Kendelse af 16-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 18-0004727

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne i 2015 Momstilsvar
2. kvartal	1.350 kr.	0 kr.	1.500 kr.
3. kvartal	66.194 kr.	0 kr.	73.549 kr.
Afgiftsperioderne i 2016 Momstilsvar
1. kvartal	95.118 kr.	0 kr.	105.687 kr.
2. kvartal	17.683 kr.	0 kr.	19.647 kr.
3. kvartal	90.621 kr.	0 kr.	100.690 kr.
4. kvartal	43.598 kr.	0 kr.	48.442 kr.
Afgiftsperioderne i 2017 Momstilsvar
1. kvartal	23.040 kr.	0 kr.	25.600 kr.
2. kvartal	21.330 kr.	0 kr.	23.700 kr.
3. kvartal	16.380 kr.	0 kr.	18.200 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 bl.a. tegnet af direktør [person1]. Fra 1. september 2016 til 7. november 2016 blev virksomheden tegnet af likvidator. Klageren var registreret som legal ejer.

Der er i sagen fremlagt tre fakturaer dateret den 4. maj 2016, 9. maj 2016 og 8. juni 2016 udstedt af [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. Fakturaerne er sendt til [virksomhed2], [adresse1], [by1], att.: K.H. Det fremgår endvidere, at fakturabeløbene på henholdsvis 14.800 kr., 38.062,50 kr. og 14.875 kr. skal indsættes på reg.nr.: [...] – konto: [...22], som tilhører klageren. Endelig fremgår det, at der ved betaling skal anføres referencen: ”[virksomhed2]”. Fakturaerne angår udlejning af folk på projekt, elektrikerarbejde samt stikkontakter og eltavle.

Der er endvidere fremlagt kontoudtog for klagerens bankkonto med reg.nr.: [...] – konto: [...22] for 2015, 2016 og frem til 2. oktober 2017.

Af kontoudtogene fremgår en indbetaling på 4.000 kr. den 28. august 2015 med referencen ”K.”. Det fremgår af en tilhørende meddelelse, at betalingen er fra K.H.

I 2015 fremgår der endvidere følgende indsætninger:

•	den 30. juni fra [virksomhed3] ApS på 7.500 kr. med referencen ”26”
•	den 6. juli fra [virksomhed4] A/S på 29.300 kr. med referencen ”Fak 101”,
•	den 17. juli fra [virksomhed5] ApS på 29.443 kr. med referencen ”Fak 102+103+104”,
•	den 11. august fra [virksomhed6] på 300.000 kr. og
•	den 28. august fra [virksomhed3] ApS på 5.000 kr.

I 2015 er de samlede indsætninger på 375.243 kr.

I 2016 fremgår referencen ”[virksomhed2]” den 12. maj, 19. maj og 10. juni med henholdsvis 38.062 kr., 14.800 kr. og 14.875 kr. samt den 28. og 29. september med henholdsvis 100.000 kr., 220.000 kr. og 68.281 kr.

I 2016 fremgår der udover ovenstående indsætninger fra [virksomhed2] følgende indsætninger:

•	den 2. februar fra [virksomhed3] IVS på 25.000 kr.,
•	den 12. februar fra [virksomhed5] ApS med referencen ”Fak 101” på 301.637 kr.,
•	den 17. februar fra [virksomhed4] A/S på 201.799 kr.,
•	den 7. april fra [virksomhed3] ApS på 5.500 kr.,
•	den 27. maj fra [virksomhed5] ApS med referencen ”Fak 105” på 25.000 kr.,
•	den 6. juli fra [virksomhed7] på 11.670 kr.,
•	den 21. juli fra [virksomhed5] ApS med referencen ”Vedr. faktura 108” på 26.400 kr.,
•	den 21. juli fra [virksomhed5] ApS med referencen ”Vedr. faktura 109” på 47.250 kr.,
•	den 25. juli fra [virksomhed5] ApS med referencen ”Vedr. faktura 108” på 29.850 kr.,
•	den 21. november fra [virksomhed7] på 25.000 kr. med referencen ”108”,
•	den 29. november fra [virksomhed8] A/S med referencen “Faktura 108” på 82.000 kr.,
•	den 16. december fra [virksomhed5] ApS på 91.210 kr. og
•	den 22. december fra [virksomhed9] ApS på 44.000 kr.

I 2016 er de samlede indsætninger på 1.372.334 kr.

I 2017 fremgår der følgende indsætninger på klagerens konto:

•	17. januar fra Direktør [person2] med referencen ”[adresse2]/[person2]” på 40.000 kr.,
•	6. februar fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Delbetaling bil” på 15.000 kr.,
•	9. februar fra [virksomhed10] ApS med referencen ”fra [virksomhed10]” på 48.000 kr.,
•	14. februar fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Betaling BIL Porsche” på 25.000 kr.,
•	11. april fra Direktør [person2] med referencen ”[adresse2]” på 30.000 kr.,
•	27. april fra Direktør [person2] med referencen ”Fra [person2]” på 40.000 kr.,
•	23. maj fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9]” på 2.500 kr.,
•	8. juni fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Udlæg” på 26.000 kr.,
•	9. juni fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9]” på 20.000 kr.,
•	10. juli fra [virksomhed9] ApS med referencen ”[virksomhed9]” på 18.000 kr.,
•	11. juli fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9]” på 1.000 kr.,
•	2. august fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9] ApS” på 15.000 kr.,
•	25. august fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9] ApS” på 8.000 kr.,
•	28. august fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9] ApS” på 3.000 kr.,
•	4. september fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9] ApS” på 2.500 kr.,
•	19. september fra B.S. med referencen ”fra [person3]” på 35.000 kr.,
•	22. september fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9] ApS” på 5.000 kr.,
•	25. september fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9] ApS” på 1.500 kr. og
•	25. september fra [virksomhed9] ApS med referencen ”Fra [virksomhed9] ApS” på 2.000 kr.

I 2017 er de samlede indsætninger på 337.500 kr.

SKAT anmodede den 1. november 2017 selskabet [virksomhed1] ApS om at fremsende regnskaber for 2015 og 2016 samt kontooversigt for kontoen [...22]. Denne henvendelse blev ikke besvaret. Skattestyrelsen indhentede herefter kontooplysninger fra [finans1].

Det fremgår af klagerens R75 – kontrol- og udsøgningsblanket – at klageren i 2015 og 2016 var ansat ved [virksomhed11] A/S. Timeantallet er anført til 1924 timer på årsbasis, svarende til 37 timer pr. uge. Der fremgår ikke oplysninger om registrerede køretøjer.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt:

•	Klagerens R75 for 2015, 2016 og 2017
•	Klagerens kontoudtog for perioden fra [finans1]
•	SKATs opgørelse af salg- og købsmoms samt AM-Bidrag og A-skat
•	Fakturaer fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2]
•	Årsrapporter for [virksomhed1] ApS
•	Redegørelse vedrørende de indsatte beløb
•	Skøde vedrørende [adresse3]
•	CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed4] A/S
•	CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed3] ApS/[virksomhed12] ApS
•	CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed13] ApS
•	CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed9] ApS
•	Slutseddel, uden dato, vedrørende køb af Porsche Cayenne

Følgende resultatopgørelser fremgår af de fremlagte årsrapporter for [virksomhed1] ApS for 2015 og 2016:

”

	2015 kr.	2014 kr.
Bruttotab	-5.000	-5.000
Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver	-9.375	0
Driftsresultat	-14.375	-5.000
Andre finansielle indtægter	122.771	0
Øvrige finansielle omkostninger	0	-116.120
Resultat før skat	108.396	-121.120
Skat af årets resultat	0	0
Årets resultat	108.396	-121.120
Forslag til resultatdisponering:
Overføres til overført resultat	108.396	0
Disponeret fra overført resultat	0	-121.120
Disponeret i alt	108.396	-121.120

(...)

	2016 kr.	2015 kr.
Bruttofortjeneste	0	-5.000
Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver	-37.500	-9.375
Driftsresultat	-37.500	-14.375
Andre finansielle indtægter	0	122.771
Resultat før skat	-37.500	108.396
Skat af årets resultat	0	0
Årets resultat	-37.500	108.396

Forslag til resultatdisponering:
Overføres til overført resultat	0	108.396
Disponeret fra overført resultat	-37.500	0
Disponeret i alt	-37.500	108.396

”

Der er ikke fremlagt kontospecifikationer for [virksomhed1] ApS med angivelse af køb og salg samt momsafregning. (eller er det klagerens uregistrerede virksomhed, der menes?/SKM)

Der er ikke fremlagt dokumentation til støtte for de anbringender, der er blevet fremført ved repræsentantens supplerende indlæg af 20. januar 2021.

Klageren er anført som den reelle ejer af det nu opløste selskab [virksomhed14] ApS, tidligere [virksomhed9] ApS. Selskabet blev stiftet den 9. december 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed og har i 2015 ansat virksomhedens momstilsvar til 67.544 kr. fordelt med 1.350 kr. i andet kvartal og 66.194 kr. i tredje kvartal.

I 2016 har SKAT ansat virksomhedens momstilsvar til 247.020 kr. fordelt med 95.118 kr. i første kvartal, 17.683 kr. i andet kvartal, 90.621 kr. i tredje kvartal og 43.598 kr. i fjerde kvartal.

I 2017 har SKAT ansat virksomhedens momstilsvar til 60.750 kr. fordelt med 23.040 kr. i første kvartal, 21.330 kr. i andet kvartal og 16.380 kr. i tredje kvartal.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1. Moms – efterbetaling 375.314 kr.

1.1. De faktiske forhold

SKAT modtog den 4. januar 2018 udskrift af din konto i [finans1], konto [...]-[...22] for 2015, 2016 og de tre første kvartaler af 2017.

SKAT har på baggrund af kontoudtoget og de udskrevne fakturaer til [virksomhed2] opgjort virksomhedens omsætning for 2015, 2016 og de tre første kvartaler af 2017 til i alt 2.085.077 kr. inkl. moms, heraf salgsmoms 417.015 kr.

Der er ikke dokumenteret fradragsberettigede udgifter, men disse sættes til skønsmæssigt 10 % af den beregnede omsætning til dækning af kontorhold og lignende. Gennemgangen af den benyttede bankkonto viser ikke, at der har været anvendt udgifter udover de skønsmæssige 10 %, der er givet.

Det samlede skønnede fradrag udgør således 208.507 kr. inkl. moms, heraf købsmoms 41.701 kr.

Det for lidt angivne momstilsvar udgør herefter følgende:

	Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
SKATs opgørelse	01.04.2015 – 30.09.2017	417.015	41.701	375.314
Angivet	01.04.2015 – 30.09.2017	0	0	0
For lidt angivet		417.015	41.701	375.314

Der henvises til bilag 1, 2 og 3.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden har været anvendt til kædesvig, og at det aldrig har været hensigten at indbetale den opkrævede moms.

Det er desuden SKATs opfattelse, at virksomheden i perioden 1. april 2015 – 30. september 2017 har angivet 375.314 kr. for lidt i momstilsvar.

Da der i din advokats indsigelse til SKAT´s forslagsskrivelse ikke kommet begrundelser for, hvorfor advokaten ikke er enig i SKAT´s forslag, udsender SKAT nærværende afgørelse, der er enslydende med forslaget.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, siden afsendelsen af aktindsigtsmaterialet den 2. og 6. februar 2018

(...)”

Skattestyrelsen har den 1. februar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til klagerens repræsentants supplerende indlæg:

”(...)

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til klagers advokats anbringender om beløb medtaget i Skattestyrelsens opgørelse:

30. april 2015, 7.500 kr.

Skattestyrelsen har fejlagtigt medregnet dette beløb i opgørelsen. Beløbet er modtaget den 10. april 2015, som udlæg fra klagers arbejdsgiver, [virksomhed11].

6. juli 2015, 29.300 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

17. juli 2015, 29.443 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen

11. august 2015, 300.000 kr.

Kontanthævninger er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

28. august 2015, 5.000 kr. og 4.000 kr.

Lån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

2. februar 2016, 25.000 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

12. februar 2016, 301.637 kr. og 201.799 kr.

Lån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

7. april 2016, 5.500 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

12. maj, 19. maj og 10. juni 2016, 38.062 kr., 14.800 kr. og 14.875 kr.

Klagers advokat mener, at der er tale om udlodning til klager af disse beløb.

Skattestyrelsen må dog fastholde, at beløbene indgår som virksomhedsindkomst i opgørelsen, da der er tale om betaling af fakturaer med moms og der på fakturaerne også indgår udlejning af mandskab. Selskabet, der har udskrevet fakturaerne har hverken været registreret for momspligt eller indeholdelsespligt og da beløbene er indgået på klagers konto, anses han for at have drevet virksomheden.

27. maj 2016, 25.000 kr.

Lån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

6. juli 2016, 11.670 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

21. og 25. juli 2016, 26.400 kr., 47.250 kr. og 29.850 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

28. og 29. september, 100.000 kr., 220.000 kr. og 68.281 kr.

Det er ikke dokumenteret at indsættelserne er hjælp til veksel af penge, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

21. november 2016, 25.000 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

29. november og 16. december 2016, 82.000 kr. og 91.210 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

22. december 2016, 44.000 kr.

Tilbagebetaling af udlån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

(...)”

Skattestyrelsen har endvidere den 4. oktober 2021 fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen indstiller at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse stadfæstet, herunder ændringen af daværende SKATs afgørelse hvad angår købsmomsen for momsperioden, som ændres til 0 kr.

Skattestyrelsen fastholder at klager for perioden har drevet momspligtig, men ure-gistreret virksomhed, og at Skattestyrelsen har været berettiget at ansætte mom-stilsvaret ud fra indsætning på klagers bankkonto.

Som det fremgår af oplysningerne, var klagerens ægtefælle i perioden direktør i [virksomhed1] ApS. Klageren var ifølge oplysningerne hovedanpartshaver. Selskabet var i påklagede periode ikke registreret for moms og indeholdelses-pligt.

Skattestyrelsen erfarede at selskabet havde udstedt fakturaer, hvor betalingerne var indsat på klagers bankkonto.

De tre fremlagte fakturaer, udskrevet af [virksomhed1] ApS ([virksomhed1] ApS), er klageren anført som reference, samt klagers private kontonummer fremgår til betaling. De fakturerede beløb fremgår inkl. moms. Der foreligger ikke oplysnin-ger eller dokumentation for, at indsætningerne fra de tre fakturaer, er videreover-ført til selskabet.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog er der konstateret yderligere indsæt-ninger af erhvervsmæssig karakter på klagerens private konto end de 3 fakturaer.

Afsenderne af beløbene er primært selskaber, ligesom posteringsteksten i flere tilfælde henviser til et fakturanummer. Det bemærkes, at klageren har haft fuld rådighed over samtlige indsættelser, og at betalingerne ikke ses overført til selska-bet.

Skattestyrelsen fastholder at klager må anses for at havde drevet selvstændig øko-nomisk virksomhed og er en momspligtig person, jf. momslovens § 3 stk. 1.

Det fremgår bl.a. af CVR-oplysninger, at klageren har erfaring med forretningsdrift over en længere årrække, da denne siden 2001 har været registreret med tilknyt-ning til en lang række virksomheder og selskaber, herunder selskaber med indretning af ejendom.

Henset til teksten på posteringerne på bankkontoudtoget, hyppigheden samt stør-relsen af indsætningerne finder Skattestyrelsen fortsat, at indsætningerne stammer fra uregistreret momspligtig virksomhed, hvor der ikke er afregnet moms.

Efter Skattestyrelsen opfattelse påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte be-løb falder uden for momslovens anvendelsesområde. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse videre skærpet henset til teksten på indsætninger samt de 3 fakturaer udstedt med moms.

Skattestyrelsen har til brug for afgørelsen i nærværende sag efterspurgt oplysninger fra klager, som også er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS uden at modtage materiale herfra. Videre har SKAT forsøgt at indhentet materiale fra både [virksomhed1] ApS og fra klagers bank.

I de fremlagte årsregnskaber for [virksomhed1] ApS se ikke en bankkonto eller en likvid kasse. I det omfang at betalingerne fra [virksomhed2] skulle havde været tilhørende [virksomhed1] ApS og ikke klager, burde der havde været en overførsel til selskabets bankkonto, kasse fra eller en overførsel via mellemregningskonto. Dette er ikke sket.

Oplysningerne om at indsætningerne bl.a. stammer fra udlæg, lån og refusion er ikke understøttet af objektive beviser.

Allerede fordi klager ikke har udarbejdet regnskabsmateriale eller bogføring, har Skattestyrelsen videre været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skøns-mæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da Skattestyrelsen alene har været i besiddelse af udskrifter fra klagers bankkonti, har Skattestyrelsen forhøjet klagers tilsvar med indsætninger, som ikke ses at stamme fra momsfri aktiviteter eller fra indtægter, der falder uden for lovens an-vendelsesområde, herunder private. Salgsmomsen er fastsat til 20 % af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1. Dette er ikke bestridt.

Skattestyrelsen fastholder derfor opgørelsen af salgsmomsen for perioden.

Købsmoms

Ligeledes er Skattestyrelsen enige i at klager ikke har ret til momsfradrag, herun-der et skønnet momsfradrag, da klager ikke har dokumenteret at have ret til moms-fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 ved fremlæggelse af objektive bevi-ser, jf. bl.a. SKM2021.456.LSR samt EU-domstolen i sag C-664/16, Vadan.

Hvis en momspligtig person ikke er i stand til at fremlægge beviser for købsmom-sen, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller et andet do-kument, kan der ikke indrømmes momsfradrag alene på baggrund af et skøn. Der skal altså forelægges dokumentation både for levering og for, at der er betalt moms, før der kan indrømmes momsfradrag for indgående afgift (købsmoms).

Dette har klager ikke gjort, hvorfor klager ikke har ret til momsfradrag.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen bemærke at ”erhvervsmæssig virksomhed”, jf. indstillingen side 6, ca. midt for, både kan være momspligtig virksomhed, moms-fri virksomhed eller vedrører indtægter der falder uden for momslovens anvendel-sesområde.

Skattestyrelsen finder derfor at den yderligere ansatte indkomst skal anses at stamme fra selvstændig økonomisk virksomhed med levering mod vederlag, bl.a. i form af udlejning af mandskab her i landet, som er momspligtig, jf. §§ 3-4. Skatte-styrelsen er dermed berettiget i at anse omsætningen for at være momspligtig, og beregnet moms heraf.

Vores udtalelse i denne sag bedes sammenholdt med jeres [sag1] og [sag2].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det ansatte momstilsvar nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Der nedlægges endvidere påstand om, at [person4]s momstilsvar for perioden fra 1.4.2015 - 30.9.2017 nedsættes med kr. 375.314.

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person4] ikke har drevet uregistreret momspligtig virksomhed.

(...)

Det gøres gældende, at [person4] ikke i den i sagen omhandlede periode har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, ligesom han ikke mod vederlag har leveret varer eller ydelser omfattet af momslovens § 4.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at fastsætte et momstilsvar for [person4], alene på baggrund af, at der er gået penge ind på hans konto i [finans1].”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med fremsendelse af yderligere materiale den 13. november 2020 anført følgende:

”(...)

[person4] var i den i sagen omhandlede periode ansat som lønmodtager i [virksomhed11] A/S, hvor han arbejdede fuld tid med at bygge butikker for kæden.

I 2015 blev [person4] aflønnet med kr. 613.213 fra [virksomhed11] A/S. Herudover blev der stillet en bil og telefon til rådighed for [person4], hvilket [person4] ligeledes er blevet beskattet af. Alt er indberettet af arbejdsgiver, og der har været indeholdt A-skat m.v. i [person4]s løn, jf. R75’er for [person4] for indkomståret 2015, der vedlægges som Bilag 2.

I 2016 blev [person4] aflønnet med kr. 552.305 fra [virksomhed11] A/S. Herudover blev der stillet en bil og telefon til rådighed for [person4], hvilket [person4] ligeledes er blevet beskattet af. Alt er indberettet af arbejdsgiver, og der har været indeholdt A-skat m.v. i [person4]s løn, jf. R75’er for [person4] for indkomståret 2016, der vedlægges som Bilag 3.

(...)

SKATs afgørelse af 3. april 2018, jf. bilag 1, bygger på en antagelse om, at [person4] har drevet uregistreret virksomhed i personligt regi, hvilket bestrides, jf. nedenfor.

SKATs forhøjelser af både skat, moms, AM-bidrag og A-skat bygger på en omsætning, opgjort af SKAT, angiveligt på baggrund af [person4]s kontoudtog. Kontoudtogene for 2015, 2016 og 2017 vedlægges som henholdsvis Bilag 5, Bilag 6 og Bilag 7.

Opgørelsen af [person4]s momspligtige omsætning for perioden er nærmere specificeret i SKATs bilag (bilag 2) til afgørelsen, der vedlægges som Bilag 8. Opgørelsen er udelukkende en opgørelse af salgsmomsen, og er opgjort således:

2015

Første kvartal .............. kr. 0

Andet kvartal ............. kr. 1.500

Tredje kvartal ............. kr. 73.549

Fjerde kvartal .............. kr. 0

I alt ................ kr. 75.049

2016

Første kvartal ............. kr. 105.687

Andet kvartal ............. kr. 19.647

Tredje kvartal ............. kr. 100.690

Fjerde kvartal ............... kr. 48.442

I alt ................. kr. 274.467

2017

Første kvartal ............... kr. 25.600

Andet kvartal ............. kr. 23.700

Tredje kvartal ............. kr. 18.200

I alt ................. kr. 67.500

Købsmomsen er af SKAT skønsmæssigt fastsat til 10 % af den momspligtige omsætning, jf. bilag 1, s. 2, og er selvstændigt opgjort i SKATs bilag (bilag 3) til afgørelsen, der vedlægges som Bilag 9.

Som det fremgår er købsmomsen opgjort således:

2015

Første kvartal .............. kr. 0

Andet kvartal .............. kr. 150

Tredje kvartal ............. kr. 7.355

Fjerde kvartal .............. kr. 0

I alt .................. kr. 7.505

2016

Første kvartal ............... kr. 10.569

Andet kvartal ............... kr. 1.965

Tredje kvartal ............... kr. 10.069

Fjerde kvartal .............. kr. 4.844

I alt ................. kr. 27.447

2017

Første kvartal .............. kr. 2.560

Andet kvartal ............... kr. 2.370

Tredje kvartal ............... kr. 1.820

I alt ................. kr. 6.750

På baggrund af den opgjorte salgsmoms og skønsmæssigt opgjorte købsmoms opgør SKAT således momstilsvar for de relevante momsperioder. Opgørelsen af momstilsvar vedlægges som Bilag 10.

Som det fremgår er momstilsvaret opgjort således:

2015

Første kvartal .............. kr. 0

Andet kvartal ............. kr. 1.350

Tredje kvartal ............. kr. 66.194

Fjerde kvartal .............. kr. 0

I alt ................ kr. 64.544

2016

Første kvartal ............... kr. 95.118

Andet kvartal ............. kr. 17.683

Tredje kvartal .............. kr. 90.621

Fjerde kvartal ............... kr. 43.598

I alt ................. kr. 247.020

2017

Første kvartal ............... kr. 23.040

Andet kvartal ............. kr. 21.330

Tredje kvartal ............. kr. 16.380

I alt ................. kr. 60.750

SKATs opgørelser af salgs- og købsmoms danner også det direkte – og eneste – grundlag for forhøjelsen af [person4]s skattepligtige indkomst. Således ganger SKAT momsbeløbene op og opgør derved hvilken bruttoavance, som [person4] angiveligt skulle have haft. Opgørelsen vedlægges som Bilag 11.

(...)

... ...

Hele forudsætningen om at [person4] har drevet uregistreret virksomhed, baseres på at selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], har fremsendt tre fakturaer til [virksomhed2], [adresse1], [by1]. Fakturaerne vedlægges som Bilag 12.

Faktura nr. 101 af 9. maj 2016 på kr. 30.450 eksklusiv moms vedrørte angiveligt ”udlejning af folk”.

Faktura nr. 102 af 4. maj 2016 på kr. 11.840 eksklusiv moms vedrørte angiveligt ”udlejning af elektriker”.

Faktura nr. 104 af 8. juni 2016 på kr. 11.900 eksklusiv moms vedrørte angivelig ”Levering af materialer til hus”.

Idet [virksomhed1] ApS ikke kunne få en virksomhedskonto, blev det i fakturaerne anført, at betaling skulle ske til [person4]s private konto i [finans1], reg.nr. [...], kontonr. [...22].

Idet [virksomhed1] ApS ikke var registreret for moms og indeholdelsespligt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det må være [person4], der personligt driver uregistreret virksomhed. Hvordan dette konkluderes synes ikke oplagt, det det helt oplagt er selskabet der har faktureret for ydelser, og således selskabet der har leveret de pågældende ydelser. Det er således også selskabet der eventuelt må holdes ansvarlig for manglende momsafregning og manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skatteankestyrelsen anfører i sit brev af 30. september 2020, at man ønsker ”Dokumentation for, at indsættelserne på din klients konto ikke er skattepligtige”.

Spørgsmålet er efter vores opfattelse besvaret.

Skatteankestyrelsen anmoder i sit brev af 30. september 2020 om ”Et regnskab for virksomheden [virksomhed1] ApS med CVR-nr.:[...1], som er den virksomhed, der har udstedt fakturaerne.”. Regnskaber for 2015-2017, som er fremfundet via cvr.dk, vedlægges som Bilag 13, Bilag 14 og Bilag 15.

Endelig efterspørger Skatteankestyrelsen i sit brev af 30. september 2020 ”Dokumentation for afholdte driftsomkostninger i virksomheden, herunder udgifter til løn og købsmoms.” Idet [person4] ikke har drevet virksomhed, er der selvsagt ingen dokumentation at fremlægge for driftsomkostninger.

(...)”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler endvidere anført, at fakturabeløb på fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS, men udbetalt til virksomhedens indehaver skal beskattes som maskeret udlodning til klageren og dermed ikke indgå som momspligtig omsætning.

Ved supplerende indlæg af 20. januar 2021 har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

... ...

Som aftalt på kontormødet den 7. januar 2021, skal vi hermed fremkomme med bemærkninger til de enkelte beløb, der er indgået på [person4]s konto i den i sagen omhandlede periode, og som Skattestyrelsen har anvendt som grundlag for opgørelsen af moms, A-skat, AM-bidrag og skattepligtigt overskud, i den virksomhed, som Skattestyrelsen påstår [person4] har drevet – hvilket i det hele bestrides, jf. nærmere vores supplerende indlæg af 13. december 2020.

Der tages udgangspunkt i den oplistning, som Skattestyrelsen har foretaget i bilag 2, til den påklagede afgørelse af 3. april 2018, der er fremlagt som bilag 8.

2. kvartal 2015

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 7.500 den 30. april 2015 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Kontoudtoget for konto [...]-[...22] for 2015 er fremlagt i sagen som bilag 5. Som det fremgår er der ikke indgået et sådan beløb på [person4]s konto, jf. udskrift nr. 98, s. 1.

3. kvartal 2015

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 29.300 den 6. juli 2015 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed4] A/S. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Beløbet er en overførsel fra [P.W.] og vedrører en istandsættelse af ejendommen [adresse3], [by2], som [P.W.] ejede gennem sit holdingselskab [virksomhed5] ApS, jf. bilag 16, og som [person4] boede til leje i sammen med sin familie.

Det var oprindeligt tanken at [person4] senere skulle købe ejendommen af [P.W.]. Derfor var [person4] også behjælpelig med at lægge ud for håndværkere, materialer m.v., sådan at han selv kunne være medbestemmende i forhold til materialevalg og istandssættelsesløsningerne. Når [person4] havde haft en række udlæg skete tilbagebetalingen ved, at [person4] via [P.W.]s regnskabsafdeling indsendte en opgørelse af udlæg sammen med eventuel dokumentation i form af betalte fakturaer m.v. For at kunne holde styr på hvilke udlæg der var betalt, gav han nogle gange sine opgørelser et nummer, hvilket regnskabsafdelingen henviste til ved overførsel. Der har ikke været tale fakturaer og dermed heller ingen momsbeløb.

Som [person4] husker det, fik regnskabsafdelingen engang i mellem anført et forkert nummer, eller slet intet nummer.

[person4] er ikke klar over hvorfor beløbet på kr. 29.300 den 6. juli 2015 kommer fra [virksomhed4] A/S. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed4] A/S er ejet af [virksomhed5] ApS, jf. bilag 17, der ejede ejendommen.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 29.443 den 17. juli 2015 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed5] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om yderligere udlæg vedrørende selskabets ejendom, jf. forklaringen ovenfor.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 300.000 den 11. august 2015 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [[virksomhed6].]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Skattestyrelsens sagsbehandler har ikke formået at skrive det korrekte navn fra kontoudtoget. Overførslen kommer fra [P.W.], jf. bilag 5, udskrift nr. 107, s. 1.

Der er tale om et beløb som [person4] hjalp [P.W.] med at hæve kontant, idet [P.W.] angiveligt ikke havde mulighed for at hæve et sådant kontantbeløb i sin bank.

Kontanthævningen på netop kr. 300.000 ses af [person4]s kontoudtog d. 14. august 2015, jf. bilag 5, udskrift nr. 107, s. 1. [person4] er ikke klar over, hvad [P.W.] skulle bruge kontanterne til.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 5.000 og kr. 4.000 den 28. august 2015 på [person4]s konto [...]-[...22] fra henholdsvis [virksomhed3] ApS og [K.H.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

[person4] var på tidspunktet på rejse i Schweitz, hvor hans datter kom til skade og skulle behandles på et hospital. Idet [person4] ikke havde penge til hospitalsregningen, der var estimeret til CHF 1.000, ringede han til sine bekendte [person5] og [K.H.], der tilbød at overføre henholdsvis kr. 5.000 og kr. 4.000 til låns, så [person4] kunne få sin datter på hospitalet.

Som det ses af [person4]s kontoudtog, betalte han kr. 6.388,54, dvs. ca. CHF 900 til [...] den 31. august 2015, jf. bilag 5, udskrift nr. 108, s. 2.

[person4] er ikke klar over hvorfor beløbet på kr. 5.000 den 28. august 2015 kommer fra [virksomhed3] ApS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed3] ApS (senere skiftet navn til [virksomhed12] ApS) dengang var ejet af [P.R], jf. bilag 18.

4. kvartal 2015

Efter Skattestyrelsens oplysninger har der i perioden fra den 28. august 2015 til den 2. februar 2016, altså næsten et halvt år, ikke været nogen indsætninger på [person4]s konto, der skal betragtes som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst. Dette faktum støtter efter vores opfattelse vores synspunkt om, at [person4] selvfølgelig ikke driver en uregistreret personlig virksomhed.

1. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 25.000 den 2. februar 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed3] IVS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

[person4] deltog på tidspunktet i en ejendomsinvestering i [by3], Schweitz sammen med blandt andre [person5], hvor [person4] afholdt en række udgifter til. [person5] refunderede herefter løbende [person4] for sin andel af investeringen.

Til eksempel henvises til [person4]s betaling af CHF 3.000 til [virksomhed15] AG den 12. februar 2016, jf. bilag 6, udskrift nr. 121, s. 1.

Beløbet på kr. 25.000 er et af [P.R]s refusioner vedrørende dette ejendomsprojekt.

[person4] er ikke klar over hvorfor beløbet på kr. 25.000 den 2. februar 2016 kommer fra [virksomhed3] IVS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed3] IVS dengang var ejet af [person5] gennem dennes holdingselskab [virksomhed13] ApS, jf. bilag 19.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 301.637 den 12. februar 2016 og kr. 201.799 den 17. februar 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra henholdsvis [virksomhed5] ApS og [virksomhed4] A/S. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Begge beløb stammer fra [P.W.], jf. bilag 16 og 17.

Der er tale om et lån fra [P.W.] til [person4] i forbindelse med at [person4] etablerede sig i Schweitz. [person4] skulle blandt andet anskaffe sig en bil og indbetale et depositum til en lejlighed.

Lånet er efterfølgende betalt tilbage, ved kontooverførsler, kontanter og ved at [P.W.] har fået lov at anvende [person4]s kreditkort.

Beløbene er lånt af [P.W.] personligt. [person4] er ikke klar over hvorfor beløbene blev overført fra [P.W.] selskaber.

2. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 5.500 den 7. april 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Beløbet er et af [person5]s refusioner vedrørende ovennævnte Schweiziske ejendomsprojekt. [person4] er ikke klar over hvorfor beløbet kommer fra [virksomhed3] ApS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed3] ApS (senere skiftet navn til [virksomhed12] ApS) dengang var ejet af [P.R].

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået tre beløb på kr. 38.062 den 12. maj 2016, kr. 14.800 den 19. maj 2016 og kr. 14.875 den 10. juni 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [K.H]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om [K.H.]s betaling af tre fakturaer udstedt af selskabet [virksomhed1] ApS, jf. bilag 12.

Selskabet har – ifølge Skattestyrelsens oplysninger – ikke angivet moms af fakturaerne. Dette er imidlertid ikke et anliggende, der påvirker [person4]s personlige skatteforhold, jf. også det anførte i vores seneste supplerende indlæg af 13. december 2020.

Idet [virksomhed1] ApS ikke kunne få en virksomhedskonto, blev det i fakturaerne anført, at betaling skulle ske til [person4]s private konto. Pengene blev ved en fejl ikke videreført til selskabet, hvorfor det accepteres, at [person4] skal beskattes af det samlede beløb på kr. 67.737, som en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 25.000 den 27. maj 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed5] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om et privat lån fra [P.W.] til [person4]. Overførslen skete gennem [P.W.]s regnskabsafdeling, hvorfor [person4] sendte en betalingsadvisering på lånet med et tilfældigt nummer til reference. Der har ikke været tale om en faktura og dermed heller ingen momsbeløb. Beløbet er så vidt [person4] ved heller ikke udgiftsført af [P.W.].

Lånet er senere betalt tilbage sammen med de øvrige lån fra [P.W.], ved kontooverførsler, kontanter og ved at [P.W.] har fået lov at anvende [person4]s kreditkort.

Beløbet er lånt af [P.W.] personligt. [person4] er ikke klar over hvorfor beløbet blev overført fra [P.W.]s holdingselskab.

3. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 11.670 den 6. juli 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed7] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Teksten på overførslen er ”[person5]”. Det bemærkes i den henseende, at det er [person4]s forbogstaver, idet han dengang hed [person5].

Beløbet er et af [person5]s refusioner vedrørende ovennævnte Schweiziske ejendomsprojekt. [person4] er ikke klar over hvorfor beløbet kommer fra [virksomhed7] ApS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed7] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS og senere skiftet navn til [virksomhed12] ApS) dengang var ejet af [person5], jf. bilag 18.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået tre beløb på kr. 26.400 og kr. 47.250 den 21. juli 2016 og kr. 29.850 den 25. juli 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [P.W.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om yderligere udlæg vedrørende [P.W.]s selskabs ejendom i [by2], jf. forklaringen ovenfor.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået tre beløb på kr. 100.000 den 28. september 2016 samt kr. 220.000 og kr. 68.281 den 29. september 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [K.H.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der fremgår intet af overførslen vedrørende fakturaer eller andet.

Der er tale om at [person4] hjalp en af [K.H.]s tømrer med at veksle et større pengebeløb til Schweizerfranc, som [person4] havde adgang til at foretage på grund af sin tilknytning til Schweitz.

Så vidt [person4] husker, var der tale om CHF 56.000, som inklusiv vekslingsgebyr kostede kr. 388.281, svarende til de tre overførsler.

[person4] havde, så vidt han husker, de CHF 13.000 kontant i forvejen, og hævede de sidste CHF 43.000 den 30. september 2016, jf. bilag 6, udskrift nr. 155, s. 1.

4. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 25.000 den 21. november 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed7] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 82.000 den 29. november 2016 og kr. 91.210 den 16. december 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [P.W.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om yderligere udlæg vedrørende [P.W.]s selskabs ejendom i [by2], jf. forklaringen ovenfor.

Overførslen på kr. 91.210 den 16. december 2016 var refusion af de sidste udlæg, som [person4] havde afholdt på ejendommen.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 44.000 den 22. december 2016 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed9] ApS

[virksomhed9] ApS (senere [virksomhed14] ApS), er stiftet den 9. december 2016, jf. bilag 20, af [person4] gennem holdingselskabet [virksomhed1] ApS.

[person4] udlånte den lovpligtige selskabskapital på kr. 50.000 til det stiftende holdingselskab den 8. december 2016, jf. bilag 6, udskrift nr. 163, s. 1, hvor der er overført kr. 50.000 med teksten ”stiftelse af selskab”.

De kr. 44.000, som han modtager den 22. december 2016 er delvis tilbagebetaling heraf.

1. kvartal 2017

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 40.000 den 17. januar 2017 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [S.R.].

[S.R.] har samlet lånt [person4] i alt kr. 270.000. Overførslen er en del af dette samlede låneprovenu.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 15.000 den 6. februar 2017 og kr. 25.000 den 14. februar 2017 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed9] ApS.

[person4] byggede butikker i udlandet i regi af [virksomhed9] ApS. [virksomhed9] ApS havde ikke kort tilknyttet sin virksomhedskonto, så når [person4] indrettede butikker for kunden, brugte han sin egen konto til køb af inventar, skærme, etc., og fik refunderet beløbene i ”klumper” som udlæg efter regning. De to beløb er således refusion af udlæg fra [virksomhed9] ApS.

Alt bilagsmaterialet er præsenteret for Skattestyrelsen i den efterfølgende sag vedrørende indkomståret 2017, der verserer for Skatteankestyrelsen under j.nr. [sag3]. Skatteankestyrelsen bedes fremsende anmodning herom, såfremt bilagsmaterialet skal genfremsendes i nærværende klagesag.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 48.000 den 9. februar 2017 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed10] ApS.

Der er tale om salgssummen for en Porche Cayenne varevogn, reg.nr. [reg.nr.1], som [virksomhed10] ApS købte af [person4], jf. bilag 21.

2. kvartal 2017

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 30.000 den 11. april 2017 og kr. 40.000 den 27. april 2017 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [S.R.].

[S.R.] har samlet lånt [person4] i alt kr. 270.000, jf. også ovenfor. Overførslen er en del af dette samlede låneprovenu.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået tre beløb på kr. 2.500 den 23. maj 2017, kr. 26.000 den 8. juni 2017 og kr. 20.000 den 9. juni 2017 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed9] ApS.

Beløbene er refusioner af udlæg fra [virksomhed9] ApS, jf. forklaringen ovenfor.

3. kvartal 2017

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået 9 beløb på i alt kr. 56.000 i perioden fra den 10. juli 2017 til den 25. september 2017 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed9] ApS.

Beløbene er refusioner af udlæg fra [virksomhed9] ApS, jf. forklaringen ovenfor.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 35.000 den 19. september 2017 på [person4]s konto [...]-[...22] fra [B.S.].

[B.] var ansat i [virksomhed11], og havde fået en større erstatningsudbetaling. Idet [person4] havde likviditetsmæssige vanskeligheder, lånte han penge af [B.S.]. Pengene er senere tilbagebetalt.

... ...

Det gøres gældende, at [person4] har godtgjort, at samtlige indsætninger, der ligger til grund for Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst, moms samt A-skat og AM-bidrag, er skatteansættelsen uvedkommende, når bortses fra de tre beløb på kr. 38.062 den 12. maj 2016, kr. 14.800 den 19. maj 2016 og kr. 14.875 den 10. juni 2016.

Det gøres endvidere gældende, at de tre beløb på i alt kr. 67.737 skal medregnes ved opgørelsen af [person4]s aktieindkomst, og ikke lægges til grund for beskatning som personlig indkomst og opkrævning af moms, A-skat og AM-bidrag.

Det gøres endvidere gældende, at selv såfremt man måtte finde, at [person4] ikke har godtgjort, at beløbene er skatteansættelsen uvedkommende, skal disse efter praksis beskattes som henholdsvis personlig indkomst eller aktieindkomst. Der er således under ingen omstændigheder grundlag for at opkræve moms heraf, eller opkræve [person4] A-skat og AM-bidrag af et fiktivt beløb, som Skattestyrelsen har opgjort.

Det er fast praksis, at når et pengebeløb indgår på en skattepligtig persons konto, er det den skattepligtige der skal godtgøre, at beløbet er skatteansættelsen uvedkommende. Såfremt dette ikke kan godtgøres, beskattes beløbet som indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og for fysiske personer vil dette være som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der kan henvises til UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2009.163 H, SKM2015.633.ØLR, SKM2019.490.BR og SKM2019.591.BR.

Såfremt beløbet tilgår en aktionær fra dennes selskab eller på bekostning af dennes selskab, er det fast praksis, at beløbet beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, dvs. som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. juni 2020, j.nr. 18-0000682.

Det har imidlertid aldrig været praksis, at Skattestyrelsen blot kan opfinde et faktum, hvor det antages at der er tale om virksomhedsindkomst, der skal opkræves moms af, og at der endvidere for en fiktiv lønudgift opkræves en beregnet A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har ganske enkelt ikke godtgjort, at dette er tilfældet. Der er endvidere ingen indikationer på, at Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum har hold i virkeligheden. Der henvises i den forbindelse til, at der ikke er påvist nogen fakturaer, udstedt af [person4] personligt. [person4] har haft et velbetalt fuldtidsarbejde ved siden af, og der er ingen systematiske hævninger, der skulle sandsynliggøre, at han har udbetalt sorte lønninger.

For så vidt angår beløbet på kr. 7.500 den 30. april 2015, har Skattestyrelsen end ikke godtgjort, at [person4] nogensinde har modtaget dette påståede beløb.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Det følger af momslovens § 47, stk. 5, 2. og 3. pkt., at nystartede virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode, medmindre virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 55 mio. kr. årligt

Af momslovens § 37 fremgår der endvidere følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis der ikke er udarbejdet et regnskab, fordi der er tale om uregistreret virksomhed.

SKAT har givet virksomheden et skønsmæssig fastsat fradrag for købsmoms, idet købsmomsen skønsmæssigt er fastsat til 10 % af den for lidt angivne salgsmoms.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”(...) Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

(...)”

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det er således med urette, at SKAT har givet virksomheden et skønsmæssig fastsat momsfradrag på 10 % af den for lidt angivne salgsmoms. Landsskatteretten nedsætter på den baggrund det skønsmæssige fradrag til 0 kr.

Der er herved henset til, at der ikke i sagen er objektive beviser, der understøtter dette skøn.

Der er således ikke fremlagt objektive beviser på, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til et momsfradrag. Der er ikke fremlagt fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at klagerens repræsentant bestrider, at der har været tale om selvstændig virksomhed, og at der af denne grund ikke foreligger udgiftsbilag.

Landsskatteretten kan således ikke godkende et momsfradrag ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

Det af SKAT godkendte momsfradrag nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelsen med sagsnr. [sag2] fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje indehaverens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed for indkomstårene 2015-2016 på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonto.

Da retten desuden er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset omsætningen for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

SKAT har anset virksomheden for at have en omsætning på 375.243 kr. inkl. moms i indkomståret 2015, 1.372.334 kr. inkl. moms i indkomståret 2016 og på 337.500 kr. inkl. moms i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til, at den bankindsætning, som Skattestyrelsen har noteret som indsat den 30. april 2015, ikke fremgår af klagerens bankkontoudtog. Retten bemærker, at bankindsætningen er sket den 30. juni 2015, og der er dermed sket en fejl ved dateringen. Bankindsætningen den 30. juni 2015 er indsat på klagerens bankkonto, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at bankindsætningen vedrører skatte- og afgiftsfrie eller allerede beskattede eller afgiftsbelagte midler. Det kan efter rettens opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at Skattestyrelsen i udtalelse af 1. februar 2021 har anført, at bankindsætningen den 30. april 2015 udgør udlæg fra klagerens arbejdsgiver.

Det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke kan afstemmes med indtægtsført omsætning, idet der ikke er registreret nogen virksomhed. Ud fra karakteren af indsætningerne samt antallet og størrelsen heraf anses det for berettiget, at SKAT har anset indsætningerne for at være omsætning i den uregistrerede virksomhed.

Det er endvidere rettens opfattelse, at de fremlagte oplysninger vedrørende afgiftsperioderne i 2017 ikke kan føre til et andet resultat. Det er rettens opfattelse, at den fremlagte dokumentation ikke på tilstrækkelig vis godtgør, at der er tale om bankindsætninger, der ikke skal henføres til uregistreret virksomhed. Klagerens repræsentants henvisning til, at klageren har solgt en Porsche Cayenne, kan ikke føre til et andet resultat, da klageren ikke har været registreret som værende ejer af en Porsche Cayenne, ligesom det ikke på anden måde er dokumenteret, at klageren har ejet denne.

For så vidt angår 2017 har Landsskatteretten ved afgørelsen med sagsnr. [sag2] truffet afgørelse om, at forhøjelsen af klagerens indkomst på baggrund af de konkrete indsætninger ikke var gyldig.

For så vidt angår momstilsvaret for 2017, så fremgår det af momslovens § 57, stk. 3, at fristen for at angive kvartalsmoms er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Fristen for at angive salgsmoms for 2017 var således henholdsvis 1. juni, 1. september, 1. december 2017 og 1. marts 2018. SKAT har truffet den påklagede afgørelse den 3. april 2018, hvorfor SKAT med rette har kunnet genoptage momstilsvaret for 2017.

Samlet set finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. april 2015 til den 30. september 2017, idet der dog ved beregningen af momstilsvarets størrelse skal tages højde for, at der ikke kan gives et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms.

På baggrund af ovenstående kan fastsættelsen af virksomhedens momstilsvar opgøres således:

2015:

Kvartal	Overførsler	Momstilsvar
2. kvartal	7.500 kr.	1.500 kr.
3. kvartal	367.743 kr.	73.549 kr.

2016:

Kvartal	Overførsler	Momstilsvar
1. kvartal	528.436 kr.	105.687 kr.
2. kvartal	98.237 kr.	19.647 kr.
3. kvartal	503.451 kr.	100.690 kr.
4. kvartal	242.210 kr.	48.442 kr.

2017:

Kvartal	Overførsler	Momstilsvar
1. kvartal	128.000 kr.	25.600 kr.
2. kvartal	118.50 kr.	23.700 kr.
3. kvartal	91.000 kr.	18.200 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs opgørelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2015, 2016 og 2017 i henhold til ovenstående opgørelse.