Kendelse af 30-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomhedsindehaveren i 2015 og 2016 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 28. april 2014, og den har været registreret under branchekoden købmænd og døgnkiosker indtil den 31. juli 2019, hvor den skiftede navn til [virksomhed2].

SKAT (nu Skattestyrelsen) har anmodet virksomhedsindehaveren om at fremsende skatteregnskaber og bilag, herunder kontoudskrifter for samtlige bankkonti, opgørelse af privatforbrug samt tekstede kontospecifikationer for 2015 og 2016.

Virksomhedsindehaveren har herefter fremsendt regnskaber, bilag, bankkontoudskrifter og privatforbrugsopgørelser.

Virksomhedsindehaveren har selvangivet et resultat af virksomhed for 2015 og 2016 på 53.618 kr. og -13.893 kr.

Indehaveren har angivet moms for 2015 og 2016 således:

Følgende kan udledes af virksomhedens regnskaber for 2015 og 2016.

SKAT har forhøjet virksomhedens overskud med 107.516 kr. og 153.764 kr. for 2015 og 2016. SKAT har ved afgørelsen inddraget virksomhedsindehaverens lave privatforbrug og på denne baggrund skønnet udeholdt omsætning i virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2015 og 1. januar – 31. december 2016 med henholdsvis 26.880 kr. og 38.440 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT anser din virksomhed for at være momspligtig efter momslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Virksomhedens momstilsvar skal opgøres efter reglerne i momslovens § 56 og indberettes til SKAT efter reglerne i momslovens § 57.

(...)

Ved gennemgang af de oplysninger, der er indberettet til SKAT og som du har indsendt, har vi beregnet, at du har haft et lavt eller negativt privatforbrug i årene 2014 - 2016.

SKAT mener på det foreliggende grundlag, at du har haft yderligere indkomst for at kunne opretholde et antageligt privatforbrug.

Den yderligere skønsmæssige indkomst anses at vedrøre indkomst i virksomheden og anses at være momspligtig.

SKAT foretager derfor en skønsmæssig ansættelse af den moms du skal betale efter reglen i opkrævningslovens § 5, stk. 2 med udgangspunkt i de skønsmæssige ansættelser af din indkomst således (se afsnit 1.4):

2015:

Skønsmæssigt ansat yderligere indkomst ved momspligtig virksomhed 134.395 kr., moms heraf udgør 26.879 kr. Skønsmæssigt fordelt på 4. kvartaler 6.720 kr. pr. kvartal.

2016:

Skønsmæssigt ansat yderligere indkomst ved momspligtig virksomhed 192.205 kr., moms heraf udgør 38.441 kr. Skønsmæssigt fordelt på 4. kvartaler 9.610 kr. pr. kvartal (1. halvår 2016 = 19.220 kr.)

Den yderligere moms i alt 65.320 kr. (26.880+38.440) opkræves efter reglerne i opkrævningslovens

§ 5, stk. 2.

Ændringerne af momsen for indkomstårene 2015 og 2016 foretages indenfor de ordinære frister i

skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Du har under mødet den 24. april 2018 oplyst, at du har haft indkomst ved blandt andet [...] mm.

og i den anledning fremviste du diverse gevinstkuponer, for nogle perioder.

Da de modtagne forklaringer om fortjeneste ved spil ([...]) og lån fra din bror i Tyrkiet ikke kan dokumenteres, kan oplysningerne ikke lægges til grund ved opgørelsen af privatforbrugene for 2014 - 2016.

SKAT mener således ikke at der er fremkommet sådanne nye oplysninger der kan begrunde en ændring af de foretagne forhøjelser af momsen, som derfor fastholdes.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedsindehaverens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs fastsættelse af virksomhedens yderligere momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2015 og 1. januar – 31. december 2016 skal bortfalde.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Indledningsvist skal jeg henlede opmærksomheden på, at min klient har en udenlandsk baggrund, hvorfor både han og hans samlevers relationer til familien har en større tilknytning.

Efter fødslen af deres barn i 2015, har mange familiemedlemmer bidraget med flere forskellige ting, herunder børnetøj, legetøj og andre ting, der kunne gøre familielivet nemmere og billigere. Dertil har min klients hustru ikke haft den største indtægt grundet sit studie, hvorfor at deres forbrug også har været tilpasset det indtægtsgrundlag.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at et gennemsnitligt par med et barn under 10 år har et forbrug på kr. 396.964,00 pr. år. da det må formodes, at studerende der får børn under ingen omstændighed kan opfylde dette kriterie.

Dertil er mine klienter ikke i besiddelse af en længerevarende uddannelse, hvorfor det også er begrænset hvad de kan udføre af arbejde for at supplere deres indtjening. Det er på den baggrund ikke dokumenteret, at det har været påkrævet at min klients indtjening har skulle være forhøjet. Da de hele tiden måtte have et lavere forbrug end gennemsnittet.

Yderligere har min klient haft en del spilleindtægt fra tips og lotto som han har anvendt til husholdning.

Iht. den ændrede skønsmæssige moms af Skat, skal det fremhæves at der ikke foreligger dokumentation for den skønsmæssige ændring. Idet jeg skal henvise til, at beliggenheden for min klients butik har en afgørende betydning for den lave indtjening. Idet der på [adresse1], samt sidevej omkring [adresse1] har været lukket for en stor del af trafikken, grundet byfornyelse og den nye letbane siden 2015.

Opstart af kiosken skete i 2014 hvorfor dette år ikke kan lægges til grund for beregningen af virksomheds indtjening. Min klients indtægt har på den baggrund hellere ikke været optimal. Ud fra den betragtning har SKAT ikke sandsynliggjort eller dokumenteret grundlaget sagligt for ændringen af den skønsmæssige moms

Såfremt der bliver lagt til grund, at min klients indtægt skulle stige grundet politiets gennemgang af min klients forretning, bør det lægges til grund, at det er en yderst begrænset mængde vare der er blevet fundet (kr. 1.000,00), at det ikke kan redegøre for, at min klients indtjening skulle være højere.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) samt årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3. Af bogføringslovens § 9, stk. 1, fremgår endvidere, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomheden har ikke foretaget effektive kasseafstemninger, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3. SKAT har herefter været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 (sagsnr. 18-0005884), som dermed danner baggrund for opgørelsen af momstilsvaret i denne sag.

Da retten er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende momstilsvaret.