Kendelse af 20-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig, fordi den samlede beløbsmæssige forhøjelse af klagerens kapitalindkomst i SKATs afgørelse er 463 kr. højere end i SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen.

Indkomståret 2014

Kapitalindkomst

SKAT har ansat renteindtægter på 47.778 kr. (i varslingen er medtaget renteindtægter på 47.747 kr.)

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ansat gevinst på investeringsbeviser på 69.268 kr. (i varslingen er medtaget gevinst på investeringsbeviser på 69.272 kr.)

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ansat udbytteindtægter på 28.348 kr. (i varslingen er medtaget udbytteindtægter på 28.109 kr.)

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2016

Kapitalindkomst

SKAT har ansat renteindtægter på 55.033 kr. (i varslingen er medtaget renteindtægter på 55.012 kr.)

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ansat gevinst på investeringsbeviser på 84.067 kr. (i varslingen er medtaget gevinst på investeringsbeviser på 83.846 kr.)

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ansat udbytteindtægter på 32.947 kr. (i varslingen er medtaget udbytteindtægter på 32.993 kr.)

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling, at klageren i perioden fra 1990 til 4. april 2013 var udrejst til USA.

I september 2016 købte SKAT en række oplysninger vedrørende danskeres ejerskab af offshore selskaber. Oplysninger stammede fra en anonym kilde. Ved en gennemgang af oplysningerne konstaterede SKAT, at klageren var tildelt ”Power of Attorney” over selskabet [virksomhed1]. beliggende i Panama. Den 21. september 2017 rettede SKAT på baggrund heraf henvendelse til klageren.

Klagerens rådgiver sendte herefter den 3. november 2017 SKAT oplysninger og materiale i form årlige oversigter (”Overview of your PMA account”) og årsopgørelser (”Brokerage account statement”) fra [finans1], der viser, at klageren i indkomstårene 2013 – 2016 havde en ”Portfolio Management Account Package” hos [finans1], USA, bestående af følgende:

- 40.000.00000 [...] ST VAR PURP 4, Cusip: [...]

- 60.000.00000 [...] ST PUB WKS BRD LSE, Cusip: [...]

- 42.922.37400 [fond1].

Ved brev af 24. april 2018 varslede SKAT en ændring af klagerens skattemæssige indkomst for indkomstårene 2014 -2016. I forslaget er blandt andet anført:

”Vi foreslår at ændre din skat

SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2014- 2016. Resultatet er, at vi foreslår at ændre din indkomst med nedenstående beløb.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs forslag til ændringer:

2014

2015

2016

(...)”

Klagerens renteindtægter i 2014 og 2016 er i bilag 1 til SKATs forslag til afgørelse udspecificeret således:

Klagerens avancer på investeringsbeviser er i bilag 1 udspecificeret således:

Modtaget udbytte i 2014 og 2016 er i bilag 1 udspecificeret således:

Klageren har i forbindelse med skattesagen udarbejdet ”årlige opgørelser” for årene 2003-2017. Klageren sendte disse ”årlige opgørelser” til SKAT den 5. maj 2018. Klageren har i de ”årlige oplysninger” anført tal for:

For hver enkelt indtægt på de ”årlige oplysninger” har klageren angivet den benyttede valutakurs ved omregning fra dollars til danske kroner samt fremsendt dokumentation for kurserne. Sammen med de årlige oplysninger genfremsendte klageren det materiale fra [finans1], som klagerens rådgiver allerede havde sendt til SKAT den 3. november 2017.

Klageren har i de ”årlige oplysninger” oplyst følgende om sine renteindtægter i 2014 og 2016:

Klageren har i de ”årlige oplysninger” oplyst følgende om værdien af investeringsbeviserne ultimo 2013, 2014, 2015 og 2016:

Klageren har i de ”årlige oplysninger” oplyst følgende om modtaget udbytte i 2014 og 2016:

Klageren sendte sammen med de ”årlige oplysninger” erklæringer til SKAT om ovennævnte konti, som var en del af klagerens PMA Package hos [finans1], og om obligationerne og investeringsbeviserne i depotet hos [finans1]

En sammenstilling af tallene i SKATs varsling af 26. april 2018 sammenholdt med tallene i SKATs afgørelse af 13. juni 2018 viser følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 13. juni 2018 forhøjet klagerens kapitalindkomst med 145.394 kr. i indkomståret 2014 og med 172.047 kr. i indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Vi har ændret din skat

SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for perioden 2013 til 2016. Resultatet er, at vi ændrer din kapitalindkomst med i alt 402.372 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2014-2016 således:

2014

2015

2016

1. Renteindtægter

Baggrund for opstart af sagen

SKAT købte i september 2016 en række oplysninger vedrørende danskeres ejerskab af offshore sel-skaber. Oplysninger stammede fra en anonym kilde der lækkede 11,5 mio. dokumenter fra [virksomhed2] til [avis1] og derefter til International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ).

Der var tale om en række selskabsretlige oplysninger. Ved en gennemgang af disse oplysninger, har vi konstateret, at du var tildelt ”Power of Attomey” over selskabet [virksomhed1]. beliggende i Panama. Det er på den baggrund, at SKAT retter henvendelse til dig den 21. september 2017.

SKAT modtager den 3. november 2017 en skrivelse fra [virksomhed3] der oplyser, at de er indtrådt som din rådgiver. (...)

Udenlandsk konto

Din rådgiver oplyser i skrivelse af 3. november 2017, at du har en konto ved [finans1]. Rådgiver oplyser følgende:

”Ad SKATs forespørgsel pkt. 10 a) og b) – Oplysninger om personlige konti/depoter i udladet

Vedlagt er oplysninger om [person1]s konto hos [finans1] (bilag 2). [person1] har ikke øvrige konti i udlandet.

(...)”

Du har kontonummer: [...19] ved [finans1] med tilhørende værdipapirdepot [...53]. Vi har fra din rådgiver modtaget ”Overview of your PMA account” (oversigt over PMA konto) og ”Brokerage account statement” (Mægler kontoudskrift) for perioden 2013 til 2016. Oversigten viser aktiviteter på din konto ved [finans1].

Af ”Portfolio detail” fremgår, at du bl.a. har haft følgende obligationer (Taxable municipal bands):

[...] ST VAR PURP 4, Cusip: [...]

[...] ST PUB WKS BRD LSE, Cusip: [...]

Af ”Brokerage account statement” for depot [...53], ”Portfolio summary” fremgår, at dine aktiver i porteføljen har genereret følgende afkast i perioden 2014 til 2016:

2014

Fixed income securities7.800 USD

2015

Fixed income securities7.800 USD

2016

Fixed income securities7.800 USD

Af dine indsendte ”Årlige oplysninger” for Brokerage account [...53] fremgår, at du i perioden 2014 til 2016 har en årlig renteindtægt på USD 7.800.

Af dine indsendte ”Årlige oplysninger” for Savings/opsparingskonto [...47] fremgår, at du har følgende renteindtægter:

Du har vedlagt et bilag fra din [finans1]s konto, der dokumenterer renteindtægten.

Du har ikke på din selvangivelse oplyst om udenlandsk indkomst for perioden 2014 til 2016.

1.2. Dine bemærkninger

Vi har den 3. maj 2018 modtaget en række dokumenter fra dig vedrørende dine konti ved [finans1] for perioden 2013 til 2017.

Du har blandt andet indsendt erklæring V og erklæring K på dine konti ved [finans1] samt ”Årlige oplysninger” for hver enkelt konto for perioden 2013 til 2017.

1.3. Retsregler og praksis

Personer der har fast bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1. m. 1. Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet. Fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den kommer her fra landet eller fra udlandet jf. statsskattelovens § 4.

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter danske regler. Du kan læse mere om reglerne i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.2.1 – Opgørelse af udenlandsk indkomst.

Statsskattelovens § 4, litra e fastslår, at renter er skattepligtige, hvad enten de hidrører herfra landet eller udlandet.

Renteindtægter beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, m. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at der ikke kan afsendes varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, finder overenskomsten anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller begge de kontraherede stater, jf. artikel 1. Det fremgår ligeledes af overenskomstens artikel 11, at bopælslandet har beskatningsretten til ren­ ter. Alle dobbeltbeskatningsoverenskomster som Danmark har indgået kan findes på skatteministeriets hjemmeside http://www.skm.dk/love/intemationalt/dobbeltbeskatningsoverenskomster.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har fra den 4. april 2013 haft fast bopæl i Danmark, og bliver fra denne dato anset som fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1, nr. 1. Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet. Fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den kommer her fra landet eller fra udlandet jf. statsskattelovens § 4.

Din udenlandske indkomst skal opgøres efter danske regler. Du kan læse mere om reglerne i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F. 2.1 – Opgørelse af udenlandsk indkomst.

Det kan ud fra de indsendte ”Overview of your PMA account” konstateres, at du har haft værdipapirer i udenlandsk depot. Vi har vurderet, at [...] State Various Purpose 4 og [...] State Public Wks board er obligationer. Vi har lagt vægt på bankens klassifikation, ydermere, at du modtager en fast løbende rente og at der er angivet en udløbsdato på begge.

Det kan ud fra de indsendte bilag, herunder ”Brokerage account statement” for depot [...53], ”Portfolio detail” konstateres, at dine obligationer har genereret en renteindtægt. Din rådgiver har oplyst, at kontoen ved [finans1] tilhører dig.

Du har ikke på din selvangivelse for 2014, 2015 og 2016 oplyst om udenlandske kapitalindkomst.

Til opgørelse af renteindtægter m.v. benyttes nationalbankens dagskurs for pågældende dato. Dagskursen kan findes på http://www.nationalbanken.d.k/da/statistik/valutakurs/Sider/Default.aspx.

Skatteansættelsen sker i henhold til den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, idet du ikke anses for omfattet af den forkortede ligningsfrist, da du modtager indkomster fra udlandet, jf. § 2, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Du anses således ikke for at have enkle økonomiske forhold, idet du modtager indkomster fra udlandet, jf.§ 1, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk.1, litra e, er renter skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller udlandet.

Renteindtægter beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 11 tildeles bopælslandet beskatningsretten. Du har fra den 4. april 2013 haft fast bopæl her i landet, Danmark tildeles på den baggrund retten til beskatning af dine renteindtægter fra USA.

Ud fra de foreliggende oplysninger, er der ikke betalt skat af renteindtægterne i udlandet.

Vi har den 3. maj 2018 modtaget en række dokumenter fra dig vedrørende dine konti ved [finans1]. Du har udarbejdet ”Årlige oplysninger” samt indsendt dokumentation for dine renteindtægter for hver enkelt konto. Vi har ud fra dine ”Årlige oplysninger” opgjorte dine renteindtægter som følgende:

2014

2015

2016

For yderligere specifikation se bilag 1, afsnit 1.

2. Investeringsbevis

2.1 De faktiske forhold

Indledningsvis henvises til afsnit 1.1.

Du har i dit værdipapirdepot for perioden 2014 til 2016 haft følgende værdipapir:

[fond1].

Værdipapiret fremgår af ”Brokerage account statement” som ”Mutual funds”.

Af dine indsendte ”Årlige oplysninger” vedrørende depot [...53] fremgår, at dit investeringsbevis i [fond1] havde følgende ultimoværdier for de enkelte indkomstår:

Du har vedlagt et bilag fra dit depot [...53] – ”Brokerage Account Statement”, der dokumenterer de angivne værdier.

Du har ikke på din selvangivelse oplyst om gevinst eller tab på dine investeringsbeviser i udenlandsk depot for 2014, 2015 og 2016.

Af afsnit 1.4 fremgik, at vi anså dig for fuld skattepligtig til Danmark i perioden 2014 til 2016 og dermed skattepligtig af dine gevinster på investeringsbeviser. Ydermere, at du er omfattet af den almindelige forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

2.2 Dine bemærkninger

Der henvises til afsnit 1.2.

2.3. Retsregler og praksis

Aktieavancebeskatningslovens § 19 stk. 1 fastslår, at gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Investeringsbeviser er et værdipapir der udstedes af investeringsforeninger og af investeringsselskaber. Hvad der forstås ved et investeringsselskab fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2. Du kan læse mere om reglerne i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.D.1.1.10.2 – Investeringsselskaber.

Efter aktieavancebeskatningslovens§ 23 stk. 7 skal lagerprincippet finde anvendelse ved opgørelsen af gevinst og tab. Således beskattes både realiserede og urealiserede gevinster og tab på investeringsbeviser. Den urealiserede gevinst/tab opgøres som forskellen mellem kursværdien af investeringsbeviserne primo og ultimo året.

Fradrag på tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 er betinget af, at det tabsgivende investeringsbevis oplyses til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1. SKAT skal oplyses om investeringsbevisernes identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum inden udløb af selvangivelsesfristen for det år, hvori investeringsbeviserne er købt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 3, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvor oplysning om investeringsbeviserne indgår i erklæring i overensstemmelse med skattekontrollovens§ 11 B. Efter skattekontrollovens§ 11 B, stk. 4, skal der indsendes en oversigt over eventuelle investeringsbeviser ved indtræden i skattepligt til Danmark.

Nægtelse af fradrag for tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 A har virkning for tab konstateret efter den 1. januar 2015 og skal ske efter et bruttoprincip. Dette medfører, at der skal ske beskatning af gevinst i de år, hvor værdipapiret udløser en gevinst, selv om der ikke gives fradrag for tab i de år, hvor værdipapiret udløser et tab.

Personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 5 fastslår, at gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens§ 19 beskattes som kapitalindkomst.

Retspraksis:

TfS 2017, 689 Hvor en hollandsk statsborger, der i en periode havde boet og arbejdet i Danmark blev nægtet fradrag for aktietab. Fristen for indsendelse af oplysninger om sit ejerskab af værdipapirerne var udløbet. Landsskatteretten lagde særligt vægt på forarbejderne hvoraf fremgår ”Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre fradragsret for eventuelle tab...”. SKAT var ikke i besiddelse af de påkrævede oplysninger efter aktieavancebeskatningslovens § 14, og der kunne på den baggrund ikke godkendes fradrag for aktietab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

2.4SKATs bemærkninger og begrundelse

Værdipapiret i [fond1], vurderes af SKAT til at være investeringsbeviser i investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2. Vi har i klassifikationen lagt vægt på bankens vurdering, ydermere at fremgår [fond1] investerer i en diversificeret portefølje af obligationer og aktier.3

Investeringsbeviser er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2. Det betyder, at gevinst og tab på disse beviser er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 sammenholdt med aktieavancebeskatningslovens § 19. Indkomsten skal beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Værdiudviklingen af investeringsbeviser skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind­ komst jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 stk. 1. Værdiudviklingen er forskellen mellem kurs­ værdien af dine investeringsforeningsbeviser ved udgangen og begyndelsen af året i henhold til aktieavancebeskatningslovens§ 23, stk. 7.

SKAT har modtaget depotoversigter fra din konto ved [finans1] hvoraf værdiudviklingen for perioden 2013 til 2016 fremgår. Af depotoversigten fremgår værdipapiret som et investeringsbevis i investeringsselskab – ”Mutual funds”. Du har indsendt ”Årlige opgørelser” for depotnummer [...83], hvoraf værdien ligeledes fremgår.

Vi har opgjort gevinst og tab på handel med investeringsbeviser ud fra dine ”Årlige oplysninger” vedrørende depot [...83]. Vi har således lagt dine benyttede kurser til grund for beregningen.

Der har i 2014 og 2016 været en skattepligtig gevinst på dine investeringsbeviser.

2014

Gevinst på handel med investeringsbeviser 69.268 kr.

2015

Gevinst på handel med investeringsbeviser -16.972 kr.

2016

Gevinst på handel med investeringsbeviser 84.067 kr.

For yderligere specifikation se bilag 1, afsnit 2.

Gevinsterne indgår i den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningslovens§ 19, stk. 1.

Der gives ikke fradrag på tab for indkomståret 2015. Fradrag på tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 er betinget af, at det tabsgivende investeringsbevis oplyses til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens§ 4, stk. 1, nr. 1, i henhold til aktieavancebeskatningslovens§ 19 A, stk. 1 og 3.

Du har ikke indsendt oplysninger om dine investeringsbeviser, herunder identitet, antal, anskaffelsessum m.v. Se hertil landsskatterettens afgørelse i TfS 2017, 689 hvor skatteyder nægtes fradrag på aktietab, fordi skatteyder ikke havde oplyst om sit ejerskab af værdipapirer i udlandet under afsnit 2.3.

Nægtelse af fradrag på tab sker efter et bruttoprincip. Dette indebærer, at der sker beskatning af gevinster på handel med investeringsbeviser i 2014 og 2016. Ydermere, at der ikke gives fradrag for konstaterede tab for 2015. Du kan læse mere om reglerne i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.4.3

- Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab.

3.1De faktiske forhold

Indledningsvist henvises til afsnit 1.1.

Du har haft et investeringsbevis i dit depot ved [finans1]. I henhold til ”Brokerage account statement” har dette investeringsbevis genereret et afkast – ”Estimated annual income”.

Af dine indsendte ”Årlige oplysninger” vedrørende depotnummer [...53] fremgår under ”Årets tilskrevne udbytte” følgende udbyttebetalinger for de enkelte indkomstår:

201428.348 kr.

201531.630 kr.

201632.947 kr.

Du har vedlagt et bilag fra dit depot [...53] – ”Brokerage Account Statement”, ”Income summary” der dokumenterer de angivne værdier.

Af afsnit 1.4 fremgik, at vi anså dig for fuld skattepligtig til Danmark i perioden 2014 til 2016 og dermed skattepligtig af dine gevinster på investeringsbeviser. Ydermere, at du er omfattet af den almindelige forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

3.2Dine bemærkninger

Der henvises til afsnit 1.2.

3.3 Retsregler og praksis

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 omfatter udbyttebegrebet enhver form for udlodning, som tilgår en aktionær alene som følge at den pågældende aktionærstatus.

Det modtagne udbytte på investeringsbeviserne skal medregnes kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, da udbytter vedrørende værdipapir, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 (investeringsbeviser), ikke er aktieudbytte, jf. personskattelovens § 4a, stk. 2.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 10, stk. 1, tildeles beskatningsretten den kontraherende stat, hvor personen er hjemmehørende.

3.4SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har i perioden 2014 til 2016 modtaget udbytte fra dit investeringsbeviser i [fond1].

Ved udbytte forstås alt hvad selskaberne har udloddet til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Udbytte af aktier indgår i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og beskattes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. I nr. 4.

Du har siden den 4. april 2013 haft fast bopæl i Danmark og anses på den baggrund som hjemmehø­ rende i Danmark. Retten til beskatning af udbytte tilfalder således Danmark, i henhold til artikel 10 af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Du har af din revisor fået oplyst, at en indkomst på mindre end USD 20.000 ikke skal selvangives i USA, det formodes på den baggrund at der ikke er svaret skat heraf. At det modtagne materiale fremgår ikke, at der er betalt skat af udbytte modtaget fra USA. Der foretages på denne baggrund ikke lempelse i indkomstskatten.

SKAT har modtaget ”Brokerage account statement” fra dit depot ved [finans1] hvoraf den samlede årlige udbyttebetaling fremgår. Vi har ligeledes modtaget ”Årlige oplysninger” vedrørende dit depotnummer [...53] hvoraf dit modtagne udbytte fremgår.

Vi har opgjort dine skattepligtige udbytter på baggrund af dine indsendte ”Årlige oplysninger”, ”Årets tilskrevne udbytte” som følgende:

2014

Udbytte fra [fond1] 28.348 kr.

2015

Udbytte fra [fond1] 31.630 kr.

2016

Udbytte fra [fond1] 32.947 kr.

For yderligere specifikation se bilag 1, afsnit 3.

Du har mulighed for at regulere afskrivninger

Når vi har ændret din indkomst, har du mulighed for at regulere dine af- og nedskrivninger. Regler­ ne om det står i Skatterådets bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v. På den måde kan du helt eller delvist udligne den skattemæssige effekt af en ændring af indkomsten.

Eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne

Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Vurderingen af et eventuelt strafansvar kan vi ikke afgøre i vores afdeling.

Vi sender derfor sagen til SKATs straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den, og din frist for at klage over vores afgørelse er udløbet.

SKATs straffesagsenhed kontakter dig, når de har vurderet, om du kan have overtrådt nogle af be­ stemmelserne i skatte- og afgiftslovene.

Love og regler

Du kan finde de love og regler, vi henviser til, på skat.dk/skattelove. Du kan finde Den juridiske vejledning på skat.dk/juridiskvejledning.

(...)”

SKAT har den 19. oktober 2018 afgivet følgende udtalelse:

”(...)

Agterskrivelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger modtaget den 3. november 2017 fra rådgiver, [person2], vedrørende den private konto ved [finans1]. Agterskrivelsen vedrører alene kontoen ved [finans1] for indkomstårene 2014 til 2016.

(...)

13. juni 2018 sender SKAT sin afgørelse til [person1] og rådgiver. Vi har i forbindelse med afgørelsen benyttet opgørelserne over renteindtægterne, gevinst og tab på handel med investeringsbeviser samt modtagne udbytter udarbejdet og indsendt af [person1].

Udfaldet af at benytte [person1]s opgørelser var, at renteindtægten for 2014 steg med 31 kr. Gevinst og tab på handel med investeringsbeviser faldt med 4 kr. Modtaget udbytte steg med 239 kr. Dette medførte samlet en forhøjelse på 266 kr. for 2014.

Det bemærkes i forbindelse hermed, at forskellen mellem den samlede kapitalindkomst, der er angivet i agterskrivelsen og den, der er angivet i afgørelsen, for indkomståret 2015 er 0 kr. For indkomståret 2016 er der tale om en forhøjelse på 197 kr.

(...)

Af Skattestyrelsen agterskrivelse af 26. april 2018 side 9 fremgår følgende:

”Hvis du er enig

Er du enig i forslaget, behøver du ikke gøre noget. Efter fristen den 22. maj 2018 sender vi en afgørelse, der svarer til forslaget.

Hvis du ikke er enig

Er du ikke enig i forslaget, beder vi dig komme med dine bemærkninger senest den 22. maj 2018.”

[person1] har således haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til sagsfrem­ stillingen, herunder de faktiske forhold.

Hverken [person1] eller rådgiver har benyttet sig af muligheden herfor, og der har således ikke været fremsendt indsigelser vedrørende de faktiske forhold, skattepligten eller beskatningsgrundlaget – hvilket i øvrigt heller ikke er sket i forbindelse med klagen.

[person1] har i samråd med rådgiver den 3. november 2017 indsendt de kontoudtog og tilvejebragt de oplysninger, der danner grundlag for sagens faktiske forhold.

[person1] har den 5. maj 2018 indsendt specificerede opgørelser over indtægter på [finans1] kontoen, herunder renteindtægter, gevinst på handel med investeringsbeviser og modtaget udbytte. SKAT har lagt de indsendte opgørelser til grund for afgørelsen.

[person1] er således ikke blot blevet hørt - men har udarbejdet de opgørelser, der danner baggrund for afgørelsen.

[person1] har således ikke blot haft mulighed for at forholde sig til de oplysninger, der danner grundlag for afgørelsen – men har tillige gjort det.

Differencen i kapitalindkomst mellem agterskrivelse og afgørelse opstår ikke på baggrund af ændring i beskatningsgrundlaget, men på baggrund af oplysninger indsendt af [person1], samt korrektioner af de enkelte indtægter, herunder valutakorrektioner. Det skal i den henseende påpeges, at der for de enkelte indtægter sker både forhøjelser og nedsættelser. Ydermere at for­ skellen mellem agterskrivelse og afgørelse foretages på baggrund af [person1]s udarbejdede opgørelser og dermed på skatteyders initiativ.

Fornyet høring

Rådgiver anfører i klagen, at der burde være foretaget fornyet høring på baggrund af materialet modtaget den 5. maj 2018.

Af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.1 Varslingsfristen fremgår, at:

”Hvis Skatteforvaltningen efter udsendelse af det første forslag finder ud af, at ansættelsen skal have et andet indhold eller omfang end først varslet, kan Skatteforvaltningen altid inden for varslingsfristens udløb udsende et nyt forslag.

[... ]

Det er dog ikke nødvendigt at udsende et nyt forslag, hvis det nye forslag indeholder en mindre forhøjelse end først varslet. Normalt vil det i disse tilfælde være tilstrækkeligt at indarbejde borgerens kommentarer i afgørelsen.”

Som allerede nævnt, er der ikke foretaget ændringer i beskatningsgrundlaget eller fremkommet nye oplysninger i perioden mellem agterskrivelsen og afgørelsen. Der er alene tale om justeringer af de pågældende indtægter, herunder valutakorrektioner. Ændringerne har den følge, at der for indkomståret 2014 foretages en forhøjelse på 266 kr., mens der indkomståret 2016 foretages en forhøjelse på 197 kr.

Det er således de samme faktiske forhold, de samme retsregler og det samme resultat i forhold til skattepligten, der gør sig gældende i både agterskrivelsen og afgørelsen. Afgørelsen vurderes på den baggrund ikke at have et andet indhold eller omfang end varslet. Det er væsentligt at påpege, at den talmæssige ændring i afgørelsen i forhold til agterskrivelse alene er en imødekommelse af [person1] indsendte opgørelser og dermed også påstand.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsen vurdering, at det i dette konkrete tilfælde ikke var nødvendigt at foretage en fornyet høring, da afgørelsen alene indeholder en mindre forhøjelse, der må anses for uvæsentlig i forhold til den samlede ansættelse.

Når der ydermere henses til, at alle sagens oplysninger stammer fra [person1] og råd­ giver selv, er det Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyder har haft mulighed for at forhold sig til alle sagens oplysninger og faktiske forhold.

Vedrørende spørgsmålet om eventuel ugyldighed er det, ud fra en væsentlighedsbetragtning og det faktum, at ændringerne er sket på baggrund af oplysninger indsendt af [person1], Skattestyrelsens opfattelse, at den manglende høring konkret ikke kan medføre ugyldighed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse om ansættelserne for 2014 og 2016 er ugyldige i det omfang, ansættelsen af klagerens skattemæssige indkomst for årene er højere end varslet i SKATs forslag til afgørelse af 26. april 2018.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

SKATs ansættelse er foretaget med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT er i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20 forpligtiget til at foretage en høring – agterskrivelse - førend SKAT kan træffe en afgørelse.

SKAT har varslet – foretaget høring – ved agterskrivelse af 26. april 2018.

SKATs kendelse af 13. juni 2014 går videre en varslet i agterskrivelse af 26. april 2018, hvorfor SKAT skulle have foretaget fornyet høring, forinden SKAT kunne træffe afgørelse.

SKAT har ikke foretaget fornyet høring forinden kendelse af 13. juni 2018, hvorfor kendelse af 13. juni 2018 er ugyldig for så vidt angår ansættelse af indkomst der går videre end varslet.

Dette fremgår tillige positivt af SKATs Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.1. Varslingsfristen

Reglen

Skatteforvaltningen skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Se SFL § 26, stk. 1, 1. pkt.

(...)

Fornyet varsling

Hvis Skatteforvaltningen efter udsendelse af det første forslag finder ud af, at ansættelsen skal have et andet indhold eller omfang end først varslet, kan Skatteforvaltningen altid inden for varslingsfristens udløb udsende et nyt forslag.

Det er vigtigt, at der i et sådant tilfælde udsendes et nyt forslag, da den senere ansættelse forudsætter, at der er varslet en tilsvarende ansættelse. Forslaget og den senere ansættelse skal være identiske. Hvis der udsendes et nyt forslag, skal det fremgå, om forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, eller om forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres. Dette er begrundet i hensynet til at forhindre usikkerhed om, hvad forslaget helt nøjagtigt omfatter.

Det er dog ikke nødvendigt at udsende et nyt forslag, hvis det nye forslag indeholder en mindre forhøjelse end først varslet. Normalt vil det i disse tilfælde være tilstrækkeligt at indarbejde borgerens kommentarer i afgørelsen.

Skatteforvaltningen har kun undtagelsesvis ret til at udsende et nyt forslag efter varslingsfristens udløb. Højesteret har fastslået, at der kunne ske varsling med et forslag nr. 2 efter varslingsfristen, da forslaget ikke udvidede beskatningen i forhold til beskatningen efter det første forslag. Det første forslag var sket rettidigt inden for varslingsfristen. Forskellen mellem de to forslag bestod i, at den skatteretlige vurdering af beskatningen var ændret fra udbyttebeskatning til gavebeskatning. Se SKM2001.498.HR.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at der på samme måde kan sendes forslag efter varslingsfristen, hvis det første forslag er rettidigt, og det andet forslag medfører en mindre ændring end det første forslag. I sådanne tilfælde vil det dog ikke være nødvendigt at udsende et nyt forslag. I stedet kan de indsigelser, der giver anledning til en mindre forhøjelse end først antaget, indarbejdes i afgørelsen.

Skatteforvaltningen har endelig ret til at udsende et nyt forslag efter varslingsfristens udløb, hvis det første rettidige forslag indeholder åbenbare fejl. Østre Landsret har fastslået, at et forslag er rettidig, selvom det er fremsendt efter udløbet af varslingsfristen. Der blev henvist til, at det første rettidige forslag indeholdt en fortegnsfejl, således at ansættelsen fejlagtigt blev nedsat i stedet for forhøjet. Der var tale om en åbenbar fejlskrift. Se SKM2006.677.HR, der

dog kun vedrørte partshøring, begrundelsen fremgår af den tidligere afgørelse SKM2005.122.ØLR.

(...)”

Ved brev af 5. november 2018 har repræsentanten fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 19. oktober 2018:

”(...)

[virksomhed4] bemærkninger

(...)

Vi er ikke enige i Skattestyrelsens udtalelse, og vi skal fremhæve, at [person1] ikke har udarbejdet de opgørelser, der danner baggrund for afgørelsen.

Ændringen fra agterskrivelse til kendelse er ikke på skatteyders initiativ, hvilket Skattestyrelsen på ingen måde angiver i afgørelsen af 5. maj 2018.

Skattestyrelsen skriver positivt på side 9 i afgørelse af 13. juni 2018:

’’Af afsnit 1.4 fremgik, at vi anså dig for fuld skattepligtig til Danmark o perioden 2014 til 2016 og dermed skattepligtig af dine gevinster på investeringsbeviser. Ydermere, at du er omfattet af den almindelige forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.”

Med Skattestyrelsens henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, fremgår det med al tydelighed, at Skattestyrelsens udtalelse om, at udarbejdede opgørelse er på skatteyders initiativ er et ubehjælpsomt forsøg på at redde afgørelsen fra at kendes ugyldig, da henvisningen til skatteforvaltningslovens § 26 – og dermed ligning inden for ordinær frist – på ingen måde kan have støtte i oplysninger, der er fremsendt senere end 1. maj i det 4. indkomstår.

Såfremt Skattestyrelsens udtalelse skulle kunne tillægges vægt, skulle Skattestyrelsens afgørelse have været begrundet med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27, og det er der intet formelt grundlag for.

Fornyet varsling er et lovkrav

Med henvisningen til Den Juridiske Vejledning 2018, afsnit A.A.8.2.1.1.1 om varslingsfristen udtaler Skattestyrelsen, at:

”Hvis Skatteforvaltningen efter udsendelse af det første forslag finder ud af, at ansættelsen skal have et andet indhold eller omfang end først varslet, kan Skatteforvaltningen altid inden for varslingsfristens udløb udsende et nyt forslag.

Det er dog ikke nødvendigt at udsende et nyt forslag, hvis det nye forslag indeholder en mindre forhøjelse end først varslet. Normalt vil det i disse tilfælde være tilstrækkeligt at indarbejde borgerens kommentarer i afgørelsen.”

Dette betyder ikke, at Skattestyrelsen bare kan undlade at udsende et nyt forslag til afgørelse, når der beløbsmæssigt er tale om en mindre forhøjelse, jf. TfS 1997.105 LSR. Dommen i TfS 2001.422 HD ændrer ikke herved, da beløbsrammen i sagen ikke blev brudt.

Skattestyrelsen har efter de særlige regler om ”bemyndigelse til at sætte et krav” i skatteforvaltningsloven ikke hjemmel til beløbsmæssigt at gå ud over rammen i deres agterskrivelse/forslag, medmindre der inden for forældelsesfristen udsendes et nyt revideret forslag, som borgeren kan kommentere på. Se herved skatteforvaltningslovens § 20.

Som nævnt i klagen af 5. september 2018, fremgår det videre i samme afsnit i Den Juridiske Vejledning, at:

”(...) Det er vigtigt, at der i et sådant tilfælde udsendes et nyt forslag, da den senere ansættelse forudsætter, at der er varslet en tilsvarende ansættelse. Forslaget og den senere ansættelse skal være identiske.”

Det fremgår klart og tydeligt af lovens regler og sammenhænge, som også er beskrevet i Den Juridiske Vejledning 2018, som er bindende for Skattestyrelsen, at forslaget og den senere ansættelse skal være identiske.

Det er først på tidspunktet for Skattestyrelsens kendelse, at vi til vores store overraskelse kan konstatere, at Skattestyrelsens afgørelse af 13. juni 2018 ikke er identisk med forslag af 26. april 2018.

Vi var faktisk af den opfattelse, at Skattestyrelsens edb-system vil spærre for en kendelse, når den beløbsmæssigt var højere end den agterskrivelse, der danner grundlag for kendelsen.

Skattestyrelsen er udmærket klar over, at afgørelse af 13. juni 2018 er ugyldig.

Men Styrelsen søger med udtalelse om væsentlighedsbetragtning og den manglende høring ikke konkret kan medføre ugyldighed, at afgørelse af 5. september 2018 ikke bliver erklæret ugyldig.

Der er ikke plads til ”væsentlighedsbetragtninger”, når der er tale om forvaltningsretlige kompetenceregler. Sådanne fejl om ”kompetence” er altid væsentlige.

Skattestyrelsens forslag af 26. april 2018 og afgørelsen af 13. juni 2018 er ikke identiske, og derfor er Skattestyrelsens afgørelse af 13. juni 2018 for indkomstårene 2014 og 2016 ugyldig.

Her gælder hverken væsentlighedskriterie eller konkret vurdering, jf. reglerne om overskridelse af kompetenceregler.

Skattestyrelsen har således ikke opfyldt procedurekravet ved udarbejdelse af en afgørelse.

Vores klients kontradiktionsadgang er frataget ham – og derved har Skattestyrelsen truffet en ugyldig afgørelse, der ikke understøttes af nogen lovhjemmel. Bemyndigelsen er dermed ikke hos forvaltningen længere.

(...)”

Ved brev af 23. oktober 2020 har repræsentanten suppleret med følgende:

”(...)

Kontrolsag - revisionssag & myndighedsinitiativ

Der er tale om en sag for [person1], hvor Folketingets Ombudsmand allerede over for SKAT/Skattestyrelsen har udtalt direkte om denne sag, at Skattestyrelsen har overtrådt selvinkrimineringsforbuddet efter EMRK art. 6.

Folketingets Ombudsmand udtalte:

"En borger blev pålagt at indsende oplysninger til SKAT - men uden at blive informeret om, at han var mistænkt og dermed ikke havde pligt til at bidrage til oplysning af sagen. Ombudsmanden konkluderer derfor i en netop afsluttet undersøgelse, at SKAT brød det såkaldte forbud mod selvinkriminering.

"Forbuddet mod selvinkriminering er et grundlæggende princip i en retsstat, og man skal som borger kunne have tillid til, at myndighederne overholder dette", siger ombudsmand [person3]. "I den konkrete sag, jeg nu har undersøgt, mener jeg, at SKAT på et tidligere tidspunkt skulle have vejledt borgeren om, at han ikke havde pligt til at bidrage til sagens oplysning."

Det ligger derfor helt klart, at denne sag bestemt ikke er en sag, hvor der foreligger nogen form for enighed, og sagen kan aldrig drejes derhen, at sagen er opstået ved genoptagelsesbegæring fra borgerens side.

Allerede derfor er Skattestyrelsens henvisning til skatteforvaltningslovens§ 20, stk. 3 helt forkert for nærværende sag. Der kan heller ikke henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der er givet indsigelser, og der er ikke tale om enighed. Der er tale om en revision og kontrolsag, der initieres af skattemyndigheden.

Det forhold, at borgeren fremlægger dokumenter som led i kontrolsagen, idet han faktisk imod selvinkrimineringsforbuddet pålægges efter skattekontrolloven at fremlægge dokumenter m.v., kan aldrig blive udtryk for, at han har anmodet om afgørelsen.

Det kan heller ikke tages som udtryk for, at han frafalder formelle indsigelser.

Det ska I jo samtidig fremhæves, at borgeren - [person1] - netop også havde gjort følgende indsigelser gældende over for 1. instansen/Skattestyrelsen:

1) at han er amerikansk statsborger, og har US Passport

2) at han betaler skat i USA og rapporterer til lnland revenue (IRS} som alle andre amerikanske statsborgere,

3) at han på den amerikanske ambassade var blevet oplyst, at kilder i USA skulle beskattes i USA, og dermed var han af den opfattelse, at Danmark ikke havde beskatningsretten, da det var indkomstforhold i USA.

Disse indsigelser er blevet ignoreret som argument af Skattestyrelsen.

Uanset validiteten af argumentet set i forhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA, så ligger det klart, at borgeren slet ikke var enig. Dette skal fremgå af notatpligt og memo, som 1. instansen har lavet, da dette netop er borgerens indsigelse.

Bevisbyrden for en situation, hvor borgeren anses for at være "enig" ligger 100 % hos myndigheden.

Nærværende sag er en ansættelsesforhøjelsessag, og borgeren var ikke enig, hvilket også afspejler nærværende klagesag.

Der er tale om en kontrolsag, hvor der skal laves en skatteansættelsesændring, der afviger fra det selvangivne grundlag, og vores klient havde indsigelser.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant gjorde på retsmødet gældende, at der foreligger ugyldighed af Skattestyrelsen henset til at den går ud over de beløbsmæssige rammer i agterskrivelsen. Herudover gjorde han gældende, at ugyldighed også støttes på at klager ikke var vejledt om reglerne om selvinkriminering, ligesom klager ikke havde fået mulighed for kontradiktion, mens sagen verserede hos Folketingets Ombudsmand.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, jf. stk. 4, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. juli i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den skattepligtige og evt. andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at den skattepligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 3, at underretning som nævnt i stk. 1 kan undlades, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Landsskatteretten lægger på baggrund af sagens oplysninger, herunder klagerens egen beløbsmæssige opgørelse, til grund, at klageren i indkomstårene 2014-2016 har haft indtægter fra udlandet, som han ikke har selvangivet, og at klagerens samlede ikke selvangivne kapitalindkomst udgør 145.394 kr. i 2014 og 172.047 kr. i 2016.

SKATs forslag til afgørelse om ændring af indkomsten i 2014-2016 er dateret den 26. april 2018, og varslingen er derfor sket inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorfor varslingen er gyldigt foretaget.

SKATs afgørelse er dateret den 13. juni 2018, og afgørelsen er derfor truffet inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

I SKATs forslag til afgørelse er der varslet en samlet forhøjelse af klagerens kapitalindkomst på 145.128 kr. i 2014 og på 171.850 kr. i 2016. I SKATs afgørelse er klagerens kapitalindkomst blevet ansat til 145.394 kr. i 2014 og til 172.047 kr. i 2016. Det vil sige, at SKAT i afgørelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst i forhold til varslingen med 266 kr. i 2014 og med 197 kr. 2016.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT afgørelse er ugyldig, fordi SKAT i afgørelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst i forhold til varslingen med 266 kr. i 2014 og med 197 kr. 2016.

Af Den Juridiske Vejledning, 2020-1, afsnit A.A.8.2.1.1.1., fremgår:

”Fornyet varsling

Hvis Skatteforvaltningen efter udsendelse af det første forslag finder ud af, at ansættelsen skal have et andet indhold eller omfang end først varslet, kan Skatteforvaltningen altid inden for varslingsfristens udløb udsende et nyt forslag.

Det er vigtigt, at der i et sådant tilfælde udsendes et nyt forslag, da den senere ansættelse forudsætter, at der er varslet en tilsvarende ansættelse. Forslaget og den senere ansættelse skal være identiske. Hvis der udsendes et nyt forslag, skal det fremgå, om forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, eller om forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres. Dette er begrundet i hensynet til at forhindre usikkerhed om, hvad forslaget helt nøjagtigt omfatter.

Det er dog ikke nødvendigt at udsende et nyt forslag, hvis det nye forslag indeholder en mindre forhøjelse end først varslet. Normalt vil det i disse tilfælde være tilstrækkeligt at indarbejde borgerens kommentarer i afgørelsen.”

SKATs beløbsmæssige opgørelse af de skattepligtige indkomster og nettogevinster i afgørelsen er i overensstemmelse med klagerens opgørelser. SKAT har i afgørelsen henvist til det samme faktum og det samme lovgrundlag som i SKATs forslag afgørelse af 26. april 2018. SKATs afgørelse indebærer derfor ikke en afvigelse af den praksis, som er beskrevet i Den Juridiske Vejledning.

Da SKAT i afgørelsen har ansat klagerens udenlandske indkomst i overensstemmelse med klagerens opgørelser, som klageren sendte til SKAT efter modtagelse af SKATs forslag til afgørelse, finder Landsskatteretten, at SKAT ikke var forpligtet til at udsende et nyt forslag til afgørelse, før SKAT traf afgørelsen.

Klagerens henvisning til afgørelserne, optrykt i TfS1997.105.LSR og TfS2001.422.H, kan ikke føre til et andet resultat. TfS1997.105.LSR vedrører en situation, hvor den trufne afgørelse, i modsætning til SKATs afgørelse i den foreliggende sag, adskilte sig væsentligt fra, hvad der var anført i agterskrivelsen, og hvor det derfor ikke kunne udelukkes, at udsendelse af ny agterskrivelse i det konkrete tilfælde, havde ført til, at afgørelsen havde fået et andet materielt resultat. Højesterets afgørelse i TfS2001.422H vedrører ikke en situation som den foreliggende, hvor klageren selv har fremsendt de oplysninger, der har begrundet ændringen i den beløbsmæssige opgørelse, som dermed må anses for ændret efter anmodning fra klageren.

Da afgørelsen i øvrigt må anses for materielt korrekt ville en manglende fremsendelse af en ny agterskrivelser heller ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering kunne føre til, at der var tale om ugyldighed af den del af forhøjelsen, der ikke var omfattet af agterskrivelsen. Landsskatteretten finder heller ikke, at Skattestyrelsens manglende vejledning om, at klager ikke var pligtig at besvare materialeindkaldelsen og agterskrivelsen i det foreliggende tilfælde kan føre til ugyldighed af den underliggende skatteansættelse. For så vidt angår det anførte om manglende kontradiktion bemærkes, at Landsskatteretten ikke har kompetence til at bedømme sagsbehandlingen hos Folketingets Ombudsmand, ligesom der ikke er redegjort for, hvordan denne sagsbehandling skulle kunne føre til ugyldighed af skatteansættelsen.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at SKATs afgørelse af 13. juni 2018 er gyldig, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.