Kendelse af 16-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 02-11-2021

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at anse indehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010 og 2012. Dernæst hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje indehaverens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT i forbindelse med en anden kontrol af indehaverens indkomstfor hold har konstateret, at der på indehaverens bankkonti [...07] og [...33] i [finans1] er indgået indsætninger fra forskellige betalingsterminaler, som indehaveren var i besiddelse af, og som var tilknyttet hans konti.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for indkomstårene 2010 til og med indkomståret 2016. SKAT har i den forbindelse konstateret, at indsætningerne på indehaverens konti for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 ikke stemte overens med, hvad indehaveren har selvangivet for de pågældende år.

Det fremgår af CVR-registret, at indehaveren i perioden fra 1. juli 1995 og frem til dags dato har drevet enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1] under forskellige navne og forskellige branchekoder, bl.a. 553020 Cafeterier, pølsevogn, grillbarer, isbarer m.v., 561010 Restauranter og 475910 Møbelforretninger.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at indehaveren ifølge SKATs systemer har været registeret som selvstændig erhvervsdrivende og momsregistreret med CVR-nr. [...1] i perioderne 1. januar 2009 til 30. juni 2009, 1. januar 2011 til 31. december 2011 og 1. februar 2013 og frem.

Af skatteoplysningerne for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 fremgår det, at indehaveren i disse år har fået løn fra [virksomhed1] v/[person1].

Indehaverens repræsentant har til SKAT oplyst, at indehaveren igennem tiden har drevet forskellige selvstændige virksomheder under CVR-nr. [...1]. Repræsentanten har derudover oplyst, at i indkomstårene 2010 til 2012 var indehaveren ansat i [virksomhed2] i [by1] ved [person1], og at indehaveren fortsatte som bestyrer hos [virksomhed2] i 2013 efter, at [person2] overtog restauranten.

Indehaveren har for indkomstårene 2010 og 2012 ikke selvangivet overskud af virksomhed og har ikke været momsregistreret. For indkomståret 2013 har indehaveren selvangivet resultat af virksomhed med -116.714 kr. og selvangivet salgsmoms til 29.024 kr.og købsmoms til 176.773.

Det fremgår af oplysningerne fra SKAT, at de i forbindelse med en anden af indehaverens skattesager har anmodet indehaverens repræsentant på sagen om kontoudskrifter, som de har modtaget den 7. juli 2017. Det fremgår endvidere af sagsnotatet, at kontoudskrifterne var meget utydelige, og at SKAT derfor har bedt om at få dem scannet på ny eller fremsendt pr. post. Den 14. juli 2017 har SKAT på ny modtaget kontoudskrifterne med posten fra repræsentanten. Det fremgår af sagsnotatet, at kontoudskrifterne stadig var meget utydelige og dermed ubrugelige. SKAT har derfor selv indhentet kontoudskrifterne fra [finans1] vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013, som de har modtaget pr. mail den 1. august 2017. Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen fremsendt de kontoudskrifter, som SKAT har modtaget henholdsvis den 7. juli 2017 og 14. juli 2017. Det fremgår af kontoudskrifterne, at de er meget utydelige og for den største del af udskrifternes vedkommende, er den øverste del ulæselig.

Ved en gennemgang af kontoudskrifterne har SKAT konstateret, at indehaveren i årene 2010, 2012 og 2015 har modtaget indsætninger på sine konti i [finans1], som stammer fra forskellige betalingsterminaler som var tilknyttet indehaverens konti.

[finans1] har oplyst SKAT om, hvem der ejer de dankort- og [finans2]-betalingsterminalerne, hvorfra der er indgået indsætninger på indehaverens bankkonti:

Terminal [...]47: tilknyttet [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...2]

Terminal [...]08: tilknyttet [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

Terminal [...]41: tilknyttet [virksomhed1] v/[person3], CVR-nr. [...1]

Derudover er der overført udenlandske betalinger via [finans2] A/S med følgende FNR numre:

Terminal [...]72: tilknyttet [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...2]

Terminal [...]96: tilknyttet CVR-nr. [...1]

Terminal [...]73: tilknyttet [virksomhed1], CVR-nr. [...1]

For konto nr. [...07] og [...33] er der indgået indsætninger på indehaverens konti med bl.a. teksten ”dankortsalg” eller ”[finans2]” fra forskellige betalingsautomater. I indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er der på indehaverens konti blevet indsat henholdsvis 202.560,39 kr. i indkomståret 2010, 102.333,86 kr. i indkomståret 2012 og 3.019.224,78 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har lavet opgørelser for hvert af indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 over samtlige kortbetalinger der er indgået på indehaverens bankkonti. Alle kortbetalinger er specificeret så det er muligt at identificerer, fra hvilken betalingsterminal betalingen kommer fra.

SKAT har opgjort indehaverens omsætning for hvert af indkomstårene på følgende måde:

SKAT har den 18. december 2017 fremsendt forslag til afgørelse. Det fremgår af SKATs sagsnotat, at indehaverens repræsentant har anmodet SKAT om fristforlængelse til at komme med bemærkninger til forslag til afgørelse, og SKAT har forlænget fristen til den 7. marts 2018.

Den 7. marts 2018 er indehaverens repræsentant bl.a. kommet med følgende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse vedrørende fristregler og ekstraordinær genoptagelse:

”(...)

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af den 18. december 2017, at der ifølge SKAT er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person3]’s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Tilsvarende fremgår det, at SKAT tillige er af den opfattelse, at der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person3]’s momstilsvar for perioden 1. januar 2010— 31. december 2013.

Heroverfor skal det fremhæves, at der ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af [person3]’s skatteansættelser og momstilsvar for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar2010— 31. december2013.

Som anført i SKATs forslag til afgørelse er det en forudsætning for at foretage en ekstraordinær ansættelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, at ansættelsen er foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag som følge af mindst grov uagtsomhed.

Heroverfor skal det bemærkes, at allerede fordi [person3] ikke har handlet mindst groft uagtsomt i relation til sine skatte- og momsansættelser for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar 2010—31. december 2013, da er der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 grundlag for de varslede ændringer i de nævnte perioder.

I den forbindelse er det i øvrigt særdeles væsentligt at have for øje, at der ikke alene ud fra de for- hold, som er grundlag for en forhøjelse, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed.

Det kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af skatte — og afgiftsyderens subjektive forhold — dvs, om skatte — og afgiftsyder på det foreliggende grundlag kan anses for at have haft til hensigt at unddrage sig skat og afgift. En sådan vurdering ses ikke foretaget af SKAT ved det fremsendte forslag til afgørelse af den 18. januar 2017.

(...)”

Den 12. marts 2018 har SKAT truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget, hvori de har forhøjet indehaverens overskud af virksomhed med 162.048 kr. for indkomståret 2010. For indkomståret 2012 har SKAT forhøjet indehaverens overskud af virksomhed med 81.866 kr. og for indkomståret 2013 har SKAT forhøjet indehaverens overskud af overskud af virksomhed med 2.299.283 kr. Derudover har SKAT forhøjet indehaverens momstilsvar for afgiftsperioden 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 med 40.511,07 kr. 20.465,92 kr. for 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012 og 603.844,9 kr. for 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013.

I forbindelse med klagesagens behandling har indehaverens repræsentant den 1. oktober 2018, 18. maj 2020 og 14. august 2020 fremlagt følgende nyt materiale:

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2010 med 40.511,07 kr., med 20.466,72 kr. for afgiftsperioden 1. til 4. kvartal 2012 og med 603.844,92 kr. for 1. til 4. kvartal 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

En gennemgang af dine kontoudskrifter viser for årene 2010, 2012 og 2013, at der er indgået beløb vedr. dankortsalg og betaling fra udenlandske kreditkort mm. Disse indsætninger er større end de beløb du har selvangivet som omsætning og moms i din virksomhed [virksomhed2] i 2013, og i 2010 og 2012 har du ikke været registreret med cvr. nummer.

Det skal understreges, at vi kun har kigget på den omsætning, der stammer fra kortbetalinger, som er indsat på dine bankkonti.

Det er konstateret, at der er tilknyttet en del betalingsterminaler til din bankkonto. Din bank har oplyst, hvilke virksomheder, der er knyttet op på disse terminaler.

Virksomheden [virksomhed1] v/ [person1], cvr. [...2] er knyttet op på to af disse terminaler.

Da terminalerne er tilknyttet din bankkonto, og overførslerne herfra dermed er til din disposition, henfører vi indsætninger til din indkomst.

Vi har gennemgået dine indsendte kontoudskrifter, og har lavet en opgørelse over dankortsalg, afregninger fra [finans2], mobilepay betalinger, Diners club betalinger mm.

I opgørelsen har vi taget udgangspunkt i posteringsdatoen på kontoudskrifterne, og der kan derfor være en mindre difference ved årsskiftet, og ved udgangen af kvartalerne.

Indsætningerne er specificeret i vores opgørelser, så det kan identificeres hvilken betalingsterminal indsætningen stammer fra.

Der er dog til din bankkonto indgået beløb fra [finans2] med transaktionsnummer [...].

Vi har ingen oplysninger om, hvilken virksomhed der er knyttet op på dette transaktionsnummer, men beløbene er indgået på din bankkonto, og vi henregner derfor beløbene til din indkomst.

Efter gennemgang af dine kontoudskrifter kan vi konstatere, at du har drevet momspligtig virksomhed i 2010 og 2012, selvom du ikke har været momsregistreret.

I 2013 har du ikke selvangivet korrekt omsætning og salgsmoms. Du har angivet salgsmoms i alt 2013 på 29.024 kr., hvilket svarer til en omsætning på 116.096 kr.

(...)

Momsen kan opgøres til:

(...)

1.5. SKATS endelige afgørelse

Det er oplyst af din advokat, at du ikke har erhvervet ret til de beløb, der er indgået på din bankkonto, da dine konti alene er blevet benyttet til brug for modtagelse af betaling med dankort og udenlandske betalingskort i forbindelse med driften af henholdsvis [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...2] og [virksomhed2], CVR-nr. [...3], som ejes af hhv. [person1] og [person2].

Det er endvidere oplyst, at du har lånt dine betalingsterminaler ud til disse to restauranter i forbindelse med nedbrud af disse restauranters betalingsterminaler.

I forhold til [person1] er det oplyst, at du flere gange — ved nedbrud af dennes restaurationens terminaler — har tilbudt [person1], at han kunne benytte dine betalingsterminaler, hvorved der opstod en situation, hvor terminalerne registreret med hans CVR.nr. [...2] var tilknyttet dine bankkonti.

Denne forklaring passer ikke overens med fakta som er, at det også er salg fra betalingsterminaler som ikke tilhører dit eget cvr. nummer, men derimod cvr. nummer ejet af [person1], som indgår på dine bankkonti.

Du driver selv virksomhed i 2013, og selvangiver resultat af virksomhed og moms. Du må derfor også selv bruge de omhandlede betalingsterminaler til din egen virksomhed. Alle dankort indsætninger på dine konti kan derfor ikke tilhøre andre virksomheder.

Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af skatteregnskab eller bogføring for 2013 for din virksomhed.

Det må anses for meget usandsynligt, at der er nedbrud i betalingsterminaler så ofte, som indsætningerne på din bankkonti viser.

Du har ikke dokumenteret, at du ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, da du ikke har dokumenteret, at beløbene er ført videre fra dine konti til de personer, som du har oplyst er rette ejer af beløbene.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og da betalingsterminalerne er tilknyttet dine bankkonti, og salget fra disse betalingsterminaler dermed er til din disposition, skal beløbene henføres til din indkomst.

Din advokats bemærkninger har således ikke givet anledning til anden opfattelse hos SKAT, og vi fastholder derfor følgende skatte- og momsændringer:

(...)

Fristregler og ekstraordinær genoptagelse

(...)

Moms:

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende.

Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt.

Det betyder, at fristen for ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 1. januar 2010 til 31. december 2013 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne januar 2010 til 31. december 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

Dette begrundes med, at vi efter gennemgang af dine kontoudskrifter kan konstatere, at du ikke har angivet korrekt moms. I 2010 og 2012 har du drevet momspligtig virksomhed uden at have været momsregistreret.

6 måneders reaktionsfrist (skat og moms)

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2012 og 2013, og en ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 1. januar 2010 til 31. december 2013 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

Den 1. august 2017 har vi modtaget kontoudskrifter fra [finans1] for årene 2010, 2012 og 2013, hvoraf det kan konstateres, at der indgår dankortsalg mm., der overstiger den selvangivne omsætning og moms.

SKAT har derfor tidligst den 1. august 2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse og opgørelse af afgiftstilsvaret

3 måneders ansættelsesfrist (skat og moms)

Når SKAT rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor forslaget er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2 pkt., og § 32, stk. 2, 2 pkt.

Din advokat [person4] har i mail af 6. februar 2018 anmodet om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2 pkt. og § 32, stk. 2, 2 pkt. udsættes til 18. april 2018, og at bemærkninger til SKATs forslag af 18.12.2017 skal være indsendt til SKAT senest 7. marts 2018.

(...)

SKATs afgørelse vedr. fristregler og ekstraordinær genoptagelse

Vi fastholder, at vi mener at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de indtægter der er indgået på dine konti, og angive moms heraf.

Om der er handlet med forsæt er en vurdering, der bliver taget af SKATs straffesagsenhed i forbindelse med ansvarsvurderingen.

Vi fastholder derfor, at betingelsen for en ekstraordinær ansættelse af årene 2010, 2012 og 2013 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Ligeledes er betingelsen for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne januar 2010 til 31. december 2013 opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 27. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg:

(...)

Vedrørende det formelle

Det supplerende materiale fra klager om hvorvidt betingelsen om grov uagtsomhed i skatteforvalt­ skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, har ikke givet anledning til anden opfattelse.

Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. maj 2018.

Vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 oplyser klager, at Skattestyrelsen i den konkrete sag har lagt til grund, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 13. december 2017.

Klager mener, at kundskabstidspunktet i den konkrete sag skal regnes fra den 17. maj, 2017, hvorefter reaktionsfristen efter klagers opfattelse ikke er overholdt.

Der er i den konkrete klagesag to problemstillinger med to forskellige kundskabstidspunkter, så der må her skelnes mellem disse:

1: Sagsfremstillingens punkt 1 vedr. Dankortsalg og [finans2] indsætninger:

6 måneders fristen er her den 1. august 2017, da det er denne dato hvor vi har modtaget kontoudskrifter fra [finans1] for årene 2010, 2012 og 2013, og hvor det således kan konstateres, at der indgår dankortsalg mm. der overstiger den selvangivne omsætning og moms.

Klager oplyser derimod, at efter hans mening løber 6 måneders fristen fra 17. maj 2017, og henvise til anden sag vedrørende klager (SANST sagsnr. [sag1]) som er afgjort i SANST 21. juni 2019, hvori Skattestyrelsen har anført kundskabstidspunktet til at være 17. maj 2017

(...)

Vi skal således fastholde, at 6 måneders fristen vedrørende overførsel til klagers konto i 2013 tidligst kan løbe fra 13. december 2017 da der denne dag er modtaget mail med oplysning om, at overførslen vedrører lån, og hvor lånedokument herfor er indsendt.

Forslag med de to problemstillinger er udsendt til klager den 18. december 2017, såreaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt vedrørende begge påklagede forhold.

(...)”

Skattestyrelsen er den 25. maj 2020 kommet med følgende udtalelse til supplerende indlæg fra repræsentanten af 18. maj 2020:

”(...)

Vedrørende det formelle:

Den supplerende udtalelse fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse.

Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. marts 2018, samt udtalelse dateret 27. marts 2020.

(...)”

Forud for retsmødet er Skattestyrelsen den 3. marts 2021 kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, hvor klagers momstilsvar forhøjes for perioden 1. – 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 – 4. kvartal 2013.

Momspligtig virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at [virksomhed2] CVR-nr.: [...1] (herefter klager) har drevet uregistreret momspligtig virksomhed jf. momslovens § 3, i perioden 1. kvartal 2010 – 31. januar 2013. Klager har ladet sig momsregistrere fra 1. februar 2013.

Der er i perioden 2010, 2012 og 2013 indgået indsætninger på klagers bankkonto, som ikke kan ikke afstemmes med den indtægtsførte omsætning ifølge klagers registreringsforhold og bogføring.

Klager har anført, at indsætningerne vedrører virksomhederne [virksomhed2] (CVR-nr. [...2]) ved [person1] og [virksomhed2] ([...3]) ved [person2], som indehaverens oplyser at have stillet betalingsterminaler udstedt i klagers navn til rådighed for.

Skattestyrelsen finder det ikke for dokumenteret eller godtgjort, at indsætningerne på klagers konto skulle være videreført til ovenstående virksomheder. Ligeledes finder vi ikke, at klager har dokumenteret eller godtgjort, at klager har afholdt udgifter til betaling for varer for [virksomhed2] (CVR-nr. [...3]), hvorfor det fastholdes at de samlede indsætninger skal henføres til beskatning hos klager.
Klager anses derved for rette modtager af indsætninger på egen. Der henvises nærmere til Skattestyrelsens udtalelse i sammenholdte skattesag med sagsnr. [sag2].
Skattestyrelsen finder derved, at indsætningerne vedrører omsætning som klager har oppebåret ved selv at have udøvet selvstændig økonomisk virksomhed. Klager har drevet uregistreret momspligtig virksomhed med restauration i perioderne 1. – 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 – 31. januar 2013, samt momsregistreret virksomhed i perioden 1. kvartal 2013 (fra. 1. februar 2013) – 4. kvartal 2013.

Der henses blandt andet til, at:

Videre henses der til vores bemærkninger i den påklagede afgørelse af den 12. marts 2018, supplerende indlæg af den 27. marts 2020, den 25. maj 2020 og 6. oktober 2020.
Skattestyrelsen fastholder herved, at klager dels har drevet uregistreret momspligtig virksomhed i perioden 1. – 4 kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 – 31. januar 2013 og registreret momspligtig virksomhed fra 1. februar 2013 og frem, jf. momslovens § 3, hvoraf der ikke er afregnet korrekt moms. Klager har i den forbindelse været forpligtig til at afregne moms, jf. momslovens § 4.

Forhøjelse af momstilsvar

Virksomheder, der driver momspligtig virksomhed, er forpligtet til at angive købs- og salgsmoms til Skatteforvaltningen, ved udløbet af hver afgiftsperiode, jf. momslovens § 56, stk. 1, og § 57 stk. 1. Udøvelsen af sådan virksomhed indebærer ligeledes en forpligtelse til at føre regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen af momstilsvaret for hver momsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget følger af momsbekendtgørelsen, bogføringsloven, og årsregnskabsloven.

Klager har hverken ført et regnskab, der opfylder regnskabskravene i perioden hvor der er drevet uregistreret virksomhed. Klager har heller ikke opfyldt regnskabskravene i perioden, hvor klager har været registreret, allerede fordi klager ikke har medregnet den samlede omsætning i sin bogføring.

Skattestyrelsen har således være berettiget til at ansætte klagers momstilsvar skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i bankudskrifterne fra klagers konto, skønsmæssigt opgjort klagers momspligtige omsætning på baggrund af indsætninger fra betalingsterminaler tilknyttet kontoen.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i bankudskrifterne fra indehaverens konto, skønsmæssigt opgjort klagers momspligtige omsætning på baggrund af indsætninger fra betalingsterminaler tilknyttet indehaverens konto, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2

Skattestyrelsen fastholder, at klagers momstilsvar for perioden 1. – 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 – 4. kvartal 2013, forhøjes med samlet 664.822 kr.

Formalitet vedrørende momsperioden 1. – 4. kvartal 2010, 1. kvartal 2012 – 4. kvartal 2013

Vi fastholder at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, hvorfor ændringen af klagers momstilsvar for perioden har været berettiget.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ændringen af momstilsvaret er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32. Et momstilsvar kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3, fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med klagers angivelse af momstilsvar i ovenstående perioder. Der henses blandt andet til, at klager i en periode har drevet uregistreret virksomhed, at klager har undladt at angive moms af de konstaterede bankindsætninger har undladt at angive korrekt købs- og salgsmoms og derved ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til momslovens § 47, § 55, § 56, og § 57. Indehaveren har tidligere drevet momsregistreret virksomhed og derved været bekendt med kravene om bl.a. registrering, regnskab og korrekt angivelse af momstilsvar. Endeligt henses der til, at forholdene strækker sig over flere afgiftsperioder, samt at forholdene omhandler manglende betaling af beløb af en ikke ubetydelig størrelse.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 32 stk. 2 kan en ansættelse i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages af Skattestyrelsen, hvis varslingen herom er sket senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Skattestyrelsen modtog kontoudskrifter fra klagers bank den 1. august 2017, hvoraf det kunne konstateres, at der var indsætninger på klagers konto for den omhandlede periode. Der forelå først på dette tidspunkt tilstrækkeligt materiale til, at Skattestyrelsen kunne træffe afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag i sagen. Fristen for at varsle en ekstraordinær ansættelse for 1. kvartal 2010 – 4. kvartal 2013 er overholdt, da Skattestyrelsen udsendte forslaget til sagens afgørelse den 18. december 2017, da 6-månedersfristen regnes fra den 1. august 2017

Yderligere er 3-månedersfristen overholdt, da afgørelsen er afsendt den 12. marts 2018. Skattestyrelsen fastholder således, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for perioden er opfyldt.

(...)”

Indehaverens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at momstilsvaret for perioderne 1. – 4. kvartal 2010 skal nedsættes med 40.511,07 kr. At momstilsvarene for 1. – 4. kvartal 2012 nedsættes med 20.466,72 kr., og momstilsvarene for 1. – 4. kvartal 2013 nedsættes med 603.844,92 kr.

Virksomhedens repræsentant har den 1. oktober 2018 fremsendt supplerende indlæg til sagen:

”(...)

Endelig vedrører sagen i første række helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til momslovens § 4 er grundlag for at forhøje [person3]s momstilsvar for perioden den 1. januar 2010 - den 31. december 2010 samt den 1. januar 2012 - den 31. december 2013 med henholdsvis kr. 40.511,07 og kr. 624.211,64 med henvisning til, at der er grundlag for at forhøje [person3]s overskud af virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

I anden række vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for at foretage ekstraordinære ansættelser af [person3]s skatteansættelser og momstilsvar for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioderne den 1. januar 2010 - den 31. december 2010 og den 1. januar 2012 - den 31. december 2013, herunder hvorvidt [person3] har handlet mindst groft uagtsomt, samt hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldte.

(...)

Der nedlægges for det andet påstand om, at [person3]s momstilsvar for perioderne

1. januar 2010 - 31. december 2010 nedsættes med kr. 40.511,07

1. januar 2012 - 31. december 2012 nedsættes med kr. 20.466,72

1. januar 2013 - 31. december 2013 nedsættes med kr. 603.844,92

(...)

ANBRINGENDER

(...)

Tilsvarende gøres i første række helt overordnet gældende til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person3]s momstilsvar for perioderne den 1. januar 2010 - den 31. december 2010 samt den 1. januar 2012 - den 31. december 2013, idet der tillige således ikke i henhold til momslovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af [person3]s momstilsvar.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det – for så vidt angår indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt momsperioderne den 1. januar 2010 - den 31. januar 2010 og den 1. januar 2012 - den 31. december 2013 i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristerne i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 26 og § 31, idet forhøjelserne først er varslet den 18. december 2017, og at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, idet hverken [person3] eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt, eller SKAT i øvrigt har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Jeg vil nedenfor uddybe ovennævnte anbringender.

2 DEN FORMELLE DEL

(...)

2.1 Grov uagtsomhed

(...)

SKAT har ved den påklagede afgørelse af den 12. marts 2018 fundet, at [person3] som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at indregne de i sagen omhandlede indsætninger på sin konto i sin skattepligtige indkomst og dermed – ifølge SKAT – hindret SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse.

Det er således SKATs opfattelse, at [person3] som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorefter der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 532 af den 22. maj 2013.

I den forbindelse er det særdeles væsentligt at have for øje, at blot fordi der måtte være selvangivet forkert, eller det efterfølgende viser sig, at overførsler bliver skattepligtige, da er det ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

(...)

2.2 Reaktionsfristen

Det er videre væsentligt at holde sig for øje, at en ekstraordinær ansættelse kun kan foretages i de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nævnte tilfælde, herunder hvis der er handlet groft uagtsomt i henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 5, såfremt den varsles af SKAT senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Den omtalte seksmåneders frist benævnes også reaktionsfristen og er en absolut frist, der skal iagttages ved gennemførelse af ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som er aktuel for afgørelsen af nærværende sag.

(...)

2.3 Den konkrete sag

SKAT har ved den påklagede afgørelse af den 12. marts 2018 lagt til grund, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 13. december 2017, da SKAT – ifølge SKATs egen opfattelse – først fra dette tidspunkt var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre de i sagen omhandlede korrektioner efter modtagelse af redegørelse og dokumentation fra [person3] omhandlende hans bankkonti i [finans1].

Dette bestrides at være tilfældet. Kundskabstidspunktet i nærværende sag skal derimod regnes allerede fra den 17. maj 2017, hvorfor reaktionsfristen ikke er overholdt.

SKAT har senest den 17. maj 2017 været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at ændre [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Dette som følge af, at SKAT allerede den 17. maj 2017 var i besiddelse af kontoudtog fra begge [person3]s bankkonti – henholdsvis konto nr. [...33] og konto nr. [...07] – i [finans1]for perioden 2010-2013.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det afgørende for beregning af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er, hvornår SKAT er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om skatteyderens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse – og altså ikke hvornår SKAT har alle oplysninger om skatteyders samlede indkomstforhold.

Der skal til støtte for, at SKAT senest den 17. maj 2017 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, henvises til en allerede verserende sag vedrørende [person3] (SANST’s sagsnr. [sag1]).

(...)

Det gøres således på baggrund af ovenstående gældende, at SKAT på et langt tidligere tidspunkt end det – ifølge SKATs opfattelse – anførte kundskabstidspunkt den 13. december 2017 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at ændre [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013

Det forhold, at SKAT den 13. december 2017 modtog supplerende oplysninger i sagen, ændrer ikke kundskabstidspunktet, da SKAT allerede den 17. maj 2017 havde tilstrækkelige oplysninger, jf. Landsskatterettens kendelse af den 2. november 2011 (LSR’s j.nr. 06-03756).

Det gøres således sammenfattende gældende, at SKATs forhøjelser af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er ugyldige, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldte.

MOMSANSÆTTELSERNE

(...)

Heroverfor skal det helt overordnet gøres gældende med henvisning til det ovenstående skattemæssige afsnit, at [person3] aldrig har erhvervet ret til de i sagen omhandlede indsætninger på hans konto i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Derfor er der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for at forhøje [person3]s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Der er derfor tillige ikke i henhold til momslovens § 4 grundlag for at forhøje [person3]s momstilsvar med kr. 664.822 for perioden den 1. januar 2010 - den 31. december 2010 samt den 1. januar 2012 - den 31. december 2013. Dette med henvisning til at [person3] aldrig har erhvervet ret til indsætningerne på hans bankkonto, hvorfor indsætningerne er [person3]s skattepligtige indkomst uvedkommende, hvorved [person3] ej heller skal svare moms af de i sagen omhandlede beløb.

Endelig skal det bemærkes, at allerede fordi [person3] ikke har handlet mindst groft uagtsomt i relation til sine skatte- og momsansættelser for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden den 1. januar 2010 – den 31. december 2010 samt den 1. januar 2012 - den 31. december 2013, da er der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 grundlag for de varslede ændringer i de nævnte perioder.

(...)”

Indehaverens repræsentant er den 18. maj 2020 kommet med et supplerende indlæg til Skattestyrelsens udtalelse af 27. marts 2020:

”(...)

2 Den formelle del

(...)

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at [person3] ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at indregne de i sagen omhandlede indsætninger på hans bankkonti i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 i sin skattepligtige indkomst.

I relation til det af Skattestyrelsen anførte side 2 i udtalelsen af den 27. marts 2020 gøres det gældende, at SKAT på et tidligere tidspunkt end den 18. juni 2017 har haft viden om de i sagen omhandlede forhold, hvorfor SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 ved at varsle de i sagen omhandlede ansættelser den 18. december 2017.

Det fastholdes således, at SKATs forhøjelser af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er ugyldige, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldte.

(...)”

Skatteankestyrelsen har den 18. maj 2020 afholdt telefonmøde med indehaveren og indehaverens repræsentant:

”(...)

Vedr. det formelle

HR henviser til det som fremgår af partsindlægget for så vidt angår det formelle, men henleder opmærksomheden på, at blot fordi indsætningerne anses for at være skattepligtig ikke er det samme som, at [person3] har handlet mindst groft uagtsomt. HR henviser i den forbindelse til LSR afgørelse af 9. december 2016 (15-2263320).

(...)”

Den 25. januar 2021 er indehaverens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Formelle problemstillinger

Endelig skal der henvises til en e-mailkorrespondance af den 1. oktober 2020 mellem Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, jf. Bilag 49. Det fremgår af emailkorrespondancen, at Skattestyrelsen til spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger, har svaret følgende:

”Nej, jeg har ikke undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af indsætningerne. Det vil vel kræve indhentning af alt regnskabsmateriale, og at sagen tilbagevises til fornyet behandling?” (min understregning)

Af det i sagen fremlagte bogføringsmateriale fra [virksomhed2] og kontoudskrifter fra [person3]s bankkonto fremgår det netop, at [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Skattestyrelsen har imidlertid direkte i en e-mail af den 1. oktober 2020, jf. Bilag 49, bekræftet, at Skattestyrelsen ikke har undersøgt, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Dette til trods for, at offentlige myndigheder i medfør af undersøgelsesprincippet - dvs. officialmaksimen - har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse.

Som anført af Skattestyrelsen i e-mail af den 1. oktober 2020 vil det således kræve, at sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - hjemvises til fornyet behandling.

Dette med henvisning til, at Skattestyrelsen får lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale fra [virksomhed2], samt at Skattestyrelsen får muligheden for at indhente yderligere materiale herfra, således at der i sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - træffes en materielt rigtig afgørelse.

(...)”

Den 17. marts 2021 er indehaverens repræsentant forud for retsmødet kommet med følgende supplerende indlæg til Skattestyrelsens udtalelse af 3. marts 2021 vedrørende momssagen:

”(...)

Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til de supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen, som er indgivet efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 4. november 2020 (SANSTs sagsnr. [sag2]), herunder eksempelvis supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af den 25. januar 2021.

2 Skattestyrelsens udtalelse af den 2. marts 2021

I relation til Skattestyrelsens udtalelse af den 2. marts 2021 (SANSTs sagsnr. [sag2]) skal der helt overordnet henvises til det anførte i tidligere supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen.

Det fastholdes således, at der for det første ikke i henhold til statsskattelovens§ 4 er grundlag for at beskatte [person3] af indsætningerne på hans bankkonto, idet [person3] har løftet bevisbyrden for, at han ikke er rette indkomstmodtager f de i sagen omhandlede indsætninger.

For det andet fastholdes det, at [person3] har sandsynliggjort at de i sagen omhandlede lån i indkomståret 2013 og 2015 er hans personlige skatteansættelser uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Som anført i tidligere supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen viser den i sagen fremlagte dokumentation, at de beløb, der tilgik [person3]s bankkonto i [finans1] (konto nr. [...07]) fra henholdsvis Dankort-terminal [...]47 og [...]08 samt [finans2]-terminal [...]72 og [...]96 blandt andet er overført til [person2]s forretningskonto (kontonr. [...91]), jf. Bilag 29.

Det fremgår således af en posteringsoversigt over [virksomhed2]' konto 6758 (Pengeinstitut[...91]), at [virksomhed2] i perioden februar 2013 til september 2013 har bogført et samlet beløb på i alt kr. 1.790.660, som har været overført til selskabets konto, jf. Bilag

I den forbindelse fremgår det af [person3]s bankkonto (konto nr. [...07]) i [finans1] for indkomståret 2013, at [person3] fra sin bankkonto har overført de beløb - dvs. et samlet beløb på i alt kr. 1.790.660 - til [person2], som efterfølgende er bogført i [virksomhed2], jf. Bilag 19.

Hertil kommer, at [person3]s overførsler er anført med posteringsteksten "Dk-transaktioner", hvilket netop er udtryk for, at overførslerne relaterer sig til dankort-transaktioner.

Om ovennævnte har Skattestyrelsen side 3, 4. afsnit i udtalelsen af den 2. marts 2021 anført følgende:

(...)

I relation til det af Skattestyrelsen anførte er det ikke korrekt, når Skattestyrelsen har anført, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som [person3] har modtaget og efterfølgende videreoverført til [person2]s. Dette med henvisning til det ovenfor anførte.

Det af Skattestyrelsen anførte kan imidlertid tages til indtægt for, at Skattestyrelsen finder det dokumenteret, at [person3] fra sin bankkonto har overført beløb til [person2]. Beløb som efterfølgende er bogført i [virksomhed2], jf. det i sagen fremlagte bogføringsmateriale.

(...)

3 Skatteankestyrelsens indstilling af den 2. februar 2021 samt Skattestyrelsens udtalelse af den 3. marts 2021

(...)

4 Formelle problemstillinger

Som det fremgår af en e-mailkorrespondance af den 1. oktober 2020 mellem Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, jf. Bilag 49, har Skattestyrelsen til spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger, svaret følgende:

"Nej, jeg har ikke undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af indsætningerne. Det vil vel kræve indhentning af alt regnskabsmateriale, og at sagen tilbagevises til fornyet behandling?" (min understregning)

Af det i sagen fremlagte bogføringsmateriale fra [virksomhed2] og kontoudskrifter fra [person3]s bankkonto fremgår det netop, at [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Skattestyrelsen har imidlertid direkte i en e-mail af den 1. oktober 2020, jf. Bilag 49, bekræftet, at Skattestyrelsen ikke har undersøgt, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Dette til trods for, at offentlige myndigheder i medfør af undersøgelsesprincippet - dvs. officialmaksimen - har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse.

Som anført af Skattestyrelsen i e-mail af den 1. oktober 2020 vil det således kræve, at sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - hjemvises til fornyet behandling.

Dette med henvisning til, at Skattestyrelsen får lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale fra [virksomhed2], samt at Skattestyrelsen får muligheden for at indhente yderligere materiale herfra, således at der i sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - træffes en materielt rigtig afgørelse.

Om denne problemstilling har Skatteankestyrelsen side 5, 4. afsnit i indstillingen af den 2. februar 2021 anført følgende:

"Styrelsen finder ikke, at sagen skal hjemvises for indkomståret 2013, da det som udgangspunkt er indehaveren, der skal dokumentere, at indsætningerne stammer fra midler som ikke skal beskattes hos indehaveren. Styrelsen har lagt vægt på, at en hjemvisning af sagen til undersøgelse af, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de pågældende indsætninger ikke ændre på, at pengestrømmen fra indsætningerne går ind på indehaverens konto, til de angiveligt bliver videreoverført ikke kan følges, hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt."

Som anført i supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen fremgår det af en posteringsoversigt over [virksomhed2]' konto 6758 (Pengeinstitut[...91]), at [virksomhed2] i perioden februar 2013 til september 2013 har bogført et samlet beløb på i alt kr. 1. 790.660, som har været overført til selskabets konto, jf. Bilag

I den forbindelse fremgår det af [person3]s bankkonto (konto nr. [...07]) i [finans1] for indkomståret 2013, at [person3] fra sin bankkonto har overført de beløb - dvs. et samlet beløb på i alt kr. 1. 790.660 - til [person2], som efterfølgende er bogført i [virksomhed2], jf. Bilag 19.

Hertil kommer, at det af Skattestyrelsen anførte kan tages til indtægt for, at Skattestyrelsen finder det dokumenteret, at [person3] fra sin bankkonto har overført beløb til [person2]. Beløb som efterfølgende er bogført i [virksomhed2], jf. det i sagen fremlagte bogføringsmateriale.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt repræsentanten sine påstande og anbringender. Han anførte bl.a., at indehaveren havde lånt sine Dankort terminaler til de to respektive ejere af bøfhuset, da den ene havde problemer med virksomhedens betalingsterminaler, og den anden var registreret i RKI, hvorfor han ikke kunne oprette en betalingsaftale. Indehaverens revisor anførte derudover, at de modtagne beløb på indehaverens betalingsterminal blev tilbageført til ejeren af bøfhuset, enten i form af pengeoverførsler eller ved varekøb.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009, lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2010, 1.-4. kvartal 2012 og 1.-4. kvartal 2013

SKAT har konstateret, at der er indgået indsætninger på indehaverens bankkonto i [finans1] i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, som ikke kan afstemmes med indtægtsført omsætning ifølge bogføringen i indehaverens virksomhed.

Som følge heraf har SKAT anset virksomheden for at have en omsætning ekskl. moms for indkomståret 2010, 2012 og 2013 til henholdsvis 129.638,65 kr., 65.493,56 kr. og 1.839.427,06 kr.

Indehaverens repræsentant har til støtte for sin påstand bl.a. gjort gældende, at indehaveren ikke har erhvervet ret til indsætningerne, og at der derfor ikke er grundlag for at forhøje overskud af virksomhed og momstilsvar.

Virksomheden har ikke været momsregistreret i indkomstårene 2010 og 2012. For afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013 har virksomheden været momsregistreret. Indehaveren har alene angivet salgsmoms til 10.342 kr. for 3. kvartal 2013 og 18.629 kr. for 4. kvartal 2013 samt købsmoms til henholdsvis 140.125 kr. for 3. kvartal 2013 og 36.648 kr. for 4. kvartal 2013.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato (sagsnr. [sag2]) fundet, at indehaveren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og januar 2013, og at indehaveren har oppebåret omsætning, der ikke har være henført til beskatning i indkomstårene 2010 og 2012. Ligeledes har retten fundet, at indehaveren i den periode, hvor han har været registreret som selvstændig erhvervsdrivende har udeholdt omsætning i virksomheden svarende til de indsætninger, der er konstateret indgået på indehaverens konti fra betalingsterminalerne.

Landsskatteretten finder ligeledes, at indehaveren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende, jf. momslovens § 3, og at virksomheden har været forpligtet til at afregne moms, idet omsætningen anses for at hidrøre fra indkomst, der i henhold til momsloven skal pålægges moms. Retten har lagt vægt på, at indehaveren tidligere har drevet selvstændig økonomisk virksomhed indenfor restaurationsbranchen, og ifølge SKATs systemer i perioderne, 1. april 2009 til 30. juli 2009, 1. januar 2011 til 31. december 2011 og 1. februar 2013 og frem, har stået registeret som selvstændig erhvervsdrivende. Derudover har retten lagt vægt på, at indehaveren i indkomstårene 2010 og 2012 ikke var momsregistreret, mens han i indkomståret 2011 har været momsregistreret og selvangivet momstilsvar og overskud af virksomhed. Endvidere har retten lagt vægt på, at indsætningerne stammer fra en afgiftspligtig ydelse, som er indgået på indehaverens konto over en længere årrække, og omfatter et ikke ubetydeligt beløb. Retten har derudover lagt vægt på, at indehaveren var ansat som bestyrer i bøfhuset i de år, hvor indsætningerne fra betalingsterminalerne indgik på hans konto, og fortsat stod registeret med to betalingsterminaler som var tilknyttet hans konto samtidig med, at han var bestyrer i bøfhuset.

Retten finder derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte virksomhedens momstilsvar ud fra et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at indehaveren ikke har indsendt fyldestgørende momsregnskab og bogføringsmateriale for 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010, 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013. Regnskabsgrundlaget er derfor ikke opfyldt, jf. momslovens § 55 og kan ikke lægges til grund ved fastsættelsen af virksomhedens momstilsvar.

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætningerne på indehaverens konto opgjort virksomhedens salgsmoms svarende til 20 % af indsætningerne.

Da indehaveren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes, anser retten det for berettiget, at Skattestyrelsen har fundet, at indsætningerne skal anses for at stamme fra momspligtig omsætning, hvoraf der skal beregnes salgsmoms, jf., momslovens § 4.

Retten er således enig med SKAT i, at virksomhedens salgsmoms skal fastsættes på baggrund af de konstaterede indsætninger svarende til 20 % af indsætningerne, herunder til 787,60 kr. for 1. kvartal 2010, 6.361 kr. for 2. kvartal 2010, 28.834 kr. for 3. kvartal 2010 og 4.528,47 kr. for 4. kvartal 2010. Endvidere har SKAT opgjort salgsmomsen til 7.925,95 kr. for 1. kvartal 2012, 2.014,80 kr. for 2. kvartal 2012, 1.742,45 kr. for 3. kvartal 2012 og 8.783,52 kr. for 4. kvartal 2012. For 1. kvartal 2013 har SKAT opgjort momsen til 149.309,36 kr., 224.735,32 kr. for 2. kvartal 2013, 206.454,81 kr. for 3. kvartal 2013 og 23.345,4 kr. for 4. kvartal 2013.

Formalitet:

Indehaverens repræsentant har gjort gældende, at sagen skal hjemvises for indkomståret 2013, med henvisning til officialmaksimen om, at offentlige myndigheder har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse. Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsen herved får en lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale for [virksomhed2] og indhente yderligere materiale fra [virksomhed2] for afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013.

Retten finder, at der på det foreliggende ikke er tilstrækkeligt grundlag for at hjemvise sagen for afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013. Retten har lagt vægt på, at det som udgangspunkt er indehaveren, der skal dokumentere, at indsætningerne stammer fra midler som ikke skal beskattes og pålægges moms hos indehaveren. Derudover har retten lagt vægt på, at en hjemvisning af sagen til undersøgelse af, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de pågældende indsætninger ikke ændre på, at pengestrømmen ikke kan følges.

Det fremgår af momslovs § 57, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Det lægges til grund, at virksomheden afregner moms kvartalsvis, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 5. I den forbindelse fremgår det af momslovens § 57, stk. 3, at momsangivelsen efter stk. 1, skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperioden udløb.

For afgiftsperioden 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 skulle indehaveren have angivet virksomhedens kvartalsmoms henholdsvis den 10. maj 2010, 17. august 2010, 10. november 2010 og 10. februar 2011, jf. momslovens § 57, stk. 3.

For afgiftsperioden 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012 skulle indehaveren have angivet virksomhedens kvartalsmoms henholdsvis den 10. maj 2012, 17. august 2012, 10. november 2012 og 10. februar 2013, jf. momslovens § 57, stk. 3.

For afgiftsperioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013 skulle indehaveren have angivet virksomhedens kvartalsmoms henholdsvis den 10. maj 2013, 17. august 2013, 10. november 2013 og 10. februar 2014, jf. momslovens § 57, stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke af egen drift afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. pkt.

Den seneste frist for at kunne afsende varsel om ændringer af afgiftstilsvaret for 4. kvartal 2013 var den 10. februar 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse, der er fremsendt den 18. december 2017, er således fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for så vidt angår alle afgiftsperioderne i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten finder, at indehaveren som tidligere selvstændig erhvervsdrivende, og ved at have undladt at angive moms af de konstaterede indsætninger i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 mindst uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for disse år er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Højesterets dom af 26. september 2018, offentliggjort i SKM2018.520.HD.

Den af repræsentanten nævnte afgørelse fra Landsskatteretten af 9. december 2016, j.nr. 15-2263320 kan således ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår tillige af skatteforvaltnings § 32, stk. 2, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen skal have varslet en ændring af afgiftstilsvaret senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., skal anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3, jf. Højesterets dom af 30. august 2018 offentliggjort som SKM2018.481.HR.

Retten finder, at kundskabstidspunktet ikke skal regnes fra den 17. maj 2017, men tidligst skal regnes fra den 1. august 2017. Retten har lagt vægt på, at de kontoudtog som SKAT den 7. juli 2017 og 14. juli 2017 modtog fra indehaverens repræsentant var meget utydelige. SKAT var som følge heraf selv var nødt til at indhentet kontoudskrifterne fra [finans1], som SKAT først modtog pr. mail den 1. august 2017 vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Først her kunne SKAT konstatere, at der var indsætninger på indehaverens konti i de pågældende år.

SKAT har fremsendte forslag til afgørelse den 18. december 2017, hvorfor retten finder, at 6-måneders fristen er overholdt.

SKATs afgørelse er dateret 12. marts 2018, hvorfor 3-månedersfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at SKATs forhøjelser for afgiftsperioderne 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 og afgiftsperioderne fra 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013 er rettidigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.