Kendelse af 22-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2023

Journalnr. 18-0003111

Klagen skyldes, at SKAT ved afgørelse af 19. februar 2018 ikke har ændret klagerens momstilsvar efter klagerens genoptagelsesanmodning af den 27. april 2017 for afgiftsperioden fra den 1. januar 2014 til og med 31. december 2014, idet der ikke er grundlag for fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter klageren, har fra den 1. februar 1997 stiftet og drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, med cvr-nr. [...1]. Virksomheden har fra den 1. januar 2008 været registreret med branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”, samt bibrancherne 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” og 471110 ”Købmænd og døgnkiosker”. Virksomheden er den 5. marts 2012 ophørt.

Virksomheden har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte i 2014.

Virksomheden har fra den 5. marts 2012 været afmeldt moms.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af klagerens regnskaber fundet anledning til at se nærmere på klagerens momstilsvar og skatteansættelser for 2012, 2013 og 2014. Som følge heraf har SKAT den 21. januar 2016 ændret klagerens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 31. december 2014, idet SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 1.293.476 kr. Forhøjelsen skyldes opkrævning af unddraget moms og er opgjort som følgende (uddrag):

”...

Salgsmoms 2014

Opgørelse moms 2014	Salgsmoms	Bemærkninger	Angivet moms
[person1]	10.507,00	Bilag 1
[virksomhed2] ApS	625.495,00	Bilag 2
[virksomhed3] ApS	1.096.253,00	Bilag 3	429.052,00
I alt Salgsmoms	1.732.255,00		429.052,00
Regulering	1.303.203,00

Købsmoms 2014

Opgørelse moms 2014	Købsmoms	Bemærkninger	Angivet moms
[person1]	4.154,00	Bilag 4
[virksomhed2] ApS	5.573,00	Bilag 5
[virksomhed3] ApS	37.000,00	Bilag 6	342.594,00
I alt købsmoms			342.594,00
Regulering	9.727,00

Momstilsvar 2014

Regulering Moms tilsvar 2014
Salgsmoms	1.303.203,00
Købsmoms	-9.727,00
Moms tilsvar	1.293.476,00

...”

SKAT har i samme afgørelse forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klageren har ikke påklaget afgørelsen af 21. januar 2016 til Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har den 27. april 2017 anmodet om ordinær genoptagelse for nedsættelse af klagerens momsansættelse for 2014. Repræsentanten har som begrundelse for sin anmodning anført følgende (uddrag):

”...

For indkomståret 2014 fremgår det af SKATs bilag 4, at en betaling den 18. marts 2014 på kr. 10.000 med teksten ”[by1] oms” ikke er medregnet i opgørelsen af ”Andre køb”. Det fremgår imidlertid af SKATs opgørelse i bilag 4 i øvrigt, at alle posteringer tekstet med henvisning til ”[by1]” eller ”[...hallen]” udgør posteringer, der skal medregnes under opgørelsen af ”Andre køb”. Betalingen den 18. marts 2014 på kr. 10.000 inklusive moms skal således medregnes i opgørelsen af de fradragsberettigede køb for indkomståret 2014 med et beløb på kr. 8.000 eksklusiv moms med den følge, at SKATs opgjorte og ansatte overskud af virksomhed for indkomståret 2014 reduceres tilsvarende.

For indkomståret 2014 fremgår det af SKATs bilag 4, at der den 30. oktober 2014, den 28. november 2014 og den 29. december 2014 har været tale om tre gange huslejebetaling a kr. 6.995 til [person2]. Det fremgår videre af SKATs bilag 4, at SKAT ikke har anset disse huslejebetalinger som erhvervsmæssige driftsudgifter. Der er imidlertid tale om erhvervsmæssige udgifter til leje af køkkenfaciliteter som led i [person1]s erhvervsmæssige virksomhed. De nævnte tre huslejebetalinger andragende i alt kr. 20.985 i 2014 skal indgå i opgørelsen af de erhvervsmæssige- og fradragsberettigede udgifter i virksomheden med den følge, at det af SKAT opgjorte og ansatte overskud af virksomhed i indkomståret 2014 reduceres tilsvarende.

For indkomståret 2014 fremgår af SKATs afgørelse af den 21. januar 2016 på side 9, hvorledes SKAT har opgjort og ansat det totale overskud af virksomhed for dette indkomstår til i alt kr. 3.333.272. Der ses at være tale om en samlet opgørelse vedrørende [virksomhed1], [virksomhed2] ApS samt [virksomhed3] ApS.

Vedrørende delopgørelsen for [virksomhed2] ApS i 2014 har SKAT alene medregnet et beløb på kr. 22.293 som skønnet køb eksklusiv moms. Dette svarer til opgørelsen i SKATs bilag 5 under kolonnen ”Materialer”, hvor SKAT regner de samlede materialekøb inklusiv moms sammen til i alt kr. 27.866,27, dvs. kr. 22.293 eksklusiv moms.

Ved en nærmere gennemgang af kontoudtoget for [virksomhed2] ApS i SKATs bilag 16 står det imidlertid ganske klart, at der fra denne konto i 2014 er afholdt et betydeligt større antal driftsudgifter vedrørende den omhandlede virksomhed, end medregnet i SKATs bilag 5 som erhvervsmæssige køb, og dermed betydeligt større driftsudgifter end medregnet i SKATs afgørelse af den 21. januar 2016 på side 9 under delopgørelsen for [virksomhed2] ApS.

Da det af SKAT medregnede beløb på 22.293 eksklusiv moms som skønnet køb i 2014 for [virksomhed2] ApS er klart for lavt, anmodes SKAT om at foretage en fornyet opgørelse over erhvervsmæssige udgifter for [virksomhed2] ApS i 2014 på baggrund af kontoudtoget for [virksomhed2] ApS i SKATs bilag 16.

For indkomståret 2014 fremgår af SKATs afgørelse af den 21. januar 2016 på side 9 en delopgørelse vedrørende [virksomhed3] ApS for indkomståret 2014. Det fremgår heraf, af SKAT alene har ansat det skønnede køb til kr. 148.000 vedrørende dette selskab i 2014.

Et kontoudtog fra [virksomhed4] for 2014 er vedlagt som bilag 3. Som det fremgår af dette bilag, er der i 2014 tale om langt større erhvervsmæssige driftsudgifter, end SKAT har indrømmet fradrag for i afgørelsen af den 21. januar 2016.

Hertil kommer, at det efter en nærmere gennemgang af SKATs bilag 6 sammenholdt med kontoudtog for [virksomhed3] ApS i SKATs bilag 17, kan konstateres, at SKAT ikke i hverken bilag 6 eller i SKATs afgørelse af den 21. januar 2016 har taget højde for en lang række klart erhvervsmæssige driftsudgifter, afholdt fra [virksomhed3] ApS’ konto.

SKAT anmodes således om at foretage en fornyet opgørelse over de driftsmæssige og fradragsberettigede udgifter vedrørende [virksomhed3] ApS for indkomståret 2014 med den effekt, at det af SKAT opgjorte og ansatte overskud for indkomståret 2014 reduceres.

For perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 skal vi desuden anmode SKAT om at genoptage momsansættelsen under henvisning til det ovenfor omtalte yderligere erhvervsmæssige køb, belagt med købsmoms, i 2014. Der må således forventes en betydelig opregulering af købsmomsen for 2014 med den effekt, at det af SKAT ansatte momstilsvar for 2014 i afgørelsen af den 21. januar 2016 nedsættes tilsvarende.

...

På baggrund af det overfor anførte anmodes SKAT således om at genoptage [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 samt momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.

...”

Den 19. februar 2018 har SKAT givet afslag på ændring af klagerens momsfradrag efter klagerens anmodning af 27. april 2017 om ordinær genoptagelse af klagerens momsansættelse for perioden fra den 1. januar 2014 til og med 31. december 2014.

Repræsentanten har i genoptagelsesanmodningen af 27. april 2017, sammen med anmodning om nedsættelse af momstilsvar, ligeledes anmodet om nedsættelse af klagerens skatteansættelser for 2012, 2013 og 2014. Den 29. september 2017 har SKAT truffet ny afgørelse om klagerens skatteansættelser for 2012, 2013 og 2014. I forbindelse hermed har repræsentanten oplyst, at SKATs afgørelse af 29. september 2017 har været påklaget, hvorefter denne er blevet afgjort i [Skatteankenævnet], og den 1. juni 2022 er der afsagt dom af Retten i [by2], hvorved klagerens skatteansættelse for 2014 blev nedsat.

I tillæg til genoptagelsesanmodning af 27. april 2017 har repræsentanten fremlagt bilag i form af SKATs afgørelse af 21. januar 2016, SKATs afgørelse af 19. februar 2018, SKATs bilag 1-17 til afgørelsen af 21. januar 2016 inklusive fuldmagter, fakturaer og kontoudskrifter, samt dom af den 1. juni 2022 fra Retten i [by2], Processkift A og kontoudskrifter, der viser køb fortaget hos [virksomhed4] og [virksomhed5] i 2014.

Endvidere er det blevet oplyst, at der er foretaget betalinger til [by1] og [...hallen], at der er foretaget betalinger for husleje til [person2], og at der er foretaget køb i [virksomhed4] og [virksomhed5], som er erhvervsmæssige udgifter for [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Der er ikke fremlagt supplerende dokumentation.

Der er i tilknytning til de foretaget køb i [virksomhed4] og [virksomhed5] fremlagt fuldmagter, hvortil klageren har haft bestemmende indflydelse i selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...2], blev stiftet den 24. februar 2014 af [virksomhed6] ApS, hvori klageren er direktør. [virksomhed2] ApS er registreret med branchekoden 999999 ”Uoplyst” og har til formål at drive entreprenørvirksomhed, udlejning af mandskab og maskiner, samt andet efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. Der blev den 6. januar 2016 afsagt konkursdekret, hvorefter [virksomhed2] ApS den 19. juli 2016 er blevet opløst efter konkurs.

Der er fremlagt en fuldmagt, hvoraf fremgår, at klageren kan disponere over [virksomhed2] ApS’ konti i [finans1].

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], blev stiftet den 16. marts 2012 af [virksomhed6] ApS. I den angivne periode er [person3] direktør. [virksomhed3] ApS er registreret med branchekoden 561010 ”Restauranter” og har til formål at drive virksomhed med restaurationsdrift, samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Der blev den 6. januar 2016 afsagt konkursdekret, hvorefter [virksomhed3] ApS den 6. oktober 2016 er blevet opløst efter konkurs.

Der er fremlagt en fuldmagt, hvoraf det fremgår, at klageren kan disponere over [virksomhed3] ApS’ konti i [finans1].

SKATs afgørelse

SKAT har den 19. februar 2018 givet afslag om at ændre klagerens momsfradrag for købsmoms på baggrund af anmodning om ordinær genoptagelse af klagerens momsansættelse for perioden den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

SKAT har den 21. januar 2016 ændret klagerens momstilsvar med i alt 1.293.476 kr. med følgende begrundelse (uddrag):

”...

2.4. SKATs afgørelse - Moms

Da SKAT ikke har modtaget bemærkninger til forslag om at ændre din moms af 15. december 2015, træffes der afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger således:

Du har i perioden 05-05-2012 til 31-12-2014 drevet virksomhed, der er registreringspligtig efter momsloven, uden at lade dig registrere efter momslovens § 47, stk. 1.

Du har modtaget betaling for fakturaer udstedt i en anden virksomheds navn, hvor der er deklareret moms, uden at afregne moms og uden at være registreret efter momslovens § 52 og 57. SKAT foreslår derfor at opkræve den unddragne moms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Der foretages ingen ændring for 2012 da en væsentlig del af momsbeløbet er forældet, efter skatteforvaltningslovens § 31. For 2013 er der henset til beløbets størrelse og derfor foretages der ingen ændring.

SKAT anser at du såfremt du var registreret for afregning ud fra din omsætning skulle angive moms hvert kvartal. Momstilsvar for perioden 01-01-2014 til 31-12-2014 genoptages efter ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31.

SKAT har ved bedømmelsen at du har drevet virksomhed der er registreringspligtig lagt vægt på følgende:

• Din egen virksomhed er tvangsafmeldt og efterfølgende er du erklæret personlig konkurs.

• Du må ikke drive selvstændig virksomhed eller være medlem af direktionen i selskaber, uden at der stilles sikkerhed.

• Der er fra SKAT krævet sikkerhedsstillelse for at registrere [virksomhed2] ApS

• [virksomhed2] ApS er nægtet registrering

• Du er i brev meddelt at [virksomhed2] ApS, er nægtet registrering

• Alle indsætninger på [virksomhed3] ApS hidrører fra [virksomhed2] ApS

• Du har fuldmagt til selskabernes bankkonti og hævekort.

• Udbetalingsbilag er underskrevet af dig.

• Der er hævet kontanter til betaling af lønninger

...”

Som begrundelse for afgørelsen af 19. februar 2018 har SKAT anført følgende (uddrag):

”...

SKAT har den 27. april 2017 modtaget jeres anmodning om genoptagelse af momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, med henblik på en forhøjelse af købsmomsen.

Anmodningen er fremsendt på vegne af [person1], CPR-nr. [...]

Anmodningen af 27. april 2017 vedrører tillige genoptagelse af skatteansættelsen for [person1] for indkomstårene 2012-2014. Anmodningen herom er behandlet separat af SKAT, og behandles således ikke i denne afgørelse.

...

Begrundelse

Momspligt generelt.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige personer i momslovens forstand.

Ved begrebet økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale erhverv og dermed sidestillet erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.

Både den regelmæssige virksomhedsdrift og de mere lejlighedsvise transaktioner er omfattet af begrebet økonomisk virksomhed i momsloven.

I forlængelse heraf fremgår det af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering.

Af momslovens § 48, stk. 1 fremgår, at afgiftspligtige personer skal registreres og betale afgift, såfremt de afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt.

I overensstemmelse med SKATs afgørelse af 21. januar 2016, er det ved sagens behandling lagt til grund, at [person1] i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 har drevet virksomhed, der er registreringspligtig efter momsloven. I overensstemmelse med SKATs afgørelse af 21. januar 2016, er det endvidere lagt til grund, at [person1], såfremt han var registreret for moms, ud fra sin omsætning skulle angive moms hvert kvartal.

Fradragsret.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår,

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelse af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.3.1.3 fremgår, at det er en betingelse for fradrag for købsmoms, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb m.v. og en eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer.

Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår,

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelse m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7 fremgår, at det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09.

[by1] oms

Der findes i sagen ingen oplysninger om, hvad hævningen benævnt ”Ovf. [by1]” vedrører. Der foreligger således ikke dokumentation for, at hævningen vedrører køb af en vare eller ydelse, som vedrører virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Jeres anmodning om en forhøjelse af fradraget for købsmoms kan således ikke imødekommes, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Husleje, [person2]

SKAT har ikke modtaget hverken lejekontrakt eller faktura, der dokumenterer, at der er tale om en udgift, der vedrører den fradragsberettigede virksomhed. Af teksten fra kontoudtoget fremgår ”[person2] husleje”. Der er ingen oplysninger om, hvilken husleje der er tale om. Jeres anmodning om en forhøjelse af fradraget for købsmoms kan således ikke imødekommes, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Udgifter for [virksomhed2] ApS.

Det er ikke nærmere oplyst eller dokumenteret, hvilke øvrige udgifter, der skal betragtes som fradragsberettigede udgifter. Jeres anmodning kan således ikke imødekommes, idet det hverken er oplyst, hvilke udgifter der er tale om, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for eventuelle fradragsberettigede udgifter, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Køb ved [virksomhed4].

Der er fremlagt kontoudtog fra [virksomhed4]. Det pågældende kontoudtog dokumenterer ikke hvilke varer, der er købt. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for, at de pågældende varer er anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leverancer. Jeres anmodning om en forhøjelse af fradraget for købsmoms kan således ikke imødekommes, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

...”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen den 22. september 2022 anført følgende (uddrag):

”...

Det er vores opfattelse, at det supplerende indlæg af 6. september 2022 med bilag ikke kan føre til andet resultat i sagen.

Klager henviser til Retten i [by2]s dom af 1. juni 2022, hvor Skattemyndighederne har anerkendt skattemæssigt yderligere fradragsberettigede udgifter i 2014 på 761.075,02 kr.

Klager henviser i den forbindelse til følgende fra Skatteministeriets påstandsdokument:

”Som beskrevet under afsnit 2 om sagens temaer indeholder bilag 14 uddrag af bankkontoudskrifter for henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS ApS’ konti i [finans1] vedrørende indkomståret 2014. Af kontoudskrifterne fremgår en række udbetalinger fra kontiene, som kan genfindes som indbetalinger på kontoudtoget fra [virksomhed5] og [virksomhed4]. [person1] har i bilag 14 markeret en række udbetalinger fra selskabernes bankkonti, som kan afstemmes med indbetalinger på kontoudtoget fra [virksomhed5] og [virksomhed4]. Skatteministeriet har efter omstændighederne anerkendt, at [person1] har krav på yderligere fradrag for de beløb, der kunne afstemmes, og som kan opgøres til i alt 761.075,02 kr.”

Vi bemærker, at Skattemyndighederne herved ikke har anerkendt, at en del af beløbet på 761.075,02 kr. indeholder moms.

Klager forholder sig ikke til, om beløbet på i alt 761.075,02 kr. indeholder moms, og i givet fald størrelsen af et sådant momsbeløb.

Klager forholder sig desuden ikke til, om og i givet fald hvordan indkøbene er anvendt til brug for virksomhedens momspligtige salg, eller om indkøbene helt eller delvist er anvendt til ikke-fradragsberettigede formål efter momslovens § 42, stk. 1, f.eks. kost til indehaveren eller virksomhedens ansatte, naturalaflønning eller repræsentation og gaver.

Det bemærkes hertil, at det ikke fremgår af kontoudskrifterne, hvilken art og mængde af varer/ydelser, der er tale om. Vi kan f.eks. ikke se, om der er indkøbt gave-kurve eller uforholdsmæssigt store mængder vin, spiritus m.v., der i særlig grad egner sig til anvendelse til formål efter § 42, stk. 1.

Det fremgår heller ikke af kontoudskrifterne, om de pågældende beløb på i alt 761.075,02 kr. indeholder moms. For det tilfælde, at beløbet på i alt 761.075,02 kr. ikke indeholder moms, fremgår det heller ikke af kontoudskrifterne, om der er opkrævet moms af beløbet på 761.075,02 kr.

Desuden fremgår det ikke af kontoudskrifterne, om eventuelle fakturaer med moms er udstedt til virksomheden eller tredjeparter.

Det forhold, at der er anerkendt et skattemæssigt fradrag for indkøbene, er ikke ensbetydende med, at der uden videre kan anerkendes et momsfradrag vedrørende samme indkøb.

Hvorvidt der kan anerkendes et momsfradrag, skal afgøres efter momsreglerne, herunder EU-domstolens praksis herom.

Der er ikke fremlagt fakturaer i sagen. Det er vores opfattelse, at kontoudskrifterne ikke er tilstrækkelig dokumentation for momsfradrag.

Vi henviser til, at det påhviler den virksomhed, der ønsker momsfradragsret, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Se EU-domstolens sag C-268/83, Rompelman, præmis 24.

Det er en grundlæggende betingelse for momsfradragsret, at virksomheden kan dokumentere, at det indkøb, der ønskes momsfradragsret for, er pålagt moms. Dette følger af momslovens § 37, stk. 1 og 2.

Se i den forbindelse også EU-domstolens afgørelse i sag C-518/14, Senatax, præmis 27, hvorefter fradragsordningen tilsigter, at den erhvervsdrivende aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. (vores understregning).

Vi skal desuden i det hele henvise til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.692.LSR. Det fremgår blandt andet heraf:

” Det følger af præmis 45 i C-664/16 (Vadan), at andet bevis for fradragsberettiget købsmoms end en faktura kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af. I den danske momsbekendtgørelses § 82 er det angivet, at der skal fremlægges fakturaer, herunder forenklede fakturaer eller afregningsbilag. Når dette sammenholdes med kravene i momsbekendtgørelsens § 58 til indholdet af en faktura, hvorefter en faktura bl.a. skal angive mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms, er det Landsskatterettens opfattelse, at i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal der fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms. Dette kan for eksempel bestå i ordrebekræftelser eller lignende. Som angivet af EU-domstolen vil sådan lignende dokumentation oftest kunne indhentes hos leverandørerne.”

Momsbekendtgørelsens § 57 (tidligere § 58), stk. 1, nr. 4, 5 og 9, angiver, at en faktura blandt andet skal indeholde oplysning om køberens navn og adresse, det afgiftsbeløb, der skal betales, samt mængden og arten af de leverede varer.

Formålet med de oplysninger, der obligatorisk skal anføres på en faktura, er at gøre det muligt for skattemyndighederne at kontrollere, om skyldig afgift er betalt, og i givet fald at efterprøve, om der består en ret til momsfradrag. Se EU-domstolens sag C-516/14, Barlis, præmis 27.

De foreliggende kontoudskrifter indeholder ikke dokumentation for, at indkøbene er pålagt moms, at indkøbene er faktureret til virksomheden og ikke tredjeparter, ligesom der ikke er dokumentation for mængden og arten af indkøbene.

På baggrund af ovenstående kan der ikke anerkendes noget momsfradrag på grundlag af kontoudskrifterne eller anerkendelsen af det skattemæssige fradrag i forbindelse med dommen af 1. juni 2022 fra Retten i [by2].

Vi fastholder derfor vores afgørelse af 19. februar 2018.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKAT’s afgørelse af 19. februar 2018 vedrørende afslag om ændring på anmodning om genoptagelse af klagerens momsansættelse for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014. I forbindelse hermed har repræsentanten nedlagt påstand om ændring af momsansættelsen i den angivne periode, herunder en forhøjelse af fradrag for købsmoms på i alt 76.107,50 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten den 16. maj 2018 anført følgende (uddrag):

”...

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 med henblik på en forhøjelse af købsmomsen med den effekt, at det af SKAT ansatte momstilsvar for 2014 i afgørelsen af den 21. januar 2016 nedsættes tilsvarende.

Det er SKATs overordnede opfattelse, at betingelserne for genoptagelse af momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 ikke er opfyldt.

Heroverfor er det [person1] overordnede opfattelse, at betingelserne for momsmæssig genoptagelse er opfyldt.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s momsansættelse for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 skal genoptages.

SAGSFREMSTILLING

Den 21. januar 2016 traf SKAT afgørelse om at forhøje [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 samt momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. SKATs afgørelse er vedlagt som bilag 2.

SKATs bilag 1-17 til afgørelsen af den 21. januar 2016 er vedlagt som bilag 3.

SKATs afgørelse af den 21. januar 2016 er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Ved genoptagelsesanmodning af den 27. april 2017, jf. bilag 4, blev SKAT anmodet om at genoptage [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 samt momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med henblik på foretagelse af en række nærmere omtalte ændringer.

Ved afgørelse af den 19. februar 2018 traf SKAT afgørelse om ikke at genoptage [person1]s momsansættelse for perioden 1. januar 2014 til 31. december, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at betingelserne for genoptagelse af momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 er opfyldt.

Til støtte herfor skal der nærmere henvises til det anførte i genoptagelsesanmodningen af den 27. april 2014, jf. bilag 4, og omtalen heri af de fejl, der må anses at være med SKATs tidligere behandling af sagen, jf. SKATs afgørelse af den 21. januar 2016 (bilag 2).

Det gøres således nærmere gældende, at det anførte i genoptagelsesanmodningen af den 27. april 2017 (bilag 4) giver grundlag for genoptagelse af [person1]s momsansættelse for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.

...”

Den 6. september 2022 har repræsentanten sendt supplerende udtalelse til klagen og anført følgende (uddrag):

”...

Skattesagen for indkomståret 2014, som nærværende sag udspringer af, er afsluttet ved dom af den 1. juni 2022 afsagt af Retten i [by2], jf. bilag 5. Af dommen på side 54 fremgår blandt andet følgende:

”Indkomståret 2014

Parterne er enige om, at [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med 761.075,02 kr.

Påstanden herom tages derfor til følge.”

Skatteministeriet tog således delvist bekræftende til genmæle, hvilket også fremgår direkte af citat af Skatteministeriets påstandsdokument i dommen på side 52, hvoraf fremgår følgende:

...”

Skattemyndighederne har således anerkendt skattemæssigt yderligere fradragsberettigede udgifter i 2014 på kr. 761.075,02.

Omtalte bilag 14 i byretssagen fremgår af bilag 6.

Skatteministeriets Processkrift A af 6. april 2022 fra byretssagen, hvorved fradragsretten anerkendtes og Skatteministeriet ændrede påstand fremgår af bilag 7. Skatteministeriets tilhørende bilag A med opgørelse af det anerkendte beløb fremgår af bilag 8.

Det gøres gældende, at ovenstående anerkendelse af skattemæssig fradragsret aktualiserer yderligere momsmæssigt fradrag i 2014, end [person1] for indeværende er indrømmet i 2014, og at der således skal ske genoptagelse af momsansættelsen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 og indrømmelse af yderligere momsfradrag.

...”

Repræsentanten har den 29. september 2022 sendt yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 22. september 2022 som følgende (uddrag):

”...

I forlængelse af Skatteankestyrelsens brev af 26. september 2022 vedlagt Skattestyrelsens udtalelse af 22. september 2022 skal vi hermed vende tilbage.

Skattestyrelsen bemærker i deres udtalelse bl.a., at [person1] ikke foreholder sig til om beløbet på i alt kr. 761.075,02 indeholder moms og i givet fald størrelsen af et sådant momsbeløb.

Det skal hertil bemærkes, at det må lægges til grund, at beløbet på i alt kr. 761.075,02 indeholder moms. Når [virksomhed5] eller [virksomhed4] i henhold til fremsendte bilag 6 har solgt varer, er dette i sagens natur sket som varesalg inklusive moms. At betalingerne foretaget via bankoverførslerne, jf. fremsendte bilag 6, indeholder moms må lægges til grund allerede fordi der ikke er noget belæg for at antage, at betalingerne via bank skulle være blevet opdelt i to som henholdsvis

momsbeløb og beløb eksklusive moms. Det kan således lægges til grund, at betalingerne via bankoverførslerne, jf. bilag 6, udgør betalinger inklusive moms.

At beløbet på i alt kr. 761.075,02 er inklusive moms er i øvrigt den for skattemyndighederne ”lempeligste” situation i modsætning til hvis beløbet var eksklusive moms.

Når det som anført må lægges til grund, at det samlede beløb på kr. 761.075,02 som [person1], jf. byrettens dom i bilag 5, er indrømmet skattemæssigt fradrag for indeholder moms, må det lægges til grund, at [person1] således allerede har fået skattemæssigt fradrag med en skønsmæssig fradragsværdi på kr. 50 % af momsen af beløbet på kr. 761.075,02.

Momsen af beløbet på kr. 761.075,02 udgør 20 % heraf svarende til kr. 152.215. Som anført må [person1] anses for allerede at have fået skattemæssig fradragsret af dette beløb på kr. 152.215 med en skønsmæssig fradragsvirkning på 50 % svarende til kr. 76.107,50.

Idet der i momsmæssig henseende er 100 % fradragsvirkning, mangler [person1] således de facto et beløbsmæssigt fradrag på kr. 76.107,50 førend han, ud fra en samlet skatte- og momsmæssig betragtning, er indrømmet den reale fradragsvirkning som forudsætningsvis allerede er anerkendt af Skatteministeriet, jf. herved byretsdommen i bilag 5.

Det savner reel mening, at Skattestyrelsen i udtalelsen af den 22. september 2022 nu opstiller krav om en flerhed af formalistiske betingelser førend Skattestyrelsen vil anerkende den reale fradragsmæssige effekt [person1] må anses for berettiget til. Det bemærkes i samme forbindelse, at der absolut intet grundlag er for Skattestyrelsens søgte antagelser om anvendelse til formål efter momslovens § 42 stk. 1.

Ud fra en faktisk realitetsvurdering og dermed konkret bevisvurdering med afsæt i den af skattemyndighederne anerkendte fradragsret, jf. byretsdommen i bilag 5, gøres det gældende, at det i fuldt ud tilstrækkelig grad er godtgjort, at [person1] er berettiget til yderligere momsmæssig fradragsret sådan som ovenfor anført.

[person1] er således indforstået med, at den momsmæssige fradragsret opgøres til kr. 76.107,50 således, at dette fradrag sammen med det skattemæssige fradrag for momsen på ovenfor anførte kr. 76.107,50 samlet set udgør det beløbsmæssigt fulde fradrag han er berettiget til under henvisning til princippet om momsens neutralitet.

Det bemærkes afslutningsvis, at der i momsmæssig henseende netop også foretages en konkret realitetsvurdering baseret på sagens samlede faktuelle forhold. I nærværende sag må det således indgå med betydelig vægt, at skattemyndighederne principielt allerede i skattemæssig henseende har anerkendt fradragsret for udgifterne, og dermed anerkendt udgifternes erhvervsmæssige karakter. Der er i øvrigt intet der tilsiger, at de indkøbte varer ved [virksomhed5] og [virksomhed4] skulle være medgået til andet formål end netop erhvervsmæssigt formål således som allerede anerkendt af skattemyndighederne. Der er i øvrigt intet belæg for at så tvivl om realiteten af det opgjorte salg fra [virksomhed5] og [virksomhed4] i henhold til opgørelserne i fremlagte bilag 6, hvoraf samtidigt fremgår hvem kontohaver er, og hvem afregning således er sket til. Det er således ubetænkeligt at lægge til grund, ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at [person1] er berettiget til beløbsmæssigt yderligere momsmæssigt fradrag i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT ved afgørelse af 19. februar 2018 ikke har ændret klagerens momstilsvar, idet der ikke var grundlag for yderligere fradrag for købsmoms for perioden fra den 1. januar 2014 til 31. december 2014.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, fremgår, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodning om genoptagelse er modtaget i SKAT den 27. april 2017 og er således indenfor den ordinære genoptagelsesfrist.

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37 (dagældende).

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det klageren at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Fradrag efter momslovens § 37 er betinget af, at der fremlægges fakturaer for udgifterne, jf. § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015. Disse fakturaer skal blandt andet indeholde oplysninger om udstedelsesdato (fakturadato), mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser, dato for levering af varerne, eller dato for afslutning af en ydelse, betaling og det afgiftsbeløb, der skal betales, jf. samme momsbekendtgørelses § 58, stk. 1.

Klagerens repræsentant har anmodet om nedsættelse af klagerens momstilsvar med den begrundelse, at klageren er berettiget til momsfradrag for erhvervsmæssige udgifter i form af varekøb foretaget i 2014. Der er i tillæg hertil nedlagt påstand om, at klageren skal indrømmes yderligere momsmæssigt fradrag på i alt 76.107,50 kr.

Der er som dokumentation fremlagt fuldmagter, kontoudtog af [virksomhed4] S/Engros og [virksomhed5], kontoudskrifter fra klagerens konti, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er anvendt til brug for virksomhedens leverancer, idet der ikke er fremlagt nye oplysninger eller dokumentation, der kan begrunde en ændring af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 31. december 2014, herunder et yderligere momsmæssigt fradrag på 76.107,50 kr.

SKAT har nægtet klageren fradrag for købsmoms for udgifter til ”[by1]”, ”[person2]”, [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] og [virksomhed5]. Der er ikke fremlagt fakturaer herfor.

Klagerens repræsentant har anført, at udgifterne til ”[person2]” er fradragsberettigede udgifter til husleje, at udgifterne til ”[by1]” er fradragsberettigede, og at køb hos [virksomhed4] og [virksomhed5] er fradragsberettigede varekøb for [virksomhed3] ApS, samt da varekøbene i [virksomhed2] ApS er fradragsberettigede udgifter.

De fremlagte kontoudtog fra klageren er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne vedrører varer eller ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens leverancer, og dermed er fradragsberettigede. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt fakturaer, lejekontrakt eller andre støttebilag for de afholdte udgifter, at det ikke er dokumenteret hvilke varer eller ydelser, der er købt, og at der ikke er belyst, hvorvidt udgifterne er inklusive moms. Endvidere, at det ikke er dokumenteret, at de pågældende varekøb er anvendt i forbindelse med [virksomhed2] ApS’ fradragsberettigede leverancer.

Retten finder, at i de tilfælde, hvor der ikke er fremlagt fakturaer i relation til klagerens udgifter, skal der fremlægges anden dokumentation, hvoraf der blandt andet skal fremgå mængden og arten af de leverede varer, og om der er pålagt moms.

Klageren har således ikke fremlagt dokumentation eller oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse og ændring af momstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Det af repræsentanten anførte vedrørende Retten i [by2]s dom af 1. juni 2022 kan ikke føre til et andet resultat, da dommen alene tager stilling til klagerens skatteansættelse i 2014 og ikke klagerens momsansættelse for samme periode.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.