Kendelse af 22-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2019

Klagen vedrører SKATs opkrævning af 8.253 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af skøde, med løbenr. [...27], vedrørende ejerskifte af matrikelnr. [...1], [by1] By, [by2], ejerlejlighed nr. 5.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse om opkrævning fra 8.253 kr. til 7.308 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har for perioden 23. juni 2009 til 9. marts 2018, i Tingbogen, været registreret som eneadkomsthaver til ejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] By, [by2], ejerlejlighed nr. 5 (herefter ejerlejlighed nr. 5).

Den 9. marts 2018 tinglyste klageren et skøde med løbenr. [...27], hvorved der i Tingbogen blev registreret et ejerskifte i form af en overdragelse af halvdelen af ejerlejlighed nr. 5 fra klageren til dennes ægtefælle, [person1]. Købesummen var 0 kr. og handelstypen anført som ”Anden overdragelse”. Som begrundelse for købesummen og handelstypen anførte klageren følgende:

”Registrering af ægtefælle som medejer

Ved køb af ejendommen i 2009 blev min hustru ikke registreret som ejer, fordi hun på det tidspunkt ikke havde eller havde haft bopæl i Danmark. I 2014 flyttede vi begge til Danmark, så hun opfylder nu betingelserne for at stå som ejer. Vi har hele tiden haft fælleseje, så der er reelt ikke tale om nogen ændring i formuefordelingen.”

For tinglysningen blev der betalt 0 kr. i afgift, idet klageren oplyste at beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften var et andet:

”Afgiftsfritagelse

Jeg anser denne "Registrering af ægtefælle som medejer" for at falde ind under tinglysningsafgiftslovens § 8 om afgiftsfritagelse, på linje med skifteretsattest, begæring om bosondring m.v., da der som tidligere nævnt ikke er tale om nogen formueomfordeling, men blot en registrering af et bestående forhold.”

Den 15. marts 2018 tinglyste klageren en påtegning om forevisning af dokumentation på skødet med løbenr. [...27] med følgende indhold:

”Tilladelse til erhvervelse

Skødet er tinglyst med frist 01.06.2018, idet der kræves dokumentation for købers ret til erhvervelse. Vedlagt "Bevis for registrering" med ret til ophold i Danmark, jf. Vejledningen: "EU/EØS statsborgere, der har opholdsbevis, har ret til at erhverve fast ejendom i Danmark, jf. bek. 764/1995 § 1, stk. 1, nr. 1 og 2."”

SKAT har den 26. juni 2018 tinglyst en påtegning om afgiftsberigtigelse på skødet med løbenr. [...27]

Den offentliggjorte ejendomsværdi pr. 1. oktober 2017 for ejerlejlighed nr. 5 var 2.050.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren skal betale 7.860 kr. i afgift for tinglysningen af skødet med løbenr. [...27] samt yderligere 393 kr. i afgift som følge af manglende betaling i forbindelse med tinglysningen.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”I denne sag er der tinglyst et ejerskifte af 1/2 af ejendommen, og der skal der skal således betales afgift jf. § 1.

Afgiften skal beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 4 stk. 9, da der ikke foreligger nogen overdragelsessum, og afgiften skal således beregnes af 1/2 af den offentliggjorte ejendomsværdi.

Afgiften beregnes herefter således: 0,6 % af 1.025.000 kr. = 6.200 kr. (forhøjet jf. § 2) + 1.660 kr. = 7.860 kr. Ved tinglysningen blev der ikke betalt afgift, og den skyldige tinglysningsafgift udgør 7.860 kr.

Da der ikke blev betalt afgift ved tinglysningen, skal der ligeledes betales en forhøjet afgift på 5 % af det skyldige beløb, jf. § 20. Den forhøjede afgift udgør 393 kr.

Det samlede skyldige beløb udgør herefter i alt 8.253 kr.”

Klagerens opfattelse

Principalt har klageren nedlagt påstand om, at der er afgiftsfrihed for tinglysningen af skødet med løbenr. [...27], idet der er tale om en teknisk korrektion i form af en navneændring. Subsidiært at der for tinglysningen af skødet alene skal betales 1.660 kr. i afgift, da adkomsthaverne på skødet indgår i et formuefællesskab.

Til støtte for påstandene har klageren anført følgende:

”Min klage er korrekt opsummeret i SKATs afgørelse:

Dine bemærkninger

Du har ved mail af 6. juni 2018 fremsat bemærkninger til forslaget. Du oplyser at du ikke er enig i forslaget, og at du ikke vil insistere på afgiftsfritagelse, men kan acceptere at betale afgift i henhold til § 7.

1. Du oplyser at der ikke er tale om ejerskifte, men blot om en navneændring, da I var gift og havde fælleseje, da i købte ejendommen, men at det kun var dit navn der blev anført, da din hustru på det tidspunkt ikke havde haft fast bopæl i Danmark og ikke umiddelbart kunne figurere som ejer. Du oplyser at i begge siden 2014 har haft fast bopæl i Danmark og derfor har ændret tinglysningen til begge jeres navne. Du mener at navneændringen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3.
2. Du oplyser ligeledes, at hvis SKAT insisteret på at der er tale om ejerskifte, vil det bedst svare til situationen i § 10, nr. 3. ”ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab” men at der i jeres tilfælde ikke er tale om opløsning af formuefællesskab, men at loven ikke opererer med muligheden for ejerskifte mellem ægtefæller uden samtidig opløsning af formuefællesskab, hvilket netop begrunder, at der ikke er tale om ejerskifte men blot om navneændring i henhold til § 7.

Min klage går altså på, at SKAT ignorerer at der ikke er tale om ejerskifte, da min hustru har præcis samme adkomst til ejendommen som da vi købte den i 2009, og den eneste ændring er, at denne adkomst nu også fremgår eksplicit af Tingbogen.

Jeg mener ikke, at der skal betales tinglysningsafgift, men kan subsidiært acceptere, at der beregnes tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7 med 1.400 kr. (eller evt. det ajourførte beløb).”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til tinglysningstidspunktet.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og stk. 4-10:

”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

[...]

Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.

Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.

Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.

Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte boliger, hvor boligen anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.

Stk. 9. Hvis der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Hvis ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke er sket som almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.”

Det følger således af bestemmelsen, at der ved tinglysning af et ejerskifte af en ejerlejlighed skal betales henholdsvis 1.660 kr. i fast afgift og 0,6 % af ejerskiftesummen i variabel afgift. Endvidere følger det af bestemmelsen, at såfremt der ikke foreligger en ejerskiftesum, skal den variable afgift beregnes på baggrund af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, når en sådan foreligger. Hvor ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel beregnes tinglysningsafgiften af 85 % af ejendomsværdien.

Imidlertid vil der være tilfælde, hvor der alene skal betales en fast afgift på 1.660 kr., eller hvor tinglysningen som sådan er afgiftsfri. Dette følger bl.a. af tinglysningsafgiftslovens §§ 7 og 10, stk. 1, nr. 1:

”§ 7. For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660 kr., jf. dog § 8.

Stk. 2. Udløser anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften i alt 1.660 kr. for hver rettighedstype.

Stk. 3. Udløser anmeldelsen tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.660 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift.

§ 10. Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:

1) Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab.”

Herudover fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning. Landsskatteretten bemærker i den henseende, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven.

Retten finder med henvisning til skødet med løbenr. [...27], at der er tinglyst et ejerskifte af ejerlejlighed nr. 5 den 9. marts 2018. Det følger således af tinglysningsafgiftsloven, at der skal svares afgift til statskassen efter tinglysningsafgiftslovens § 4.

Klageren har anført, at det tinglyste ejerskifte svarer til en teknisk korrektion i form af en navneændring, idet ejendommen siden 2009 har indgået i et formuefællesskab mellem [person1] og klageren.

Retten finder imidlertid, at tinglysningen af ejerskiftet den 9. marts 2018 hverken er sket mellem ægtefæller i forbindelse med opløsning af et formuefællesskab, jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, eller at der er tale om en navneændring i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3. Retten finder i øvrigt ikke, at der er grundlag for at anvende principperne i de pågældende bestemmelser analogt på den konkrete situation.

Ved tinglysningen af ejerskiftet af ejerlejlighed nr. 5 blev købesummen angivet til 0 kr., og sælger og køber i henhold til skødet var på tinglysningstidspunktet ægtefæller. Det følger således af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10, at tinglysningsafgiften skal beregnes på baggrund af 85 % af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi. Da ejendomsværdien pr. 1. oktober 2017 var 2.050.000 kr., og da der blev tinglyst et ejerskifte af halvdelen af ejerlejlighed nr. 5, finder retten, at afgiftsgrundlaget for den variable afgift i nærværende sag udgør 871.250 kr.

Af disse grunde finder retten derfor, at der ved tinglysningen af skødet med løbenr. [...27] skal svares 6.960 kr. (1.660 kr. + 0,6 % af 871.250 kr. (oprundet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2)) i afgift til statskassen.

Da klageren i øvrigt først har betalt tinglysningsafgiften den 26. juni 2018, finder retten, at SKAT med rette har forhøjet afgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1. Med henvisning til at tinglysningsafgiften retteligt udgør 6.960 kr., skal afgiftsbeløbet alene forhøjes med 348 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse af 26. juni 2018 om opkrævning af tinglysningsafgift inkl. forhøjelse fra 8.253 kr. til 7.308 kr.