Kendelse af 28-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 18-0002801

Klagen skyldes, at SKAT har nedsat selskabets købsmoms fra 93.695 kr. til 0 kr. for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016, idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne, jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er et anpartsselskab, der havde startdato den 3. august 2015. Selskabet er registreret med CVR-nr. [...1] og under branchekoden ”649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n.”, jf. Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Ifølge CVR var selskabets navn på stiftelsestidspunktet [virksomhed2] ApS, og [person1] er registreret som både legal og reel ejer og direktør.

Selskabets formål er i CVR angivet som: ”[...] investering og handel med værdipapirer og anden efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed”. Ifølge det oplyste er den reelle aktivitet udvikling af økologiske cremer.

Den 31. oktober 2016 gennemførte selskabet en fusion med [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] (herefter det opløste selskab). Dette selskab blev som følge af fusionen opløst den 24. oktober 2016 og afmeldt fra registrering for moms.

Selskabet blev registreret for moms den 3. maj 2017. Den 8. juni 2017 skiftede selskabet navn til [virksomhed1] ApS, jf. CVR.

Det opløste selskab havde den 3. juni 2014 indgået en forpagtningsaftale med [virksomhed3] ApS om forpagtning af en del af landbrugsejendommen [virksomhed3]. Ifølge forpagtningsaftalen var arealet beplantet med hunderoser.

Hunderoserne skulle ifølge det oplyste bruges af selskabet til udvikling af de økologiske cremer.

Selskabet har taget fradrag for den indgående moms af forpagtningsafgiften afholdt i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016. I klagen er det anført, at den indgående moms af forpagtningsafgiften i den omhandlede periode udgjorde 75.000 kr. Der er ikke fremlagt fakturaer på forpagtningsafgiften.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT i forbindelse med en udbetalingskontrol af det opløste selskab den 21. juni 2016 har anerkendt fradrag for den indgående moms af forpagtningsafgiften for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2015 uden krav om fremlæggelse af fakturaer.

Selskabet har over for SKAT fremlagt to fakturaer, som er udstedt den 1. februar 2016 af [virksomhed4] til det opløste selskab (fakturanr. 2644 og 2645). Fakturaerne vedrører ifølge beskrivelserne ydelser leveret til det opløste selskab i perioden fra den 26. april 2015 til den 31. januar 2016 og perioden fra den 9. september 2015 til den 31. januar 2016. Fakturaerne vedrører momsbeløb på henholdsvis 19.652 kr. og 5.250 kr., i alt 24.902 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret selskabets købsmoms for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 fra 93.695 kr. til 0 kr., idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne, jf. momslovens §§ 37-41a og momsbekendtgørelsens § 82.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 - § 41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Virksomhedens navn og adresse skal fremgå af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 4.

Registrerede virksomheder kan udelukkende opnå fradrag for udgifter der direkte kan henføres til virksomhedens momspligtige aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til SKAT, når SKAT anmoder herom. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Forpagtningsaftalen

Virksomheden har fremlagt en forpagtningsaftale indgået mellem [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], (bortforpagter) og [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], (forpagter) som dokumentation for lejen af et jordstykke på 0,8 ha. Ifølge forpagtningsaftalen er arealet beplantet med hunderoser. Der er ikke udstedt en faktura på forpagtningsafgiften.

Endvidere har revisor [person2] ved telefonsamtale den 2. november 2017 oplyst, at forpagtningsaftalen var ophørt. Vi bad i den forbindelse om yderligere oplysninger om aktiviteten.

Selskabet har ikke fremlagt en forpagtningsaftale, der er indgået mellem selskabet og bortforpagteren. Endelig skal der fremlægges en faktura som dokumentation for udgiften, hvor af virksomhedens navn og adresse fremgår, jf. momsbekendtgørelsens §§ 82 og 58, stk. 1, nr. 4.

Fakturaer fra [virksomhed4]

Virksomheden har fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed4] (faktura nr. 2644 og 2645), som dokumentation for udført revision.

Faktura nr. 2644 dækker revisionshonorar for perioden 26. april 2015 til den 31. januar 2016, og faktura nr. 2645 dækker revisionshonorar for perioden 9. september 2015 til den 31. januar 2016. Begge faktura er udstedt til [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], der er afmeldt fra registrering pr. 24. oktober 2016. Udgifterne kan derfor henføres til [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], og ikke til [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...4], som er registreret for moms m.m. fra den 3. maj 2017.

SKAT anser derfor, ikke udgiften for at vedrøre virksomhedens aktivitet.

Virksomhedens aktivitet

Det er tidligere oplyst, at virksomhedens aktivitet var udvikling af økologiske cremer, hvori beplantningen (hunderoser) på det forpagtede jordstykke skulle indgå. Under telefonsamtalen den 2. november 2017 oplyste, revisor [person2], at forpagtningsaftalen var ophørt, og vi bad derfor om yderligere oplysninger om virksomhedens aktivitet.

Vi har ikke modtaget redegørelsen for den fremtidige aktivitet, herunder udvikling af cremer.

Konklusion

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne kan henføres til virksomhedens aktivitet, og det er ikke sandsynliggjort, at der er eller har været en momspligtig aktivitet i virksomheden. De fremlagte bilag er ikke udstedt til virksomheden, og virksomheden har ikke kunne redegøre herfor.

Der kan alene opnås fradrag for udgifter, der direkte kan henføres virksomhedens momspligtige transaktioner. Virksomheden kan derfor ikke opnå fradrag for udgifterne, jf. momslovens § 37, stk. 1.

På den baggrund finder SKAT grundlag for at ændre virksomhedens købsmoms til 0 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

[...]”

Selskabet opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets købsmoms for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. oktober 2016 skal forhøjes fra 0 kr. til 93.695 kr.

Selskabet har anført følgende til støtte for påstanden:

”[...]

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende,

at selskabet har fradragsret for moms kr. 93.695 i henhold til ovennævnte aftale med SKAT.

BEGRUNDELSE:

Det er vor vurdering at den indberettede moms er korrekt.

Selskabet har indgået forpagtningsaftale jf. bilag 3 (Forpagtningsaftale Jordforpagtning).

Aftalen er indgået mellem [virksomhed3] ApS cvr. [...3] og [virksomhed1] ApS cvr. [...2]. Selskabet [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...2] er fusioneret den 1. januar 2016 med det daværende [virksomhed5] ApS CVR-nr. [...1] som det fortsættende selskab, jf. bilag 4 (Udskrift fra Erhvervsstyrelsen). En fusion der er oplyst overfor SKAT jf. bilag 5.

Den angivne moms udgør kr. 75.000 moms af husleje. Vi er bekendt med at udlejer [virksomhed3] ApS har indbetalt momsen.

[...]”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 13. juli 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse i sagen:

”[...]

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, hvori klager ikke blev indrømmet momsfradrag for udgifter til forpagtningsafgift og ydelser leveret af [virksomhed4].

Klager har i klagen gjort gældende, at klager har mange forskelle aktiviteter, herunder momspligtige aktiviteter bl.a. videreudlejning af kontorer og udvikling af økologiske cremer med brug af danske rosenolier.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har klager fortsat ikke godtgjort, at betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Klager har ikke under den oprindelige sag eller under klagesagen fremlagt dokumentation for, hvordan udgifterne kan henføres til en momspligtig aktivitet i klagers virksomhed, ligesom klager ikke har dokumenteret en hensigt om at påbegynde momspligtig virksomhed, som udgifterne kan henføres til. Se præmis 24 i C-268/83 Rompelman.

Klager har derudover ikke fremlagt dokumentation for momsfradrag iht. momsbekendtgørelsens

§ 82 i form af fakturaer for afholdte udgifter til forpagtningsafgift, og fremlagte fakturakopier for ydelser købt fra [virksomhed4] er udstedt til og vedrører ifølge fakturateksten et andet selskabs forhold (CVR-nr. [...2]) og en anden afgiftsperiode (fakturadato 01.02.2016).

Skattestyrelsen fastholder, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at klager ikke indrømmes momsfradrag.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 93.695 kr. for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016, idet SKAT ikke har anerkendt selskabets anmodning om fradrag af den indgående moms.

Af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,”

Af momssystemdirektivets artikel 178, litra a, fremgår følgende:

”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a)	for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6”

Af momsbekendtgørelses §§ 58, stk. 1, og 82, fremgår følgende:

Ӥ 58.

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1)	Udstedelsesdato (fakturadato).
2)	Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3)	Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4)	Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5)	Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6)	Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7)	Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8)	Gældende afgiftssats.
9)	Det afgiftsbeløb, der skal betales.

...

§ 82.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af momslovens § 56, stk. 1 og stk. 3, fremgår følgende:

Ӥ 56

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

...

Stk. 3.Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker.”

Af momslovens § 57, stk. 1, fremgår følgende:

Ӥ 57

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.”

EU-Domstolen udtalte i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

EU-Domstolen udtalte videre i sag C-516/14 (Barlis), præmis 27, at formålet med de oplysninger, der obligatorisk skal anføres på en faktura, er at gøre det muligt for skattemyndighederne at kontrollere, om skyldig afgift er betalt, og i givet fald at efterprøve, om der består en ret til momsfradrag.

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge det oplyste bestod selskabets aktivitet i den omhandlede periode fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 i udvikling af økologiske cremer.

Det opløste selskab havde den 3. juni 2014 indgået en forpagtningsaftale med [virksomhed3] ApS om forpagtning af en del af landbrugsejendommen [virksomhed3]. Det forpagtede areal var beplantet med hunderoser, som ifølge det oplyste skulle bruges af selskabet til udvikling af økologiske cremer.

Selskabet har taget fradrag for den indgående moms af forpagtningsafgiften afholdt i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016. Der er ikke fremlagt fakturaer på forpagtningsafgiften.

Selskabet har videre taget fradrag for den indgående moms af udgifter afholdt til revisor. Der er fremlagt to fakturaer, som er udstedt den 1. februar 2016 af [virksomhed4] til det opløste selskab (fakturanr. 2644 og 2645). Fakturaerne vedrører ifølge beskrivelserne ydelser leveret til det opløste selskab i perioden fra den 26. april 2015 til den 31. januar 2016 og perioden fra den 9. september 2015 til den 31. januar 2016. Fakturaerne vedrører momsbeløb på henholdsvis 19.652 kr. og 5.250 kr., i alt 24.902 kr.

Det opløste selskab blev som følge af fusionen opløst den 24. oktober 2016 og afmeldt fra registrering for moms. Selskabet blev registreret for moms den 3. maj 2017.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKAT, at selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Der er herved henset til, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation i form af fakturaer på forpagtningsafgiften udstedt til selskabet af bortforpagteren inklusive moms.

Det forhold, at SKAT i forbindelse med en udbetalingskontrol af det opløste selskab har anerkendt fradrag for den indgående moms af forpagtningsafgiften uden krav om fremlæggelse af fakturaer, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår de to fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed4] (fakturanr. 2644 og fakturanr. 2645) til det opløste selskab, finder Landsskatteretten ligeledes i overensstemmelse med SKAT, at selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Der er herved særligt henset til, at fakturaerne er udstedt den 1. februar 2016 af [virksomhed4] til det opløste selskab, og at fakturaerne ifølge beskrivelserne vedrører ydelser leveret til det opløste selskab i perioden fra den 26. april 2015 til den 31. januar 2016 og perioden fra den 9. september 2015 til den 31. januar 2016, og at selskabet ikke har godtgjort, at det opløste selskab ikke allerede har taget fradrag for den indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, og 57, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.