Kendelse af 09-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS’s primære formål er udlejning af fast ejendom. Selskabet har udover lejeindtægt fra udlejningsejendomme også en indtægt på et henvisningsprovision på 10.000 kr. i indkomståret 2016.

[person1] er eneanpartshaver i selskabet.

Anpartshaveren har ikke modtaget løn fra selskabet i 2015 og 2016.

Selskabet har samme adresse som anpartshaverens privatadresse.

Af selskabets regnskab fremgår, at selskabet i regnskabsperioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016 har haft omsætning fra varesalg på 8.000 kr. samt lejeindtægt fra udlejningsejendom på 410.038 kr. og lejeudgift på 274.849 kr. Der har endvidere været avance fra salg af ejendom på 1.238.945 kr. Selskabets resultat før renter var på 1.153.518 kr. Saldoen på anlægsaktiverne grunde og bygninger var pr. 30. juni 2016 106.733 kr.

Der foreligger faktura udstedt af selskabet [virksomhed1] ApS den 10. maj 2016 til [virksomhed2] i [by1] på 10.000 kr. inkl. 2.000 kr. moms. Af beskrivelsen af ydelsen fremgår ”Henvisningsprovision [adresse1], [by2]”

Selskabets repræsentant har den 21. februar 2018 på anpartshaverens vegne anført følgende overfor SKAT om aktiviteten i selskabet og anpartshaverens ønsker for selskabets fremtidige aktiviteter og baggrunden herfor:

”Det er korrekt, at firmaet pt. er registeret til at opkøbe, sælge og udleje fast ejendom.

Men jeg ønsker at frigøre mig af dette aktivitesområde og omlægge driften til salg af strikkekits, hvor jeg udvikler strikkeopskrifterne, indkøber garnet og samler dette til kits, som sælges via firmaets hjemmeside.

Dette er baggrunden for, hvorfor jeg gennem de sidste år har afviklet lejemålet i [by3], har solgt huset på [adresse2] og nu har solgt firmaet sidste besiddelse, nemlig huset på [ø1]. Så pr. 1. marts d.å. har firmaet ingen aktiver og heller ingen lejeindtægt.

Historien er, at jeg er ud af en velanset dansk kunstnerfamilie, som blandt andet mønstre malere og keramikere. Det er mit ønske, at jeg med udgangspunkt i deres værker kan kreere strikkeopskrifter, som jeg kan videresælge i strikkekits, hvor såvel opskrift som garnet til produktet er i. Det kan være til sjal, trøjer eller hvad jeg nu får udviklet.

Hertil skal jeg brug garn af en ordenlig kvalitet garn, som fås i et bredt udvalg af farver og hvor producenten kan stå inde for fortsat levering i passende mængder. Samtidig skal prisen være rimelig, så slutproduktet ikke ender på et astronomisk prisniveau.

I skrivende stund har jeg endnu ikke fundet et garn, der lever op til mine krav, til trods for at jeg har søgt i både ind- og udlandet – Holland, England, Skotland og senest Malta. Dette er så forklaringen på, at der pt. ikke er andre indtægter i firmaet end lejeindtægt, men mange udgifter – også i 2016 og 2017.

Desuden har jeg rejst rundt for at søge inspiration og indsamle billeder af mine aners kunstværker, så jeg har et bredt grundlag at udarbejde opskrifterne på. Dette har medført nogle rejseudgifter – specielt i 2017, men også de tidligere år. Blandt andet derfor er der indkøbt kamera og linse af høj kvalitet, men også fordi de billeder jeg skal have på min hjemmeside, skal være af høj kvalitet.

I lyset heraf har jeg både været på besøg hos forhandlere og designere, samt haft besøg af disse. Derfor er der både rejse- og repræsentationsudgifter, som knytter sig her til. Da jeg fortsat søger efter det perfekte garn, forventer jeg fortsat udgifter i den forbindelse.

Jeg skal derfor anmode om at Skat revurdere deres opfattelse om fradragsretten på selskabets omkostninger, der kan aldrig være tale om private udgifter.

Udgifterne skal være med til at sikre og vedligeholde fremtidige indkomster, såfremt man ikke vil give fradraget i dette indkomstår skal udgifter tages op som et aktiv og fratrækkes når der kommer indtjening.”

SKAT har gennemgået selskabets regnskabsmateriale for perioden 1.7.2015 – 30.6.2016. Gennemgangen har medført, at SKAT har nedsat selskabets købsmoms med 7.630 kr. vedrørende udgifter afholdt af selskabet, som af SKAT er anset for anpartshaverens private udgifter.

Udgifterne som SKAT i relation til momstilsvaret har anset for anpartshaverens private omfatter følgende beløb inklusiv moms:

KontoPeriode:1/7 – 31/12 20151/1 – 30/6 2016

3600 – Kontorartikler/Tryksager2.014 kr.

3604 – EDB-omkostninger1.523 kr.562 kr.

3617 – Mindre anskaffelser, bilag 54, 78 og 7931.474 kr.

Derudover har SKAT skønnet 50 % af selskabets telefonudgifter til at være anpartshaverens private telefonudgifter.

Der foreligger følgende dokumentation for udgifterne i form af kontospecifikation og bilagsmateriale:

Konto 3600 – kontorartikler/tryksager:

Bilagene foreligger ikke. Af kontospecifikationen fremgår, at der er tale om bilagsnumrene 48 ([virksomhed3]), 50 ([virksomhed4]), 52 ([virksomhed5]), 29 ([virksomhed4]), 86 (blækpatroner), 84 ([virksomhed4]), 89 (papir), 84 (blækpatroner) og 87 (blækpatron). I alt 1.611 kr. ekskl. moms. Inklusiv moms 2.014 kr.

Konto 3604 EDB-omkostninger :

Bilagene foreligger ikke. Af kontospecifikationen fremgår, at der er tale om bilagsnumrene 0 (dk hostmaster), 0 (partnerogkompagni), 0 ([...]), 0 ([...].dk), 0 ([...dk]), 97 ([...].eu, domæne). I alt 1.668 kr. ekskl. moms. Inklusiv moms 2.085 kr.

Det underliggende bilag 97 mangler. Der foreligger en saldooversigt med bilagsnr. 97, hvoraf blandt andet fremgår en overførsel med teksten ”Domæne [...].eu” 562,50 kr.

Konto 3617 – Mindre anskaffelser, bilag 54, 78 og 79:

I henhold til selskabets konto 3620 Telefon har selskabet i perioden 1/1 – 30/6 2016 haft udgift til telefon for i alt 4.125 kr. + moms 1.031 kr., i alt 5.156 kr. Anpartshaveren er ikke beskattet af fri telefon i indkomståret 2016.

Der foreligger direktørkontrakt mellem selskabet [virksomhed1] ApS og klageren.

Af kontrakten fremgår, at klageren med virkning fra 10. februar 2016 er ansat som administrerende direktør i selskabet. Det påhviler direktøren at lede selskabets drift under iagttagelse af lovgivningens regler og selskabets vedtægter.

Direktørens jobbeskrivelse: Varetage vedligehold, herunder køb og salg af selskabets ejendomme. Afsøge muligheder for nye forretningsområder, der skal sikre fremtidig drift med gevinst for øje. Direktøren anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Direktøren ansætter og afskediger selskabets personale og fastsætter personalets arbejdsområder og beføjelser.

Direktørens årlige løn udgør på tiltrædelsestidspunktet 0 kr. Lønnen skal genforhandles når afsøgning af nye forretningsområder har vist muligheder og disse er påbegyndt med gevinst for øje.

Direktørens udgifter til rejser og repræsentation i selskabets interesse godtgøres af selskabet efter regning.

Selskabet kan opsige kontrakten med 3 måneders opsigelse og klageren kan opsige kontrakten med 1 måneds opsigelse.

Selskabets repræsentant har sammen med klagen, som er modtaget i Skatteankestyrelsen 19. april 2018, fremsendt idégrundlag, budgetter m.v. for virksomhedsaktiviteten med strikkekits udarbejdet af anpartshaveren. Det fremgår ikke, hvornår bilaget er udarbejdet.

Om virksomhedens idé/eksistensberettigelse fremgår:

”Kvinder og mænd har altid strikket. Kig bare på gamle billeder og malerier. I perioder strikkes der pga økonomisk trange tider, i andre fordi det er en trend. Dette variere fra tid til tid. Lige nu er det en trend at strikke, specielt at kombinere det med en økologisk tilgang. Således at garnet er af høj kvalitet - og mønstret gerne noget specielt- et "statement". Se f.eks. strikkekunstere som [...], [person4] eller [...].

Min ide har en eksistensberettigelse, fordi ingen med ret til at bruge [person5] familiens kunstværker til dato har tranformeret vore aners kunst til nutidig kunst og mønstre og dermed skabt strikkekits.

Der findes allerede mange der designer strikkemønstre. Der findes flere der sælger strikkekits. Hvis man tolker på designet, stjæles der med arme og ben fra strikkekunstnere. Dette vil ikke være tilfældet i mit sted, da jeg er oldebarn af [person6] og dermed har ret til at bruge hans og andre familiemedlemmers kunstværker som inspirations kilde. Mit produkt vil derfor være unikt.

Virksomhedens forretningsgrundlag (per produktgruppe/ydelse) - hvad tjener virksomheden penge på?:

Firmaets indtægtskilde vil komme fra salg af strikkekits.

Salget skal foregå fra vores hjemmeside - og forhåbentlig også fra [museet]s butik.

Personlige ressourcer og mål

Jeg lærte at strikke som 6 årig og har siden gjort det. Det betyder, at jeg har strikket i mere end 50 år og derfor har både stor erfaring på dette felt og derfor må betragtes som en stor kapacitet.

Jeg ved rigtigt meget om de forskellige garner og disses kvaliteter - eller mangel på samme. Jeg kan læse og strikke efter mønstre - både danske og engelske, ligesom jeg udarbejder mine egne mønstre.

Jeg har altid gang i mere end 1 strikkeprojekt, da ideerne og projekterne trænger sig på hele tiden.

Viden om ydelsen/produktet:

Mit mål er i første omgang at få udarbejdet enmellem 5 og 8 mønstre, samt finde det rette garn til sweatre, sjaler, hue og lignende, så jeg kan komme på markedet.

Herefter skal der fortsat skabes nye mønstre til flere sjaler, tørklæder, sweatre til både herre, damer og børn. Samt andre produkter- det kan være cardigans, pudebetræk - kun fantasien sætter grænser. Produktlisten er lang og vil med tiden bliver længere. Lige nu er planen at starte med kits indeholdende materiale til en sweater, et sjal, en hue og håndledsvarmere.

Jeg vil brug garn af en ordenlig kvalitet garn, som fås i et bredt udvalg af farver og nuancer. Hvor producenten samtidig kan stå inde for fortsat levering i passende mængder. Samtidig skal prisen være rimelig, så slutproduktet ikke ender på et astronomisk prisniveau.

I skrivende stund har jeg endnu ikke fundet et garn, der lever op til mine krav, tiltrods for at jeg har søgt i både ind- og udlandet - Holland, England, Skotland og Malta. Dette er så forklaringen på, at der lige nu ikke er indtægter i firmaet, men kun udgifter.

Desuden har jeg rejst rundt i Danmark og nordtyskland for at søge inspiration og indsamle billeder af mine aners kunstværker, så jeg har et bredt grundlag at udarbejde opskrifterne på.

Mine stærke sider i forhold til virksomheden/produktet/servicen:

Jeg lærte at strikke som 6 årig og har siden gjort det. Det betyder, at jeg har strikket i mere end 50 år og derfor har både stor erfaring på dette felt og derfor må betragtes som en stor kapacitet.

Jeg ved rigtigt meget om de forskellige garner og disses kvaliteter - eller mangel på samme. Jeg kan læse og strikke efter mønstre - både danske og engelske, ligesom jeg udarbejder mine egne mønstre.

Jeg har mulighed for at inddrage mine døtre i firmaet, hvis og når det vokser sig større. Specielt min ene datter har allerede været ind over, når jeg har forhandlet med engelske firmaer, da hun er endnu stærkere i engelsk end jeg selv.

Desuden har hun en sublim farvesans, så jeg sparrer med hende.

Begge mine døtre er som unge i det 2100 århundrede væsentligt mere velbevandret i teknologi og multimedier end jeg, så det vil være, jeg får inspiration fra i forbindelse med afsætning af produkterne og ved markedsføring.

Mine svage sider iforhold til virksomheden/produktet/servicen:

Da det er en langsommelig proces at strikke modeller, er det en svaghed i virksomheden at jeg er alene.

Desuden er det en svaghed at jeg ikke er stærk teknologisk.

Forventning om indtjening (din løn) det første år:

Jeg forventer ingen løn det/de første år.”

Der fremgår yderligere oplysninger om produktet strikkekits og udviklingen heraf m.v. Det fremgår hvilke overvejelser anpartshaveren har gjort sig om markedet og slutbrugeren af produktet.

Af konklusionen på analysen af virksomhedens muligheder på markedet fremgår:

”Jeg er ud af en velanset dansk kunstnerfamilie, som blandt andet mønstre malere og keramikere.

Det er mit ønske, at jeg med udgangspunkt i deres værker kan kreere strikkeopskrifter, som jeg kan videresælge i strikkekits, hvor såvel opskrift som garnet til produktet er i. Det kan være til et sjal, en trøje eller hvad jeg nu får udviklet.

Hertil skal jeg brug garn af en ordenlig kvalitet garn, her mener jeg et blødt gerne økologisk uld garn, farvet af rene naturmaterialer uden giftstoffer, som fås i et bredt udvalg af farver og hvor producenten kan stå inde for fortsat levering i passende mængder. Samtidig skal prisen være rimelig, så slutproduktet ikke ender på et astronomisk prisniveau. I skrivende stund har jeg endnu ikke fundet et garn, der lever op til alle mine krav, tiltrods for at jeg har søgt i både ind- og udlandet - Holland, England, Skotland og senest Malta. Dette er så forklaringen på, at der pt. ikke er indtægter i firmaet, men kun udgifter- også i 2016 og 2017.

Desuden har jeg rejst rundt for at søge inspiration og indsamle billeder af mine aners kunstværker, så jeg har et bredt grundlag at udarbejde opskrifterne på. I lyset heraf har jeg både været på besøg hos forhandlere og designere, samt haft besøg af disse.

Jeg har været ført flere drøftelser med "[virksomhed9]" ved [person7] og været tæt på at indgå samarbejdsaftale med "We are Knitters", ved ?? [England], men Brexit afstemningen har sat en stopper for dette.

Jeg har været i [Holland] og [Skotland] for at mødes med [person4], men han er så rigelig aktiv selv, så det udelukker samarbejde...(??)

Desuden har jeg afsøgt leverandører af garn i Danmark. I nordjylland har jeg besøgt "[virksomhed10]" ved [person8], som er interesseret i et samarbejde, ligesom "[virksomhed11]" ved [person9] i nordsjælland er det.

For begge gælder det, at deres garner lever op til rigtigt mange af mine krav, men dette afspejler sig også i prisen.

Det ville være rart med en leverandøg tæt på, så det er muligt let og hurtift at få "hands-on", når der kommer nye garne i butikken, derfor ville "[virksomhed11]" være et godt bud. Desværre er farveudvalget ikke det største. Her lever "[virksomhed10]" meget bedre op til mine ønsker - desværre falder de igennem på ønsket om at være tæt på mig, da butikken hører hjemme i [by4], nordjylland.

Ovenstående har naturligvis medført en del rejseudgifter - specielt i 2017, hvor jeg har forsøgt at finde en løsning på, hvem der skal levere garn til mig.

Jeg har opkøbt en del garn og teststrikket og vasket der for at se, hvordan disse arter sig under strikning, under vask og efter. Dette for at se, om garnet er blødt efter vask, fnulrer det, kryber det, m.v.

Når jeg har ment, at jeg havde et egnet garn, har jeg strikket nogle ting i det for at se, hvor meget garn der f.eks. bruges til en hue, for igen at udregne en slutpris.

Hvis ikke produktet præsenteres lækkert, sælger det ikke. Der er indkøbt kamera og linse af høj kvalitet, men også fordi de billeder jeg skal have på min hjemmeside, der skal være salgskanalen, skal være af høj kvalitet.

Det kritiske punkt for denne virksomhed er, at finde det garn, der er betalbart og samtidig lever op til mine krav. Jeg kan naturligvis slække på mine krav, men vil det meget nødigt, da det vil udelukke nogle af forbrugere fra min målgruppe. (dårligt formueret...)

Derfor er der både rejse- og repræsentationsudgifter, som knytter sig her til. Da jeg fortsat søger efter det perfekte garn, forventer jeg fortsat udgifter i den forbindelse. Hvor meget kan jeg ikke sige, da skattesagen har sat en stopper for min gøren og laden.”

Om budgetter fremgår følgende:

”Der er tale om en virksomhed, er allerede er etableret, men omlægges fra udlejningsvirksomhed til at rekeere og sælge strikkekits.

Da virksomheden har positiv kassebeholdning pga afvikling af 2 ejendomme, er der pt. ikkeb behov for at optage lån til at komme igang for.

Dog vil der være og har allerede være afholdt en del udgifter til at finde det bedste garn til projekterne, samt indsamling af billedmateriale til udvikling af mønstre. Det anslås, at der er brug omkring 50.000kr.

Der har desuden været nogen rejseaktivitet i forbindelse med opkøb af garn, der er nok brug 50.000 kr. hertil. Ligesom der er indkøbt diverse teknisk udstyr til at komme i gang med, udvikle og vedligeholde virksomheden. Her tænkes på pc-udstyr, papir, patroner, printer, indkøb af designprogram, fotoudstyr, m.m. Det anslås at udgifterne hertil også er i størrelsesordenen 50.000 kr.

Hvis SKAT godkender at virksomhedens fortsatte beståen, vil der også fremadrette være behov for at afholde udgifter til at afsøge markedet for det bedste garn og måske at vende tilbage til nogle af de allerede etablerede kontakter. Det er svært at estimere hvor meget, da det afhænger af, hvornår jeg finder det garn jeg vil arbejde videre med.

Som udslag af mine frustrationer over ikke at have fundet "garnet" har jeg været rundt om ideen med at skifte hele ideen ud med fotografering istedet for. Så kunne jeg arbejde videre med mit gode kamera, ligesom jeg har indkøbt en drone og været på kursus. Dette er et nyt marked, hvor der kan være et potentialle. Om jeg fortsætter af denne vej afhænger af udfaldet af den aktuelle sag.”

Af vigtige sparringspartnere til virksomheden fremgår anpartshaverens døtre.

Klage over SKATs ændring af selskabets skatteansættelse behandles i særskilt sag med sagsnr. [...].

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selskabets købsmoms med 7.115 kr., idet SKAT har anset momsen for at vedrøre udgifter, som anses for hovedanpartshaverens private udgifter.

SKAT har endvidere nedsat købsmoms med 515 kr., idet SKAT har anset en andel af telefonudgifterne på 2.062 kr. for hovedanpartshaverens private andel af udgifterne.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6 a. Det betyder, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste personer uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Dette gælder f.eks. udgifter til:

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesse om behovstilfredsstillelse.

...

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder som hovedregel fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Som dokumentation for virksomhedens udgifter, skal der foreligge et grundbilag i form af original faktura/regning, hvoraf der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, jf. bogføringslovens § 5 og § 9 samt momsbekendtgørelsens § 82.

SKAT har gennemgået de nævnte udgifter i punkt 1.1 i forhold til virksomhedens indkomstgrundlag, der består af en faktura på provisionshonorar fra ejendomsmægler [virksomhed2] og lejeindtægt ved udlejning af ejendomme. Vi har følgende bemærkninger hertil:

...

Konto 3600 og 3604 indeholder begge udgifter, der ikke er dokumenteret. Det er således ikke dokumenteret, at udgifterne er erhvervsmæssige. Derfor, og ud fra selskabets indtægtskilder, finder SKAT ikke, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, og er derfor ikke fundet fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a.

Konto 3617 indeholder bilag 54, der er en udgift til IP kamera til 1.100 kr. + moms 275 kr., bilag 79, der er en udgift til [virksomhed8] til 3.280 kr. + moms 820 kr. og bilag 78, der er en udgift til et Canons kamera til 20.799 kr. + moms 5.200 kr. SKAT finder ikke, henset til selskabets indtægtskilder, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, og er derfor ikke fundet fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a.

...

SKAT finder med ovenstående begrundelser, at følgende udgifter ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a:

Kontoudgift u/momsMoms

...

3600 – Kontorartikler/Tryksager1.611 kr.403 kr.

3604 – EDB-omkostninger1.668 kr.417 kr.

3617 – Mindre anskaffelser, bilag 54, 78 og 7925.179 kr.6.295 kr.

...

SKAT foreslår at nedsætte selskabet købsmoms med 7.115 kr.

SKAT finder, at de nævnte udgifter er afholdt som følge af anpartshavers private interesse. Udgifterne inkl. moms 52.882 kr. (45.767 kr. + 7.115 kr.) anses som maskeret udbytte, der er skattepligtigt hos anpartshaver [person1] efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

1.5 SKATs afgørelse og bemærkninger til indsigelse

For at en udgift anses som en driftsomkostning, er det en forudsætning, at udgiften har en forbindelse til erhvervelse af den skattepligtige indkomst.

Afgrænsningen af driftsomkostningsbegrebet volder isæt vanskeligheder over for anlægs- og etableringsudgifter, som ikke relaterer sig til indkomsten, men derimod til indkomstgrundlaget.

Det er altafgørende for fradragsretten, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst, og at disse indkomstbegreber ikke overstiger virksomhedens hidtidige rammer.

Det er således en forudsætning for omkostningsfradrag, at udgifterne falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6 a.

Som I anfører, er selskabets forretningsområde at opkøbe, sælge og udleje ejendomme. Selskabet ønsker at omlægge driften til at sælge strikkekits. Da denne aktivitet er så langt fra den nuværende aktivitet, anses det at være et nyt indkomstgrundlag.

Udgifter, der afholdes i forbindelse med påbegyndelse af ny virksomhed, og som efter deres art er engangsudgifter, har karakter af etableringsudgifter og kan ikke trækkes fra efter statsskattelovens § 6a.

I anfører, at såfremt der ikke gives fradrag i indkomsten, ønsker i udgifterne taget op som et aktiv og fratrækkes, når der kommer indtjening.

SKAT finder fortsat, at de oplistede udgifter i punkt 1.4 ikke er fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6 a.

Da virksomheden med salg af strikkekits endnu ikke er kommet i gang, mere end 1 år efter afholdelse af udgifterne, finder SKAT ikke, at der har været den fornødne intensitet til, at det er sandsynliggjort, at der er en udsigt til et nyt indkomstgrundlag med en rimelig rentabilitet. SKAT kan derfor ikke godkende, at udgifterne, hverken helt eller delvist, kan afholdes i selskabet og aktiveres.

SKAT finder fortsat at udgifterne er afholdt i kraft af anpartshavers private interesse, hvorfor udgifterne anses som maskeret udbytte til anpartshaver [person1] efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

...

SKAT nedsætter selskabet købsmoms med 7.115 kr.

(...)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6 a. Det betyder, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Af momslovens § 38, stk. 2 fremgår det, at for varer og ydelser, som af en virksomhed både benyttes til fradragsberettige formål efter § 37 og til virksomhedens uvedkommende formål, at der udelukkende kan foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Selskabet har samme adresse som anpartshaver. SKAT finder det sandsynligt, at der i selskabets udgifter til telefon også er udgifter til anpartshavers private telefoni.

Selskabet har ikke indberettet fri telefon til anpartshaver.

SKAT finder at telefonudgiften skal fordeles mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse, og at selskabet ikke kan få fradrag for den del af telefonudgiften, der falder på den private benyttelse.

Da fordelingen ikke kendes, må den ansættes skønsmæssigt. SKAT skønner fordelingen i 2016 til 50 % privat og 50 % erhverv.

Selskabet kan herefter ikke få fradrag for den private andel af telefonudgifter skønnet til 50 % af 4.125 kr. = 2.062 kr. og moms 50 % af 1.031 kr. = 515 kr.

SKAT foreslår at forhøje selskabets indkomst med privat andel af telefon2.062 kr.

SKAT forslår at nedsætte selskabets købsmoms med privat andel af telefon515 kr.

2.5 SKATs afgørelse og bemærkninger

SKAT har ikke modtaget en begrundet indsigelse over SKATs fordeling af telefonudgifterne. Med samme begrundelse som ovenfor i afsnit 2.4 foretager SKAT følgende afgørelse:

SKAT forhøjer selskabets indkomst med privat andel af telefon2.062 kr.

SKAT nedsætter selskabets købsmoms med privat andel af telefon515 kr.”

SKAT har i udtalelse til klagen af 18. maj 2018 anført følgende:

”...

Driftsudgifter, der ikke direkte vedrører udlejningsvirksomheden

Selskabet ønsker at ændre indkomstgrundlaget fra udlejning af ejendomme til salg af strikkekits. Der er med klagen indsendt idegrundlag for den nye virksomhed. SKAT finder at idegrundlaget er skrevet primo 2018.

Det fremgår af idegrundlaget, at virksomheden primo 2018 fortsat ikke har fundet sine leverandører og derfor ikke kan lave de strikkekits, som der skal sælges. Der har således kun været udgifter i 2016 og 2017. Det fremgår under overskriften "Budgetter", at virksomheden muligvis må ændre indkomstgrundlaget, så indkomstgrundlaget bliver et helt andet, f.eks. fotografering.

SKAT finder det fortsat ikke sandsynliggjort, at der er en udsigt til et nyt indkomstgrundlag med en rimelig rentabilitet. De i selskabet afholdte udgifter på konto 1328, 2750, 2754, 2756, 2770 og 3617 ses fortsat at være etableringsudgifter, der ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a og momslovens § 37.

Udgifter på konto 2770, 4.020 kr., konto 3600, 1.611 kr.+ moms 403 kr. og konto 3604, 1.668 kr.+ moms 417 kr. er ikke dokumenteret ved underbilag. Udgifterne opfylder derfor ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 82 og bogføringslovens § 5 og 9, og kan af den grund ikke godkendes i selskabet.

Udgifter på konto 3639, 5.246 kr. er udgifter til Kiropraktor, akupunktur og coach, der anses at være private udgifter, der er selskabet uvedkommende og ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a. Udgifterne anses som maskeret udbytte til anpartshaver [person1].

SKAT finder fortsat at selskabet ikke har fradrag for 43.404 kr. og at købsmomsen skal nedsættes med 7.115 kr. samt at anpartshaver [person1] er skattepligtig heraf som maskeret udbytte med i alt 52.882 kr.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om at selskabets købsmoms skal forhøjes med 7.115 kr., idet der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Selskabet har endvidere fremsat påstand om at selskabets købsmoms skal forhøjes med 515 kr. vedrørende telefonudgifter.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Jeg skal hermed klage over Skats ændring af indkomståret 2016.

Skattepligtigt indkomst:

Skat forhøjer med kr. 45.466 vores påstand er kr. 0.

Moms:

Skat forhøjer med kr. 7.630 vores påstand er kr. 0.

Skat anfører under "øvrige punkter'' at der ikke kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse kr. 7.790, da der ikke er lønansatte. Dette er ikke korrekt, der er en ansat, kopi af direktørkontrakt er vedlagt. Derfor skal jeg anmode over at udgiften godkendes som udgift i selskabet, samt at forhøjelse af [person1] personligt tilbageføres.

Øvrige udgifter som Skat ikke vil godkende på grund af "Da virksomheden med salg af strikkekits endnu ikke er kommet i gang, mere end 1 år efter afholdelse af udgifterne, finder SKAT ikke, at der har været den fornødne intensitet til, at det er sandsynliggjort, at der er en udsigt til et nyt indkomstgrundlag med en rimelig rentabilitet. SKAT kan derfor ikke godkende, at udgifterne, hverken helt eller delvist, kan afholdes i selskabet og aktiveres".

Jeg har vedlagt selskabets idegrundlag hvor det beskrives hvorfor, hvorledes, hvordan selskabet vil prøve at skabe et nyt indtægtsgrundlag for selskabet. Det er meget svært at sætte en tidsramme på hvornår at selskabet vil kunne igangsætte en omsætning, da det er en stor proces man skal igennem med at finde alle de rigtige leverandører og samarbejdspartner, Skat kan derfor ikke bruge 1 år som rettesnor for om der er fradrag eller ikke, vi ved ikke på nuværende om det tage 2-3 år før alt er gået i orden og man derved kan begynde og sælger. Skat anføre endvidere at der ikke har været den fornødne intensitet, hvorledes ved Skat det? Hvad har man undersøgt omkring dette?

Selskabet forventer at der kommer et nyt indkomstgrundlag samt at der også vil være en rimelig rentabilitet.

Jeg vil derfor gerne have en grundig redegørelse fra Skat hvorfor de mener at der ikke har været den fornødne intensitet, hvorfor der ikke skulle være mulighed for et nyt indkomstgrundlag med en rimelig rentabilitet.

Jeg skal derfor anmode at omkostninger kr. 43.404 og moms kr. 7.115 godkendes i indkomståret 2016 og at [person1] ikke beskattes af maskeret udbytte. Såfremt at omkostningerne ikke kan godkendes for indkomståret 2016 skal jeg anmode om at de aktiveres til modregning i fremtidigt indtjening og at [person1] ikke beskattes af maskeret udbytte da der ikke er tale om anpartshavers private interesse som Skat anføre, men der er tale om omkostninger der er afholdt i selskabets interesse.

Telefon kr. 2.062 moms kr. 515, vores påstand er at der skal ske beskatning af fri telefon.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder som hovedregel fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Udgifterne kontorartikler/tryksager samt EDB-udgifter

Selskabets regnskabs konto 3600 og 3604 indeholder ifølge kontospecifikationen udgifter til blandt andet [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], Blækpatroner, papir, hostmaster, [...], [...] m.v. Det er ikke ved underbilag dokumenteret, at udgifterne er afholdt og at udgifterne er erhvervsmæssige. Allerede af denne grund kan der ikke godkendes fradrag for købsmomsen af udgifterne. Landsskatteretten finder i øvrigt på det foreliggende grundlag, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de benævnte udgifter har tilknytning til virksomhedens indkomstgrundlag. Udgifterne ses at være afholdt i anpartshaverens personlige interesse og at være afholdt af selskabet i kraft af anpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet. Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmomsen af udgifterne i henhold til momslovens § 37. SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Mindre anskaffelser

Selskabets regnskabs konto 3617 indeholder bilag 54, der er en udgift til IP kamera til 1.100 kr. + moms 275 kr., bilag 79, der er en udgift til [virksomhed8] til 3.280 kr. + moms 820 kr. og bilag 78, der er en udgift til et Canon kamera til 20.799 kr. + moms 5.200 kr. Landsskatteretten finder, henset til selskabets indtægtskilder samt det forhold, at virksomheden drives fra anpartshaverens privatadresse, at udgifterne ikke har tilknytning til virksomhedens indkomstgrundlag. Udgifterne ses at være afholdt i anpartshaverens personlige interesse og at være afholdt af selskabet i kraft af anpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet. Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmomsen af udgifterne i henhold til momslovens § 37. SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Telefonudgifter i indkomståret 2016

Selskabet har adresse på anpartshaverens private adresse. Selskabet påstår, at der skal ske beskatning af fri telefon hos anpartshaveren, hvorfor der ses at være enighed om, at selskabet har afholdt anpartshaverens private telefonudgift.

I henhold til direktørkontrakt er anpartshaveren pr. 10. februar 2016 blevet ansat som administrerende direktør i selskabet. Det fremgår af kontrakten, at anpartshaverens løn udgør 0 kr. årligt. Der fremgår ikke oplysninger om telefon. Selskabet har ikke indberettet, at anpartshaveren har haft fri telefon. Anpartshaveren har ikke modtaget løn fra selskabet, ligesom der ikke er indeholdt A-skat af fri telefon.

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår det, at for varer og ydelser, som af en virksomhed både benyttes til fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Da fordelingen ikke kendes, må den ansættes skønsmæssigt. SKAT ansætter fordelingen i 2016 skønsmæssigt til 50 % privat. På det foreliggende grundlag og henset til selskabets indkomstgrundlag og deraf forbundne telefonforbrug anses SKATs skøn at være rimeligt. Selskabet kan herefter ikke få fradrag for den private andel af købsmomsen af telefonudgifterne 50 % af 1.031 kr. = 515 kr. SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.