|
|
Kendelse af 31-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 18-0002423
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2012 | |||
Ikke godkendt fradrag for købsmoms | 11.003 kr. | 0 kr. | 11.003 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhedsindehaveren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har i perioden 1. februar 2011 til 19. februar 2019 været registreret under navnet [virksomhed2] v/[person1] og i perioden 8. april 2019 til 22. september 2019 under navnet [virksomhed3].
Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, der i perioden 1. februar 2011 til 19. februar 2019 beskæftigede sig med kombinerede administrationsserviceydelser og for indeværende konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.
Købsmoms
Indehaveren har angivet købsmoms med 11.003 kr.
SKAT har på baggrund af de foreliggende oplysninger fra indehaveren ikke godkendt følgende vedrørende købsmoms
Udgifter til leasing 10.218 kr.
DSB kort 30 kr.
Udgifter til broer/Brobizz 755 kr.
SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms med: 11.003 kr.
Udgifter til Leasing
Der er foretaget fradrag for købsmoms i forbindelse med leasingydelser til Hyundai finans med 10.217,96 kr.
Indehaveren har fremsendt leasingaftale hvoraf det fremgår, at der ved levering skal betales 20.000 kr. inklusive moms samt en ordinær ydelse på 2.174,17 i 24 terminer heraf moms 434,83 kr. i 24 terminer.
Indehaveren oplyser følgende:
”(...)
Af erhvervsmæssig kørsel i 2012 som er afholdt for et vedligeholde indkomsten kan heriblandt nævnes.
6 tur-retur mellem [by1] og [by2] via Storebæltsbroen a 604 km
4 tur-retur mellem [by1] og [Sverige] a 103 km
36 tur-retur mellem [by1] og [by3] a 45,5 km
Dette giver en samlet kørsel på 7312 km.
Da der gennemsnitlig er blevet kørt årligt 18.000 km, så overstiger den oplyste kørsel de 10 %, (se vedhæftede faktura for brokørsel over Storebælt og Øresund). Jeg har for enkeltheden skyld valgt at udelade kørsel til byggepladser på Sjælland, forretningsmøder i [by1] og Polen, men min pointe er at bilen er blevet brugt i mere end 10 % af den årlige kørsel i forbindelse med [virksomhed2]s aktiviteter.
(...)”
Opgørelsen er udarbejdet af [virksomhed4] PL.
DSB kort
Der er foretaget fradrag for købsmoms i forbindelse med køb af DSB kort med 30 kr.
Indehaveren oplyser følgende:
”(...)
[virksomhed2] hjælper [virksomhed4] ansatte med at få etableret sig i Danmark, dvs.
Besøg hos statsforvaltningen for at få registeret folkeregister adresse eller afmeldt folkeregister adresse. Det vil sige møde med Borgerservice om tilmeldelse af læge og andre personlige sager. Møde med banken for at få oprettet konto for den enkelte ansatte. Samtale med læge/hospital/borgerservice i forbindelse med sager som enten vedrøre behandling af arbejdsrelateret sager. Alle disse og mange flere funktioner indgår i den ydelse som [virksomhed2] tilbød
[virksomhed4] i 2012. Ydelser som [virksomhed4] betalte for.
(...)”
Indehaveren har endvidere fremsendt genpartskvitteringer fra DSB.
Udgifter til broer/Brobizz
Der er foretaget fradrag for købsmoms i forbindelse med udgifter til Storebælt/Brobizz med 755 kr.
Indehaveren har fremlagt afregningsspecifikationer fra A/S Storebælt.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende Leasing, DSB kort samt udgifter til broer/brobizz med 11.003. kr. jf. momslovens §§ 37 og 52.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
Ændring af momstilsvar jf. sagsfremstilling og begrundelse i alt 12.503 kr.
Der er i den personlig drevet virksomhed [virksomhed2], CVR-nr. [...1], foretaget forskellige køb, hvor der er taget fradrag for momsen. Da disse udgifter ikke er godkendt som erhvervsmæssige udgifter, er der heller ikke fradrag for momsbeløbene på de enkelte køb. Det samlede momsbeløb, der ikke godkendes fradrag for, er opgjort i nedenstående opgørelse og specificeret i de enkelte punkter i sagsfremstillingen.
Der henvises til Momslovens § 3, stk. 1., samt henvisninger under de enkelte punkter under sagsfremstillingen.
Endvidere henvises der til opkrævningslovens § 5, stk. 1. ”hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtige angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling 14 dage efter påkravet.
Skat | Moms | |
Udgifter der er fratrukket i virksomhedens resultat og som SKAT har forholdt sig til jf. nedenstående sagsfremstilling | ||
1) leasing ydelse (car service) vedrørende personbil fra fratrukket fuldt ud - godkendt skønsmæssig fradrag for erhvervsmæssig kørsel | 35.872 kr. 5.700 kr. | 10.218 kr. |
DSB kort (Travels/accomodation) er fratrukket med | 7.363 kr. | 30 kr. |
Brobizz og udgifter til Storebælt (brobizz) er fratrukket med | 3.021 kr. | 755 kr. |
Total | 73.256 kr. | 11.003 kr. |
(...)
1. Leasingydelse personbil (car services)
(...)
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
I indsigelsen fra den 11. februar 2016 påpeges det, at bilen er brugt erhvervsmæssigt.
Det, at bilen er brugt erhvervsmæssigt, begrunder ikke at samtlige udgifter er erhvervsmæssige.
Bilen er leaset af dig personligt og der er tale om en personbil til privat brug. Det er ikke din virksomhed der har leaset bilen.
At du benytter bilen i din virksomhed, betyder ikke at der er fuldt fradrag for alle udgifter på bilen. Der skal ske en fordeling af de faktiske udgifter i forhold til den kørsel der foretages i privat regi og i virksomhedens regi. Denne fordeling kan dokumenteres i form af et fyldestgørende kørselsregnskab.
I privat regi indgår også kørsel der er fratrukket mellem hjem og arbejde efter Ligningslovens § 9C.
Den måde dine leasingudgifter er opgjort på, betyder at bilens driftsudgifter er delt op således, at bilen er 100 % erhvervsmæssig anvendt.
Der er tidligere bedt om, at der fremsendes et kørselsregnskab for bilen, med udvisende af privat og erhvervsmæssig kørsel i 2012. Ud fra et sådan kørselsregnskab kan en evt. fordeling af de faktiske udgifter til drift af bilen fordeles eller fradrages efter satserne i Ligningslovens § 9 B. Et sådan kørselsregnskab er ikke modtaget. En fordeling er derfor foretaget ud fra et skøn. De skønnede erhvervsmæssige udgifter er opgjort i henhold til ovenstående opgørelse, hvor der er taget hensyn til at hovedparten af de kørte kilometer er fratrukket i selvangivelsen jf. Ligningslovens § 9 C.
Da du har maksimalt 3 kilometer mellem din daværende bopæl og din arbejdsplads på [virksomhed4]’s danske kontor, er befordringsfradraget for kørsel du foretager i din ansættelse hos [virksomhed4], til arbejdssteder, hvor [virksomhed4] ikke betaler dig kørepenge.
Der skal også tages hensyn til, at du er ansat som lønmodtager hos [virksomhed4], samtidig med at du arbejder som selvstændig for [virksomhed4].
Da hovedparten af årets kørsel er fratrukket i henhold til Ligningslovens § 9C, er der alene godkendt et skøn på 5.700 kr. til anden erhvervsmæssig kørsel i henhold til Ligningslovens § 9 B.
Kilometersatser såvel § i 9 B og 9 C er fastsat af Skatterådet til at dække omkostninger ved henholdsvis erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel.
Under hensyntagen til, at der ikke foreligger et kørselsregnskab, samt der allerede i forbindelse med selvangivelsen er fratrukket store befordringsudgifter, fastholder SKAT at der ikke er fradrag for leasingydelser på den privat leaset bil i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er tale om en privat leaset personmotorkøretøj, der er leaset til privat formål. Der er ikke virksomheden der leaser bilen og den falder derfor ikke ind under momslovens regler.
I din indsigelse har du skrevet at der ikke står noget om at leasingselskabet skal oplyse fradrags-grundlaget, der står at der kan fradrages 25 % af fradragsgrundlaget, som efterfølgende beskrevet i momslovens § 42, stk. 5. Det fremgår om leasingselskabet forpligtigelser, omkring oplysninger vedrørende fradragsgrundlaget, af momsbekendtgørelsens afsnit om fakturakrav, i § 58 stk. 5.
Statsskattelovens § 6 omhandler hovedreglen for, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige indkomst.
I medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der er i regnskabet fratrukket udgifter til leasing af en personbil, mrk. Hyundai I30 med i alt 35.872 kr. og foretaget momsfradrag med 10.218 kr.
Det følger af momslovens § 37, at virksomheden ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fratrække indkøb og varer og ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Tilsvarende følger det af momslovens § 38, at hvis anvendelsen er både til fradragsberettiget formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden kan der foretages delvist fradrag.
Da der er tale om en personbil følger det af momslovens § 42, stk. 1 nr. 7, at der ikke er fradragsret for moms af en personbil.
Virksomheder der leaser en personbil, har i medfør af momslovens § 42, stk. 4 mulighed for et momsfradrag betinget af følgende forhold:
- At leasingselskabet har opgjort et momsgrundlag efter reglerne i momslovens § 42, stk. 5
- At lejeperioden skal overstige 6 måneder
- At den erhvervsmæssige kørsel udgør mindst 10 % af den årlige kørsel
Der er ikke i leasingaftalen opgjort et fradragsgrundlag til beregning af fradragsberettiget moms iht. Momslovens § 42, stk. 4 og stk. 5.
Det fremgår af ansøgningen og leasingforslaget, at der er tale om en privatleasing. Aftalen er indgået med [person1], med angivelse af CPR-nr. Det er SKATs opfattelse, at du således ikke opfylder betingelserne for at anvende reglen.
SKAT har endvidere valgt også at tage stilling til de øvrige punkter i § 42, stk. 4. Jævnfør punkt 1.1 har du indgået et leasingaftale for en periode for 24 måneder og opfylder som udgangspunkt, at lejeperioden overstiger 6 måneder.
Det er SKATs opfattelse, at den erhvervsmæssige kørsel ikke overstiger mindst 10 % af den årlige kørsel.
Der er ikke modtaget et kørselsregnskab, der viser fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel i 2012.
Ifølge det indsendte har du oplyst, at personbilen benyttes til kørsel i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, til dels møder på de forskellige byggepladser, samt logi og forretningsrelateret møder i Danmark og i udlandet. Du oplyser at der i gennemsnit blev kørt 1500 km/måned i 2012, dog har der været en del måneder hvor kørslen har oversteget de 1500, primært i forbindelse med kørsel til Jylland (primært [by2]), forretningsrejse til Polen og rundt i Polen samt til forretningsmøder i Sverige.
Ud fra det modtagne materiale kan der ikke ses en opdeling i rent erhvervsmæssige udgifter og udgifter af privat karakter.
Der ligger pr. 15. april 2013 oplysning om at bilen i alt har kørt 22.386 km., hvilket svarer til at bilen har kørt knap 1500 km i snit pr. måned. Der foreligger ikke oplysninger om hvad bilen har kørt ved aflevering i januar 2014.
SKAT har ved størrelsen af den erhvervsmæssige kørsel taget udgangspunkt i at [virksomhed2]s arbejdsopgaver i 2012 primært har bestået i lønadministration for den danske filial af [virksomhed4]. Filialens kontoradresse er under 3 km. fra din private bopæl i 2012.
Der er endvidere henset til, at der i 2012, alene for dit vedkommende, er fratrukket befordring mellem hjem og arbejde med 29.432 kr., hvilket svarer til, at der i forbindelse med ansættelsen hos [virksomhed4], køres et antal kilometer svarende til 14.015 km. når taksten er 2,10 kr. pr. km. Dertil skal lægges den bundgrænse på 24 km pr. dag, hvilket betyder et antal kilometer.
Når bilen ca. kører 18.000 km. om året, er der ca. 3.000 km til fordeling mellem erhvervsmæssig og øvrig privat kørsel. Der er foretaget et skøn på antal erhvervsmæssig kørte kilometer til 1.500 km., så er der også ca. 1.500 til øvrig privat kørsel, såsom kørsel i forbindelse med indkøb, kørsel til familiebesøg, feriekørsel, kørsel til fritidsinteresser, m.v. Den erhvervsmæssige andel udgør herefter 1.500/18.000 = 8 %
De 1.500 kilometer vil med et skattemæssigt fradrag efter de af skatterådet opgivet takster, der for 2012 udgør 3,80 kr. pr. km. i henhold til Ligningslovens § 9 B, give et skattemæssigt fradrag på 5.700 kr.
Da der ikke er modtaget noget kørselsregnskab 2012 for bilen, med opgørelse af erhvervsmæssige og private benyttelse, godkendes der skønsmæssigt 1.500 km. med et skattemæssigt fradrag efter de af skatterådet opgivet takster, der for 2012 udgør 3,80 kr. pr. km. i henhold til Ligningslovens § 9 B, eller et skattemæssigt fradrag på 5.700 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Under hensyntagen til, at der ikke foreligger et kørselsregnskab, samt der allerede i forbindelse med selvangivelsen er fratrukket store befordringsudgifter, fastholder SKAT at der ikke er fradrag for leasingydelser på den privat leaset bil i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er tale om en privat leaset personmotorkøretøj, der er leaset til privat formål. Der er ikke virksomheden der leaser bilen og den falder derfor ikke ind under momslovens regler.
SKAT fastholder at indkomsten skal på dette punkt ændres med (35.872 kr.-5.700 kr.) = 30.172 kr.
Der godkendes ikke fradrag for moms med 10.218 kr.
2. DSB kort (travels / accomodation)
(...)
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
I indsigelsen fra den 11. februar 2016 beder du SKAT om at annullerer ændringsforslaget. Det påpeges, at DSB kortene er brugt til at transporterer jeres kunder til og fra møder med diverse instanser som nævnt til tidligere svar.
SKAT har tidligere bedt om at se dokumentation i form af bilag for udgifterne til DSB kort, uden at disse er fremsendt.
Det har således ikke været muligt at efterprøve omfanget af brugen af kortene. De anses derfor for været anskaffet til private formål og der er derfor ikke fradrag for udgiften.
Skat anser derfor ikke udgiften som en erhvervsmæssig udgift i forhold til [virksomhed2].
Statsskattelovens § 6 omhandler hovedreglen for, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige indkomst.
I medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der er i regnskabet fratrukket udgifter til køb af DSB HUR kort med i alt 7.244 kr. og foretaget momsfradrag med 30 kr.
Ifølge det oplyste er DSB kortene brugt til transport af [virksomhed4] ansatte, enkelt eller gruppe, så de kunne komme til møde med Borgerservice, Skat, læge eller til anden byggeplads. Der er således ikke tale om at det er virksomhedens egne ansatte der har benyttet klippekortene erhvervsmæssigt, ligesom der ikke foreligger bilag på, at udgiften er viderefaktureret til de pågældendes arbejdsgiver.
Udgiften er ikke afholdt i relation til [virksomhed2] og dermed ikke fradragsberettiget, idet udgiften ikke er afholdt for, at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Udgiften falder ikke ind under Momslovens § 37, da der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift.
SKAT har tidligere bedt om at se dokumentation i form af bilag for udgifterne til DSB kort, uden at disse er fremsendt.
Skat anser derfor ikke udgiften som en erhvervsmæssig udgift i forhold til [virksomhed2].
Din indkomst skal på dette punkt ændres med 7.244 kr.
Ikke godkendt fradrag for moms med 30 kr.
(...)
6. Brobizz og udgifter til Storebælt.
(...)
6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Der er i din indsigelse fra 11. februar 2016, ikke indsendt nye oplysninger der gør, at SKATs forslag om, at bilen er privat, ikke fastholdes. Der er også her henset til, at du både er ansat af [virksomhed4] og arbejder for [virksomhed4] som selvstændig.
Udgiften til brobizz falder ind under det fratrukne befordringsfradrag iht. LL § 9C.
Statsskattelovens § 6 omhandler hovedreglen for, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige indkomst.
I medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der er i regnskabet fratrukket udgifter med 3.021 kr. til køb af brobizz og overfart på henholdsvis Øresund og Storebælt. Moms er fratrukket med 755 kr.
Da bilen, jf. pkt. 1, anses som privat, godkendes der ikke fradrag for udgifter til brobizz/overfart m.v. jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, da disse udgifter dækkes forholdsmæssigt ud fra de satser i Ligningslovens § 9 B, der er fastsat af ligningsrådet for det enkelte år.
Udgifter i forbindelse med ansættelsesforholdet i [virksomhed4] er omfattet af Ligningslovens § 9C.
Udgiften falder udenfor Momslovens § 37, da der er tale om en privat udgift.
Det fastholdes, at din indkomst på dette punkt ændres med 3.022 kr.
Ikke godkendt fradrag for moms med 755 kr.
(...)”
SKAT har i udtalelse af 9. juni 2016 ikke fremsendt yderligere bemærkninger i forhold til ændringen af momsfastsættelsen.
Indehaverens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til leasing med 10.218 kr., DSB kort med 30 kr. og udgifter til broer/Brobizz med 755 kr.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)”
Leasing ydelse
SKAT begrunder sin afgørelse for indkomståret 2012 at leasing ydelsen ikke er godkendt til fradrag.
Der er to hovedargumenter i SKATs begrundelse;
1.Der er ikke afleveret kørelse regnskab der opdeler privat og erhvervsmæssig kørsel for 2012.
2. Efter SKAT skøn er den samlede erhvervsmæssige kørsel på 8 % af bilens kørsel.
Der blev i mit svarbrev sendt den 11. februar 2016 Indsendt en opgørelse over de væsentlige turer som jeg foretog mig med bilen for 2012 der har forbindelse til mit erhverv. Disse turer blev også dokumenteret med kvitteringer fra Storebælts og Øresundsbroen for at understøtte min påstand om at det var turer som rent faktisk blev foretaget.
Opgørelsen viste at der blev kørt 7312 km erhvervsrelateret kørsel ud af et samlet årligt kørselsforbrug på 18.000 km, hvilket svarer til ca. 40 % af mit kørselsforbrug.
SKAT vælger at se bort fra den opgørelse og konkluderer at der er 3 km fra min bolig til virksomhedens adresse og derfor ikke er berigtiget til kørselsfradrag. Men ignorerer belejligt at min virksomhed indeholder møder med mine klienter ude på byggepladser og i deres private hjem som i 2012 strakte sig fra [by2], [by3] og [Sverige].
SKAT vedkender at man har tilladt kørselsfradrag grundet erhvervsmæssigt kørsel i 2012, men vælger endnu engang at se bort dette når der skal udregnes fradrag fra leasing ydelsen på bilen.
DSB Kort, Brobizz og udgifter til Storebælt samt Husleje [hotel1]
Overordnet drejer disse tre punkter sig om det samme klage grundlag, at SKAT vælger at se bort fra [virksomhed4] PL skrivelse som bekræfter det samarbejde der har været mellem [virksomhed2] og [virksomhed4] PL i 2012 og hvad disse opgaver har indebåret og forståelsen af faktureringen til [virksomhed4] PL har indeholdt disse udgifter under posten Administration.
Disse tre udgiftsposter har haft direkte relation til den indtægt som [virksomhed2] har haft og varetaget i forbindelse med dens service til [virksomhed4] PL.
Denne skrivelse bliver sendt til SKAT i klagen sendt den 11. februar 2016 over SKAT afgørelse som blev truffet den 19. januar 2016. Hvor i der i den efterfølgende afgørelse bliver lukket ned for yderligere dialog omkring denne skrivelses validitet og betydning for de beslutninger SKAT træffer.
Indholdet af denne skrivelse har en afgørende karakter for at dokumenterer at de beskrevet forhold rent faktisk har eksisteret, SKAT begrunder deres afslag om at tage indholdet af skrivelsen til efterretning på grundlag af den indeholder væsentlige detaljer om sagens indhold som virksomheden ikke burde være i besiddelse af. Men vælger at se bort fra to faktorer, primært at skrivelsen
indhold netop forholder sig til de aftaler som [virksomhed4] PL har indgået med [virksomhed2] og intet andet, til trods for at SKAT v. [person2] argumenterer for at det er en viden som [virksomhed4] ikke kan have om [virksomhed2]s virke. Den anden afgørende faktor som SKAT vælger at se bort fra er at jeg havde bedt [virksomhed4] PL om hjælp til at understøtte mine argumenter i den indsendte klage og bekræfte de specifikke punkter som der er omtalt i skrivelsen, da SKAT ikke på det tidspunkt ville give medhold i de klagepunkter som har været indsendt forinden.
SKATs begrundelse er at de ikke anser DSB kortene som værende i forbindelse med drift i virksomheden, til trods for at der netop i mit svarskrift tydeligt beskriver brugen af disse DSB kort samt vedhæfter udtalelse fra [virksomhed4] Pl der netop bekræfter at man i forbindelse med husleje og DSB kort har lavet en aftale om at [virksomhed2] har haft de aktiviteter som der bliver argumenteret for.
Der bliver også nedlagt påstand fra SKAT side om at disse kort anses for privatforbrug, dog uden at tage stilling til der er indkøbt klippekort for et beløb svarene til 7363 kroner i løbet af 2012, hvilket svarer til omkring 61 2-zone klippekort (pris 120 kr) det vil sige i gennemsnit 5 kort om måneden, altså 50 rejser i løbet af en måned.
At disse kort skulle indgå i et normalt privat forbrug er grotesk, når man sammenholder følgende data Jeg har adgang til bil, som er blevet brugt til privatkørsel, ifølge SKAT beregninger skulle være 16.500 km!
Taget i betragtning af SKAT i sin begrundelse i samme afgørelse nedlægger påstand om at jeg kun køre 2 x 3 km dagligt til og fra arbejde. Så andet privatkørsel skulle så dække kørsel i forbindelse med indkøb, kørsel til familiebesøg, feriekørsel, kørsel til fritidsinteresser m.v.
Fakta: Min bopæl var i 2012 i hjertet af [by4],
indkøbsmuligheder ligger i en afstand på mindre en 1 km fra min bopæl, nærmeste familie bor under 12 km fra min bopæl, feriekørsel blev gjort én gang i løbet af 2012, en tur til Polen med varighed på 2 måneder, hvor bilen var parkeret på den samme plads i hele perioden. Fritidsinteresser blev plejet på cykel, som er en helt normal måde at komme rundt i [by1].
Så ud over at have skulle have kørt 16.500 km privat, så har jeg også skulle have brugt 5! 2 zone klippekort om måneden, mit simple spørgsmål er, hvorfor har jeg så ikke købt et langt billigere periodekort i stedet for?
Den samme argumentation går på huslejen til [hotel1].
Som beskrevet tidligere er [hotel1] et håndværker hotel, hvilket er en pæn måde at sige skurvogne på. [hotel1] udlejer kun til virksomheder, så det er ikke muligt som privatperson at leje sig ind, samt man kan heller ikkehave fast bopæl på adressen.
Lige en ting til, [hotel1] ligger i [by1], på [adresse1].
Min bopæl er på [by4], hvad skal jeg med en skurvognslejlighed på [...], som jeg ikke kan leje som privat person?
SKAT træffer denne beslutning da man belejligt ser bort fra indholdet i [virksomhed4] PL skrivelse.
Angående Brobizz og udgifter til Storebælt.
Der blev indsendt dokumentation for at disse udgifter rent faktisk eksisterer, de svarer overens med min opgørelse over erhvervsmæssig kørsel og hvis SKAT havde ønsket det, kunne jeg sågar havde sendt møde referater for de møder som blev afholdt i Jylland hvodet fremgår tydeligt at jeg rent faktisk havde taget til Jylland og forbindelse med mit erhverv.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Af den dagældende momslovs § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1. afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”.
Af den dagældende momslov § 38 stk. 2 fremgår følgende (uddrag):
”(...)
For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.
(...)”
Af den dagældende momslov § 42 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører
1) kost til virksomhedens indehaver og personale,
2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale,
3) naturalaflønning af virksomhedens personale,
4) anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,
5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2,
6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.
(...)
Stk. 4. Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i sammenhæng, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af lejen, dog højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5. Det er en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.
Stk. 5. Grundlaget for fradrag efter stk. 4 er inden for de første 3 år fra køretøjets første indregistrering 2 pct. pr. måned af den for køretøjet betalte registreringsafgift her i landet, herunder den beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven, og 1 pct. pr. måned i følgende år. Hvis et køretøj har været i brug inden registreringen, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes perioden nævnt i 1. pkt. fra køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt registreringsafgiftsbeløbet er ukendt, anvendes i stedet 55 pct. af udlejerens anskaffelsespris inkl. afgifter for køretøjet. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udlejers pligt til at give oplysninger til brug for beregning af fradraget.
(...)”
Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato i den sammenholdte indkomstsag med sagsnummer 16-0699416 stadfæstet SKATs ansættelse af virksomhedens overskud af selvstændig virksomhed vedrørende fradrag for udgifter til leasing udgifter, husleje, DSB kort og brobizz.
Udgifterne er dermed ikke med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Udgifter til Leasing
Indehaveren har for indkomståret 2012 fratrukket udgifter til Leasing af en personbil af mærket Hyundai I30, 1,6L CRDI med reg.nr. [reg.nr.1]. Der er fratrukket købsmoms af leasingudgiften svarende til 10.218 kr.
Det fremgår af leasingaftalen, at der er tale op privatleasing. Aftalen er indgået mellem indehaveren af virksomheden og leasingselskabet. Det er indehaverens CPR-nr. der fremgår af leasingaftalen og ikke virksomhedens CVR nr. Alene af den grund vil der ikke kunne gives fradrag for købsmoms.
Det skal her bemærkes, at virksomheder der leaser en personbil, har i medfør af momslovens § 42, stk. 4 mulighed for momsfradrag betinget af følgende forhold:
-At leasingselskabet har opgjort et momsgrundlag efter reglerne i momslovens § 42, stk. 5
-At lejeperioden skal overstige 6 måneder
-At den erhvervsmæssige kørsel udgør mindst 10 % af den årlige kørsel
Landsskatteretten bemærker, at der i leasingaftalen ikke er opgjort et fradragsgrundlag til beregning af fradragsberettiget moms uht. Momslovens § 42, stk. 4 og stk. 5. Retten finder, at der heller ikke af den grund ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.
DSB kort
Indehaveren har for indkomståret 2012 fratrukket udgifter til DSB kort hvoraf købsmomsen er fratrukket med 30 kr.
Ifølge Indehaveren er DSB kortene brugt til transport af [virksomhed4] ansatte, enkelte eller grupper, så de kunne komme møde i Borgerservice, SKAT, læge eller til anden byggeplads.
Indehaveren har alene fremsendt kvitteringer for at kortene er købt.
Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, da indehaveren ikke har dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.
Udgifter til broer/Brobizz
Indehaveren har for indkomståret 2012 fratrukket udgifter til broer/Brobizz hvoraf købsmomsen udgør 755 kr.
Indehaveren oplyser, at den indsendte dokumentation svarer overens med opgørelsen over den erhvervsmæssige kørsel.
Landsskatteretten bemærker, at det er den private bil Hyundai I30 der er anvendt til befordringen. Det fremgår af momsloven § 42, stk. 1, nr. 6 at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer. Retten finder, at der alene af den grund ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.