Kendelse af 20-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

For afgiftsperioden 2015 er der givet fradrag for indgående moms efter momslovens § 37 svarende til 4.508 kr. Virksomhedens moms forhøjes herefter med dette beløb og virksomheden skal i stedet for 13.524 kr. således betale 18.032 kr. mere i moms.

For afgiftsperioden 2016 er der givet fradrag for indgående moms svarende til 47.418 kr. Virksomhedens moms forhøjes herefter med dette beløb, og virksomheden skal i stedet for 18.538 kr. således betale 65.956 kr. mere i moms.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] c/o [person1], var en personlig drevet virksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev stiftet den 1. februar 2018 og ophørte den 1. april 2019. Af udskrift fra CVR-registeret fremgår det, at virksomheden i perioden fra den 22. oktober 2015 til den 31. december 2016 har haft navnet [virksomhed2]. Virksomheden [virksomhed2] blev stiftet den 22. oktober 2015 og er registeret ophørt den 31. december 2016. [virksomhed2] blev drevet af indehaveren [person2] under branchekode 561010 restauranter.

Virksomheden afregner moms kvartalsvis.

SKAT anmodede den 4. juli 2017 indehaveren af virksomheden om oplysninger om hans indtægter fra selvstændig virksomhed, dokumentation for alle hans bankkonti samt regnskabsmateriale fra virksomheden, herunder momsregnskab.

Da indehaveren af virksomheden ikke reagerede herpå, indhentede SKAT kontoudtog fra indehaverens erhvervs konto i [finans1], for perioden 22. oktober 2015 til den 31. december 2016. Udskrifterne blev modtaget den 2. september 2017.

Virksomheden har ikke indsendt regnskabsmateriale, men har for perioden fra 4. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016 angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger.

Indehaveren af virksomheden har for 4. kvartal 2015 angivet moms den 1. marts 2016. For indkomståret 2016 har indehaveren angivet moms henholdsvis den 18. maj 2016, den 31. august 2016 og den 2. december 2016.

Der er angivet moms for virksomheden således:

Virksomheden har ikke indsendt dokumentation i form af fakturaer.

SKAT har på baggrund af de foreliggende oplysninger fra indehaverens erhvervs konto i [finans1] opgjort virksomhedens indgående- og udgående moms på følgende måde:

Moms for 2015:

Opgjort salgsmoms efter momsloven § 4 7.986 kr.

Opgjort købsmoms efter momsloven § 37 -4.508 kr.

Samlet momstilsvar er opgjort til 3.478 kr.

Angivet negativ moms 10.046 kr.

Det beløb, du skal betale mere i moms for 2015 13.524 kr.

Moms for 2016

Opgjort salgsmoms efter momsloven § 4 71.511 kr.

Opgjort købsmoms efter momsloven § 37 - 47.418 kr.

Samlet moms er opgjort til 24.093 kr.

Angivet moms - 5.555 kr.

Det beløb, du skal betale mere i moms for 2016 18.538 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 13.524 kr. for afgiftsperioden 2015 og 18.538 kr. for afgiftsperioden 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Af momsloven fremgår bl.a.:

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i bekendtgørelse om momsloven, hvoraf det også fremgår at bogføringslovens krav skal opfyldes.

For at et regnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af afgiftstilsvaret, må det således som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, jf. bogføringsloven.

Har der ikke været bogført, registreret eller angivet moms af omsætning og omkostninger for kontrolperioden, kan momsen opgøres skønsmæssigt efter opkrævningsloven § 5 stk. 2.

Der har ikke været indsendt regnskab som udviser angivelsen af omsætning og omkostninger for kontrolperioden. Momsen skulle have været afregnet efter momsloven §§ 56 og 57.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fra din konto [...] (kontonr. [...40]), har SKAT udarbejdet resultat af virksomhed. Der er taget højde for det du har indberettet og betalt i moms.

Efter bestemmelserne i opkrævningsloven § 5 stk. 2, ansættes virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt således:

Moms for 2015

Af vedlagte opgørelser (bilag 1-3) fremgår hvorledes momsen er opgjort periodevis.

Moms for 2016

Af vedlagte opgørelser (bilag 1-3) fremgår hvorledes momsen er opgjort periodevis.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens moms skal nedsættes til 0 kr. for henholdsvis indkomståret 2015 og indkomståret 2016. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

SKAT har gennemgået konto [...17] hvor de har konstateret nogle indsætninger i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

SKAT har konstateret indsætninger fra Tyskland i 2014, hertil tælles 17.000 Euro sat ind af to omgange. I 2015 indsættes der 10.000 euro, svarende til kroner 74.291.

I indkomståret 2015 og 2016 har min klient modtaget pension, samt løn fra [virksomhed3] ApS. Derudover ses det, af SKATs sagsfremstilling at min klient har modtaget større beløb fra [virksomhed3] ApS.

I 2016 modtager min klient forskellige beløn fra [virksomhed3] ApS vedrørende overdragelse, depositum og trailer. Der er tale om 314.000, 184.211, 7.013,50 kr.

Ydermere indgår der en check, en indsættelse fra [virksomhed4] samt indsætning på to mindre beløb sommeren 2016.

Min klient har gjort SKAT opmærksom på, at der ikke er tale om ubeskattede midler men blot en overdragelse og tilbagebetaling af udlæg samt solgte tidligere erhvervet genstande.

SKAT mener, at der er tale om ikke beskattede midler, hvorfor de tilfører dette til min klients indkomst. Dette er en fejlagtig opfattelse af SKAT, hvorfor min klient ikke skal beskattes af allerede beskattede midler.

(...)

Min klient har modtaget indsætninger på hans private bankkonto, der er dog ikke tale om ubeskattede midler.

Min klient har forklaret overfor Skattemyndigheden, at der er tale om betaling af gaffeltruck og pavillon. Min klient har sågar fremvist en aftale, hvortil denne forklarer at selskabet skylder min klient midler for ovenstående.

En betaling på 500.000 kr. fra selskabet kan dermed anses for tilbagebetaling for overdragelse af genstandene. Det er utvivlsomt, at der er sket en overdragelse hvortil kommentarerne til overførslen på kontoudtoget henleder hertil.

Dernæst har min klient haft udlæg, som han har fået tilbage.

Overførslen fra autoeksport er ej hellere tale om en personlig indkomst, og indsætningerne på kontoen er blot tilbagebetaling af tidligere fremgivne lån.

Der er ikke fra SKATs side dokumenteret, at min klient har haft en negativ Der er ikke sikkerhed for, at min klient har haft en nødlidende økonomi – der har kunne bevirke at ubeskattede midler har været holdt hen og senere indskudt på kontoen. Ej hellere er der lavet en gennemsnitlig beregning af et muligt privatforbrug for hvert at disse år, derfor giver SKAT ikke min klient mulighed for at beregne et gennemsnitligt positivt privatforbrug, der kunne tale for at min klients økonomi både har haft plads til udlæg men ej hellere har været nødsaget til indskydelse af midler som i øvrigt blot er tilbagebetaling. Når der tillige henses til de mange uforklarlige og udokumenterede indsætninger og hævninger på klagers bankkonti, anses SKATs skønsmæssige ansættelser samlet set ikke for urimelige. Det er således ukorrekt at min klient har haft uforklarlige eller udokumenteret indsætninger – min klient har kontaktet SKAT med henblik på et samarbejde og en forklaring på hver indsætning. Der er ej tale om uforklarlige indsætninger på bankkonto, der kan bidrage til en skønsmæssig forhøjelse af min klients indkomst.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af min klients skatteansættelser for indkomstårene 2014 til 2016 idet det af SKAT hverken har beregnet et negative privatforbrug for indkomstårene samt taget højde for den reelle forklaring der er til indsætningerne.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse af [person4]s skattepligtige indkomst, idet det er godtgjort, at de omtvistede indsætninger m.v. er min klients indkomstopgørelse uvedkommende.

(...)

Såfremt skatteyder kan sandsynliggøre, at de af SKAT foretagne privatforbrugsberegninger eller skønsmæssige forhøjelser ikke er retvisende, er dette ensbetydende med, at den helt afgørende forudsætning for de gennemførte indkomstforhøjelser forsvinder.

I nærværende sag er der en række fejl i SKATs antagelser af indsætninger, hvilket medfører at opgørelserne i det hele er uegnede som grundlag for de gennemførte indkomstforhøjelser.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af momstilsvar

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2015).

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1 og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er lagt vægt på, at der hverken er udarbejdet regnskab, indsendt regnskabsmateriale, eller på anden måde dokumenteret hvor den angivne moms stammer fra.

Fradrag for indgående moms

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Af § 82 i momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift, fremgår det, at registrerede virksomheder som dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

SKAT har ved beregningen af den skattepligtige indkomst givet virksomheden fradrag for indgående moms, jf. momslovens § 37. SKAT har udelukkende opgjort virksomhedens indgående moms på baggrund af de indhentede kontoudskrifter fra indehaverens erhvervs konto.

Virksomheden har desuden ikke dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for den indgående moms.

For indkomståret 2015 har SKAT indrømmet fradrag for indgående moms efter momslovens § 37 svarende til 4.508 kr. Virksomhedens moms forhøjes herefter med dette beløb og virksomheden skal i stedet for 13.524 kr. således betale 18.032 kr. mere i moms.

For indkomståret 2016 har SKAT indrømmet fradrag for indgående moms svarende til 47.418 kr. Virksomhedens moms forhøjes herefter med dette beløb, og virksomheden skal i stedet for 18.538 kr. således betale 65.956 kr. mere i moms.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse vedrørende fradrag for den indgående moms.