|
|
Kendelse af 06-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-05-2022
Journalnr. 18-0003377
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Virksomhedsindehaverens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioderne i 2014 | |||
Yderligere salgsmoms | |||
| 6.583 kr. | 0 kr. | 6.583 kr. |
| 11.383 kr. | 85 kr. | 11.383 kr. |
| 2.983.kr. | 0 kr. | 2.983 kr. |
| 1.783 kr. | 481 kr. | 1.783 kr. |
Afgiftsperioderne i 2015 | |||
Yderligere salgsmoms | |||
| 3.937 kr. | 0 kr. | 3.937 kr. |
| 1.537 kr. | 251 kr. | 1.537 kr. |
| 1.537 kr. | 0 kr. | 1.537 kr. |
| 2.987 kr. | 309 kr. | 2.937 kr. |
Afgiftsperioderne i 2016 | |||
Yderligere salgsmoms | |||
| 2.553 kr. | 0 kr. | 2.553 kr. |
| 2.553 kr. | 1.100 kr. | 2.553 kr. |
| 2.553 kr. | 1.014 kr. | 2.553 kr. |
| 2.553 kr. | 117 kr. | 2.553 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhedsindehaveren var ikke registreret med erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. SKAT har fået en anonym anmeldelse om, at virksomhedsindehaveren avlede/solgte rottweilerhvalpe i disse indkomstår.
Virksomhedsindehaveren har den 31. oktober 2016 oplyst til SKAT, at han havde i alt 9 hunde, 2 hanner og 7 tæver. Virksomhedsindehaveren oplyste endvidere i denne forbindelse, at han:
| • | I 2014 har fået 4 kuld og 26 hvalpe |
| • | I 2015 har fået 7 kuld og 30 hvalpe |
| • | I 2016 frem til 31. oktober havde fået 19 hvalpe. Nogle hvalpe var endnu ikke solgt den 31. oktober 2016. |
Virksomhedsindehaveren har oprindeligt ikke udarbejdet regnskab for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at virksomhedsindehaveren siden 1. januar 2017 har været registreret med virksomhed under CVR-nummeret [...1] og navnet [virksomhed1]. Virksomheden drives som enkeltmandsvirksomhed og har branchekode 014910 Kenneler.
I forbindelse med sagens behandling ved SKAT har klagers repræsentant den 17. august 2017 sendt bogføring og saldobalancer til SKAT.
Regnskabsbilag er modtaget af SKAT den 4. september 2017, som konstaterede følgende:
| • | Alt er modposteret på mellemregningskonto med virksomhedsindehaveren. Der foretages ikke bogføring af bank og dermed heller ikke løbende afstemninger |
| • | Der er konstateret manglende omsætning |
| • | Der er konstateret dobbelt bogførte beløb |
| • | Nogle bilag er mangelfulde, andre mangler |
Følgende salgsmoms fremgår af bogføringen:
Periode | Salgsmoms |
1. kvartal 2014 | 0 |
2. kvartal 2014 | 19.300 |
3. kvartal 2014 | 20.100 |
4. kvartal 2014 | 15.900 |
1. kvartal 2015 | 0 |
2. kvartal 2015 | 21.400 |
3. kvartal 2015 | 12.300 |
4. kvartal 2015 | 41.200 |
1. kvartal 2016 | 0 |
2. kvartal 2016 | 16.000 |
3. kvartal 2016 | 25.200 |
4. kvartal 2016 | 18.400 |
SKAT vurderede, at det fremsendte ikke opfyldte kravene til et skatte- og momsregnskab. SKAT skønnede, at der havde været følgende yderlige indtægter ekskl. moms for salg af hunde, foder samt indtægt ved parring i indkomstårene 2014, 2015 og 2016:
2014
Salg af hvalpe 6*9.600 57.600 kr.
Indtægt ved parring 4.800 kr.
Salg af foder 28.524 kr.
I alt 90.924 kr.
2015
Salg af hvalp 9.600 kr.
Salg af hund ([x1]) 5.600 kr.
Salg af foder 24.587 kr.
I alt 39.787 kr.
2016
Salg af foder 40.852 kr.
Hunden [x1] blev solgt for 7.000 kr. inkl. moms. SKAT har ansat salgsmomsen til 1.450 kr.
På denne baggrund har SKAT opgjort yderligere salgsmoms på 22.732 kr. for afgiftsperioden 2014, 9.998 kr. for afgiftsperioden 2015 og 10.212 kr. for afgiftsperioden 2016.
(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet salgsmomsen med 22.732 kr. for afgiftsperioden 2014, 9.998 kr. for afgiftsperioden 2015 og 10.212 kr. for afgiftsperioden 2016.
”(...)
SKATs ændring af moms
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2014 -2.037 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. april 2014 – 30. juni 2014 22.502 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. juli 2014 – 30. september 2014 16.905 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. oktober 2014 – 31. december 2014 3.755 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. januar 2015 – 31. marts 2015 -221 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. juni 2015 – 30. juni 2015 17.893 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. juli 2015 – 30. september 2015 3.509 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. oktober 2015 – 31. december 2015 21.463 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. januar 2016 – 31. marts 2016 -6.985 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. juni 2016 – 30. juni 2016 12.943 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. juli 2016 – 30. september 2016 21.803 kr.
Skønnet opkrævning af moms for perioden 1. oktober 2016 – 31. december 2016 -3.155 kr.
Samlet ændring af moms 108.375 kr.
(...)
Registreringspligtige virksomheder skal føre et regnskab der skal kunne danne grundlag for opgørelsen af moms efter reglerne i momslovens § 55. Virksomhederne skal efter hver afgiftsperiode opgøre et tilsvar som forskellen mellem købs- og salgsmoms efter reglerne i momslovens § 56. Det opgjorte tilsvar skal oplyses til SKAT efter reglerne i momsloven § 57.
Bogført moms
Vi anerkender at der tages udgangspunkt i den bogførte moms.
Salgsmoms
Vi har konstateret, at der ikke er indtægtsført betaling for og dermed ikke beregnet salgsmoms af 2 hvalpe i 1. kvartal 2014, af 4 hvalpe i 2. kvartal 2014 af 1 hvalp i 1. kvartal 2015.
Prisen for hvalpene ansættes til 9.600 kr. på hvalp ekskl. moms, idet langt størstedelen af hvalpene er solgt for det beløb. Salgsmomsen heraf udgør 25 % eller 2.400 kr. pr. hvalp efter reglerne i momslovens § 33.
Parringsindtægt og salg af hunden, [x1], anses ligeledes for at være en af kennelens varer, hvorfor der også skal beregnes moms af disse salg efter momslovens § 4. Salgsmomsen af parringen udgør 1.200 kr. og anses for at være solgt i 3. kvartal 2014. [x1] anses for solgt i 4. kvartal 2015, og salgsmomsen heraf udgør 1.400 kr.
Vi har opgjort foder der videresælges således, ekskl. moms (i kr.):
Indkomstår 2014 | Indkomstår 2015 | Indkomstår 2016 | |
Købspris på foder til videresalg | 21.942 | 18.913 | 31.424 |
Beregnet salgspris ved avance på 30 % | 28.524 | 24.587 | 40.852 |
Videresalg af foder anses for at indgå i virksomhedens momspligtige aktiviteter, hvorfor der skal beregnes moms af salget efter momslovens § 4. Momsen udgør 25 % efter reglerne i momslovens § 33, og udgør i alt 7.131 kr. i 2014, 6.147 kr. i 2015 og 10.213 kr. i 2016. Vi har ikke mulighed for at fordele salgsmomsen kvartalsvis, hvorfor momsen deles ligeligt på de 4 kvartaler.
Vi kan herefter opgøre samlet korrektion af salgsmoms således efter momslovens § 4 (i kr.):
Periode | Salg af hunde og parring | Salg af foder | Yderligere salgsmoms |
1. kvartal 2014 | 4.800 | 1.783 | 6.583 |
2. kvartal 2014 | 9.600 | 1.783 | 11.383 |
3. kvartal 2014 | 1.200 | 1.783 | 2.983 |
4. kvartal 2014 | 0 | 1.783 | 1.783 |
1. kvartal 2015 | 2.400 | 1.537 | 3.937 |
2. kvartal 2015 | 0 | 1.537 | 1.537 |
3. kvartal 2015 | 0 | 1.537 | 1.537 |
4. kvartal 2015 | 1.450 | 1.537 | 2.987 |
1. kvartal 2016 | 0 | 2.553 | 2.553 |
2. kvartal 2016 | 0 | 2.553 | 2.553 |
3. kvartal 2016 | 0 | 2.553 | 2.553 |
4. kvartal 2016 | 0 | 2.553 | 2.553 |
(...)”
Følgende fremgår af udtalelse af 10. november 2021:
”(...)
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller stadfæstelse af SKATs, nu Skattestyrelsens, afgørelse af den 17. april 2018, hvor klagers momstilsvar forhøjes.
Skattestyrelsen er dog enig i Skatteankestyrelsens talmæssige opgørelse af klagers salgsmoms for 4. kvartal 2015, hvorfor den samlede forhøjelse for den påklagede periode nedsættes fra 108.375 kr., til 108.325 kr.
Uregistreret momspligtig virksomhed
Skattestyrelsen fastholder, at klager har drevet uregistreret momspligtig virksomhed med salg af hunde og hundefoder i den påklagede periode jf. momslovens § 3. Kla- ger havde i de påklagede perioder en omsætning over 50.000 kr. hvorfor klager havde pligt til at lade sig registrere allerede fra 1. kvartal 2014 jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.
Tilsidesættelse af regnskab
Det fastholdes at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagers momstilsvar for perioden 1. kvartal 2014 – 4. kvartal 2016 ef- ter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har den 4. september 2017 modtaget regnskabsbilag fra klager. Ved gennemgang af klagers bogføring og regnskabsbilag er det konstateret, at:
| ? | der ikke er foretaget bogføring af bank og dermed heller ikke ført løbende afstemninger |
| ? | der er manglende omsætning |
| ? | der er sket dobbelt bogføringer af beløb |
| ? | der er både mangelfulde samt manglende bilag |
Da klagers regnskab ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, hvor der er ført og afstemt kasseregnskab, danner regnskabet ikke grundlag for en korrekt opgørelse og kontrol af momstilsvaret. Klagers regnskab er derved ikke udarbejdet i overensstemmelse momslovens § 55, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte klagers momstilsvar skønsmæssigt i henhold opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har opgjort den yderligere salgsmoms på baggrund af skønnede yderligere salg af hvalpe samt foder. Der henvises nærmere til Skattestyrelsens udtalelse i den sammenholdte skattesag i jeres sagsnr. [...], samt opgørelsen i Skattestyrelsens afgørelse af den 17. april 2018.
Skattestyrelsen er dog enig i Skatteankestyrelsens talmæssige opgørelse af salgs- momsen fra salget vedrørende ’[x1]’, hvorfor klagers salgsmoms for 4. kvartal 2015 nedsættes med 50 kr.
Hjemvisning
Det fastholdes, at klager ikke har dokumenteret eller godtgjort, at Skattestyrelsens skøn over klagers indtægt er foretaget på et urimeligt eller ukorrekt grundlag, eller at indsætningerne hidrører fra momsfritagne eller allerede afgiftsberigtigede indtægter.
(...)”
Virksomhedsindehaverens opfattelse
Virksomhedsindehaverens repræsentant har nedlagt påstand om, at den yderligere salgsmoms ansættes til 85 kr. for 2. kvartal 2014, 481 kr. for 4. kvartal 2014, 251 kr. for 2. kvartal 2015, 309 kr. for 4. kvartal 2015, 1.100 kr. for 2. kvartal 2016, 1.014 kr. for 3. kvartal 2016 og 117 kr. for 4. kvartal 2016.
Der er subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:
”(...)
Ad 3.4.2 (salg af hunde – pkt. 3.1.2)
SKAT overser, at der er en naturlig dødelighed af hvalpe i forbindelse med opdræt af hvalpe, og at det naturligvis ikke er muligt at sælge ”sorte” hunde, da alle hunde skal have en chip og registreres i hunderegistret jf. BEK nr. 22 af 07/01/2016 om mærkning og registrering af hunde.
Det er således fuldstændig umuligt at der skulle kunne sælges ”sorte” hunde.
Det fremgår i øvrigt klart af Klagers bilag, at der i øvrigt har været hunde, hvor der har været ”fejl/skader” der gør, at Klager har måtte aflevere en ”erstatningshvalp” jf. sagens bilag 3-6, ligesom der har været en dødelighed på 4 hvalpe.
Der foreligger købsaftale udfærdiget efter [organisation1]s skabelon på alle solgte hunde.
Der er således naturligvis ikke solgt nogen sorte hvalpe, hvilket SKAT da også alene baserer på antallet af avlet hvalpe, idet der i sagens natur ikke er noget cashflow, der underbygger noget salg – alene af den simple årsag, at der ikke er solgt nogen ”sorte hvalpe.”
SKAT overser således erstatningshvalpe, døde hvalpe, samt det forhold, at det ikke er alle hvalpe, der sælges inden de bliver 11 uger.
Der er således intet odiøst i, at der umiddelbart er avlet flere hvalpe end, der er solgt i den periode, som sagen vedrører.
Ad 3.4.3 (”salg af foder” – pkt. 3.1.3)
For så vidt angår salg af foder, er det sådan set ganske naturligt, at Klager i ganske få, enkelte tilfælde, som anført af SKAT har fået betaling for foder.
Dette har dog intet at gøre med, at Klager systematisk har drevet virksomhed med salg af foder, men alene det forhold, at der i enkelte tilfælde i forbindelse med salg af hvalpe er betalt særskift for foder.
Det er trods alt ikke usædvanligt, at køberen af en hund, ønsker at medtage foder til hvalpen i forbindelse med handlen, og at der i ganske få enkelte tilfælde er betalt særskilt herfor.
I enkelte tilfælde har Klager altså fået betaling herfor, hvilket er de tilfælde, SKAT er faldet over, men derudover har Klager ikke handlet med foder, som SKAT gør gældende.
I andre tilfælde har Klager som et led i handlen smidt en sæk foder ”oveni i handlen” uden beregning, hvilket vel ikke kan undre, i og med, at der handles hunde til en pris på kr. 12.000.
Rent bortset fra disse forhold baserer SKAT sit skøn på et helt forkert grundlag, hvilket giver et helt forkert resultat.
Det faktuelle er ikke, at foder til hvalpene alene udgør kr. 500, omkostningerne er langt, langt højere.
Det skyldes for det første, at hvalpene, fra de er 3 uger til de er ca. 2 1/2 - 3 år, primært fodres med [virksomhed2] rottweiler junior. Dette foder har en langt højere kilopris end det Large Breed foder de voksne hunde får – SKAT har beregnet købsprisen til Large Breed til ca. 13. kr. pr. kilo.
Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed2], at en 12 kg. sæk, koster kr. 385, svarende til kr. 32 pr. kilo. Der vedlægges som sagens bilag 7–9 oversigt over købt foder hos [virksomhed2] i henholdsvis 2014, 2015 og 2016.
Det erindres om, at hvalpene ifølge det oplyste i gennemsnit var 11 uger ved afhentning.
I og med, at hvalpene får foder fra de er 3 uger gamle og de i gennemsnit afhentes efter 11 uger, får hvalpene, altså foder i minimum 8 uger. I denne periode spiser de først mindre end en voksen tæve, men fra 6 uge spiser de minimum det samme.
Skønsmæssigt spiser en hvalp altså absolut minimum den samme mængde foder, som en voksen tæve i 8 uger. Lægges det til grund, at en tæve spiser 600 gram foder om dagen (hvilket ikke er korrekt jf. nedenfor), svarer hvalpenes foderbehov i 8 uger, altså til absolut minimum 8*7*0,600 = 33,60 kg. foder.
Det giver en omkostning på minimum 33,60 kg. * 32 kr. = 1.075,20 kr., inklusive moms – svarende til kr. 860 pr. hvalp som et absolut minimum, idet fodermængden dog reelt set er en hel del højere.
Dette forhold, medfører, at udgifterne på hvalp minimum skal øges fra kr. 500 til kr. 860, svarende til kr. 360 pr. hvalp.
Derudover beregner SKAT omkostningerne til de voksne hunde ud fra en kilopris på foderet på kr. 13,23.
Dette er ikke dækkende for omkostningerne, idet gravide og diegivende tæver fodres med [virksomhed2], der som ovenfor anført er et væsentligt dyrere foder.
Dertil kommer, at fodermængderne er understimerede, idet Klagers hunde er kennelhunde, der indtager væsentlig mere foder end vejledningerne foreskriver.
Jeg vedlægger som sagens bilag 10 kopi af mail modtaget fra [...] hvoraf fremgår at fodermængende svinger meget, men også at fodermængderne ved forhøjet stress f.eks. kennelanlæg, drægtige og diegivende tæver kan stige til det dobbelte.
Alle Klagers hunde opfylder således betingelserne for at indtage den dobbelte mængde foder, hvorfor fodermængden ikke kan beregnes ud fra de mængder der normalt anvendes til hunde ved normal aktivitet.
Bemærk, at den forøgede mængde foder også er gældende for hvalpene, hvilket der end ikke er taget højde for i mine beregninger ovenfor.
SKATs skøn tager ikke højde herfor, og grundlæggende set giver det ikke mening at foretage noget skøn i denne sag, idet fodermængderne potentielt set svinger så meget, som tilfældet er.
Grundlæggende set viser ovenstående, at der ikke er grundlag for at skønne nogen yderligere indtægt for salg af foder, ud over de enkelte tilfælde, som SKAT også henviser til i sagsfremstillingens side 7.
Det drejer sig om:
2014: kr. 2.830
2015: kr. 2.800
2016: kr. 9.210
Det er klart at salg af foder er skattepligtigt, hvorfor disse enkeltstående salg skal medtages som yderligere indtægt, hvilket er sket i den nedlagte påstand.
(...)
OPGØRELSE OVER PÅSTAND:
(...)
I og med at de penge, der er indsat på Klagers konto vedrørende salg af foder er inkl. moms, er omsætningen korrigeret herfor,
2014: kr. 2.830 * 0,8 = kr. 2.264
2015: kr. 2800 * 0,8 = kr. 2.240
2016: kr. 9.210 * 0,8 = kr. 7.368
(...)”
Repræsentanten har den 13. august 2018 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:
”(...)
Jeg har fra Klager fået oplyst, at det ikke er korrekt, at Klagers hvalpe først registreres, når de er 6 uger gamle, idet alle Klagers hvalpe indsendes til registrering for stamtavler, når de er 3 dage gamle. Alle hvalpe er registreret inden de er 3 uger.
Baggrunden herfor, er, at hvalpene fra de er stambogsførte, kommer gratis på Hvalpelisten, for salg.
Som allerede oplyst, ligger tæven hvalpe ihjel, og det er sædvanligt, at der i et kuld på 10 hvalpe vil være op imod to hvalpe, der dør, som følge af, at tæven ligger på dem, eller tramper på dem. Dette sker, hvis tæven bliver ophidset f.eks. af høje lyde m.v.
Ud af et kuld hvalpe, bliver ca. 1/3 solgt på datoen hvor de er 8 uger og 1/3 bliver solgt efter 10 uger. Udfordringen er den resterende 1/3, som først bliver solgt efter væsentligt længere tid.
Problemstillingen herved er, at de hvalpe, der først sælges efter en længere periode påfører kennelen er stort underskud, da det er meget dyrt at holde hvalpene med foder.
Klager har f.eks. inden for den seneste tid, solgt en tævehvalp, som var blevet 4 mdr. til kun 6.000 kr., ligesom Klager har en tævehund på 14 mdr. som er til salg for 6.000kr.
Det er klart, at de hunde, der ikke umiddelbart sælges påfører kennelen betydelige udgifter til foder, som SKAT ikke har taget højde for.
(...)
Tilsvarende gør sig gældende i forhold til skønnet over foderforbrug, der som allerede anført er skønnet alt for lavt. Jeg kan i den forbindelse henvise til det allerede anførte.
(...)”
Retsmøde i Landsskatteretten
Repræsentanten nedlagde påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Repræsentanten henviste til forarbejderne til ligningslovens § 8y, hvoraf der fremgår, at bestemmelsen kun gælder i forbindelse med køb af ydelser eller køb af varer sammen med ydelser. Derfor er der ikke hjemmel til at anvende bestemmelsen i den pågældende sag, da § 8y kun gælder i tilfælde, hvor der involveret en ydelse. Det er ikke tilfældet i sagen, idet der kun er købt varer uden en ydelse tilknyttet.
Repræsentanten gjorde gældende, at en rottweilerhvalp fra den er 8 uger gammel spiser ca. det samme som en voksen hvalp (1,5-3 kg. foder pr. dag.) Derudover er det forkert, når Skattestyrelsen beregner den gennemsnitlige pris til 13 kr. pr. kg., idet det fremgår af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2], at en 12 kg. sæk koster 385 kr., svarende til 32 kr. pr. kilo. Derfor er det åbenlyst, at udgiften til foder til hvalpene ikke kun udgør 500 kr.
Repræsentanten anførte endvidere, at klageren flere gange havde forsøgt at blive momsregistreret hos SKAT.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Styrelsen var ikke enig i det af repræsentanten anførte om anvendelse af ligningslovens § 8y. Skattestyrelsen kunne ikke ud fra sagens oplysninger bekræfte, at klageren havde forsøgt at lade sig momsregistrere.
Landsskatterettens afgørelse
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal ifølge § 47, stk. 5, 1. pkt., ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed.
Ifølge momslovens § 47, stk. 6 har nystartede virksomheder kvartalet som afgiftsperiode, medmindre virksomhedens samlede forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 55 mio. kr. årligt.
Virksomheder, som skal momsregistreres, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan salgsmomsen fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, 3 og 4, at virksomheden efter udløbet af hver afgiftsperiode, skal angive ud- og indgående afgift. Fristen for at angive momstilsvaret udløber den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.
Told- og skatteforvaltningenkan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Det er endvidere et krav, at ændringen er varslet af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, og ændringen er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 32, stk. 2
Fastsættelse af salgsmoms
Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende skattepligtigt resultat af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 (sagsnr. [...]), som dermed danner baggrund for opgørelsen af salgsmomsen i denne sag.
Retten finder således, at virksomhedsindehaveren må anses for at have haft indtægter fra uregistreret virksomhed på mere end 50.000 kr. i afgiftsperioderne, hvorfor virksomheden er momspligtig, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.
Retten finder, at SKAT har været berettiget til at fastsætte salgsmomsen skønsmæssigt. Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at virksomhedsindehaveren oprindeligt ikke har udarbejdet momsregnskab for afgiftsperioderne 2014, 2015 og 2016. Retten har ligeledes lagt vægt på, at SKAT i forbindelse med fremsendelse af regnskabsbilag den 4. september 2017 konstaterede, at der ikke er foretaget bogføring af bank og dermed heller ikke løbende afstemninger. Retten bemærker i øvrigt, at det ikke ud fra det foreliggende kan lægges til grund, at SKAT har afvist at lade virksomhedsindehaveren momsregistrere.
Den yderligere salgsmoms er opgjort på baggrund af skønnede yderlige salg af hvalpe samt foder.
Retten finder, at virksomhedsindehaveren ikke har godtgjort, at de af SKAT skønnede indtægter er for høje eller skulle stamme fra momsfritagne eller allerede afgiftsberigtigede indtægter.
Retten bemærker, at SKAT i deres opgørelse har fastsat salgsmomsen for [x1] til 1.450 kr. på baggrund af en handelspris på 7.000 kr. Salgsmomsen udgør dog alene 1.400 kr. Retten finder derfor, at salgsmomsen for 4. kvartal 2015 ændres fra 2.987 kr. til 2.937 kr.
Ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2014
SKATs forslag til afgørelse er dateret 22. februar 2018 og afgørelsen er dateret 17. april 2018.
Fristerne for at ændre momstilsvaret for afgiftsperioderne 4. kvartal 2014 samt 2017 og 2018, jf. Skatteforvaltningslovens § 31 begyndte at udløbe den 1. marts 2018, og fristerne for ordinær genoptagelse af momstilsvaret er dermed overholdt.
Fristerne for at ændre momstilsvaret for afgiftsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 31 udløb 1. juni 2017, 1. september 2017 og 1. december 2017, og ændringen er dermed varslet efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse.
Genoptagelse af ansættelsen for afgiftsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2014 vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.
Retten finder, at virksomhedsindehaveren har handlet mindst groft uagtsomt ved at drive momspligtig virksomhed uden at lade sig momsregistrere og indberette moms. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i § 32, stk. 1, nr. 3, er således opfyldt.
Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3, jf. herved Højesterets dom, offentliggjort i SKM2018.481.HR, vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
SKAT modtog regnskabsbilag den 4. september 2017 og fremsendte varsling den 22. februar 2018. Retten finder derfor, at 6 måneders fristen overholdt. Den påklagede afgørelse blev fremsendt den 17. april 2018, hvorfor SKAT tillige har overholdt 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Retten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2014 er opfyldt.
Retten finder endvidere ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen (tidligere SKAT) i overensstemmelse med den nedlagte subsidiære påstand.
Landsskatterettenstadfæster herefter SKATs afgørelse for afgiftsperioderne i 2014 og 2016. Afgørelsen for 4. kvartal 2015 ændres fra 2.987 kr. til 2.937 kr.