Kendelse af 21-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-09-2022

Journalnr. 18-0002289

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftstilsvar 1. kvartal 2014 – 3. kvartal 2014

Regulering af momstilsvar

26.136 kr.

Nedsættelse

0 kr.

Afgiftstilsvar 4. kvartal 2014

Regulering af momstilsvar

8.712 kr.

Nedsættelse

-1.252 kr.

Afgiftstilsvar 1. kvartal 2015 – 4. kvartal 2015

Regulering af momstilsvar

13.067 kr.

Nedsættelse

-11.933 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af CVR-registeret, at virksomhedsindehaveren (herefter indehaveren) fra 1. november 2014 til nu, har været registreret som fuldt ansvarlig deltager i virksomheden [virksomhed1], CVR-nr.: [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 960210 frisørsaloner.

Virksomheden er momsregistreret pr. 1. november 2014.

Virksomheden har indberettet følgende moms:

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

1. kvartal 2014

0 kr.

0 kr.

2. kvartal 2014

0 kr.

0 kr.

3. kvartal 2014

0 kr.

0 kr.

4. kvartal 2014

5.152 kr.

2.634 kr.

I alt

5.152 kr.

2.634 kr.

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

1. kvartal 2015

0 kr.

0 kr.

2. kvartal 2015

6.484 kr.

2.432 kr.

3. kvartal 2015

8.776 kr.

1.680 kr.

4. kvartal 2015

13.673 kr.

1.125 kr.

I alt

28.933 kr.

5.237 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 34.838 kr. i afgiftsperioderne 1. kvartal 2014 – 4. kvartal 2014.

SKAT har yderligere forhøjet virksomhedens momstilsvar med 13.067 kr. i afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 – 4. kvartal 2015

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Det står i momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Hvis momsregnskabet ikke opfylder kravene, kan momsen fastsættes skønsmæssigt. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

Du har ikke sendt os momsregnskabet, og vi kan derfor fastsætte virksomhedens moms ud fra et skøn.

(...)

Moms:

Du har ikke sendt os et afstemt momsregnskab eller anden opgørelse for virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1.1. 2014 – 31.12. 2015.

Der skal betales salgsmoms af den yderligere opgjorte omsætning. Det står i momslovens § 4, stk. 1.

Momsgrundlaget er 80 % af det modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1. Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet.

Momsen kan herefter opgøres således:

Beregnet salgsmoms i alt i 2014

40.000

heraf angivet

5.152

Yderligere moms til betaling – fordeles over 4. kvartaler

34.848

Beregnet salgsmoms i alt i 2015

42.000

heraf angivet

28.933

Yderligere moms til betaling i 2015 – fordeles over 4 kvartaler

13.067

"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det fremgår af sagsfremstillingen at der ikke er indsendt skattemæssige regnskaber. I forbindelse med klagen er det imidlertid konstateret, at den årsrapport der er indsendt af revisor, er identisk med skatteregnskabet for 2015.

Der er ikke indsendt noget skattemæssigt regnskab for 2014. Revisor anfører, at da der ikke i regnskabet er sammenligningstal for 2014, anses 2014 regnskabet for at være indsendt. Det er SKAT uenig. Det ændrer imidlertid intet i SKATs ansættelse, da regnskabet for 2015 ikke kan afstemmes med de tidligere indsendte kvartalsregnskaber for indkomstårene 2014 og 2015. SKAT har heller ikke som anmodet modtaget momsregnskab m.v. for 2014 og 2015.

Det er anført, at skatteyder ikke har drevet virksomhed i mere end 2 måneder i 2014. Der er af skatteyder indsendt kvartalsregnskaber for hele 2014 og 2015. Det fremgår af materialet, at klienten er [virksomhed1] v/[person1], så SKAT er uforstående over for denne påstand.

Det fremgår af registreringsbeviset for CVR-nr. [...1] at virksomheden er genstartet den 1.11.2014. Virksomheden er oprindelig startet den 16. 2012.

Der foreligger et Bevis for ophør fr [virksomhed1] v/[person1] Cvr. Nr. [...2] med slutdato den 31.10.2014.

Det skal understreges, at ansættelserne er foretaget på baggrund af for lavt privatforbrug for såvel 2014 som 2015.

(...)”

Klagerens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar nedsættes.

Indehaveren har anført følgende:

”(...)

SKAT har efter gennemgang valgt at tilsidesætte skatteyders regnskab udfra følgende 4 påstande:

1)

Der er ikke indsendt skatteregnskaber

2)

Der er ikke indsendt momsregnskaber

3)

Der er ikke indsendt bogføring, hvori det skattemæssige regnskab og oplysninger som indgår i grundlaget skal kunne udledes

4)

Der mangler kasseafstemninger, som kan afstemmes med den daglige kassebeholdning

Skatteyder har følgende bemærkninger til ovenstående

1)

Skatteyder har den 28/12 2017 fremsendt mail til skat indeholdende Årsrapport 2015 med 2014 sammenligningstal (jf. bilag 1)

Mailen er læst 3/1 2018 (jvf bilag 2)

Konklusion:

2014 + 2015 skatteregnskaber er afleveret til SKAT

Forklaring

SKAT havde ”behandlet” skatteyder som lønmodtager, idet SKAT IKKE havde registreret skatteyder som selvstændig selvom skatteyder er tilmeldt CVR-registreret med startsdato 1/11 2014 (jvf bilag 3) og SKAT selv anfører en ”forkert”startdato 1/6 2012

Det har derfor ikke været muligt at selvangive elektronisk korrekt til SKAT

2)

SKAT skriver at virksomhedens CVRnr. Er [...1] og i parentes ”(tidligere drevet under cvrnr. [...2])”

Denne sætning giver ikke mening. Skatteyder kan ikke/har ikke været registreret hos SKAT med 2 CVRnumre. Dette er efter skatteyders og undertegnedes opfattelse IKKE muligt, ligesom hvem der tidligere har drevet butikken må være sagen uvedkommende

Dernæst skriver SKAT at virksomheden er momsregistreret 1/6 2012

Men virksomheden er ifølge Erhvervsstyrelsen registreret 1/11 2014 (jvf bilag 3)

Mht. til indsendelsen af momsregnskab medgiver skatteyder at 1. kvartal 2015 (0-tilsvar) IKKE er indsendt rettidigt med henvisning til skatteyders kræftsygdom

Øvrige kvartaler for 2015 er indsendt rettigt

(...)

Konklusion:

Med enkelt undtagelse er samtlige momsregnskaber indberettiget rettidigt

3)

Det skattemæssige regnskab er fremsendt i mail af 28/12 2017 som er læst hos SKAT 3/1 2018

Regnskabet indeholder 2015 og 2014 tal

SKAT har ikke anmodet om yderligere materiale i den forbindelse, hvorfor det må antages at SKAT har gennemlæst det tilsendte materiale.

4)

Manglende kasseafstemninger
Skattestyder medgiver at skatteyder ikke har nedskrevet den foretagne kasseafstemning dagligt.
En manglende kasseafstemning er per defination IKKE ensbetydende med at SKAT kan tilsidesætte et regnskab.
SKAT kan typisk tilsidesætte regnskabet hvis SKAT kan påvise:

-gentagne og større tælle- og skrivefejl

-at kassebeholdningen er bogført med skæve ørebeløb eller negative beløb

-og/eller et stort antal 9-indslag eller negative indslag på et anvendt kasseapparat

-væsentlige fejl i kasseregnskabet, herunder fejl i tidsmæssige rækkefølge

SKAT har ikke på noget tidspunkt fremlagt dokumentation for ovenstående 4 forhold

Selvom SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har SKAT dermed ikke automatisk grundlag for at tage næste skridt:

At varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtige indkomstansættelse

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om SKAT f.eks. har konstateret at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Generelt omkring lavt privatforbrug

SKAT bruger efterfølgende privatforbrugsbetragtninger til at sandsynliggøre privatforbrugets størrelse og har beregnet således for 2014/2015 med støtte i Danmarks Statistik

Rimeligt privatforbrug 2014

200.000

Rimeligt privatforbrug 2015

210.000

Statistik er en underlig størrelse og kan IKKE altid anvendes som løftestang ved skattesager.

Danmarks Statistik bruges i nærværende repræsentativt for gruppen med udgangspunkt i "personer under 60 år", hvilket skatteyders og samlevers livscyklus efter min mening ikke er tilsvarende udfra en nystartet selvstændig og en studerende med arbejde ved siden af.

Når SKAT foretager et skøn skal dette skøn vel også være rimeligt udfra den faktiske situation og ikke udfra statiske oplysninger for en meget stor gruppe fra Danmarks Statistik

Jeg vil gerne se/vide hvor mange unge mennesker der u/60 år har 316.379 for 2 til rådighed

Så skal SKAT vel i princippet kigge på ALLE SU studerende i DK uanset om disse bor alene eller sammen i delelejligheder/bofællesskaber osv..

Såfremt skatteyder og var på bistandshjælp ville årsindtægten ligge i størrelsesordenen kr. 130.000 (omkring 11.000 månedligt før skat)

Skatteyder oplyser at skatteyder i 2014 har boet [adresse1], [by1]

Huslejen har udgjort dokumenteret kr. 1.805 inkl. Varme og [TV] pakke 3.

En ikke særlig prangende bolig og nok ikke en standardbolig i forhold til Danmarks Statistik.

Helt klart en bolig som er tilpasset den økonomiske formåen.

Særligt 2014 hvor SKAT mener 200.000 er passende som privatforbrug, virker dette skøn helt urimeligt forkert.

Endvidere oplyser [person2] at han qva kultur/familieforhold løbende har spist hjemme ligesom han inden opstart af frisørsalonen har modtaget økonomisk far-mor/barn hjælp.

Et faktisk forhold som vel efterhånden er dokumentaret ved talrige undersøgelser i DK

Der har ikke været ferier eller lignende i 2014.

SKM2012.81BR, SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR godkendte, at der ved skøn for privatforbrug var taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger.

Imidlertid offentliggør myndigheden, der nu kendes som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke længere sådanne standardbudgetter.

Som målestok for minimum antageligt privatforbrug kan SKAT herefter i stedet hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse for gældssanering.

Dette skal ses i sammenhæng med, at SKATs Restanceinddrivelsesmyndighed tilsvarende anvender disse satser for rådighedsbeløb som udtryk for de pengemidler, som en skyldner af skatte-, afgifts- og anden offentlig gæld som minimum skal have lov til at beholde til rådighed til egen og husstandens privatforbrug.

Rådighedsbeløbene reguleres èn gang årligt, jf. G.A.3.1.1.1.3.3 Tabeltræk efter §5 stk. 1.

Jeg kan desvære ikke finde de historiske beløb for 2014 på SKAT hjemmesider

Beløbene har udgjort

2014

2015

Enlige

?

5930

Ved samlevede forhøjes rådighedsbeløbet med

?

4130

Skatteyder har meget svært ved at forstå hvorfor et standard indeks fra Danmarks Statistik anvendes af SKAT. SKAT skriver at indekset stammer fra Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i husholdningernes samlede forbrug i faste priser, men med en person under 60 år

Det fra Danmarks Statistik anvendte kan ikke under nogen omstændigheder anvendes på en skatteyder fra lavindkomstgruppen som skatteyder og samlever er repræsentant for.

Beløbende fra SKAT's egen RIM burde udfra den faktiske sag være mere relevante i denne sag såfremt man ønsker at ligge statistik til grund for en forhøjelse UDEN skelen til faktiske forhold, som vel egentligt burde være udgangspunktet for en sag som denne.

Slutteligt har skatteyder MEGET svært ved at forstå at han efter kræftsygdom, hvor han var sengeliggende i næsten hele 1. halvår af 2015, plejet hjemme hos forældre skal konfronteres med et af SKAT passende privatforbrug på kr. 210.000. Han var jo SYG og gik IKKE på arbejde og heller ikke i byen ligesom tøj og andre materielle goder ligesom mistede sin betydning.

Som selvstændig med egen forretning i DK modtager man INGEN økonomisk hjælp i DK og kræfterne er der ej heller til at søge noget som helt når man er konfronteret med en meget alvorlig sygdom.

(...)”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(...)

Udtalelse til skat

Vedhæftet er yderligere materiale til skattesag

Der er vedhæftet lejekontrakt for forretningen beliggende [adresse2], [by1]

Startdato på lejekontrakten er 1. november 2014

Manglende regnskab for 2014 vedhæftes

Det bemærkes at tallene allerede er i fremsendte 2015 regnskab som sammenligningstal

Skat blander stadigvæk 2 CVRnumre sammen

SKAT Skriver

" Det fremgår af materialet, at klienten er [virksomhed1] v /[person1],

Så skat er uforstående over for denne påstand"

For SKAT's skyld tager vi det lige en gang mere...

Der findes 2 personer og 2 virksomheder i denne sag som SKAT IKKE får placeret rigtigt

person 1

[person1]

cprnr. [...]

cvrnr. [...2]

person 2

[person2]

cprnr. [...]

cvrnr. [...1]

Person 1 driver forretningen i perioden 1/1 2009 til 31/10 2014

Person 2 driver forretningen i perioden 1/11 2014 til nu

Alle oplysninger stemmer overens med oplysninger på CVR.dk

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om SKAT med rette har forhøjet virksomhedens momstilsvar på baggrund af et lavt privatforbrug.

Retsgrundlag

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1 og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1.

Den konkrete sag

Landsskatteretten har i afgørelse af klagesagen med sagsnr. [sag1] fundet, at indehaveren først startede virksomhed den 1. november 2014. Momstilsvaret for 1. kvartal 2014 – 3. kvartal 2014 udgør derfor 0 kr.

Virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal 2014 og 1. – 4. kvartal 2015 er en konsekvens af afgørelsen af klagesagen med sagsnr.: [sag1], hvor de manglende indtægter er anset som yderligere omsætning, som er momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1. Den yderligere omsætning er i indkomståret 2014 ansat til 19.500 kr., hvor moms udgør 3.900 kr. og i 2015 84.000 kr., hvor moms udgør 17.000 kr.

Virksomheden har angivet 5.152 kr. for 4. afgiftsperiode i 2014 og 28.933 kr. for afgiftsperioderne i 2015.

På dette grundlag fastsættes virksomhedens afgiftstilsvar til -1.252 kr. i 4. kvartal 2014og -11.933 kr. i afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 – 4. kvartal 2015, fordelt med -2.983 kr. pr. kvartal.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.