Kendelse af 25-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 18-0004966

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelse af 25. oktober 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afslag på genoptagelse.

Faktiske oplysninger

SKAT var den 26. september 2016 på kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. Ifølge CVR-registret var klageren hjemmehørende på adressen på kontroltidspunktet. Ifølge tingbogen har ejendommen beliggende på [adresse1], [by1], (herefter ejendommen) tilhørt [person1] og [person2] siden 2013.

Klageren er en enkeltmandsvirksomhed, drevet af [person2], som har eksisteret siden den 24. februar 2007. Virksomheden ophørte den 24. april 2018. Siden den 15. august 2009 har virksomheden været registreret med branchekoden ”472900 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger”.

Ved kontrollen beslaglagde SKAT 589,68 kg mandler uden skal, 460 kg pistacienødder uden skal, 369,75 kg vandpibetobak, 409,1 kg tobaksblade og 145,5 kg fintskåret tobak.

SKAT fremsendte den 7. oktober 2016 et forslag til afgørelse til klageren, hvori det blev anført, at klageren skulle betale 26.122 kr. i råstofafgift og 689.907 kr. i tobaksafgift, i alt 716.019 kr.

Den 25. oktober 2016 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Af afgørelsen fremgår følgende:

”[person1] blev spurgt om hvem der ejer bygningerne, hvortil han svarede at det gjorde han. Derefter blev han orienteret om anmeldelsen, og blev spurgt til forholdet omkring produktion af vandpibetobak.

SKAT konstaterede, at der var afgiftspligtige varer i virksomhedens lokaler i form af vandpibetobak med forskellig smag, fint skåret tobak, tobaksblade, mandler uden skal og pistacienødder uden skal Varerne var placeret i virksomhedens pakkeri, i lokalet til højre for indgangen.

Der var ingen mærker eller anden identifikation på kasserne med tobak

Dåserne med vandpibetobak havde et klistermærke med [...] på, men ingen stempelmærker.

[person1] blev telefonisk spurgt, hvor varerne var købt, og hvordan de var blevet betalt.

Virksomhedens bemærkninger

[person1] kunne fortælle, at lokalerne var udlejet til [person3] (...). [person1] fremsendte et foto af et sygesikringskort, men det var ikke muligt at skaffe dokumentation for at lokalerne, var udlejet til personen.”

Klageren har den 19. marts 2018 anmodet om genoptagelse af SKATs afgørelse af 25. oktober 2016.

Følgende fremgår af genoptagelsesanmodningen:

”Jeg anmoder om, at [virksomhed1]s afgiftstilsvar for indkomståret 2016 genoptages og nedsættes med kr. 716.019, svarende til en nedsættelse med råstofafgift af nødder kr. 26.112 og nedsættelse af tobaksafgift med kr. 689.907.

Anmodningen om genoptagelse af afgiftstilsvaret skyldes, at [virksomhed1] aldrig i realiteten har haft mulighed for at forholde sig til SKATs forslag til ændring af virksomhedens afgiftstilsvar eller SKATs afgørelse om ændring af afgiftstilsvaret af den 25. oktober 2016.

[virksomhed1] har grundet manglende adgang til virksomhedens e-boks ikke modtaget og forholdt sig nærmere til det af SKAT fremsendte forslag til afgørelse og afgørelse vedrørende ændring af afgiftstilsvaret for 2016. Den manglende adgang til virksomhedens e-boks skyldes, at den computer, hvor nøglefilen var gemt, var bortkommet. [virksomhed1] havde ikke mulighed for at genetablere adgangen til e-boks og fik derfor ikke hverken forslag til afgørelse eller afgørelse vedrørende afgiftstilsvaret, der ikke blev fremsendt til virksomhedens revisor.

[virksomhed1] blev opmærksom på den afsagte afgørelse vedrørende forhøjelse af afgiftstilsvaret, efter denne blev fremsendt pr. e-mail som en følge af selskabets egen henvendelse til SKAT i februar måned 2017. Den efterfølgende klage til Skatteankestyrelsen over den afsagte afgørelse blev afvist som for sent indgivet.”

I anledning genoptagelsesanmodningen fremsendte klageren oplysninger om, at klageren havde udlejet dele af ejendommen til [person3]. På tidspunktet for SKATs kontrol benyttede [person3] ifølge klageren stadig lageret på ejendommen til opbevaring af varer. Det var således hans varer, som SKAT beslaglagde ved kontrollen.

I den forbindelse har klageren medsendt en lejekontrakt, hvor det fremgår, at et skur på ejendommen var udlejet til [person3] fra den 1. august 2015 af [person1], at den månedlige leje udgjorde 3.100 kr. og forfaldt til betaling den 1. i hver måned, at lejeren skulle betale et depositum på 3 måneders leje, svarende til 9.300 kr., og at lejeren senest den 1. august 2015 skulle betale 12.400 kr., svarende til depositum på 9.300 kr. og lejen for august måned 2015 på 3.100 kr. Lejekontrakten er underskrevet, men er ikke dateret. Klageren har endvidere fremlagt en notarpåtegnet erklæring om, at de af SKAT beslaglagte varer tilhører [person3]. Klageren har derudover fremlagt fakturaer for huslejebetaling for august 2015 til og med november 2015.

Klageren har oplyst, at huslejen blev betalt kontant, at midlerne indgik i den almindelige husholdning, og at der derfor ikke er foretaget indbetaling til en bankkonto.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om at genoptage afgørelsen af 25. oktober 2016.

Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”Den 1. august 2015 var startdatoen på den indsendte lejekontrakt for et skur som udlejedes af [person1] og lejedes af [person3]. Lejen var sat til 3.100 kr. hver måned og et depositum på 9.300 kr., der skulle betales den 1. august 2015. Samlet skulle der, den 1. august 2015, betales 12.400 kr. for depositum og leje for august.

Den 1. september 2015 oprettede [person3] virksomheden [virksomhed2], cvr nummer [...1]. Virksomheden lukkedes igen den 16. september 2015. [person3] flyttede ud af Danmark den 1. december 2015.

Du oplyste, at [person3] opsagde lejekontrakten telefonisk, og at han kun havde betalt husleje for månederne august, september, oktober og november.

Den 26. september 2016 kom SKAT på uanmeldt kontrol på adressen [adresse1] i [by1]. Her fandt og beslaglagde vi en mængde tobak og nødder.

Vi lavede et forslag til afgørelse omkring forhøjelsen af jeres afgift på baggrund af de beslaglagte mængder og sendte det til virksomhedens digitale postkasse den 7. oktober 2016. Vi sendte herefter en afgørelse med forhøjelsen af jeres afgift den 25. oktober 2016. Denne blev også sendt, så at virksomheden havde adgang til den i sin digitale postkasse.

Den 25. maj 2017 lavede [person3] en erklæring i [by2], Bulgarien, hvori han indrømmede, at nødderne og tobakken fundet på adressen var hans ejendom.

Virksomhedens opfattelse

Du oplyser, at anmodningen om genoptagelse skyldes: ”at [virksomhed1] aldrig i realiteten har haft mulighed for at forholde sig til SKATs forslag til ændring af virksomhedens afgiftstilsvar eller SKATs afgørelse om ændring af afgiftstilsvaret af den 25. oktober 2016.”

Du oplyser også: ”at SKATs afgørelse om forhøjelse af [virksomhed1]s afgiftstilsvar af den 25. oktober 2016 er fejlbehæftet, idet forudsætningen om, at de nødder og den tobak, der blev fundet på adressen, tilhørte [virksomhed1]. Dette er ikke tilfældet. ”

Herefter oplyser du, at ejendommen på [adresse1], [by1], var udlejet til [person3], der rådede over lokalerne og var ansvarlig for de varer, der var opmagasineret på denne.

Du oplyser, at lokalerne var udlejet af [person1] og ikke [virksomhed1], hvorfor den almindelige gode bogføringsskik, som følger virksomheder, ikke nødvendigvis svarer til det af os forudsatte i vores forslag til afgørelse. Du oplyser endvidere, at betalingen er sket kontant, da [person3] aldrig fik oprettet en dansk konto til at gennemføre overførslerne. De kontante midler, der blev modtaget i lejebetaling, indgik i den almindelige husholdning, hvorfor der ikke er foretaget indbetaling til bankkonto eller lignende.

Vedrørende datoerne på de beslaglagte nødder, oplyser du, at [person3] flere gange fik leveret varer på ejendommen efter sin fraflytning. Det var som følge af en telefonisk aftale, hvorefter det blev aftalt, at [person3] kunne få leveret varerne i [virksomhed1]s lokaler, for herefter at kunne afhente dem samlet.

Endeligt bestrider du, at [virksomhed1] har nogen form for solidarisk hæftelse for varerne i henhold til tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9 og chokoladeafgiftslovens §29, stk. 1. Det skyldes, at du mener, at SKAT har bevisbyrden for at [virksomhed1] aktivt har været involveret i håndtering og behandling af varerne.

Begrundelse

Hvis du vil have ændret din tobaks- og råstofafgift, skal du dokumentere eller på anden måde fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Dette indebærer, at du skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af tobaks- og råstofafgiften er forkert.

Den tidligere opgørelse kan være forkert, fordi opgørelsen er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold, eller fordi de faktiske forhold nu er ændret, eller fordi der nu er nye forhold af retlig karakter.

For at få genoptaget afgiften skal du dokumentere, at varerne ikke er [virksomhed1]s. Du har fremlagt en lejekontrakt, der indeholder nogle fejl, f.eks. så står både udlejer og lejer for opvarmning af lejemålet, og der er ikke nogen dato for underskrift af lejekontrakten. Lejekontrakten kan derfor ikke i sig selv dokumentere, at lejemålet består. En betaling af lejen ville dokumentere lejemålet.

Du har indsendt nogle kvitteringer for betaling af lejen. De er alle påført dato, samt et bilagsnummer og en sum for betaling. Dog beviser disse ikke en betaling, da der hverken er en underskrift for betaling, kontoudtog eller et bogføringsregnskab, der beviser, at beløbet er gået ind. Du skal betale skat af lejeindtægter fra udleje af fast ejendom. Det står i Statsskatteloven § 4, litra b. Det er derfor SKATs vurdering, at [person1] burde have en opgørelse, der viser indtægten, samt en opgørelse over de penge, der er betalt i depositum, da disse skal henstå indtil opsigelse af lejemålet. Det står i lejelovens § 34, stk. 1.

Det faktum, at det er [person1], der er udlejer, og ikke [virksomhed1], ændrer ikke på, at betalingen for udlejningen ikke er bevist. Det er vores vurdering, at man ved lejeindtægter, skal kunne dokumentere en faktisk betaling af lejen. Da [person1], som almindelig borger, har pligt til at indberette indtægter, der skal betales skat af, bør han også kunne forevise en dokumentation, ligesom en virksomhed burde kunne, gennem den almindelige gode bogføringsskik.

Den erklæring, der er indsendt fra [person3] kan ikke alene dokumentere, at varerne er hans. Der er ikke nogle fakturaer for køb af varerne, der beviser, at han har indkøbt varerne. Der kan ved en hurtigt gennemgang af de billeder, som vi tog, da vi beslaglagde varerne, konstateres at nogle af nødderne har en pakkedato den 22. marts 2016. Herudover kan der også konstateres juli 2016, som produktionsdato, på en af de beslaglagte kasserne. Uanset, der måtte være en aftale om levering og opbevaring af varer, som tilhører [person3], så er det ikke tilstrækkeligt bevist, at dette er tilfældet. En sådan aftale kunne dokumenteres gennem fakturaer for køb af varer udstedt til [person3]. I har ikke fremlagt nogle fakturaer for køb af varerne.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at varerne er ejet og købt af [person3].

Selv hvis det var tilstrækkeligt dokumenteret, at varerne er [person3]s, så hæfter [virksomhed1] solidarisk for varerne, da virksomheden er i besiddelse af varerne. Det står i tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9 og chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 1. Besiddelse efter lovene kræver ikke noget bevis om håndtering eller behandling af varerne. Det er nok, at virksomheden er sidste kendte besidder af varerne. Virksomheden besidder varerne, når de står i virksomhedens lokaler, uanset om virksomheden ejer varerne eller ej. Det kan læses i SKM 2012.198 VLR.

Genoptagelse kræver, at der er en vis sandsynlighed for, at opgørelsen bliver ændret på baggrund af de nye oplysninger. Opgørelsen ville ikke blive ændret, da [virksomhed1] er i besiddelse af varerne, og derfor hæfter for varerne.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 25. oktober 2016, der vedrører klagerens afgiftstilsvar på 26.112 kr. for råstofafgift på nødder og 689.907 kr. i tobaksafgift, i alt 716.019 kr., skal genoptages.

Det er klagerens opfattelse, at klageren ikke har haft mulighed for at forholde sig til SKATs afgørelse, idet den computer, hvorpå klagerens nøglefil var installeret, var bortkommet.

Til støtte herfor har klageren gjort følgende gældende:

”Nærværende sag drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt tobak og nødder opbevaret på adressen [adresse1], [by1], tilhørte [virksomhed1] eller lejer af ejendommen, [person3].

Det er helt grundlæggende SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ikke har dokumenteret, at varerne tilhørte [person3].

Det er videre SKATs opfattelse, at [virksomhed1] under alle omstændigheder hæfter for afgifterne, idet virksomheden var i besiddelse af varerne.

Det er heroverfor vores opfattelse, at det fuldt ud er dokumenteret og godtgjort, at varerne på [virksomhed1]s adresse tilhørte [person3], hvorfor eventuelt manglende afgiftsbetaling påhviler ham.

Videre er det vores opfattelse, at [virksomhed1] ikke hæfter for afgiftstilsvaret på de omhandlede varer, blot fordi disse er henstillet på virksomhedens ejendom. Det kræver en dybere involvering i håndtering og rådighed over varerne, for at afgiftspligten påhviler [virksomhed1].

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1]s afgiftstilsvar for 2016 skal genoptages og nedsættes med kr. 716.019 i henholdsvis tobaksafgift og råafgift af nødder.

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i foreløbigt til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 27. juni 2018, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at det ved fremlæggelse af dokumentation i form af notarunderskrevet erklæring fra [person3] om, at de omhandlede varer tilhørte til ham, i realiteten er tilstrækkeligt dokumenteret, at afgiften for varerne påhviler [person3].

Herudover er der en række yderligere omstændigheder vedrørende udlejningen af opbevaringsplads til [person3] samt dennes stiftelse og nedlæggelse af virksomhed i Danmark, der klart indikerer og dokumenterer, at de faktiske forhold er i overensstemmelse med [virksomhed1]s udlægning heraf.

Endvidere foreligger dokumentation i form af lejekontrakt og kvitteringer for betaling af husleje og depositum for ejendommen.

• • • • • •

Videre gøres det gældende, at det ikke er korrekt, når SKAT i sin afgørelse anfører, at virksomhedens besiddelse af varerne er tilstrækkeligt til, at punktafgifterne påhviler virksomheden.

[virksomhed1] har ikke på nogen måde været involveret i håndtering, pakning, udlevering, videresendelse eller andre dispositioner vedrørende de varer, der nu pålægges afgift. [virksomhed1] har alene stillet et lokale til rådighed for [person3] i overensstemmelse med lejekontrakten og efterfølgende afventet, at [person3] afhentede de effekter, han opbevarede på ejendommen.

Ud fra en fælles forståelse om afhentning på et senere tidspunkt tillod [virksomhed1], at der enkelte gange blev leveret yderligere varer til [person3]. Tanken var, at jo større en mængde varer, der forefandtes på ejendommen, desto mere sikker var [virksomhed1] på, at disse ville blive afhentet, således at der kunne opnås betaling for opbevaring i perioden efter lejekontraktens udløb.

Det gøres gældende, at det i henhold til praksis er et krav for hæftelsen for punktafgifterne, at varerne reelt er håndteret af [virksomhed1], for at et afgiftstilsvar vedrørende varerne påhviler virksomheden.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, men har fremsendt følgende bemærkninger:

”Skattestyrelsen fastholder at der fortsat ikke er fremlagt faktiske eller retslige oplysninger, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret.

Skattestyrelsen fastholder at klager fortsat ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at den tidligere lejer og ikke klager ejede de omhandlende varer, som befandt sig på klagers ejendom ved SKATs besøg den 26. november 2016.

Vi henviser til at der fortsat ikke er fremlagt fakturaer, fragtbreve, ordresedler eller andet, der kan dokumenteret eller sandsynliggøre, at det var [person3] og ikke klager, der ejede de omhandlende varer.

Skattestyrelsen bemærker også, at det ubestridt må lægges til grund, at klager har være bekendt med, at der var tobaksvarer og nødder i lokalet. Vi henviser til, at klager har haft adgang til lokalerne, både i den udlejet periode og den efterfølgende periode. Klager oplyser således selv, at klager har bestået [person3] med at der blev leveret yderligere varer til lokalet flere gange efter denne var udrejst af landet.

Vi henviser til klagens s. 2, hvor samt til klagers høringssvar til SKATs forslag til afgørelse fra 19. juni 2018.

Da klager således både ejer lokalerne, har adgang til disse og må være bekendt med varerne, må klager allerede af den grund anses for at være i besiddelse af disse, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9 og chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 1. Klager hæfter allerede af den grund for afgiften.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har den 1. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

”Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og fastholder på den baggrund anmodningen om retsmøde i sagen.

Der er fremlagt al tilgængeligt dokumentation for udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] til [person3]. Det skal særligt fremhæves, at der foreligger en notarpåtegnet erklæring, ligesom der er fremlagt såvel en underskrevet huslejekontrakt samt kvitteringer for betaling af husleje. Det faktum at betalingerne er foretaget kontant kan ikke tillægges afgørende betydning.

Det skal endvidere tillægges afgørende betydning, at det allerede i forbindelse med den første henvendelse, hvor [person1] ved telefonisk henvendelse, uden ophold på ejendommen, uden videre kunne oplyse lejers navn og forhold m.v. Der er således ikke ”fabrikeret” oplysninger eller dokumentation i relation til sagen, hvilket synes at være den eneste reelle baggrund for at kunne afslå anmodningen om ordinær genoptagelse.

Det synes åbenbart, at der foreligger nye oplysninger af faktuel karakter, der er egnet til at ændre eller revurdere den oprindelige ændring af momstilsvaret.

I den forbindelse bemærkes, at det bestrides, at Skattestyrelsens vurdering af hæftelsesbestemmelserne i tobaksafgiftsloven er udtryk for en korrekt fortolkning af disse.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at SKATs afgørelse af 25. oktober 2016 skulle genoptages i overensstemmelse med de tidligere nedlagte påstande og anbringender.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 med senere ændringer.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, fremgår følgende:

”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.”

Betingelserne for at kunne få genoptaget et afgiftstilsvar er således, at den afgiftspligtige inden 3 år har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten finder, at klageren har fremsendt sin genoptagelsesanmodning rettidigt, idet denne er afsendt den 19. marts 2018.

Afgørende for, om anmodningen om genoptagelse skal imødekommes, er således, om klageren har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den beregnede afgift.

Klageren har i sin genoptagelsesanmodning anført, at hverken SKATs forslag til afgørelse af 7. oktober 2016 eller SKATs afgørelse af 25. oktober 2016 er modtaget hos klageren.

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at SKAT har fremsendt såvel forslaget til afgørelse som afgørelsen til klagerens e-Boks. Det følger af § 10 i lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 om offentlig digital post, at meddelelser, der sendes under anvendelse af digital post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen. At klagerens computer med nøglefilen, der giver adgang til klagerens e-Boks, er bortkommet, medfører ikke, at klagen skal genoptages ordinært efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Det er således uden betydning, om klageren har været i stand til at få adgang til sin e-Boks.

Klageren har anført, at et skur på [adresse1], [by1], var udlejet på kontroltidspunktet, og har som dokumentation herfor fremlagt en udateret lejekontrakt. Klageren har endvidere fremlagt en notarpåtegnet erklæring, hvori lejeren erklærer, at de afgiftspligtige varer tilhører ham, samt huslejefakturaer. Der er ikke fremlagt oplysninger, der beviser, at klageren rent faktisk har modtaget husleje.

Landsskatteretten finder, at den fremlagte dokumentation ikke kan begrunde en ændring af det beregnede afgiftstilsvar. Der er herved henset til, at det ikke med den fremlagte dokumentation kan anses for bevist, at de beslaglagte varer ikke tilhørte klageren.

Idet klageren således ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af det beregnede afgiftstilsvar, er klageren ikke berettiget til ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere råstof- og tobaksafgift efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 27. juni 2018.