Kendelse af 30-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 87.455 kr. for perioden fra den 1. december 2016 til den 31. marts 2017, da selskabet er anset for ikke at have dokumenteret, at køretøjerne er solgt til en afgiftspligtig person i EU.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) var et anpartsselskab, som havde startdato den 10. oktober 2016. Selskabet var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekode 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”.

Selskabet opkøbte brugte biler på auktion, som de solgte videre til virksomheder og privatpersoner i EU. Selskabet købte hovedsageligt leasingbiler.

De brugte biler

Selskabet har solgt fire brugte biler til den litauenske virksomhed, [virksomhed2]. SKAT har oplyst, at de litauenske skattemyndigheder har oplyst, at den litauenske virksomhed ikke har angivet moms af købet eller er registreret som ejer af bilerne.

Selskabet har som dokumentation for salget og modtagelsen hos den litauenske virksomhed fremlagt fakturaer udstedt fra selskabet til den litauenske virksomhed for salget af de fire biler, en tolddeklaration, hvoraf det fremgår, at den litauenske virksomhed har købt og modtaget de fire brugte biler af selskabet, kvittering fra System for udveksling af momsoplysninger (VIES) – Validering af momsregistreringsnummer (herefter VIES), hvoraf det fremgår, at den litauenske virksomhed havde et gyldigt momsnummer og den litauenske virksomheds registreringsbevis.

Selskabet har videre fremlagt ID for [person1], som hentede bilerne hos selskabet. Det er oplyst, at der er sket betaling fra [person1] for to ud af fire af de solgte biler, mens resten blev betalt kontant eller ved bankoverførsel. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilken relation [person1] havde til den litauenske virksomhed eller for, at betalingstransaktionerne skete fra den litauenske virksomhed til selskabet.

Videre har selskabet solgt en brugt bil til den rumænske virksomhed, [virksomhed3].

Selskabet har som dokumentation for salget og modtagelsen hos den rumænske virksomhed fremlagt faktura udstedt fra selskabet til den rumænske virksomhed for salget af en bil, en tolddeklaration, hvoraf det fremgår, at den rumænske virksomhed har købt og modtaget en brugt bil af selskabet, kvittering fra VIES, hvoraf det fremgår, at den rumænske virksomhed havde et gyldigt momsnummer og den rumænske virksomheds registreringsbevis.

Selskabet har videre fremlagt ID for [person2], som hentede bilen hos selskabet og fik udstedt prøvemærker hos SKAT i den forbindelse. Det er oplyst, at bilen blev betalt delvist kontant og delvist ved bankoverførsel. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilken relation [person2] havde til den rumænske virksomhed eller for, at betalingstransaktionen skete fra den rumænske virksomhed til selskabet.

Endvidere har selskabet solgt to brugte biler til den tyske virksomhed, [virksomhed4]. SKAT har oplyst, at de tyske skattemyndigheder har oplyst, at den tyske virksomhed ikke er kendt på den af selskabet oplyste adresse, og at den tyske virksomhed ikke havde et aktivt momsnummer i Tyskland på handelstidspunktet.

Selskabet har som dokumentation for salget og modtagelsen hos den tyske virksomhed fremlagt fakturaer udstedt fra selskabet til den tyske virksomhed for salget af de to biler den 7. februar 2017 og den 20. februar 2017, en tolddeklaration, hvoraf det fremgår, at den tyske virksomhed har købt og modtaget de to brugte biler fra selskabet, kvittering fra VIES, hvoraf det fremgår, at den tyske virksomhed med momsregisternummer [...1] havde et gyldigt momsnummer den 7. februar 2017.

Selskabet har videre fremlagt den tyske virksomheds registreringsbevis af den 7. marts 2016 sammen med en meddelelse fra de tyske skattemyndigheder med momsregisternummer [...1]. Det fremgår af begge dokumenter, at den tyske virksomheds ejer er [person3]. Selskabet har fremlagt ID for [person3] som bevis for, at der blev handlet direkte med den tyske virksomhed og CMR-brev som bevis for, at selskabet sendte bilen til den tyske virksomhed med fragtmand.

Det er oplyst, at bilerne blev betalt delvist kontant og delvist ved bankoverførsel fra [person4] og [person5]. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilken relation [person4] og [person5] havde til den tyske virksomhed eller for, at betalingstransaktionerne skete fra den tyske virksomhed til selskabet.

Herudover har selskabet solgt en brugt bil til den polske virksomhed, [virksomhed5]. SKAT har oplyst, at de polske myndigheder har oplyst, at den polske virksomhed hverken har angivet eller betalt moms af bilen i Polen.

Selskabet har som dokumentation for salget og modtagelsen hos den polske virksomhed fremlagt faktura udstedt fra selskabet til den polske virksomhed for salget af en bil den 13. februar 2017, en tolddeklaration, hvoraf det fremgår, at den polske virksomhed har købt og modtaget en brugt bil fra selskabet, og kvittering fra VIES, hvoraf det fremgår, at den polske virksomhed havde gyldigt momsnummer den 13. februar 2017.

Selskabet har videre fremlagt ID for [person6] som bevis for, at der er handlet direkte med den polske virksomhed og CMR-brev som bevis for, at selskabet har sendt bilen til den polske virksomhed med fragtmand.

Det er oplyst, at bilen blev betalt delvist kontant og delvist ved bankoverførsel fra [person7]. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilken relation [person7] havde til den polske virksomhed eller for, at betalingstransaktionerne skete fra den polske virksomhed til selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har den 25. juni 2016 truffet afgørelse, hvorefter de har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 87.455 kr. for perioden fra den 1. december 2016 til den 31. marts 2017, da selskabet ikke har dokumenteret, at køretøjerne er solgt til en afgiftspligtig person i EU.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”...

2. 3. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har konstateret, at selskabet sælger brugte biler hovedsagligt til EU. Der sælges både leasingbiler, hvor der er fuld moms og almindelige brugte biler efter brugtmomsreglerne.

Der er konstateret, at leasingbilerne faktureres til firmaer i EU, men betaling foregår fra private personer, der ikke umiddelbart kan relateres til de firmaer, der fremgår af salgsfakturaerne. Da det fremgår af betaling, at det er private personer, der køber bilerne, skal der afregnes salgsmoms, da leveringsstedet anses for at være i Danmark, jf. Ml. § 14.

SKAT har opgjort den manglende moms således:

Leasingbiler

Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet jf. momslovens § 4, stk. 1. Det er en betingelse, at leverancen foretages af en afgiftspligtig person, og at den afgiftspligtige person handler i egenskab af afgiftspligtig (momspligtig) person.

Bestemmelsen i momsloven § 14 fastslås det, hvornår en vare har leveringssted i Danmark. Modsætningsvis kan det udledes af bestemmelsen, hvornår leveringsstedet er i udlandet.

Ved fastlæggelse af leveringsstedet er det varens fysiske placering, der er afgørende.

Momsloven § 14 gælder kun for varer, samt de tjenesteydelser, der knytter sig til varerne, f.eks. selve installeringen eller monteringen, som foretages af leverandøren af varerne.

SKAT har i forbindelse med kontrol af selskabet konstateret, at der købes og sælges brugte biler, hovedparten af salget foregår til EU.

Selskabet køber dels almindelige brugte biler, hvor der er registreringsafgift og dels brugte leasingbiler fra auktioner.

De almindelige brugte biler sælges videre efter brugtmomsordningen, og hvis bilerne sælges til udlandet, er det med eksportgodtgørelse.

De brugte leasingbilerne sælges udelukkende til EU. Her sælges bilerne uden moms, da der faktureres til virksomheder i EU.

SKAT har konstateret, at for hovedparten af salget findes der i regnskabet ikke dokumentation for salg til virksomheder i EU. Pengestrømmen og faktura er ikke overensstemmende. Fakturaen viser, at bilen sælges til en virksomhed i EU, pengestrømmen viser, at der dels overføres fra private, dels med kontant betaling.

[virksomhed1] ApS har efterfølgende fremskaffet deklaration af bilerne, hvoraf de udenlandske virksomheder dokumenterer for køb af bilerne. Dette stemmer dog ikke med pengestrømmen.

Yderligere dokumentation er ikke fremlagt.

Regnskabet viser, at der faktureres til et firma i EU. Betaling foregår dels med kontanter op til 50.000 kr. dels med bankoverførsel. Der er vedlagt dokumentation for udførsel med udenlandsk ID, og udenlandsk bankoverførsel. Det er ikke muligt umiddelbart, at kæde den udenlandske virksomhed sammen med den person, der kører bilen ud af landet og samtidig overfører penge til virksomheden. Det er derfor ikke dokumenteret, at bilen sælges til en virksomhed i EU.

Pengestrømmen viser, at det er en privat person, der overfører pengene. Når det er salg til private personer er leveringsstedet Danmark og der skal derfor betales dansk moms af salget.

Se nedenstående salg af biler:

Ud fra regnskabet fremgår det følgende salg af leasingbiler:

Salg til [virksomhed6] Z.o.o SP.K, [by1], Polen

Faktura nr. 1001 af 31. januar 2017.

1 stk. brugt Citroen C5 solgt for 44.543,46 kr.

Betalt den 31. januar 2017 ved bankoverførsel fra [virksomhed6] 6000 Euro. Vekslet til 44.543,46 kr.

Faktura nr. 1007 af 20. februar 2017

1 stk. brugt Ford Mondeo solgt for 48.230,94 kr.

Betalt den 17. februar 2017 ved bankoverførsel fra [virksomhed6] 6.500 Euro. Vekslet til 48.230,94 kr.

Ovennævnte 2 biler opfylder begge dokumentation for handel til EU jf. Momslovens § 34 stk. 1, nr. 1.

Det er SKATs vurdering, at for nedenstående 8 bilers vedkommende, foregår slaget til en ikke afgiftspligtig person i EU, hvorfor leveringstedet i henhold til momslovens § 14 er i Danmark.

Der skal derfor betales dansk moms ved salget efter momslovens § 4.

Der er således SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er solgt til de pågældende firmaer, der er faktureret til, da betaling viser noget andet.

Salg til [virksomhed2], [adresse1], [...], [by2], Litaen

Faktura nr. 1011 af 21. marts 2017.

1 stk. brugt Opel Insignia solgt for 66.764 kr.

Betalt med kontant 44.500 kr. indsat i bank den 21. marts 2017 og bankoverførsel 22.264,50 kr. fra [person1] den 20. marts 2017.

Salg af bil 66.764 kr. moms 20 % heraf13.353 kr.

Faktura nr. 1012 af 23. marts 2017.

1 stk. brugt Volvo S60 solgt for 63.092,36 kr.

Betalt ved bankoverførsel 63.092,36 kr. Yderligere dokumentation ikke vedlagt.

Salg af bil 63.092,36 kr., moms 20 % heraf12.618 kr.

Faktura nr. 1013 af 24. marts 2017.

1 stk. brugt Opel Insignia solgt for 42.300 kr.

Betalt med kontanter indsat i bank den 28. marts 2017.

Salg af bil 42.300 kr., moms 20 % heraf8.460 kr.

Faktura nr. 1014 af 27. marts 2017.

1 stk. brugt VW Passat solgt for 56.428,66 kr.

Betalt med kontant 34.150 kr. – indsat i bank den 28. marts 2017.

Bankoverførsel fra [person1], 3.000 Euro., vekslet til 22.278,66 kr.

Salg af bil 56.428,66 kr., moms 20 % heraf11.286 kr.

Her er svaret fra de lithauiske skattemyndigheder, at virksomheden ikke angivet og betalt moms af de ovennævnte biler, og virksomheden er ikke registreret som ejer af bilerne.

Salg til [virksomhed3] s.r.o. [...], [adresse2], [by3], Rumænien

Faktura nr. 1010 af 8. marts 2017.

I stk. brugt Audi A6 solgt for 61.031,78 kr.

Betalt kontant 38.500 kr. indsat i bank den hhv. med 35.500 kr. den 9. marts 2017, 3.000 kr. og indsat på konto den 8. marts 2017 22.531,78 kr. Tilladelse til kørsel med prøvemærker på bilen er givet til en [person2], [adresse3], [...]. [by4], Rumænien

Salg af bil 61.031,78 kr. moms 20 % heraf 12.206 kr.

Her er der ikke kommet noget svar fra de rumænske myndigheder.

Salg til [virksomhed4], [adresse4], [by5], Tyskland.

Faktura nr. 1003 af 7. februar 2017.

1 stk. brugt Audi A3 solgt for 54.922,30 kr.

Betalt kontant 47.500 kr. indsat i bank 10. februar 2017. Bankoverførsel den 7. februar 2017

1000 Euro vekslet til 7.422,30 kr. fra en [person4].

Salg bil 54.922,30 kr. moms 20 % heraf 10.984 kr.

Faktura nr. 1006 af 20. februar 2017.

I stk. brugt Audi A4 solgt for 48.242,20 kr.

Betalt kontant 33.400 kr. indsat i bank den 10. februar 2017.

Bankoverførsel den 16. februar 2017 14.842,20 kr. fra [person5].

Salg af bil 48.242,20 kr. moms 20 % heraf 9.648 kr.

Det er fra de tyske skattemyndigheder oplyst, at virksomheden ikke er kendt på adressen og at virksomheden ikke har et aktivt momsnummer på handelstidspunktet I Tyskland

Salg til [virksomhed5], [person6], [adresse5], [by6], Polen

Faktura nr. 1004 af 13. februar 2017.

1 stk. brugt Peugeot 508 solgt for 44.500 kr. Betalt kontant 37.000 kr. indsat i bank den 14. februar 2017 og 7.500 kr. bankoverførsel fra en [person7], Ul. [adresse6] 214A/4 i [by6].

Salg af bil 44.500 kr. moms 20 % heraf 8.900 kr.

Svaret fra de Polske myndigheder er, at virksomheden ikke har angivet og betalt moms af bilen i Polen.

SKAT har, da pengestrømmen ikke følger fakturamodtager kontaktet de udenlandske skattemyndigheder og i den forbindelse fået bekræftet, at de enkelte udenlandske virksomheder enten ikke

eksisterer på samhandelstidspunktet eller ikke har angivet eller vil kendes ved de enkelte bilhandler.

SKAT vil uanset at selskabet har indsendt Tolddeklarationer fra de enkelte firmaer fastholde, at leveringssted for ovenstående biler er i Danmark.

Selskabet har ikke dokumenteret, at de personer, der har betalt og har hentet bilerne har relation til de virksomheder, der er faktureret til.

(...).”

Under sagens behandling har Skattestyrelsen over for Skatteankestyrelsen den 13. juli 2018 blandt andet anført følgende:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Den 22. februar er der givet fuld aktindsigt, de efterfølgende indhentede verifikationsoplysninger er undtaget af aktindsigt, hvorfor de er de eneste, der ikke er givet aktindsigt i disse.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om nedsættelse af selskabets momstilsvar med i alt 87.455 kr. for perioden fra den 1. december 2016 til den 31. marts 2017.

Til støtte herfor har selskabet blandt andet anført følgende:

”...

Påstand

Der nedlægges påstand om, at SKATs forhøjelse af salgsmomsen på kr. 87.455 for perioden 1. december 2016 til 31. marts 2017 ikke er berettiget, idet leverancerne er fritaget for dansk moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Sagens faktiske oplysninger

Klagers primære aktiviteter består i salg og eksport af brugte køretøjer.

Klager køber dels almindelige brugte køretøjer og dels brugte leasingbiler. Herefter sælger Klager køretøjerne og eksporterer dem hovedsageligt til virksomheder i andre EU-lande.

I tilknytning til handel og eksport af køretøjer angiver Klager selv moms kvartalsvis efter instruktioner fra revisor.

Klager afregner ikke salgsmoms af køretøjerne, når køretøjerne sælges til afgiftspligtige personer i andre EU-lande. Klager sørger for at indhente den fornødne dokumentation for at identificere køberen, således at Klager sikrer, at køber er en udenlandsk afgiftspligtig person.

Nærværende klage handler om, hvorvidt Klagers fremlagte dokumentation dokumenterer, at køretøjerne er solgt til afgiftspligtige personer i EU, således at Klager kan anvende reglerne om EU-erhvervelsesmoms og derved ikke afregne salgsmoms i Danmark.

SKAT har i sin kontrol bedt om Klagers regnskabsmateriale for perioden 1. december 2016 til 31. marts 2017. Revisor har sendt bogførings- og bilagsmateriale til SKAT. Klager har efterfølgende fremsendt underskrevne og stemplede erklæringer fra de fakturerede udenlandske købere til SKAT vedrørende købernes bekræftelse på modtagelse af køretøjerne.

SKAT har gennemgået den moms, som Klager har angivet for perioden, og har reguleret salgsmomsen for 8 køretøjer, idet SKAT ikke fandt det dokumenteret, at Klager havde solgt køretøjerne til de fakturerede udenlandske virksomheder. Begrundelsen herfor er, at den bankkonto, som en del af betalingen for de enkelte køretøjer kommer fra, ikke tilhører den virksomhed, som fakturaen er udstedt til.

...

Anbringender

Til støtte for Klages påstand gøres følgende gældende:

Salg af køretøjer efter reglerne om EU-erhvervelsesmoms

Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1

Der er momsfritagelse for leverancer af varer, der af sælger eller af erhverver eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU land efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, der lyder som følger:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2018-1, afsnit D.A.10.1.1.3, under punktet ”Regel”, at:

” Regel

Der er momsfritagelse for leverancer af varer, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land.

For at blive omfattet af fritagelsen skal tre betingelser være opfyldt:

Hvis disse tre betingelser ikke er opfyldt, så kan varen som udgangspunkt ikke leveres uden dansk moms. Se TfS1999, 355TSS. Se dog nedenfor.

Reglen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse. Det er fastslået i dansk retspraksis, at reglen også kan anvendes af sælgere i god tro, som har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se SKM2006.269.VLR . ” (mine understregninger)

Dokumentation for forsendelse eller transport

For så vidt angår dokumentation for fysisk forsendelse eller transport fremgår følgende af Den Juridiske Vejledning 2018-1, afsnit D.A.10.1.1.3, under punktet ”Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport”:

” Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.

Den danske sælger vil blive afkrævet dansk moms, hvis det efterfølgende viser sig, at varen ikke er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Se TfS 1999, 355.

Begrebet "forsendes" i Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette momsdirektivs artikel 28c, punkt A, litra a, første afsnit) betyder, at momsfritagelsen for levering inden for EU først kan anvendes:

Se præmis 42 i EU-domstolens dom i sag C-409/04 , Teleos m.fl.

Teleos-dommen fastslår samtidig, at en sælger, der handler i god tro, ikke må nægtes momsfritagelse i forbindelse med leveringer inden for EU. En sælger i god tro skal derfor ikke kunne nægtes momsfritagelse, når erhververen har fremlagt falske beviser for, at varerne er udført af sælgerens EU-land og ind i erhververens EU-land. Det er dog en betingelse, at sælgeren har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om moms. Hvis erhververen har angivet erhvervelsesmoms på sin momsangivelse, kan dette udgøre et supplerende bevis for, at varerne faktisk har forladt sælgerens EU-land, men det er ikke et afgørende bevis i spørgsmålet om momsfritagelse. Se præmis 68 og 72 i EU-domstolens dom i sag C-409/04 , Teleos m.fl. ” (mine understregninger)

Det er således ikke et krav, at erhververen har angivet erhvervelsesmoms i sit hjemland for, at en sælger i Danmark kan sælge momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Angivelse af erhvervelsesmomsen er blot et supplerende bevis for, at varen er købt. Når sælger har gjort alt hvad der står i hans magt for at identificere erhververen, er der ikke hjemmel til at kræve dansk moms.

I forbindelse med afhentningskøb fremgår det af Den Juridiske Vejledning 2018-1, afsnit D.A.10.1.1.3, at følgende dokumentation skal foreligge:

I forhold til dokumentation af købers identitet fremgår der følgende i Den Juridiske Vejledning:

”Dokumentation for købers identitet

Den person, der afhenter varerne, skal allerede i forbindelse med udleveringen af varerne forsyne sælgeren med supplerende oplysninger, som gør det muligt at identificere den, der afhenter varerne. Det kan f.eks. være i form af kopi af kørekort eller lignende dokumentation. Hvis ikke dokumentationen er forsynet med læselig underskrift, skal personen derudover kvittere skriftligt (med læsbar underskrift) for udleveringen af varerne. Hvis personen, der afhenter varerne, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal personen også fremlægge fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne. ” (mine understregninger)

I nærværende sag har virksomheden netop identificeret køberne.

Verifikation af købers momsnummer

For så vidt angår verifikation af købers momsnummer fremgår følgende af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3, under punktet ”Verifikation af købers momsnummer, navn og adresse”:

” Verifikation af købers momsnummer, navn og adresse

Sælger skal sikre sig, at køber er momsregistreret. Som nævnt ovenfor gælder momsfritagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, som altovervejende hovedregel ikke salg til ikkemomsregistrerede virksomheder. Se evt. SKM2007.128.HR . Dertil kommer, at det følger af de pligter i forbindelse med EU-handel, som er omhandlet i afsnit A.B.4.2.2.1, at sælger i alle tilfælde skal sikre sig, at køber er momsregistreret. Ligesom sælger efter praksis har pligt til at udvise den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se præmis 68 i EU-domstolens dom i sag C-409/04 , Teleos m.fl. og SKM2006.269.VLR . ” (mine understregninger)

I nærværende sag har Klager udover verifikation af momsnummeret i VIES systemet sikret sig en kopi af virksomhedens registreringsbevis, hvilket alene kan udleveres af personer, som har adgang til virksomheden. Virksomheden har således udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed og at den person, som Klager handler med, er tilknyttet virksomheden.

Videre fremgår det af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3:

”Undersøgelsespligt

Sælger skal verificere, om det momsnummer i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal gemme dokumentationen for, at sælger har tjekket nummeret på salgstidspunktet.

Sælger skal ikke alene sikre sig, at det momsnummer i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal også indhente en elektronisk bekræftelse af købers navn og adresse. (...) ” (mine understregninger)

Virksomheden har verificeret virksomhedernes momsnumre via VIES systemet og har dermed dokumentation for, at virksomhederne var eller fortsat er momsregistreret, ligesom virksomheden via VIES systemet har fået bekræftet købers navn og adresse.

Bemærkninger til de enkelte køretøjer

Der er ikke belæg for SKATs påstand om, at Klager har solgt køretøjer til privatpersoner i andre EU-lande med henvisning til, at betalingen for køretøjerne synes at være sket fra privatpersoners konti i udlandet.

Der er efter momsloven ikke hjemmel til at kræve, at en konkret betaling af en faktura skal komme fra en konto tilhørende den virksomhed, som en faktura er udstedt til.

Klager har fulgt de retningslinjer, som SKAT har udstedt med hensyn til verificering af den køber, som Klager har indgået en handel med. Ligesom Klager har verificeret momsnumrene og efterfølgende modtaget erklæring fra erhververen om, at køretøjerne er udført af Danmark og modtaget af den fakturerede udenlandske virksomhed. Klager har således indhentet tilstrækkelig dokumentation for at sikre, at Klager har handlet med momspligtige personer, der handlede i denne egenskab.

Klager har forelagt dokumentation for SKAT, der beviser at Klager har verificeret momsnumrene på de pågældende virksomheder, der er handlet med. SKAT kan ikke se bort fra den dokumentation, der er forelagt SKAT, blot fordi nogle af betalingerne er sket fra en konto tilhørende en anden end fakturaen er udstedt til og fordi køber ikke indberetter sine køb til listesystemet. Da køberne har erklæret, at de har modtaget køretøjerne, vil det være et mellemværende mellem køber og dennes hjemland for eventuelt manglende afregning af moms.

Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre, at køberne er momspligtige personer og at det er de pågældende virksomheder, der er handlet med, hvorfor alle 8 transaktioner solgt efter reglerne om EU-erhvervelsesmoms er momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Dokumentationen for at der er solgt til afgiftspligtige personer gennemgås for de enkelte transaktioner nedenfor.

Salg til [virksomhed2], [adresse1], [...], [by2], Litauen

SKATs afgørelse omhandler fire køretøjer solgt til [virksomhed2]. Det gælder for følgende fakturaer udstedt af Klager:

Jeg skal indledningsvis henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at Klager i forbindelse med handel med en ny udenlandsk afgiftspligtig virksomhed modtager kopi af virksomhedens registreringsbevis.

Herved sikrer Klager, at de handler med en repræsentant for virksomheden.

Ved handel med ovenstående virksomhed foreligger der følgende dokumentation, som sikrer at Klager har handlet med den pågældende virksomhed:

Der foreligger kopi af virksomhedens registreringsbevis, som er et unikt bevis for erhververens relation til virksomheden, hvorfor der ikke er belæg for at tilsidesætte den momsmæssige behandling af transaktionerne (se bilag 2, side 6). Endvidere foreligger der VIES dokumentation, hvoraf det fremgår, at både virksomhedens navn og adresse er i overensstemmelse med den udstedte faktura samt at virksomheden er momsregistreret i Litauen (se gule overstregninger i bilag 2, side 5).

For faktura nr. 1011 er der betalt kr. 44.500 kontant og overført kr. 22.264 fra en bankkonto tilhørende [person1]. For faktura nr. 1014 er der betalt kr. 34.150 og overført kr. 22.278 ligeledes fra en bankkonto tilhørende [person1]. [person1] er med hver gang køretøjerne afhentes og Klager har kopi af [person1]s pas således, at han er identificeret (se bilag 2, side 8). Klager har derfor efterlevet kravet om, at kunne identificere den, der afhenter køretøjerne i form af kopi af pas. Der er ikke belæg for SKATs påstand om, at køretøjerne er solgt til private.

[virksomhed2] er en fast samhandelspartner for Klager. Det forhold, at der er solgt fire køretøjer alene i 1. kvartal 2017 underbygger, at det ikke er til [person1] som privatperson der sælges køretøjer til, men virksomheden [virksomhed2], som er en afgiftspligtig person.

Der foreligger endvidere en stemplet erklæring fra [virksomhed2] på, at de har modtaget de fire køretøjer (se gule overstregninger i bilag 2, side 9).

Ud fra en samlet vurdering af den foreliggende dokumentation af såvel identifikation af virksomheden og dokumentation for udførslen, berettiger det forhold, at en del af betalingen er sket fra en konto, som ikke er ejet af virksomheden, ikke SKAT til at anse salgene for at være sket til en privatperson. Der er ikke belæg for at tilsidesætte den fremlagte dokumentation. Det bør ved nærværende henses til, at Klager sælger flere køretøjer til samme virksomhed og det er samme bankkonto, der overføres penge fra ved hver handel.

Hvis SKAT mener sig berettiget til at tilsidesætte Klagers fremlagte dokumentation, som indhentes i forbindelse med handler med udenlandske virksomheder, skal SKAT løfte bevisbyrden for, at den dokumentation, som Klager har fremlagt for SKAT er forfalsket af Klager til brug for SKATs kontrol.

I det omfang dette ikke er tilfældet, er SKAT ikke berettiget til at tilsidesætte den fremlagte dokumentation. I det omfang erhververen ikke afregner erhvervelsesmoms af sine EU-køb, er der ikke belæg for at påstå, at Klager har været i ond tro med hensyn til hvilke virksomheder, der er handlet med. Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistret virksomhed, da Klager har indhentet den dokumentation, som SKAT foreskriver.

SKATs bevisbyrde for at den forelagte dokumentation er falsk, er ikke løftet af SKAT med SKATs udveksling af oplysninger med de litauiske skattemyndigheder. SKAT skal derfor anerkende salget af køretøjerne til den momsregistrerede virksomhed [virksomhed2]. SKAT må overlade det til de litauiske myndigheder at afklare, om der er udeholdt omsætning i Litauen.

På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at opkræve dansk moms, jf. EU-Domstolens dom i sag C-409/04.

Salg til [virksomhed3] s.r.o., [...], [adresse2], [by3], Slovakiet

SKATs afgørelse omhandler et køretøj solgt til [virksomhed3] s.r.o. Det gælder for følgende faktura udstedt af Klager:

Der er ikke belæg for SKATs påstand om, at salget er sket til en privat person, idet der er udstedt prøveskilte til den person, som har udført køretøjet.

Der foreligger følgende dokumentation på, at Klager har identificeret erhververen og sikret sig, at erhververen har modtaget køretøjet:

Der foreligger VIES dokumentation på salgstidspunktet, hvoraf det fremgår, at [virksomhed3] s.r.o. var momsregistreret i Slovakiet. Af VIES dokumentationen fremgår det, at både navn og adresse i overensstemmelse med den udstedte faktura fra [virksomhed1] ApS (se gule overstregninger i bilag 3, side 2).

Endvidere har Klager også en kopi af [virksomhed3] s.r.o’s registreringsbevis for moms fra Slovakiet, der er i overensstemmelse med momsnummeret på den udstedte faktura og VIES dokumentationen (se gule overstregninger i bilag 3, side 3). Det er kun virksomheden selv, der har et sådant registreringsbevis, hvorfor der ikke er belæg for at tilsidesætte dokumentationen og dermed den momsmæssige behandling af transaktionen.

Det forhold, at SKAT har udstedt tilladelse til kørsel med prøvemærker til [person2] fra Rumænien kan ikke føre til, at køretøjet skulle være solgt til en anden end den fakturaen er udstedt til. Prøvemærker udstedes til den, der afhenter køretøjet og det er derfor ikke køberen [virksomhed3] s.r.o. der udstedes prøvemærker til. Klager har ligeledes kopi af pas af [person2], der har hentet køretøjet (se bilag 3, side 4-6). Klager har således efterlevet kravet om, at kunne identificere den, der afhenter køretøjerne i form af kopi af pas samtidig med at erhververen er identificeret ved en kopi af virksomhedens registreringsbevis.

Der skal endvidere henses til, at der foreligger en stemplet erklæring fra [virksomhed3] s.r.o. på, at de har modtaget køretøjet (se gule overstregninger i bilag 2, side 8). Det forhold, at virksomheden erkender at have modtaget det omhandlede køretøj, berettiger således ikke SKAT til at anse salget for at være sket til en anden end virksomheden. Der er ikke belæg for at tilsidesætte den fremlagte dokumentation. I

Hvis SKAT mener sig berettiget til at tilsidesætte Klagers fremlagte dokumentation, som indhentes i forbindelse med indgåelse af handlen, skal SKAT løfte bevisbyrden for, at den dokumentation, som Klager har fremlagt for SKAT er forfalsket af Klager til brug for SKATs kontrol. I det omfang dette ikke er tilfældet, er SKAT ikke berettiget til at tilsidesætte den fremlagte dokumentation.

I det omfang erhververen ikke afregner erhvervelsesmoms af sit EU-køb, er der ikke belæg for at påstå, at Klager har været i ond tro med hensyn til hvilke virksomheder, der er handlet med. Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistret virksomhed, da Klager har indhentet den dokumentation, som SKAT foreskriver.

SKATs bevisbyrde for at den forelagte dokumentation er falsk, er ikke løftet af SKAT. SKAT skal derfor anerkende salget af køretøjerne til den momsregistrerede virksomhed [virksomhed3] s.r.o. SKAT må overlade det til de slovenske myndigheder at afklare, om der er udeholdt omsætning i Slovenien.

På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at opkræve dansk moms, jf. EU-Domstolens dom i sag C-409/04.

Salg til [virksomhed4], [adresse4], [by5], Tyskland

SKATs afgørelse omhandler to køretøjer solgt til [virksomhed4]. Det gælder for følgende fakturaer udstedt af Klager:

Ved handel med ovenstående virksomhed foreligger der følgende dokumentation for, at Klager har handlet med den pågældende virksomhed:

Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at der foreligger kopi af [virksomhed4]s registreringsbevis og kopi af virksomhedsejerens pas, således at Klager har sikret sig identifikation på den person, som Klager har handlet med. Der er således ikke belæg for at tilsidesætte den momsmæssige behandling af transaktionen. Af registreringsbeviset fremgår det, at [person3] er ejer af virksomheden (se gule overstregninger i bilag 4, side 6). Klager har fået kopi af [person3]s pas for at identificere ejeren af virksomheden, der handles med (se bilag 4, side 7).

Der skal endvidere henses til, at der foreligger VIES dokumentation på salgstidspunktet, hvoraf det fremgår, at momsnummeret [...1], der stemmer overens med registreringsbeviset, var momsregistreret i Tyskland på salgstidspunktet (se gule overstregninger i bilag 4, side 3). Det forhold, at erhververen efterfølgende er blevet afmeldt for moms med tilbagevirkende kraft, kan ikke komme Klager til skade.

Der foreligger endvidere dokumentation for udførslen via CMR brev (se bilag 4, side 8). Det forhold at en del af betalingen vedr. faktura nr. 1003 er overført den 7. februar 2017 fra en bankkonto tilhørende [person4], kan ikke føre til det forhold, at Klager har solgt køretøjet til ejeren af den pågældende bankkonto.

Ud fra de obligationsretlige regler er en vare solgt til den person, som der er indgået en aftale med. Det er derfor afgørende for Klagers adgang til at sælge de omhandlede køretøjer efter EU-erhvervelsesmomsregler, at erhververen, som der er indgået en aftale med, kan identificeres. Da betalingsstrømmen ikke er afgørende for, hvem Klager har solgt en vare til, er der ikke belæg for SKATs påstand om, at køretøjerne er solgt til den person, som er ejer af bankkontoen, hvorfra betalingen kommer.

Der foreligger en stemplet erklæring fra [virksomhed4] på, at begge køretøjer vedrørende faktura nr. 1003 og 1006 er modtaget (se gule overstregninger i bilag 4, side 9). Det forhold, at virksomheden erkender at have modtaget de omhandlede køretøjer, berettiger ikke SKAT til at anse salget for at være sket til en anden end virksomheden.

Der bør henses til, at på det tidspunkt, hvor Klager sælger de omhandlede køretøjer, er erhververen registreret i VIES systemet som en momsregistreret virksomhed.

Hvis SKAT mener sig berettiget til at tilsidesætte Klagers fremlagte dokumentation, som indhentes i forbindelse med indgåelse af handlen, skal SKAT løfte bevisbyrden for, at den dokumentation, som Klager har fremlagt for SKAT er forfalsket af Klager til brug for SKATs kontrol. I det omfang dette ikke er tilfældet, er SKAT ikke berettiget til at tilsidesætte den fremlagte dokumentation.

Der er ikke belæg for at tilsidesætte den fremlagte dokumentation.

I det omfang erhververen ikke afregner erhvervelsesmoms af sine EU-køb, er der ikke belæg for at påstå, at Klager har været i ond tro med hensyn til, hvorvidt erhververen var momsregistreret eller ej. På det tidspunkt, hvor Klager verificerer momsnummeret, var momsnummeret gyldigt i VIES systemet. Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen var en momsregistret virksomhed. Klager har indhentet den dokumentation, som SKAT foreskriver i forbindelse med salg efter EU-erhvervelsesmomsreglerne.

SKATs bevisbyrde for at den forelagte dokumentation er falsk, er ikke løftet af SKAT med udveksling af oplysninger med de tyske skattemyndigheder. SKAT skal derfor anerkende salget af køretøjerne til den momsregistrerede virksomhed [virksomhed4].

På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at opkræve dansk moms, jf. EU-Domstolens dom i sag C-409/04.

Salg til [virksomhed5], [person6], [adresse5], [by6], Polen

SKATs afgørelse omhandler et køretøj solgt til [virksomhed5] Det gælder for følgende faktura udstedt af Klager:

Ved handel med ovenstående virksomhed foreligger der følgende dokumentation for, at Klager har identificeret erhververen og sikret sig, at erhververen har modtaget køretøjet:

Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at der foreligger VIES dokumentation på salgstidspunktet, hvoraf det fremgår, at [person6] var momsregistreret i Polen. Af VIES dokumentationen fremgår det, at både navn og adresse er i overensstemmelse med den udstedte faktura fra Klager (se gule overstregninger i bilag 5, side 2). Ejeren af virksomheden er [person6], som Klager har kopi af pas på, for at identificere ejeren af virksomheden, der handles med (se bilag 5, side 3).

For faktura nr. 1004 er betalt kr. 37.000 kontant den 13. februar og overført kr. 7.500 den 16. februar 2017 fra en bankkonto tilhørende [person7]. Der skal henses til, at der foreligger CMR brev på, at køretøjet er afhentet af [virksomhed7], hvor modtageren er [person8] (se gule overstregninger i bilag 5, side 4). Der er således ikke overensstemmelse med vedkommende der overfører de kr. 7.500 og vedkommende der er modtager på CMR brevet.

Klager har endvidere kopi af pas på transportøren og har således efterlevet kravet om, at kunne identificere den, der afhenter køretøjerne (se bilag 5, side 5). Der er ikke belæg for SKATs påstand om, at køretøjet er solgt til private, idet der foreligger dokumentation for at der er handlet med en momspligtig virksomhed, hvor ejeren er identificeret og Klager, har indgået aftalen med ejeren af virksomheden.

Der skal endvidere henses til, at der foreligger en stemplet erklæring fra [virksomhed5] på, at de har modtaget køretøjet (se gule overstregninger i bilag 5, side 6). Det forhold, at virksomheden erkender at have modtaget det omhandlede køretøj, berettiger ikke SKAT til at anse salget for at være sket til en anden end virksomheden. Der er ikke belæg for at tilsidesætte den fremlagte dokumentation.

Hvis SKAT mener sig berettiget til at tilsidesætte Klagers fremlagte dokumentation, som indhentes i forbindelse med indgåelse af handlen, skal SKAT løfte bevisbyrden for, at den dokumentation, som Klager har fremlagt for SKAT er forfalsket af Klager til brug for SKATs kontrol. I det omfang dette ikke er tilfældet, er SKAT ikke berettiget til at tilsidesætte den fremlagte dokumentation.

I det omfang erhververen ikke afregner erhvervelsesmoms af sit EU-køb, er der ikke belæg for at påstå, at Klager har været i ond tro med hensyn til hvilken virksomhed, der er handlet med. Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistret virksomhed, da Klager har indhentet den dokumentation, som SKAT foreskriver.

SKATs bevisbyrde for at den forelagte dokumentation er falsk, er ikke løftet af SKAT med udveksling af oplysninger med de polske myndigheder. SKAT skal derfor anerkende salget af køretøjet til den momsregistrerede virksomhed [virksomhed5]

På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at opkræve dansk moms, jf. EU-Domstolens dom i sag C-409/04.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående fastholder jeg, at Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre, at køberne er afgiftspligtige personer, hvorfor samtlige 8 transaktioner i SKATs afgørelse er momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. SKATs forhøjelse af salgsmomsen på kr. 87.455 skal således bortfalde.

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 12. november 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling af 22. oktober 2020:

”...

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen ikke anser det for dokumenteret, at klager opfylder betingelserne for momsfrihed efter momslovens § 34, stk. 1 nr. 1 ved salg af biler.

...

Salg af biler til udlandet

Klager har udstedt fakturaer for salg af en række brugte biler til afgiftspligtige personer i andre EU-lande. Der er ikke faktureret med dansk moms.

I forbindelse med handlerne er bilerne afhentet hos klager i Danmark.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, fritaget for moms, når erhververen er momsregistreret i et andet EU-land.

Bestemmelsen i momslovens § 34, stk.1, nr. 1 indeholder således både krav om en fysisk flytning af varer mellem medlemsstater i EU samt krav til erhververs/købers momsmæssige status.

Det bemærkes, at hvis personen, der afhenter varerne, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal personen også fremlægge fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne.

Skattestyrelsen fastholder i den forbindelse, at klager ikke har dokumenteret, hvilken relation de personer, der har hentet bilerne, har til de virksomheder, der er udstedt fakturaer til. Der er i den forbindelse ikke fremlagt fuldmagter fra de pågældende virksomheder udstedt til de pågældende personer, hvorefter disse på vegne af de udenlandske virksomheder havde ret til at købe og afhente de omhandlede biler.

Som redegjort for af Skatteankestyrelsen, stammer betalinger i form af bankoverførsler ikke fra konti tilhørende de udenlandske virksomheder, som fakturaerne er udstedt til, men fra konti tilhørende privatpersoner, der ikke umiddelbart har nogen tilknytning til de på fakturaerne angivne udenlandske virksomheder.

Skattestyrelsen fastholder samlet set, at klager ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfrihed i henhold til momslovens § 34, stk. 1nr. 1 er opfyldt.

(...)”.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har den 25. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”...

I sagsnr. 18-0005110 og 18-0008885 er jeg uenig i indstillingen vedrørende moms på de brugte køretøjer.

...

2. Bemærkninger til indstillingerne

Det er min opfattelse, at Skatteankestyrelsen i sin indstilling anlægger en fortolkning, der ikke er i overensstemmelse med ordlyden af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. Fortolkningen er heller ikke i overensstemmelse med den praksis, som EU-Domstolen har fastlagt på området.

Det anførte i klagerne af 13. juli 2018 og 13. oktober 2018 fastholdes fuldt ud.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. EU-Domstolen har i flere sager udtalt, at der skal indrømmes momsfritagelse efter denne bestemmelse, hvis de materielle betingelser i bestemmelsen er opfyldt, uanset at visse formelle betingelser ikke er opfyldt. Der kan f.eks. henvises til sag C-21/16, Euro Tyre, og sag C-24/15, Plöckl, idet EU-Domstolen i disse sager netop har udtalt, at princippet om afgiftsmæssig neutralitet kræver, at der skal indrømmes momsfritagelse. Betingelserne i momssystemdirektivets artikel 138 er endvidere udtømmende betingelser, hvilket fremgår af sag C- 273/11, Mecsek-Gabona.

Problemet i nærværende sag er reelt, at erhververne af køretøjerne ikke har angivet og afregnet erhvervelsesmoms i deres hjemlande, uanset at de har været forpligtigede hertil. Dette er imidlertid ikke et mellemværende mellem Klager og de danske skattemyndigheder, men derimod et mellemværende mellem erhververne og skattemyndighederne i erhververnes hjemlande.

Overført til nærværende sag angiver momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, tre betingelser, der skal være opfyldt, for at der bliver tale om momsfritagelse:

Klager har opfyldt samtlige disse betingelser for salgene af samtlige køretøjer.

Det forhold, at Skatteankestyrelsen tillægger det vægt, at køretøjerne er afhentet af personer, 1) der ikke er indehavere af de udenlandske virksomheder, som har købt køretøjerne, 2) der ikke ses at have en relation til disse virksomheder eller 3) der ikke har en egentlig skriftlig fuldmagt, som giver dem ret til at afhente køretøjerne, er retligt irrelevante forhold, idet det netop ikke er en materiel betingelse efter momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, at sælgeren skal afkræve den, der afhenter et køretøj eller vare, dokumentation om, hvorvidt vedkommende er indehaver af den købende virksomhed, om vedkommende har en særlig relation til virksomheden eller om der er udstedt en fuldmagt om, hvorvidt den pågældende kunne afhente de pågældende køretøjer.

Der er ingen formkrav i den henseende og Klager har fået forevist en kopi af de udenlandske køberes registreringsbevis. Det er kun den udenlandske køber, der er i besiddelse af dette registreringsbevis. Der må derfor være en meget klar og entydig formodning om, at den, der kan fremvise en kopi af dette registreringsbevis, har en bemyndigelse eller fuldmagt til at afhente det pågældende køretøj. Det må selvsagt have formodningen imod sig, at en vildt fremmed person møder op hos Klager med en kopi af købers registreringsbevis og derefter kræver et købt køretøj udleveret, når vedkommende samtidig erlægger købesummen eller restkøbesummen.

Det forhold, at købesummens betaling for køretøjerne er erlagt med en kombination af kontante betalinger og bankoverførsler, er heller ikke et retligt relevant forhold, idet det ikke er en materiel betingelse efter momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, at betalingen skal foregå på den ene eller anden måde. Det fremgår slet ikke af momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, at formen for en købesums erlæggelse indgår som en betingelse.

Skatteankestyrelsen angiver slet ikke i sit forslag til afgørelse, hvilke betingelser i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, der ikke er opfyldt. Det er derfor ikke muligt for Klager at afgøre, hvilke konkrete dele af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, der ikke er iagttaget. På dette punkt er der derfor tale om en begrundelsesmangel.

Med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor SKAT/Skattestyrelsens afgørelser foreslås stadfæstet, bliver der reelt tale om, at der indføjes materielle betingelser for momsfritagelse ved slag af varer til andre EU-lande, som der ikke er belæg for i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, eller for den sags skyld i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1.

I den juridiske vejledning afsnit D.A.10.1.1 for 1. halvår af 2017 er betingelserne for at være omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, beskrevet på følgende måde:

”For at blive omfattet af fritagelsen skal tre betingelser være opfyldt:

Alle disse betingelser er opfyldt i relation til de pågældende salg og Klager har derfor krav på, at salgene af køretøjerne gennemføres uden moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Klager har således fremlagt dokumentation for, at der er sket salg til momsregistrerede købere i andre EU-lande og at de pågældende købere var momsregistreret på det tidspunkt, hvor køretøjerne blev solgt. Klager har også – via erklæringer fra køberne – fremlagt dokumentation for, at de har modtaget køretøjerne, hvorfor disse i sagens natur er forsendt eller transporteret til de EU-lande, hvor køberne er/var hjemmehørende. Dette anerkendes i den juridiske vejledning som dokumentation for fysisk forsendelse eller transport. De personer, der har afhentet køretøjerne i Danmark hos Klager, har identificeret sig selv med pas, ligesom de ved afhentningen af køretøjerne har forevist en kopi af et registreringsbevis for køber i udlandet. Som allerede nævnt er det alene køber, der er i besiddelse af dette registreringsbevis, hvilket i sagens natur må være en meget klar og entydig indikation på, at der mellem køber og de pågældende personer, der har forestået afhentningen i Danmark, har været en aftale herom, hvilket i det hele må sidestilles med en fuldmagt. Der kan derfor ikke rejses tvivl om, at der har bestået en aftale mellem køberne og de personer, der afhentede køretøjerne, om afhentning af køretøjerne.

EU-Domstolen har i flere tilfælde taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der kan pålægges en sælger moms i det tilfælde, hvor leveringen er et led i svig fra køberens side, og hvor der ikke er sikkerhed for, at en vare har forladt leveringsstatens område. EU-Domstolen har i alle disse sager fastslået, at bekæmpelse af svig m.v. er et anerkendelsesværdigt formål, som også medfører, at der kan stilles høje krav til en sælgers undersøgelsesforpligtelser. Sælgere skal således handle i god tro og det kan kræves af sælgere, at de træffer visse foranstaltninger for at sikre, at de ikke medvirker til deltagelse i momssvig. Om der foreligger god eller ond tro, skal afgøres ud fra objektive forhold. Det er myndighederne, der skal godtgøre, at der foreligger ond tro på baggrund af disse objektive forhold. Der kan f.eks. henvises til sag C-273/11, Mecsek-Gabona, og sag C-492/13, Traum.

Følgende fremgår også af Skattestyrelsens juridiske vejledning:

”Reglen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse. Det er fastslået i dansk retspraksis, at reglen også kan anvendes af sælgere i god tro, som har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se SKM2006.269.VLR.”

Forholdet om god eller ond tro vil jeg behandle nærmere nedenfor, men bemærker her blot, at

SKAT/Skattestyrelsen ikke i sine afgørelser har angivet noget som helst om, at Klager skulle have været i ond tro. Det må derfor lægges til grund, at også Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Klager ikke har været i ond tro om det forhold, at køberne tilsyneladende ikke har angivet og betalt erhvervelsesmoms, hvilket jo netop er modstykket til, at Klager har kunnet sælge uden moms. Klager har derimod gjort alt, hvad der stod i Klagers magt for at sikre sig, at der kunne sælges momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Klager har således truffet alle de foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves af Klager i den henseende for at undgå at medvirke til svig.

I det følgende vil jeg komme med nogle bemærkninger til de enkelte salg til de udenlandske købere.

2.1 [virksomhed2]

For køretøjerne, der er solgt til [virksomhed2], kan det udledes, at købesummen er erlagt på forskellig vis. Ved to køretøjer er købesummen erlagt ved dels kontant betaling, dels bankoverførsel fra en person ved navn [person1]. For et køretøj er købesummen erlagt ved en bankoverførsel, hvor det ikke af SKATs afgørelse kan udledes, hvem der har foretaget overførslen. Købesummen for det sidste køretøj er erlagt kontant.

For køretøjet, der er handlet kontant, kan Klager i sagens natur aldrig dokumentere, at pengene stammer fra køber. Der må dog være en formodning for, at det forholder sig på den måde, når det i øvrigt tages med i betragtningerne, at Klager fra den, der afhentede bilen, har fået forevist en kopi af købers registreringsbevis og i øvrigt har overholdt de krav til dokumentation m.v., der følger af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Hvis der i en sådan situation sker underkendelse af momsfritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, vil det de facto være ensbetydende med, at kontanter ikke kan anvendes som et lovligt betalingsmiddel i Danmark, hvilket der ikke er hjemmel til.

For køretøjet, hvor der blot er angivet, at der er tale om en bankoverførsel, må det lægges til grund, at overførslen er sket fra køber, som fakturaen er udstedt til.

For køretøjerne, hvor købesummen dels er erlagt kontant, dels ved bankoverførsler, kan Klager i sagens natur aldrig dokumentere de kontante betalingers oprindelse. For så vidt angår bankoverførslerne kan forholdet være det, at [person1], der har afhentet køretøjerne i Danmark, lægger beløbet ud for køber og efterfølgende får det refunderet af køber. Det er imidlertid ikke et forhold, som Klager er bekendt med, hvorfor der alene kan være tale om gisninger.

Som det allerede er nævnt, er de nærmere forhold om, hvordan købesummen for køretøjerne erlægges, ikke materielle betingelser, der fremgår af momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, hvorfor de heller ikke kan inddrages ved vurderingen af, om betingelserne efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er overholdt.

Det forhold, at køber ifølge de litauiske skatte- og afgiftsmyndigheder ikke er registreret som ejer af køretøjerne, kan ikke tillægges betydning for vurderingen af, om Klager kunne sælge køretøjerne uden moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Da der er tale om brugte køretøjer, vil køber højst sandsynligt aldrig fremstå som registreret ejer af disse, idet køretøjerne med høj sandsynlighed først bliver indregistreret i Litauen, når køber har solgt køretøjerne videre til brugere dér.

Det bemærkes i den forbindelse også, at EU-Domstolen i sag C-26/16, Santogal, har udtalt, at indregistrering af et transportmiddel i erhververens medlemsstat ikke var blandt de betingelser, der opremses i artikel 138. Sagen vedrørte et nyt transportmiddel, men det ændrer ikke på, at indregistrering desuagtet heller ikke er en betingelse, der fremgår af artikel 138, stk. 1. Denne dom taler derfor også klart i retning af, at indregistrering ikke skal inddrages ved vurderingen af, om bestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Det fastholdes, at Klager har foretaget alle de nødvendige handlinger for at være omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er ikke hjemmel til at fastsætte krav om, at betalingsstrømmene skal følge direkte fra køber til Klager, sådan som SKAT og Skattestyrelsen fejlagtigt påstår, og som Skatteankestyrelsen tiltræder i sin indstilling.

2.2 [virksomhed3] s.r.o

For køretøjet, der er solgt til [virksomhed3] s.r.o., kan det udledes, at købesummen dels er erlagt kontant, dels ved bankoverførsel. Det kan ikke ud fra SKATs afgørelse udledes, om bankoverførslen er sket fra køber eller fra en anden.

Det fastholdes, at Klager har foretaget alle de nødvendige handlinger for at være omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at de rumænske myndigheder ikke har svaret på henvendelser fra SKAT.

Medmindre Skattestyrelsen kan dokumentere andet, må det derfor lægges til grund, at [virksomhed3] s.r.o. har angivet og betalt erhvervelsesmoms af køretøjet i overensstemmelse med erklæringen om, at selskabet har modtaget køretøjet. Det er ikke og kan ikke være Klagers pligt at føre bevis herfor, da Klager netop har opfyldt alle de betingelser, der følger af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det vil stride mod princippet om, at fritagelsesordningen skal være enkel at anvende, hvis Klager skal føre bevis for, at erhververen har betalt erhvervelsesmoms. En sådan forpligtelse til at fremlægge oplysninger om, hvordan en køber har angivet og afregnet moms, vil tværtimod stille Klager i en usikker situation, som er helt i strid med det overordnede formål med artikel 138.

Klager har indberettet værdien af salget, således at de udenlandske myndigheder har mulighed for at følge op hos køber, hvis denne ikke angiver sit køb.

2.3 [virksomhed4]

For de to køretøjer, der er solgt til [virksomhed4], bemærkes det, at betalingen for disse køretøjer dels er erlagt ved kontantbetaling på afhentningstidspunktet, dels ved bankoverførsler. I det ene tilfælde er bankoverførslen sket før afhentningen. I det andet tilfælde efter afhentningen.

Det forhold, at de tyske myndigheder til SKAT har oplyst, at [virksomhed4] ikke havde et aktivt

momsnummer på handelstidspunktet, er retligt irrelevant. Klager har på det tidspunkt, hvor der blev indgået aftale om salg af de to køretøjer til [virksomhed4], fået verificeret, at virksomheden var momsregistreret i Tyskland. Der er ingen forhold, der blot tilnærmelsesvis skulle indikere, at der var tale om fejlagtige oplysninger, som Klager indhentede. Der er tilsyneladende sket det, at virksomheden efterfølgende er blevet afregistreret af de tyske skatte- og afgiftsmyndigheder med tilbagevirkende kraft. Dette kan ikke bebrejdes Klager. Dette følger klart af sag C-273/11, Mecsek-Gabona, hvor EU-Domstolen kom frem til, at fritagelsen efter momssystemdirektivets artikel 138 ikke kunne nægtes alene med den begrundelse, at de italienske afgiftsmyndigheder havde slettet et købende italiensk selskabs momsregistreringsnummer efter leveringen fra et sælgende ungarsk selskab, men med virkning fra en dato, der lå før leveringen.

Det forhold, at en del af købesummen for de to køretøjer er erlagt ved bankoverførsler fra andre personer end køber, kan ikke lægges Klager til last, når Klager i øvrigt har overholdt de krav, der er i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og som også er beskrevet nærmere i den juridiske vejledning. Ingen af disse steder fremgår det, at Klager har en pligt til at modtage betaling direkte fra køberen. Klager kan i sagens natur aldrig dokumentere, at de kontante betalinger stammer fra køber. For så vidt angår bankoverførslerne kan forholdet være det, at køber har videresolgt køretøjerne til de pågældende, der har overført beløbet ved bankoverførsel, eller at der har været et mellemværende mellem køber og de pågældende, der har overført beløbet ved bankoverførsel. Det er imidlertid ikke forhold, som Klager har været bekendt med, hvorfor der alene er tale om gisninger.

2.4 [virksomhed5]

For køretøjet, der er solgt til [virksomhed5], kan det udledes, at købesummen dels er erlagt kontant, dels ved bankoverførsel.

Det forhold, at bankoverførslen er sket fra [person7], og ikke [person6], der er virksomhedens indehaver, kan ikke medføre, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt. Klager kan i sagens natur aldrig dokumentere, at de kontante betalinger stammer fra køber. For så vidt angår bankoverførslerne kan forholdet være det, at køber har videresolgt det pågældende køretøj til [person7] eller at der har været et mellemværende mellem køber og [person7], der har overført beløbet ved bankoverførsel. Det er imidlertid ikke forhold, som Klager har været bekendt med. Det bemærkes, at [person7] kommer fra samme by ([by6]) som køber. Dette kan eventuelt tages som udtryk for, at køber har videresolgt køretøjet til [person7] og bedt ham hente det i Danmark, hvilket der ikke kan være noget odiøst i.

Det fastholdes, at Klager har foretaget alle de nødvendige handlinger for at være omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

...

3. Afsluttende bemærkninger

Hvis Skatteankestyrelsen fastholder sin indstilling til Landsskatteretten, vil der reelt være tale om, at der tilføjes yderligere betingelser for momsfritagelse, som hverken har hjemmel i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, eller momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. Hovedsynspunkterne om, at de personer, der afhenter køretøjerne, ikke har tilknytning til Klager og at pengestrømmene ikke kan følges til fakturamodtager, er ulovhjemlede betingelser, der ikke er i overensstemmelse med momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1.

Virkningen af SKATs/Skattestyrelsens afgørelser og Skatteankestyrelsens indstilling er, at der kan blive betalt moms to gange af transaktionerne. Dels i Danmark. Dels i købernes hjemlande. Det forhold, at køberne tilsyneladende ikke har angivet erhvervelsesmoms, er et forhold som må forventes adresseret af de pågældende landes skatte- og afgiftsmyndigheder. Det skal under ingen omstændigheder løses ved, at en momsfritaget transaktion pålægges moms i Danmark, idet der herved gennemføres en ubetinget hæftelse, der ikke er hjemlet i momssystemdirektivet.

Personernes tilknytningsforhold til de pågældende virksomheder er sikret ved, at Klager har fået udleveret en kopi af registreringsbeviset. Der er ingen personer i forbindelse med handler over landegrænser, der udsteder skriftlige stillingsfuldmagter, som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen mener er nødvendige for, at Klager kan bevise sin gode tro.

(...)”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde selskabets repræsentant påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. For så vidt angik [virksomhed4], Tyskland blev det fremhævet, at der ikke var grundlag for at sige, at fakturaen ikke vedrørte virksomheden, idet afsenderadressen var den samme, og der alene var tale om en forkortelse svarende til A/S og ApS, ligesom navnet i passet og på fakturaen var det samme.

Skattestyrelsen indstillede, at SKATs afgørelse stadfæstes. Det blev bemærket, at det fulgte af praksis og Den Juridiske Vejledning, at der skulle foreligge en fuldmagt. For så vidt angår handlerne til Tyskland, kunne man måske med det nu fremlagte komme til det resultat, at bevisbyrden var løftet.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har anset selskabets salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Der skal således tages stilling til, om selskabet har dokumenteret, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er opfyldt – som anført af selskabet – eller om transaktionerne er afgiftspligtige efter momslovens § 4, stk. 1 – som anført af SKAT.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a)).

Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:

”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

EU-Domstolen udtalte i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 68, at medlemsstaterne ikke kan pålægge en leverandør, der har handlet i god tro, at betale moms efter det dagældende sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), når leverandøren har fremlagt beviser, der umiddelbart understøtter hans ret til fritagelse, og disse beviser viser sig at være falske, og det i øvrigt ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat at leverandøren har truffet enhver rimelig foranstaltning, som stod i hans magt for at sikre, at leveringen ikke fører til deltagelse i momssvig.

Følgende fremgår bl.a. af SKAT dagældende juridiske vejledning D.A.10.1.1.3, 2018-1:

”...

Dokumentation for købers identitet

Den person, der afhenter varerne, skal allerede i forbindelse med udleveringen af varerne forsyne sælgeren med supplerende oplysninger, som gør det muligt at identificere den, der afhenter varerne. Det kan f.eks. være i form af kopi af kørekort eller lignende dokumentation. Hvis ikke dokumentationen er forsynet med læselig underskrift, skal personen derudover kvittere skriftligt (med læsbar underskrift) for udleveringen af varerne. Hvis personen, der afhenter varerne, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal personen også fremlægge fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne.

...”.

Selskabet driver virksomhed med køb og salg af brugte biler. I forbindelse med SKATs gennemførte kontrol hos selskabet er det konstateret, at de omhandlede otte brugte biler er faktureret til afgiftspligtige personer i andre EU-lande, og at der ikke er faktureret med dansk moms. Videre er det konstateret, at de otte fakturaer ikke er betalt af de på fakturaerne anførte udenlandske virksomheder, men af privatpersoner, der ikke umiddelbart har nogen tilknytning til de på fakturaerne angivne udenlandske virksomheder. Da pengestrømmen ikke følger de udstedte fakturaer, har SKAT kontaktet de udenlandske skattemyndigheder, og i den forbindelse er det bekræftet, at de omhandlede udenlandske virksomheder enten ikke har eksisteret på samhandelstidspunktet eller ikke har angivet erhvervelsesmoms eller ikke har villet kendes ved de omhandlede transaktioner.

Selskabet har til støtte for den nedlagte påstand fremlagt dokumentation fra VIES-systemet for, at de udenlandske virksomheder var momsregistreret på salgstidspunkterne sammen med kopi af de udenlandske virksomheders registreringsbeviser. Selskabet har videre fremlagt ID for de personer, der har afhentet bilerne hos selskabet i Danmark.

Herudover har selskabet fremlagt kontoudtog, hvoraf det fremgår, at selskabet har modtaget delvis betaling for bilerne ved bankoverførsel. Selskabet har videre fremlagt indbetalingsbekræftelse fra deres bank, hvoraf det fremgår, hvem der har foretaget de konkrete bankoverførsler i forbindelse med betaling af bilerne.

Indledningsvis bemærkes det, at det er selskabet, der skal godtgøre, at selskabets salg af de omhandlede otte brugte biler er sket til afgiftspligtige personer i andre EU-lande.

Landsskatteretten bemærker, at de personer, der har afhentet bilerne hos selskabet i Danmark, ikke var indehaverne af de udenlandske virksomheder, som fakturaerne var udstedt til. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for eller redegjort nærmere for, hvilken relation disse personer havde til de udenlandske virksomheder, der var anført på fakturaerne. Selskabet har heller ikke fremlagt kopi af fuldmagt fra de udenlandske virksomheder til de pågældende personer, hvorefter disse på vegne af de udenlandske virksomheder havde ret til at købe og afhente de omhandlede biler på de udenlandske virksomheders vegne.

For så vidt angår betalingen af bilerne er disse ifølge det oplyste foregået delvis kontant, delvis ved bankoverførsel. Landsskatteretten bemærker, at disse bankoverførsler ikke stammer fra konti tilhørende de udenlandske virksomheder, som fakturaerne er udstedt til, men fra konti tilhørende privatpersoner, der ikke umiddelbart har nogen tilknytning til de på fakturaerne angivne udenlandske virksomheder.

Henset hertil finder Landsskatteretten i overensstemmelse med SKAT, at selskabet for så vidt angår samhandlen med den litauiske, rumænske og polske virksomhed ikke har godtgjort, at transaktionerne er fritaget for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at de omhandlede seks brugte biler er solgt til afgiftspligtige personer i andre EU-lande.

Der er herved særligt henset til, at de seks omhandlede transaktioner ud fra de forelagte oplysninger om pengestrømmene ikke findes at være gennemført i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer, tolddeklarationer m.v., hvorfor disse dokumenter ikke kan tjene som dokumentation for, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

For så vidt angår samhandlen med den tyske virksomhed finder Landsskatteretten på baggrund af den foreliggende dokumentation, at selskabet har godtgjort, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Dermed kunne selskabet gennemføre de to transaktioner uden moms.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse delvist.