Kendelse af 04-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2016 studerende og modtog SU.

I 2017 var klageren på dagpenge frem til november, hvorefter hun var ansat hos [virksomhed1] ApS. Klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] ApS udgjorde i 2017 47.156 kr.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke kunne afstemmes med klagerens indkomster i øvrigt.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende udvalgte indsætninger. Klageren har oplyst over for SKAT, at der er tale om SU-lån samt udlæg for og tilbagebetaling af lån til familiemedlemmer. Der blev fremlagt dokumentation for forklaringerne i form af:

SKAT har gennemgået klagerens bemærkninger og indsendte materiale, og har godkendt nogle af indbetalingerne.

SKAT har ikke godkendt indbetalinger på i alt:

Klagerens indkomst er derfor forhøjet med ovenstående beløb i SKATs afgørelse af den 27. februar 2018. I 2016 har SKAT anset 62.000 kr. som overskud af virksomhed og 22.340 kr. for anden personlig indkomst. I 2017 har SKAT anset 129.360 kr. som overskud af virksomhed og 72.311 kr. for anden personlig indkomst.

SKAT har ansat klagerens salgsmoms med 15.499 kr. i 2016 og 32.340 kr. i 2017.

På baggrund af bankkontoudtog har Skatteankestyrelsen konstateret indbetalinger fra broren eller hans selskab, der kan relateres til [virksomhed2] på i alt 77.499,48 kr. i 2016 og 161.700 kr. i 2017, og afholdte udgifter til [virksomhed2] på i alt 49.366,75 kr. i 2016 og 87.953,75 kr. i 2017. Momsen af de afholdte udgifter ville udgøre 9.873 kr. og 17.590 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Opgørelserne over ind- og udbetalingerne er udarbejdet af klageren på baggrund af kontoudtogene, hvor klageren efterfølgende har anført bemærkninger om, hvorvidt der er tale om lån, udlæg eller tilbagebetaling.

Klageren har ikke fremlagt underliggende materiale i form af fakturaer/kvitteringer for udlæg eller lånedokumenter.

I forbindelse med klagesagens behandling har Skatteankestyrelsen bedt om yderligere oplysninger i form af:

Klageren har delvist indsendt det udbedte materiale:

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagen undersøgt, at det hos [virksomhed2] er muligt at leje bil fra man er 19 år gammel. [virksomhed2] afkræver dog et gebyr for alle lejemål, hvor chaufføren er mellem 19 og 25 år.

Sagens behandling hos SKAT

SKAT har i brev af den 20. december 2017 anmodet klageren om at indsende kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 20. december 2017, fordi SKAT havde konstateret indsætninger på klagerens konto fra selskabet [virksomhed3] ApS.

SKAT har efterfølgende modtaget størstedelen af det udbedte materiale fra klageren den 7. januar 2018.

Efter en gennemgang har SKAT den 8. januar 2018 anmodet om yderligere dokumentation og forklaringer på udvalgte indsætninger.

Klageren har i mail af 11. januar 2018 besvaret SKATs anmodning samt vedlagt diverse bilag.

SKAT har oplyst, at forslag til afgørelse er afsendt den 2. februar 2018. SKAT har ikke modtaget bemærkninger til forslaget. Der er derfor truffet afgørelse den 27. februar 2018.

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at materialeindkaldelser af henholdsvis den 20. december 2017 og den 8. januar 2018, forslag til afgørelse af den 2. februar 2018 og afgørelse af den 27. februar 2018 er sendt med almindelig post til klagerens adresse i folkeregistret, som var [adresse1], [by1].

Skatteankestyrelsen har anmodet om og modtaget en skriftlig redegørelse for SKATs forsendelsesprocedure. Det fremgår af redegørelsen for forsendelsesproceduren, at dokumenterne udskrives og låses i SKATs sagsbehandlingssystem, hvorefter dokumenterne afleveres til SKATs postforsendelse på [adresse2], [by2]. Skatteankestyrelsen har modtaget dokumentation fra SKATs sagsbehandlingssystem på, at dokumentet er låst og udskrevet.

Af folkeregistret fremgår, at klageren havde bopæl på adressen [adresse1], [by1] fra 31. juli 2015 til 1. oktober 2018.

Klageren har oplyst, at hun hverken har modtaget forslag til afgørelse eller afgørelsen. Klageren har ligeledes oplyst, at hun først i forbindelse med ændringer i årsopgørelsen blev opmærksom på de af SKAT foretagne ændringer. Klageren har oplyst, at dette skete ultimo februar 2018, og at hun straks herefter havde henvendt sig telefonisk til SKAT, hvor hun blev oplyst, at afgørelsen var truffet den 27. februar 2018, og at den var på vej med posten. Klageren har oplyst, at hun efter 14 dage fortsat intet havde modtaget, og fik fremsendt afgørelsen på mail efter at have henvendt sig til SKAT igen.

SKAT har oplyst, at kopi af afgørelse samt bilag er sendt til klageren den 9. marts 2018 på mail.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 2, at den har udskriftsdato den 13. marts 2018.

SKATs behandling af 2017

SKAT skriver i afgørelse af den 27. februar 2018, at grundlaget for klagerens skat for 2016 og 2017 er gennemgået, og at resultatet er, at klageren bl.a. skal betale 47.839 kr. mere i moms.

Det er anført, at salgsmoms udgør 15.499 kr. for 2016 og 32.340 kr. for 2017.

2017 er behandlet på lige fod med indkomståret 2016.

Klageren skal registreres med kvartalet som afgiftsperiode og skal afregne moms kvartalsvis i 2016 og 2017. Det fremgår af momslovens § 47, stk. 5, og § 57, stk. 6. Angivelsesfristen er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed og har derfor opgjort virksomhedens momstilsvar til 15.499 kr. for afgiftsperioden 2016 og 32.340 kr. for afgiftsperioden 2017.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT bl.a. anført følgende:

”(...)

Indkomståret 2016

Indbetalinger, se bilag 199.839,48 kr.

Fordeling af indbetalinger, se bilag 2:

Overskud af virksomhed:

Du er ikke registreret med virksomhed. Det er SKATs opfattelse, at du driver uregistreret virksomhed. SKATs opfattelse er, at indbetalinger stammer fra udlejning af bil og dermed stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Du forklarer ligeledes i mail af 11.01.2018, at indbetalingerne den 29.06.16 og den 08.12.16 dækker over billeje.

Der er ikke givet fradrag for køb, da der ikke foreligger dokumentation. Du har mulighed for at dokumentere afholdte udgifter i forbindelse med udlejning af bil.

(..)

Indkomståret 2017

Indbetalinger, se bilag 1234.011,75 kr.

Fordeling af indbetalinger, se bilag 2:

Overskud af virksomhed:

Du er ikke registreret med virksomhed. Det er SKATs opfattelse, at du driver uregistreret virksomhed. SKATs opfattelse er, at indbetalinger stammer fra udlejning af bil og dermed stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er ikke givet fradrag for køb, da der ikke foreligger dokumentation. Du har mulighed for at dokumentere afholdte udgifter i forbindelse med udlejning af bil.

(...)

Personer, der driver levering med varer og ydelser skal anmelde virksomheden til registrering, når omsætningen overstiger. 50.000 kr., jævnfør momslovens § 47, stk. 1.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, fremgår det, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Udgående moms

Indkomståret 2016:

Indbetalinger vedrørende billeje 77.499 kr.

Moms heraf 15.499 kr.

Indkomståret 2017:

Indbetalinger vedrørende billeje161.700 kr.

Moms heraf 32.340 kr.

Udgående moms fordelt pr. kvartal

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser af momstilsvarene skal bortfalde.

Klageren har anført følgende som begrundelse for påstandene:

”(...)

Ved gennemgang af afgørelse af 27. februar 2018, er der konstateret fejl både af skattemæssig og faktuel karakter for så vidt angår følgende punkter:

PUNKT 1: SKATs opfattelse af at klager driver uregistreret virksomhed med udlejning af bil.

Samt

PUNKT 2: Anden personlig indkomst med indbetalinger fra nærtstående i forbindelse med lån.

AD 1) Uregistreret virksomhed i form af biludlejning

SKAT er af den opfattelse, at klager har drevet uregistreret virksomhed med udlejning af bil. Som Klager tidligere har oplyst SKAT, er der ikke tale om selvstændig virksomhed, men at hun har haft lejet en varevogn hos [virksomhed2] for sin bror. Da broderen ikke var 21 år, kunne han ikke leje vognen selv.

Klager har således alene været behjælpelig.

Klager sørgede for at betale faktura modtaget af [virksomhed2], hvorefter broderen indbetalte det skyldige beløb til Klager, jf. bilag 1 som eksempel vedrørende faktura modtaget af [virksomhed2] samt overførslerne fra kontoen foretaget til [virksomhed2], bilag 2.

Udlejningsbilen var registreret hos klager indtil oktober 2016, hvorefter faderen tog over. Dog var det fortsat Klagers kort der blev anvendt, hvorfor broderen fortsat overførte penge til Klager. Den månedlige leje for bilen udgjorde kr. 9.053,75 inkl. moms.

Alt dette og mere til har Klager oplyst SKAT, men på trods af dette anklages Klager for at drive uregistreret virksomhed.

Dette har konsekvensen at Klagers indkomst er forhøjet med kr. 84.340,00 og 201.671,00 for henholdsvis 2016 og 2017.

(..)

Ad c) Overførsler

Der er i 2016 foretaget overførsler på samlet kr. 84.999,48. Disse overførsler stammer primært fra Klagers bror og det resterende fra søsteren.

-[virksomhed3] ApS er et selskab som ejes af Klagers lillebror. Som tidligere nævnt har klager lejet en varevogn på sit navn, da lillebroren ikke var fyldt 21 år. Disse betalinger er gået til betaling af lejen til [virksomhed2], jf. bilag 2.

-[person3] er lillebror til Klager, som har drevet selskabet [virksomhed3] ApS. [person3] har overført beløbene til betaling af lejen til varevognen, jf. bilag 2.

-[person1] er lillesøster til Klager, og har overført beløbene for diverse udestående. Bemærk venligst, at [person1] i en af overførslerne bl.a. skriver ”tak for lån”, jf. bilag 3.

Konklusionen for overførslerne må være, at der ikke er tale om en indtægt men derimod tilbagebetaling af udestående for diverse udlæg, herunder betaling af lejen til [virksomhed2], jf. bilag 1.

Jævnfør bilag 2, hvor der er en oversigt over alle indbetalinger foretaget af broren i til Klager med bemærkninger tilknyttet.

Jævnfør bilag 3, hvor der er en oversigt over alle indbetalinger foretaget af [person1] til Klager med bemærkninger tilknyttet.

Jævnfør bilag 4, hvor der er en oversigt over rest indbetalinger foretaget af diverse til Klager med bemærkninger tilknyttet.

En samlet oversigt over alle indbetalinger foretaget i 2016 til Klagers konto kan ses i bilag 5.

2017:

(...)

-[person3] er lillebror til Klager og har overført beløbet for diverse udeståender, jf. bilag 8.

(...)

Ad c) Overførsler

Der er i 2017 foretaget overførsler for kr. 166.700,00. Disse overførsler stammer primært fra Klagers brors virksomhed.

-[virksomhed3] ApS er ejet af Klagers bror og overførslerne er sket i forbindelse med betaling til [virksomhed2] foretaget af Klager, jf. bilag11, som giver et overblik over indbetalingerne fra [virksomhed3] ApS. Der er samlet set blevet indbetalt kr. 87.953,75 til [virksomhed2], jf. bilag 11, mens der herudover er betalt andre diverse regninger for broderens selskab.

-[person3] har overført 16.500,00 kr. den 27. december 2017 til Klager for tilbagebetaling af lån, jf. bilag 8.

(...)

Som det kan ses, er det kun overførsler fra [virksomhed3] ApS, som kan komme i betragtning som erhvervsmæssig virksomhed, men da de enkelte overførsler er linket til udgifter forbundet hermed, har der ikke være tale om selvstændig virksomhed. Klager har afholdt udgifter på broderens vegne i form af lejeudgift, diverse regninger og lån, som efterfølgende er tilbagebetalt.

En samlet oversigt over alle indbetalinger foretaget i 2017 til Klagers konto kan ses i bilag 12.

Ad 3) Moms

Da SKAT opfatter alle indsætninger på Klagers konto som indtægter har SKAT beregnet moms ud fra dette. SKATs konklusion er, at Klager skal betale kr. 15.499,00 i moms for 2016 og kr. 32.340,00 i moms for 2017 opgjort ud fra indbetalinger på Klagers konto foretaget af [virksomhed3] ApS. Da der ikke er blevet forelagt nogle udgiftsbilag, er der ikke taget højde for udgifterne forbundet med [virksomhed3] ApS. Grunden til at der ikke er udgiftsbilag skyldes primært, at Klager aldrig har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og derfor ikke har haft grund til at være opmærksom på dette. Derudover kan det tydeligt ses på Klagers konto, at der bliver trukket leje fra [virksomhed2] hver måned for lejen af varevognen. Dette sammenholdt med indbetalingerne fra [virksomhed3] og Klagers eget udsagn overfor SKAT, burde give indikation af, at der her er tale om en videreførelse af det indbetalte fra [virksomhed3] ApS og ikke en indtægt.

Konklusion:

SKAT er af den opfattelse, at klager har drevet uregistreret virksomhed med udlejning af bil og at indbetalinger stammer fra udlejning af bil og dermed stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed. SKATs opfattelse bunder i, at der er sket indbetalinger fra [virksomhed3] ApS. Grundet opfattelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed har SKAT konkluderet, at samtlige indsætninger på Klagers konto omhandler selvstændig virksomhed til trods for forklaringer beskrevet af Klager pr. mail til SKAT, jf. bilag 13.

SKATs afgørelse må i det hele taget forkastes som værende ikke fyldestgørende og ej sandfærdigt. Klager har ikke drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og har aldrig haft dette til hensigt. Klager var på daværende tidspunkt under uddannelse og modtog SU samt SU-lån efterfølgende som eneste indtægtskilde. Der skal derfor anmodes om at Skatteankestyrelsen ændrer SKATs afgørelse til fordel for Klager, så Klager ikke uretmæssigt bliver gjort skyldig i at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som en yderligere sidebemærkning skal det tilføjes, at Klager ikke har modtaget forslag på sagen. SKAT oplyser ved henvendelse, at forslaget blev afsendt med posten midt januar. Dette er på intet tidspunkt blevet dokumenteret, hvorfor Klager ikke har haft mulighed for at reagere i ”forslags-stadiet”.

Klager blev først i forbindelse med ændringer i årsopgørelsen opmærksom på de af SKAT foretagne ændringer. Ved telefonisk korrespondance med SKAT, blev min klient oplyst om at afgørelsen blev truffet pr. 27. februar 2018 og var på ved med posten. Omkring to uger efter denne besked, havde klager fortsat intet modtaget. Ved henvendelse herefter, blev afgørelsen fremsendt pr. mail

Klager har således hverken modtaget forslag eller afgørelse med posten. Et forhold der har en afgørende betydning for min klient, der nu må afvente længere tids sagsbehandling, samt afholde udgifter til juridisk bistand. Et forhold der ville være undgået, hvis min klient havde modtaget forslaget. Et forhold der må tillægges skadevirkning for SKAT, idet SKAT må bære bevisbyrden for mi klients kundskab om forslag samt afgørelse. Det måtte derved forventes, at såvel forslag som afgørelse blev fremsendt via E-boks, for at sikre modtagelse, idet manglende reaktion har haft en afgørende betydning i sagen.

Ovenstående sammenholdt med sagens faktum samt fremsendt dokumentation bør resultere i, at Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med klagers påstand. Dette vil tillgie være den materielt rigtige afgørelse

(...)”

Klageren er fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

De af SKAT anførte forhold giver ikke anledning til en ændret opfattelse. Klagers påstand fastholdes således i sin helhed. Påstanden suppleres endvidere med påstand om tilbagevisning af sagen grundet ugyldighed, grundet de i klagen anførte formalitetsindsigelser. Dette vil blive diskuteret nærmere nedenfor.

SKAT anfører, at der er tale om en usædvanlig måde at agere på, idet Klager ikke har noget med selskabet at gøre. Hertil skal anføres, at dette kan opfattes usædvanligt af SKAT. Ikke desto mindre har Klager ageret således, idet Denne af familiære, måske kulturelle årsager, har valgt at hjælpe sin bror i nød. Et forhold der er kommet broderen til gode såvel som SKAT. Dette har således muliggjort broderens forretningsdrift og derved muligheden for at biddrage til samfundet. SKAT har således på ingen måde lidt tab i sagen. Snarere tværtimod.

Afgørende i sagen er de faktiske omstændigheder. På trods af den ”usædvanlige” måde at agere på, er det en kendsgerning at bilen er blevet anført i broderens virksomhed, hvilket tillige er dokumenteret. Klager har ikke haft forretningsdrift, ligesom Klager derved ikke har drevet uregistreret virksomhed. Følgelig skal Klager ikke beskattes af indsættelser på Dennes konto.

Supplerende påstand

Afgørelsen er ugyldig og skal derved tilbagevises til fornyet behandling hos SKAT

Nærmere om den supplerende påstand

Det er i den oprindelige klage til Skatteankestyrelsen anført, at Klager på intet tidspunkt modtog forslag, herunder ej heller modtog afgørelse.

Klager var i dialog med SKAT vedr. SKATs mistanke om Dennes drift af uregistreret virksomhed. SKAT ønskede således en redegørelse for de i nærværende sag anførte forhold. Disse drøftelser pågik december 2018 samt januar 2018.

Klager svarede straks og forklarede, at der var tale om betalinger på vegne af Dennes broder. Der henvises i det hele til det i klagen anførte.

Klager fremsendte endvidere oplysninger til SKAT via e-mail pr. 11. Januar 2018 (bilag 13)

I perioden herefter hørte Klager intet fra SKAT.

Først ved ændring af årsopgørelsen (ultimo februar 2018) blev Klager opmærksom på SKATs ændringer. Denne kontaktede straks SKAT og blev oplyst, at SKAT havde truffet endelig afgørelse og Denne var på vej til Klager. Klager anførte, at Denne intet havde hørt og på intet tidspunkt havde modtaget forslag eller lignende. Klager blev oplyst, at SKAT fremsender samtlige dokumenter ved almindelig post.

Efter 14. Dage havde Klager fortsat intet modtaget, hverken forslag eller afgørelse. Denne bad SKAT om at fremsende mail af hensyn til fristen. På dette tidspunkt blev Klager for første gang bekendt med afgørelsen.

Det skal for god ordens skyld anføres, at såvel forslag som afgørelse aldrig fremkom via posten. Det fremgår af såvel forvaltningslovens kapitel 5 samt skatteforvaltningslovens kapitel 7, at SKAT er forpligtet til at gøre Klager opmærksom på sagsfremstillingen og sagens omstændigheder i øvrigt. At Klager skal tildeles muligheden for partshøring om disse forhold, før endelig afgørelse træffes.

Klager har således ikke haft mulighed for at reagere på SKATs forslag, hvilket har haft en væsentlig for Klager og Dennes ægtefælle.

Uanset om Klager opnår medhold ved Skatteankestyrelsen, er der tale om lange sagsbehandlingstider hos Skatteankestyrelsen, herunder tillige ved behandling af ansøgning om henstand.

Såfremt Klager var blevet tildelt muligheden for partshøring ved afsendelse af forslag, ville der være mulighed for ændring af en evt. afgørelse til fordel for Klager. Dette ville samtidig medføre en ”straksændring” frem for en længere sagsbehandlingsperiode.

Der er således ingen tvivl om, at SKAT ikke har afholdt de formelle krav der må stilles til SKAT som myndighed om partshøring m.v. At der er tale om et forhold der utvivlsomt har haft væsentlig betydning for såvel Klager som Dennes ægtefælle.

Afgørelsen er således ugyldig, hvorfor sagen må tilbagevise til fornyet behandling.

Anbringender

Det skal til støtte for den nedlagte supplerende påstand anføres,

at Klager på intet tidspunkt modtog SKAT forslag til afgørelse

at Klager på intet tidspunkt modtog afgørelsen via posten

at Klager først ved ændringer i årsopgørelse blev bekendt med sagen

at SKAT derved ikke har overholdt de formelle krav der stilles i såvel Forvaltningslovens kapitel 5 som Skatteforvaltningslovens kapitel 7

at Dette er en væsentlig undladelse, der har afgørende betydning for såvel Klager som Dennes ægtefælle

at Skatteankestyrelsen derved bør anse SKATs afgørelse som ugyldig

at Sagen derved blive hjemvist til fornyet behandling hos SKAT

Skatteankestyrelsen bedes om muligt, straks tilbagevise sagen til fornyet behandling.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

2016

Formalitet

SKAT har pligt til at foretage partshøring, inden der træffes afgørelse om ændring af en momsansættelse. Reglerne herom fremgår af forvaltningslovens § 19 og af skatteforvaltningslovens § 20. Høring efter skatteforvaltningslovens § 20 sker i form af et forslag til afgørelse.

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed.

Klageren har gjort gældende, at hun ikke er blevet hørt i forbindelse med sagsbehandlingen hos SKAT. Klageren har oplyst, at hun hverken har modtaget forslag eller afgørelse med posten.

Skatteforvaltningslovens § 20 er en afsendelsesregel. Det afgørende er således, at agterskrivelsen er afsendt. Der henvises til SKM2005.77.HR, hvor Højesteret fandt, at bestemmelsens ordlyd alene vedrører fristen for afsendelse, mens der ikke er fastsat en frist for, hvornår varslet skal være kommet frem.

Under hensyn til Skattestyrelsens (tidligere SKAT) skriftlige redegørelse for postgangen i forbindelse med udsendelsen af forslag til afgørelse samt den fremlagte dokumentation for, at dokumentet blev låst og udskrevet i sagsbehandlingssystemet den 2. februar 2018 findes det godtgjort, at SKAT har afsendt forslag til afgørelse den 2. februar 2018.

Det skal desuden bemærkes, at SKAT forud for forslag og afgørelse været i kontakt med klageren. Dette er sket i forbindelse med to materialeindkaldelser. Klageren har reageret på begge materialeindkaldelsesbreve fra SKAT, som er sendt til klagerens adresse. SKAT har sendt forslag og afgørelse til samme adresse, som materialeindkaldelserne er sendt til.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at anse SKAT for at have tilsidesat høringspligten.

Materielt

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har anset klageren for at drive uregistreret afgiftspligtig virksomhed i 2016, og at SKAT som følge heraf har ansat et momstilsvar på 15.499 kr. vedrørende 2016.

Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter momslovens § 33 udgør afgiften 25 % af afgiftsgrundlaget.

Klageren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, idet hun har udlejet bil med økonomisk fortjeneste.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da klageren har drevet uregistreret virksomhed, men undladt at angive moms, har SKAT haft mulighed for at ansætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Der er konstateret indbetalinger på klagerens bankkonto, der kan relateres til biludlejning på i alt 77.499 kr. i 2016. Salgsmoms udgør således 15.499 kr. i 2016.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan man ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrage den indgående afgift af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Efter momslovens § 56, stk. 1, opgøres afgiftstilsvaret som forskellen mellem den udgående og den indgående afgift.

Det lægges til grund, at de lejede biler udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. Klageren har fremlagt 6 fakturaer fra [virksomhed2]. Fakturaerne opfylder ikke kravene for momsfradrag. Landsskatteretten finder dog, at der kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da det kan konstateres på klagerens bankkonto, at hun har afholdt udgifter til biludlejning.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har sandsynliggjort, at hun har afholdt udgifter til leje af biler, idet hun i forbindelse med klagebehandlingen har fremlagt kontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at hun har afholdt udgifter til [virksomhed2]. Landsskatteretten finder på det grundlag, at købsmoms skønsmæssigt kan fradrages med 9.000 kr. i 2016, som fordeles ligeligt på 2., 3. og 4. kvartal.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.

2017

Formalitet

Indledningsvist henvises der til afsnittet ovenfor, hvor SKAT ikke findes at have tilsidesat høringspligten.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31.

Klageren skal registreres med kvartalet som afgiftsperiode og skal afregne moms kvartalsvis i 2016 og 2017. Det fremgår af momslovens § 47, stk. 5, og § 57, stk. 6. Angivelsesfristen er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

SKAT har i den påklagede afgørelse af 27. februar 2018 anført, at klageren skulle betale 32.340 kr. i salgsmoms for 2017.

For 4. kvartal 2017 udløb fristen for angivelse af moms den 1. marts 2018.

SKAT skriver i den påklagede afgørelse, at grundlaget for klagerens skat for 2016 og 2017 er gennemgået, og at resultatet er, at klageren skal betale 47.839 kr. mere i moms for de kontrollerede år. Momsen for 4. kvartal 2017 er således behandlet på lige fod med 2016, ligesom SKAT har oplyst, at der er foretaget efterangivelser for hele 2016 og 2017.

Der er således truffet afgørelse vedrørende 4. kvartal 2017 om angivelsespligt for moms, der vedrører en afgiftsperiode, hvor fristen for angivelse ikke var udløbet.

Først på det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen endeligt kan konstatere, at der ikke er sket behørig angivelse, dvs. efter udløbet af angivelsesfristen, kan en ansættelse varsles, uanset at det tidligere er blevet tilkendegivet, at en given indkomst fra SKATs side vil blive betragtet som momspligtig.

SKAT har således ikke haft hjemmel til at varsle eller ændre klagerens momstilsvar for 4. kvartal 2017.

Landsskatteretten finder derfor, at SKATs afgørelse af 27. februar 2018 vedrørende 4. kvartal 2017 er ugyldig, hvorfor forhøjelsen bortfalder.

Materielt

Indledningsvist henvises der til afsnittet ovenfor, hvor det fremgår, at Landsskatteretten har fundet, at klageren har drevet uregistreret virksomhed.

Der er konstateret indbetalinger på klagerens bankkonto, der kan relateres til biludlejning på i alt 161.700 kr. i 2017. Salgsmoms udgør således 32.340 kr. i 2017.

Landsskatteretten godkender skønsmæssigt fradrag for købsmoms med 17.000 kr. i 2017, som fordeles ligeligt på de 4 kvartaler i 2017.

Der henvises til gennemgangen og begrundelsen ovenfor under den materielle gennemgang af 2016.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed på dette punkt.