Kendelse af 13-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022

Journalnr. 18-0004516

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. januar 2012 til 31. december 2012
Fradrag for købsmoms på kursusudgifter	0 kr.	6.433 kr.	0 kr.
Fradrag for købsmoms på udgifter til arbejdstøj	0 kr.	2.249 kr.	0 kr.
Fradrag for købsmoms på udgifter til småanskaffelser	0 kr.	20.479 kr.	2.519 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], der blev registreret den 1. juni 1988 med branchekode ”513300 Engroshandel med mejeriprodukter, æg, spiseolier og fedtstoffer” og bibranchekode ”472900 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger”. Enkeltmandsvirksomheden ophørte pr. 31. december 2017. Klagen vedrører spørgsmål om momsfradrag i virksomheden [virksomhed1].

Pr. 24. maj 2017 stiftede klageren selskabet [virksomhed2] A/S med CVR-nr. [...2] med branchekode ” 463300 Engroshandel med mejeriprodukter, æg samt spiselige olier og fedtstoffer” og bibranchekode ”472900 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger” og ”105100 Mejerier samt ostefremstilling”.

Klageren har oplyst, at der er tale om en familievirksomhed, der siden 1934 har handlet med oste. Virksomheden har løbende ændret karakter og fungerer i dag som en fødevarevirksomhed, der både opkøber og distribuerer oste samt har egen produktion af oste.

[virksomhed1] har specialiseret sig i import og videredistribution af oste fra bl.a. Sydeuropa, som udgør langt størstedelen af virksomhedens importvarer. [virksomhed1] forhandler desuden danskproducerede kvalitetsoste, og virksomheden kunne således tilbyde en bred vifte af dansk-nordiske oste, ligesom virksomheden også står for produktionen og udviklingen af virksomhedens egne oste af mærket ”[x1]”.

[virksomhed1] ejes af klageren, der også har ansvaret for salg og indkøb. Klagerens ægtefælle, [person1], er ansat i [virksomhed1] med ansvar for den daglige ledelse af virksomheden. Klageren har oplyst, at [virksomhed1] havde otte ansatte i 2011 og 15 ansatte i 2012. [virksomhed1] har i dag 40 ansatte.

Klageren har oplyst, at klagerens tre børn alle har været ansat i virksomheden med henblik på, at de senere skal overtage virksomheden. I henhold til SKATs oplysninger var klagerens børn henholdsvis 20, 18 og 14 år i det påklagede indkomstår, og ifølge lønoplysningerne for 2012 har klagerens mellemste barn som den eneste arbejdet i virksomheden, i alt 30,83 timer i perioden 21. august til 28. december 2012 med en A-indkomst på 4.162 kr.

Klageren har i det påklagede indkomstår ladet sig beskatte efter reglerne i virksomhedsskatteordningen.

[virksomhed1] havde i det påklagede indkomstår sit forretningssted på adressen [adresse1], [by1], hvor virksomheden havde sit lager og administration. Her var der indrettet kontorlokaler med mødelokaler, som blev anvendt til interne møder og til møder med nye eller eksisterende kunder. Derudover havde virksomheden to kontorer samt fotoatelier på ejendommen beliggende [adresse2], [by2], hvor også klageren og hans familie havde bopæl.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at kontorerne i [adresse2] blandt andet blev brugt til kundebesøg, forretningsmøder og interne møder i virksomheden, og at familiens private køkken i [adresse2] til forsøgsproduktion, ligesom en del af [virksomhed1]s inventar opbevaret i kælderen på ejendommen beliggende [adresse2], når dette ikke blev benyttet i virksomheden.

Kursusudgifter

Klageren har nedlagt påstand om fradrag for kursusudgifter med samlet 27.927 kr. heraf moms 6.433 kr., hvilke SKAT har nægtet fradrag for. Klageren har fratrukket beløbet på konto ”22430 Kursusudgifter” på diverse tællestrimler med underbilag.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at det var en forudsætning for [virksomhed1]s position på markedet at medarbejderne blev ajourført med branchen og markedets udvikling. Virksomhedens medarbejdere deltog derfor løbende i efteruddannelse og arrangementer med forskellige aktører fra branchen.

Klageren har endvidere oplyst, at der i det påklagede indkomstår blev ansat et advisory board, bestående af fem medlemmer, [MT], [HS], [KB], [HS] og [VS]. Medlemmerne mødtes løbende efter behov og drøftede alle virksomhedens forhold, herunder særligt salg, ledelse og kommunikation. Klageren har oplyst, at der i forbindelse med disse møder blev afholdt udgifter til forplejning.

Det er ligeledes oplyst, at udgifterne vedrører både eksterne og interne kurser, møder og efteruddannelse og interne kurser var arrangementer afholdt i virksomhedens lokaler, og at udgifterne hertil primært omfatter forplejning til deltagerne.

Der er ikke fremlagt oplysninger om kursernes faglige indhold eller eventuelt udarbejdet kursusmateriale.

Klageren har som eksempler på de fratrukne udgifter fremlagt dokumentation for følgende køb:

•	28.565 kr., [virksomhed3], catering til syv møder i perioden marts-april 2012 uden underliggende bilag med ulæselig tekst på kvitteringen – klageren har oplyst, at der er noteret ”advisory board møder med [HS], [VS] og [MT], vedr. vision, ledelse, organisation, m.v.”
•	2.310 kr., [virksomhed4], mad til seks personer, på kvitteringen er noteret ”personale, uddannelse H+B”
•	3.600 kr., heraf 720 kr. moms, [virksomhed5] ApS vedrørende catering til møde fra [virksomhed6], noteret i hånden ”uddannelse” og ”kundemøde”, som er streget over igen

SKAT har godkendt fradrag for udgiften på 12.000 kr. inkl. moms 3.000 kr. for medlemskab i det påklagede indkomstår til [virksomhed7], der er et netværk for fødevarevirksomheder.

Udgifter til arbejdstøj

Klageren har nedlagt påstand om fradrag for udgifter til arbejdstøj til medarbejderne med samlet 11.246 kr. heraf moms 2.249 kr., hvilke SKAT har nægtet fradrag for. Klageren har fratrukket beløbet på konto ”2240 Arbejdstøj” på bilag 2398 (tællestrimmel).

Klageren har oplyst, at der i det påklagede indkomstår er afholdt samlet 33.733 kr. til arbejdstøj, og at udgiften er afholdt, idet medarbejdernes beklædning og fodtøj tager imod lugten af ost og er derfor uanvendeligt uden for virksomheden.

Klageren har som eksempler på de fratrukne udgifter fremlagt kvitteringer for følgende køb:

•	6.500 kr. vedrørende ”arbejdsbeklædning med logo” indkøbt den 18. maj (intet årstal) i butikken [person2] i [by3] (ingen yderligere specifikation af hvilket tøj, der er indkøbt, antal m.v.)
•	1.099 kr. vedrørende sko indkøbt i [virksomhed8] den 3. maj 2012
•	599 kr. vedrørende sko indkøbt [virksomhed9] den 22. maj 2012
•	800 kr. vedrørende sko indkøbt hos [virksomhed10] i [by3] den 8. juni 2012
•	700 kr. vedrørende ”[...]” (jeans) indkøbt hos [virksomhed11] i [by3] den 29. juni 2012

Samlet 9.698 kr.

Der er nedlagt påstand om fradrag for samlet 11.246 kr. for udgifter til arbejdstøj m.v., men alene fremlagt dokumentation for 9.698 kr. På denne baggrund bemærkes, at SKATs gennemgang af klagerens bogføringsmateriale viser, at der udover ovennævnte poster blandt andet er fratrukket følgende udgifter:

•	Bilag 2398, Arbejdstøj (tællestrimmel), sum 18.638 heraf moms 3.727 kr., bogført 28. december 2012. Omfatter 13 bilag udstedt i perioden 3. marts til 29. juni 2012, hvoraf de væsentligste, som ikke er specifikt angivet ovenfor, er:
•	3.699 kr. køb den 23. marts 2012 fra [virksomhed12] i [by3], 2 beklædningsdele bl.a. en jakke
•	2.773 kr. køb den 29. juni 2012 fra [virksomhed12] i [by3], en nederdel, to kjoler og en top
•	920 kr. køb den 26. maj 2012, sælger fremgår ikke, skjorte, jumpsuit, shorts og kjole
•	Resterende mindre køb vedrører øvrig beklædning, sko, skjorter, t-shirts m.v.

Udgifter til småanskaffelser med moms

[virksomhed1] har i indkomståret 2012 afholdt udgifter til småanskaffelser med moms for i alt 165.845 kr. Heraf har SKAT nægtet fradrag for i alt 81.921 kr. heraf moms på 20.479 kr., hvilket klageren har nedlagt påstand om fradrag for. Udgifterne er fratrukket på konto ”36170 Småanskaffelser m/moms”.

Klageren har oplyst, at udgifterne til småanskaffelser med moms navnlig vedrører indkøb af elektronik og ting til virksomhedens drift, herunder til indretning af virksomhedens lokaler både til lokalerne på [adresse1] og [adresse2].

Klageren har som eksempler på de fratrukne udgifter fremlagt kvitteringer/e-mailudskrifter for følgende køb:

•	949,50 kr., køb af kogekande og kokkekniv købt hos [virksomhed13] den 25. juni 2012
•	1.025 kr., ikke specificeret på kvitteringen hvad købet vedrører, noteret med håndskrift ”osteforme”, [virksomhed14] den 28. marts 2012
•	6.200 kr., køb af osteforme, div. Skilte, mejeri fra [adresse3] den 23. marts 2012
•	7.634 kr., køb af div. spejle og glas, noteret med håndskrift ”fotostudie + [adresse1]”, [virksomhed15] den 1. juli 2012
•	4.059 kr., køb af køkkenarmatur fra [virksomhed16] den 24. januar 2012 (i henhold til SKATs gennemgang af klagerens bogføringsmateriale er denne udgift medtaget både på tællestrimmel 1103 og 1920)
•	2.025 kr., køb af glaskeramisk kogeplade fra [virksomhed17] den 9. juli 2012
•	469 kr., køb af kokosmåtte hos [virksomhed18] den 14. februar 2012, ”til indgang [virksomhed1]” noteret på kvitteringen
•	879 kr., køb af Nilfisk støvsuger hos [virksomhed19] den 10. august 2012
•	1.626 kr., køb af fire lamper og to pærer [virksomhed20] den 11. juni 2012
•	4.004 kr., køb af HP computer hos [virksomhed21] den 25. december 2012

Klageren har desuden fremlagt en oversigt over andre udgifter til småanskaffelser, men ikke de underliggende bilag.

SKATs gennemgang af klagerens bogføringsmateriale viser, at der udover ovennævnte poster blandt andet er fratrukket følgende udgifter:

•

Bilag 1589, udlæg småanskaffelser (tællestrimmel) bogført den 31/3-2012 sum 8.165, herafmoms 1.633 kr. Omfatter 8 bilag fra februar, marts og juni, enkelte fakturaer, derudover e-mail m.v. Vedr. køb af hovedsageligt skilte, typisk emaljeskilte. På enkelte bilag fremgår yderligere information om skiltene, ex. [virksomhed22] og Kasse fra [virksomhed23] 1890-1920, derudover er på et enkelt bilag med håndskrift påført ”Osteplakater”. På et enkelt bilag er oplysninger om moms og på dette fremgår, at der er solgt efter reglerne om brugtmoms, og at der ikke kan fratrækkes moms.

•

Bilag 1103, småanskaffelser (tællestrimmel) bogført den 30/6-2012 sum 32.175 heraf moms 6.435 kr., efterfølgende omposteret 2.715 heraf moms 543 kr. til privat hævet, da der mangler bilag (kun kreditkortnotaer). Omfatter 46 bilag fra 1 halvår 2012, hvoraf de væsentligste, der ikke er specifikt angivet ovenfor er:

-3.700 kr. køb af NAD TV den 13. marts 2012, håndskrevet bilag, sælger kan ikke identificeres

-3.612 kr. køb [virksomhed24] den 2. marts 2012, tilbehør til [...] serie, bl.a. betræk (sofa/stol)

-1.100 kr., medtaget dobbelt, udleveringsseddel fra [virksomhed24] den 2, marts 2012 af vare som er medtaget på kvittering fra [virksomhed24] af samme dag

-2.464 kr. køb [virksomhed24] den 28. februar 2012, artikler til boligen, bl.a håndklæder, lagen, diverse pudebetræk, plaid og fåreskind.

-1.730 kr. og 2.350 kr. køb af skilte (Selskabet for kirkelig kunst samt diverse tog mod...) fra [virksomhed25] den 22. marts og 20. februar 2012

-1.234 kr. køb af Mirena fra [apotek] den 15. juni 2012. Med håndskrift påført temp.måler

-Mindre bilag, bl.a. sejlerstøvler mm. fra [virksomhed26] den 29. juni 2012 for 204 kr., [person3] fra [virksomhed27] i [by3] (brugskunst og tøj) den 23. maj 2012 for 500 kr., cykelreservedele den 15. juni og 28. juni 2012 for 599 og 180 kr. bl.a. fra [virksomhed28] på [ø1] og diverse køb af skilte. Fratrukket dobbelt, eksempelvis Braun tandbørste fra [virksomhed19] den 16. juni 2012 for 699 kr. også fratrukket med kreditkortnotaer fra købet, køb af flyttekasser fra [virksomhed29] for 100 kr. den 23. juni 2012 ligeledes fratrukket dobbelt med kreditkortnota

-Fortæring, eksempelvis [virksomhed30]

•	Bilag 1920, småanskaffelser m/mo (samleark/tællestrimmel) bogført den 7. november 2012 sum 21.470, heraf moms 4.294 kr., omfatter 21 bilag fra hele 2012, hvoraf de væsentligste, der ikke er angivet specifikt ovenfor, er:

-2.458 kr. og 356 kr. fra [virksomhed24] den 7. april og 4. april 2012, bl.a. stapel kurve, spejl, dyne og pudebetræk, diverse pudebetræk og lagener. Påført med håndskrift ”indretning [adresse1]+Fotorum.

-1.999 kr. køb af stang/hjul fra [virksomhed31] i [by4] (sælger bl.a. fiskegrej) den 24. juli 2012

-999 kr. kreditkortnota fra [virksomhed19] i [by2] den 25. juli 2012

-300 kr. og 400 kr. køb [virksomhed13] juni og juli, bl.a., stempelkande og køkkenvægt

-Mindre udgifter, eksempelvis bogen ”Verdens bedste kur” for 250 kr. den 1. september 2012 faktureret til klagerens ægtefælle og privatadressen

•

Bilag 2353, køb bogført enkeltvis men alle bogført 28. december 2012 og medtaget på samleark (frasorteret 4 poster til privat hævet, ført dobbelt eller mangler bilag i forhold til tællestrimmel) sum 35.672, heraf moms 7.134 kr. som omfatter 27 bilag, hvoraf de væsentligste, der ikke er angivet specifikt ovenfor, er:

-11.600 kr. Galleri 14 i [by5] køb af 3 kontorlampe fra 1950, 1920 og 1940 den 12. august 2012 (intet om moms)

-3.672 kr. [virksomhed32] den 18. april 2012 køb af Apple Iphone 4S samt nummer [...58]

faktureret til klageren privat

-1.824 kr. [virksomhed24] den 6. september 2012, køb af bl.a. tæppe (Egeby), gulv/læselampe (Aröd), tørrestativ (Mulig), klapstole (Terje) og strygebræt (Jäll). Påført med håndskrift ”inventar [adresse1]+foto”

-1.697 kr. [virksomhed33] den 27. november 2012 køb Bamix stavblender, fjerkræsaks mm.

-1.050 kr. [virksomhed34] i [by3] køb af plakat den 6. september 2012 (kreditkortnota medtaget på konto 36169 bilag 1920)

-Mindre bilag bl.a. [virksomhed35] tebrygger for 475 kr. den 9. marts 2011, [virksomhed36] 2 Jacob Jensen røgalarm, 434 kr., købt den 18. oktober 2012 påført med håndskrift ”fotostudie”, [virksomhed37] i [by2] (tøjbutik) for 300 kr. den 7. februar 2012

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens/virksomhedens momstilsvar med 51.310 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

2.5.	SKATs endelige afgørelse

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med punkt 2.4.

Der er ikke fremkommet konkrete oplysninger til personaleudgifterne der dokumenterer eller sandsynliggør udgifternes tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter.

3. Ej fradragsberettigede udgifter bogført på konto 22430 Kursusudgifter (skat/moms)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

De afholdte udgifter som fremgår af punkt 3.1. kan kun i begrænset omfang fradrages i den skattepligtige indkomst, da hovedparten af udgifterne ikke opfylder betingelserne for fradrag og har karakter af udgifter der relaterer sig til virksomhedens uvedkommende formål. Indkomsten forhøjes med 31.482 kr. og momstilsvaret med 7.322 kr. specificeret således:

Ad.	Bilag	Bogført	Beløb	Moms
O.	29179, [virksomhed7]Godkendt	23/5
P.	1433, Uddannelse	/8	4.449 kr.	1.112 kr.
Q.	1990, Leje advisor board t	15/11	1.987 kr.	497 kr.
Q.	1990, Bespisning møde dire	15/11	2.194 kr.	0 kr.
R	2399, 7xmøder (ledelse/o	28/12	22.852 kr.	5.713 kr.
			31.482 kr.	7.322 kr.

Der kan opnås fradrag for udgifter til kurser som driftsudgifter jf. SL § 6, stk. 1. a og ML § 37 (fuld fradragsret), hvis der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og den pågældendes aktuelle indkomsterhvervelse. Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan fratrækkes.

Der godkendes fradrag for udgiften til medlemsskabet 2012 i [virksomhed7], da det på baggrund af fakturaens indhold og [virksomhed7].dk vurderes at have en direkte tilknytning til virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Der kan ikke opnås fradrag for de øvrige udgifter da de ikke opfylder betingelserne for fradrag. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang oplysninger der dokumenterer eller sandsynliggør at de er afholdt i et erhvervsmæssigt øjemed, herunder at kursernes faglige indhold har en konkret og direkte sammenhæng til indkomsterhvervelsen. Den væsentligste udgift er på 28.565 kr. inkl. moms og vedrører fortæring. Af bilaget fremgår 7 x catering møder i marts og april. Der foreligger ikke underliggende bilag som specificerer de 7x catering til møderne. Ved salg over 3.000 kr. skal sælger udstede en fuld faktura som danner grundlag for sælgers opgørelse af salgsmoms men også udgør købers dokumentation for fradrag af købsmoms. En fuld faktura skal bl.a. have et fortløbende nummer og mængden og arten ef de leverede varer/ydelser skal fremgå. Der er ligeledes skattemæssigt helt basale mindstekrav til et grundbilag, se SKM2003.441.LSR, uddrag indsat under punkt 6.2.

På baggrund af regnings indhold må det antages at der er købt en art af bespisning til et ukendt antal personer. Sælger er en restaurant i [by2] hvorfor det formodes at bespisningen har været til brug på indehavers privatadresse i [by2]. Dette underbygges af at der er lejet borde og stole til brug den 4/4-2012 faktureret til indehavers privatadresse og hvor ”advisory board møde, direktør [person4] m.fl.” er påført bilaget. Der er påført 3 navne på bilaget og de 7 møders indhold i marts og april måned er oplyst generelt med vision, ledelse, organisation m.v. De 2 navne er [person4] og [person5] som privat bor i [by2] (Google søgning). Der fremgår ikke yderligere om deltagerkredsen eller antallet.

Den næst væsentligste udgift er 3.600 heraf moms 720 kr. som består af fakturaer af den 22/4-2012 fra [virksomhed6] i [by3]. Fakturaen har ikke et fakturanummer men teksten ”catering til møde” samt at det er mad ud af huset fremgår. Der er med hånskrift forskellige steder påført ”Kundemøde” og ”Uddannelse” som i begge tilfælde er streget over.

Henset til at udgifterne ikke er tilstrækkeligt specificeret, herunder at der ikke er underliggende kvitteringer/fakturaer, at der i flere tilfælde er faktureret og i mindst et enkelt leveret til privatadressen samt at den erhvervsmæssige relation for udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, anses udgifterne for at vedrører virksomhedens uvedkommende formål.

3.5.SKATs endelige afgørelse

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med punkt 3.4.

Der er ikke fremkommet konkrete oplysninger til kursusudgifterne der dokumenterer eller sandsynliggør udgifternes tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter.

4. Ej fradragsberettigede udgifter bogført på konto 22440 Arbejdstøj (skat/moms)

4.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Der kan ikke opnås fradrag for udgiften på 18.638 kr., heraf moms 3.727 kr. til tøj som fremgår af punkt 4.1., hvorfor indkomsten henholdsvis momstilsvaret forhøjes hermed. Samtlige køb hvor varens art fremgår bære tydeligt præg af almindeligt tøj som ikke opfylder betingelserne for fradragsberettiget arbejdstøj jf. SL § 6, stk. 1, a. og ML § 37. Det fremgår af et enkelt bilag på 6.500 kr.,som er fra en regningsblok skrevet af sælger, at det vedrører arbejdstøj med logo. Der er ikke yderligere specifikation af købet, det fremgår ikke om købet er med moms og endvidere ikke året for bilagets udstedelse, hvorfor der ikke kan opnås fradrag.

4.5.SKATs endelige afgørelse

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med punkt 4.4.

Der er ikke fremkommet konkrete oplysninger til udgifterne til arbejdstøj der dokumenterer eller sandsynliggør udgifternes tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter.

[...]

7. Ej fradragsberettigede udgifter bogført på konto 36170 Småansk. m/moms (skat/moms)

7.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

De afholdte udgifter som fremgår af punkt 7.1., kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst og momsgrundlaget, da hovedparten anses for at vedrører virksomhedens uvedkommende formål. Indkomsten forhøjes derfor med 81.921 kr. og momstilsvaret med 20.479 kr. som specificeres således:

Ad	Tekst	Bogført	Beløb	Moms
W	Udlæg småanskaffelser (tællestrimmel)	31/3	6.532 kr.	1.633 kr.
X	Småanskaffelser (tællestrimmel)	30/6	23.568 kr.	5.892 kr.
Y	Småanskaffelser m/mo (tællestrimmel)	7/11	17.176 kr.	4.294 kr.
Z	Spejle+glas til foto	27/12	6.107 kr.	1.526 kr.
Æ	(Bogført enkeltvis)	28/12	28.538 kr.	7.134 kr.
			81.921 kr.	20.479 kr.

Hjemlen til fradrag for driftsudgifter samt købsmomsen heraf findes i SL § 6, stk. 1. a. og ML § 37 (fuld fradragsret). Det følger heraf at udgiften skal være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten og være anvendt til brug for virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Herunder følger en uddybning af de væsentligste bilag omfattet af punkt 7.1. Ad. W til Æ:

Ad. W.

Posten omfatter 8 bilag for køb af hovedsageligt skilte, typisk emaljeskilte, for samlet 8.165 kr. hvoraf der er fratrukket moms med 1.633 kr. Information om de enkelte skiltes indhold er begrænset, og bilagene er i flere tilfælde mangelfulde, ex. fremgår kun af et enkelt bilag noget omkring moms og flere består udelukkende af en e-mail. På denne baggrund vurderes skiltene at vedrører virksomhedens uvedkommende formål, da der af bilagene ikke er tilstrækkelig med oplysninger som dokumenterer eller sandsynliggør at de relaterer sig til virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter.

Ad. X.

Posten omfatter 46 bilag udstedt i første halvår 2012 og bogført samlet på tællestrimlen den 30/6-2012. Hovedparten af udgifterne har tydeligt karakter af private udgifter og et enkelt bilag er påført oplysninger som dokumenterer eller sandsynliggør at de er afholdt i et erhvervsmæssigt øjemed. Det er køb af Mirena fra [apotek], der er med håndskrift påført temp. måler, en Google søgning viser at det er en spiral. På trods af at virksomheden selv har modposteret 4 kreditkortnotaer er der fortsat fratrukket udgifter dobbelt, enkelte kreditkortnotaer men også en udleveringsseddel fra [virksomhed24] som samtidig er fratrukket på kvitteringen for købet fra samme dag. På denne baggrund vurderes udgifterne at vedrører virksomhedens uvedkommende formål, hvorefter der ikke kan opnås fradrag i indkomsten og momsgrundlaget.

Ad. Y. og Z

Bilag 1920, Ad. Y. omfatter 21 bilag udstedt i hele 2012 og bogført samlet på tællestrimlen den 7/11-2012. De 4.059 kr. vedr. køb fra [virksomhed16] den 24/1-2012 og er i forvejen medtaget under bilag 1103 bogført den 30/6-2012 på samme konto (udgiften anses i øvrigt for privat, se Ad. X.). Det fremgår af et enkelt bilag at der bl.a. er købt osteforme og af en kreditkortnota er med håndskrift påført ”osteforme”. De resterende bilag har karakter af private udgifter og et bilag fra [virksomhed24] hvor der bl.a. købes kurve, spejl, lagener samt dyne- og pudebetræk er med håndskrift påført ” indretning [adresse1]+Fotorum”.

Bilag 2347, Ad. Z er en faktura vedrørende køb af diverse spejle for 7.633, heraf moms 1.526 kr. den 1/7-2012 fra [virksomhed15] i [by2] hvor på også med håndskrift er skrevet ”Fotostudie+[adresse1]”. Fakturaen er udstedt til privatadressen. Glarmesteren er hjemmehørende i [by2], hvorfor det antages at spejlene er til brug på privatadressen, hvilket bl.a. også fremgår af fakturaen.

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, men bygger på en konkret vurdering hvor der lægges vægt på om værelset har skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelige boligformål. Indehaver har i e-mail af 28/10-2013 oplyst at der er kontorer og fotoatelier på hjemmeadressen. Indehaver er i e-mail af 30/10-2013 bl.a. svaret at der kun sjældent anderkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, og han er i samme e-mail tilbudt at få besigtiget kontor og atelier med henblik på vurdering af muligheden for fradrag. Indehaver har ikke reageret på dette. På denne baggrund kan der ikke opnås fradrag for udgifter til kontor/fotostudie på privatadressen.

Ad. Æ.

Posten omfatter 27 bilag udstedt i hele 2012 og er bogført samlet på tællestrimmel den 28/12-2012. Den væsentligste post vedrører køb af 3 lamper fra henholdsvis 1920, 1940 og 1950. Lamperne anses for usædvanlige effekter for en ostehandler og var ikke i virksomheden ved besøget den 23/9-2013. De resterende bilag har karakter af private udgifter, og det er endvidere konstateret at nummeret der fulgte med ved køb af Iphone med abonnement ifølge krak tilhører [virksomhed38] v/[person6] (indehavers søn). Der er på 2 bilag påført oplysninger om formål med køb, begge indeholder bl.a. fotostudie som jf. Ad. Y. og Z. ikke er fradragsberettiget. På denne baggrund kan der ikke opnås fradrag for posten.

7.4.	SKATs endelige afgørelse

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med punkt 7.4.

Der er ikke fremkommet konkrete oplysninger til småanskaffelser der dokumenterer eller sandsynliggør udgifternes tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter.

(...)”

Skattestyrelsen er den 31. januar 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som indstiller at ændre SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse hvad angår punktet ”småanskaffelser”. For den øvrige del af afgørelse er Skattestyrelsen enige i indstillingen, som stadfæster afgørelse for de påklagede punkter.

Klager drev indtil 31. december 2017 virksomheden, [virksomhed1], cvr nr. [...1], jf. momsloven § 3, stk. 1, med engrossalg af oste samt detailbutik fra adressen [adresse1] i [by1]. Virksomheden er nu omdannet til et selskab.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har ret til fradrag for købsmomsen af en række udgifter, da udgifterne ikke er dokumenteret at vedrøre den momspligtige virksomhed. Der er tale om udgifter med privat islæt, hvorfor bevisbyrden er skærpet. Videre bemærkes det, at det er den momspligtige person, der skal dokumentere retten til fradrag. Denne bevisbyrde har klager fortsat ikke løfte.

Skattestyrelsen henviser til, at der er fratrukket private udgifter, f.eks. solseng, parfume, spiral m.v., at der er sket en sammenblanding af virksomhedens og private udgifter. lige om klager har forsøgt at skjule private udgifter i regnskabet, f.eks. udgifter til privat båd, jf. punkt 5.4, side 54 i afgørelsen.

Kursus

Klager har fratrukket moms af en udgift afholdt til [virksomhed3] vedrører catering til møder med klagers advisory board. Allerede da momsbeløbet fremgår ikke af kvitteringen, kan der ikke godkendes momsfradrag efter momslovens § 37 sammenholdt med momsbekendtgørelses bestemmelser.

Udgifterne til [virksomhed6] vedrører også catering til et møde.

Efter § 42, stk. 1 nr. 5 kan virksomheder ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2.

Efter stk. 2 kan virksomheder uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Den begrænsede fradragsret på 25 pct. af momsen af restaurationsydelser omfatter kun udgifter til egentlige restaurationsbesøg. Fradraget er videre betinget af, at de udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter og er af streng erhvervsmæssig karakter. Udgifter til restaurationsbesøg af delvis privat karakter giver derfor ikke ret til fradrag.

Efter praksis er catering og take away er ikke ” restaurationsydelse” i § 42, stk. 2’s forstand. Skattestyrelsen henviser til lovændringen, jf. § 1, stk. 4 i lov nr. 428 fra 14. juni 1995 om ændring af momsloven. Se også SKM2004.400.LSR og TfS1995, 630TSS. Fradragsretten omfatter derfor kun restaurationsbesøg.

Der er på visse betingelser fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, jf. § 37, stk. 1 og EU-domstolen i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S).

Klager skal kunne dokumentere momsfradraget gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale. Dette kan f.eks. være mødeindkaldelse, dagsorden m.v. Dette har klager ikke gjort. Derfor fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har ret til momsfradrag.

Vedrørende udgifterne til [virksomhed4] vedrører dette bespisning af seks personer. Klager har fortsat ikke dokumenteret, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 1, nr. 5 og stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen.

Arbejdstøj

Klager har fratrukket moms af udgifter afholdt i forbindelse med køb af sko, jeans og andet almindelig tøj. Allerede da momsbeløbet fremgår ikke af kvitteringen, kan der ikke godkendes momsfradrag efter momslovens § 37 sammenholdt med momsbekendtgørelses bestemmelser.

For arbejdstøj kan der være momsfradragsret for arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som bruges af personalet under arbejdet. Det samme gælder for arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til rådighed for personalet uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til rådighed for personalet. Se Momsnævnsafgørelserne nr. 227/69 og nr. 807/82.

For arbejdstøj og uniformer stilles der skærpede krav til anvendelsen m.v. Tøjet skal være forsynet med logo, eller være branchebestemt tøj, specielt tøj eller som hurtigt slides op. Det synes ikke aktuelt her.

Efter det oplyste synes der ikke at tale om arbejdstøj, som er forsynet med logo eller lignende, men almindelige hverdagstøj. Da indehaveren eller dennes familie heller ikke på nogen måde er afskåret fra at benytte tøjet privat, fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har fradrag for det indkøbte tøj, jf. § 37, stk. 1.

Småanskaffelser

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som indstiller at ændre SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse hvad angår punktet ”småanskaffelser” med 2.518 kr.

Det er oplyst, at det indkøbte køkkenarmatur (4.059 kr. inkl. moms.) og kogeplade (2.025 kr. inkl. moms), er anskaffet til brug for virksomhedens ejendom på [adresse1] og til etablering af et innovationskøkken, der skal benyttes til forsøgsproduktionen og udvikling af virksomhedens egne oste.

Klager har ikke dokumenteret end sandsynliggjort, at der er tale om udgifter der anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, hvorfor der ikke skal godkendes fradrag for købsmomsen i henhold til momslovens § 37.

Klager har alene oplyst at dette er tilfælde. Dette kan ikke anses for tilstrækkelig dokumentation henset til den skærpede bevisbyrde.

Der er tale om aktiver, som er almindelig forekommende i en almindelig husholdning. Der er tale om et almindeligt komfur og vandhane, som er almindeligt i et privat hjem, og som ikke ses indkøbt hos en virksomhed, som henvender sig til professionelle køkkener m.v., herunder virksomheder med behov for køkkenfaciliteter til virksomhedsbrug.

Det er udokumenteret at det indkøbte køkkenarmatur og kogeplade er installeret i virksomhedens køkken i ejendommen på [adresse1], hvorfor Skattestyrelsen fastholder, er der ikke skal godkende momsfradrag.

Tilsvarende gør sig gældende for udgiften til lamper og pærer (1.626 kr. inkl. moms), som også er indkøbt i en almindelig møbelbutik, som hovedsagelig henvender sig til private.

Henset til at klager i betydeligt omfang har taget fradrag for private udgifter og blandet virksomheds- og privatøkonomi sammen, må bevisbyrden været særlig skærpet.

Klager har alene oplyst at varerne er til brug for virksomhedens adresse, men dette er ikke dokumenteret, end sandsynliggjort, f.eks. ved billeder eller lignende.

Tilsvarende gør sig gældende for computer og støvsuger, en Nilfisk neo orange støvsuger og poser (879 kr. inkl. moms).

For udgiften til Nilfisk støvsuger og poser (879 kr. inkl. moms), er bilaget ikke udstedt til den momspligtige person, lige som det indkøbte er et almindeligt husholdningsapparat, og ikke en støvsuger, som er egne til industriel anvendelse, herunder i f.eks. produktionslokaler. Lige som øvrige aktiver er indkøbet også fortaget en i en butik, der henvender til private.

Det bemærkes at klager også for den tilknyttede momssag for 2011 blev indrømmet fradrag for en støvsuger.

For udgiften til computer (4.004 kr. inkl. moms) er der tilsvarende ikke tale om en faktura, men alene en kvittering for ordren fra en almindelig internethandel som også hovedsagelig handler med private. Fradraget skal også af den grund nægtes.

Videre bemærkes det at flere af bilagene, dels ikke er en faktura og dels ikke er udstedt til den momspligtige person, lige som der for flere af bilagene alene er oplyst indehaverens navn og ikke virksomhedens adresse.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen om, at klager ikke har løftet bevisbyrden, og fastholder ændringen af købsmomsen for 2012 med i alt 20.479 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens momsansættelse nedsættes med 29.161 kr.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 16. juni

2014 vedrørende [person7]s skatteansættelse for indkomståret 2012, jf. bilag 1. Vi skal venligst anmode om, at sagen visiteres til behandling af Landsskatteretten.

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette har nægtet virksomheden [virksomhed1] v/[person7] fradrag for en række udgifter, herunder særligt rejseudgifter, vareforbrug, småanskaffelser m.v.

Det er [person7]s overordnede opfattelse, at de afholdte udgifter har haft en sådan tilknytning til virksomheden, at udgifterne er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person7]s skatteansættelse for indkomståret

2012 nedsættes med kr. 416.375, samt at [person7]s momsansættelse for

2012 nedsættes med kr. 29.186

Påstanden fremkommer på følgende vis:

	Beløb	Moms
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for rejseudgifter	Kr. 164.593
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for personaleudgifter	Kr. 53.769
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for kursusudgifter	Kr. 27.038	Kr. 6.444
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for arbejdstøj	Kr. 11.318	Kr. 2.263
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for småanskaffelser u/moms	Kr. 77.736
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for småanskaffelser m/moms	Kr. 81.921	Kr. 20.479
I alt	Kr. 416.375	Kr. 29.186

For god ordens skyld bemærkes, at følgende ændringer ikke er påklagede:

Rejseudgifter: Bilag 1874, 421 € vedr. skileje, Bilag 2240, kr. 700 den 30.7. 2012 i [by6], Bilag I

330 tyrkiske lira, i alt kr. 5.412. Herudover Bilag 1243, privat andel af skitur, kr. 6.588, i alt kr. 12.800.

Personaleudgifter: Bilag 1243, sko, kr. 880, pumps, kr. 400. Bilag 1921, smykke kr. 750. Bilag 2386, beklædning kr. 3.750, [virksomhed39], kr. 380 og kr. 100, Mageløs kr. 399, [virksomhed12] kr. 1.000, [virksomhed40] kr. 800, i alt kr. 7.979.

Kursusudgifter: Bilag 1433, leje af stole kr. 1.961 inkl. moms og Bilag 1990, leje af stole kr. 2.486 inkl. moms.

Arbejdstøj: Bilag 2398, [virksomhed12], kr. 3.699, [virksomhed12], kr. 2.773 samt skjorte m.v., kr. 920, i alt kr. 7.320.

Vedligeholdelse, [adresse1], kr. 79.132.

SAGSFREMSTILLING:

Det er ikke muligt at redegøre udtømmende for sagsfremstillingen på nuværende tidspunkt, hvorfor vi tager forbehold at fremkomme med en supplerende sagsfremstilling på et senere tidspunkt.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person7] er berettiget til at fradrage de af virksomheden afholdte udgifter til henholdsvis rejser, vareforbrug, småanskaffelser m.v.

Generelt vedrørende fradrag af driftsomkostninger

Af statsskattelovens § 6 fremgår:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;

...”

Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR 2004.1561, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldte.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Dette er tillige omtalt i Skatteretten 1, 5. udgave, Jan Pedersen m.fl., side 207, hvoraf følgende fremgår:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse"

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning tildriften.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stil les krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

For så vidt angår rejseudgifter er der foruden bestemmelsen i statsskattelovens § 6, litra a ligeledes hjemmel i ligningslovens § 8 til fradrag for erhvervsmæssige rejser.

1. Rejse udgifter

Det gøres gældende, at [person7] er berettiget til at fradrage rejseudgifterne på kr.

163.793, idet udgifterne i det hele vedrører rejser af erhvervsmæssig karakter. Rejserne er således afholdt med henblik på at besøge potentielle kunder og forretningsforbindelser, og rejserne udgør en integral del af virksomhedens succesfulde forretningsstrategi.

2. Personaleudgifter

Det gøres gældende, at [person7] er berettiget til at fradrage personaleudgifter på i alt kr. 53.769, idet udgifterne har karakter af sædvanlige personaleudgifter såsom personalemad, julegaver m.v.

3. Kursusudgifter

Det gøres gældende, at [person7] er berettiget til at fradrage kursusudgifter på i alt kr..

27.038 eksl. moms, idet udgifterne bl.a. vedrører deltagelse i kurser med henblik på ajourføring af medarbejdernes kompetencer m.v.

4. Arbejdstøj

Det gøres gældende, at [person7] er berettiget til at fradrage udgift til arbejdstøj på i alt

kr. 11. 318 eks 1. moms, idet det erhvervede tøj m.v. er anvendt erhvervsmæssigt af virksomhedens personale.

5. Småanskaffelser m.v. og uden moms

Det gøres gældende, at [person7] er berettiget til at fradrage virksomhedens udgifter til småanskaffelser. Der er tale om en række forskelligartede udgiftsposter, der har det til fælles, at de alle vedrører virksomhedens drift, eksempelvis indkøb af skilte, plakater, reklameskilte, inventar af forskellig karakter m.v.”

Repræsentanten er fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til sagen:

”...

Og at [person7]s momsansættelse for indkomståret

[...]

2012 nedsættes med kr. 29.161

[...]

Påstanden for indkomståret 2012 fremkommer på følgende vis:

	Beløb	Moms
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for rejseudgifter	Kr. 164.593,00
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for personaleudgifter	Kr. 53.769,00
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for kursusudgifter	Kr. 27.927,00	Kr. 6.433,00
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for arbejdstøj	Kr. 11.246,00	Kr. 2.249,00
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for småanskaffelser u/moms	Kr. 77.736,00
Ej grundlag for nægtelse af fradrag for småanskaffelser m/moms	Kr. 81.921,00	Kr. 20.479,00
I alt	Kr. 417.192,00	Kr. 29.161,00

[...]

1 Nærmere om [person7]

[person7] er indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], hvori han varetager en stilling som direktør. [person7] har været en del af virksomheden siden 1986, hvor han blev oplært som ostehandler, og i 1987 overtog han ledelsen af to af [virksomhed1]s forretninger. I 1990 overtog [person7] hele virksomheden.

Personrapport fra www.[virksomhed1].dk.

[...]

9 Nærmere om udgifter til arbejdstøj

[virksomhed1] har afholdt udgifter til beklædning, herunder arbejdstøj og sko i indkomstårene 2011 og 2012. Arbejdstøjet er erhvervet til brug for medarbejdernes arbejde i virksomheden eller som erstatning for skader på medarbejdernes private tøj, som er pådraget under deres arbejde i virksomheden.

Karakteren af arbejdet udsætter jævnligt medarbejderne for kraftige lugte og væsker, som kan beskadige tøjet eller på anden måde gøre det uanvendeligt til andet end det pågældende arbejde. Der kan f.eks. nævnes lugtskader og pletter på tøjet skabt af væsker forbundet med osteproduktionen.

[...]

9.2 Nærmere om køb af arbejdstøj i indkomståret 2012

[virksomhed1] har i indkomståret 2012 afholdt udgifter til arbejdstøj til brug i virksomheden, idet den beklædning og det fodtøj, som medarbejderne bærer på arbejdspladsen, tager imod lugten af ost og derfor er uanvendeligt uden for virksomheden.

Virksomheden har i alt indkøbt arbejdstøj for kr. 33.733 i indkomståret 2012. Heraf har SKAT nægtet fradrag for udgifter på samlet kr. 18.638. I det følgende vil en række eksempler herpå blive beskrevet. Det bemærkes, at SKATs ændringer vedrørende kvittering af den 25. maj 2012 på kr. 920 og kvitteringer fra [virksomhed12] af den 23. marts 2012 på kr. 3.699 og af den 29. juni 2012 på kr. 2.773, i alt kr. 7.320, ikke er påklaget.

Som første eksempel kan nævnes kvittering af den 18. maj 2012 fra butikken [person2] i [by3]. Kvitteringen vedrører køb af ’’arbejdsbeklædning med logo” for kr. 6.500 og vedrører køb af skjorter, bukser og jakker, hvor [virksomhed1]s logo er påsat.

Dette skyldes, at medarbejdere, der bevæger sig uden for virksomheden og har kundekontakt, er pålagt at bære tøj med logo.

Af andre eksempler kan nævnes kvittering af den 3. maj 2012 fra [virksomhed8] og kvittering af den 22. maj 2012 fra [virksomhed9], som vedrører henholdsvis køb af sko i str. 44,5 for kr. 1.099 og køb af sko i str. 45 for kr. 599.

Kvitteringer vedrørende køb af arbejdstøj, herunder kvitteringer fra butik [person2], [virksomhed8] og [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11] fremlægges som bilag 96-100.

[...]

10.2.2 Nærmere om kursusudgifter

Det var en forudsætning for [virksomhed1]s unikke position på markedet at sikre en høj faglighed, hvorfor det var vigtigt, at [virksomhed1]s medarbejdere ajourførtes med branchen og markedets udvikling. Virksomhedens medarbejdere deltog der- for løbende i efteruddannelse og arrangementer med forskellige aktører fra branchen.

[virksomhed1] havde i indkomståret 2012 en række udgifter, der er bogført som kur- susudgifter. Dette er udgifter til både eksterne og interne kurser, møder og efteruddannelse.

Det bemærkes, at ændringer vedrørende udgifter til leje af stole for henholdsvis kr. 1.961 og kr. 2.486 inklusive moms bogført som bilag 1433 og bilag 1990 ikke er påklaget.

Der blev i disse år afholdt flere kurser for [virksomhed1]s medarbejdere med fokus på blandt andet efteruddannelse. Dette skyldes, at [virksomhed1] i disse år undergik en stor vækst, hvorfor virksomhedskulturen var et fokuspunkt som følge af de mange nye medarbejdere.

Et eksempel på eksterne kursusudgifter er kvittering af den 5. april 2012 fra [virksomhed4] vedrørende mad til seks personer for i alt kr. 2.310. Det bemærkes, at SKAT har fratrukket 25 pct. af momsen på den pågældende udgift, hvorfor der reelt kun er tale om kr. 2.194. Af kvitteringen fremgår ”personale, uddannelse H+B”.

Interne kursusudgifter er udgifter, som [virksomhed1] har haft til afholdelse af arrangementer i virksomhedens lokaler. Udgifterne hertil dækker primært over forplejning til deltagerne.

Som eksempel kan nævnes faktura af den 22. april 2012 fra [virksomhed5] ApS, som ejer restauranten [virksomhed6]. Fakturaen vedrører forplejning til deltagerne i personalemødet den pågældende dag, og er påført ”catering til møde” for kr. 3.600 inklusive moms.

Kvittering fra [virksomhed4] og faktura fra [virksomhed5] ApS fremlægges som bilag 118 og 119.

Som led i virksomhedens udvikling var [virksomhed1] medlem hos konsulentfirmaet [virksomhed7]. SKAT har godkendt fradrag for udgiften til medlemskabet i [virksomhed7] på kr. 15.000, da udgiften vurderes at have direkte tilknytning til virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Faktura af den 23. maj 2012 fra [virksomhed7]’ HRD-facilitator fremlægges som bilag120.

10.2.2.1 Vedrørende advisory board

[virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed uden en bestyrelse, hvorfor indehaver [person7] valgte at ansætte et advisory board. Dette bestod i de omhandlede indkomstår af [person8], [person4], [person9], [person10] og [person5].

Medlemmerne af advisory boardet mødtes løbende efter behov. På møderne drøftede medlemmerne alle virksomhedens forhold, herunder særligt salg, ledelse og kommunikation.

I 2012 vækstede [virksomhed1] kraftigt og var i gang med store planer om at bygge nyt domicil samt mejeri. Dette førte til, at advisory boardet i foråret marts og april 2012 havde en lang række møder, hvor virksomhedens vision og organisation samt strategiske og økonomiske beslutninger var på dagsordenen.

Disse møder var forbundet med en række udgifter til bl.a. til forplejning.

Som eksempel på udgifter er kvittering fra [virksomhed3] af den 29. april 2012 vedrørende catering til syv møder i marts-april 2012 for kr. 28.565. Der er påført følgende på regningen: ”advisory board møder med [person4], [person5] og [person8], vedr. vision, ledelse, organisation, ”.

[...]

11.2.2.2 Nærmere om småanskaffelser m/moms

Udgifter til småanskaffelser med moms vedrører navnlig indkøb af ting til virksomhedens drift, herunder til indretning af virksomhedens lokaler og elektronik.

[virksomhed1] har i indkomståret 2012 afholdt udgifter til småanskaffelser med moms for i alt kr. 165.845,25. Heraf har SKAT nægtet fradrag for i alt kr. 81.921. Udgifterne, som SKAT har nægtet fradrag for, er bogført som henholdsvis bilag 1589, bilag 1103, bilag 1920, bilag 2347 og bilag 2353. Småanskaffelserne er indkøbt til brug for lokalerne på ejendommen beliggende på adressen på [adresse1], til brug for den del af virksomheden der er udøves fra ejendommen

beliggende på adressen [adresse2].

11.2.2.2.1 Vedrørende småanskaffelser indkøbt til adressen [adresse2]

Vedrørende småanskaffelser indkøbt til adressen [adresse2] afholdt [virksomhed1] en række udgifter til køkkentilbehør, der også er anvendt i virksomheden på [adresse1].

Eksempelvis købte [person7] en kogekande og en kokkekniv til virksomheden hos [virksomhed13] den 25. juni 2012 for i alt kr. 949,50.

Herudover erhvervede virksomheden specielt udstyr, som er nødvendigt for oste- produktionen. Som eksempel kan nævnes osteforme, der er anvendt som dekoration ved messer.

I den forbindelse kan nævnes kvitteringer af den 28. marts 2012 og den 23. marts 2012 fra henholdsvis [virksomhed14] og [adresse3], der vedrører køb af osteforme for kr. 1.025 og kr. 6.200.

Kvittering fra [virksomhed13], kvittering fra [virksomhed14] og kvittering fra [adresse3] fremlægges som bilag 147-149.

[virksomhed1] indrettede som nævnt tidligere endvidere to fotoatelierer i [adresse2], hvortil virksomheden fik speciallavet to spejle og noget glas hos [virksomhed15]. Disse spejle og glas er også anvendt til fotografering på [adresse1].

Faktura af den 1. juli 2012 vedrørende spejlene har fakturanr. 11306 og er påskrevet ”fotostudie”. Fakturaen angår ”div. spejle og glas” for kr. 7.633,75 inklusive moms.

Faktura fra [virksomhed41] fremlægges som bilag 150.

11.2.2.2.2 Vedrørende småanskaffelser indkøbt til [adresse1]

Vedrørende småanskaffelser indkøbt til adressen [adresse1] afholdt [virksomhed1] en række udgifter til etablering af innovationskøkkenet, der benyttedes til forsøgsproduktioner og udvikling af virksomhedens egne oste, [x1].

Som eksempel kan nævnes køb af køkkenarmatur og kogeplade. [virksomhed1] købte den 24. januar 2012 Albion 1-grebs køkkenarmatur med porcelænsgreb tud for i alt kr. 4.059 inklusive moms.

Fakturanr. 43765 fra [virksomhed16] for køb af køkkenarmatur fremlægges som bilag 151.

Endvidere kan nævnes ordrebekræftelse og faktura vedrørende køb af [virksomhed17] glaskeramisk kogeplade til køkkenet for kr. 2.025. Fakturaen af den 9. juli 2012 har fakturanr. 540878 og er faktureret til virksomhedsadressen. Der er påført ”innovationskøkken” på ordrebekræftelsen.

Faktura og ordrebekræftelse fra [virksomhed42] fremlægges som bilag 152.

Dette køkken er dog efterfølgende ændret til et mere professionelt køkken, da brugen medførte hårdt slid på køkkenet.

Herudover kan fakturanr. 36244 nævnes som et eksempel på småanskaffelser indkøbt til brug på ejendommen beliggende [adresse1]. Denne faktura vedrører køb af sort kokosmåtte for kr. 469,37 hos [virksomhed18] den 14. februar 2012. Fakturaen er påskrevet ”til indgang [virksomhed1]”.

Som et andet eksempel kan nævnes kvittering af den 10. august 2012 fra [virksomhed19], der vedrører køb af Nilfisk Neo-støvsuger og tilhørende Swirl Microporstøvsugerposer til brug for virksomheden.

Faktura fra [virksomhed18] og kvittering fra [virksomhed19] fremlægges som bilag 153 og 154.

[virksomhed1] erhvervede lamper til ejendommen på [adresse1], som erstatning for de lamper der blev taget ned, i forbindelse med at repræsentationslokalet blev ombygget til frokoststue, jf. nærmere ovenfor i afsnittet vedrørende udgifter til persienner, lamper og møbler i indkomståret 2012.

I den forbindelse kan nævnes kvittering af den 12. august 2012 vedrørende køb af kontorlamper for i alt kr. 11.600 samt faktura af den 11. juni 2012 fra [virksomhed43] vedrørende køb af fire lamper og to elpærer for samlet kr. 1.626. Fakturaen er faktureret til virksomhedsadressen og har fakturanr. 006328787.

Faktura fra [virksomhed43] vedrørende køb af lampen fremlægges som bilag 155.

SKAT har endvidere nægtet fradrag for køb af en computer af mærket HP Pavilion g7-22551so til kr. 4.004,45 hos [virksomhed21] den 25. december 2012 bogført som bilag 2353. Computeren er købt for at blive brugt i virksomheden. Det fremgår af bestillingsbekræftelsen, at computeren er bestilt til [virksomhed1].

Bestillingsbekræftelse fra [virksomhed21] fremlægges som bilag 156.

Øvrige eksempler på udgifter til småanskaffelser med moms, som SKAT ikke har anerkendt fradrag for, fremlægges som bilag 157.

[...]

4 Kursusudgifter

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for udgifterne, der er bogført som kursusudgifter, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37, idet betingelserne for at opnå fradrag er opfyldt. Det gøres i den forbindelse gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifterne er med til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt de har en direkte og umiddelbar til- knytning til [virksomhed1], idet det er dokumenteret, at udgifterne dækker over ind- køb i forbindelse med kursusvirksomhed.

For det første er der i størstedelen af tilfældene fremlagt bilag, der dokumenterer indkøbet. For det andet er der en forretningsmæssig begrundelse for, at de afholdte udgifter er afholdt til kursusvirksomhed, og at de har den påkrævede tilknytning til [virksomhed1]. Det er således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter opfylder betingelserne for at opnå fradrag både efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt momslovens § 37.

Under sagsfremstillingens punkt 10.2.2 er fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter samt redegjort for begrundelserne for de afholdte udgifter. Bl.a. er vigtigheden af efteruddannelse af [virksomhed1]s medarbejdere, samt at [virksomhed1] valgte at ansætte et advisory board bestående af [person4] m.fl., jf. afsnit 10.2.2.1, nærmere beskrevet. Der skal derfor i det hele henvises til dette afsnit, hvor forklaringerne og dokumentationen vedrørende kursusudgifter fremgår. Selve de fremlagte bilag m.v. vil derfor ikke nærmere blive behandlet i det følgende.

I SKATs afgørelse af den 16. juni 2014 henviser SKAT på side 20 til SKM2003.411.LSR. I den forbindelse skal henvises til anbringendernes afsnit 0 ovenfor.

Endvidere lægger SKAT vægt på, at en række af udgifterne er købt i nærheden af [adresse2]. I den forbindelse henvises til bemærkningerne under anbringendernes afsnit 2.

[...]

6 Arbejdstøj

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for udgifterne til arbejdstøj efter statsskattelovens § 6 og momslovens § 37, idet betingelserne for at opnå fradrag er opfyldt. Det gøres i den forbindelse gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at det indkøbte tøj er specialbeklædning.

For det første er der i størstedelen af tilfældene fremlagt bilag, der dokumenterer indkøbet, og for udgiften på kr. 6.500 er der også påført tøjet logo. For det andet er der en forretningsmæssig begrundelse for, at de afholdte udgifter er afholdt til brug for [virksomhed1], og at de har den påkrævede tilknytning til [virksomhed1].

Under sagsfremstillingens punkt 9 er fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter samt redegjort for begrundelser for de afholdte udgifter. Det fremgår bl.a., at medarbejderne har behov for tøj, som de alene kan anvende hos [virksomhed1], idet tøjet pga. af lugten fra ost ikke er anvendeligt uden for [virksomhed1]. Der skal derfor i det hele henvises til dette afsnit, hvor forklaringerne og dokumentationen vedrørende kursusudgifter fremgår. Selve de fremlagte bilag m.v. vil derfor ikke nærmere blive behandlet i det følgende.

Udgifter til tøj kan efter statsskattelovens § 6 fradrages, såfremt tøjet er specialbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, og som påfører den erhvervsdrivende merudgifter, selvom der tages hensyn til, at det almindelige tøj spares for slid.

Af Skatteretten 1, 7. udgave, side 285, fremgår følgende:

”Såfremt den indkomstgivende virksomhed kræver særlig beklædning, vil udgifterne hertil være fradragsberettigede. Dette er naturligvis helt utvivlsomt, når beklædningen er af en sådan karakter, at den udelukkende kan anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. kedeldragter, kitler, arbejdstøj, scenekostumer m.v. Også i tilfælde, hvor beklædning kan have privat anvendelse, men hvor brugen er nært forbundet med det pågældende erhverv, har praksis anerkendt fradragsret, f.eks. orkestermedlemmers kjole og hvidt. Det er givetvis en forudsætning, at den private anvendelse er helt beskeden. Det er samtidig en betingelse, at skatteyderen i rimelig grad dokumenterer behovet for særlig beklædning.”

Som anført har [virksomhed1] behov for særligt tøj, som virksomhedens medarbejdere kan have på under udførelsen af deres arbejde, og for så vidt angår indkøbet på kr. 6.500 er der også på bilaget anført ”Arbejdsbeklædning med logo”.

Der er således tale om arbejdstøj, der alene kan anvendes i virksomheden, hvorfor udgifterne hertil er fradragsberettigede.”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i den sammenholdte sag er repræsentanten den 2. november 2020 fremkommet med yderligere bemærkninger:

”(...)

Det kan indledningsvist bemærkes, at jeg naturligvis er enig i de beløb, som Skatteankestyrelsen har foreslået forhøjelsen nedsat med.

Det fastholdes ligeledes overordnet, at der ikke er grundlag for beskatning af de resterende omtvistede beløb.

Vedrørende rejseudgifterne har Skatteankestyrelsen nægtet fradrag for rejseudgifterne med begrundelse i rejsernes længde og placering. Skatteankestyrelsen har bl.a. anført følgende:

”De forskellige rejser er foretaget på tidspunkter på året, der er karakteristiske for henholdsvis vinterferie (Livigno i perioden lørdag den 18. februar til lørdag den 25. februar 2012), sommerferie ([by7], Tyrkiet i perioden fredag den 13. juli til fredag den 20. juli 2012 og [by6] i perioden lørdag den 28. juli

til lørdag den 3. august 2012) og efterårsferie ([by8], Italien i perioden søndag den 7. oktober til torsdag den 11. oktober 2012. Det er Landsskatterettens opfattelse, at varigheden af rejserne på omkring 1 en uge og afrejsetidspunkter fra typisk lørdag til lørdag ligeledes indikerer, at der er tale om private ferier.”

At mange af rejserne lå på disse tidspunkter, skyldtes, at det var på disse tidspunkter, at [virksomhed1] havde mindst travlt, og det af hensyn til virksomheden kunne lade sig gøre at tage af sted på forretningsrejser. At der var mindre travlt i disse uger, fremgår af omsætningen i disse uger.

I det følgende har jeg fremlagt en række omsætningstal, der illustrerer dette fald i omsætningen. At det alene er muligt at fremlægge bilag for 2015, 2016 og 2017, skyldes, at de omhandlede indkomstår i nærværende sag er henholdsvis ni og otte år siden, hvorfor en lang række af underbilagene ikke længere eksisterer. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med reglerne om opbevaring af bogføringsmateriale

på betryggende vis i fem år, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.

Som dokumentation på nedgang i omsætningen i uge 7 fremlægges som bilag 160 en e-mail af den 22. april 2017 fra [person11] til bl.a. [person7] med oversigt over omsætning for uge 5 til 16 i henholdsvis 2016 og 2017.

Bilag 160 illustrerer, at [virksomhed1]s omsætning variererede hver uge. Særligt var omsætningen i uge 7 betydelig lavere end i eksempelvis uge 5 og uge 9.

Omsætningen faldt fra uge 5 til uge 7 med kr. 299.000, hvilket svarer til et fald på 29,1 pct., og omsætningen steg fra uge 7 til uge 9 med kr. 461.000, hvilket svarer til en stigning på 63,2 pct.

Der var således et markant fald i omsætningen i nøjagtig uge 7.

[virksomhed1] havde en lignende nedgang i omsætningen i sommerferieperioden fra uge 27 til uge 30.

Som dokumentation herpå fremlægges som bilag 161 en e-mail af den 4. september 2016 fra [person11] til [person7] med oversigt over omsætning for uge 24-35 i henholdsvis 2015 og 2016.

Ligesom bilag 160 illustrerer bilag 161, at [virksomhed1]s omsætning var betydeligt lavere i ferieperioden.

Omsætningen i 2015 i uge 24 faldt fra kr. 924.000 til kr. 521.000 i uge 30, hvorefter den steg til kr. 955.000 i uge 32.

Omsætningen faldt fra uge 24 til uge 30 med kr. 403.000, hvilket svarer til et fald på 43,6 pct., og omsætningen steg fra uge 30 til uge 32 med kr. 434.000, hvilket svarer til en stigning på 83,3 pct.

Omsætningen i 2016 i uge 24 faldt fra kr. 990.000 til kr. 636.000 i uge 29, hvorefter den steg til kr. 1.062.000 i uge 35.

Omsætningen faldt fra uge 24 til uge 29 med kr. 354.000, hvilket svarer til et fald på 35,8 pct., og omsætningen steg fra uge 29 til uge 35 med kr. 426.000, hvilket svarer til en stigning på 67 pct.

Begge år skete der således et markant fald i omsætningen fra før sommerferieperioden til efter sommerferieperioden.

[virksomhed1] havde også en lignende nedgang i efterårsferien i uge 42.

Som dokumentation herpå fremlægges som bilag 162 en e-mail af den 1. november 2016 fra [person11] til bl.a. [person7] med oversigt over omsætning for uge 32 til 43 i henholdsvis 2015 og 2016.

Ligesom bilag 160 og 161 illustrerer bilag 162, at [virksomhed1]s omsætning var betydeligt lavere i efterårsferien (uge 42) end de øvrige uger. Omsætningen i uge 40 i 2015 faldt fra kr. 1.124.000 til kr. 680.000 i uge 42, hvorefter den steg til kr. 1.111.000 i uge 43.

Omsætningen faldt fra uge 40 til uge 42 med kr. 444.000, hvilket svarer til et fald på 39,5 pct., og omsætningen steg fra uge 42 til uge 43 med kr. 431.000, hvilket svarer til en stigning på 63,4 pct.

Omsætningstallene viser således et markant udsving i nøjagtig uge 42, hvor der er efterårsferie.

Der tegner sig således et klart mønster, hvor omsætningen i virksomheden falder markant i ferieperioderne. Denne omsætningsnedgang vidner om, at der i denne periode er mindre travlhed i virksomheden end i de øvrige perioder. Der er derfor en klar forretningsmæssig begrundelse for, hvorfor [virksomhed1] tog ud og besøgte producenter i netop disse perioder.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er også anført, at der ikke er tale om erhvervsmæssige rejser, når [person7]s børn deltager. Dette kan ikke tiltrædes.

I den sammenhæng er det yderst vigtigt at have en forståelse af, hvordan en familievirksomhed som [virksomhed1] fungerer. Fremtiden for en familieejet og familiedrevet virksomhed afhænger af, at de kommende generationer kan overtage virksomheden, altså at der på et senere tidspunkt foretages et generationsskifte.

[virksomhed1] er en gammel virksomhed, som [person7] og hans ægtefælle selv har overtaget ved et generationsskifte, og som [person7] agter at give videre til sine børn på et senere tidspunkt. Grundlaget for et generationsskifte lægges, fra børnene er små, hvorfor det for [person7] og hans hustru har været vigtigt at inddrage børnene i virksomheden, fra de var helt små. At børnene ikke er blevet aflønnet fuldt ud for deres tid, skyldes, at virksomheden netop er en familieejet og familiedrevet virksomhed.

At [person7]s børn også har skullet indgå i virksomheden, og at [virksomhed1] fortsat skal være en familiedrevet virksomhed, kommer til udtryk, ved at [person6] er blevet bestyrelsesmedlem i [virksomhed2] A/S den 30. juni 2020.

Som dokumentation for [person6]s indtræden i bestyrelsen fremlægges selskabsrapport fra www.biq.dk som bilag 163.

At [person12] også stadig er en del af virksomheden, fremgår af hendes lønseddel for oktober 2020, der fremlægges som bilag 164.

Der er således en klar forretningsmæssig begrundelse i placeringen og længden af rejserne, samt det forhold at børnene deltager i rejserne. Udgifterne hertil er derfor erhvervsmæssigt begrundede.

At [virksomhed1] foretog besøg hos leverandører/producenter og potentielle leverandører/producenter, var der forskellige årsager til. Udover det anførte i det supplerende indlæg var en væsentlig årsag, at [virksomhed1]s produkt netop er videresalg af fødevarer.

Dette kræver for det første, at [virksomhed1] kender til smagen af den ost, virksomheden videresælger til sine kunder. Som specialist inden for ost er det helt afgørende, at man kender smagen af sit produkt, hvilket kræver, at den producerede ost smages inden opkøb, hvorfor et besøg er nødvendigt. Det bemærkes i den forbindelse, at de specialiteter, som [virksomhed1] forhandler, kommer fra små producenter, der næsten aldrig deltager på messer m.v., hvorfor et besøg hos den enkelte producent er nødvendigt.

For det andet skal en importør af fødevarer som [virksomhed1] sikre sig, at produktionen af ost sker under ordentlige hygiejniske forhold ift. fødevarekontrol. Dette kaldes af fødevarekontrollen for en risikoanalyse, der skal udføres af importøren, altså [virksomhed1]. Dette betyder, at [virksomhed1] aldrig har indledt et samarbejde med producenter, uden at virksomheden har besøgt den pågældende producent.

Der er således også en klar forretningsmæssig begrundelse i [virksomhed1]s mange rejser og besøg.

For så vidt angår vareforbrug har Skatteankestyrelsen bl.a. anført følgende i forslaget til afgørelse:

”Klageren har gjort gældende, at nogle af udgifterne er afholdt i forbindelse med frokostordning til virksomhedens ansatte. Hertil bemærkes, at ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf. Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at de ansatte i virksomheden i det påklagede indkomstår var omfattet af en frokostordning, de blev beskattet af.”

Som dokumentation på, at medarbejderne hos [virksomhed1] blev beskattet af frokostordning, fremlægges en lønseddel for en medarbejder som bilag 165.

Der er således fremlagt den efterspurgte dokumentation.

Det er væsentligt at understrege, at [virksomhed1] må have haft udgifter til fortæring, eftersom medarbejderne beskattes heraf. Udgifterne hertil er derfor erhvervsmæssige.

At [virksomhed1] har haft betydelige udgifter til madvarer og fortæring, skyldes, at medarbejderne i disse år lagde en stor indsats i [virksomhed1]. Det betød, at medarbejderne ikke kun arbejdede i hverdagene, men også i weekenden.

Medarbejdernes store indsats kom til udtryk i virksomhedens omsætning i disse år, der steg betragteligt hvert år. Omsætningen var således kr. 28.794.000 i 2010, kr. 34.715.000 i 2011 og kr. 39.590.000 i 2012.

Det er i sagen væsentligt at bemærke, at [person7] er blevet beskattet af sin families brug af egne varer.

Til belysning heraf fremlægges en e-mail af den 20. oktober 2020 fra revisor [person13] fra [virksomhed44] som bilag 166.

Revisor [person13] beskriver således, hvordan beskatningen er foregået, ligesom der henvises til årsregnskaberne.

For så vidt angår de omhandlede skilte gøres det gældende, at disse ikke er antikviteter efter afskrivningslovens § 2, stk. 3, eftersom skiltene ikke nødvendigvis holder den indkøbte pris.

Som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår det, at antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, ikke afskrives.

Det afgørende ved emaljeskilte må således være, om de udsættes for en værdiforringelse eller ej.

Emaljeskilte varierer betydeligt i pris over årene, idet disse ofte periodevis er eftertragtede og dermed i perioder vil kunne indbringe en højere pris.

Særligt i de omhandlede år (2011 og 2012) var der en stor interesse inden for emaljeskilte, hvilket også betyder en høj pris ved indkøb. Efterfølgende er efterspørgslen derimod faldet, hvilket priserne tilsvarende er.

Det må således konstateres, at skiltene er udsat for en værdiforringelse, hvorfor skiltene ikke er omfattet af afskrivningslovens § 2, stk. 3.

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at klagerens momsansættelse skulle nedsættes.

Skattestyrelsen fastholdt den tidligere afgivne indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 37 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af § 58 i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgift fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar

8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 40, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgift fremgår følgende:

” Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Kursus

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms af kursusudgifter på i alt 7.322 kr. Klageren har i forbindelse med klagen påstået fradrag for købsmoms med 6.433 kr.

Udgifterne fratrukket på konto ”22430 Kursusudgifter” er udgifter til fortæring, herunder restaurantbesøg og cateringmad til møder.

Af momslovens § 42, stk. 1, fremgår bl.a.:

”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

1)	kost til virksomhedens indehaver og personale,

(...)

5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2.”

Af momslovens § 42, stk. 2, fremgår:

”Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.”

Det påhviler den momspligtige virksomhed at dokumentere, at udgiften er afholdt og har haft den fornødne tilknytning til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

For at godkende fradrag efter momslovens § 37, er det et krav, at momsbekendtgørelsens regler er opfyldt. I bekendtgørelsen fremgår det, at den registrerede virksomhed skal kunne fremlægge dokumentation for den indgående afgift i form af en faktura samt de krav, som stilles til en faktura jf. § 58 og § 40 i momsbekendtgørelsen nr. 663.

Udgiften til [virksomhed3] vedrører catering til syv møder med virksomhedens advisory board. Momsbeløbet fremgår ikke af kvitteringen, hvorfor momsbekendtgørelsens krav til dokumentation ikke er opfyldt. Der kan derfor ikke godkendes momsfradrag efter momslovens § 37.

Udgifterne til [virksomhed4] vedrører bespisning af seks personer. På kvitteringen er noteret ”personale, uddannelse H+B.” Udgifterne til [virksomhed6] vedrører catering til møde. På kvittering er noteret ”uddannelse” og ”kundemøde”, som er overstreget. Henset til udgifternes karakter og det forhold, at det ikke på kvitteringerne er anført i hvilken anledning de er afholdt og hvem der har deltaget, ses det ikke godtgjort, at udgifterne har tilknytning til virksomhedens afgiftspligtige leverance. Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmomsen.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Arbejdstøj

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til arbejdstøj på i alt 3.727 kr. Klageren har i forbindelse med klagen påstået fradrag for købsmoms med 2.249 kr.

De fratrukne udgifter vedrører køb af tøj, jeans og sko. Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er som udgangspunkt en privat udgift, som ikke berettiger til fradrag for købsmoms.

Der er fremlagt en faktura på køb af arbejdsbeklædning med logo for 6.500 kr. Af den fremlagte faktura fremgår hverken fakturadato eller momsbeløb. Momsbekendtgørelsens krav til dokumentation er således ikke opfyldt, og der kan ikke godkendes fradrag efter momslovens § 37.

De resterende udgifter vedrører køb af sko og jeans. Ud fra det oplyste finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at der ikke er købt ensartet arbejdsbeklædning, men at der er tale om almindelig dagligdags beklædning. Der er således ikke tale om speciel arbejdsbeklædning. Henset til, at der er tale om almindelig dagligdags beklædning, godkendes der på det foreliggende grundlag ikke fradrag for købsmomsen i henhold til momslovens § 37.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Småanskaffelser

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til småanskaffelser på i alt 20.479 kr. Klageren har i forbindelse med klagen påstået fradrag for købsmoms som selvangivet med 20.479 kr.

Udgifterne på kontoen for småanskaffelser med moms er hovedsageligt udgifter til indkøb af emalje- og reklameskilte, møbler og interiørgenstande, køkkengenstande, elektronik, herunder computer, elektrisk tandbørste m.v.

Der er fratrukket udgifter til køkkenarmatur (4.059 kr. inkl. moms.) og kogeplade (2.025 kr. inkl. moms), lamper og pærer (1.626 kr. inkl. moms). Det er oplyst, at det indkøbte er anskaffet til brug for virksomhedens ejendom på [adresse4] og til etablering af et innovationskøkken, der skal benyttes til forsøgsproduktionen og udvikling af virksomhedens egne oste. Derudover er der fratrukket udgifter til computer (4.004 kr. inkl. moms) og Nilfisk støvsuger og poser (879 kr. inkl. moms), som også er anskaffet til virksomhedens ejendom på [adresse4]. På det foreliggende grundlag ses det for godtgjort, at der er tale om udgifter der anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer, hvorfor der kan godkendes fradrag for købsmomsen i henhold til momslovens § 37.

Vedrørende udgifterne til osteforme og mejeriskilte (6.200 kr.), osteforme (1.025 kr.) og kokosmåtte (469 kr.), bemærkes det, at der ikke er tillagt moms på fakturabeløbene, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37. Det bemærkes endvidere, for så vidt angår udgiften til osteforme og mejeriskilte (6.200), at det af fakturaen fremgår, at varen er solgt efter de særlige regler for brugte varer og at der ikke kan fratrækkes købsmoms.

Den resterende del af udgifterne vedrørende køb af blandt andet håndklæder, lagner, pudebetræk, NAD TV, tandbørste, spejle m.v. ses at have privat karakter. Det ses ikke godtgjort, at udgifterne har tilknytning til virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37.

For så vidt angår udgifterne til diverse plakater og emaljeskilte, bemærkes det, at der er fremlagt en enkelt faktura, hvoraf fremgår, at varen er solgt efter de særlige regler om brugtmoms. Herudover er der fremlagt mailkorrespondancer som dokumentation for udgifternes afholdelse.

Der er ikke fremlagt fakturaer vedrørende udgifter til de plakater og emaljeskilte, hvor der er fratrukket moms. Momsbekendtgørelsens krav til dokumentation er således ikke opfyldt, og der kan ikke godkendes momsfradrag efter momslovens § 37.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt. Der godkendes fradrag for købsmoms på 2.519 kr.