Kendelse af 08-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at afslå at genoptage selskabets momsfastsættelser for 4. kvartal 2012 og 2. og 3. kvartal 2013.

Selskabet har ifølge Virksomhedsregisteret startdato den 28. juni 2004. Branchekoden er 702200, virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Selskabet har i SKATs systemer været registreret til at skulle indsende kvartalsvis momsangivelse.

Da selskabet ikke har indsendt momsangivelser for 4. kvartal 2012 og 2. og 3. kvartal 2013, bliver der foretaget foreløbige fastsættelser af momstilsvaret således:

4. kvartal 2012 185.000 kr.

2. kvartal 2013384.000 kr.

3. kvartal 2013384.000 kr.

De foreløbige fastsættelser er som udgangspunkt fastsat som et gennemsnit af selskabets seneste fire indberetninger.

Der skulle have været indsendt momsangivelse således:

4. kvartal 201211. februar 2013

2. kvartal 201319. august 2013

3. kvartal 201311. november 2013

Repræsentanten har på vegne af selskabet ved brev af 30. januar 2018 anmodet om genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2012, 2. kvartal 2013 og 3. kvartal 2013.

Repræsentanten fremfører, at der ikke har været driftsaktivitet i selskabet siden den 1. juli 2013. I forbindelse med en netop afholdt udlægsforretning får selskabet kendskab til, at selskabets skattekonto udviser en større negativ saldo på 1.379.650 kr.

SKAT udsender forslag den 28. februar 2018, hvor SKAT ikke agter at imødekomme anmodningen om genoptagelse.

Den 19. marts 2018 træffer SKAT den påklagede afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Ved brev af 29. maj 2018 fremsender repræsentanten klage til SKAT, hvor repræsentanten anmoder SKAT om at genoptage sagsbehandlingen om genoptagelse af momstilsvarene. Dette begrundes med, at SKAT alene har fremsendt forslag og afgørelse til repræsentanten, men ikke også til selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 19. marts 2018 nægtet at genoptage selskabets momsfastsættelser for 4. kvartal 2012, 2. kvartal 2013 og 3. kvartal 2013.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”(...)

Vi kan ikke ændre virksomhedens moms, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle angive den, og fordi I ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der taler for, at vi alligevel ændrer den.

Det forhold, at der ikke har været omsætning i virksomheden, er ikke et forhold, der efter vores vurdering kan begrunde en ændring af momsen efter den 3-årige ændringsfrist. Vi har i denne vurdering blandt andet lagt vægt på, at virksomheden er forpligtet til at sørge for at angive moms, herunder også at sørge for 0-indberetninger, hvis der ikke har været aktivitet i virksomheden i en eller flere perioder.

I opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret jeres moms.

(...)”

Skattestyrelsen (Det tidligere SKAT) har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”(...)

I klagen anfægter virksomhedens rådgiver det forhold, at Skattestyrelsen kun har sendt forslag til afgørelse og afgørelse til virksomhedens rådgiver. Vi bemærker, at det er kendt praksis, at Skattestyrelsen kommunikerer med rådgiver. Se blandt andet SKM2015.403ØLR.

Rådgiver kommenterer også, at kravene ikke er retskraftige. Det fremgår af vores systemer, at perioderne alle er omfattet af Lov 2015-11-17 nr. 1253 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det bevirker, at forældelsesfristen tidligst regnes fra den 20. november 2018. Perioderne er derfor retskraftige.

Det er ikke vores opfattelse, at de indsendte bemærkninger ændrer vores afgørelse, idet der ikke er fremkommet oplysninger, der udgør sådanne særlige omstændigheder, at vi kan tillade en genoptagelse af momsen efter udløbet af den treårige ændringsfrist.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af selskabets momsfastsættelser for 4. kvartal 2012, 2. kvartal 2013 og 3. kvartal 2013.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Det er vor opfattelse at Skats afgørelse på flere områder hviler på et fejlagtigt grundlag, herunder er der begået flere sagsbehandlingsfejl, der beskrives nærmere i det følgende.

Som nævnt indledningsvist indgav selskabet d. 30. januar 2018 anmodning om genoptagelse af momsangivelser for 3 momsperioder, hvor Skat i 2013 har foretaget foreløbige fastsættelser af moms.

Selskabet har ikke på den baggrund modtaget hverken agterskrivelse eller senere afgørelse, hvorved det ikke har været muligt for selskabet at besvare agterskrivelse indenfor den anførte frist. Helt usædvanligt er såvel agterskrivelse som senere afgørelse udelukkende fremsendt til rådgivers e-Boks hvor de er fremkommet i april 2018.

Der er ikke udsendt rykker til selskabet vedrørende eventuelt manglende momsindberetning, ej heller oplysning om de i 2013 foretagne fastsættelser af moms, hvorved selskabets ledelse ingen mulighed har haft for gøre indsigelse mod disse, og berigtige forholdet. Ligeledes har selskabet ikke modtaget nogen form for rykkerskrivelser e.l. vedrørende de foreløbige fastsættelser af moms.

På tidspunktet for tilskrivning af foreløbige fastsættelser af moms var selskabet registreret hos Skat som havende 1 ansat mod op til 49 ansatte forud for afvikling selskabets hidtidige aktivitet. Det er efter vores opfattelse ganske uhensigtsmæssigt at Skat på ingen måde forholder sig til de faktiske forhold ved tilskrivning af foreløbig fastsat moms.

Selskabets ledelse har ikke været vidende om den betydelige tilskrivning af gæld til Skat, og da selskabet var uden driftsaktivitet har man i sagens natur ikke haft nogen grund til efterfølgende kontrol af selskabets skattekonto.

I den udsendte agterskrivelse af 28. februar 2018 vedlægges Skats håndskrevne opgørelser af selskabets gæld til Skat. I disse er de nævnte tre foreløbige fastsættelser samt en hel del tilskrevne renter udtrykkeligt anført som værende ”uden potentiale”, hvilket vi kun kan tolke som at fordringerne efter Skats egen opfattelse ikke er retskraftige. Dette er i øvrigt helt i overensstemmelse med forblad til udlægsforretning d. 15. februar 2018.

Skat har på intet tidspunkt præsenteret foreløbige fastsættelser af moms for selskabets ledelse, ej heller rykket for betaling af heraf. Ligeledes har Skat ikke medtaget disse i opgjort udlæg d. 22. august 2014, og man har i henhold til opgørelse af retskraftige fordringer pr. 9. januar 2018 ikke anset de foreløbige fastsættelser af moms som retskraftige. Tværtimod anlægges en formodning om at disse skal ansættes til nul.

Efter vores opfattelse er der i ovenstående hændelsesforløb således sket flere sagsbehandlingsfejl fra Skats side. Omfang og karakteren af disse har medført at selskabet ikke har haft reel mulighed for at berigtige de foreløbige fastsættelser af moms i rette tid. Selskabet har straks ved opdagelsen af de ej korrekte foreløbige fastsættelser rettet henvendelse til Skat med henblik på korrektion, i øvrigt så der skabes overensstemmelse mellem den registrerede gæld jf. selskabets skatt

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse at skatteforvaltningslovens § 31, stk. 4 bør finde anvendelse, og selskabet bør indrømmes mulighed for genoptagelse af momsangivelser for de tre relevante momsperioder. Det beklagelige alternativ for selskabet er konkurs, hvilket i givet fald vil ske på grundlag af en ikke reel gæld til Skat.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører momstilsvaret for 4. kvartal 2012 samt 2. og 3. kvartal i 2013. I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse af disse momstilsvar på den skattepligtiges initiativ være modtaget hos SKAT senest henholdsvis den 11. februar 2016, 19. august 2016 og 11. november 2016.

Selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret blev sendt den 30. januar 2018 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af en afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

En ansættelse kan kun foretages efter § 32, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Retten finder ikke, at der foreligger nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3.

Retten finder ligeledes ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige.

Ved afgørelsen er der henset til repræsentantens bemærkninger om, at SKATs forslag og efterfølgende afgørelse af henholdsvis 28. februar 2018 og 19. marts 2018 alene er fremsendt til selskabets repræsentant. Landsskatteretten skal hertil bemærke, at anmodningen om genoptagelse er fremsendt af selskabets repræsentant med baggrund i fuldmagt fra selskabet. Det forhold, at SKAT alene har fremsendt forslag og afgørelse til selskabets repræsentant, kan ikke begrunde, at afgørelsen er ugyldig, idet selskabet som fuldmagtsgiver skal identificeres med den befuldmægtigede repræsentant, jf. SKM2015.403ØLR.

Det anføres videre i klagen, at SKAT ikke har udsendt rykkerskrivelse til selskabet vedrørende eventuel manglende momsindberetning, ligesom SKAT ikke har udsendt oplysning om fastsættelserne af moms i 2013, hvorved selskabets ledelse ingen mulighed har haft for at gøre indsigelse mod disse.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at selskabet i henhold til momsloven har pligt til at angive selskabets udgående og indgående moms. Når selskabet ikke rettidigt indsender momsangivelse, vil SKAT umiddelbart foretage en foreløbig fastsættelse af momsen med udgangspunkt i de tidligere momsindberetninger foretaget af selskabet.

Repræsentanten anfører også, at på tidspunktet for tilskrivning af foreløbige fastsættelser af moms var selskabet registreret hos SKAT som havende én ansat mod op til 49 ansatte forud for afvikling af selskabets hidtidige aktivitet.

Det skal hertil bemærkes, at SKATs foreløbige fastsættelser af moms i mangel af selskabets indberetninger blev foretaget ud fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed på tidspunktet for de foreløbige fastsættelser af momstilsvaret. Retten finder herefter ikke, at SKATs foreløbige fastsættelser er foretaget på et urigtigt grundlag på dette tidspunkt.

Herudover har repræsentanten anført, at selskabet ikke har været vidende om den betydelige gæld til SKAT, og da selskabet var uden driftsaktivitet, har selskabet i sagens natur ikke haft nogen grund til efterfølgende at kontrollere selskabets skattekonto.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at såfremt selskabets driftsaktivitet ophører, er det selskabets ansvar at sikre, at momsregistreringen afmeldes. Dette ses ikke at være sket.

Repræsentanten anfører endvidere, at SKAT har fremsendt en opgørelse til selskabet over de tre foreløbige fastsættelser og tilskrevne renter. Det fremgår af opgørelsen, at SKAT har anført ud for de foreløbige fastsættelser samt ud for en del af de tilskrevne renter, at de var uden ”potentiale”. Repræsentanten tolker det, som at SKAT efter deres egen opfattelse finder, at fordringerne ikke er retskraftige.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at det alene er klagen over, at SKAT ikke har genoptaget de foreløbige fastsættelser, som Landsskatteretten behandler. Landsskatteretten tager således alene stilling til, om der er grundlag for genoptagelse af de foreløbige fastsættelser. Det ses ikke af klagen, at der er klaget over selve kravene. Det skal i øvrigt bemærkes, at Skatteankestyrelsen forgæves har forsøgt at kontakte selskabet telefonisk for en afklaring.

Det fremgår endvidere af sagen, at de foreløbige fastsættelser er foretaget i perioden 25. februar 2013 til 25. november 2013. Det er rettens opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder løber fra det tidspunkt, hvor de foreløbige fastsættelser blev meddelt selskabet. Selskabet reagerede på de foreløbige fastsættelser i forbindelse med fremsendelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse til SKAT den 30. januar 2016. 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, anses derfor ikke for at være overholdt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.