Kendelse af 19-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] blev stiftet den 1. februar 1996 og beskæftigede sig i 2013 med design og produktion af dametøj. Salget skete i 2013 fra lejede lokaler i [adresse1], [by1], mens produktion og design foregik dels i Fjernøsten og dels fra privatadressen, da der ikke var plads i de lejede lokaler. I 2015 oplyste repræsentanten, at der ikke længere var produktion i Fjernøsten, men udelukkende fra indehaverens privatadresse. Virksomhedsindehaveren boede i 2013 sammen med sin søn på [adresse2], [by1].

Udgifter til telefon

Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2013, at der er fratrukket udgifter til telefon med 8.358 kr. Købsmoms er bogført med 2.089 kr.

Virksomheden har fremsendt fakturaer fra [virksomhed2]. Fakturaerne er udstedt til virksomhedsindehaveren og adresseret til hendes private adresse. Det fremgår af disse, at der månedligt er betalt 249 kr. inkl. moms, hvoraf momsen udgør 49,80 kr. Det fremgår, at det vedrører ”Bredbånd, op til 20/2 Mbit.”

Det er endvidere oplyst, at der er fratrukket købsmoms vedrørende udgifter til [virksomhed3].

SKAT var under deres behandling af sagen i besiddelse af de faktiske fakturaer vedrørende udgifter til [virksomhed3]. Efter sagens afslutning blev de returneret til virksomhedsindehaveren, og der blev ikke taget kopier. Ifølge SKAT kunne disse udgifter henføres til virksomhedens lejede lokaler.

Ifølge virksomhedens repræsentant har det ikke været muligt at genanskaffe telefonregninger fra [virksomhed3] m.v., men han har oplyst, at de var udstedt til forretningen og at udgiften bl.a. er afholdt til brug af dankortterminal.

Udgifter til elektricitet

Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2013, at der er fratrukket udgifter til elektricitet med 4.893 kr. ekskl. moms og elafgift. Købsmoms er fratrukket med 1.957 kr., og elafgift er fratrukket med 2.936 kr.

Ifølge SKAT vedrører en del af de fratrukne udgifter elektricitet på privatadressen. SKAT har opgjort udgiften til elektricitet på privatadressen til 1.676 kr. ekskl. moms og elafgift og 2.880 kr. inkl. moms og elafgift. Klageren har oplyst, at der er fratrukket 25 % af elregningen vedrørende privatbolig.

Som dokumentation for udgifterne har virksomheden fremsendt bilag 1501 og 1545.

Bilag 1501 er en acontoregning på elektricitet på 1.508,71 kr., hvoraf 101,26 kr. udgør et rykkergebyr for manglende betaling. Acontobetalingen vedrører perioden fra 1. marts 2013 til 31. maj 2013, og der betales for 546 kWh. Regningen er adresseret til virksomhedsindehaveren og det fremgår, at leveringsstedet er hendes private bopæl.

Bilag 1545 er ligeledes en acontoregning på elektricitet, på 1.371,76 kr. Betalingen vedrører perioden 1. juni 2013 til 31. august 2013, og der betales for 546 kWh. Regningen er ligeledes adresseret til virksomhedsindehaveren, og leveringsstedet er hendes private bopæl.

Samlet er for en periode på 6 måneder har virksomheden betalt for 1.092 kWh.

Der er ikke overensstemmelse mellem den fratrukne købsmoms og momsen på bilagene. Ifølge SKATs oplysninger er der fratrukket moms vedrørende elektricitet på indehaverens private adresse med 576 kr. (25 % af 2.880 kr.), hvorimod det fremgår af de fremsendte fakturaregninger, at den samlede moms er 555,84 kr. (61,75 kr. + 219,74 kr. + 53,78 kr. + 220,57 kr.)

Det er ikke muligt at se elafgiften på de fremsendte acontoregninger. Ifølge SKAT udgør den 628 kr. (37,5 % af 2.880 kr.)

Det fremgår af Danmarks statistik, at det gennemsnitlige elektricitets forbrug for én person i en lejlighed er 1.450 kWh. Ifølge SKATs vejledende mindstesatser i 2013 er mindstesatsen for elektricitet til lys og husholdning for en husstand. 2.000 kWh. Det fremgår af SKM2012.658.SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har for afgiftsperioden 2013 nægtet fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til telefon med 1.253 kr. og købsmoms vedrørende udgifter til elektricitet med 576 kr. Endvidere har SKAT nægtet tilbagebetaling af elafgift med 628 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2. Telefonudgifter

(...)

Der kan kun afløftes købsmoms vedrørende den erhvervsmæssige andel af udgifterne. Fordelingen af den private og erhvervsmæssige andel foretages efter et skøn. Der henvises til Momslovens § 38, stk. 2 og juridisk vejledning afsnit D.A.11.4.2.

Den del af momsen, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, kan fratrækkes som en driftsudgift efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.14.

Købsmoms vedrørende den private andel af telefonomkostninger er skønnet til 80 %. Der henvises til Momslovens § 38, stk. 2. Ved skønnet er der taget hensyn til virksomhedens art og omfang.

Ifølge det indsendte regnskab er der afløftet købsmoms vedrørende telefonomkostninger med 2.089kr.

Heraf godkendes der købsmoms med 20 % = 418 kr. Regulering af købsmomsen (2.089-418) kr. = 1.671 kr.

De resterende 1.671 kr. gives der fradrag for i skatteregnskabet, idet udgiften anses for i skattemæssig forstand, at være en fradragsberettiget udgift. Der henvises til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2.5. SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af indsigelse

(...)

Vedrørende den private andel af købsmomsen fremgår der følgende af momslovens 38 stk. 2

"§ 38, stk. 2, fastsætter reglerne for opgørelsen af den delvise fradragsret, når indkøb m.v. også anvendes ti/formål, der er den registreringspligtige virksomhed uvedkommende, herunder til privat brug. For varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede formål og til formål, der ikke vedrører virksomheden, dvs. ti/formål, der heller ikke vedrører ikke fradragsberettigede aktiviteter, opgøres fradragsretten skønsmæssigt. Der kan foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers brug i den registrerede virksomhed. "

Der er fratrukket købsmoms af udgifter til [virksomhed3] i virksomhedens lejede lokaler. Det er fratrukket købsmoms af udgifter til en mobil telefon. Der er fratrukket købsmoms af udgifter til [virksomhed2] på privatadressen. Udgiften til [virksomhed2] kan dække internet, telefon og tv.

SKAT fastholder at den private andel i forhold til vurdering af købsmomsen. Den private købsmoms kan ændres til 60 %. Skønnet over den private andel tager udgangspunkt at udgiften til [virksomhed2] er privat, idet udgiften er knyttet til din bopæl, mens udgiften til mobil er delvist privat, mens udgiften til [virksomhed3] overvejende er erhvervsmæssig, idet udgiften er tilknyttet dit salgslokale.

Konklusion

SKAT nedsætter sit skøn fra 80 % til 60 % og beregninger heraf bliver ændret således.

(...)

4. El

(...)

Købsmomsen vedrørende de to bilag er beregnet som 25 % af den samlede udgift. Vedrørende bilag

1501 så fremgår det af bilaget, at der er at tale om en rykker, men den fratrukne købsmoms er beregnet som 25 % af de bogførte udgifter og ikke ud fra den faktiske faktura, som indeholder ikkemomsbelagte udgifter.

Andelen af den bogførte moms udgør således 576 kr., som anses for at være en privatudgift og dermed ikke fradragsberettiget i henhold til momslovens § 37 modsætningsvist.

Det er fratrukket elafgift svarende til 37,5 % af udgiften efter moms. Andelen af den fratrukne elafgift udgør således 628 kr., som anses for at være en privatudgift og dermed ikke fradragsberettigede i henhold til elafgiftslovens § 11 stk. 1

Regulering af bilag 1501 og 1545 fordel på skat og afgift.

4.5. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er modtaget bilag for udgiften til el på privat adressen.

Beregning

Bilag 1501 og 1.545 viser to acontobetalinger for adressen [adresse2]

Bilag 1501 viser en købsmoms på 281,49 kr.

Bilag 1.454 viser en købsmoms på 274,35 kr.

Elafgiften er i perioden 1. marts 2013 til 31. august 2013 fradragsberettiget med 71,0 øre pr. kWh jf. elafgiftslovens § 11.

Det fremgår af bilagene, at det er a'conto afregninger med et samlet forbrug på 1.092 kWh svarende til 775,32 kr. i elafgift.

Der er fratrukket købsmoms med 25 % af den sum, der er bogført som el udgift, der er ikke henset til den faktiske opgjort købsmoms på fakturaerne.

Der er fratrukket 37,5 % af udgiften efter moms som elafgift. SKAT har ikke ud fra det modtaget materiale kunne se om elafgiften er fratrukket efter det faktiske forbrug (kWh)

Konklusion

(...)

SKAT har konkluderet, at den fulde afholdte udgift til el i hjemmet er en privatudgift. Ud fra det fremsendte materiale har du ikke haft et elforbrug, som overstiger det gennemsnitlige elforbrug, som ifølge Danmarks Statistik udgør 1.450 kWh pr. person ved beboelse i lejelighed. Der har været elforbrug til 2 personer i 2013 svarende til 2.900 kWh.

Det fremsendte bilag er for en periode på 6 måneder med en samlet a'conto betaling for at forbrug på 1.092 kWh.

(...)”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Telefonudgifter

(...)

SKAT har i afgørelse afd. 21. april 2015 ændret skønnet fra 80 % til 60 % som værende den private anvendelse i relation til beregning af momstilsvaret. Beregningen sker i henhold til momslovens §

38 stk. 2, hvor der ikke er fradrag for købsmoms vedrørende private udgifter. Der bliver givet et skattemæssigt fradrag for den del af købsmoms, der anses for at være privat.

SKAT kan ikke anerkende, at købsmomsen til telefon, internet m.v. på skatteyderens bopæl er 100

% erhvervsmæssigt. Der er ikke med klage indsendte en begrundelse for at udgiften til telefon m.v. på privat adressen er 100 % erhvervsmæssigt.

(...)

EL:

Klage indeholder ikke nye oplysninger.”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der for afgiftsperioden 2013 skal godkendes momsfradrag vedrørende udgifter til telefon med 2.089 kr. og momsfradrag vedrørende udgifter til elektricitet med 576 kr. Endvidere skal der godkendes tilbagebetaling af elafgift med 628 kr.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Telefonudgifter:

Her påberåbes fradrag for samtlige telefonudgifter reduceret med de i regnskabet anførte 2.400 kr. dvs. man kan ikke acceptere dit skøn, som siger at 80 % er privat. Dvs der skal ikke ske reduktion i købsmoms vedr. telefon.

(...)

EL

Da el anvendes i betydeligt omfang til symaskiner etc har man valgt at fratrække 25 % af elregningen på den private bopæl, idet el udgift er forbrugt til erhvervsmæssig virksomhed. Der bør derfor ej heller her ske nogen ændring i de selvangivne beløb.

Alt i alt bør der ikke ske ændringer i de selvangivne tal.

(...)”

Virksomheden har den 23. august 2019 supplerende anført følgende:

”(...)

Som det fremgår at de nu pr. brev fremsendte regninger fra [virksomhed2] for 2013, at udgiften alene vedrører internet, der er derfor fuldt fradrag for denne omkostning.

Det er ikke lykkedes at genanskaffe teleregninger fra [virksomhed3] m.v. men da de er udstedt til forretningen for bla brug af dankort terminal m.v., så skulle der jo ej heller være spørgsmål om fradragsret for denne udgift.

Bemærk at teleomkostninger er reduceret med privat andel på 3.000 - moms 600 i alt-2.400.

Forretningslokalet er fraflyttet primo 2018 som følge af skimmelsvamp, så der forefindes ikek yderligere på [adresse1] i [by1].

Sagen skal og kan nu afsluttes med fuldt medhold til os som klager for [person1].”

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer) gældende fra 2006 til 1. juli 2013, § 58 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer) indeholder i kapitel 11 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 40 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag,

jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Fra 1. juli 2013 blev momsbekendtgørelsen erstattet med momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013 gældende fra 1. juli 2013 til 1. juli 2015. § 58 i momsbekendtgørelsen nr. 663 blev videreført i § 84, og § 40 blev videreført i § 61.

Telefon

Virksomheden har i alt fratrukket 2.089 kr. i købsmoms vedrørende udgifter til telefon.

Virksomheden har fremsendt fakturaer fra [virksomhed2] udstedt til virksomhedsindehaveren. Der er ikke på tilsvarende vis fremlagt fakturaer fra [virksomhed3], men det er oplyst, at udgifterne til [virksomhed3] vedrører virksomhedens butik på [adresse1].

Det fremgår af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, både benytter til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, som skønsmæssigt svarer til de pågældendes varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Virksomheden har ikke dokumenteret, at udgiften til telefon udelukkende er anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

Efter en konkret vurdering, hvor virksomhedens omfang er lagt til grund, samt det forhold at det er oplyst, at udgifterne til [virksomhed3] er afholdt i forbindelse med virksomhedens butik, kan Landsskatteretten derfor tiltræde SKATs skønsmæssige opgørelse, hvor den erhvervsmæssige andel af momsen udgør 40 %. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation eller lignende, som kan sandsynliggøre, at der er tale om en anden fordeling.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Elektricitet

Købsmoms

Ud fra det oplyste har virksomheden fratrukket 576 kr. i købsmoms vedrørende udgifter til elektricitet i virksomhedsindehaverens private bolig, hvor det er forklaret, hun også arbejder fra. Som dokumentation for udgiften har virksomheden fremsendt to acontoregninger, der vedrører en periode på 6 måneder, hvor der betales for 1.092 kWh. Det fremgår af acontoregningerne, at købsmomsen er 555,84 kr.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes momsfradrag vedrørende udgifter til elektricitet i virksomhedsindehaverens private bolig. Der er henset til, at der er tale om acontoregninger for 6 måneder, og der ikke er fremsendt en endelige opgørelse over forbruget for perioden. De fremsendte fakturaer opfylder dermed ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsen, idet det ikke er muligt bl.a. at se det afgiftsbeløb, som skal betales.

Landsskatteretten finder endvidere, at virksomheden ikke har dokumenteret, at den har haft en merudgift til elektricitet. Her er henset til, at det fremgår af SKATs mindstesatser for 2013, at mindstesatsen for en husstand årligt for elektricitet til lys og husholdning i en lejlighed er 2.000 kWh. Det fremgår af det fremsendte, at det forventede forbrug for 6 måneder var 1.092 kWh. Hermed anses det ikke for dokumenteret, at virksomhedsindehaveren har haft en merudgift til elektricitet udover det sædvanlige for en husstand.

Hermed finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter momslovens § 37.

Elafgift

Følgende fremgår af § 11, stk. 1 i dagældende elafgiftslov:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

(...)”

Det er således en betingelse for, at en virksomhed kan få tilbagebetalt elafgiften, at elektriciteten er forbrugt af den pågældende virksomhed.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at elektriciteten er forbrugt af virksomheden, idet det ikke er dokumenteret, at virksomhedsindehaveren har haft en merudgift forbundet med arbejdet i hjemmet. Udgiften anses derfor for at være afholdt uden for virksomhedens virke, og må således karakteriseres som en privatudgift.

Der kan derfor ikke godkendes tilbagebetaling af elafgiften i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.