Kendelse af 12-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 36.201 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter indehaveren) driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden). [virksomhed1] er registreret i CVR (det centrale virksomhedsregister) med startdato den 31. maj 2013. Virksomheden er registreret under brancekode 620200 - Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

Det er oplyst, at virksomheden skal sælge branddøre – fortrinsvis til større boligblokke mm. Virksomheden producerer ikke selv branddørene men videresælger dem for en fast provision pr. dør.Indehaveren har oplyst, at han arbejder for at etablere [x1] sikkerhedsdøre på det jyske marked, at arbejdsydelsen er fastlagt på forhånd for en periode på minimum 7 år, og at der er tale om en fast aflønning.

Virksomheden har angivet følgende moms:

Salgsmoms

Købsmoms

2013

0

16.564

2014

0

12.972

2015

0

6.665

I forbindelse med ligning af indehaverens ægtefælle udtog SKAT virksomheden til kontrol. Den 30. marts 2016 anmodede SKAT virksomheden om at sende følgende oplysninger:

1. Skatteregnskab for 2013 og 2014
2. Dokumentation for købsmomsen for 2013, 2014 og 2015
3. Oplysning om, hvad virksomheden beskæftigede sig med
4. Budgetter for fremtidige år

Indehaveren sendte den 2. maj 2016 et brev til SKAT, hvor han forklarede, at al virksomhedens arkivmateriale blev totalskadet ved en brand den 15. juli 2014. Virksomheden kunne derfor ikke fremlægge andet materiale end oversigter over indehaveren og ægtefællens økonomi for 2013 og 2014, hvilket var vedlagt.

Heraf fremgår det blandt andet, at virksomhedens udgifter fordelte sig således:

2013

2014

Telefon m.m.

0

5500

Kontorhold

0

12000

Mindre nyanskaffelser

12000

14500

Varekøb

39000

8500

Autodrift

16740

16400

Salgsomkostninger

15407

22500

Der blev den 3. maj 2016 holdt møde mellem SKAT og indehaveren. SKAT har noteret følgende om mødet:

”Sk.yder og ægtefælle mødt her på kontoret. Sk.yder oplyste at han forsøgte at sælge branddøre. Han ville modtage 15 % af salget i provision. Han medbragte bilag for 2015. Oplyste at samtlige bilag for tidligere var brændt d. 15.07.2014. Men hvor var bilag fra d. 15.07.2014 frem til d. 31.12.2014???? Kunne ikke redegøre herfor men ville forsøge at fremsende dem.”

Den 9. maj 2016 sendte indehaveren en mail til SKAT, hvoraf følgende fremgår:

”Tak for behageligt møde d 3.5.2016.

Trods gentagne eftersøgninger er det ikke lykkedes at finde bilag for den nævnte periode, så hvis de ikke findes i det afleverede materiale, må de derfor betragtes som bortkomne, hvilket jeg beklager.”

SKATs afgørelse

SKAT har den 30. juni 2016 truffet afgørelse, hvorefter SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 36.201 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

Ifølge momslovens § 37 kan der refunderes moms på udgifter som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Idet der ingen momspligtig omsætning har været i 2013, 2014 og 2015 kan der ikke godendes refusion af købsmomsen i 2013, 2014 og 2015.

Der gøres endvidere opmærksom på følgende:

Ifølge Momslovens § 42 stk. 1 nr. 7, kan der ikke refunderes moms på personbilers driftsudgifter.
Ifølge Momslovens § 42 stk. 2, kan der kun refunderes 25 % af momsen på repræsentation og 50 % af momsen på hotelophold.

Langt hovedparten af dine udgifter er netop biludgifter (hvidpladebil), hotel og repræsentationsudgifter.

Din klage af 30.06.2016 har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst, idet der i klagen ikke er fremkommet nye oplysninger.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms.

Virksomheden har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”Vi kan ikke anerkende Skats opgørelse for nævnte foretagende grundet "Agentur"

Der er tale om et sundt og respektabelt arbejde for at etablere ”[x1] SIKKERHEDSDØRE" på det Jyske marked, [x1] Sikkerhedsdøre findes etableret i [by1]. (Gennem 8 år, hvoraf det tog 4 år at etablere markedet), programmet vedlægges.

Dette er et større project, idet det omhandler certificerede sikkerhedsdøre (Mod indbrud), som på et eller andet tidspunkt bliver lovbefalet, [x1] Sikkerhedsdøre er de fineste af sin art på markedet, og vil, som de eneste omfatte de specifikationer som vil være indeholdt i de nævnte lovkrav. Naturligvis er disse dør dyrere end en såkaldt "Papdør" som opbrydes ved en skulder.

Dette gør naturligvis at bygherrerne normalt vil vælge disse ud fra et økonomisk synspunkt, hvilket

er markedskravne, men en revideret byggelov vil påbyde disse døre, som brand – lyd – isolering – samt indbrud. Der er dog solgt et vidst antal, til private, som har indset værdien af disse, ud fra ovenstående.

Vi kan ikke acceptere SKATS beslutning om den totale mangel på fradrag, da der jo er tale om en lovligt og lovlydigt registreringsforhold. Og ”Arbejdsydelsen er fastlagt på forhånd for en længere periode (Min 7 år). Der er aftalt fast aflønning.

At firmaets regskab er ødelagt og bortkommet ved Brand (Jvfr. vedlagte) pr. 15.7.2014, kan ikke lægges os til last, da vi er total uskyldige heri.

Såleds anmoder vi om SKATS syn på sagne, ud fra ovenstående og har stillet sagen i bero til SKATS stilligtagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 36.201 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015.

Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen i momslovens 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Følgende fremgår af artikel 9, stk. 1:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ››økonomisk virksomhed‹‹ forstås alle former for virksomheden som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillende erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3 er et EU-retsligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivet artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formålet eller resultat virksomheden har.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at momssystemdirektivets artikel 9 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Det påhviler altså den afgiftspligtige person på baggrund af objektive bevismomenter at godtgøre, at der udøves økonomisk virksomhed.

Ifølge det oplyste beskæftiger virksomheden sig med salg af brand-/sikkerhedsdøre. Virksomheden producerer ikke selv dørene men videresælger dem for en fast provision pr. dør. Virksomheden har for den omhandlede periode angivet 0 kr. i salgsmoms.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har godtgjort, at der udøves selvstændig økonomisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015 med salg af døre, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Allerede af den grund er det med rette, at SKAT ikke har anerkendt den af virksomheden angivne købsmoms for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, jf. momslovens § 37.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2015 med samlet 36.201 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.