Kendelse af 08-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Klagen vedrører SKATs opkrævning af yderligere 27.000 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af et skadesløsbrev med løbenr. [...84] til sikring af et virksomhedspant i [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse om opkrævning fra 27.000 kr. til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren tinglyste til sikring af et virksomhedspant den 26. oktober 2015 et skadesløsbrev med løbenr. [...36] (herefter pantebrev nr. 1) i Personbogen på cvr-nr. [...1], [virksomhed2] A/S, som senere ændrede navn til [virksomhed3] A/S. Hovedstolen blev angivet til 1.800.000 kr., og virksomhedspantet omfattede motorkøretøjer, der ikke er eller tidligere har været registreret. Skadesløsbrevet blev aflyst fra Personbogen den 17. januar 2018.

Den 21. december 2017 tinglyste klageren til sikring af et virksomhedspant et skadesløsbrev med løbenr. [...84] (herefter pantebrev nr. 2) i Personbogen på cvr-nr. [...2], [virksomhed1] ApS. Hovedstolen blev angivet til 1.800.000 kr., og virksomhedspantet omfattede motorkøretøjer, der ikke er eller tidligere har været registreret. Der blev betalt 1.660 kr. i tinglysningsafgift, og som begrundelse herfor blev der afgivet følgende erklæring:

”Ændring af pant i erhvervsaktiver - virksomheds-/fordringspant – afløsningspantebrev Tinglysning af dette pantebrev, der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, sker på vilkår om aflysning af angivet pantebrev senest 30 dage efter tinglysning af det nye pantebrev.

Dato/løbenummer: [...36]”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af pantebrev nr. 2 skal svares yderligere 27.000 kr. i tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet der ikke er tale om samtidig aflysning af et tilsvarende pantebrev.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Den pantsatte genstand kan defineres som de aktiver der tilhører en bestemt virksomhed. Det vii sige, når debitor ændres ændres pantet også.

Det er derfor SKATS opfattelse, at der sker tinglysning af et nyt virksomhedspant, når debitor ændres fra [virksomhed2] A/S, CVR [...1], til [virksomhed1] ApS, CVR [...2]. Debitor bliver dermed en anden virksomhed end den, som virksomhedspantet oprindeligt vedrørte.

Den omstændighed, at ny debitor pantsætter sine fysiske aktiver, medfører at der er tale om et nyt pantsætningsforhold, der skal afgiftsberigtiges efter hovedreglen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. — og ikke efter § 5, stk. 7, der alene medfører en afgiftsbetaling pa 1.660 kr. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at afgiftsopkrævningen skal nedsættes fra 27.000 kr. til 0 kr., idet tinglysningsafgiften alene udgør 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7.

Til støtte for påstanden har klageren særligt lagt vægt på følgende:

”[finans1] A/S (herefter "[finans1]") bemærker indledningsvis, at disse bemærkninger er foranlediget af, at Landskatteretten den 16. august 2019 har afsagt kendelse i sagen med j.nr. [...], der efter [finans1]' opfattelse i høj grad er sammenlignelig med nærværende sag. Afgørelsen af 16. august 2019 fremlægges som ulitreret bilag.

1. Hændelsesforløbet i sagen [...]

"Virksomhed 1 ApS" opkøbte den 30. maj 2017 "Virksomhed 2 A/S". På tidspunktet for virksomhedsoverdragelsen var der i Virksomhed 2 tinglyst et skadesløsbrev med virksomhedspant. Kreditor på pantebrevet var "Banken".

Klageren i sagen var kreditor i Virksomhed 1. I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen tinglyste klageren den 4. juli 2017 et skadesløsbrev med pant i Virksomhed 1.

Det fremgår af skadesløsbrevets anmelderoplysninger, at tinglysningen af skadesløsbrevet skete på vilkår om aflysning af det oprindelige skadesløsbrev senest 30 dage efter tinglysning af det nye skadesløsbrev. I forbindelse med tinglysningen betalte klageren kr. 1.660 i tinglysningsafgift.

Klageren aflyste herefter det gamle skadesløsbrev den 6. juli 2017.

De pågældende skadesløsbreve havde en hovedstol på kr. 600.000 og vedrørte begge virksomhedspant i identiske aktivgrupper.

Det var SKATs opfattelse i sagen, at der ved virksomhedsoverdragelsen var sket tinglysning af et nyt virksomhedspant. Pantsætter blev dermed en anden virksomhed, og derved fandt SKAT, at tinglysningsafgiften skulle beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. SKAT traf på den baggrund afgørelse om, at der udover den faste tinglysningsafgift på kr. 1.660, skulle betales 1,5 % i tinglysningsafgift af hovedstolen.

Det var klagerens opfattelse, at der ved tinglysningen af skadesløsbrevet den 4. juli 2017 var tale om ”et tilsvarende pantebrev” efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7. Klageren var således af den opfattelse, at der alene skulle betales den faste tinglysningsafgift på kr. 1.660.

1.1. Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at idet tinglysningen af virksomhedspantet havde samme beløbsmæssige størrelse, var i samme valuta og i øvrigt ikke udvidede aktivmassen, at der alene skulle betales den faste tinglysningsafgift på kr. 1.660. Et uddrag af Landsskatterettens præmisser er citeret i det følgende:

"Retten bemærker, at da det tinglyste skadesløsbrev og det aflyste skadesløsbrev har samme hovedstol og omfatter de samme aktivtyper, er betingelsen om at der skal være tale om et ”tilsvarende pantebrev” efter tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, 1. pkt. opfyldt. Betingelserne om, at der ved tinglysningen af det nye skadesløsbrev skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. og aflysningen af det tidligere skadesløsbrev skal ske inden 30 dage, er ligeledes opfyldt.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at klagerens tinglysning af skadesløsbrevet den 4. juni 2017 opfylder betingelserne i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, og beregningen af tinglysningsafgiften derved skal ske efter § 7. Derved skal klageren ikke betale yderligere i tinglysningsafgift, da klageren har betalt den faste afgift på 1.660 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs efteropkrævning til 0 kr."

2. Supplerende anbringender

Som det fremgår af ovenstående, er hændelsesforløbet i Landsskatterettens afgørelse af 16. august 2019 tilnærmelsesvis identisk med omstændighederne i nærværende sag.

På samme måde som i afgørelsen af 16. august 2019 havde tinglysningen af virksomhedspantet med [virksomhed1] ApS samme beløbsmæssige størrelse og var i samme valuta, ligesom der ikke skete nogen udvidelse af aktivmassen. Ligeledes fremgår det af pantebrevsformularen (bilag 2), at tinglysning af pantebrevet, der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, skete på vilkår om aflysning af det oprindelige pantebrev senest 30 dage efter tinglysning af nærværende pantebrev.

De eneste forskelle ses således for det første at være, at der for nærværende sags vedkommende er tale om en virksomhedsoverdragelse ud af et konkursbo, hvilket efter klagers klare opfattelse ikke bør have nogle afgiftsmæssige konsekvenser i relation til tinglysning af virksomhedspantet.

For det andet skete der i afgørelsen af 16. august 2019 også et kreditorskifte. Det er tilsvarende klagers opfattelse, at dette ej heller har indflydelse på tinglysningsafgiftens størrelse ved et pantsætterskifte, og så meget desto mere ses denne forskel ikke at have betydning for afgørelsens præjudikatværdi for nærværende sag.

Landsskatterettens begrundelse for resultatet i den pågældende sag ses således også at være identisk med [finans1]' argumentation i klageskriftet.

Afgørelsen understøtter således - i overensstemmelse med både ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7 og forarbejderne til bestemmelsen samt den juridiske litteratur - at der ikke skal ske betaling af den variable afgiftssats på 1,5 procent, i tilfælde hvor der sker pantsætterskifte for et virksomhedspant, når de øvrige forhold anført i bestemmelsen er opfyldt.

Idet tinglysningen af virksomhedspantet med [virksomhed1] ApS havde samme beløbsmæssige størrelse, var i samme valuta og i øvrigt ikke udvidede aktivmassen, gøres det overordnet gældende, at omstændighederne i sagen j.nr. [...] fuldt ud er sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag, og at der derfor alene skal ske afgiftsberigtigelse med den allerede betalte faste afgift på kr. 1.660.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til tinglysningstidspunktet for pantebrev nr. 2.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, og § 7:

Ӥ 5

[...]

Stk. 7. Beregning af afgift ved tinglysning af skadesløsbrev eller ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, der sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, foretages efter § 7. Der skal ved anmeldelsen afgives erklæring om, at anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. Det er endvidere en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant

[...]

§ 7

For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660 kr., jf. dog § 8”

Det følger således af bestemmelserne, at der ved tinglysning af et skadesløsbrev, der giver fordringspant, alene skal betales 1.660 kr. i tinglysningsafgift, såfremt følgende fire betingelser er opfyldt: 1) Tinglysningen sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, 2) der afgives korrekt erklæring herom ved anmeldelsen, 3) anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og 4) det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysningen af det nye pant.

Følgende fremgår herudover af forarbejderne til § 5, stk. 6 (på tinglysningstidspunktet stk. 7):

”Det aflyste pantebrev skal efter den foreslåede bestemmelse være et ”tilsvarende pantebrev”. Det vil sige, at to nærmere betingelser skal være opfyldt, for at den fordelagtige afgiftsberegning finder anvendelse. Den foreslåede regel indebærer således en prøvelse heraf.

For det første skal det nye skadesløsbrev have samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev. Er der indsat en rentebestemmelse, der forhøjer det pantsikrede beløb, skal denne ligeledes være identisk.

For det andet indebærer den foreslåede regel, at det ikke er muligt at benytte sig af den fordelagtige afgiftsregel, hvis der efter det nye pantebrev er pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste.

Er de to ovennævnte bestemmelser ikke opfyldt, skal der således svares afgift efter lovens øvrige bestemmelser.”

Der er således tale om et tilsvarende pantebrev i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, såfremt ovenanførte to betingelser er opfyldt, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 16. august 2019 offentliggjort i SKM2019.600.LSR.

Landsskatteretten lægger til grund, at hovedstolen på både pantebrev nr. 1 og pantebrev nr. 2 var 1.800.000 kr., og at begge virksomhedspantebreve alene omfattede aktivtypen ”motorkøretøjer, der ikke er eller tidligere har været registreret”. Herudover lægger retten til grund, at der ved tinglysningen af pantebrev nr. 2 blev afgivet korrekt erklæring vedrørende tinglysningsafgiften, og at pantebrev nr. 1 blev aflyst inden 30 dage efter tinglysningsanmeldelsen af pantebrev nr. 2.

Retten finder på den baggrund, at klagerens tinglysning af pantebrev nr. 2 opfylder betingelserne i tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, og at beregningen af tinglysningsafgiften derved skal ske efter § 7. Herefter skal klageren ikke betale yderligere i tinglysningsafgift end den faste afgift på 1.660 kr., der blev betalt ved tinglysningen den 21. december 2017.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs opkrævning fra 27.000 kr. til 0 kr.