Kendelse af 03-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021

Klagen vedrører SKATs opkrævning af 27.685 kr. i afgift for et almennyttigt lotteri afholdt i perioden fra 1. juni 2017 til 15. oktober 2017.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er en forening med branchekode 889910, ”Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål”.

Spillemyndigheden har den 3. maj 2017 givet tilladelse til, at klageren kunne afholde almennyttigt lotteri i perioden den 1. juni 2017 til den 15. oktober 2017. Det samlede antal lodder i lotteriet var 80.000, og vinderlodderne var forhåndstrukne af en notar. Værdien af den største gevinst blev angivet til 100.000 kr. i form af pengebeløb eller lignende, mens det samlede antal lodder i lotteriet var anført som 80.000. Lotteriet skulle afholdes i perioden 1. juni 2017 til 15. oktober 2017.

Det fremgår tillige af ansøgningen, at vinderlodderne var forhåndstrukne, og på den fremlagte lodseddel oplyses, at vinderlodderne blev forhåndstrukket af en notar.

Af lodsedlen fremgår det også, at der var 84 gevinster i det almennyttige lotteri: et gavekort til [virksomhed1] med en værdi på 75.000 kr., to gavekort til [virksomhed1] med en værdi pr. stk. på 25.000 kr., 30 gavekort til [virksomhed2] boots med en værdi pr. stk. på 800 kr., 20 gavekort til [virksomhed3] med en værdi pr. stk. på 500 kr., 30 gavekort til [virksomhed4] med en værdi pr. stk. på 200 kr. samt et gavekort til [virksomhed5] med en værdi på 10.000 kr.

SKAT har efter perioden for lotteriets afholdelse foretaget en kontrol af klagerens afgiftsmæssige forhold og konstateret, at klageren ikke var registreret for afgift af almennyttigt lotteri og ikke havde angivet afgift for det almennyttige lotteri, der blev afholdt i perioden fra 1. juni 2017 til 15. oktober 2017.

Den 24. november 2017 anmodede SKAT klageren om at indsende en gevinstoversigt fra lotteriet med angivelse af de enkelte gevinsters handelsværdi samt dokumentation for eventuelle præmier trukket på usolgte lodder.

Den 18. februar 2018 fremlagde klageren en opgørelse over gevinsterne og deres handelspriser. Af opgørelsen fremgår det, at hovedpræmien, et gavekort til [virksomhed1] på 75.000 kr., samt en 1. præmie, et gavekort til [virksomhed1] på 25.000 kr., ikke blev udleveret. Klageren fremlagde endvidere kopi af en lodseddel, kopi af en faktura fra [virksomhed1] på køb af ét gavekort a 25.000 kr. og en mail fra [virksomhed1], hvori en medarbejder bekræfter, at der kun er udstedt ét gavekort a 25.000 kr. i forbindelse med afholdelse af klagerens lotteri.

Ved klagens indgivelse til Skatteankestyrelsen har klageren endvidere fremlagt kopi af en faktura fra [virksomhed2] på tre gavekort a 800 kr., kopi af en faktura fra [virksomhed6] på to gavekort til [virksomhed4] a 200 kr. og en mailkorrespondance mellem [person1] fra [virksomhed5] A/S og [person2] fra [organisation1].

Klageren har endvidere oplyst, at der af de 80.000 producerede lodder blev solgt 8.221 lodder, og at der af de 84 udloddede gevinster blev indløst syv. Da ikke alle usolgte lodder er returneret fra forhandlerne, har det ikke været muligt for klageren at fremskaffe de usolgte lodder som dokumentation for gevinster, der er trukket på usolgte lodder.

SKATs afgørelse

SKAT har den 23. februar 2018 truffet afgørelse om, at klageren skal betale 27.685 kr. i spilleafgift for det af klageren afholdte almennyttige lotteri i perioden 1. juni 2017 til 15. oktober 2017.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”Da I ikke har indberettet og betalt afgift af det udbudte lotteri, har SKAT, med udgangspunkt i jeres indsendte opgørelse, beregnet afgiften af gevinsterne. Se vedlagte bilag 1.

Jeres indsendte opgørelse er sammenholdt med den indsendte kopi af et lod til lotteriet med angivelse af gevinster, der dokumentere gevinsternes handelsværdi. Grundet den manglende dokumentation for, at gevinster er trukket på usolgte lodder, kan der ikke opnås afgiftsfrihed for disse.

At gevinsterne ikke er udleveret kan, ud over at gevinsterne er trukket på usolgte lodder, tillige skyldes at gevinsterne er trukket på solgte lodder, men ikke er afhentet. For at der kan opnås afgiftsfrihed for uafhentede gevinster, skal gevinsterne efterfølgende genanvendes i et tilsvarende lotterispil.

Det er således ikke dokumenteret om gevinsterne ikke er udleveret på grund af at de vindende lodder ikke er solgte eller om gevinsterne blot ikke er afhentet. ”.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af det beløb på 27.685 kr., som SKAT har opkrævet i afgift for et almennyttigt lotteri afholdt i perioden fra 1. juni 2017 til 15. oktober 2017. Det er klagerens opfattelse, at der alene skal betales afgift af de gevinster, der er indløst, idet en fysisk optælling af usolgte lodder er omkostningstung, om ikke umulig. Klageren har endvidere anført, at SKAT gennem fast praksis har accepteret den af klageren anvendte opgørelsesmetode.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført følgende:

”Som det fremgår af sagsfremstillingen, har [organisation1] udbudt et lågelotteri, hvor der blev produceret 80.000 lodder, heraf blev 71.779 lodder ikke solgt.

Antal af gevinster der blev udloddet androg i alt 84 hvoraf kun 7 gevinster blev indløst, svarende til 22 % af den udbudte gevinstsum.

Efter den modtagne afgørelse opgøres begningsgrundlaget til kr. 158.200 svarende til kr. 169.000 med fradrag af den afgiftsfri bundgrænse på kr. 10.800 for 54 gevinster a kr. 200.

[organisation1] er enig med SKAT i, at der skal betales afgift af gevinster i et lotteri, hvor værdien af gevinsten overstiger kr. 200, jf. Spilleafgiftslovens § 5.

[organisation1] er imidlertid af den opfattelse, at der ikke skal betales nogen afgift efter et afgiftsgrundlag på kr. 158.200, idet det følger af Spilleafgiftslovens § 26, stk. 4, at der ikke skal betales afgift af lotterigevinster, der falder på ikke solgte lodsedler, ligesom der ikke skal betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende genanvendes som gevinster i tilsvarende lotterispil.

[organisation1] gør således gældende, at afgørelsen skal ændres, således at der alene skal betales gevinstafgift af de gevinster der er indløst.

I den konkrete situation er forholdet det, at der er gevinster for i alt 132.200 kr. på ikke solgte lodsedler eller uafhentede gevinster.

Der er af [organisation1] fremlagt dokumentation for de indløste vinderlodder, med fakturaer og korrespondance fra leverandører og donorer, som understøtter dokumentationen.

En fysisk gennemgang af samtlige usolgte lodder lader sig ikke foretage, allerede som følge af det forhold, at ikke alle usolgte lodder returneres fra forhandlerne. Hertil kommer, at en fysisk gennemgang af de usolgte lodder, alene med henblik på at dokumentere, hvilke gevinster der falder på de usolgte lodder, vil være så omkostningskrævende, at det i indsamlingsetisk henseende ville være uforsvarligt at udbyde lotteriet.

[organisation1] gør gældende, at formålet med bestemmelsen i Spilleafgiftslovens § 26 er at sikre, at der betales gevinstafgift af alle indløste gevinster på over kr. 200 og at sikre, at indkøbte gevinster, der ikke indløses, genanvendes i et tilsvarende lotteri, således at ingen gevinster finder anvendelse i anden, og uvedkommende sammenhæng, og således at der ikke forekomme nogen unddragelse af betaling af spilleafgift. Den fiskale interesse består således i at sikre, at der ikke forekommer vindere, for hvilke gevinster der ikke betales afgift, og at der ikke er gevinster, der misbruges uden betaling af afgift. Der er ingen fiskal interesse i at få en entydig afgørelse af, om en gevinst er uafhentet, i hvert fald ikke så længe gevinsten ikke er indkøbt, eller om den falder på et usolgt lod.

[organisation1] gør gældende, at SKAT gennem en årrække har accepteret, at der i forhold til lotterier, der udbydes af almennyttige organisationer godkendt efter bestemmelsen i Ligningslovens § 8A, betales gevinstafgift i forhold til de faktisk udbetalte gevinster, uden der er foretaget en fysisk-faktisk konstatering af, hvilke gevinster der falder på usolgte lodder, og hvilke gevinster der forbliver uafhentede. Vedlagt følger i bilag, dokumentation for indkøbte og udloddede gevinster på over 200 kr.

For [organisation1], og formentlig for alle andre almennyttige organisationer, der udbyder lotterier som led i indsamlingsarbejdet, gør der sig det forhold gældende, at gevinster alene indkøbes, i det omfang der bliver gjort krav på dem i henhold til en gyldig lodseddel. Dermed er der ingen organisationer, der genanvender eller kan genanvende uafhentede gevinster, idet uafhentede gevinster som sådan ikke eksisterer i forhold til de udbudte lotterier.

Det gøres gældende, at den ovenfor beskrevne, og af SKAT gennem fast praksis accepterede, opgørelse af spilleafgiften, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Spilleafgiftsloven samt bekendtgørelsen om afgifter af spil, og de bagved liggende intentioner fra lovgivers side”.

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at når der i det følgende henvises til spilleafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016.

Klageren har den 3. maj 2017 fået tilladelse efter spillelovens § 10 til afholdelse af lotteri til fordel for velgørenhed eller almennyttige formål med salg af lodder i perioden fra 1. juni til 15. oktober 2017.

Følgende fremgår af spilleafgiftslovens §§ 5, 19, 24, 26 og 29:

Ӥ 5

Udbydere af almennyttige lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

(...)

§ 19

Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter denne lov, skal indgive anmeldelse om deres afgiftspligtige virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, skal anmelde deres virksomhed til registrering, senest 4 uger efter at tilladelse til at afholde spil er opnået, og før afholdelse af spil påbegyndes.

(...)

§ 24

For spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er afgiftsperioden varigheden af det enkelte spil, og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske, senest 15 dage efter at resultatet af spillet foreligger. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.

(...)

§ 26

Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift på 15 pct., jf. §§ 2, 3 og 17, skal indeholde afgiften af kontante gevinster ved udbetaling. Ved udbetalingen af gevinster til spillerne afrundes det udregnede afgiftsbeløb nedad til nærmeste hele krone.

Stk. 2. Afgiften af en lotterigevinst, der falder på et nummer, der er delt i halve, fjerdedele, ottendedele eller andre brøkdele, beregnes selvstændigt for hver af de på delsedlerne faldne gevinstbeløb. Det er uden betydning for afgiftsberegningen, om flere personer i forening spiller på samme lodseddel (en hel seddel eller en delseddel).

Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift på 17,5 pct., jf. §§ 5, 14 og 15, skal beregne afgiften på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb eller, hvis der er tale om andre gevinster, 40 gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere.

Stk. 4. Afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes eller ej. Dog skal der ikke betales afgift af lotterigevinster, der falder på ikke solgte lodsedler. Ligeledes skal der ikke betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende genanvendes som gevinster i tilsvarende lotterispil.

§ 29

En spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer) om opbevaring af regnskabsmateriale og regnskabsførelse, herunder regnskabsførelse for indskud og gevinster. ”

Med hjemmel i spilleafgiftsloven er bekendtgørelse nr. 1139 om afgifter af spil af 5. december 2011 udstedt. Følgende fremgår af dennes § 11:

”Indehavere af tilladelse til udbud af lotterier, herunder almennyttige lotterier og tombolaer i forbindelse med offentlige forlystelser, skal føre særlige dokumenterede regnskaber over gevinster og gevinstbeløb på usolgte lodder og over uafhentede gevinster, hvor gevinsterne efterfølgende anvendes i et nyt tilsvarende lotterispil, hvis der ikke er betalt afgifter af gevinsterne efter lovens § 26, stk. 4. ”.

Landsskatteretten bemærker, at klageren i medfør af den opnåede spiltilladelse er afgiftspligtig for det afholdte lotteri og som følge deraf var pligtig til at lade sig registre hos told- og skatteforvaltningen, jf. spilleafgiftslovens §§ 5, stk. 1 og 19, stk. 1. Det følger endvidere af spilleafgiftslovens § 24, stk. 1, at indberetning og betaling af afgift skal ske senest 15 dage efter, resultatet af lotteriet foreligger. Retten finder, at klageren hverken har anmeldt sin afgiftspligtige virksomhed til told- og skatteforvaltningen eller har betalt afgift i anledningen af lotteriet.

SKAT har opkrævet 27.685 kr. i afgift for det afholdte lotteri. Klageren anfører imidlertid, at beløbet skal nedsættes, idet de gevinster, der ikke er blevet indløst, ikke er blevet indkøbt.

Det følger af spilleafgiftslovens § 26, stk. 4, at afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes. Undtaget er dog gevinster på usolgte lodder samt uafhentede gevinster, som genanvendes i tilsvarende lotterispil.

Af spilleafgiftslovens § 29, stk. 1, fremgår det, at afgiftspligtige efter loven skal føre behørigt regnskab, og nærmere af § 11 i bekendtgørelse nr. 1139 af 5. december 2011 om afgifter af spil, at regnskabet skal være særligt dokumenteret, såfremt der ikke er betalt afgift i henhold til spilleafgiftslovens § 26, stk. 4.

Retten finder ikke, at klageren ved fremlæggelse af fakturaer for køb af i alt syv gevinster har dokumenteret, at de gevinster, der ikke er indløst, faldt på usolgte lodder. Klageren har heller ikke genanvendt gevinsterne i et tilsvarende lotteri.

Klageren har i stedet anført, at SKAT, nu Skattestyrelsen, har anlagt en administrativ praksis, hvorefter det accepteres, at der ved afholdelse af almennyttige lotterier betales gevinstafgift af de afhentede gevinster og altså ikke sondres mellem gevinster på usolgte lodder og uafhentede gevinster på solgte lodsedler. Skattestyrelsen afviser at have anlagt sådan en praksis og har anført, at der netop blev holdt møde med klageren for at sikre, at klageren forstod kravet om dokumentation. Retten finder det på denne baggrund ikke dokumenteret, at Skattestyrelsen har anerkendt, at klagerens fremlagte dokumenter udgør tilstrækkelig dokumentation for, at de gevinster, der ikke er indløst, faldt på udsolgte lodder.

Endelig har klageren anført, at en fysisk gennemgang af samtlige usolgte lodder ikke kan foretages, da ikke alle usolgte lodder returneres fra forhandlerne. Desuden ville gennemgangen af usolgte lodder være så omkostningskrævende, at det i indsamlingsetisk henseende ville være uforsvarligt at udbyde lotteriet. Med andre ord er det klagerens opfattelse, at det i praksis eksisterende krav om dokumentation for, at uafhentede gevinster er faldet på usolgte lodder, er i strid med proportionalitetsprincippet. I proportionalitetsprincippet ligger, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at indgrebet som middel skal stå i rimeligt forhold til målet. Skattestyrelsen kan således ikke stille urimelige dokumentationskrav, hvis det på mindre ressourcekrævende vis kan dokumenteres, at de uafhentede gevinster faldt på usolgte lodder.

Retten bemærker, at det ikke er umuligt hverken at forlange usolgte lodder retur fra forhandlerne eller at scanne disse for at se, om det er vinderlodder. De fremlagte kvitteringer dokumenterer alene, hvilke gevinster der blev afhentet, og er ikke med til at afklare, om de uafhentede gevinster faldt på usolgte lodder eller ej.

Retten bemærker, at hovedreglen i § 26, stk. 1, er, at afgiftspligten omfatter alle gevinster. Når § 26, stk. 4, således undtager gevinster på usolgte lodder samt uafhentede gevinster, som genanvendes i et tilsvarende lotteri, påhviler det klageren at løfte bevisbyrden for at være omfattet af undtagelsen. Af den juridiske vejledning, afsnit E.A.9.9 Almennyttigt lotteri, fremgår, at dokumentationen f.eks. kan bestå af de usolgte lodder samt gevinstlister. Sandsynlighedsbevis regnes ikke for tilstrækkeligt, alene fordi den ikke sondrer mellem de to typer uafhentede gevinster, som skal opfylde to forskellige krav for at være omfattet af afgiftsfriheden.

Afslutningsvist bemærker retten, at hovedreglen er afgiftspligt, jf. 26, stk. 1, og undtagelsen i § 26, stk. 4, forudsætter en sondring mellem gevinster på usolgte lodder samt uafhentede gevinster, som anvendes i et tilsvarende lotteri. Retten finder ikke, at en sondring mellem de to typer gevinster i praksis kan opnås på en mindre indgribende måde end ved fremlæggelse af de usolgte lodder samt gevinstlister.

Følgelig er klageren afgiftspligtig af samtlige udbudte gevinster i det almennyttige lotteri afholdt i perioden 1. juni til 15. oktober 2017.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 23. februar 2018.