Kendelse af 07-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013

Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret

Afslag

Genoptagelse

Genoptagelse

Afgiftsperioden 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015

Ordinær genoptagelse af momstilsvaret

Afslag

Genoptagelse

Genoptagelse

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at give afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for perioden 4. kvartal 2011 til og med 1. kvartal 2013 og afslag på ordinær genoptagelse af momstilsvar for perioden 2. kvartal 2013 til og med 4. kvartal 2015.

Det er oplyst, at klageren er udrejst fra Danmark d. 1. februar 2012, og hun var ifølge sagens oplysninger fra dette tidspunkt ikke fuldt skattepligtig til Danmark frem til 2017, hvor klageren indrejste til Danmark igen.

Klageren har gjort gældende, at hun har været udsat for identitetstyveri, da hun tilbage i 2011 fik stjålet sin håndtaske, hvorefter Virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1] var blevet oprettet i hendes navn. Hun opdagede først i 2015, at der var oprettet en virksomhed i hendes navn.

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], med branchekode 322000 fremstilling af musikinstrumenter, har været momsregisteret i perioden 11. oktober 2011 til 7. oktober 2015.

Der er ikke indberettet momstilsvar for virksomheden for perioden 11. oktober 2011 til 7. oktober 2015, hvorfor SKAT har foretaget foreløbige momsfastsættelser til 8.000 kr. pr. kvartal.

Den 25. september 2015 kontaktede klageren første gang SKAT, hvor hun oplyste, at hun var udrejst af Danmark og aldrig havde haft virksomheden [virksomhed1] v/[person1]. Klageren blev i den forbindelse bedt om at indsende en forklaring og dokumentation herfor.

Den 27. juli 2016 sendte klageren et brev til SKAT på baggrund af, at hun havde modtaget foreløbige fastsættelser af moms på i alt 32.000 kr., og hvor hun af en medarbejder hos SKAT var blevet rådet til at skrive til SKAT med henblik på at få nulstillet momstilsvaret.

Klageren rettede igen den 6. april 2017 skriftlig henvendelse til SKAT og anmodede om genoptagelse. Klageren oplyste i forbindelse med anmodningen, at hun ikke havde oprettet og drevet virksomheden, at hun ikke havde haft nogen indtægt fra virksomheden og ikke været skattepligtig i Danmark i perioden 2012 til 2015. Klageren vedlagde i den forbindelse kopi af politianmeldelsen vedrørende identitetstyveriet.

SKAT har anset klagerens henvendelse af 6. april 2017 som en anmodning om genoptagelse og fremsendte den 12. juli 2017 et forslag til afgørelse vedrørende afslag på genoptagelse.

Den 16. august 2017 traf SKAT afgørelse om afslag på genoptagelse. Klageren har ikke klaget over afgørelsen.

Klageren har den 25. september 2017 på ny anmodet SKAT om genoptagelse og i den forbindelse har hun medsendt afgørelse fra politiet, hvor det fremgår, at sagen henlægges på grund af, at efterforskningen ikke er ført til en sigtelse af en person.

SKAT fremsendte den 8. december 2017 forslag til afgørelse, hvor genoptagelse af momstilsvaret nægtes.

SKAT har den 3. januar 2018 truffet endelig afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 8. december 2017.

Klageren har den 4. april 2017 klaget til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af 3. januar 2017. Klagerne har gjort gældende, at momstilsvaret for hele perioden nulstilles subsidiær, at momstilsvaret for de tre foregående år, at regne fra september 2015 nulstilles.

Klageren har den 4. september 2019 oplyst til Skatteankestyrelsen, at hun opdagede, at hun havde været udsat for identitetstyveri ved, at hun modtog regninger fra [virksomhed2] og inkassofirmaer. Klageren har endvidere oplyst, at hun ikke har yderligere dokumentation for identitetstyveriet, og hun har ingen idé om, hvem det kan være.

Der er med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af kvittering for politianmeldelsen af den stjålne håndtaske. Det fremgår heraf, at anmeldelsen er modtaget i juli 2016, og at tyveriet er anmeldt forøvet den 28. juli 2011 i toget mellem [adresse1] og [adresse2].

Der er tillige fremlagt kopi af udskrift fra Nemkonto.dk, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] v/[person1] ikke er eller har været registreret med en NemKonto.

Der er fremlagt kopi af indsendt oprettelsesblanket vedrørende stiftelse af virksomheden, der er påstemplet som modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 11. oktober 2011. Det fremgår heraf, at der er udfyldt oplysninger om virksomhedens navn, at virksomhedens adresse er angivet til klagerens daværende CPR-adresse samt at der er oplyst et mobiltelefonnummer og en e-mailadresse. Under punktet for underskrift, er der i feltet til angivelse af navn med blokbogstaver alene anført ”[...]”.

Det fremgår af CPR, at klageren i perioden fra januar 2011 til 2017 har været registreret på følgende adresser:

Adresse

Fra

Til

[adresse3] [by1]

18. januar 2011

13. oktober 2011

[adresse4] [by2]

13. oktober 2011

14. november 2011

[adresse1], [by3]

14. november 2011

1. februar 2012

Udlandet (5102)/Portugal(5156)

1. februar 2012 (udrejst)

13. januar 2017 (indrejst)

Klageren har på retsmødet for Landsskatteretten forklaret, at hun ikke var udrejst til Portugal, men i perioden var udrejst til England, og bosat i [England].

SKATs afgørelse

SKAT har den 3. januar 2018 givet afslag på at genoptage momsfastsættelserne for perioden 11. oktober 2011 til 7. oktober 2015:

”(...)

SKAT har den 16. august 2017 truffet afgørelse om ændring af virksomhedens moms. Det fremgår heraf, at du kan påklage afgørelsen senest tre måneder efter den dag, hvor du har fået afgørelsen. Vi kan ikke se, at du har påklaget afgørelsen.

Vi kan ikke ændre din moms, fordi du ikke er kommet med nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan medføre en ændring.

Efter vores opfattelse udgør afgørelsen fra politiet ikke sådanne nye oplysninger, der kan medføre en ændring af din moms. Det følger ikke af afgørelsen, at der er tale om identitetstyveri, men alene at efterforskningen er standset, da en videre efterforskning ikke vil kunne medføre en sigtelse i sagen.

Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret din moms.

(...)”

SKAT har i høringssvar af 16. april 2018 til Skatteankestyrelsen oplyst følgende:

”(..)

Det skal indledningsvist bemærkes, at SKAT ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt [virksomhed1] har været udsat for identitetstyveri. SKAT har således alene foretaget en vurdering af, om betingelserne for genoptagelse er til stede, herunder bl.a. om der foreligger en afgørelse fra politiet eller andet, der bekræfter forholdet omkring identitetstyveri.

Ved telefonisk kontakt med [virksomhed1] i september 2015, har [virksomhed1] oplyst SKAT om, at hun ikke har haft en virksomhed. Da det imidlertid fremgår at [virksomhed1] er ejer af virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1], beder SKAT [virksomhed1] indsende en forklaring, samt dokumentation for forholdene omkring virksomheden.

Det er vores opfattelse, at SKAT alene på baggrund af telefonhenvendelsen i 2015 hverken kunne eller burde have ændre momsen tilbage i tid. [virksomhed1] er dog herefter tvangsafmeldt af SKAT pr. den 8. oktober 2015.

Det er vores opfattelse, SKAT heller ikke, ved henvendelsen af den 27. juli 2016 og den 6. april 2017, kunne ændre momsen for perioden 11. oktober 2011 – 8. oktober 2015, hverken ordinært eller ekstraordinært, i det der fortsat ikke var indsendt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde ændringen. Det bemærkes desuden, at [virksomhed1] havde anmeldt sagen til politiet, som derfor var i gang med at efterforske sagen. SKAT sender derfor en afgørelse den 16. august 2017, hvori genoptagelse af momsen nægtes.

Det er vores opfattelse, at vi ved henvendelsen af den 25. september 2017 fortsat ikke kunne give tilladelse til genoptagelse. Dette på trods af, at [virksomhed1] havde vedhæftet et udskrift fra politiet. Vi begrunder vores opfattelse med, at det af udskriftet alene fremgår, at efterforskningen er standset, i det en videre efterforskning ikke vil kunne medføre en sigtelse i sagen. Det er vores opfattelse, at udskriftet ikke bekræfter, at der er tale om identitetstyveri.

Det skal bemærkes at de foreløbige fastsættelser, der er foretaget på momsen, er foretaget ud fra en selvstændig momsmæssig vurdering og er dermed ikke baseret på de skattemæssige forhold eller overvejelser. Det forhold at SKAT har tilbageført den skønnede indkomst for B-skat, medfører efter vores opfattelse ikke, at SKAT er forpligtet til at ændre momsen for samme periode.

Det forhold at momstallene ikke er begrundet i reel økonomisk virksomhed, ændre efter vores opfattelse ikke herpå. Foreløbige fastsættelser kan foretages, når en virksomhed ikke indberetter sin moms til tiden. En virksomhed vil også være forpligtet til at nulindberette (eller at afmelde virksomheden), hvis der ikke er aktivitet i virksomheden m.v.”

Skattestyrelsen har den 4. oktober 2019 fremsat følgende udtalelse til brug for sagens behandling på retsmødet for Landsskatteretten:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har gennemgået sagen med tilhørende bilag. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som helhed.

Faktiske forhold

Efteråret 2011 fik klageren stjålet sin taske med bl.a. sygsikringskort og pas. Kort tid efter rejste klageren til England og bosatte sig i [England] for de næste 5 år. Samtidig blev oprettet virksomheden ”[virksomhed1]” ved brug af klagerens personlige oplysninger.

Grundet manglende selvangivelse skønnede SKAT såvel virksomhedens indtægt, overskud samt tilhørende moms.

September 2015 blev klageren opmærksom på, at der var oprettet en virksomhed i klagerens navn. Klageren rettede henvendelse til SKAT med forklaring om, at klageren havde været udsat for identitetstyveri, hvor ukendt person havde oprettet virksomheden i klagerens navn.

I perioden 11. oktober 2011 til 8. oktober 2015 var virksomheden registreret for kvartårlig angivelse af moms. Da klageren ikke selv havde indberettet moms, havde SKAT foretaget forløbige ansættelser. Virksomheden blev tvangsafmeldt af SKAT pr. 8. oktober 2015.

Den 27. juli 2016 anmodede klageren om genoptagelse af moms for 4. kvartal 2011 til og med 4. kvartal 2015 på baggrund af forklaring om identitetstyveri. SKAT har første gang truffet afgørelse den 16. august 2017 med afvisning af ændring af momsen.

Den 31. oktober 2017 modtog SKAT på ny klagerens ansøgning om genoptagelse af momstilsvaret. SKAT fastholdte ved afgørelse af 3. januar 2018, at klageren ikke kunne få ændret sin moms.

Fristen for indsendelse af momsangivelsen for 1. kvartal 2013 er den 10. maj 2016. Dermed ligger afgiftsperioden 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 således udenfor den ordinære ansættelsesfrist jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, mens fristen er den 17. august 2016 for 2. kvartal 2013.

Afgiftsperioden 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015 ligger således indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Formelt

Ekstraordinær genoptagelse – perioden 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013

Skattestyrelsen finder, at der efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 1-4 ikke kan foretages genoptagelse for 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013.

Klageren har gjort gældende, at der forligger særlig omstændigheder, herunder identitetstyveri hvor ukendt person har oprettet virksomhed i klagerens navn, hvorfor skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4 er hjemmel til genoptagelse.

Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der forligger særlig omstændigheder, der kan begrunde en imødekommelse af genoptagelse. Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation på, at der er begået identitetstyveri.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udskrift fra politiet om anmeldelsen samt om at efterforskning er standset og en videre efterforskning ikke vil medføre en sigtelse, ikke bekræfter, at der er tale om identitetstyveri.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKATs skønsmæssig fastsættelse af momstilsvaret ligger indenfor en skønsmargin SKAT har henset til og foretaget ud fra en selvstændig momsmæssig vurdering. Vurderingen er dermed ikke baseret på skattemæssige forhold eller overvejelser, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT ikke er forpligtet til at ændre momsen uanset tilbageføring af skønnet B-skat for samme periode.

Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at klageren har fremsat anmodning om genoptagelse senest 6 måneder efter, klageren er kommet til kundskab om forhold, der begrunder genoptagelsesanmodningen jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Skattestyrelsen har henset til, at klageren første gang henvender sig til SKAT den 25. september 2015 og først 27. juli 2016 anmoder om genoptagelse. Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at der forligger grundlag for dispensering af 6-måneders fristen.

Ordinær genoptagelse – perioden 2. kvartal 2013 til 4. kvartal

Skattestyrelsen finder, at der efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 ikke kan foretages genoptagelse for 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke har fremlagt oplysninger af faktiske og retlige karakter, der kan begrunde anmodning om ændring af momstilsvaret for perioden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udskrift fra politiet om anmeldelsen af tyveri samt om at efterforskning er standset og en videre efterforskning ikke vil medføre en sigtelse, ikke bekræfter, at der er tale om identitetstyveri.

Skattestyrelsen fastholder SKATs afgørelse af 3. januar 2018.”

På retsmødet for Landsskatteretten anførte Skattestyrelsen, at det ikke er muligt at ændre skatte- og momsansættelserne samtidigt. De to ansættelser er reguleret af forskellige regelsæt. Det blev ligeliges anført, at det har formodningen imod sig, at klageren har været udsat for identitetstyveri. Tyven har således ikke anvendt virksomheden til nogen form for aktivitet – der er ikke udstedt fakturaer eller indberettet negativ moms. Der er ingen økonomisk skade sket, derfor foreligger der ikke misbrug. Det eneste der er sket er, at klageren ikke har indsendt momsangivelserne. Den registrerede indehaver hæfter for de foreløbige ansættelser.

Skattestyrelsen oplyste herudover, at afgørelserne om skønsmæssigt ansatte momstilsvar laves maskinelt, og at de er udarbejdet på baggrund af oplysninger i SKATs systemer og branchekoden på virksomheden, herunder ved sammenligning med virksomheder i samme branche.

Klagerens opfattelse

Klageren har den 4. april 2018 fremsendt en klage til Skatteankestyrelsen og gjort gældende, at momstilsvaret nulstilles for hele perioden 2011-2015, subsidiært at momstilsvaret nulstilles for de tre foregående år at regne fra september 2015.

Følgende fremgår af klagen:

”Jeg skal hermed anke en afgørelse fra SKAT omkring et krav vedr. moms og renter/gebyrer på i alt 153.911,48 for et fiktivt firma, som jeg ikke har haft noget engagement i.

Sagsfremstilling

I efteråret 2011 fik jeg stjålet sin taske med bl.a. sygesikringskort og pas.
Kort tid efter rejste jeg ud af landet og bosatte mig de næste fem år i [England].
På samme tidspunkt har en svindler misbrugt min identitet til at købe mobiltelefoner samt andre varer og ydelser; jeg blev først opmærksom på dette fem år senere, da jeg vendte tilbage til Danmark.
Vedkommende oprettede et firma, “[virksomhed1]”, i mit navn, en virksomhed som jeg intet tidspunkt har haft kendskab eller har haft noget med at gøre.
I de følgende år har SKAT fastsat en anslået indtægt, overskud af egen virksomhed samt tilhørende moms; da jeg var bosat i udlandet, og da brevene ikke blev sendt til eBoks, har jeg ikke modtaget disse.
I september 2015 blev jeg opmærksom på svindlen. Jeg forklarede situationen for en medarbejder hos SKAT, som oplyste, at han ville gå ind og nulstille de skønsmæssigt anslåede registreringer omkring skattepligtig indkomst. Derudover bad SKAT om at gå til politiet for at anmelde forholdet og sende en kopi af anmeldelsen til dem.
Den 27. juli 2016 sendte jeg SKAT et brev, hvoraf det fremgik, at jeg ikke havde noget med den pågældende virksomhed at gøre, samt at jeg ikke kunne vedkende mig skyldig moms.
I forbindelse med selvangivelsen for 2016 bliver jeg i marts-april 2017 opmærksom på, at medarbejderen hos SKAT ikke har nulstillet 2013 samt moms-tallene, men kun senere års tal. [person1] – [adresse5] – [by4] – +45 [...]
I april 2017 tager jeg kontakt til SKAT og får endnu engang forklaret sammenhængen; jeg bliver bedt om at indsende en beskrivelse samt anmodning om at få sagen genåbnet for 2013.
Derefter sker der ikke noget de næste fem måneder, mens jeg afventer svar fra SKAT.
Medio september kontakter jeg igen SKAT, hvor medarbejderen godt kan huske sagen men desværre beklager, at han har glemt at få gjort noget ved den, hvilket han straks ville gøre.
Omtrent samtidigt modtager jeg et brev vedr. moms, at jeg ikke kan få refunderet momsen, da der ikke foreligger bevis for identitetstyveri; dette på trods af, at politiet færdigbehandlede sagen i august 2016. Det har således taget 13 måneder at nå denne afgørelse, som i øvrigt går imod den afgørelse omkring B-indkomst, som SKAT også har foretaget.
I brevet nævnes det, at da hun ikke har reageret på et brev fra primo juli, som hun ikke har modtaget i eBoks eller på privatadressen. Brevet er imidlertid sendt til den firmaadresse, som firmaet var registreret på, og hvor jeg ikke har boet siden 2011.
Jeg modtog en ny årsopgørelse fra SKAT, hvoraf det fremgår, at der var godskrevet et tilgodehavende på ca. 120.000,- til modregning af de B-skatter og gebyrer for B-skat, der er blevet opkrævet siden 2011. Momstallene henstår imidlertid stadig.

Begrundelse for klage

Jeg har, så snart jeg blev opmærksom på forholdet omkring den opkrævede B-skat og moms, taget kontakt til SKAT desangående og forklaret dem, at jeg har været udsat for et identitetstyveri, og at jeg på intet tidspunkt har haft noget med den pågældende virksomhed at gøre.
Af SKAT’s eget notat, [...], fremgår det, at jeg telefonisk kontaktede SKAT den 25. september 2015 og bl.a. oplyste, at jeg ”aldrig har haft virksomhed”. Det viser, at jeg allerede på det tidspunkt gjorde SKAT opmærksom på, at jeg ikke havde nogen virksomhed, og således ikke skulle betale moms. SKAT burde derfor allerede i 2015 have ændret indberetningerne for moms tre år tilbage. Primo oktober 2015 afmeldte SKAT virksomheden.
SKAT har godkendte at tilbageføre/nulstille den skønnede indkomst for B-skat men er kommet til den modsatte afgørelse, når det drejer sig om momstallene.
SKAT afviser at ændre moms-tallene grundet overskridelsen af den treårige periode. Ifølge SKAT’s egne oplysninger kan sagen kun genoptages, såfremt der foreligger særlige omstændigheder herfor. Særlige omstændigheder kan være, at ”udenforstående har bedraget din virksomhed, eller hvis [SKAT] har begået grove fejl, da vi fastsatte momsen”. Jeg mener imidlertid, at der er særlige omstændigheder, der taler for, at sagen skal genåbnes.
SKAT lægger vægt på, at det ikke er bevist, at et identitetstyveri har fundet sted. I deres brev af 16. august 2017 nævnes det, at SKAT ikke ”kan foretage eventuelle ændringer af momstilsvaret, før der ligger en endelige afgørelse af sagen ved politiet”. Jeg sendte efterfølgende en kopi af politiets afgørelse, hvoraf det fremgår, at sagen sættes i bero, da det ikke skønnes muligt at finde frem til en gerningsmand. I SKAT’s brev af 3. januar 2018 siges det, at ”efter vores opfattelse udgør afgørelsen fra politiet ikke sådanne nye oplysninger, der kan medføre ændringer af din moms. Det følger ikke af afgørelsen, at der er tale om identitetstyveri, men alene at efterforskningen er standset, da en videre efterforskning ikke vil kunne medføre en sigtelse i sagen”. Jeg vil anfægte denne tolkning, da politiet ikke afviser, at der er sket et identitetstyveri, men blot fastslår at videre efterforskning ikke vil kunne føre til en sigtelse. Omkring identitetstyveriet, se nedenfor. (Til forskel herfor har man gerne villet tilbageføre B-skatten, med basis i samme identitetstyveri.)
SKAT har anslået et beløb på kr. 8.000,- pr. kvartal i moms for perioderne oktober 2011-december 2015, i alt kr. 128.000,-, men dette tal er ikke begrundet i nogen økonomisk aktivitet i virksomheden. Der er på intet tidspunkt foretaget indberetninger eller sket banktransaktioner, som kan sandsynliggøre denne værdiansættelse. Ifølge SKAT findes der ingen lovpligtig Nem-konto tilknyttet virksomheden, og der er ingen transaktioner på mine bankkonti i de år, hvor jeg ikke var bosat i Danmark.
Der er et klart misforhold mellem det af SKAT fastsatte skøn for B-indkomst (overskud af virksomhed) og den skønnede moms. I SKATs brev af 4. oktober 2013 vedrørende indkomståret 2012 overskuddet blev fastsat til 5.000,-. Ikke desto mindre har SKAT anslået momsen for samme år til 32.000,- kr.

Omkring identitetstyveriet og oprettelsen af virksomheden i virksomhedsregistret

Som nævnt ovenfor mistede jeg i efteråret 2011 mine personlige papirer.

Efterfølgende blev min identitet brugt til at købte mobiltelefoner og –abonnementer samt til at oprette firmaet [virksomhed1] v/[person1].

Oprettelsen af firmaet er sket ved indsendelse af en formular til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (som jeg har anmodet om en kopi), og denne er vedlagt. Der er flere ting, der indikerer, at formularen er utilstrækkeligt udfyldt.

Mobilnummeret [...] har jeg aldrig haft.
Mailadressen er angivet til [...@...com], hvilket ikke er min mail (og i øvrigt bærer præg af at være ”opfundet” til lejligheden, da en hotmail adresse bestående kun af fornavnet nærmest er umulig at opnå).
Navnet er udfyldt med ”[...]” uden efternavn to steder, herunder der hvor der på formularen skrives ”Navn (med blokbogstaver) ”.
Branchekoden er opgivet til ”322000”, hvilket svarer til ”fremstilling af musikinstrumenter”. Jeg har aldrig arbejdet med musik, med instrumenter eller produktionsvirksomhed i det hele taget.

Omkring kommunikation med SKAT

Som tidligere nævnt udrejste jeg til [England] netop på det tidspunkt, hvor en ukendt person oprettede virksomheden i mit navn. SKAT har sendt korrespondance til min tidligere adresse, som må være kommet retur til SKAT. Derudover har man ændret min folkeregisteradresse til en adresse i [Sverige], hvor jeg aldrig har boet.

Vedkommende, som boede på adressen i [Sverige], sendte brevene retur med oplysning om, at jeg ikke fandtes dér, men alligevel fortsatte SKAT med at sende nye breve af sted. Flertallet af brevene fra SKAT ser jeg først for nyligt efter at have bedt om aktindsigt i min momssag.

Kort resume

Jeg var i 2011 udsat for et identitetstyveri, hvor en ukendt person oprettede et firma i mit navn. Omtrent samtidigt udrejste jeg til [England], hvor jeg boede de næste fem år. Jeg modtog ikke breve fra SKAT i perioden, hverken elektronisk eller pr. post.
I 2015 blev jeg opmærksom, at SKAT mente at have et tilgodehavende i B-skat og moms for den mellemliggende periode. Jeg informerede SKAT den 25. september om, at jeg aldrig havde drevet virksomhed.
I de følgende år har jeg været i fortsat dialog med SKAT omkring tilbageførsel af B-skat og moms samt renter og gebyrer. I efteråret 2017 blev B-skatten tilbageført, men ikke momstallene.
SKAT mener ikke, jeg har bevist, at jeg har været udsat for et identitetstyveri, hvorfor opkrævningen af den af dem anslåede moms fastholdes. Man har dog gerne ville tilbageføre B-skatten.

Mit krav er, primært at momsen for den pågældende virksomhed nulstilles for hele perioden, 2011-2015 inkl., sekundært at momsen nulstilles for de tre foregående år at regne fra september 2015, da jeg første gang kontakte SKAT desangående.

Bilag:

1. Brev fra SKAT om at jeg ikke kan få ændret min moms

2. Oversigt over momskrav

3. Skærmbillede: Der findes ikke noget nemkontonummer for virksomheden

4. Mit brev til SKAT af 27. juli 2016 om identitetstyveri, med anmodning om at Bskat og moms nulstilles for de tidligere perioder

5. Brev fra SKAT af 16. februar 2016 hvoraf det fremgår at jeg den 25. september 2015 oplyste, at jeg aldrig havde haft virksomhed

6. Brev fra SKAT af 4. oktober 2013, hvor overskud af virksomhed fastsættes til 5.000 kr.

7. Afgørelse fra politiet om at efterforskningen standses

8. Kopi af formular brugt ved stiftelsen af firmaet [virksomhed1]. ”

(...)”

På retsmødet for Landsskatteretten blev det oplyst, at svindlen var foregået ved, at identitetstyven købte telefoner og en række andet udstyr på kredit i virksomhedens navn. Denne kredit har identitetstyven kunne opnå ved blot at fremlægge klagerens sygesikringsbevis samt ved at afgive oplysninger om virksomheden til et finansieringsselskab i forbindelse med køb af varer i detailforretninger, f.eks. [virksomhed3]. Når finansieringsselskabet så efterfølgende kunne konstatere, at de ikke modtog betalingerne, blev sagerne sendt til inddrivelse.

Det blev tillige oplyst, at klageren er i besiddelse af e-mail korrespondancer med de involverede finansieringsselskaber og inddrivelsesbureauer, hvoraf det fremgår, at de har frafaldet deres krav mod hende.

Det daværende SKAT har derfor ikke haft det fornødne kendskab til, at klagerens virksomhed rent faktisk har været misbrugt.

Landsskatterettens afgørelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at retten finder, at klagerens brev af 27. juli 2016 skal anses for at være en anmodning om genoptagelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har gjort gældende, at der skal ske genoptagelse af momstilsvaret for hele afgiftsperioden 4. kvartal 2011 til og med 4. kvartal 2015, subsidiært at momstilsvaret for de 3 forudgående år regnet fra september 2015, hvor hun første gang kontaktede SKAT.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal anmodning om ordinær genoptagelse af afgiftstilsvar være sendt til SKAT senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret blev modtaget af SKAT den 27. juli 2016. Fristen for indsendelse af momsangivelse for 1. kvartal 2013 er den 10. maj 2016. Dermed ligger afgiftsperioden 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, mens fristen er den 17. august 2016 for 2. kvartal 2013. Afgiftsperioden 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015 ligger således indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Ekstraordinær genoptagelse 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013

Spørgsmålet om genoptagelse for 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2

Er betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 ikke opfyldt, kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse, kan afgiftstilsvaret genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ingen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 er opfyldt, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig afgiftsopgørelse.

Klageren har gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, da hun har været udsat for identitetstyveri, hvor en ukendt person har oprettet virksomheden i hendes navn.

Klageren har på retsmødet forklaret nærmere om, hvordan hendes og virksomhedens oplysninger har kunnet anvendes til oprettelse af kreditaftaler ved køb af varer i detailforretninger. Det er tillige oplyst, at der haves dokumentation for, at involverede kreditorer i sagen efterfølgende har eftergivet deres krav mod klageren. Endvidere må det lægges til grund, at klageren er udrejst fra Danmark d. 1. februar 2012. Der foreligger således en række forhold, der understøtter den fremsatte forklaring om at klageren ikke har foretaget momsregisteringen af den omhandlede virksomhed, men at en anden har oprettet en virksomhed i klageren navn, ligesom klageren har sandsynliggjort, at hun ikke har drevet momspligtig virksomhed i den pågældende periode. Retten finder, at der med disse forhold foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at genoptage momstilsvaret for perioden ekstraordinært.

Klageren må anses for at være blevet bekendt med de foreløbige momsfastsættelser, da hun første gang henvendte sig til SKAT den 25. september 2015. Klageren anmodede først den 27. juli 2016 om genoptagelse. Retten finder imidlertid, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en dispensation fra 6-måneders fristen efter § 32, stk. 2. Der er blandt andet henset til, at klageren var udrejst og bosat i [England] frem til 2017, og at hun efter det oplyste i perioden ikke har kunnet modtage skrivelser via sin e-Boks eller fysisk post fra SKAT.

Ordinær genoptagelse perioden 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015

Spørgsmålet om genoptagelse af momstilsvar for afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015 skal afgøres efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Afgørende for vurderingen af om der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er, at oplysningerne, som er fremlagt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, ikke har danne grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre momstilsvaret.

Med henvisning til rettens bemærkninger vedrørende ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013, finder retten, at der er fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at det ansatte momstilsvar er forkert.

Landsskatteretten pålægger herefter Skattestyrelsen af genoptage afgiftstilsvaret for 4. kvartal 2011- 4. kvartal 2015. I den forbindelse skal Skattestyrelsen tage stilling til, hvorvidt momstilsvaret skal ændres, herunder foretage en egentlig prøvelse af, hvorvidt klageren har været involveret i den registrerede virksomhed. Klageren skal i den forbindelse have mulighed for at fremlægge den nævnte korrespondance med de involverede finansieringsselskaber.