Kendelse af 26-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 18-0005355

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2014, hvor virksomhedens momstilsvar er blevet forhøjet. Forhøjelsen beror på nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fremmed assistance.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] blev startet den 15. januar 2007 og beskæftiger sig med udvikling og programmering af IT-software. Virksomheden har i perioden 21. februar 2012 til 11. januar 2015 været registreret under navnet [virksomhed2]. I perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 har virksomheden været registreret under navnet [virksomhed3]. Virksomheden er registreret under branchekoden 619000 ”Anden telekommunikation”. Virksomhedens indehaver er [person1].

Virksomheden har for 2. halvår 2014 bogført at have købt ydelser af interessentskabet [virksomhed4] I/S, hvor [person2] har været registreret som fuldt ansvarlig deltager.

Der er fremlagt en faktura med fakturanr. 20130027 fra [virksomhed4] I/S af 17. december 2014, hvoraf det fremgår, at der er tale om udvikling af SMS-programmet [x1]. Fakturaen udgør i alt 365.237,50 kr., hvoraf momsen udgør 73.047,50 kr. Af fakturaen fremgår, at der er faktureret for 122 timer til en stk. pris på 2.395 kr. Der er ikke fremlagt supplerende materiale for samhandlen i form af samarbejdskontrakt, time- eller arbejdssedler.

Som betaling for fakturaen er oplyst, at [virksomhed4] I/S har indfriet et gældsbrev til virksomheden på 330 bitcoins til en værdi af 363.252,94 kr. Den resterende del af beløbet på 1.984,56 kr. er betalt via en elektronisk bankoverførsel.

Stiftelsen af gældsbrevet er efter det oplyste sket ved, at virksomhedens indehaver, [person1], og [person2] har indgået en privat aftale, hvor [person2] fik de 330 bitcoins mod gældsbrevet. Gældsbrevet er følgelig indskudt i virksomheden til køb af software.

Gældsbrevet er dateret den 29. oktober 2013 og er ikke underskrevet af parterne. Gældsbrevets hovedstol er på 363.252,94 kr. Af gældsbrevet fremgår, at debitor vedstår, at beløbet er stiftet som gæld i forbindelse med overtagelse af 330 bitcoins fra kreditor til kurs 20374 USD til kurs 540,28 DKK og er opgjort korrekt. Videre fremgår, at der ikke svares afdrag, ydelse eller rente af hovedstolen.

Der er fremlagt mailkorrespondance, hvor virksomhedens indehaver i e-mail af 18. december 2014 skriver til [person2]:

”Goddag [person2]

Tak for den fremsendte faktura. Så må vi se, om jeg ikke kan lave nogle penge på sms-verdenen igen:-)

Jeg ønsker at indfri de 363.252,94 kr. med gældsbrevet af 29. oktober 2013 for købet af 330 BitCoins. Det er således herefter fuldt indfriet. Restbeløbet på 1.984,56 vil jeg overføre senere i dag. Bekræft lige, at det er sådan vi gør:-)

Af korrespondancen fremgår, at [person2] bekræftede betalingsmåden.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt en tro- og loveerklæring, som køber har underskrevet den 8. oktober 2017. Af erklæringen erklærer køber, [person2], at have købt et antal konti indeholdende sammenlagt 330.00 BitCoins den 29. oktober 2013 af sælger, og sælger erklærer at have modtaget ovennævnte gældsbrev som modydelse.

SKAT har ved afgørelse af 28. oktober 2015 nægtet virksomheden fradrag for købsmoms på 73.047 kr., svarende til momsen af fakturaen fra [virksomhed4] I/S. Afgørelsen blev begrundet med, at virksomheden ikke havde påvist, at der var realitet bag handlen.

Virksomhedens indehaver anmodede om genoptagelse af SKATs afgørelse af 28. oktober 2015 med den begrundelse, at der kunne fremvises software som bevis for, at det omhandlede udviklingsarbejde reelt havde fundet sted.

Der har været udvekslet korrespondance mellem SKAT og virksomhedens repræsentant til brug for oplysning af sagen ved SKAT:

”(...)

1. Dokumentation for at der er udviklet og leveret software fra [virksomhed4] I/S til [virksomhed5] ApS i perioden omkring sidste halvår 2014.

Oplysninger:

Softwaret blev udviklet af [person2] via SFTP-adgang på et webhotel hostet hos Unoeuro. [person1] har backup af koden, inden webhotellet lukkede.

SKAT kan modtage denne kode såfremt SKAT selv kan opsætte domæne og webhotel. Alternativt kan [person1] købe et domæne og et webhotel og sætte koden op igen, så man kan se og afprøve projektet i drift, såfremt SKAT ønsker dette. Der ses ikke umiddelbart andre metoder hvorpå dette kan dokumenteres. Såfremt SKAT har andre forslag modtages disse gerne.

(...)

2. Dokumentation for [person1]s køb af 330 Bitcoins

Oplysninger:

De 330 Bitcoins som [person1] overdragede er Bitcoins som [person1] selv har minet. [person1] havde adgang til noget udstyr på [institut1] (nu kendt som [institut1]) på [universitet1], hvor han performance-testede i omkring 2009. Dengang var værdien af bitcoins næsten lig 0.

3. Dokumentation for [person1] overdragelse af 330 Bitcoins til [person2].

Oplysninger:

De 330 Bitcoins var fordelt på flere e-wallets, der alle blev overdraget til [person2]. Det var således ikke en overførsel af Bitcoins men nærmere en overførsel af de konti hvor bitcoinsne var placeret. En sådan e-wallet overdrages blot ved at overdrage kodeord samt id-nummer på den enkelte e-wallet.

(...)”

Ved den påklagede afgørelse af 30. april 2018 har SKAT truffet afgørelse om ikke at imødekomme virksomhedens anmodning om genoptagelse af afgørelsen truffet den 28. oktober 2015.

Følgende forhold gør sig gældende for [virksomhed4] I/S:

[virksomhed4] I/S , CVR-nr. [...2], blev registreret den 12. juli 2012 under branchekoden 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi”. [virksomhed4] I/S ophørte igen den 15. december 2015.

Af SKATs oplysninger fremgår, at [virksomhed4] I/S for perioderne 3. og 4. kvartal 2014 ikke har angivet nogen salgsmoms, hvori salgsmomsen på fakturaen til virksomheden kan indeholdes.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal 2014, der vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til ydelser fra [virksomhed4] I/S.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

For at man kan fradrage købsmomsen efter momslovens § 37 er det bl.a. en forudsætning, at der er sket en levering mod vederlag efter momslovens § 4.

Vi anser ikke de modtagne oplysninger som tilstrækkelig dokumentation for, at [virksomhed4] I/S har udviklet og leveret software til [virksomhed3] i perioden omkring sidste halvår 2014. Dette ændres ikke af, at SKAT får mulighed for at afprøve projektet i drift, da en afprøvning af projektet ikke vil kunne dokumentere hverken, at det er udviklet af [virksomhed4] I/S, eller at det er udviklet og leveret på det pågældende tidspunkt.

Vi mener derfor ikke, at det er dokumenteret, at der er sket en levering mod vederlag efter momslovens § 4.

Vi har endvidere lagt vægt på, at [virksomhed4] I/S ikke har angivet en salgsmoms for 3. eller 4. kvartal 2014, hvori salgsmomsen på fakturaen til [virksomhed3] kan indeholdes.

På baggrund af ovenstående finder vi ikke, at der er fremlagt dokumentation som påviser, at der er realitet bag handlen, og derved kan ændre SKATs afgørelse af 28. oktober 2015.

(...)”

Skattestyrelsen er i udtalelse af 28. april 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, således klagers anmodning om genoptagelse af afgiftsperioden 2. halvår 2014 ikke imødekommes.

Klager har anmodet om genoptagelse af afgiftstilsvaret for 2. halvår 2014. Det fremgår af afgørelse af 28. oktober 2015 fra daværende SKAT, at klager for afgiftsperioden skulle betale 73.047 kr. mere i moms.

Afgiftsperioden 2. halvår 2014 havde angivelsesfrist 2. marts 2015, hvorfor anmodning om genoptagelse modtaget 29. september 2017 er modtaget inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Den oprindelige sag omhandler ligesom anmodningen om genoptagelse klagers ret til momsfradrag for købsmoms vedrørende ydelserne fra [virksomhed4] I/S.

Klager har oplyst ydelserne vedrørte bistand med udvikling og levering af software til SMS-programmet [x1].

Betalingen for ydelserne er efter dette oplyste sket ved indfrielse af et gældsbrev til klager på 330 bitcoins til en værdi af 363.252,94 kr. og 1.984,56 kr. via bankoverførsel. Omtalte gældsbrev er ud fra det oplyste stiftet ved privat aftale mellem [person1] (som er ejer af klager) og [person2] (som er ejer af [virksomhed4] I/S).

Som redegjort for i den påklagede afgørelse og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, har klager ikke ved den fremlagte faktura dokumenteret, at der er leveret ydelser fra [virksomhed4] I/S til klager, ligesom der ikke er fremlagt andre oplysninger, der kan dokumentere leveringen af ydelser, herunder perioden for levering, hvorfor der ikke kan indrømmes momsfradrag efter momslovens § 37.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har klager således ikke under sagens forløb fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af klagers momstilsvar, hvorfor der ikke er grundlag for at imødekomme anmodningen om genoptagelse.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat principal påstand om, at SKAT godkender virksomhedens købsmoms for 2. halvår 2014 med 73.047 kr. Subsidiært er der fremsat påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Hovedproblemstillingen:

Klagen drejer sig om, hvorvidt en faktura, bilag 2, blev udstedt og betalt henholdsvis 17. december 2014 og 18. december 2014 afspejler en økonomisk og forretningsmæssig realitet, eller om fakturaerne og betalingerne alene er henholdsvis udstedt og betalt med henblik på at opnå en momsmæssig fordel.

I SKATs afgørelse af 30. april 2018 fremgår det, at SKAT anser det for tilstrækkeligt dokumenteret, ar [virksomhed4] I/S har udviklet og leveret software til [virksomhed3] i perioden omkring sidste halvår 2014.

Klageren er ikke enig i denne afgørelse, da der er realitet bag både faktura og betaling, og at klageren derfor har ret til momstilsvar for de betalte fakturaer jf. momslovens § 56.

Sagsfremstilling:

[virksomhed3] er en enkeltmandsvirksomhed, der er registreret med [person1] (CPR-nr. [...]) som ejer.

Virksomheden er registreret for moms pr. 15. januar 2007 og som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag 1. juni 2007. Virksomheden er registreret med branche nr. 61900 ”Anden telekommunikation”.

Virksomheden har ikke nogen medarbejdere, men benytter sig af underleverandører når der er behov herfor.

I momsperioden 1. juli 2014 til 31. december 2014 har virksomhedens i samarbejde med [virksomhed4] I/S udviklet et program benævnt [x1]. Der er tale om et sms-program, hvor igennem en virksomheds kunder f.eks. kan få tilsendt påmindelses-sms’er. [x1] er et system der skal udbydes til virksomheder, så de kan fastholde og forbedre deres service overfor deres egne kunder.

Til udvikling af [x1] bookingsystemet har virksomheden benyttet sig af konsulentydelser indkøbt hos [virksomhed4] I/S, hvor [person2] var medejer. [person2] har arbejdet med sms-systemer i mere end 10 år, og derfor har den viden og erfaring der er nødvendig til at udvikle komponenter til sms-funktionaliteten i [x1]. Derfor har virksomheden afholdt en del udgifter til [virksomhed4] og betalt for [person2]s programmering og support af systemet.

Arbejdet på [x1] blev faktureret den 17. december 2014, jf. bilag 2. Betalingen af fakturaen er primært sket ved, at [virksomhed4] I/S har indfriet et gældsbrev til [virksomhed3] på 363.252,50 kr. Gældsbrevet var blevet oprettet som betaling for 330 bitcoins jf. det vedlagte gældsbrev (bilag 3) og e-mail af 18. december 2018 (bilag 4).

Kreditor på gældsbrevet var [person1] (ejer af [virksomhed3]), mens debitor var [person2] (medejer af [virksomhed4] I/S). Gældsbrevet har [person1] senere indskudt i [virksomhed3] til køb af software. Som det ses af korrespondancen i bilag 4, og af vedlagte posteringsoversigt (bilag 5) blev det resterende beløb på kr. 1.984,56 overført den 18. december 2014. Som dokumentation for, at der reelt er sket en overførsel af de 330 bitcoins fra [person1] til [person2], vedlægges en tro og love erklæring (bilag 6), hvorefter ovenstående personer erklærer på tro og love, at [person1] har overdraget et antal konti indeholdende sammenlagt 330 bitcoins, hvorefter gældsbrevet er blevet oprettet som modydelse.

Som det fremgår af den ovenstående sagsfremstilling, samt de vedlagte bilag, forelå der inden leveringen af konsulenttimerne på [x1] et gældsbrev, der ved faktureringen af konsulenttimerne primært blev anvendt til betaling. Gældsbrevet er ubestridt af begge parter og dets realitet er yderligere understøttet i en tro og love erklæring. Yderligere stemmer datoer og beløb på faktura og e-mailkorrespondance overens med betaling af restbeløbet på kr. 1.984,56. Desuden kan software fremvises, som bevis for at det omhandlede udviklingsarbejde reelt har fundet sted. Af ovenstående grunde, fastholder klageren, at de vedhæftede fakturaer i bilag 2 repræsenterer en reel leverance og at betalingerne af disse fakturaer derfor afspejler den økonomiske realitet. Klageren har derfor har ret til at få tilbagebetalt købsmomsen for de betalte fakturaer jf. momslovens § 56.

Der har den 22. marts 2022 været afholdt møde med virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Virksomhedens repræsentant mente, at det var dokumenteret, at der var leveret ydelser fra [virksomhed4] I/S til virksomheden.

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at selskabet er berettiget til genoptagelse og fradrag for indgående moms og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af afgiftsperioden 2. halvår 2014.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, fremgår følgende:

”Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften”

Virksomheden skal således fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteforvaltningens afgørelse.

Af momslovens § 4 fremgår, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af den dagældende momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer) § 58 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer) indeholder i kapitel 11 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 40 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag,

jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomhedens indehaver, [person1], har den 29. oktober 2013 som privat person indgået aftale med [person2] om lån af 363.252,94 kr. til [person2] mod overtagelse af 330 Bitcoins fra [person1]. Retten finder herefter, at der er et interessefællesskab i samhandelsforholdet, hvorfor der efter praksis skal anlægges en skærpet bevisbyrde. Dette følger bl.a. af Østre Landsrets dom af 18. marts 2016, offentliggjort i SKM2016.304.ØLR.

Virksomheden har i 2. halvår 2014 bogført at have haft udgift til købsmoms vedrørende ydelser fra [virksomhed4] I/S på 73.047,50 kr.

Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at [virksomhed4] I/S har bistået virksomheden i udviklingen og leveringen af software til SMS-programmet [x1].

Af den fremlagte faktura med fakturanr. 20130027 fremgår, at denne vedrører udvikling af [x1]. Det er på fakturaen angivet, at der er anvendt 122 timer til en timepris på 2.395 kr. Der er ikke fremlagt supplerende dokumentation for de leverede ydelser.

Virksomhedens repræsentant har tilbudt at lade SKAT afprøve projektet [x1] i drift.

Som betaling for ydelserne fra [virksomhed4] I/S er oplyst, at [virksomhed4] I/S har indfriet et gældsbrev til virksomheden på 330 Bitcoins til en værdi af 363.252,94 kr., og at det resterende beløb på 1.984,56 kr. er betalt via en bankoverførsel.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er leveret ydelser fra [virksomhed4] I/S til virksomheden.

Retten har herved henset til, at der ikke er fremlagt supplerende oplysninger til den fremlagte faktura, herunder oplysninger om hvordan og hvornår ydelserne er leveret. Der er endvidere ikke fremlagt samarbejdskontrakt eller time- og arbejdssedler i relation til samhandlen mellem parterne.

Endvidere har retten henset til, at [virksomhed4] I/S ikke har angivet salgsmoms for 3. og 4. kvartal 2014, herunder salgsmomsen påført fakturaen til virksomheden.

Retten finder det endvidere påfaldende, at fakturaens samlede pålydende på 365.237,50 kr. stort set er identisk med værdien af de 330 Bitcoins, svarende til 363.252,94 kr.

Det forhold, at det er tilbudt, at programmet kan afprøves i drift, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder, at virksomhedens fremlagte dokumentation ikke kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse af 28. oktober 2015, og at det derfor er med rette, at SKAT har givet afslag på genoptagelse heraf.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.