Kendelse af 14-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2022

Journalnr. 18-0005274

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Virksomhedens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

1. halvår 2014

Forhøjelse af salgsmoms

96.577 kr.

Nedsættelse

96.577 kr.

2. halvår 2014

Forhøjelse af salgsmoms

8.980 kr.

Nedsættelse

7.814 kr.

1. halvår 2015

Forhøjelse af salgsmoms

5.300 kr.

Nedsættelse

5.300 kr.

2. halvår 2015

Forhøjelse af salgsmoms

-70.594 kr.

Nedsættelse

-70.594 kr.

1. halvår 2016

Forhøjelse af salgsmoms

8.020 kr.

Nedsættelse

8.020 kr.

2. halvår 2016

Forhøjelse af salgsmoms

8.200 kr.

Nedsættelse

9.366 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at virksomhedsindehaveren er registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 1. juni 1999. Virksomheden er registreret under branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”.

Indehaveren har i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 været hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2]. Selskabet er opløst efter konkurs den 15. august 2018. Selskabet var registreret under branchekoden ”452010 Autoreparationsværksteder m.v.”.

Indehaveren har selvangivet følgende resultater for sin virksomhed for indkomstårene 2014 - 2016:

Indkomstår

Selvangivet beløb

2014

- 150.537 kr.

2015

- 305.683 kr.

2016

- 141.731 kr.

Indehaveren har angivet følgende salgsmoms for afgiftsperioderne 1. halvår 2014 til 2. halvår 2016:

Periode

Salgsmoms

1. halvår 2014

0 kr.

2. halvår 2014

153.586 kr.

I alt 2014

153.586 kr.

1. halvår 2015

117.037 kr.

2. halvår 2015

397.633 kr.

I alt 2015

514.670 kr.

1. halvår 2016

59.318 kr.

2. halvår 2016

35.716 kr.

I alt 2016

95.034 kr.

SKAT har den 15. december 2016 anmodet om virksomhedens regnskabsmateriale samt bankkontoudtog vedrørende samtlige af indehaverens bankkonti.

SKAT har den 23. februar 2017 modtaget indehaverens bankkontoudtog for indehaverens bankkonti ved [finans1], herunder konto [...04] og [...63].

Af indehaverens R75 for indkomståret 2014 under ”biloplysninger” fremgår, at indehaveren har været registreret som primær ejer og bruger af en VW Passat med registreringsnummer [reg.nr.1], der er afgået indehaverens ejerskab den 19. september 2014. Af indehaverens R75 for indkomstårene 2014 - 2016 fremgår endvidere, at indehaveren er registreret med en Citroën C4 Picasso med registreringsnummer [reg.nr.2], en Audi A6 med registreringsnummer [reg.nr.3], samt at indehaveren i indkomstårene 2015 og 2016 har været registreret med VW Passat med registreringsnummer [reg.nr.4], der er tilgået indehaverens ejerskab den 12. juni 2015.

SKAT har den 9. oktober 2017 modtaget en redegørelse for følgende 17 indbetalinger dateret fra den 5. september 2014 til den 2. november 2016 på indehaverens private bankkonto [...63], hvoraf blandt andet fremgår, at der er tale om private indsætninger, private salg af biler m.v.:

Dato

Tekst

Beløb

25. september 2014

Fiat [reg.nr.5] – Medd. Nr. 2

2.650 kr.

25. september 2014

Lej bil – Medd. Nr. 3

6.328 kr.

21. januar 2015

Overførsel – Medd. Nr. 1

26.500 kr.

21. august 2015

[virksomhed3] – Medd. Nr. 4

26.500 kr.

4. januar 2016

Mobilepay: [PM] – Medd. Nr. 1

2.500 kr.

7. januar 2016

Mobilepay: [person2] – Medd. Nr. 4

3.600 kr.

18. februar 2016

[PS] - Medd. Nr. 1

7.000 kr.

21. marts 2016

[PS] - Medd. Nr. 2

7.000 kr.

18. april 2016

[PS] - Medd. Nr. 1

5.000 kr.

25. april 2016

[PS] - Medd. Nr. 2

5.000 kr.

30. maj 2016

[PS] - Medd. Nr. 2

5.000 kr.

27. juni 2016

[PS] - Medd. Nr. 2

5.000 kr.

18. juli 2016

[PS] - Medd. Nr. 1

5.000 kr.

22. august 2016

[PS] - Medd. Nr. 1

7.000 kr.

26. september 2016

[PS] - Medd. Nr. 2

7.000 kr.

30. september 2016

Bil – Medd. Nr. 5

15.000 kr.

2. november 2016

[PS] - Medd. Nr. 5

7.000 kr.

SKAT har den 20. februar 2018 modtaget bemærkninger til deres forslag til ændring af indehaverens skatteansættelser dateret den 16. januar 2018 fra indehaverens tidligere revisor, hvoraf fremgår forklaring for samtlige 17 oven for oplistede indbetalinger dateret fra den 25. september 2014 til den 2. november 2016 på indehaverens private bankkonti [...63].

Indehaveren har på sin private bankkonto [...63] den 25. september 2014 modtaget indbetaling på 6.328 kr., der angår salg af privat gulv, hvor 5.828 kr. vedrører salg af gulv og de resterende 500 kr. vedrører leje af en bil. Det er oplyst, at de 500 kr. accepteres som omsætning i indehaverens virksomhed. SKAT har i deres afgørelse inddraget de 500 kr. som omsætning og anerkendt privat salg af gulv på 5.828 kr. i indkomståret 2016.

SKAT har den 3. april 2018 modtaget yderligere forklaring vedrørende 14 af de 17 indbetalinger dateret fra den 25. september 2014 til den 2. november 2016 på indehaverens private bankkonti [...63].

Det er oplyst, at indbetalingerne dateret den 25. september 2014, den 4. januar 2016 og den 7. januar 2016 på henholdsvis 2.650 kr., 2.500 kr. og 3.600 kr. accepteres som værende betaling for arbejde i indehaverens virksomhed.

Det er oplyst, at indbetalingen dateret den 21. januar 2015 på 26.500 kr. vedrører privat salg af en Opel Zafira 1,8 16v, årgang 1999 med registreringsnummer [reg.nr.6], der er blevet solgt til [virksomhed4] ApS. Der er til salget fremsendt en slutseddel, hvoraf det blandt andet fremgår, at sælger er [person1], og køber er [virksomhed4] ApS, at der ikke er opgivet et stelnummer samt, at købesummen udgør 26.500 kr.

Det er oplyst, at indbetalingen dateret den 21. august 2015 på 26.500 kr. vedrører privat salg af en VW T4, Carvelle, årgang 1994 med registreringsnummer [reg.nr.7], der er blevet solgt til ”[virksomhed3]”. Der er til salget fremsendt en slutseddel, hvoraf det blandt andet fremgår, at sælger er [person1], og køber er ”[virksomhed3]”, at der ikke er opgivet et stelnummer samt, at købesummen udgør 26.500 kr.

Det er oplyst, at de 10 indbetalinger dateret fra den 18. februar 2016 til den 2. november 2016 fra [PS] for et samlet beløb på 60.000 kr. vedrører privat salg af en Mercedes Benz 220, årgang 1964. Der er til salget fremsendt en slutseddel, hvoraf blandt andet fremgår, at sælger er [person1], og køber er [PS], at der ikke er opgivet noget registreringsnummer, at der ikke er oplyst antal kørte kilometer for bilen samt, at købesummen udgør 60.000 kr.

Det er oplyst, at indbetalingen dateret den 30. september 2016 på 15.000 kr. vedrører salg af en Nissan, hvor [virksomhed2] ApS er sælger. Der er til salget fremsendt en dags dato-kvittering nummereret 05565 og dateret den. 30. september 2016, hvoraf fremgår, at kvitteringen er modtaget af [virksomhed2] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 56.483 kr. i afgiftsperioderne 2014 - 2016, fordelt med 96.577 kr., 8.980 kr., 5.300 kr., -70.594 kr., 8.020 kr. og 8.200 kr. på de seks afgiftsperioder.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende i deres afgørelse:

”(...)

Moms

Indkomståret 2014, 1. halvår

Opgjort salgsmoms ifølge bogføring for 1. halvår 2014 jf. bilag 2

271.997 kr.

-Angivet salgsmoms 1. halvår 2014 jf. bilag 1

0 kr.

= Ikke angivet salgsmoms 1. halvår 2014

271.997 kr.

Opgjort købsmoms ifølge bogføring for 1. halvår 2014 jf. bilag 2

175.420 kr.

-Angivet købsmoms 1. halvår 2014 jf. bilag 1

0 kr.

= Ikke angivet købsmoms 1. halvår 2014

-175.420 kr.

Ikke angivet momstilsvar 1. halvår 2014

96.577 kr.

Indkomståret 2014, 1. halvår

Opgjort salgsmoms ifølge bogføring for 2. halvår 2014 jf. bilag 3

177.935 kr.

+ moms af ikke medregnet omsætning for 2. halvår 2014 jf. bilag 5a

630 kr.

-Angivet salgsmoms 2. halvår 2014 jf. bilag 1

153.586 kr.

= Ikke angivet salgsmoms 2. halvår 2014

24.979 kr.

Opgjort købsmoms ifølge bogføring for 2. halvår 2014 jf. bilag 3

175.690 kr.

-Angivet købsmoms 2. halvår 2014 jf. bilag 1

159.691 kr.

= Ikke angivet købsmoms 2. halvår 2014

-15.999 kr.

Ikke angivet momstilsvar 2. halvår 2014

8.980 kr.

Ikke angivet moms for perioden 1. halvår til 2. halvår 2014

105.557 kr.

Indkomståret 2015, 1. halvår

Salgsmoms af ikke medregnet omsætning for 1. halvår 2015 jf. bilag 5a

5.300 kr.

= Ikke angivet salgsmoms 1. halvår 2015

5.300 kr.

Indkomståret 2015, 2. halvår

Opgjort salgsmoms ifølge bogføring for 2. halvår 2015 jf. bilag 4

217.553 kr.

+ moms af ikke medregnet omsætning for 2. halvår 2015 jf. bilag 5a

5.300 kr.

-Angivet salgsmoms 2. halvår 2015 jf. bilag 1

397.633 kr.

= Nedsættelse af angivet salgsmoms 2. halvår 2015

-174.780 kr.

Opgjort købsmoms ifølge bogføring for 2. halvår 2015 jf. bilag 4

203.892 kr.

Angivet købsmoms 2. halvår 2015, jf. bilag 1

308.078 kr.

= Nedsættelse af angivet købsmoms 2. halvår 2015

104.186 kr.

Nedsættelse af angivet momstilsvar for 2. halvår 2015

-70.594 kr.

Nedsættelse af angivet moms for perioden 1. halvår til 2. halvår 2015

-65.294 kr.

Indkomståret 2016, 1. halvår

Salgsmoms af ikke medregnet omsætning for 1. halvår 2016 jf. bilag 5a

8.020 kr.

= Ikke angivet salgsmoms 1. halvår 2016

8.020 kr.

Indkomståret 2016, 2. halvår

Salgsmoms af ikke medregnet omsætning for 2. halvår 2016 jf. bilag 5a

8.200 kr.

= Ikke angivet salgsmoms 2. halvår 2016

8.200 kr.

Ikke angivet moms for perioden 1. halvår til 2. halvår 2016

16.220 kr.

Opgjort ikke angivet moms for perioden 1. halvår 2014 til 2. halvår 2016

56.483 kr.

(...)

Indehaveren af virksomheden har angivet følgende moms for perioden 1. halvår 2014 til 2. halvår 2016 (bilag 1):

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

Tilsvar

2014

1. halvår

0

0

0

2. halvår

153.586

159.691

-6.105

Samlet

153.586

159.691

-6.105

2015

1. halvår

117.037

95.980

21.057

2. halvår

397.633

308.078

89.555

Samlet

514.670

404.058

110.612

2016

1. halvår

59.318

66.419

-7.101

2. halvår

35.716

52.763

-17.047

Samlet

95.034

119.182

-24.128

Endvidere har [person1] selvangivet følgende resultater af selvstændig virksomhed:

Indkomstår Beløb

2014 - 150.537 kr.

2015 - 305.683 kr.

2016 - 141.731 kr.

Ud over enkeltmandsvirksomheden er [person1] hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS Cvr. [...2] der er registreret den 1. januar 2008 med branchekoden "452010

Autoreprationsværksteder m.v.". Selskabet er under konkurs pr. 24. april 2017.

(...)

5. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået dine bankkonti og din virksomheds bogføring og har konstateret, at du ikke har angivet korrekt moms for din virksomhed. Der skal således ske opkrævning af moms med i alt 64.905 kr. jf. opgørelsen under ''SKATs forslag til ændringer".

SKAT har opgjort din virksomhedsoverskud med udgangspunkt i din virksomheds bogføring og tillagt indbetalinger på din private bankkonto i [finans1] konto [...63], som SKAT anser for, at være skattepligtig omsætning i din virksomhed [virksomhed2] jr. nedenstående.

SKAT finder ikke, at du har indsendt fyldestgørende dokumentation (bilag S1 til S17) for, at følgende indbetalingerne på din privat bankkonto i [finans1] konto [...63] ikke vedrører skattepligtig omsætning i din virksomhed med udgangspunkt i følgende:

(...)

1.Følgende indbetalinger anses for, at være så tæt forbundet med aktiviteten i din erhvervsmæssig virksomhed henset til, at omsætningen i din virksomhed vedrører salg og udlejning af biler. Med udgangspunkt i teksten på bankkontoudtogene samt dine egne bemærkninger, hvor det fremgår at nedenstående indbetalinger vedrører reparationer, salg (herunder a’conto betaling) samt udlejning af biler.
25/9 2016 fiat [reg.nr.5] – Man Transport 2.650 kr.
Bilag S2

(...)

21/1 2015 Overførsel – [virksomhed4] ApS 26.500 kr. Bilag S3

21/8 2015 [virksomhed3], [adresse1] 26.500 kr. Bilag S4

18/2 2016 [PS] 7.000 kr. Bilag S7

21/3 2016 [PS] 7.000 kr. Bilag S8

18/4 2016 [PS] 5.000 kr. Bilag S9

25/4 2016 [PS] 5.000 kr. Bilag S9

30/5 2016 [PS] 5.000 kr. Bilag S11

27/6 2016 [PS] 5.000 kr. Bilag S12

18/7 2016 [PS] 5.000 kr. Bilag S13

22/8 2016 [PS] 7.000 kr. Bilag S14

26/9 2016 [PS] 7.000 kr. Bilag S15

30/9 2016 Bil – [virksomhed2] ApS 15.000 kr. Bilag S15

(...)

2/11 2016 [PS] 7.000 kr. Bilag S16

SKAT har således opgjort resultatet af din virksomhed før renter for indkomståret 2014 til
-127.355 kr., for 2015 til -263.283 og for 2016 til -63.827 kr.

Det bemærkes, at ændringerne af resultatet af din virksomhed før renter ikke medfører ændringer i relation til overskudsdisponering i virksomhedsskatteordningen.

6. Dine bemærkninger

Den 7. februar 2018 anmodede din revisor om en forlængelse af fristen på 14 dage til at komme med bemærkninger til SKATs forslag af 16. januar 2018. SKAT imødekom din revisors anmodning og forlængede fristen til 22. februar 2018.

SKAT modtog den 20. februar 2018 følgende bemærkning til SKATs forslag til ændring af din moms og skat af 16. januar 2018 fra din rådgiver:

SKAT modtog mail fra din revisor "[CA]" den 20. februar 2018 med følgende ordlyd

" Som svar på deres brev af 18. januar 2018 skal vi for [virksomhed2] v/[person1] komme med vores kommentar/indvendinger til punkt 2. omsætning vedrørende indbetalinger på privat bankkonto i [finans1] konto [...63].

(...)

2.25/9 2016 - Fiat [reg.nr.5] kr. 2.650 - det accepteres at dette er betaling for arbejde i [virksomhed2]

(...)

3.21/1 2015 - Overførsel-[virksomhed4] ApS kr. 26.500 - salg af privat 7 personers Opel Astra

3.21/8 2015 - [virksomhed3], [adresse1] kr. 26.500 - salg af privat VW Transporter

3.18/2 2015 til 2/11 2016 - [PS] samlet 10 overførsler kr. 60.000 - salg af privat Mercedes 220 fra 1963

3.30/9 2016 - Bil - [virksomhed2] ApS kr. 15.000 - dette er vedr. selskabet [virksomhed2] ApS- dette er under konkursbehandling

(...)

- dette er under konkursbehandling

(...)

SKAT kontaktede din revisor pr. telefon og aftalte, at SKAT skulle præcisere hvilken dokumentation SKAT havde brug for. SKAT fremsendte specifikationen den 6. marts 2018 således:

"l.h.t. aftale dags dato specificeres hvilken dokumentation SKAT har brug for:

(...)

3.21/1 2015 - indbetaling kr. 26.500 - dokumentation for køb og salg af Opel Astra i form af købs- og salgskontrakter.

3.21/8 2015 - indbetaling kr. 26.500- dokumentation for køb- og salg af VW Transporter.

3.18/2 2015 til 2/11 2016 indbetalinger kr. 60.000 - dokumentation for køb- og salg af Mercedes 220 i form af købs- og salgskontrakter.

3.30/9 2016 - indbetalinger kr. 15.000 - dokumentation i form af underbilag - faktura, udgiftsbilag (det bemærkes at en overførsel fra selskabet til hovedaktionæren er jo som udgangspunkt skattepligtig, med mindre der er tale udlæg som er bogført på mellemregningskontoen)

(...)

Ovennævnte dokumentation bedes fremsendt senest den 3. april 2018."

SKAT modtog følgende dokumentation fra dig den 3. april 2018, som svar på SKATs anmodning om yderligere dokumentation pr. mail den 6. marts 2018 således:

(...)

1.25/6 2016 - indbetaling kr.2650 - "Det er vedr. Fiat Punto. Den svaret prisen er vedr. Fiat." 21/9 2016 - indbetaling kr. 26.500 - Kopi af underskrevet slutseddel, der er dateret 20. januar 2015 vedr. salg af Opel Zafira 1,8 16v årgang 1999 med registreringsnummeret [reg.nr.6]. På slutsedlen er [person1] anført som sælger og selskabet [virksomhed4] ApS, [adresse2], [by1] anført som køber (bilag D2).

21/8 2016 - indbetaling kr. 26.500 - Kopi af underskrevet slutseddel vedr. salg af VW T4, Caravelle årgang 1994 med registreringsnummeret [reg.nr.7]. På slutsedlen er [person1] anført som sælger og [virksomhed3], [adresse1], [by2] er anført som køb med overtagelsesdato den 21. august 2015 (bilag D3).

18/12 2015 til 2/112016 indbetalinger kr. 60.000 - Kopi af underskrevet slutseddel vedr. salg af Mercedes Benz 220, årgang 1964. På slutsedlen er anført [person1] som sælger og [PS], [adresse3] som køber. Købesummen er anført til 60.000 kr. + Hvis der skal laves noget. Endvidere er anført ”Bilen skal afdrages da der ikke kan betales med det samme". (bilag D4).

30/9 2016 - indbetaling kr. 15.000 - Kopi af dagsdato kvittering nr. 05565 (bilag 05). Kvitteringen er dateret 30. september 2016 og [virksomhed2] ApS er anført som betaler. Betalingen vedr. Køb af bil. Skatteyder har anført mærket på bilen til, at være en Nissan(bilag 6). Dagsdato kvitteringen er meget utydelig, så det er ikke muligt for SKAT at tyde beløbet og stelnummeret på bilen som er solgt.

(...)

7. SKATs endelige afgørelse

(...)

SKAT anser stadig at følgende indbetaling skal medregnes til omsætningen i din selvstændige virksomhed jf. personskattelovens § 4. Da de anses for, at være så tæt forbundet med aktiviteterne i dine erhvervsmæssige virksomheder henset til, at omsætningen i dine virksomheder vedrører salg og udlejning af biler. Med udgangspunkt i teksten på bankkontoudtogene samt dine egne bemærkninger, hvor det fremgår at nedenstående indbetalinger vedrører reparationer, salg (herunder a'conto betaling) samt udlejning af biler.

25/9 2016 fiat [reg.nr.5] – Man Transport 2.650 kr. Bilag S2

(...)

20/1 2015 Overførsel – [virksomhed4] ApSOpel Astra 26.500 kr. Bilag S3 + D2

21/8 2015 [virksomhed3], [adresse1]VW T4 26.500 kr. Bilag S4 + D3

18/2 2016 [PS], – Afdrag Mercedes 7.000 kr. Bilag S7 + D4

21/3 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 7.000 kr. Bilag S8 + D4

18/4 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 5.000 kr. Bilag S9 + D4

25/4 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 5.000 kr. Bilag S9 +D4

30/5 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 5.000 kr. Bilag S11 + D4

27/6 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 5.000 kr. Bilag S12 + D4

18/7 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 5.000 kr. Bilag S13 + D4

22/8 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 7.000 kr. Bilag S14 + D4

26/9 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 7.000 kr. Bilag S15 +D4

30/9 2016 Bil Nissan – [virksomhed2] ApS 15.000 kr. Bilag S15 + D5

2/11 2016 [PS] – Afdrag Mercedes 7.000 kr. Bilag S16 + D4

Der kan ikke godkendes fradrag for yderligere omkostninger i forbindelse med ikke medregnet indtægter ved salg og istandsættelse af ovennævnte biler, idet SKAT ikke har modtaget nogen dokumentation for disse omkostninger.

SKAT godkender således omsætningen i din virksomhed skal forhøjes således:

Indkomståret 2014

Tidligere opgjort ikke medregnet indtægter eksklusiv moms under pkt. 2

23.182 kr.

-udgifter der godkendes, at være private jf. ovenstående ekskl. moms (20.000 kr. - 20 %)

16.000 kr.

= Opgjort ikke medregnet omsætning eksklusiv moms

7.182 kr.

Indkomståret 2015

SKAT fastholder, at omsætningen i din virksomhede skal forhøjes med ikke medregnet indtægter iht. under pkt. 2 eksklusiv moms

42.400 kr.

Indkomståret 2016

Tidligere opgjort ikke medregnet indtægter eksklusiv moms under pkt. 2

77.904 kr.

-udgifter der godkendes, at være private jf. ovenstående ekskl. moms (22.108 kr. - 20 %)

17.686 kr.

= Opgjort ikke medregnet omsætning eksklusiv moms

60.218 kr.

SKAT forhøjer herefter skatteansættelsen for indkomståret 2014 med 7.182 kr., for indkomståret 2015 med 42.400 kr. og med 60.218 kr. for indkomståret 2016.


(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2014 - 2016 skal nedsættes.

Virksomheden har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Jeg klager over at jeg føler at skat er personligt efter mig /min familie

Det går os på at vi skal bruge tid på dette her både sykisk og physisk

Min kone er syg i forvejen har sklerose

Jeg kan ikke sælge min privat bil eller den veteran bil jeg havde uden at det blandes ind i firma, hvorfor det

Jeg havde en veteran bil jeg ville lave til hende men valgte at sælge den fremfor at finde en i bedre stand til hende

Vi har haft den i ca. 12 -15 år og stå hvis det kan gøre det,solgte den til en der ikke kan betale alt på en gang det skal jeg straffes for selv om jeg kender personen

Bilag 7-8-9-9-11-12-13-14-16

[person3] fra skat siger det ligger op at mit arbejde, øh ja jeg har lavet biler siden jeg var 10 år

Hvis jeg vil lave den jeg har fundet til hende så vil jeg blive straffet for det igen

Min privat bil bliver jeg også straffet for bilag 3+4

Bilag 7 var en jeg selv ville kør i men solgte den til firmaet det skal jeg også straffes for, den står stadig i gården er intet værd i dag

Jeg havde 2 firmaer og han mente ikke det kunne være rigtig t vi ikke tjente penge i det ene men der går kun husleje og lidt fra 2 udlejningsbiler ind

Det har min revisor også prøvet at forklarer ham om

Men det finder han sig ikke i at han måtte frafalde det igen da det havde med selskabet at gør

Så prøvede han noget nyt med min private

Han bliver ved selv om vi sendte alle pair til ham og nogle gange måtte jeg rette ham, far at blande ting sammen


Det er sådan at han vil bare knække os og det går fint nu er så trist over det danske system

Da jeg måtte lukke et firma med en udestående post på 1,300000 kr.men da de firmaer vi ikke kan få ind,

De firmaer kører bare vidre uden der sker noget,der er andre der er gået konkurs vedr. dette

Jeg kunne forstå hvis jeg solgte biler hverdag til firma eller andre private

Jeg har rep biler i mit ApS og lejet biler ud igennem alle årene i ApS

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af dagældende momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013) § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. dagældende momslovens § 4, stk. 1.

Af dagældende momslovs § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Ifølge dagældende momslovs § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af dagældende momslovs § 55.

Efter dagældende momslovs § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. dagældende opkrævningslovs (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse i sagsnummer: 18-0005260 vedrørende forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomstårene 2014 - 2016 fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed med i alt 109.800 kr. for indkomstårene 2014 - 2016 på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens bankkonto.

Da retten finder, at indkomsten stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet salgsmoms heraf.

Retten bemærker, at SKAT har godkendt en privat udgift på 1.166 kr. (5.828 kr. - 80 %) i afgiftsperioden 2. halvår 2016, som skal henføres til afgiftsperioden 2. halvår 2014, hvorfor retten finder, at indehaverens momstilsvar for afgiftsperioden 2. halvår 2014 skal nedsættes med 1.166 kr. samt indehaverens momstilsvar for afgiftsperioden 2. halvår 2016 skal forhøjes med tilsvarende beløb.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for afgiftsperioderne 1. halvår 2014, 1. og 2. halvår 2015 og 1. halvår 2016, nedsætter SKATs afgørelse fra 8.980 kr. til 7.814 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2014 og forhøjer SKATs afgørelse fra 8.200 kr. til 9.366 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2016.