Kendelse af 07-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens lønsumsafgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter indehaveren) stiftede den 1. november 2005 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden). Virksomheden var i perioden registreret for lønsumsafgift efter metode 4, med ansatte. Virksomheden blev afmeldt for lønsumsafgift den 8. februar 2013.

Virksomheden er registreret med ophørsdato den 14. oktober 2015, jf. Det Centrale Virksomhedsregister, CVR.

Der er indberettet en årsangivelse for 2013 vedrørende lønsumsafgift på 14.935 kr. for virksomheden, via TastSelv Erhverv.

SKAT har oplyst, at SKAT den 25. november 2014, 16. december 2014, 19. januar 2015 samt 23. september 2015 har skrevet til virksomheden via digital post og oplyst om, at der mangler betaling for flere beløb til SKAT. SKAT har oplyst, at beløbene kan ses på virksomhedens Skattekonto i TastSelv Erhverv.

Det er herudover oplyst, at indehaveren i anden forbindelse har fremsendt en årsrapport for 2013 til SKAT, hvoraf der fremgår under note 11 ”Anden gæld”, at der er en skyldig lønsumsafgift på 14.935 kr.

Indehaveren anmodede den 9. oktober 2017 SKAT om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens lønsumsafgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens lønsumsafgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

Vores begrundelse for ikke at genoptage din sag

Vi kan ikke ændre din lønsumsafgift, fordi du har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor du skulle angive den, og fordi du ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der taler for, at vi alligevel ændrer den.

Det fremgår af vores oplysninger, at indberetningen af lønsumsafgiften er sket via TastSelv Erhverv, og indberetningen fremgår af virksomhedens Skattekonto.

Vi har desuden sendt dig oplysninger om, atdu ikke har betalt et eller flere beløb til SKAT, inden betalingsfristen udløb og gjort opmærksom på, at du kan se, hvilke beløb, det drejer sig om på din Skattekonto.

Det er derfor vores opfattelse, at du vidste eller burde vide, at indberetningen er foretaget.

Det forhold, at beløbet svarer til skyldig lønsumsafgift i din årsrapport, kan tyde på, at du eller din rådgiver på dine vegne har anset beløbet for årets tilsvar og har indberettet beløbet.

Det er vores opfattelse, at din eller din rådgivers misforståelse af reglerne eller en fejllæsning af årsrapporten ikke er en særlig omstændighed.

Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret din lønsumsafgift.

Det bemærkes, at vi ikke har taget stilling til, om indberetningen af lønsumsafgiften var korrekt.

[...]”

Virksomhedens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens lønsumsafgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 skal imødekommes, idet der er tale om særlige omstændigheder.

Indehaveren har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

Jeg ønsker at få genoptaget denne sag om uberettiget krav fra SKAT om lønsumsafgift.

Jeg har indtil årsskiftet 2012/13 været beskæftiget som taxavognmand, hvor jeg har været lønsumspligtig. Jeg lukkede vognmandsforretningen og ændrede mit firma til vikarvirksomhed, som ikke er omfattet af lønsumsafgift.

Ved en fejl har min revisor ([virksomhed2]) angivet skyldig lønsumsafgift for 2013, da der blev udarbejdet årsrapport for samme år. Beløbet blev angivet til 14.935 kr. Jeg var ikke selv opmærksom på den fejlagtige indberetning, da jeg ikke har evnerne til at gennemskue og forstå en årsrapport.

SKAT har, efter eget udsagn, i 2014 og 2015 sendt påmindelser om det skyldige beløb på eboks erhverv. Jeg kunne på det tidspunkt rent tekninsk ikke aktivere min eboks på ehvervssiden, den har aldrig været åbnet. På dette tidspunkt var eboks i sin opstartsperiode, og det var almindelig kendt i offentligheden og pressen, at der var store vanskeligheder med at borgerne, kunne benytte eboks.

Jeg var derfor fuldstændig uviden om min fejlagtigt indberettede restance hos SKAT.

Set i lyset af de store tekniske vanskeligheder hos eboks, kan det virke fuldstændigt uforståeligt og ulogisk ikke at forsøge kontakte mig via andre metoder, såsom brevpost, telefon, alm. mail osv., når jeg ikke reagerede på eboks.

Derimod har SKAT tilsyneladende passivt set til at gælden voksede med renter uden at reagere.

Ved at undlade at kontakte mig via andre førnævnte platforme, har SKAT på ingen måde handlet i samfundets eller borgernes interesse. Som myndighed har SKAT et udviddet ansvar for at informere borgere om evt. gæld eller tilgodehavender.

At SKAT har forholdt sig passivt og ikke truffet de fornødne foranstaltninger for at orientere mig om min, fejlagtigt indberettede gæld, må være en særlig omstændighed for at annullere kravet om betaling.

Ydermere er det en særlig omstændighed, at jeg IKKE har været lønsumspligtig i 2013, og derfor har der aldrig været belæg for at opretholde kravet.

P.g.a. min pressede økonomi, ville jeg naturligvis have reageret med det samme, hvis jeg havde været vidende om min fejlagtige restance. Jeg ville på ingen måde have noget motiv eller interesse i, ikke at reagere, hvis jeg vidste, jeg skyldte over 14.000 kr. til SKAT og renterne kun løb på.

På baggrund af de ovennævnte grunde, ser jeg sagen genoptaget, med det eneste rigtige og naturlige resultat, at annullere kravet på de 14.935 kr. plus renter.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af virksomhedens lønsumsafgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår følgende (uddrag):

Ӥ 31.

...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31-32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår det blandt andet, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl af SKAT, og fejlen har medført en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller dennes rådgiver har misforstået reglerne eller glemt et fradrag.

Virksomheden var i perioden registreret for lønsumsafgift efter metode 4 med ansatte. Virksomheden skulle derfor angive årsreguleringen for lønsumsafgiften for 2013 senest den 15. august 2014. Den seneste frist for efterangivelse var dermed den 15. august 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. SKAT modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 9. oktober 2017, hvilket således ikke var inden for fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en fravigelse af de ordinære frister, har indehaveren anført, at virksomhedens revisor ved en fejl har angivet lønsumsafgift på 14.935 kr. for året 2013, selvom virksomheden ikke var lønsumsafgiftspligtig.

Indehaveren har desuden gjort gældende, at indehaveren ikke har været vidende om den fejlagtige indberetning, idet indehaveren ikke har kunnet tilgå virksomhedens e-Boks.

Landsskatteretten bemærker, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, ifølge forarbejderne er tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

Landsskatteretten bemærker videre, at indehaveren må identificeres med sin revisor og dermed hæfter for fejl, som denne måtte have begået på virksomhedens vegne.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Der er herved henset til, at indehaveren vidste eller burde vide, at indberetningen var foretaget, at det fra 1. november 2013 var obligatorisk for virksomheder at modtage offentlig post digitalt, samt at den skyldige lønsumsafgift fremgik af årsrapporten og virksomhedens Skattekonto.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.