Kendelse af 28-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2022

Journalnr. 18-0003472

SKAT har opkrævet registreringsafgift med 198.316 kr. vedrørende køretøjet Jeep Grand Cherokee med stelnummer [...], da det er SKATs opfattelse, at køretøjet er anvendt i Danmark i strid med bestemmelserne i registreringsafgiftsloven samt registreringsbekendtgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med en kontrol den 12. april 2017 ved den dansk/tyske grænse i [by1] standset sagens køretøj. Føreren af køretøjet var klageren, som er ejer af køretøjet.

Køretøjet er af mærket Jeep Grand Cherokee med stelnummer [...] og ukrainsk registreringsnummer [reg.nr.1].

På standsningstidspunktet forklarede klageren, at han havde været i Ukraine, hvor han havde besøgt sin mor. Klageren forklarede endvidere, at han drev virksomhed i både Danmark og Ukraine, og at han var bosiddende i Danmark sammen med sin kone og parrets 2 døtre på henholdsvis 13 og 19 år. Klageren oplyste, at han havde folkeregisteradresse i Danmark.

SKAT har beslaglagt køretøjet til sikkerhed for betaling af afgift og eventuel bøde samt sagsomkostninger, jf. toldlovens § 83. Ved kendelse af 21. juni 2017 fastholdt Retten i [by2] beslaglæggelsen.

Vestre Landsret har i kendelse af 16. januar 2018 stadfæstet beslaglæggelsen af køretøjet med den begrundelse, at klageren ikke havde dokumenteret, at han måtte anses som hjemmehørende i Ukraine, hvorfor der ikke er dobbeltdomicil efter registreringsafgiftslovens § 10.

Af det Centrale Personregister fremgår, at klageren indrejste i Danmark den 18. august 2004. Klageren havde i perioden 18. august 2004 til 1. juni 2018 registreret bopæl på adressen [adresse1], [by3]. Klageren har siden den 1. juni 2018 haft registreret bopæl på adressen [adresse2], [by4].

Af opslag i det Centrale Virksomhedsregister den 2. december 2020 fremgår, at klageren har været fuldt ansvarlig deltager i virksomheden I/S [virksomhed1] siden den 1. juni 2015 og medejer siden den 17. oktober 2017. Derudover har klageren været reel ejer af virksomheden [virksomhed2] ApS siden den 1. januar 2016 og legal ejer siden den 1. september 2016.

Der foreligger en kopi af klagerens ukrainske pas, hvoraf fremgår, at klageren den 5. maj 2009 havde adresse i Ukraine på Apt. [...], [adresse3], [Ukraine]. Det fremgår af kvittering dateret 13. april 2017 udstedt til klageren, at denne har betalt for husleje, el, vand og varme på denne adresse.

På udprint fra det ukrainske virksomhedsregister dateret 21. januar 2020 fremgår klageren som medejer af virksomheden [virksomhed3], der har været en registreret virksomhed siden den 20. august 2001. Det fremgår endvidere, at virksomheden har 133 ansatte.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet klageren registreringsafgift på i alt 198.316 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår følgende (uddrag):

”SKAT har konstateret, at dit motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i

Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 5 stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 1498 af 13. december 2017 om registrering af køretøjer m.v. med senere ændringer), og at motorkøretøjet derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

SKAT afkræver dig 198.316 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKATs Motorcenter.”

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:

SKAT har den 12. april 2017 ved en kontrol ved [by1]grænsen konstateret, at du har indført en

Mærke Jeep

Model Grand Cherokee

Stelnr [...]

Registreringsnummer [reg.nr.1]

Registreringsland Ukraine

Km. Stand 139.847

og anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

SKAT finder endvidere, at din kørsel i et udenlandsk motorkøretøj ikke er omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 15, stk. 2, § 10, § 13, stk. 2 samt §§ 16-26 i registreringsbekendtgørelsen.

Som følge af den manglende registrering er motorkøretøjet beslaglagt efter bestemmelserne i toldlovens § 83 (lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018), til sikkerhed for betaling af afgift og eventuel bøde samt sagsomkostninger.

[...]

Sagens faktiske forhold

Køretøjet blev standset af Toldkontrollen kl. 21.15 ved den dansk/tyske grænse i [by1]. Ved indrejsen forklarede føreren, [person1], at han havde været i Ukraine, hvor han havde besøgt sin sin mor. Han oplyste, at han endvidere drev virksomhed i Ukraine. På vej retur havde han besøgt en ven i [Tjekkiet]. [person1] forklarede, at han var bosiddende i Danmark sammen med sin kone og parrets 2 børn. Han oplyste, at han havde folkeregisteradresse i Danmark, at han tillige drev virksomhed her i Danmark.

[person1] forklarede overfor Toldkontrollen, at han også havde bolig til rådighed i Ukraine.

Da der var tale om et udenlandsk indregistreret køretøj, ejet og ført af en herboende person, kontaktede Toldkontrollen SKAT telefonisk og forelagde sagen.

Overfor SKAT forklarede [person1], at han var bosiddende hos sin mor når han var i Ukraine. Han oplyste, at bilen kom til Danmark for ca. et år siden. Denne forklaring blev efterfølgende ændret i Retten i [by2]. Han oplyste, at han jævnligt opholdt sig i Ukraine.

Da køretøjets ejer og fører ifølge opslag i CPR Registeret var bosiddende i Danmark og havde været det siden 18. august 2004, blev det af SKAT vurderet, at køretøjet ud fra de foreliggende oplysninger var registreringsafgiftspligtigt i Danmark. Køretøjet var konstateret ibrugtaget på færdselslovens område.

Køretøjet blev derfor beslaglagt af SKAT til sikkerhed for afgiften, bøde og sagsomkostninger. [person1] gav sit samtykke til beslaglæggelsen, men trak den 18. april 2017 efterfølgende samtykket tilbage. Sagen blev derfor oversendt til anklagemyndigheden ved [politiet], som herefter indbragte beslaglæggelsen for Retten i [by2].

Efter beslaglæggelsen havde [person1] i mail af 17. april 2017 oplyst, at det var meningen, at køretøjet skulle være i Danmark til den 18. april 2017.

Sagen blev herefter behandlet i Retten i [by2] den 7. juni 2017. I Retten ændrede [person1] forklaring vedrørende sit ophold i Danmark. Han oplyste, at han jævnligt opholdt sig i Ukraine.

Retten i [by2] fastholdt beslaglæggelsen ved kendelse af 21. juni 2017. Denne kendelse blev den 3. juli 2017 kæret til Vestre Landsret af advokat [person2]. Sagen er endnu ikke afgjort af Landsretten.

Det er ubestridt, at køretøjet blev ført på færdselslovens område af [person1] og er indregistreret i Ukraine med [person1] som registret ejer.

[person1] er på kontroltidspunktet registeret med bopæl jf. CPR registret på adressen [adresse1], [by3]. Han er bosiddende sammen med sin hustru og parrets to døtre på hhv. 13 og 19 år, og har været bosiddende i Danmark siden 18. august 2004.

SKAT har under sagens behandling endvidere konstateret, at

•	[person1] ifølge SKATs systemer drev og stadig driver virksomheden I/S [virksomhed1], som er en restaurant med 11 ansatte og en omsætning på over 2 millioner kr.
•	[person1] fik endvidere løn fra dette firma.
•	I 2016 har han selvangivet en indtægt på 205.070 kr. fra restauranten,
•	Det fremgår af indberetningen fra I/S [virksomhed1], at [person1] har arbejdet 1363 timer. Der er indberettet arbejdstimer for januar – marts 2017 med 161 timer pr. måned
•	Derudover var og er han eneejer af selskabet [virksomhed2] ApS.
•	Der selvangives ikke indtægter fra udlandet.
•	Det er ikke oplyst overfor SKAT, at der ejes fast ejendom i udlandet

Under sagens behandling i Retten i [by2], fremlagde advokat [person2] en skilsmissebevilling. SKAT finder det ikke relevant for vurderingen af, om der er indtrådt registreringsafgiftspligt, at [person1] og hans hustru er blevet skilt den 4. maj 2017.

Advokat [person2] har i sit kæreskrift til Vestre Landsret i sagen vedr. beslaglæggelse af køretøjet anført, at [person1] har dobbeltdomicil. Der er til dokumentation for påstanden fremlagt flybilletter og en af [person1] udfærdiget opgørelse på en kalender over dage, hvor han efter eget udsagn har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Ukraine.

Advokaten har endvidere overfor Landsretten anført, at [person1] ville kunne få en kørselstilladelse til kørsel i det udenlandsk indregistrerede køretøj i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 25.

SKAT finder ikke, at [person1] har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsens forstand, som advokat [person2] anfører, idet [person1] ligeledes skulle have bopæl i Ukraine.

[person1] er ifølge advokatens anbringender hjemmehørende i Ukraine. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for påstanden. Der er alene fremlagt en af [person1] udfærdiget optælling på en kalender efter egen udokumenteret opgørelse.

Der er endvidere fremlagt flybilletter for rejser til udlandet over en periode fra 5. februar 2015 – 1. juni 2017. Nogle af flyrejserne er bestilt i [person1] navn og med anførsel af adressen [adresse1], [by3]. [person1] rejser ud fra Danmark og vender tilbage til Danmark. De fremlagte flybilletter kan ikke tillægges betydning som dokumentation for bopæl i udlandet, da der kan være tale om ferie eller korte ophold hos familie m.v. i Ukraine.

SKAT skal fremhæve, at der er sket indberetninger fra I/S [virksomhed1] på [person1] af arbejde i 1363 timer i 2016 samt januar – marts 2017 med 161 timer pr. måned, hvilket svarer til en fuldtidsstilling. Dette hænger ikke sammen med advokatens påstand om, at [person1] primært skulle opholde sig i Ukraine.

Det er under sagens behandling i Retten i [by2] af [person1] oplyst, at han skulle være bosiddende i moderens lejlighed, og at han har fast adresse der. Heller ikke dette ses dokumenteret.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] ikke har dobbeltdomicil eller kan være omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 10, da den omfatter personer, der kommer til Danmark på et midlertidigt ophold, og som har opretholdt deres sædvanlige bopæl i deres hjemland, og hvor Danmark skal betragtes som værtsland. § 10 er implementering af dir 83/182.

SKAT har konstateret, at [person1] har været bosiddende i Danmark siden 18. august 2004, ligesom det er konstateret, at han bor sammen med sin nærmeste familie, som er ægtefælle og 2 hjemmeboende børn. Hans erhvervsmæssige tilknytning er ligeledes til Danmark.

[person1] falder ind under hovedreglen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, hvoraf fremgår, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

SKAT skal i øvrigt oplyse, at det er en forudsætning, at man ansøger SKAT om en kørselstilladelse inden ibrugtagningen af et udenlandsk køretøj. [person1] skulle endvidere ifølge registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2 have anmeldt køretøjets ankomst til Danmark.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2 skal man, hvis man som herboende ønsker at ibrugtage et udenlandsk indregistreret køretøj, anmelde dette til SKAT på mailadressen www.skat.dk/motor-udland, forinden ibrugtagningen og dermed før køretøjet ankommer til Danmark. I forbindelse med anmeldelsen til SKAT, bliver der udstedt en kørselstilladelse til føreren.

Køretøjet har været anvendt i Danmark og er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjet skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark, og der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen, og som indgår i den samlede vurdering

•	[person1] bor ifølge folkeregistret på adressen [adresse1], [by3] og har boet på adressen siden 18. august 2004
•	[person1] bor sammen med sin hustru og parrets 2 børn
•	[person1] arbejder i virksomheden [virksomhed1]
•	[person1] ejer to selskaber i Danmark og har sine indtægter herfra.
•	[person1] har ud fra det konstaterede centrum for sine livsinteresser i Danmark
•	Køretøjet ankomst til Danmark ses ikke anmeldt til SKAT, jf. registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2
•	En person med bopæl i Danmark må ikke føre et udenlandsk indregistreret køretøj, med mindre visse betingelser er opfyldt. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

[...]

SKATs endelige afgørelse

Under behandlingen af beslaglæggelsen af køretøjet i Retten i [by2] og efterfølgende i Vestre Landsret, har advokat [person2] anført, at hans klient havde dobbeltdomicil. Til støtte for den påstand har advokaten blandt andet oplyst følgende:

•	At [person1] var bosiddende i Ukraine
•	At [person1] drev virksomhed i Ukraine
•	At [person1] betalte skat i Ukraine
•	At [person1] ikke deltog i den daglige drift i restauranten i Danmark – det indberettede antal arbejdstimer var blot indberettet af revisor og havde intet med det faktiske antal arbejdstimer at gøre
•	[person1] havde fremlagt diverse kvitteringer for forbrug og plantegninger for påtænkt opstart af en virksomhed samt bankkontoudtog m.v.

SKAT har dertil følgende kommentarer:

Vedr. lønindberetningerne fra [virksomhed1] I/S I/S:

Advokaten anfører, at [person1] ikke deltager i den daglige drift af restauranten. Det anførte timeantal er indberettet af revisor og er ikke udtryk for det faktiske antal arbejdstimer i virksomhed. Han har modtaget et fast månedligt beløb fra restauranten i Danmark for arbejde udført i Ukraine.

Dertil skal SKAT henvise til Bekendtgørelse af lov om et indkomstregister LBK nr. 49 af 12/01/2015

§ 2. ”Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nr. 1-10, nævnte bestemmelser.”

Det fremgår af § 3 stk. 1 nr. 1 og 6 at:

” Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7. ”

”Oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer, som omfattes af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 J.”

Det fremgår endvidere af Kildeskattelovens § 46 at:

”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten”.

SKAT kan endvidere henvise til mail som [person1] har sendt til SKAT den 17. april 2017, hvor det fremgår at:

”I 2015 købte jeg en tredjedel af et firma (en restaurant) i Danmark, hvor jeg arbejder nu.”

Vedr. bankkontoudtog:

[person1] har fremlagt udskrift fra en konto [person1] ikke anvender ret ofte. [person1] har yderligere fire konti i Danmark, som han ikke har ønsket at fremlægge udskrifter fra.

Vedr. forbrug i moderens lejlighed:

På kontroltidspunktet forklarede [person1], at han var bosiddende i Danmark med sin kone og parrets børn. I mail af 17. april 2017 fremgår det heller ikke, at han var bosiddende i Ukraine. Han har i mailen derimod forklaret, at han havde været på påskeferie i Ukraine og havde i den forbindelse besøgt en ven i [Tjekkiet], førend han var kørt tilbage til Danmark. Han havde planer om at være i Danmark til den 18. april 2017 hvor han så ville køre til Ukraine. Derefter ville han flyve retur til Danmark.

Først ved retsmødet i Retten i [by2] den 7. juni 2017 oplyste [person1], at han var bosiddende hos sin mor i Ukraine.

Bopæl hos forældre er ikke at betragte som selvstændig bolig. Det må betragtes som familiebesøg. Det fremgår af en offentliggjort Landsskatteretskendelse SKM2012.102.LSR, at en studerende, der boede hos forældrene i udlandet og studerede i Danmark, ikke kunne anvende registreringsbekendtgørelsens bestemmelser om dobbeltdomicil.

Henset til ovenstående finder SKAT, at forbrug i hans mors lejlighed ikke kan tillægges betydning. Forbrug i moderens lejlighed i Ukraine findes ikke at være dokumentation eller bevis for hans egen selvstændige bopæl i Ukraine.

Vedr. mobiltelefon:

Advokat [person2] har i sit processkrift anført, at eftersom at hans klient ikke er ret meget i Danmark, så har han ikke nogen dansk mobiltelefon. SKAT kan dog konstatere, at [person1] ved en henvendelse til SKAT den 29. januar 2017 har indsendt anmeldelser til SKAT vedr. gaveafgift. Han har i den forbindelse oplyst, at han har et dansk mobilnr. [...].

Vedr. ophold i Ukraine:

At [person1] har en eller anden form for erhvervsaktivitet i Ukraine i selskabsform medfører ikke at hans private bopæl overflyttes. [person1]s ophold i Ukraine indikerer, at han udover sin erhvervsaktivitet, er på ferie- og familiebesøg. [person1]s faste bopæl er Danmark, hvor han tillige har erhvervsmæssig og en stærkere familiemæssig tilknytning.

Vestre Landsret har i kendelse af 16. januar 2018 stadfæstet beslaglæggelsen af køretøjet, da [person1] efter landsrettens opfattelse, med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af registreringsafgiftslovgivningen. Landsretten har endvidere anført, at [person1] ikke har dokumenteret, at han i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 10 må anses for hjemmehørende i Ukraine, ligesom han ikke, inden det pågældende køretøj blev taget i brug på færdselslovens område i Danmark, havde søgt eller fået en tilladelse til at føre køretøjet mellem grænsen og sin bopæl, jf. § 25 i den dagældende registreringsbekendtgørelse. Landsretten har endvidere af de grunde, som byretten har anført, tiltrådt beslaglæggelse af bilen.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der under beslaglæggelsessagens behandling ved domstolene, ikke er fremkommet oplysninger, der kan ændre SKATs opfattelse af registreringspligten og registreringsafgiftspligten af køretøjet.

Advokat [person2] og hans klient er ikke til sagen vedr. afkrævning af registreringsafgift, fremkommet med yderligere dokumentation eller kommentarer end at han og klienten er uenige i det udsendte forslag til afkrævning af registreringsafgiften.

Det er ved kontrollen konstateret, at køretøjets ejer, [person1] er bosiddende i Danmark og køretøjet er ibrugtaget på færdselslovens område. Der er ikke efterfølgende fremlagt dokumentation for, at han skulle have dobbeltdomicil, i forbindelse med behandling af beslaglæggelsen af køretøjet, i såvel byretten som landsretten, eller i forbindelse med denne sag.

Køretøjet er således registreringspligtigt og dermed registreringsafgiftspligtigt af de grunde, som er anført ovenfor.

SKAT finder ud fra en helhedsvurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelse § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3 og § 8 stk. 1. (nu bekendtgørelse nr. 1498 af 13. december 2017 om registrering af køretøjer m.v. med senere ændringer). Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 1 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

SKAT afkræver [person1] 198.316 kr. i registreringsafgift af køretøjet regnr. [reg.nr.1], stelnr. [...]. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.

[...]”

Motorstyrelsen har i en udtalelse den 10. august 2018 oplyst følgende:

”(...)

Sagen omhandler registrerings- og registreringsafgiftspligt af et udenlandsk indregistreret køretøj, som [person1] var indregistreret ejer af. [person1] var på kontroltidspunktet bosiddende i Danmark sammen med sin hustru og parrets børn. Køretøjet er den 12. april 2017 konstateret ibrugtaget på færdselslovens område.

Køretøjet, der har en gyldig ukrainsk indregistrering og som blev ført på ukrainske nummerplader, var ikke forinden ibrugtagningen i Danmark på færdselslovens område, blevet anmeldt overfor Motorstyrelsen, jf. den på kontroltidspunktet gældende registreringsbekendtgørelses § 15, stk. 2.

Køretøjet blev beslaglagt af Motorstyrelsen og beslaglæggelsen blev efterfølgende prøvet for Retten i [by2] og dernæst Vestre Landsret. Begge instanser stadfæstede beslaglæggelsen.

Advokat [person2] har under sagens behandling ved domstolene samt overfor Motorstyrelsen blandt andet anført, at [person1] ikke jf. dagældende registreringsbekendtgørelses § 15, stk. 2, skulle anmelde køretøjets ankomst til Danmark til Motorstyrelsen forinden ibrugtagningen, da [person1] ifølge advokaten havde dobbeltdomicil. Det var advokatens opfattelse, at hans klient derfor frit kunne køre i bilen.

Vestre Landsret var dog ikke enig i advokatens augmentation/betragtninger og udtaler i deres kendelse af 16. januar 2018, at de stadfæstet beslaglæggelsen af køretøjet, da [person1] efter landsrettens opfattelse, med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af registreringsafgiftslovgivningen. Landsretten har endvidere anført, at [person1] ikke har dokumenteret, at han i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 10 må anses for hjemmehørende i Ukraine, ligesom han ikke, inden det pågældende køretøj blev taget i brug på færdselslovens område i Danmark, havde søgt eller fået en tilladelse til at føre køretøjet mellem grænsen og sin bopæl, jf. § 25 i den dagældende registreringsbekendtgørelse. Landsretten har endvidere af de grunde, som byretten har anført, tiltrådt beslaglæggelse af bilen.

Det er under sagens behandling i Retten i [by2] af [person1] oplyst, at han skulle være bosiddende i moderens lejlighed. Bopæl hos forældre er ikke at betragte som selvstændig bolig. Det må betragtes som familiebesøg. Det fremgår af en offentliggjort Landsskatteretskendelse SKM2012.102.LSR, at en studerende, der boede hos forældrene i udlandet og studerede i Danmark, ikke kunne anvende registreringsbekendtgørelsens bestemmelser om dobbeltdomicil.

Motorstyrelsen har konstateret, at [person1] har været bosiddende i Danmark siden 18. august 2004, ligesom det er konstateret, at han på kontroltidspunktet boede sammen med sin nærmeste familie, som var ægtefællen [person3] og 2 hjemmeboende børn. Hans erhvervsmæssige tilknytning er ligeledes til Danmark, da han har fuldtidsbeskæftigelse her i landet og driver selvstændige virksomheder. På trods af, at [person1] efterfølgende er blevet skilt fra sin kone, flytter han ikke ud af landet. Han har efterfølgende skiftet adresse til [adresse2], [by4]. På denne adresse bor [person4] og hendes ægtefælle.

De til sagen fremsendte udenlandske bankkontoudtog viser, at [person1] anvender sit udenlandske betalingskort ofte i Danmark, da der ifølge bankkontoudtoget fremgår hævninger i danske kroner i danske butikker. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at disse ikke kan tillægges betydning. Der er endvidere til klagen fremsendt bankkontoudtog som er ens. Advokatens bilag 22 og 30 er ens.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at [person1] ikke har dobbeltdomicil eller kan være omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 8, da den omfatter personer, der kommer til Danmark på et midlertidigt ophold, og som har opretholdt deres sædvanlige bopæl i deres hjemland, og hvor Danmark skal betragtes som værtsland. § 10 er implementering af dir 83/182. [person1] har uanset påstanden om antallet af dages ophold i såvel Ukraine som i Danmark, sin private og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark og han anses derfor for hjemmehørende her i landet.

[person1] falder ind under hovedreglen i registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, hvoraf fremgår, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2 skal man, hvis man som herboende ønsker at ibrugtage et udenlandsk indregistreret køretøj, anmelde dette til Motorstyrelsen på mailadressen www.skat.dk/motor-udland, forinden ibrugtagningen og dermed før køretøjet ankommer til Danmark. I forbindelse med anmeldelsen til Motorstyrelsen, bliver der udstedt en kørselstilladelse til føreren.

Det fremgår af en offentliggjort Østre Landsrets dom af 23. maj 2017, SKM2017.497.ØLR, at en borger der ikke havde underrettet Motorstyrelsen forinden ibrugtagningen af et udenlandsk indregistreret køretøj efter registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, ikke havde adgang til at anvende køretøjet uregistreret på færdselslovens område. Ved således at have taget den i sagen omhandlede Mercedes

i brug på færdselslovens område uden forudgående registrering og afgiftsberigtigelse, er der rimelig grund til at antage, at T2 dels har tilsidesat registreringsbekendtgørelsen og lov om registrering af køretøjer § 2, dels har undladt at betale pligtig registreringsafgift. Landsretten havde endvidere anført at:

”Beslaglæggelsen er sket efter toldlovens § 83 til sikkerhed for afgifter, bøde og sagsomkostninger. Som fastslået i U 2012.1848/1 11 giver denne bestemmelse hjemmel til at beslaglægge varer med henblik på at sikre unddragne afgiftskrav, uanset om der er grund til at antage, at ejeren har haft til hensigt at unddrage sig afgift. Landsretten tiltræder på den baggrund, at beslaglæggelsen er foretaget til sikkerhed for afgiftskrav”.

Motorstyrelsen har ved gennemgang af det til klagesagen indsendte materiale og de allerede behandlede betragtninger af Vestre Landsret, der ses at være en gentagelse i klagen, fundet, at der ikke er fremkommet nye og yderligere oplysninger, der kan ændre Motorstyrelsens opfattelse af sagen.

Køretøjet er registreringspligtigt og skulle derfor forinden have været indregistreret på danske nummerplader og der skulle have været betalt registreringsafgift af køretøjet inden ibrugtagningen på færdselslovens område

Motorstyrelsen fastholder sin afgørelse og indstiller derfor, at Motorstyrelsens afgørelsen af 28. november 2017 fastholdes.”

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 15. januar 2021 har været i høring hos Motorstyrelsen, som har sendt følgende bemærkninger:

”Denne sag omhandler et principielt spørgsmål for så vidt angår behandlingen af dobbeltdomicil i det tilfælde, at en person ikke har bopæl i to EU/EØS stater, men en EU/EØS stat og et tredjeland.

(...)

Formålet med reglerne om dobbeltdomicil er at udlede, hvor en person har en henholdsvis privat tilknytning og erhvervsmæssig tilknytning. Dette skal fastslå, hvor en person er hjemmehørende, og dermed hvorvidt køretøjet er registreringspligtigt.

Registreringspligt

Udgangspunktet i den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 1 er, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

Klager var på kontroltidspunktet registreret med bopæl i Danmark i CPR-registreret, hvorfor klager har bopæl i Danmark.

Udgangspunktet er således, at hvis klager ibrugtager et køretøj på færdselslovens område, så skal det registreres, jf. dagældende bekendtgørelses § 7, stk. 1 og § 17, stk. 1.

Dobbeltdomicil

Klager i denne sag opholder sig ligeledes i Ukraine. Klager har derfor domicil i to stater, hvorfor klager er dobbeltdomicileret.

Når en person er dobbeltdomicileret, så skal forholdet bedømmes ud fra den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10. Formålet med § 10 er at fastslå, hvor en person er hjemmehørende, og dermed, hvor køretøjet er registreringspligtigt.

Ved en dobbeltdomicilvurdering kigges på den private tilknytning, den erhvervsmæssige tilknytning og varigheden af opholdene.

Privat tilknytning

Hvis en person har bolig til rådighed i to stater, er det afgørende i første række, hvor den pågældende har den stærkeste personlige og økonomiske forbindelse (midtpunkt for livsinteresser), dernæst hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig.

Selvom klager ikke er omfattet af Rådets direktiv 83/182, så bidrager dette direktiv til fortolkningen af dobbeltdomicil reglerne. Reglerne om dobbeltdomicil er nemlig implementeringen af dette direktiv.

EU-Domstolen har i C-262/99, Louloudakis, og sag C-297/89, Ryborg, taget stilling til fortolkningen af bopælsbegrebet i artikel 7 i Rådets direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler.

Det fremgår af Louloudakis-dommen, præmis 51-55, at:

"...

51 Kriterierne for afgrænsningen af begrebet "sædvanligt opholdssted", som er opstillet i direktivets artikel 7, vedrører såvel en persons erhvervsmæssige og private tilhørsforhold til et sted som varigheden af dette tilhørsforhold. De skal følgelig bedømmes samlet. Sædvanligt opholdssted skal herefter forstås som det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser (Ryborg-dommen, præmis 19).

52 Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at bestemmelsen lægger særlig vægt på det private tilhørsforhold, når den pågældende ikke kun har et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold til en enkelt medlemsstat. Således har det personlige tilhørsforhold i henhold til bestemmelsens andet afsnit forrang for det erhvervsmæssige tilhørsforhold, når det sidstnævnte er til et andet sted og den pågældende således er nødsaget til skiftevis at tage ophold i to eller flere medlemsstater og regelmæssigt vender tilbage til den stat, som han har det private tilhørsforhold til.

53 Således skal der efter direktivets artikel 7, stk. 1, tages hensyn til både et erhvervsmæssigt og et privat tilhørsforhold til et bestemt sted, og bestemmelsen skal fortolkes således, at såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkelig til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang.

54 I alle de situationer, som er omhandlet i direktivets artikel 7, og i henhold til bestemmelsens stk. 2 kan den berørte ved ethvert egnet middel føre bevis for sit sædvanlige opholdssted og dermed for et privat og/eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold, samt for et ophold af en varighed, som således i princippet mindst skal være på 185 dage pr. kalenderår i den medlemsstat, som han har tilhørsforholdet til.

55 I den forbindelse skal samtlige relevante momenter tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, forstået som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser (Ryborg-dommen, præmis 20), dvs. navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor hans familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor hans formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer, for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer.

..."

Det afgørende er således, hvor den pågældende har det varige centrum for livsinteresser, hvis den pågældende person har bopæl i flere stater (dobbeltdomicil).

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at klager ikke i registreringsmæssig henseende er hjemmehørende i Danmark, påhviler klageren. Til støtte herfor kan henvises til UfR2005.2872H samt SKM2012.745.BR.

Det skal vurderes, hvor klager har sin største tilknytning. Man kan således ikke i registreringsbekendtgørelsen have privat tilknytning til to stater, jf. SKM2012.745.BR, SKM2014.603.BR og SKM2016.283.ØLR.

Klagers hustru og børn bor i Danmark. Han har boet i Danmark siden 2004. Klagers børn går i skole i Danmark. Klager bor på bopælen med sin hustru og sine børn. Klager driver virksomhed i Danmark, og ejer derudover også en virksomhed i Danmark. Klager har indtægt fra de danske aktiviteter.

Klagers mor bor i Ukraine. Klager bor i en lejlighed, der tilhører sin mor. Som det fremgår af klageskrivelsen, bor klagers mor i en landsby 700 km fra klagers lejlighed.

Det er vores vurdering, at klager har centrum for sine livsinteresser her i Danmark, hvorfor klagers private tilknytning er til Danmark.

Erhvervsmæssig tilknytning

Når det er konstateret, at klager har sin private tilknytning til Danmark, men samtidig ikke opholder sig i Danmark i over 185 dage om året, så skal det vurderes, hvor klager har sin erhvervsmæssige tilknytning.

Klagers ophold i Ukraine begrundes i den erhvervsmæssige tilknytning. Klager oplyser, at han er ved at udbrede konceptet for den danske restaurant i Ukraine. Klagers ophold i udlandet skyldes således den erhvervsmæssige tilknytning.

Det er således vores vurdering, at klager har en erhvervsmæssig tilknytning til Ukraine og Danmark. Det skal således vurderes, hvor klager har den stærkeste tilknytning.

Henset til klagers lange ophold i udlandet, så er det vores vurdering, at klager ikke har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark.

Klager har således privat tilknytning til Danmark og erhvervsmæssig tilknytning til en anden stat.

Den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 4 finder ikke anvendelse i denne sag.

Opsamling – dobbeltdomicil

Klagers ophold i Ukraine er ikke på grund af en privat tilknytning, men har sammenhæng med driften af hans erhvervsmæssige virksomheder i Ukraine. Opholdskravet på 185 dage kan ikke føre til et andet resultat, da klager ikke opholder sig i Ukraine på grund af en erhvervsmæssig og privat interesse. Det er udelukkende på grund af en erhvervsmæssig interesse. Det forhold, at man har anden familie, venner e.l. i en anden stat gør ikke, at den private tilknytning kan splittes op mellem to stater.

Sagen kan derfor ikke afgøres efter § 10, stk. 2.

Sagen skal afgøres efter udgangspunktet i § 10, stk. 1, hvor klager anses for at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende. Når man skal vurdere, hvor en person er hjemmehørende, så vejer den private tilknytning tungest. Der kan i denne sag ikke henses til, hvor længe klager har opholdt sig i Danmark eller i Ukraine.

Dobbelt privat tilknytning

Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelsen vil efter vores opfattelse medføre en uhensigtsmæssig retstilstand.

Vi forstår således Skatteankestyrelsens indstilling som, at hvis man på samme tid både har en erhvervsmæssig og privat tilknytning til Danmark og en udenlandsk stat, falder man tilbage på opholdskravet på 185 dage.

Hvis man derimod har privat tilknytning til to stater og kun en erhvervsmæssig tilknytning til den udenlandske stat, skal man efter registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, vurdere regelmæssig tilbagevenden til Danmark, hvilket i forhold til et egentligt opholdskrav på 185 dage i højere grad vil medføre registreringspligt her i landet.

Følges Skatteankestyrelsens indstilling vil det føre til det uhensigtsmæssige resultat, at der ikke er registreringspligt i Danmark, selvom der både er privat og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og udlandet, når blot personen ikke opholder sig i Danmark i 185 dage, mens der i de tilfælde, hvor der alene er privat tilknytning til Danmark og erhvervsmæssig tilknytning til udlandet, i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, er registreringspligt, når blot man vender regelmæssigt tilbage til Danmark.

Dette forekommer uhensigtsmæssigt og synes i strid med den øvrige systematik i registreringsbekendtgørelsens § 10 og gældende praksis.

Som det fremgår ovenfor, er det Motorstyrelsens opfattelse, at der i stedet skal foretages en vurdering af, til hvilket land henholdsvis den private og erhvervsmæssige tilknytning er størst.

Tilladelse

Motorstyrelsen bemærker, at klager havde mulighed for at få en tilladelse til at føre køretøjet, hvorefter kørslen ville være sket i overensstemmelse med reglerne.

Opsummering

Som det fremgår ovenfor, så er det vores opfattelse, at [person1] havde centrum for sine livsinteresser i Danmark. [person1]s private tilknytning er derfor rettelig Danmark. [person1] har sin erhvervsmæssige tilknytning til Ukraine, hvorfor han ikke har privat tilknytning og erhvervsmæssig tilknytning til samme stat. Forholdet kan derfor ikke bedømmes efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 2. Forholdet skal vurderes efter § 10, stk. 1, hvor den private tilknytning vejer tungest. Da klager er registreret med bopæl her i Danmark, jf. § 7, stk. 1, bliver køretøjet registreringspligtigt, jf. § 3, stk. 1, og der skal derfor betales registreringsafgift.

Det er således vores opfattelse, at vores afgørelse af 7. maj 2018 skal stadfæstes.

Retsmøde

Hvis Skatteankestyrelsen fortsat indstiller, at klager får medhold, ønsker vi retsmøde i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at registreringsafgiftskravet skal bortfalde. Til støtte for sin påstand har klagerens repræsentant anført følgende (uddrag):

”[...]

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] som hævet af SKAT er registreringsafgiftspligtig af den omhandlede bil, jf. registreringsafgiftslovens § 1 og § 2 sammenholdt med registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3 og § 8, stk. 1.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at SKATs opkrævning af registreringsafgift med kr. 198.316 i forhold til en bil af mærket Jeep Grand Cherokee med stelnummer [...] og ukrainsk reg.nr. [reg.nr.1] skal bortfalde.

SAGSFREMSTILLING

[person1] blev ved en kontrol den 12. april 2017 stoppet ved [by1] Grænsen af SKAT/Toldkontrollen. SKAT valgte i den forbindelse at beslaglægge den bil, som [person1] var kørende i. Der er tale om en bil af mærket JEEP Grand Charokee med reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen er indregistreret i Ukraine, og det var første gang [person1] kørte bilen ind i Danmark. SKAT valgt at beslaglægge bilen, hvilket fremgår af SKATs afgørelse om beslaglæggelse dateret den 18. april 2017, jf. bilag 2.

SKATs beslaglæggelse blev efterfølgende indbragt for Retten i [by2], som ved kendelsen afsagt den 21. juni 2017 godkendte SKATs beslaglæggelse. I forbindelse med sagens behandling ved Retten i [by2] den 7. juni 2017 afgav [person1] en udførlig forklaring omkring de faktiske forhold i sagen. Forklaringen fremgår af et retsbogsudskrift fra Retten i [by2] dateret den 19. juni 2017, jf. bilag 3. Af retsbogsudskriftet fremgår følgende:

”[person1] forklarede, at har er født og opvokset i Ukraine. Han kom første gang til Danmark for ca. 20 år siden med sin danske hustru. De havde boet sammen i Ukraine i 8 år, inden de flyttede til Danmark i 2004. I 1996 startede han firma i Ukraine. Da de flyttede til Danmark, rejste han til Ukraine for at drive sin virksomhed med trykluftsværktøj. Han sælger endvidere malerprodukter i Ukraine for et stort finsk firma. I 2001 opkøbte han 18 % af aktierne i et firma i Ukraine, der trykker klistermærker. Der er 108 personer ansat i virksomheden, hvor han er teknisk chef. Firmaet ligger i [Polen]. Han har boet i Danmark i et hus på [adresse1] i [by3] med sine to døtre og hustru. I maj 2017 blev han skilt efter aftale med sin hustru, der har en anden kæreste. Skilsmissebevillingen er dateret den 4. maj 2017. Huset skal nu sælges. Han har lavet en opgørelse i en kalender, der ses i ekstrakten, side 13, hvor man kan se, hvornår han har været i Danmark. De blå cirkler viser, hvornår han har befundet sig i Danmark. Han har fløjet til og fra Ukraine. Han er kommet til Danmark i ferierne, vinterferie, påskeferie, sommerferie, efterårsferie og juleferie og til børnenes fødselsdage. Han opholder sig mere i Ukraine end i Danmark. Han har også fast bopæl i Ukraine. Han har en lejlighed i [Polen], og han er registreret som boende i Ukraine, hvor han er ukrainsk statsborger. Han har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som han forlænger løbende med 1 - 3 år. Han ejer bilen af mrk. Jeep Grand Cherokee, som han har købt i Ukraine i 2013. Den er registreret i hans navn, og han købte bilen, da han arbejdede i Ukraine. Hans ene arbejde ligger 15 km fra lejligheden, og den virksomhed, hvor han er teknisk direktør, ligger 25 km fra bopælen. Han skal endvidere køre til kunder og leverandører. Jeepen har ikke været i Danmark før den 12. april 2017. Han tog bilen til Danmark for at transportere nogle ting fra hjemmet, idet han er ved at blive skilt fra hustruen. Det var mere praktisk at medbringe bilen. Konen ønsker at sælge huset og flytte hen til kæresten. Jeepen skulle ikke bruges i Danmark.

Mandag den 17. april 2017 skulle han rejse tilbage til Ukraine efter påskeferien, hvor han skulle medbringe bilen og hans ting. Tanken var ikke, at han skulle vende tilbage til Danmark i bilen igen. Han plejer at flyve til og fra Danmark. Turen fra Ukraine til Danmark er 1.500 km, og det tager lang tid. Han har fået dækket sit kørselsbehov i Danmark ved at køre i familiebilen af mrk. Honda, der er dansk indregistreret. Han har tidligere haft en motorcykel, der nu er solgt.

Han blev stoppet ved [by1] grænse den 12. april 2017. Han havde forinden været i [Tjekkiet] for at besøge en ven og kørte derefter til Danmark, hvor han ankom til grænsen kl. ca. 11. Der stod kontrollanter ved grænsen, og han blev stoppet af kontrollen. Han havde alle dokumenterne i orden, og han havde ingen varer med. Da de spurgte til registrering af bilen, fik de alle papirerne, passet, forsikringer, kørekort m.v. Han fik at vide, at han skulle køre ud til siden, og bagagerummet blev gennemgået, hvor der kun var en kuffert med tøj. Det var en kvinde, der kontrollerede sammen med en ung mand. De spurgte, hvor længe han havde boet i Danmark, og han fortalte, at han havde familie i Danmark. Han havde misforstået problemet, og han tog det hele helt roligt og forstod ikke, at der var et problem. De sagde til ham, at han ikke kunne køre i Danmark i bilen. Kvinden talte i telefon. Hun sagde, at han måtte køre i Tyskland, men ikke i Danmark. Han spurgte, om han måtte køre tilbage til Tyskland, men det fik han ikke lov til. Hun spurgte, om han kunne betale 7.500 kr. i depositum. Han troede, at han havde 3 måneder til at få registreret bilen i Danmark, da det er ganske almindeligt i andre lande. Han sagde, at han gerne ville betale beløbet, men han havde ingen kontanter. Han ville derimod betale med kort. De kørte hen til skattekontoret, idet kvinden kørte i hans bil. Hun kom med kasseapparatet, og han tog sit ukrainske visakort frem. Da han så beløbet på kasseapparatet, fandt han ud af, at der stod 750.000 kr., som han skulle betale. Hun sagde herefter til ham, at han forstod mindre og mindre. Han sagde, at han ikke kunne betale og forstod nu, at han havde et stort problem. Han prøvede at tale med kvinden, men hun afviste ham, da hun talte i telefon. Det var meget ubehageligt.

Det er rigtigt, at han skrev under på, at han gav afkald på prøvelse i retten. Hun sagde til ham, at han havde to muligheder, nemlig enten at betale 750.000 kr. eller underskrive rapporten. Han ville gerne have en tolk til stede, og hun spurgte, om han talte polsk. Hun sagde, at de ikke havde en ukrainsk eller russisk tolk. Han spurgte, om han kunne tale med en advokat, inden han skrev under. Han spurgte, om han kunne få sagen prøvet i retten, og kollegaen til kvinden sagde, at han kunne tage det helt roligt. De tog herefter bil, nøgler og nummerplade fra ham. Kvinden ville have ham til at underskrive, da hun sagde, at hun var træt, skulle tisse og gerne ville hjem. Han lagde herefter nøglerne på bordet og skrev under. De tog herefter bilen, der blev beslaglagt, og han fik sine ting fra bilen. En medarbejder fra SKAT spurgte, om de skulle ringe efter en taxa, så han kunne komme til banegården i [by5]. Han spurgte efter rejseplanen, og de sagde, at der kørte tog hver time. Herefter blev skattekontoret lukket. Han ventede på en taxa, og der kom en bil fra [virksomhed4] for at hente Jeepen. Personen fra autohjælpen kørte ham herefter til banegården. Det regnede, var koldt, og det var nat. Han blev sat af på banegården kl. 00.30, og han kunne se, at det første tog gik kl. 07.00. Ventesalen var aflåst, og han spurgte en person, om der var et hotel i [by5], hvilket der ikke var. Det var en meget hård nat, og han sad udenfor og frøs. Han har aldrig frosset så meget i sit liv. Kl. 06.45 blev venteværelset åbnet af en rengøringsassistent. Imidlertid kørte toget ikke kl. 07, idet det fremgik, at julenat og onsdag den 13. april i påsken kørte der først tog kl. 09.00. Herefter kom han til [by6] i tog.

Han forklarede supplerende, at han også har virksomhed i Danmark, idet han sommeren 2015 købte 1/3 af en restaurant i [by6]. Han har administrative opgaver i virksomheden, men han har ikke så mange opgaver dér. Han er selvstændig. Inden 2015 havde han alene arbejdet i Ukraine, og han har aldrig haft arbejde i Danmark.

Han har to børn på henholdsvis 13 og 19 år med sin ekskone. De har boet sammen i huset i [by3] siden 2003. Efter skilsmissen har han fået lov til at bo i huset, når han er på besøg i Danmark. Ekskonen besøger i den forbindelse sin kæreste. Hans lejlighed i Ukraine er registreret i hans mors navn. Hans mor bor i en landsby i Ukraine. Han har fast adresse i lejligheden i Ukraine. Han har haft folkeregisteradresse i Danmark siden 2004. Da han kom til Danmark den 12. april 2017, hvor han blev stoppet af SKAT, ville han hente sine ting i [by3]. Han ville kun have været i Danmark nogle dage og herefter rejst tilbage efter 4 dages ophold i Danmark. Han skulle bare på besøg og være sammen med børnene. Om mandagen den 17. april 2017 skulle han køre tilbage til Ukraine. Han ville senere komme til Danmark og besøge børnene og virksomheden. Han tror, han ville komme tilbage til Danmark i sommerferien, da han skulle tage sin datter med på rejse for at besøge farmoderen i Ukraine i 3 uger. Han er nu kommet til Danmark i anledning af retssagen. Han ville flyve fra og til Danmark.

Foreholdt SKATs afgørelse af 18. april 2017, side 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Du oplyste, at du første gang havde bilen med til Danmark for ca. et år siden.", forklarede han, at medarbejderen spurgte ham, om han tidligere var rejst ind i landet i bil, og han svarede hertil ja. Medarbejderen spurgte ham herefter, hvornår sidste gang var, og han forklarede, at det var for et år siden. Han kan supplerende forklare, at det er korrekt, at han kom ind i landet i bil sidste gang for et år siden med sin far og mor, idet de kørte i hans fars Mercedes. Den pågældende Jeep er første gang kørt ind i Danmark den 12. april 2017, hvor den blev beslaglagt af SKAT. Jeepen har ikke været i Danmark tidligere.”

Vestre Landsret har ved kendelse afsagt den 16. januar 2018 godkendt SKATs beslaglæggelse.

Som bilag 4 fremlægges en kalenderoversigt for perioden 2015-2017 udarbejdet af [person1], der viser hans ophold i henholdsvis Ukraine og Danmark. De blå markeringer i bilaget viser hans ophold i Danmark i de tre år.

Som bilag 5 fremlægges dokumentation for [person1]s flyrejser mellem Danmark og Ukraine i perioden 2015 til 2017, som understøtter den ovenfor omtalte kalenderoversigt.

Det bemærkes, at [person1] på standsningstidspunktet den 12. april 2017 havde fast bopæl i Ukraine samt, at han i perioden 2015 til 2017 har opholdt sig langt mest i Ukraine, hvorfor han i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 skal anses for at have bopæl i Ukraine.

Til dokumentation for, at [person1] de facto har bopæl i Ukraine, og at han de facto opholder sig langt mest i Ukraine henvises til følgende bilag:

•	Udskrift af pas indeholdende stempel med fast adresse i Ukraine samt udskrift fra de ukrain

ske grænsemyndigheder vedrørende [person1]s ophold i Ukraine i perioden 3. januar 2016 til 23. oktober 2017, jf. bilag 6

•	Udskrift fra det ukrainske statsregister dateret den 7. november 2013, jf. bilag 7
•	Udskrift fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 31. maj 2012, jf. bilag 8
•	Registreringsbevis fra de ukrainske myndigheder dateret den 22. oktober 2002, hvori bekræf-tes, at [person1] er registreret som iværksætter, jf. bilag 9

•	Bekræftelse fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 10. november 2017 på, at [person1] betaler skat som iværksætter, jf. bilag 10

•	Bekræftelse dateret den 13. november 2017 fra arbejdsgiveren [virksomhed3] indeholdende be-kræftelse på, at [person1] er ansat i denne virksomhed, jf. bilag 11

•	Bekræftelse dateret den 9. november 2017 fra virksomheden [virksomhed5] på at [person1] siden 1996 har været ansat i denne virksomhed, jf. bilag 12

Til dokumentation for [person1]s betaling af husleje samt løbende forbrug i relation til hans lejemål i Ukraine fremlægges en række kvitteringer herfor som bilag 13.

SKAT har henvist til, at [person1] ifølge SKATs systemer driver virksomheden I/S [virksomhed1], som udgør en restaurant beliggende i [by6]. Videre anfører SKAT, at det fremgår af lønindberetningen fra I/S [virksomhed1], at [person1] i 2016 har arbejdet 1.363 timer i restauranten.

Det er korrekt, at [person1] er medejer af den anførte restaurant, der er beliggende i [by6]. Det er imidlertid særdeles væsentligt at holde sig for øje, at [person1]ikke deltager i den daglige drift af restauranten. Det anførte timetal er indberettet af virksomhedens revisor, og er på ingen måde udtryk for [person1]s faktiske antal arbejdstimer i virksomheden.

Det vederlag, som [person1] har modtaget i 2016 fra I/S [virksomhed1], relaterer sig hovedsageligt til hans ganske omfattende arbejde i Ukraine med henblik på at udvide virksomhedens koncept til etablering af tilsvarende restaurant i Ukraine. Til dokumentation herfor henvises til en e-mail dateret den 28. november 2017 fra [person5], der er [person1]s forretningspartner i I/S [virksomhed1], jf. bilag 14. [person5] oplyser i denne e-mail, at [person1] har opholdt sig langt mest i Ukraine, og at han ikke deltager i det daglige arbejde i den danske restaurant beliggende i [by6]. Videre oplyser han, at det af SKAT oplyste timeantal på 1.363 timer i 2016 ikke er udtryk for, at [person1] har arbejdet dette antal timer på restauranten i Danmark, idet realiteten derimod er, at han har fået et fast månedligt beløb, og at det ikke er noteret, hvor mange timer han de facto har arbejdet.

Det af virksomhedens revisor indberettede timeantal er således på ingen måde udtryk for [person1]s faktiske antal arbejdstimer i virksomheden. Der er derimod tale om, at revisor har indberettet et standardtimeantal pr. måned, som svarer til timeantallet for en almindelig arbejdsmåned. [person1]s kan således sagtens have arbejdet mere eller mindre end 161 timer pr. måned, idet revisor ikke har nogen viden herom, når han har foretaget lønindberetningen til SKAT.

Det er derudover væsentlig at være opmærksom på, at det anførte timetal på ingen måde viser noget om, hvor [person1] har udført arbejdet for virksomheden.

Som bilag 15 fremlægges en forretningsplan vedrørende en potentiel opstart af en restaurant i Ukraine sammen med et billede, der illustrerer de forskellige dokumenter, der er udarbejdet i tilknytning til denne forretningsplan.

Som bilag 16 fremlægges en række tegninger og skitser vedrørende den Ukrainske restaurant.

Som bilag 17 fremlægges en række computeranimationsbilleder, som viser, hvorledes man forventer at restauranten skal indrettes.

Som bilag 18 fremlægges et budget for driften af den ukrainske restaurant.

Det er således et ubestrideligt faktum, at [person1] de facto er lønansat i to forskellige ukrainske virksomheder, ligesom han har anvendt og fortsat anvender ganske betydelige ressourcer på at etablere en restaurant i Ukraine ud fra samme koncept, som den danske restaurant.

Som følge af at [person1] som anført tilbringer langt størstedelen af tiden i Ukraine, har han konto i en ukrainsk bank. Han har i den forbindelse fået udstedt et MasterCard og et Visakort jf. bilag 19.

Som bilag 20 fremlægges kontoudskrifter vedrørende hans ukrainske bankkonto.

Som bilag 21 fremlægges et ganske betydeligt antal checkkopier og bankkvitteringer vedrørende køb og transaktioner foretaget af [person1] i Ukraine.

Til dokumentation for, at [person1] ikke befinder sig meget i Danmark, fremlægges som bilag 22 et udskrift fra hans danske bankkonto, der kun viser ganske få transaktioner i 2016 og 2017.

Som følge af at [person1] ikke har været ret meget i Danmark de senere år, har han ikke nogen dansk mobiltelefon. Derimod har han en ukrainsk mobiltelefon, hvilket [virksomhed6] i Ukraine har bekræftet ved en e-mail dateret den 7. november 2017, jf. bilag 23.

Videre fremlægges som bilag 24 en kalender for 2017 med tilhørende dokumentation for flybilletter i forhold til de med blå angivne rejser i løbet af 2017. Som det fremgår, har der primært være tale om rejser til Danmark i forbindelse med ferieafholdelse samt i forbindelse med fødselsdage i familien.

Som forklaret af [person1] for Retten i [by2] har det aldrig været intensionen, at den omhandlede bil skulle anvendes i Danmark. Der var således alene tale om en enkeltstående kørsel til Danmark den 12. april 2017.

I det omfang [person1] har brug for en bil til kørsel i Danmark, har han i forvejen en dansk indregistreret bil af mærket Honda CR-V med reg.nr. [reg.nr.2], jf. bilag 25.

Som bilag 26 fremlægges en kopi af det ukrainske registreringsbevis vedrørende den i sagen omhandlede bil.

Som bilag 27 fremlægges kopi af [person1]s ukrainske pas samt dokumentation for, at han alene opholder sig i Danmark på opholdstilladelse.

Det bemærkes, at den foretagne beslaglæggelse af den i sagen omhandlede bil er fuldstændig ude af proportioner og klart i strid med det lovfæstede proportionalitetsprincip i retsplejelovens § 805. Hertil bemærker SKAT – lakonisk – i sin udtalelse, at beslaglæggelsen bestemt ikke strider imod proportionalitetsprincippet, ”da SKAT under hensynet til netop proportionalitetsprincippet tilbød [person1] at stille sikkerhed, hvilket han ikke på kontroltidspunktet var i stand til. Den unddragne afgift, depositum for bøde og omkostninger blev skønnet til 750.000 kr.”

Det forekommer ganske usagligt, når SKAT i forbindelse med kontrolaktionen tilbyder [person1], at han kan få udleveret bilen mod betaling af et depositum på kr. 750.000. SKATs samlede krav på registreringsafgift og bøde kan i sagens natur aldrig nogensinde komme i nærheden af et beløb på kr. 750.000 når henses til, at SKAT selv opgør registreringsafgiftskravet til kr. 198.316.

Dertil kommer, at det er de færreste mennesker, der har mulighed for at stille sikkerhed med kr. 750.000 i forbindelse med, at man bliver standset ved den dansktyske grænse den 12. april 2017 om aftenen. [person1] forklarede for Retten i [by2], at han forespurgte SKAT i forbindelse med kontrollen, om ikke han kunne få lov til at køre bilen ud af Danmark igen og på den måde søge om den fornødne tilladelse m.v., således at han kunne indføre køretøjet i Danmark i overensstemmelse med de af SKAT hævdede regler herfor. Dette under hensyntagen til, at han på ingen måde havde intentioner om at benytte bilen mere end den ene gang til kørsel i Danmark, hvorfor det i sagens natur ikke gav mening, at betale fuld registreringsafgift for bilen.

SKATs medarbejder gav ikke [person1] mulighed herfor, idet SKAT i stedet valgte at beslaglægge bilen. Denne fremgangsmåde forekommer ganske usaglig og ganske uberettiget. Situationen havde selvsagt været en anden, såfremt SKAT havde stoppet [person1] ved kørsel i den omhandlede bil i Danmark, og at man i den forbindelse havde konstateret, at han havde kørt rundt i bilen i en længere periode i Danmark – uden at betale dansk registreringsafgift. I nærværende sag har bilen de facto kun kørt ganske få meter ind i Danmark på kontroltidspunktet, og SKAT burde derfor have imødekommet [person1]s begæring om at få lov til at vende bilen om og køre ud af Danmark, idet han aldrig har haft intentioner om, at bilen skulle anvendes i Danmark ud over denne ene kørsel, hvor han skulle hente nogle møbler i Danmark som følge af skilsmissen.

SKAT har under sagen anført, at [person1] ”har yderligere fire konti i Danmark, som han ikke har ønsket at fremlægge udskrifter fra.”

Det er ganske uvist, hvorfra SKATs opfattelse af, at [person1] har fire yderligerekonti i Danmark, stammer fra. Det er derudover ganske uvist, hvorfra SKATsopfattelse af, at [person1] ikke har ønsket at fremlægge udskrifter herfra, stammer fra.

Af en udskrift fra www.tastselv.skal.dk vedrørende [person1], jf. bilag 28 fremgår det, at [person1] har registeret to bankkonti i Danmark pr. 11. januar2017. Det drejer sig om følgende bankkonti:

•	[finans1] A/S, [by3] afdeling – reg.nr. [...], konto nr. [...14]
•	[finans2], [by3] – reg.nr. [...], konto nr. [...87]

Kontoudskrift for kontoen i [finans1] for perioden 30. marts 2017 til 22. december 2017 fremlægges som bilag 29.

Kontoudskrift for kontoen i [finans2] for perioden 24. december 2016 til 3. januar 2018 fremlægges som bilag 30.

Af disse kontoudskrifter fremgår det med al tydelighed, at [person1] ikke har foretaget hævninger i Danmark i de perioder, som kontoudskrifterne vedrører. Disse kontoudskrifter understøtter derfor med al tydelighed, at [person1] i de senere år har opholdt sig langt mest i Ukraine.

... ...

SKAT har under sagen anført, at [person1] i forbindelse med en henvendelse til SKAT den 29. januar 2017 har oplyst, at han har et dansk mobil nr. 3032 4217.

Det kan oplyses, at det omhandlede telefonnummer de facto tilhører [person1]s ekskone [person3], hvilket fremgår af et udskrift fra www.krak.dk, der fremlægges som bilag 31.

... ...

Det skal i tilknytning til det ovenfor anførte bemærkes, at [person1] tidligere har søgt om permanent opholdstilladelse i Danmark, hvilket han har fået afvist.

Han har således p.t. alene midlertidig opholdstilladelse. Dette understøtter ligeledes, at han ikke opholder sig ret meget i Danmark.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første overordnet gældende, at [person1] utvivlsomt har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2’s forstand, hvorfor han var berettiget til at køre ind i Danmark i den i sagen omhandlede bil den 12. april 2017.

For det andet gøres det overordnet gældende, at Landsskatteretten har fastslået, at der ikke er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at pålægge registreringsafgift af et køretøj, der alene har kørt en ganske kort strækning i Danmark, og hvor der alene er tale om kørsel af undtagelsesvis karakter.

[person1] har dobbeltdomicil

[...]

Det gøres gældende, at det i sagen fremlagte materiale meget klart dokumenterer, at [person1] i 2016 og 2017 har haft bopæl og fast arbejde i Ukraine – samt opholdt sig langt størstedelen af tiden i Ukraine, hvorfor han utvivlsomt har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsens § 8 stk. 2’s forstand.

Der skal i den forbindelse særligt henvises til bilag 6, der indeholder et udskrift fra de ukrainske grænsemyndigheder vedrørende [person1]s ophold i Ukraine i perioden fra den 3. januar 2016 til den 23. oktober 2017 (se side 3-5 i bilag 6). I denne erklæring fra de ukrainske grænsemyndigheder fremgår det helt præcist, hvornår [person1] er rejst ind i Ukraine (”entry”), samt hvornår han er rejst ud af Ukraine (”exit”). Af erklæringen fremgår det, at han i 2016 har opholdt sig i Ukraine i sammenlagt 302 dage i kalenderåret 2016.

Videre fremgår det, at han i perioden fra den 12. april 2016 til kontroltidspunktet den 12. april 2017 har opholdt i alt 317 dage i Ukraine.

De anførte antal dage, hvor [person1] har opholdt sig i Ukraine, fremgår af et statsligt og autoritativt dokument, som i sagens natur skal lægges til grund som dokumentation i sagen for [person1]s ophold i Ukraine i de anførte perioder.

I forhold til hans bopæl i Ukraine bemærkes, at han siden maj 2009 har haft adrese i Ukraine i en lejlighed, som hans mor ejer. Dette fremgår af side 3 i bilag 6, som udgør en oversættelse af hans ukrainske pas. Her er anført, at hans registreringsadresse i Ukraine er:

[adresse3]

[...]

[Ukraine]

Videre fremgår det, at han er registreret på denne adresse fra den 5. maj 2009.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at [person1] ikke bor i lejligheden sammen med sin mor – men at han bor alene i lejligheden, som er ejet af hans mor. Hans mor således i en landsby, der ligger ca. 700 kilometer væk fra den omhandlede lejlighed.

Det er således et ubestrideligt faktum, at [person1] siden maj 2009 har haft bopæl i Ukraine samt, at han har opholdt sig langt mere end 180 dage i Ukraine – uanset, om man opgør det i forhold til kalenderåret 2016 eller i forhold til en rullende 12-måneders periode fra den 12. april 2016 til den 12. april 2017.

Kørsel på en kort strækning i Danmark udløser ikke registreringsafgiftspligt

Der gælder efter praksis en bagatelgrænse for statuering af registreringsafgiftspligt.

Der henvises bl.a. til U1976.843 V, U1977.179 V, SKM2011.371.ØLR og SKM 2013.58.BR.

Tilsvarende gælder en bagatelgrænse efter praksis for beskatning af værdi af fri bil, jf. U 1995.40/2H.

Landsskatteretten har ved en nylig afsagt afgørelse dateret den 7. marts 2018 (Landsskatterettens j.nr. 17-0990299) bekræftet, at der ikke er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at pålægge registreringsafgift af et køretøj, der alene har kørt en kort strækning i Danmark, og hvor der alene er tale om kørsel af undtagelsesvis karakter. Sagen ved Landsskatteretten udsprang af en kontrolaktion gennemført af SKAT den 15. februar 2017, hvor SKAT standsede et køretøj ved [by1] grænsen i [by5]. Køretøjet, der udgjorde en BMW 520, var påmonteret faste danske prøveskilte, der tilhørte en dansk virksomhed. Føreren af køretøjet var ikke ansat i det pågældende selskab.

Det blev oplyst overfor SKAT, at køretøjet var blevet købt af den danske virksomhed af en tysk autohandler i Tyskland med henblik på, at bilen skulle importeres til en dansk borger, der skulle indgå en flexleasingaftale med et dansk leasingselskab.

SKAT valgte at beslaglægge køretøjet og inddrage de faste prøveskilte under hensyntagen til, at føreren af køretøjet som anført ikke var ansat i den danske virksomhed.

SKATs særskilte afgørelse om inddragelse af de faste prøveskilte blev påklaget til Skatteankestyrelsen, som ved afgørelse af 5. december 2017 stadfæstede SKATs inddragelse af de faste prøveskilte, idet prøveskiltene ansås for overdraget og anvendt af en person, der ikke var ansat i virksomheden, der ejede prøveskiltene på standsningstidspunktet.

Spørgsmålet i sagen ved Landsskatteretten var, om den stedfundne kørsel skulle udløse fuld registreringsafgift til Danmark af det omhandlede køretøj – på trods af, at bilen dokumenterbart var importeret til Danmark med henblik på indgåelse af en flexleasingaftale i henhold til gældende regler herom.

Landsskatteretten nåede frem til følgende resultat:

”Skatteankestyrelsen har ved afgørelse af 5. december 2017, jf. j.nr. 17-0918078, stadfæstet SKATs afgørelse om, at inddrage xx ApS’ faste prøveskilte, idet prøveskiltene ansås for overdraget og anvendt af klageren, som ikke var ansat i selskabet på standsningstidspunktet.

Ved kørsel i køretøjet fra afhentningsstedet i Tyskland til standsningsstedet i [by1] blev selskabets faste prøveskilte anvendt, og køretøjet blev ført af yy, der på standsningstidspunktet ikke var ansat i selskabet.

Landsskatteretten bemærker, at der alene foreligger en kørsel over en kort strækning, at kørslen skete i forbindelse med import af køretøjet til det sted her i landet, hvor importøren har virksomhedsadresse, og at der foreligger dokumentation på, at køretøjet skulle leases ud til en navngiven kunde i Danmark.

Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at kørslens undtagelsesvise karakter medfører, at der ikke er sket ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område, som bør udløse registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Endelig bemærkes det, at formålet med kørslen er sammenfaldende med et af de formål som kørsel med faste prøveskilte efter registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2 tillader at varetage.

Det er derfor ikke berettiget, at SKAT har opkrævet klageren registreringsafgift for det omhandlede køretøj.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse og giver medhold i den nedlagte påstand.”

Det gøres i nærværende sag gældende, at der på tilsvarende vis ikke er grundlag for at pålægge [person1] fuld registreringsafgift af den i sagen omhandlede bil under hensyntagen til, at der alene foreligger kørsel over en kort strækning i Danmark i forbindelse med kontrolaktion gennemført den 12. april 2017 sammenholdt med, at det i sagen er dokumenteret, at det aldrig har været tanken, at den omhandlede bil skulle anvendes varigt i Danmark – men alene til en enkeltstående kørsel ind i Danmark.

Det gøres herefter gældende, at det vil være i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at pålægge [person1] at betale fuld registreringsafgift til Danmark af den omhandlede bil, idet SKAT i forbindelse med kontrolaktionen den 12. april 2017 i stedet burde have vejledt [person1] om, at bilen ikke måtte indføres i Danmark – og herefter givet ham mulighed for at vende om og køre bilen ud af Danmark igen.

Det gøres gældende, at opkrævning af registreringsafgift i nærværende sag får klar pønal karakter, såfremt opkrævning af fuld registreringsafgift opretholdes, idet [person1] dokumenterbart aldrig har haft til hensigt at køre rundt i den omhandlede bil i Danmark i et omfang, hvor der skal betales fuld registreringsafgift efter gældende regler herom.”

Klageren er efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 4. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Jeg skal herved fremkomme med bemærkninger til det fremsendte referat fra kontormødet afholdt den 4. september 2020 i ovennævnte sag.

Jeg fastholder, at SKATs afgørelse dateret den 7. maj 2018 omkring afkrævning af registreringsafgift i nærværende sag er truffet i strid med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Det følger således af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at SKAT (nu Motorstyrelsen) skal overholde proportionalitetsprincippet. For en nærmere belysning af rækkevidden af proportionalitetsprincippet henvises til Højesterets dom offentliggjort i SKM2018.77.HR. Sagen vedrørte et selskab, der havde leaset en bil til en person og havde i den forbindelse indhentet tilladelse fra SKAT til at betale forholdsmæssig registreringsafgift af bilen efter registreringsafgiftslovens § 3 b. Efter opnåelse af tilladelsen havde selskabet fortaget en række ændringer i leasingaftalen. Da ændringerne ikke var godkendt af SKAT, anså SKAT tilladelsen for bortfaldet og opkrævede fuld registreringsafgift af leasingselskabet. Sagen endte i Højesteret, hvor Højesteret med meget klare præmisser gav selskabet medhold i, at SKAT i deres sagsbehandling havde truffet en forkert afgørelse og bl.a. havde tilsidesat proportionalitetsprincippet. Af Højesterets præmisser fremgår bl.a. følgende:

”Hovedspørgsmålet er herefter, om tilladelsen under de nævnte omstændigheder skal anses for bortfaldet, og i givet fald om virkningen heraf skal være, at selskabet skal betale fuld registreringsafgift. Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger er der ikke grundlag for at anse en gyldig, 5/6 begunstigende forvaltningsakt for bortfaldet som følge af ændrede forhold, hvis disse forhold ikke har betydning for, om forvaltningsakten ville være blevet meddelt. En forvaltningsmyndighed skal endvidere overholde proportionalitetsprincippet, når den træffer afgørelse. Det følger af det anførte, at der skal være klar lovhjemmel, hvis tilladelsen til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift under de foran nævnte omstændigheder skal anses for bortfaldet, og hvis konsekvensen heraf skal være, at leasingselskabet skal betale fuld registreringsafgift, selv om betingelserne for at tillade betaling af forholdsmæssig registreringsafgift fortsat er opfyldt. ... Højesteret finder på den anførte baggrund, at bestemmelsen i § 3b, stk. 6, 1. pkt., i den dagældende registreringsafgiftslov ikke giver fornøden hjemmel til - i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger - at anse en tilladelse til forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet som følge af ikke godkendte ændringer i leasingaftalen, når der er tale om ændringer, som er uden betydning for tilladelsen, herunder afgiftsberegningen. Formålet med tilladelsesordningen i henhold til § 3b nødvendiggør da heller ikke en sådan konsekvens. Højesteret frifinder herefter leasingselskabet.” (mine fremhævninger)

Dommen er blot en blandt flere eksempler fra de senere år på, at SKAT er gået alt for langt ved behandlingen af sager om registreringsafgift. Et andet eksempel her på er Landsskatterettens fuldstændige underkendelse af hele SKAT’s projekt ”overført avance”, jf. eksempelvis SKM2014.718.LSR.

I forlængelse af det ovenfor anførte skal jeg på ny henvise til Landsskatterettens afgørelse dateret den 7. marts 2018 (j.nr. 17-0990299), hvor Landsskatteretten fastslog i en principiel afgørelse, at kortvarig kørsel ind i Danmark i en bil, der ikke er indregistreret, ikke udløser krav om betaling af fuld registreringsafgift til Danmark.

Det er et ubestridt faktum i nærværende sag, at den omhandlede bil ikke er observeret eller standset på noget tidspunkt i Danmark – udover i forbindelse med den omhandlede kontrolaktion ved grænsen. Det vil derfor være ganske vidtgående – og som anført i klar strid med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip – at opkræve fuld registreringsafgift i nærværende sag.

Det fastholdes, at [person1] siden 2016 har haft fast bopæl og fast arbejde i Ukraine – samt at han har opholdt sig i langt størstedelen af tiden i Ukraine, hvorfor han utvivlsomt har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsen § 8, stk. 2’s forstand.

I forbindelse med klagen er der fremlagt omfattende dokumentation for hans ophold og arbejdsmæssige relationer i Ukraine. Som yderligere dokumentation herfor fremlægges attesterede udskrifter fra den ukrainske grænsetjeneste, der dokumenterer [person1]s ophold i Ukraine fra januar 2016 til januar 2020, jf. bilag 32 og bilag 33.

Disse bilag dokumenterer, at [person1] kun var ude af Ukraine i følgende perioder i 2016 til 2019:

•	I 2016 var han ikke i Ukraine i 62 dage
•	I 2017 var han ikke i Ukraine i 87 dage
•	I 2018 var han ikke i Ukraine i 66 dage
•	I 2019 var han ikke i Ukraine i 73 dage

Det må på den baggrund anses for endegyldigt dokumenteret, at [person1] skal anses for hjemmehørende i Ukraine i registreringsbekendtgørelsen § 8’s forstand siden 2016, idet han utvivlsomt har opholdt sig mere end 185 dage i Ukraine i de omhandlede år – både grundet privat og erhvervsmæssig tilknytning til Ukraine.

Som bilag 34 fremlægges et attesteret dokument dateret den 27. februar 2020, der dokumenterer, at antallet af ansatte i [person1]s ukrainske virksomhed [virksomhed3] pr. 27. februar 2020 udgjorde 133 ansatte.

Videre bemærkes, at [Skattecentret] ved en skrivelse dateret den 26. januar 2007, jf. bilag 35, bekræftede overfor [person1], at de danske skattemyndigheder har accepteret, at Ukraine siden 2005 har udgjort [person1]s domicilland i forhold til vurdering af hans skattepligtsforhold.

Afslutningsvis bemærkes, at begæring om retsmøde ved Landsskatteretten opretholdes.”

Klageren har den 9. marts 2021 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han hverken har haft bopæl eller erhverv i Polen.

Klageren er den 2. december 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Ved klage af den 4. juni 2018 påklagede jeg på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 7. maj 2018 vedrørende opkrævning af registreringsafgift på i alt kr. 198.316, jf. bilag 1.

Udover det i klagen af 4. juni 2018 samt i skriftligt indlæg af 2. oktober 2020 anførte, skal jeg hermed fremkomme med mine sammenfattende bemærkninger, hvad angår spørgsmålet omkring, hvilken stat [person1] var hjemmehørende i på standsningstidspunktet.

FAKTUM

Som tidligere forklaret er [person1] født og opvokset i Ukraine, hvor han siden 1999 har haft fast bopæl på adressen [adresse3], [...], [Ukraine]. Han flyttede ind i lejligheden med sin danske ægtefælle [person3], der flyttede tilbage til Danmark i 2003 sammen med parrets datter. Lejligheden er ejet af [person1]s mor, der dog aldrig selv har boet i lejligheden.

[person1] grundlagde i 1996 virksomheden [virksomhed5] i Ukraine. I 2001 startede han endvidere virksomheden [virksomhed3]. Disse to virksomheder er fortsat i dag hans faste arbejdspladser, og alle hans forretningsforbindelser og hovedarbejde er således placeret i Ukraine.

[person1] har i alle årene opholdt sig det meste af tiden i Ukraine, og det gjorde han således også i perioden 2015 til 2017, som tidligere anført.

I foråret 2017 besluttede han og ægtefællen at søge skilsmisse, hvilket udløste køreturen til Danmark i det omhandlende køretøj. [person1] ønskede at hente de ting, der var af værdi for ham og bringe dem med hjem til Ukraine, og derfor tog han den lange tur til Danmark i den ukrainsk indregistrerede bil.

Som bilag 4 er fremlagt en kalenderoversigt for perioden 2015-2017 udarbejdet af [person1], der viser hans ophold i henholdsvis Ukraine og Danmark. De blå markeringer i bilaget viser hans ophold i Danmark i de tre år.

Som bilag 5 er fremlagt dokumentation for [person1]s flyrejser mellem Danmark og Ukraine i perioden 2015 til 2017, som understøtter den ovenfor omtalte kalenderoversigt.

Til dokumentation for, at [person1] havde bopæl i Ukraine på standsningstidspunktet den 12. april 2017, og at han de facto hovedsageligt opholdt sig i Ukraine, henvises til følgende bilag:

•	Udskrift af pas indeholdende stempel med fast adresse i Ukraine samt udskrift fra de ukrainske grænsemyndigheder vedrørende [person1]s ophold i Ukraine i perioden 3. januar 2016 til 23. oktober 2017, jf. bilag 6
•	Udskrift fra det ukrainske statsregister dateret den 7. november 2013, jf. bilag 7
•	Udskrift fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 31. maj 2012, jf. bilag 8
•	Registreringsbevis fra de ukrainske myndigheder dateret den 22. oktober 2002, hvori det bekræftes, at [person1] var registreret som iværksætter, jf. bilag 9
•	Bekræftelse fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 10. november 2017 på, at [person1] betalte skat som iværksætter, jf. bilag 10
•	Bekræftelse dateret den 13. november 2017 fra virksomheden [virksomhed3] indeholdende bekræftelse på, at [person1] var ansat i denne virksomhed, jf. bilag 11
•	Bekræftelse dateret den 9. november 2017 fra virksomheden [virksomhed5] på at [person1] var ansat i denne virksomhed, jf. bilag 12

Til dokumentation for [person1]s betaling af husleje samt løbende forbrug i relation til hans lejemål i Ukraine er fremlagt en række kvitteringer herfor som bilag 13.

SKAT har henvist til, at [person1] ifølge SKATs systemer drev restauranten I/S [virksomhed1] (nu I/S [virksomhed7]) beliggende i [by6]. SKAT har i den forbindelse anført, at det fremgår af lønindberetningen fra I/S [virksomhed1], at [person1] i 2016 har arbejdet 1.363 timer i restauranten.

Det er korrekt, at [person1] er medejer af den anførte restaurant, men [person1] har aldrig deltaget i den daglige drift af restauranten, og det anførte timetal, indberettet af virksomhedens revisor, og er på ingen måde et udtryk for [person1]s arbejdstimer i virksomheden.

Det vederlag, som [person1] har modtaget i 2016 fra I/S [virksomhed1], relaterer sig hovedsageligt til det arbejde, som han har udført i Ukraine med henblik på etablering af tilsvarende restaurant i Ukraine. Til dokumentation herfor henvises til en e-mail dateret den 28. november 2017 fra [person5], der er [person1]s forretningspartner i I/S [virksomhed7], jf. bilag 14.

[person5] oplyser i denne e-mail, at [person1] har opholdt sig langt mest i Ukraine, og at han ikke deltager i det daglige arbejde i den danske restaurant beliggende i [by6]. Videre oplyser han, at det af SKAT oplyste timeantal på 1.363 timer i 2016 ikke er udtryk for, at [person1] har arbejdet dette antal timer på restauranten i Danmark, idet realiteten derimod er, at han som medejer har fået et fast månedligt beløb, og at det ikke er noteret hvor mange timer, han de facto har arbejdet.

Som bilag 15 er fremlagt en forretningsplan vedrørende en potentiel opstart af en restaurant i Ukraine sammen med et billede, der illustrerer de forskellige dokumenter, der er udarbejdet i tilknytning til denne forretningsplan.

Som bilag 16 er fremlagt en række tegninger og skitser vedrørende den Ukrainske restaurant.

Som bilag 17 er fremlagt en række computeranimationsbilleder, som viser, hvorledes man forventer, at restauranten skal indrettes.

Som bilag 18 er fremlagt et budget for driften af den ukrainske restaurant.

[person1] har endvidere en konto i en ukrainsk bank, hvor han harfået udstedt et MasterCard og et Visa kort, jf. bilag 19.

Som bilag 20 er fremlagt kontoudskrifter vedrørende hans ukrainske bankkonto.

Som bilag 21 er fremlagt et ganske betydeligt antal checkkopier og bankkvitteringer vedrørende køb og transaktioner foretaget af [person1] i Ukraine.

Til dokumentation for, at [person1] ikke befinder sig meget i Danmark, er et udskrift fra hans danske bankkonto, der kun viser ganske få transaktioner i 2016 og 2017, fremlagt som bilag 22.

Som følge af, at [person1] ikke har været ret meget i Danmark de senere år, har han ikke nogen dansk mobiltelefon. Derimod har han en ukrainsk mobiltelefon, hvilket [virksomhed6] i Ukraine har bekræftet ved en e-mail dateret den 7. november 2017, jf. bilag 23.

Som bilag 24 er fremlagt en kalender for 2017 med tilhørende dokumentation for flybilletter i forhold til de med blå angivne rejser i løbet af 2017. Som det fremgår, har der primært være tale om rejser til Danmark i forbindelse med ferieafholdelse samt i forbindelse med fødselsdage i familien.

Som yderligere dokumentation for hans ophold og arbejdsmæssige relationer i Ukraine er endvidere fremlagt attesterede udskrifter fra den ukrainske grænsetjeneste, der dokumenterer [person1]s ophold i Ukraine fra januar 2016 til januar 2020, jf. bilag 32 og bilag 33. Disse bilag dokumenterer, at [person1] kun var ude af Ukraine i følgende perioder i 2016 til 2019:

•	I 2016 var han ude af Ukraine i 62 dage
•	I 2017 var han ude af Ukraine i 87 dage
•	I 2018 var han ude af Ukraine i 66 dage
•	I 2019 var han ude af Ukraine i 73 dage

Udlændingestyrelsens afgørelse af 28. september 2021

Den 28. september 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om bortfald af [person1]s midlertidige opholdstilladelse i Danmark, jf. bilag 36. Afgørelsen blev truffet på baggrund af oplysninger fra [person1] og dennes ekskone, omkring [person1]s ophold i Danmark.

Afgørelsen indeholder væsentlige nye oplysninger med betydning for denne sag, idet Udlændingestyrelsen konkluderer, at [person1] har opgivet sin bopæl i Danmark. Udlændingestyrelsen begrunder afgørelsen med følgende:

”Vi har vurderet, at du har opgivet din bopæl, fordi du fra den 10. juni 2018 til den 8. juni 2021 udelukkende har opholdt dig i Danmark i sammenlagt 75 dage ud af i alt 1093 dage.

Vi har herunder vurderet, at idet du i en periode på 3 år kun har opholdt dig i Danmark i 75 dage, og kun er indrejst i Danmark på kortere ophold, reelt har haft dit hovedophold i Ukraine og dermed bor i Ukraine.

Vi har derfor her lagt vægt på, at du over en årrække primært har opholdt dig i udlandet og kun er indrejst i Danmark i kortere ferielignende perioder. Din opholdstilladelse er derfor bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.

Vi vurderer endvidere, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at du kan få dispensation fra bortfald. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst og dokumenteret, at du ejer de danske virksomheder, [virksomhed2] ApS og [virksomhed7].

Vi har her lagt vægt på, at du trods ejerskabet over virksomhederne fortsat kun har opholdt dig i Danmark i sammenlagt 75 dage ud af i alt 1093 dage i perioden fra den 10. juni 2018 til den 8. juni 2021.” (min fremhævning)

Udlændingestyrelsen konkluderer således, at [person1] har opholdt sig så lidt i Danmark, at han har opgivet sin bopæl i landet.

[person1] har ikke påklaget Udlændingestyrelsens afgørelse.

ANBRINGENDER

SKAT opkrævede kr. 198.316 kr. i registreringsafgift for det omhandlede køretøj med henvisning til, at [person1] havde bopæl i Danmark på standsningstidspunktet den 12. april 2017, og som ejer af køretøjet derfor var afgiftspligtig her i landet.

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 fremgår, at der skal svares afgift af køretøjer, der skal registreres i køretøjsregisteret, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014. Af registreringsbekendtgørelsens § 7 fremgår, at et køretøj kun skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014. En person, der er registreret i det centrale personregister anses for at have bopæl her i landet jf. registreringsbekendtgørelsens § 8.

[person1] havde på standsningstidspunktet den 12. april 2017 både bopæl i Danmark og i Ukraine.

[person1] havde på standsningstidspunktet endvidere både erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og Ukraine, men de erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark blev hovedsageligt udført fra Ukraine.

Om dobbeltdomicil fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at i de tilfælde, hvor en ejer eller bruger samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende efter § 7 for at have bopæl i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Efter § 10, stk. 2, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Af nær privat tilknytning har [person1] to (nu store) døtre i Danmark og sin mor, søster og kæreste i Ukraine.

[person1] har således både privat og erhvervsmæssig tilknytning til både Danmark og Ukraine, og det afgørende er herefter, hvor [person1] har opholdt sig mest, jf. § 7, stk. 2.

På trods af, at [person1]s døtre på standsningstidspunktet boede i Danmark, var det varige midtpunkt for [person1]s livsinteresser fortsat i Ukraine, hvor han er født og opvokset, har omgangskreds, arbejdspladser og familie.

[person1] har overfor Skatteforvaltningen fremlagt dokumentation i form af flybilletter samt attest fra de ukrainske grænsemyndigheder, der dokumenterer, at [person1] har opholdt sig langt størstedelen af tiden i Ukraine. Af dokumentationen fremgår det, at [person1] alene har været i Danmark samlet set 62 dage i perioden fra den 13. april 2016 til den 14. april 2017.

Udlændingestyrelsen har den 28. september 2021 truffet afgørelse om bortfald af [person1]s opholdstilladelse, fordi styrelsen har vurderet, at [person1] over en årrække kun er indrejst i Danmark på kortere ophold, og at han dermed reelt har haft sit hovedophold og bopæl i Ukraine.

Uanset, at [person1] naturligvis ikke har ønsket at miste sin opholdstilladelse i Danmark, kan det af Udlændingestyrelsen i afgørelsen anførte ikke bestrides, hvorfor [person1] heller ikke har klaget over afgørelsen.

Da Udlændingestyrelsens afgørelse er særdeles indgribende, må den så meget desto mere lægges til grund i denne sag, hvor den understøtter, at [person1] utvivlsomt var hjemmehørende i Ukraine på standsningstidspunktet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og procederede sagen i overensstemmelse med de tidligere indlæg.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med de tidligere indlæg, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet 198.316 kr. i registreringsafgift for det omhandlede køretøj med henvisning til, at klageren havde bopæl i Danmark på standsningstidspunktet den 14. april 2017, og som ejer af køretøjet derfor var afgiftspligtig her i landet. Klageren anfører, at han herudover havde bopæl i Ukraine på standsningstidspunktet, hvorfor der er tale om dobbeltdomicil.

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår, at der skal svares afgift af køretøjer, der skal registreres i køretøjsregisteret, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014.

Af registreringsbekendtgørelsens § 7 fremgår, at et køretøj kun skal registreres i køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014. En person, der er registreret i det centrale personregister med bopæl her i landet, anses for at have bopæl her i landet jf. registreringsbekendtgørelsens § 8.

Ifølge det centrale personregister havde klageren bopæl på [adresse1], [by3], på standsningstidspunktet den 12. april 2017. På denne baggrund skulle klageren som udgangspunkt have betalt registreringsafgift for køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 7 og 8.

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren har dokumenteret, at han på standsningstidspunktet havde bopæl både i Danmark og Ukraine.

Ved opslag i det centrale virksomhedsregister ses, at klageren på standsningspunktet var fuldt ansvarlig deltager i virksomheden I/S [virksomhed1] og legal ejer af virksomheden [virksomhed2] ApS. Af udprint fra det ukrainske virksomhedsregister fremgår, at klageren var medejer af den ukrainske virksomhed [virksomhed3]. På baggrund af denne dokumentation finder retten, at klageren på standsningstidspunktet havde erhvervsmæssig tilknytning til både Danmark og Ukraine.

Om dobbeltdomicil fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at i de tilfælde, hvor en ejer eller bruger samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende efter § 7 for at have bopæl i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Det følger af EU-domstolens praksis vedrørende fortolkning af registreringsbekendtgørelsens § 10, som implementerer Rådets direktiv 83/182, at begrebet ”sædvanligt opholdssted” skal forstås som der, hvor en person har et varigt midtpunkt for sine interesser, jf. EU-Domstolens afgørelser C-262/99 (Louloudakis) og C-297/89 (Ryborg). Det fremgår videre af afgørelserne, at der bør lægges særlig vægt på det private tilhørsforhold. Vurderingen skal ifølge denne praksis ses som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser, navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer, for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer.

Klageren havde på standsningstidspunktet bopæl i Danmark sammen med sin daværende kone og to børn, klageren har haft bopæl i Danmark siden 2004, og klageren havde indtægt fra sine to danske virksomheder på standsningstidspunktet. Herudover bor klagerens mor, ifølge klagerens oplysninger, 700 km fra klagerens lejlighed i Ukraine.

Landsskatteretten finder efter en konkret, samlet vurdering, at klageren havde sin primære private interesse i Danmark.

Det kan heroverfor ikke føre til et andet resultat, at klagerens mor er bosiddende i Ukraine.

På ovenstående baggrund finder retten, at klageren var hjemmehørende i Danmark på standsningstidspunktet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Som følge heraf skal køretøjet registreres i køretøjsregisteret med den konsekvens, at klageren skal betale registreringsafgift af køretøjet.

Klageren har subsidiært anført, at klagerens kørsel i Danmark er omfattet af den i praksis skabte bagatelgrænse.

Landsskatteretten finder, at en bagatelgrænse i form af undtagelsesvis og bagatelagtig kørsel alene er accepteret i sager angående forkert anvendte prøveplader. For disse sager gælder, at der er et lovligt formål med kørslen med prøveplader, hvorfor kørsel af bagatelagtig karakter, med forkert anvendte prøveplader, men med et lovligt formål, vil medføre frafald af registreringspligt.

For kørsel med udenlandsk indregistrerede køretøjer er der ikke særlige lovlige formål. Henset til, at der dermed ikke er et lovligt formål for klagerens kørsel i Danmark med et ukrainsk indregistreret køretøj, samt det forhold, at klageren havde mulighed for at søge om særlig tilladelse til denne type kørsel, finder Landsskatteretten, at kørslen ikke er omfattet af den i praksis skabte bagatelgrænse.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.