosmetics Ltd.) fastslået, at når en virksomhed sælger samme varer mod vederlag i penge, udgør afgiftsgrundlaget salgsprisen. Sælger virksomheden varen til en lavere pris mod en modydelse, er værdien af modydelsen den forskel, der er mellem den pris, som faktisk betales for varen og varens normale salgspris. Afgiftsgrundlaget udgør herefter summen af vederlaget i penge og værdien af modydelsen og svarer således til virksomhedens normale salgspris, jf. præmis 17-18.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens levering af elektricitet fra solcelleanlægget til elselskabet medfører en nedsættelse af klagerens elregning, idet der sker en modregning af kWh leveret fra solcelleanlægget til elselskabet i kWh leveret fra elselskabet til klagerens husstand, jf. også SKM2016.484.LSR.

I første halvår af 2015 har klageren leveret 2.338 kWh til elselskabet. Klageren har efterfølgende, i første halvår af 2015, fået leveret tilsvarende 2.338 kWh fra elselskabet til forbrug i klagerens husstand.

Landsskatteretten finder, at det er værdien af disse kWh, der udgør afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1. Værdien udgør herefter elselskabets faktiske salgspris, som enhver anden forbruger skal betale for en tilsvarende levering af elektricitet fra elselskabet, jf. præmis 17-18 i C230/87 (Naturally Yours Cosmetics Ltd.).

Landsskatteretten bemærker, at prisen på elektricitet varierer løbende, hvorfor der ikke kan findes en fast salgspris for første halvår af 2015.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har fastsat afgiftsgrundlaget til den gennemsnitlige elpris for første halvår af 2015. Klageren skal herefter svare byttemoms af 2.338 kWh for første halvår af 2015, i alt 432 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse af 3. august 2018 i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse af 10. januar 2019.