Kendelse af 23-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-06-2022

Journalnr. 18-0002639

SKAT (nu Motorstyrelsen) har opkrævet 316.038 kr. i registreringsafgift hos klageren, idet SKAT har fundet, at køretøjet er anvendt uden, at betingelserne for brug af prøveskilte var opfyldt, og at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en Mercedes-Benz med stelnummer [...], der er indregistreret første gang den 28. februar 2014 som brandsluknings-/redningskøretøj, hvorfor der ikke er betalt registreringsafgift for køretøjet. Køretøjet er afmeldt igen den 14. december 2015.

Køretøjet blev den 20. november 2016 standset af politiet ved en kontrol på [adresse1], [by1]. Køretøjet var på standsningstidspunktet uregistreret og påmonteret faste prøveskilte tilhørende selskabet [virksomhed1] IVS. Klageren var fører af køretøjet, og [person1], der er klagerens udlejer, var passager i køretøjet på standsningstidspunktet.

Klageren forklarede til politiet, at han var indehaver af prøveskiltene, og at passageren, [person1], muligvis skulle købe køretøjet. Der var ikke aftalt pris eller nærmere detaljer, men kun en fremvisning.

Politiet kontaktede telefonisk SKAT, der oplyste, at [virksomhed1] IVS var indehaver af prøveskiltene. Klageren blev forelagt dette af politiet, hvorefter klageren forklarede, at der måtte foreligge en misforståelse af hans forklaring, da han kun var ansat i selskabet, og at han modtog løn i forbindelse med ansættelsen. Det blev oplyst af SKAT, at der ikke forelå oplysninger om indbetalinger af løn de sidste måneder, hvorefter klageren oplyste, at han ikke længere fik udbetalt fast løn, men at han ved årets udgang skulle lønnes ud fra, hvor meget han havde solgt i selskabet.

I en skrivelse af 12. september 2017 til SKAT har klageren forklaret, at han havde lånt køretøjet af selskabet med tilhørende prøveplader, idet han ville prøve, om det var muligt for ham at køre køretøjet med hans dårlige arm. Da køretøjet ikke levede op til hans forventninger, idet han forsat fik ondt i armen, tilbød han hans udlejer en tur i køretøjet, da han vidste, at udlejeren var interesseret i en Mercedes.

Klageren har i perioden 31. januar til 3. marts 2017 været registreret direktør i [virksomhed1] IVS og har i perioden 1. maj til 30. september 2016 haft indkomst fra [virksomhed1] IVS på i alt 96.242 kr.

Klageren har i perioden 1. september til 31. december 2016 haft indkomst fra [virksomhed2] ApS på i alt 180.000 kr.

Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakter eller anden dokumentation for et ansættelsesforhold på standsningstidspunktet.

Selskabet [virksomhed1] IVS har i mail af 12. september 2017 oplyst til SKAT, at selskabet havde lånt køretøjet af en samarbejdspartner i Polen med henblik på at sælge køretøjet i Danmark. Det er oplyst, at køretøjet er transporteret fra Tyskland til Danmark på prøvepladerne, hvorfor de af sikkerhedsmæssige årsager var skruet fast. Det er endvidere oplyst, at det ikke er lykkes selskabet at sælge køretøjet, hvorfor køretøjet er afhentet af den polske sælger, der har hjemtaget køretøjet igen.

Selskabet har i mail af 26. september 2017 oplyst til SKAT, at selskabet og klageren aldrig har været ejer af køretøjet, der har haft den samme ejer, siden det blev solgt og udført af Danmark. Det er endvidere oplyst, at det ikke er muligt at fremlægge skriftlig dokumentation for aftalen med den polske ejer om at sælge køretøjet.

Der er fremsendt dokumentation for, at køretøjet er indregistreret i Polen den 17. maj 2017. Endvidere er der fremlagt faktura af 21. december 2015, hvoraf fremgår, at køretøjet er solgt til samme person, som er indregistreret som ejer i Polen den 17. maj 2017.

Der er ikke udstedt køretilladelse af SKAT til kørsel i køretøjet.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om opkrævning af registreringsafgift på i alt 316.038 kr. hos klageren, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1 – 3, dagældende bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj 2017, idet køretøjet skulle have været afgiftsberigtiget inden ibrugtagning på færdselslovens område, jf. registreringsafgiftslovens § 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017.

SKAT har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:

Politiet har den 20. november 2016 ved en kontrol på [adresse1], [by1] konstateret, at du uberettiget har ibrugtaget nedenstående ikke-afgiftsberettiget køretøj på færdselslovens område, hvorfor registreringspligten er indtrådt, jf. registreringsafgiftslovens jf. § 1, stk. 1:

Mærke Mercedes-Benz

Model E-klasse 350 BlueTEC T 4Matic 7G-Tronic Plus

Stelnr. [...]

Registreringsnummer Uregistreret (Påsat prøveskilt, reg.nr. [reg.nr.1], tilhørende selskabet [virksomhed1] IVS, CVR-nr. [...1])

Registreringsland Uregistreret

Km. stand Ej aflæst på kontroltidspunktet

og anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

[...]

Sagens faktiske forhold

Politiet har den 20. november 2016 standset køretøjet. Føreren af køretøjet var [person2], CPR-nr. [...]. Køretøjet blev standset på [adresse1], [by1] kl. 12.30.

Ved standsning af køretøjet bemærkede politiet, at begge prøveskilte var fastmonteret med 4 skruer/bolte.

Føreren af køretøjet, [person2], oplyste uopfordret på engelsk, at det var ham, der var indehaver af prøveskiltene. De var registreret til [virksomhed1] IVS.

Passageren, [person1], skulle muligvis købe bilen. Der var ikke aftalt pris på køretøjet og ingen nærmere detaljer, men der var kun tale om en fremvisning.

Ved politiets telefoniske henvendelse til SKAT ses det at være en [person3], der er ejer af [virksomhed1] IVS.

Føreren blev forelagt dette af politiet, og oplyste nu at politiet havde misforstået dette, da han kun var ansat i selskabet.

Føreren oplyste at han modtog løn i forbindelse med ansættelsen.

Det blev oplyst af SKAT, at der inden for de sidste måneder ikke forelå oplysninger vedrørende indbetalinger af løn. Føreren blev foreholdt dette, hvortil han nu oplyste, at han ikke længere fik udbetalt fast løn, men at han ved årets udgang skulle lønnes ud fra, hvor meget han havde solgt i selskabet.

Der er ikke udstedt køretilladelse af SKAT til kørsel i køretøjet.

Køretøjet har været anvendt i Danmark og er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjet skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark, og der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen, og som indgår i den samlede vurdering:

[person2] bor ifølge folkeregistret på [adresse2], [by2] og har boet på adressen siden 1. juni 2016
[person2] bor ifølge folkeregistret sammen med passageren i køretøjet, [person1] og har dermed centrum for sine livsinteresser i Danmark
[person2] ses i perioden 31. januar – 3. marts 2017 at have været direktør i [virksomhed1] IVS
[person2] har i perioden 1. maj – 30. september 2016 haft indkomst fra [virksomhed1] IVS, i alt 96.242 kr.
[person2] har i perioden 1. september – 31. december 2016 haft indkomst fra [virksomhed2] ApS, i alt 180.000 kr.
Køretøjet har tidligere været registreret i Danmark som et afgiftsfritaget køretøj (med anvendelse som brandsluknings- /redningskørsel), hvorfor der ikke er betalt registreringsafgift af køretøj
SKAT har via [virksomhed3] fået fremlagt faktura, af den 21. december 2015, hvor køretøjet er solgt fra [virksomhed4] til [person4] i Polen

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 76, stk. 3 (BEK nr. 1315 af 9. december 2014) at prøveskilte ikke må bruges på køretøjer, der bruges til befordring af gods eller personer, der er uvedkommende for formålet med kørslen, jf. stk. 2.

Der ses ligeledes ikke at være anmeldt ibrugtagning af ovenstående ikke-afgifts-berigtiget køretøj på færdselsovens område til SKAT på www.skat.dk/motor-udland, forud for ibrugtagningen.

Føreren af køretøjet, [person2], ses ikke at være ansat i selskabet [virksomhed1] IVS på kontroltidspunktet, hvorfor kørslen ikke ses at være lovlig, hvorfor køretøjet ifalder registreringspligt og tilhørende registreringsafgift.

SKATs forslag til ændring

SKAT finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark og har derfor foreløbig fastsat registreringsafgiften til 316.038 kr. Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er foretaget af SKATs motorcenter.

[...]

Det er ved kontrollen konstateret, at køretøjets fører har en sådan tilknytning til Danmark, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark.

SKATs foreløbige afgørelse

SKAT finder ud fra en samlet vurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

SKAT opkræver 316.038 kr. i registreringsafgift. Beløbet er foreløbig fastsat af SKATs Motorcenter.

[person2]s opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser

Der er den 12. september 2017 modtaget indsigelse til udsendte forslag til afgørelse.

Vedr- [person2] cpr. [...], registreringsafgift.

Undertegnede havde lånt bilen af [virksomhed1] med tilhørende prøveplader, da jeg ville prøve om det var muligt for mig, at køre og derefter købe denne bil, trods min dårlige arm. Da bilen ikke levede op til mine forventninger, jeg fik stadigvæk ondt i armen, og jeg vidste min udlejer [person1] var interesseret i en Mercedes tilbød jeg ham at opleve bilen. Det har jeg så bagefter forstået var forkert, da min daværende aftale ikke var at opfatte som et ansættelsesforhold.

Jg har aldig ejet denne bil, og forstår derfor ikke på hvilket fysisk grundlag I vil opkærve registreringsafigft, Hvis og såfremt denne registrerings afgift var blevet betalt, skulle den alligevel returneres da bilen har forlagt Dnamark for længe siden.

Jeg kan derfor ikke acceptere nogen form for opkrævning af registreringsafgift. Med venlig hilsen

[person2]

Der er endvidere den 12. september 2017 modtaget nedenstående mail:

[...]

Vedr. [virksomhed1] IVS cvr [...1], Prøveskilte

Vi har modtaget din skrivelse vedr. inddragelse af de faste prøveskilte, jeg skriver, da jeg var direktør for, og ejer af selskabet på daværende tidspunkt. Endvidere udfører jeg stadigvæk ad hoc opgaver for selskabet.

Selskabet udlånte bilen og prøvepladerne til [person2], da han ville teste, om han kunne køre denne bil trods hans dårlige arm, som eller betød han ikke kunne køre bil med hverken manuelt eller normalt aut. Gear. Denne bil havde aut. gearskifte ved rattet, som måske ville gøre en forskel.

Bilen havde [virksomhed1] lånt med salg for øje, fra en samarbejdspartner i Polen, bilen var transporteret til DK fra Tyskland på prøvepladerne, hvorfor de af sikkerhedsmæssige årsager var skruet fast. Bilen blev kørt til DK af [person5].

Da det desværre ikke lykkedes at sælge bilen til [person2] eller andre interesserede, og selskabets ej heller ikke [finans1] den, afhentede den polske sælger bilen igen på et fejeblad.

At [person2] fejlagtig tager en anden interesseret køber med i bilen, er selvfølgelig en fejl som vi beklager.

Forvirringen, skyldes at [person2], som tidligere har været ansat, nu havde en aftale om provision, hvis han solgt, eller skaffede interessante biler til selskabet, han havde derfor opfattelsen af han stadig var omfattet af de samme regler som tidligere.

Selskabet beder derfor om lov til at beholde disse faste prøveskilte. Fremover vil afprøvning af biler kun ske med en af selskabets ansatte i bilen.

Med venlig hilsen [person3]

f/ [virksomhed1] IVS

Der er den 26. september 2017 modtaget mail:

Til [person6]

På vegne af [virksomhed1] IVS og [person2].

Vedr. både din skrivelse til [virksomhed1] og den lignende til [person2] fremsendes hermed den dokumentation det er lykkedes at fremfinde, tillige med lidt uddybning.

Vi har ikke kunne finde skriftlig aftale omkring bilen, blot indgået en mundtlig omkring forsøg på salg af bilen, for den polske ejer.

Da bilen ikke var indregistreret på kontroltidspunktet, er det ikke muligt at sende registreringsattest pr. denne dato, hvis den havde været indregistreret villen den jo også være forsynet med polske plader, og ikke danske prøveplader.

Bilen er dog indregistreret senere i samme ejers navn. Dvs. bilen bliver købt af denne mand, (jf. Skats egne oplysninger) og senere indregistreret af ham i eget navn, da han ikke kunne sælge den til en fornuftig pris. Dette blot for at vise at bilen har haft samme ejer siden salg fa dk, og aldrig har været ejer af hverken [virksomhed1] IVS eller [person2].

Med venlig hilsen [person3] [virksomhed5] ApS

[...]

SKATs endelige afgørelse

Du har som fører af køretøjet, den 20. november 2016, uberettiget ibrugtaget omhandlede ikke-afgiftsberettiget køretøj på færdselslovens område, hvorfor registreringspligten er indtrådt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

SKAT begrunder dette med at en fører af køretøjet tillige hæfter for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Det fremgår endvidere af modtaget indsigelser af den 12. september samt 26. september 2017, at der ikke har kunne fremvises skriftlig dokumentation på lån af køretøjet fra en sælger i Polen, men at der blot er indgået en mundtlig aftale omkring forsøg på salg af køretøjet her i Danmark.

Det fremgår endvidere af indsigelserne, at køretøjet har været anvendt ved kørsel fra Tyskland til Danmark samt på kontroltidspunktet, den 20. november 2016, på selskabets faste prøveskilte.

Det fremgår endvidere af modtaget politirapport samt billedmateriale, at selskabets faste prøveskilte, reg. nr. [reg.nr.1], har været fastmonteret med skruer, hvilket indikere, at der ikke har været tale om enkeltstående kørsel.

Det fremgår af sagen akter, at der den 21. december 2015 foreligger en salgsfaktura fra [virksomhed4] til [person4] på omhandlede køretøj.

Der er endvidere modtaget et registreringsbevis på køretøjet fra Polen, med registreringsdato for registreringsattesten, den 25. maj 2017, hvilket ligger efter kontroltidspunktet, den 20. november 2016. Ejer på det fremsendte registreringsbevis, er [person4].

SKAT mener således ikke at det ændre sagens karakter at køretøjet først den 25. maj 2017, bliver indregistreret i Polen til [person4], idet det uregistreret køretøj er ibrugtaget på færdselslovens område af fører, [person2], der er vidende om at der ikke er betalt dansk registreringsafgift af køretøjet.

SKAT er således af den opfattelse af kørslen i det uregistreret køretøj på kontroltidspunktet, den 20. november 2016, bevirker at køretøjet ifalder registrerings pligt og tilhørende registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principiel påstand om, at SKATs afgørelse skal bortfalde, og subsidiær påstand om, at SKATs afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Til støtte for påstandene har klagerens repræsentant anført følgende (uddrag):

”[...]

Hovedproblemstillingen:

Klagen drejer sig om, hvorvidt SKAT klageren skal betale registreringsafgift af en Mercedes-Benz, E-klasse med stelnr. [...] (bilen).

Sagsfremstilling:

Politiet har den 20. november 2016 ved en kontrol på [adresse1], [by1] konstateret, at klageren har ibrugtaget bilen på færdselslovens område. Der var ikke betalt afgift af bilen.

Klagerens holdning

Klageren havde lånt bilen af [virksomhed1] med tilhørende prøveplader, da klageren ville prøve om det var muligt for ham, at køre og derefter købe denne bil, trods hans dårlige arm. Da bilen ikke levede op til hans forventninger, da han stadig fik ondt i armen, droppede han at købe bilen selv, og prøvede i stedet at sælge bilen for hans arbejdsgiver [virksomhed1]. I den forbindelse viste han bilen til sin udlejer, der var interesseret i bilen.

På dette grundlag mener klageren ikke, at han er pligtig at betale afgift af bilen.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har den 4. juni 2018 sendt følgende udtalelse (uddrag):

”[...]

SKAT skal henvise til Højesterets dom fra 21. oktober 2015 gengivet i SKM2015.698.HR og til Østre Landsrets dom gengivet i SKM2012.705.ØLR, at bilen må anses for at været taget i brug på færdselslovens område i ikke indregistreret stand i strid med reglerne i registreringsafgiftsloven allerede da kørslen ikke er omfattet af dagældende §§ 76-79 i registreringsbekendtgørelsen.

Klageren har efterfølgende indsendt dokumentation på at køretøjet er blevet registreret i Polen (pr. 17. maj 2017), dvs. efter kontroltidspunktet, den 20. november 2016. Der skal derfor betales fuld registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, 1. punktum.

SKAT bemærker endvidere, at køretøjet først efter kontroltidspunktet er indregistreret i Polen.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 1, 1. pkt., skal der betales registreringsafgift af motorkøretøjer, som skal registreres efter lov om registrering af køretøjer.

Ifølge § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om registrering af køretøjer, skal et motorkøretøj registreres her i landet og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område.

SKAT skal videre henvise til Højesteretsdom i SKM2015.698.HR. Her udtalte Højesteret, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72 er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret.

Endvidere skal SKAT henvise til SKM2012.705.ØLR, som er fuldt ud sammenlignelig med nærværende sag. Østre Landsret fandt i sagen, at ibrugtagning af et ikke afgiftsberigtiget køretøj ført med faste prøveskilte på Færdselslovens område, hvor prøveskiltene var brugt i strid med reglerne, medførte betaling af fuld registreringsafgift.

Endelig skal vi henvise til Skatteankestyrelsen egen praksis, jf. SKM2014.793.SANST. Her stadfæstede Skatteankestyrelsens SKATs afgørelse om, at kørsel ikke var i overensstemmelse med reglerne om kørsel med faste prøveskilte, samt at bilen med rette var afgiftspligtig, da bilen var taget i brug på færdselslovens område. Kørslen i Danmark kunne ikke anses for bagatelagtig.

Der ses således ikke at være fremlagt nye oplysninger i indsendte klage over SKATs afgørelse, der kan begrunde en anden afgørelse, hvorfor det indstilles at SKATs afgørelse, af 29. januar 2018, fastholdes.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos klageren, der ikke er kommet med bemærkninger ingen høringsfristens udløb.

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der den 25. januar 2022 har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...] Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Køretøjer skal registreres i Køretøjsregistret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. køretøjsregistreringsloven § 2, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013.

En undtagelse hertil er brug af prøveskilte, hvor det fremgår af registreringsbekendtgørelsen § 76, stk. 1, dagældende bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014, at SKAT kan udlevere nummerplader i form af prøveskilte til erhvervsdrivende fysiske eller juridiske personer, der vedvarende og i et ikke uvæsentligt om- fang har brug for skiltene i deres erhverv til kørsel som nævnt i §§ 77-80.

Et prøveskilt må kun bruges af den, der har fået udleveret prøveskiltet efter § 76 og dennes ansatte, jf. registreringsbekendtgørelsens § 79, stk. 1.

I nærværende sag er [virksomhed1] IVS indehaver af prøveskiltene på standsningstidspunktet.

Det fremgår af sagens faktum, at klager har modtaget indkomst fra [virksomhed1] IVS i perioden 1. maj – 30. september 2016. I perioden 1. september – 31. december 2016 har klager modtaget indkomst fra en anden arbejdsgiver. Der er i nærværende sag ikke blevet fremlagt dokumentation i form af ansættelseskontrakter, skrevne instruktioner, lønsedler eller lignende, som indikerer, at der forelå et ansættelsesforhold på standsningstidspunktet. Motorstyrelsen vurderer derfor, at klagers ansættelse hos [virksomhed1] IVS var ophørt på standsningstidspunktet den 20. november 2016.

Idet der ikke er dokumenteret en ansættelse på standsningstidspunktet, skete kørslen ikke i prøveskilteindehaverens interesse, for dennes regning og risiko og efter dennes instruktion. Der er tale om udlån af prøveskiltene, hvilket er i strid med registreringsbekendtgørelsens § 79, stk. 1.

Kørslen er således ikke sket i overensstemmelse med reglerne om kørsel med faste prøveskilte. Det er således Motorstyrelsens vurdering, at køretøjet må anses for at være taget i brug på færdselslovens område i ikke indregistreret stand i strid med reglerne i registreringsafgiftsloven allerede da kørslen ikke er omfattet af § 79, stk. 1 i registreringsbekendtgørelsen.

Da køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, er køretøjet registreringspligtigt i Danmark, hvorfor der skulle have være betalt registreringsafgift af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

En fører eller bruger hæfter tillige for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. § 20, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

Klager findes at have haft viden om, at der ikke var betalt afgift af køretøjet. Ansættelsen indstilles således fastholdt.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013.

Udgangspunktet er, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 – 3, dagældende lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014.

En undtagelse er anvendelse af prøveskilte, hvor det fremgår af registreringsbekendtgørelsens, dagældende bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014, § 76, stk. 1, at SKAT kan udlevere nummerplader i form af prøveskilte til erhvervsdrivende fysiske eller juridiske personer, der vedvarende og i et ikke uvæsentligt omfang har brug for skiltene i deres erhverv til kørsel som nævnt i §§ 77-80.

Prøveskilte anvendes til kørsel med et uregistreret køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, jf. § 77, stk. 1, i registreringsbekendtgørelsen. Prøveskilte må kun anvendes til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel til en række bestemte formål, der fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 1 – 11.

Prøveskilte kan anvendes til prøve af et køretøj i anledning af salg, hvis kørslen finder sted efter forudgående anmodning i hvert enkelt tilfælde fra en eventuel køber af den pågældende type køretøj, jf. registreringsbekendtgørelsens 77, stk. 2, nr. 8, hvis prøveskilteindehaveren eller en ansat hos denne befinder sig i køretøjet under kørslen, jf. registreringsbekendtgørelsens § 79, stk. 3.

Køretøjet kan endvidere udlånes til selvstændig afprøvning eller demonstrationskørsel, hvis kørslens varighed ikke overstiger 3 timer, og der under kørslen medbringes dokumentation for, at udlånet ikke overstiger 3 timer. Dokumentationen skal ske på en blanket, der er godkendt af SKAT, medmindre SKAT har tilladt, at dokumentationen kan ske på en nærmere angiven digital måde. Indehaveren af retten til prøveskiltet skal opbevare dokumentationen i 3 måneder efter, at kørslen har fundet sted, jf. registreringsbekendtgørelsens § 79, stk. 3, 2. og sidste pkt.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 79, stk. 1, at prøveskilte alene må benyttes af den, der har fået udleveret prøveskiltene og hos dennes ansatte.

Til afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt føreren af køretøjet var ansat hos prøveskilteindehaveren, lægger Landsskatteretten vægt på i hvis interesse og for hvis regning og risiko, kørslen fandt sted.

Landsskatteretten tillægger det bevismæssig vægt, om der foreligger dokumenter, f.eks. ansættelseskontrakt, skrevne instruktioner, lønsedler eller andet, som er sædvanligt i et ansættelsesforhold, og som kan tjene til bevis for, at der foreligger et ansættelsesforhold, hvor en person udfører en opgave i en hvervgivers interesse og for dennes regning og risiko.

Landsskatteretten lægger konkret vægt på, at prøveskilteindehaveren, [virksomhed1] IVS, ikke havde ejendomsretten til køretøjet på kontroltidspunktet, idet det fremgår af sagens oplysninger, at køretøjet tilhørte den polske sælger på standsningstidspunktet, jf. den fremlagte faktura af 21. december 2015. Der lægges tillige vægt på, at kørslen skete i den polske ejers interesse, idet det er oplyst, at køretøjet skulle sælges for den Polske ejer, uden at det er dokumenteret, at der er indgået en salgsaftale, således at kørslen kan anses for foretaget i prøveskilteindehaverens interesse.

Endvidere er der særligt lagt vægt på klagerens forskellige forklaringer om ansættelsesforholdet og begrundelse for kørslen, herunder at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for, at der foreligger et ansættelsesforhold.

Der ses således ikke objektive holdepunkter for at konstatere, at kørslen skete i prøveskilteindehaverens interesse, for dennes regning og risiko og efter dennes instruktion.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren som fører af køretøjet på kontroltidspunktet ikke var ansat i [virksomhed1] IVS, men at der var tale om et udlån af prøveskiltene, hvilket er i strid med registreringsbekendtgørelsens § 79, stk. 1, hvorfor køretøjet ikke lovligt kunne føres med de påmonterede prøveskilte.

Landsskatteretten finder, at kørslen ikke har haft en sådan undtagelsesvis karakter, som i praksis kan medføre, at der ikke er sket en ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område. Derudover bemærker Landsskatteretten, at formålet med kørslen ikke er sammenfaldende med et af de formål, som kørsel med faste prøveskilte efter registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 1 – 11, tillader at varetage. Køretøjet anses derfor for ibrugtaget på færdselslovens område, hvilket udløser registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. § 20, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

Landsskatteretten finder det på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger godtgjort, at klageren havde viden om, at køretøjet ikke var afgiftsfritaget. Landsskatteretten har lagt vægt på, at køretøjet var påmonteret prøveskilte, at klageren ikke længere var ansat hos indehaveren af prøveskiltene, samt at klageren har fremført forskellige forklaringer vedrørende hans ansættelsesforhold.

Landsskatteretten finder herefter ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.