Kendelse af 31-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2022

Journalnr. 18-0001870

Klagen skyldes, at SKAT har svaret ”nej” til følgende spørgsmål stillet på vegne af virksomheden:

”1. Kan SKAT bekræfte, at spørgers udlejning af de beskrevne boliger er fritaget for moms, når der er tale om:

a)	Korttidsudlejning?

(...)”

Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse.

Faktiske oplysninger

Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

”...

I oplyser i ansøgningen om bindende svar:

Spørger ejer ejendommen [adresse1], [by1]. Spørger bebor ikke selv ejendommen. Stuehuset lejes ud, mens jordtilliggendet er bortforpagtet til landbrugsdrift.

På ejendommen er beliggende en ældre staldbygning, som spørger overvejer at bygge om og indrette som 10 selvstændige boliger. Der vil blive indrettet 7 rækkeboliger i stueetagen samt 3 på 1. sal af staldbygningen.

Alle 10 boliger vil blive indrettet som selvstændige 2-værelses lejligheder, alle med egen indgang. Størrelsen på boligerne i stueetagen vil variere fra 30 – 45 m2, mens boligerne på 1. sal vil være omkring 70 m2. De vil alle være indrettet med stue/køkken, soveværelse samt badeværelse. Lejlighederne vil være fuldt møblerede, ligesom der i køkkenet vil forefindes service samt normalt køkkenudstyr. I lejlighederne vil også forefindes vaskemaskine, tørretumbler samt opvaskemaskine.

Boligerne i stueetagen vil alle have egen forhave, som hver især vil være adskilt ved stakit. Endvidere vil alle boliger have egen elmåler.

Der henvises i øvrigt til vedlagte plantegning over de 7 boliger i stueetagen.

Boligerne vil rent matrikulært ikke være opdelt i selvstændige ejerlejligheder, men alle boligerne vil dog være selvstændigt nummererede.

Boligerne vil således fremstå fuldkommen som selvstændige boliger.

Ejendommen er ikke beliggende i tilknytning til feriecenter el.lign. og ej heller beliggende i sommerhusområde.

Spørger ønsker at udleje boligerne primært for længere perioder ad gangen, hvorved forstås perioder over 30 dage, til bl.a. håndværkere og lign. Udlejning for kortere perioder under 30 dage vil dog også forekomme. Det skønnes, at fordelingen vil være omkring 70 % langtidsudlejning og 30 % korttidsudlejning. Fordelingen kan dog ændre sig, herunder i ferieperioder, hvor der typisk vil være mere korttidsudlejning.

Der er ikke øremærket lejligheder til hverken kort- eller langtidsudlejning. Således kan alle lejligheder blive genstand for både kort- og langtidsudlejning.

Det skal dog understreges, at der ved langtidsudlejning ikke skal forstås, at lejer tager permanent bopæl, herunder f.eks. med flytning af folkeregisteradresse, idet dette ikke vil forekomme. Der vil som udgangspunkt være tale om ophold – typisk i hverdagene – og typisk i forbindelse med arbejdsopgaver og lign. i området, hvor lejere ofte vil være håndværkere, rejsemontører el.lign., der ikke bor i området.

Det vil endvidere være således, at i de tilfælde, hvor lejer kun har ophold i hverdagene, men har lejet boligen for en længere periode, vil han stadig have råderetten over den i de weekender, der indgår i lejeperioden. Der kan således efterlades baggage m.v., ligesom der kan overnattes i weekender ved behov. Udlejer vil dermed ikke have råderet over boligen i disse weekender.

Ved leje af boligerne betales en given leje, hvori vand og varme er inkluderet. Forbrug af elektricitet afregnes særskilt efter måler.

På stedet forefindes ingen reception, men nøgle kan afhentes via en kode i en nøgleboks på stedet.

Der er ikke inkluderet nogen måltider i lejen, ligesom dette ikke er muligt at tilkøbe hos spørger. Rengøring i det hele taget, herunder slutrengøring skal foretages af lejer selv. Dog vil udlejer efter fraflytning sikre sig, at dette er gjort tilfredsstillende af hensyn til de næste lejere.

Sengetøj er ej heller inkluderet i lejen, ligesom det ikke er muligt at tilkøbe. Der er i øvrigt ikke andre ydelser eller varer inkluderet i lejen, ligesom det ikke er muligt at tilkøbe ydelser eller varer af nogen art af spørger.

Der påhviler ikke lejer pligt til hverken udvendig eller indvendig vedligeholdelse. Vedligeholdelse, herunder reparationer og udbedring af eventuelle skader, vil derfor påhvile spørger. Dog vil lejer blive holdt ansvarlig for eventuelle skader på inventar og lign., der kan tilregnes ham/hende.

Endvidere påhviler det heller ikke lejer selv at tegne forsikringer i lejemålet – eksempelvis indboforsikring. Således vil f.eks. tyveri af spørgers inventar og lign. være dækket af de nødvendige forsikringer, som spørger selv tegner.

Booking af lejligheder vil foregå via egen hjemmeside, ligesom der sandsynligvis vil tages kontakt til udlejningsportaler / udlejningsfirmaer med henblik på annoncering / booking.

Lejer vil – både for kortere og længere perioder – modtage bekræftelse på lejemålet, hvor lejeperiode, pris og alle nærmere betingelser for udlejning, herunder de i denne anmodning beskrevne, vil fremgå. Der vil som udgangspunkt kun blive udarbejdet en decideret lejekontrakt, såfremt det er påkrævet i henhold til gældende lovgivning.

Når en lejer fraflytter et lejemål, vil spørger foretage kontrol af lejemålet for at sikre sig, at der ikke er forhold, som lejer skal gøres økonomisk ansvarlig for.

Vi har den 6. december 2017 telefonisk bedt jer om yderligere oplysninger vedrørende langtidsudlejningen.

I oplyser i mail den 11. december 2017 følgende:

Det, der er vigtigst at bemærke omkring langtidsudlejningen, er:

•	At såfremt lejer ønsker at leje i f.eks. 2 måneder, så indgås der fra starten aftale for fulde 2 måneder.
•	Lejer er sikret samme lejlighed i hele perioden, med mindre opholdet afbrydes, f.eks. pga. ændrede arbejdssteder. Se beskrivelsen herunder.
•	Lejer har adgang til lejligheden i weekenderne i lejeperioden.
•	Lejer sørger selv for rengøring, madlavning osv. i hele lejeperioden
•	Der opkræves en samlet leje for hele perioden, med mindre lejer ønsker særlig opgørelse – f.eks. månedligt. Se beskrivelsen herunder.

(...)

I henviser i jeres mail til ”beskrivelsen herunder”. Denne beskrivelse er en mail fra spørger til jer, hvor spørger uddyber, hvordan langtidsudlejningen påtænkes at foregå. Følgende fremgår af mailen:

Ja ved en lejer der vil leje for to mdr. Da lejer han jo den samme lejlighed, mm at han Self afbryder lejen for feks en uge pga at hans arbejde bliver afbrudt. Så kan det jo være han bliver sendt i en anden. Men som udgangspunkt er det jo den samme lejlighed for hele perioden.

De bliver ikke flyttet rundt, det er ikke meningen.

Så hvis [person1] lejer lejlighed 5 for to mdr så bor han i den i de to mdr.

Hvis hans arbejdsgiver så siger: vi skal ikke leje den den 5 uge for da skal [person1] til [by2] men han kommer tilbage i uge 6 så kan det godt være at han bliver sendt til lejlighed 3.

Men er han der i hele perioden 8 uger feks så er det lejlighed 5 hele tiden også selvom han måske kører hjem en weekend.

Han passer selv lejligheden i den periode og laver selv sin mad osv.

Mht pris så tænker jeg da at han får en fast pris på de 2 mdr. Mm arbejdsgiver har brug for at det er mdr for mdr

(...)

Det fremgår af SKATs systemer, at spørger er momsregistreret med halvåret som afregningsperiode.

(...)”

SKATs bindende svar

SKAT har svaret nej til det stillede spørgsmål.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

Spørgsmål 1a

I ønsker, vi bekræfter, at spørgers korttidsudlejning af de beskrevne boliger er fritaget for moms.

Vi kan ikke bekræfte, at spørgers korttidsudlejning af de beskrevne boliger er fritaget for moms. Se momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 modsætningsvis.

Det er derimod vores opfattelse, at spørgers korttidsudlejning af de beskrevne boliger er momspligtig. Se momslovens § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Ved besvarelsen forudsætter vi, at der ved korttidsudlejning menes udlejning i kortere tidsrum end 1 måned.

Begrundelse

Hovedreglen i momsloven er, at alle leveringer af varer og ydelser mod vederlag her i landet er momspligtige. Se momslovens § 4, stk. 1.

Momsloven indeholder imidlertid en række momsfritagelser til denne hovedregel. Se momslovens § 13.

Det fremgår således af momsloven, at udlejning af fast ejendom er fritaget for moms. Se momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Dog omfatter momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom blandt andet ikke udlejning af værelser i hoteller og lign. og udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned. Se momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

EF-domstolen har udtalt, at det grundlæggende kendetegn for udlejning af fast ejendom i momsmæssig forstand er, at lejer for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til at råde over en fast ejendom, som om den pågældende var ejer heraf, og at udelukke andre fra at udnytte denne rettighed. Se sag C-108/99, Cantor Fitzgerald International, præmis 21 og sag C-275/01, Sinclair Collis Ltd, præmis 25-31.

Det fremgår af praksis, at udlejning af sommerhuse er fritaget fra moms, som udlejning af fast ejendom.

Som sommerhuse betragtes som udgangspunkt selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en familie.

Som selvstændigt matrikulerede ejendomme anses blandt andet selvstændig matrikuleret huse eller selvstændig matrikuleret lejligheder.

Lejligheder sidestilles således med selvstændigt matrikulerede ejendomme, når de er opdelt i ejerlejligheder med hver deres ejerlejlighedsnummer. Der skal således som udgangspunkt ikke opkræves moms af udlejning af lejligheder med hver deres ejerlejlighedsnummer, da udlejningen kan sidestilles med udlejning af sommerhuse, som er fritaget for moms som udlejning af fast ejendom.

Momsfritagelsen for udlejning af sommerhuse gælder uanset lejeperiodens længde.

Langtidsudlejning af andre ferieboliger end sommerhuse er ligeledes fritaget for moms som udlejning af fast ejendom. Ved langtidsudlejning forstås udlejning over en måneds varighed. Det er en betingelse, at den langtidsudlejede feriebolig er selvstændigt matrikuleret.

Derimod er udlejning af værelser ved korttidsudlejning momspligtig. Ved korttidsudlejning forstås udlejning, der er kortere end én måneds varighed.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem, hvornår den udlejede ejendom kan sidestilles med udlejning af et sommerhus, eller hvornår der er tale om udlejning af værelser.

Det er Skatterådets opfattelse, at udlejning af en separat længe til et nedlagt landbrug, der er indrettet som feriebolig/sommerhus med eget køkken og bad, er fritaget for moms. Efter det oplyste er ferieboligen selvstændigt indrettet med beboelsesmulighed for en familie, og udlejningen sker på vilkår som sommerhuse, det vil sige uden forplejning eller lignende. Udlejning af den selvstændigt indrettede feriebolig er derfor fritaget for momspligten. Se SKM2009.345.SR.

Det er endvidere Skatterådets opfattelse, at udlejning af separat længe til et nedlagt landbrug, der er indrettet med 3 ferielejligheder med eget køkken og bad er momspligtig. Skatterådet lægger vægt på, at de enkelte ferielejligheder ikke er selvstændigt matrikulerede, og indretning af ferieboliger sker med henblik på udlejning til turister, da det fortrinsvis vil være lejemål under en måneds varighed. Se SKM2009.345.SR

Det er endvidere Skatterådets opfattelse, at en erhvervsdrivendes udlejning af 50-100 ferielejligheder er momspligtig. Skatterådet lægger vægt på, at ferielejlighederne ikke er tildelt selvstændige ejerlejlighedsnumre, og udlejningen er derfor momspligtig, selvom udlejningen ikke sker på hotellignende vilkår, men derimod på vilkår som sommerhuse. Se SKM2007.723.SR.

I oplyser, at spørger påtænker, at indrette 10 selvstændige lejligheder i en ældre staldbygning. Staldbygningen er ikke beliggende i tilknytning til feriecenter, et sommerhusområde eller lignende.

I oplyser endvidere, at spørger ønsker at udleje boligerne primært for længere perioder ad gangen, hvorved forstås perioder over 30 dage, til bl.a. håndværkere og lignende. Udlejning for kortere perioder under 30 dage vil dog også forekomme.

Endelig oplyser I, at alle 10 lejligheder bliver indrettet som selvstændige 2-værelses lejligheder med egen indgang. De vil alle være indrettet med stue/køkken, soveværelse, badeværelse og vil være fuldt møblerede. Endvidere vil alle boliger have egen elmåler. Lejlighederne vil rent matrikulært ikke være opdelt i selvstændige ejerlejligheder, men alle boligerne vil dog være selvstændigt nummererede.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at spørgers kortidsudlejning ikke er fritaget for moms.

Vi lægger vægt på, at lejlighederne efter det oplyste ikke bliver selvstændigt matrikuleret med hvert sit ejerlejlighedsnummer, men derimod blot får hvert deres værelsesnummer. Det er således ikke afgørende, at udlejningen sker på sommerhuslignende vilkår, når lejlighederne ikke er selvstændigt matrikuleret. Se SKM2007.723.SR og SKM2009.345.SR.

Vi er af den opfattelse, at SKM2012.582.HR ikke ændrer vores opfattelse af det stillede spørgsmål i nærværende ansøgning om bindende svar.

Vi har følgende bemærkninger til jeres høringssvar:

•	Det er vores opfattelse, at der i nærværende bindende svar er taget konkret stilling til sagens samlede karakteristika, se f.eks. SKM2009.319.SKAT.

Vi foretager således en konkret vurdering af de samlede faktiske forhold i den konkrete sag, hvor vi både henser til udlejnings længde og måden, hvorpå lejlighederne er adskilt fra hinanden.

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at spørgers korttidsudlejning, er momspligtig. Se momslovens § 4, stk. 1.

Spørger skal derfor opkræve moms i forbindelse med korttidsudlejningen.

Vi besvarer derfor spørgsmål 1a med ”Nej”.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs besvarelse af spørgsmål 1a skal ændres fra nej til ja.

Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:

”...

Begrundelse for momsfritagelse ved korttidsudlejning af lejlighederne

Det er vores opfattelse, at såvel langtidsudlejning som korttidsudlejning af de omtalte boliger er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 er udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder

levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog bl.a. ikke udlejning af værelser i hoteller og lign. eller udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l) samt momssystemdirektivets artikel 135, stk. 2, litra a) – d) i dansk ret. Af artikel 135, stk. 1, litra l) fremgår, at medlemsstaterne skal momsfritage bortforpagtning og udlejning af fast ejendom. Af artikel 135, stk. 2, litra a) fremgår, at fritagelsen ikke omfatter udlejning indenfor hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende opgaver, således som dette begreb er fastlagt i medlemsstaternes lovgivning, herunder udlejning i ferielejre eller i områder, der er indrettet som campingpladser.

Al udlejning af fast ejendom er således fritaget for moms, medmindre den pågældende udlejning kan omfattes af undtagelsen til fritagelsen, som fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Sondringen om hvorvidt der er tale om momsfritaget udlejning af fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. eller momspligtig udlejning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., er bl.a. behandlet i SKM2012.582.HR. I sagen var der tale om korttidsudlejning af lejligheder i rækkehuse, som i deres indretning og udformning er ganske sammenlignelige til rækkeboligerne i nærværende sag.

Højesteret, som stadfæster Landsrettens dom, finder i sagen at spørgsmålet om, hvorvidt udlejningen er momspligtig virksomhed, må afgøres på baggrund af en samlet vurdering, hvori også må indgå, hvordan det udlejede vurderes i relation til anden dansk lovgivning, herunder restaurations- og hotellovgivningen.

Højesteret finder, i lighed med Landsretten, at der ikke er tale om momspligtig udlejning, men derimod momsfritaget udlejning af fast ejendom. Der lægges i denne forbindelse vægt på:

1. At ferielejlighederne fremtræder som selvstændige ferieboliger, som også er opdelt i selvstændige ejerlejligheder.
2. At der ikke er knyttet fællesfaciliteter til lejlighederne.
3. At eventuelle tjenesteydelser ud over overnatningsydelsen skal tilkøbes af tredjemand.
4. At el, vand og varme skal afregnes separat.
5. At udlejningen ikke er omfattet af restaurations- og hotelloven, herunder navnlig at der ikke er mulighed for forplejning i tilknytning til lejlighederne.

Ad. nr. 1:

Spørgers udlejningsboliger vil ligeledes fremstå som selvstændige boliger jf. beskrivelsen. Dog er de ikke opdelt i ejerlejligheder, men har dog hvert deres lejlighedsnummer. Opdelingen i ejerlejligheder tillægger Højesteret ikke afgørende betydning i SKM2012.582.HR, men anvender det udelukkende som et sekundært argument for at understrege deres selvstændighed. At spørgers boliger ikke rent matrikulært er opdelt i ejerlejligheder kan derfor ikke tillægges afgørende vægt, når blot de rent faktisk fremstår som selvstændige boliger, hvilket de utvivlsomt gør.

At der ikke udelukkende eller afgørende kan lægges vægt på de matrikulære forhold, følger også allerede af Landsrettens og Højesterets bemærkning om, at der skal foretages en samlet vurdering, hvori også må indgå, hvordan det udlejede vurderes i relation til anden dansk lovgivning, herunder restaurations- og hotellovgivningen.

Der kan i forlængelse af ovenstående endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af 25. april 2017, journalnummer 13-0025155. Sagen er meget lignende SKM2012.582.HR, og Landsskatteretten nævner i deres begrundelse bl.a., at lejlighedernes selvstændighed understøttes af, at de er opdelt i ejerlejligheder. Opdelingen i ejerlejligheder anvendes således ikke som et selvstændigt argument, men udelukkende som en supplerende begrundelse.

Det kan i denne forbindelse slutteligt tilføjes, at SKAT i styresignalet SKM2009.319.SKAT også nævner, at det er leverancens karakteristika der er afgørende, når det skal afgøres om leverancen er momspligtig eller momsfri. Set i lyset heraf vil det ikke være korrekt udelukkende at lægge vægt på de matrikulære forhold, herunder opdeling i ejerlejligheder, hvis leverancernes karakteristika i øvrigt er ens.

Således er de matrikulære forhold alene forhold, der i helt andre relationer bruges til opdeling af ejendomme, men i momsmæssig sammenhæng ikke nødvendigvis fortæller noget om hvad der udlejes eller på hvilke betingelser, altså leverancens karakteristika.

Ad. nr. 2 – 4:

Forholdene er helt sammenlignelige med spørgers boliger, dog med undtagelse af, at vand og varme ikke afregnes særskilt. Denne forskel kan ikke antages at kunne tillægges vægt, men det kan nævnes, at der er mulighed for at installere målere til dette formål.

Ad. nr. 5

Højesteret lægger i sagen afgørende vægt på, at udlejningen ikke er omfattet af restaurations- og hotelloven, herunder navnlig at der ikke er mulighed for servering i tilknytning til lejlighederne. Tilsvarende vil være tilfældet for spørger. Det er således et krav for at være omfattet af restaurations- og hotelloven, at der er mulighed for servering jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Spørgers udlejning kan således ikke være omfattet af restaurations- og hotelloven, hvilket må tillægges afgørende vægt.

Således kan det også i denne forbindelse nævnes, at Landsskatteretten i tidligere instans til Højesterets dom i SKM2012.582.HR, kom frem til at udlejningen var momspligtig bl.a. på grund af en fejlagtig antagelse om, at udlejningen var omfattet af restaurations- og hotelloven. Dette var imidlertid ikke tilfældet, hvilket Landsretten og Højesteret tillægger afgørende betydning i deres resultat, som ændrer Landsskatterettens kendelse.

Sammenfatning:

Sammenfattende er det således vores holdning, at korttidsudlejning af lejlighederne til turister og lign. er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., idet der er tale om udlejning af lejligheder, der på samme måde som i Højetsrets dom, skal anses som udlejning af selvstændige lejligheder. Dermed skal udlejningen momsmæssigt behandles på samme måde som f.eks. udlejning af sommerhuse.

At lejlighederne i Højetsrets dom omtales som ferielejligheder kan ikke gøre en forskel, idet de rent faktisk er fuldt sammenlignelige til spørgers lejligheder i både fysisk forstand og i de vilkår, som korttidsudlejningen sker under.

Endvidere kan det ikke gøre en forskel for vurderingen af momspligten på spørgers korttidsudlejning,

om lejlighederne i Højetsrets dom udelukkende var genstand for korttidsudlejning.

Bemærkninger til SKATs begrundelse

SKAT lægger i det bindende svar afgørende vægt på, at lejlighederne ikke er selvstændigt matrikulerede. Med henvisning til vores argumentation herover, mener vi ikke, at det forhold at lejlighederne ikke er selvstændigt matrikulerede, skal tillægges afgørende betydning.

I begrundelsen henviser SKAT til to bindende svar fra Skatterådet – SKM2007.723.SR og SKM2009.345.SR, hvor Skatterådet tillægger matrikulære forhold helt afgørende betydning. Disse to bindende svar kan dog ikke tillægges vægt i nærværende sag, idet højere instanser – bl.a. Højesteret i SKM2012.582.HR – senere hen har konkluderet, at de matrikulære forhold alene netop ikke har afgørende betydning ved afgørelsen af, om korttidsudlejning af lejligheder er momspligtig eller momsfritaget.

At de matrikulære forhold ikke alene kan være afgørende i sondringen mellem momsfri og momspligtig udlejning, men at der i stedet skal foretages en samlet vurdering af omstændighederne omkring udlejningen, er også i overensstemmelse med selve formålet med reglerne. Formålet med sondringen er således, at udlejning svarende til udlejning indenfor hotelsektoren, som potentielt konkurrerer med hoteludlejningsvirksomhed, skal pålægges moms. Dette formål vil ikke kunne opfyldes ved alene at vurdere på de matrikulære forhold, hvilket også synes at kunne udledes af SKM2012.582.HR samt Landsskatterettens kendelse af 25. april 2017, journalnummer 13-0025155.

Konklusionen på den samlede vurdering i denne sag, herunder særligt at der er tale om selvstændige lejligheder, hvor der ikke er mulighed for levering af nogen tillægsydelser samt at udlejningen ikke er omfattet af hotel- og restaurationsloven, må således være at udlejningen ikke kan sammenlignes med udlejning i hotelsektoren, men i stedet er fuldt sammenligneligt med korttidsudlejning af f.eks. sommerhuse, som er momsfritaget.

Afrunding

Samlet set er det vores opfattelse, at svaret på spørgsmål 1 a i det bindende svar skal ændres i overensstemmelse med vores påstande, idet der samtidig henvises til ovenstående argumentation.

(...)”

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse har været sendt til udtalelse ved virksomhedens repræsentant.

Af repræsentantens bemærkninger af 14. juli 2021 fremgår der følgende:

”...

Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens vurdering af sagen, herunder begrundelserne herfor. Vi har nærmere redegjort for vores synspunkter herunder.

Det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad behandler vores bemærkninger af 19. marts 2018. Vi skal derfor henvise til vores gennemgang og argumentation i vores bemærkninger af 19. marts 2018, og vil derudover fremkomme med nedenstående yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens vurdering af sagen.

Vi skal derudover gøre opmærksomme på, at vi på mødet med sagsbehandleren hos Skatteankestyrelsen den 25. juni 2021, specifikt påpegede at vi i Skattestyrelsens bindende svar savner behørig begrundelse, herunder særligt stillingtagen til SKM2012.582.HR.

Momsfritagelse ved kortidsudlejning af lejlighederne

Det er vores opfattelse, at kortidsudlejning af de omhandlede lejligheder er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 er udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelse i hoteller eller lign. samt udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned.

Al udlejning af fast ejendom er således fritaget for moms, medmindre den pågældende udlejning kan omfattes af undtagelsen til fritagelsen, som fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Sondringen om hvorvidt der er tale om momsfritaget udlejning af fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. eller momspligtig udlejning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., er bl.a. behandlet i SKM2012.582.HR. I sagen var der tale om kortidsudlejning af lejligheder i rækkehuse, som i deres indretning og udformning er ganske sammenlignelige til rækkeboligerne i nærværende sag.

Højesteret finder i sagen at spørgsmålet om, hvorvidt udlejningen er momspligtig virksomhed, må afgøres på baggrund af en samlet vurdering, hvori der også må indgå, hvordan det udlejede vurderes i relation til anden dansk lovgivning, herunder restaurations- og hotellovgivningen.

SKAT lægger i nærværende sag vægt på, at lejlighederne ikke er selvstændigt matrikulerede. Det er vores opfattelse at de matrikulære forhold ikke alene kan være afgørende i sondringen mellem momsfri og momspligtig udlejning, men at der i stedet skal foretages en samlet vurdering af omstændighederne omkring udlejningen. Dette kan udledes af SKM2012.582.HR samt Landsskatterettens kendelse af 25. april 2017, journalnummer 13-0025155.

At de matrikulære forhold ikke alene er afgørelsen, fremgår tydeligt af SKM2012.582.HR. Dette er udførlig redegjort for i vores argumentation fra 19. marts 2018.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

I Skattesankestyrelsens indstilling fremgår udelukkende, at de omtalte afgørelser ikke ændrer deres opfattelse. Vi mener ikke denne begrundelse er tilstrækkelig, og det er vores opfattelse at Skatteankestyrelsen bør tage mere specifikt stilling til særligt SKM2012.582.HR, herunder naturligvis også Østre Landsrets begrundelser i SKM2010.799.ØLR, som Højesteret henviser til (her udelukkende omtalt som SKM2012.582.HR).

Vi er ganske forundrede over, at Skatteankestyrelsen på ingen måder forholder sig til vores bemærkninger af 19. marts 2018 omkring SKM2012.582.HR, men udelukkende gentager den samme ganske tvivlsomme og efter vores opfattelse mangelfulde tilgang til dommen.

Skatteankestyrelsen bemærker udelukkende hertil, at sommerhusudlejning er fritaget for moms jf. bemærkningerne til dagældende momslov. Det er korrekt at både korttids- og langtidsudlejning af sommerhuse var og er fritaget for moms, og det samme er efter fast praksis også korttidsudlejning af selvstændige ferielejligheder, idet de sidestilles med sommerhuse. Skatteankestyrelsens henvisning her er således irrelevant og udgør ikke en begrundelse for indstillingen, ligesom den ikke udgør en stillingtagen til vores argumentation.

Skatteankestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at virksomheden vil være momspligtig af vederlagene fra kortidsudlejning af lejlighederne. Skatteankestyrelsen henser herved til, at den påtænkte udlejningsvirksomhed vil blive udøvet med ydelse af midlertidigt logi af kortere varighed end 1 måned på kommerciel basis, som potentielt kan konkurrere med hoteludlejningsvirksomhed, jf. C-346/95, Elisabeth Blasi.

Vi er på ingen måde enige i denne slutning, ligesom det skal bemærkes at Skatteankestyrelsen med denne konklusion ikke forholder sig til vores bemærkninger.

Efter vores opfattelse er Skatteankestyrelsens argumentation endvidere her selvmodsigende, netop fordi korttidsudlejning af sommerhuse og selvstændige ferielejligheder efter fast praksis er fritaget for moms i Danmark. Således udgør korttidsudlejning af sommerhuse og selvstændige ferielejligheder efter Skatteankestyrelsens brug af dommen jo uden tvivl også midlertidigt logi på kommerciel basis, der potentielt kan konkurrere med hotelvirksomhed.

Endvidere fremgår det tydeligt af Blasi-dommens præmis 22, at det tilkommer medlemsstaterne selv at indføre kriterier, der er passende for fastlæggelsen af sondringen mellem udlejning i hotelsektoren og anden udlejning af fast ejendom. Afgørelsen af denne sondring har Danmark jo netop fastlagt ved, at sommerhusudlejning og udlejning af selvstændige ferielejligheder ikke sidestilles med udlejning i hotelsektoren.

Skatteankestyrelsens indstilling (og Landsskatterettens afgørelse), kan således ikke tage afsæt i kun en henvisning til Blasi-dommen, men skal nødvendigvis tage afsæt i de kriterier som Danmark selv har fastlagt for sondringen, jf. Blasi-dommens præmis 22. Disse kriterier fremgår af SKM2012.582.HR, herunder Østre Landsrets begrundelser i SKM2010.799.ØLR, og er tillige også anvendt af Landsskatteretten i kendelse af 25. april 2017, j.nr. 13-0025155.

Skatteankestyrelsen tager således i denne forbindelse på ingen måde stilling til vores argumentation

i sagen – nemlig hvilke forhold der i sagen præcist gør, at spørgers lejligheder efter Skatteankestyrelsens vurdering ikke kan anses som selvstændige lejligheder.

Det fremgår derudover ikke specifikt af Skatteankestyrelsens indstilling, hvad den samlede konkrete vurdering indebærer.

Vi skal i den forbindelse påpege, at Landsskatteretten jf. § 12, stk. 2 i Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten, har pligt til at begrunde afgørelsen. Begrundelsen skal angive Landsskatterettens stillingtagen til de af klageren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante i forhold til sagens afgørelse.

Det er vores helt klare opfattelse, at de forhold og synspunkter vi har anført, utvivlsomt er helt afgørende og relevante for sagens afgørelse. Efter vores klare opfattelse opfylder indstillingen ikke Landsskatterettens begrundelsespligt jf. ovenstående, idet der på ingen måde tages stilling til vores argumentation.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 6. august 2021 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen fastholder fortsat at klagers kortidsudlejning af de 10 indrettet ferielejligheder i klagers bygning, er momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 8, 2. punktum, jf. § 4, stk. 1.

Som det fremgår af oplysningerne, vil klager indrettet 10 lejligheder i klagers ejendom, en ombygget staldbygning. Klager bebor ikke selv ejendommen, men udlejer, stuehus, øvrige bygninger og jorden. Lejlighederne er ikke selvstændig matrikuleret. Lejlighederne udlejes inkl. vand, varme, service og møbler, men uden linned m.v. Det er ikke muligt at tilkøbe leje af linned eller måltider i forbindelse med opholdet.

Lejlighederne forventes udlejet til f.eks. håndværkere m.v., som i hverdagene tager ophold, men ikke bopæl i forbindelse med aktiviteter i området. Videre forventes udlejet til turister for kortere perioder.

Klager finder at udlejningen er momsfritaget efter § 13, stk. 1 nr. 8, og henviser til praksis omkring udlejning af sommerhuse og ferieboliger.

Dette er Skattestyrelsen fortsat ikke enige i.

Indledningsvis bemærkes det, at da SKATs bindende svar i januar 2018 blev afgivet, var der tale om en påtænkt disposition. Derfor skal oplysningerne i anmodningen fra november 2017, efter Skattestyrelsens opfattelse, lægges til grund ved besvarelsen.

Her fremgår det, at klagers lejligheder rent matrikulært ikke er opdelt i selvstændige ejerlejligheder.

Skattestyrelsen har i det bindende svar lagt til grund, at dette skulle forstås som at lejlighederne bliver ikke selvstændigt matrikuleret med hvert sit ejerlejlighedsnummer, men derimod blot får hvert deres værelsesnummer.

Som det fremgår af Den Juridiske vejledning afsnit D.A.5.8.6 og D.A.5.8.7 om moms i forbindelse med udlejning af andre ferieboliger, er udlejning af andre ferieboliger end sommerhuse fritaget for momspligten som udlejning af fast ejendom, dog kun ved lejemål over en måneds varighed. Det er ligeledes en betingelse, at den langtidsudlejede feriebolig er selvstændigt matrikuleret.

Korttidsudlejning af andre ferieboliger end sommerhuse, dvs. udlejning for kortere tidsrum end 1 måned (normalt på dags- eller ugebasis) er dermed momspligtig.

Momsfriheden ved udlejning af andre ferieboliger end sommerhuse er således betinget af, at ferieboligen er selvstændigt matrikuleret.

Som sommerhuse betragtes selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en familie (normalt op til 8 personer) og med tilhørende grundareal.

Skattestyrelsen fastholder at matrikuleringen/opdeling i ejerlejligheder med særskilt lejlighedsnummer, har en afgørende betydning for den momsmæssige status ved udlejning af ferielejligheder.

Skattestyrelsen fastholder derfor at klagers korttidsudlejning af de 10 ferieboliger er momspligtig, når lejemålet er under en måneds varighed og ikke er selvstændig matrikulereret. Se også MNA1979, 599.

Klager henviser til Højesterets dom i SKM2012.528.HR.

Af SMK2012.528.HR fremgår det, at Højesteret tiltrådte Østre Landsrets dom, jf. SKM2010.799.ØLR.

Af oplysningerne i Landsretsdommen fremgår det, at de enkelte feriehuse i sagen var selvstændigt matrikulerede som ejerlejligheder nr. 1 – 36.

Østre Landsret bemærker i præmisserne at:

Ferieejerlejlighederne i G6 fremtræder som selvstændige ferieboliger og er også opdelt i selvstændige ejerlejligheder med et særskilt ejendomsblad i tingbogen. Der er ikke knyttet fællesfaciliteter umiddelbart til ferieejerlejlighederne. Evt. tjenesteydelser ud over overnatningsydelsen skal tilkøbes af tredje mand og el, vand og varme skal afregnes separat.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan det således ikke af Højesterets dom udledes at matrikuleringen ikke kan tillægges afgørende betydning.

Det bemærkes videre, at der ikke, som anført af klager i brev fra 14. juli 2021, var tale om rækkehuse, men om ferieboliger i tilknytning til et feriecenter. Køberne af lejlighederne var forpligtiget til at stille boligerne til rådighed for feriecenteret.

Klager henviser videre til Landskatterettes ikke offentliggjorte afgørelse fra 25. april 2017, sagsnr. 13-0025155. Her fandt Landsskatteretten, at der var tale om momsfri udlejning af sommerhuslignende ferielejligheder.

Af oplysningerne i sagen fremgår det, at ferielejlighederne fremtrådte som selvstændige ferieboliger, hvilket understøttes af, at de ved tinglysning i januar 2009 var opdelt i ejerlejligheder med særskilt lejlighedsnummer.

Landsskatteretten fandt at udlejningen ikke at adskille sig væsentligt fra almindelig sommerhusudlejning. Landsskatteretten fandt herefter, at udlejningen i hele den påklagede periode i henhold til dansk praksis var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. Landsskatterettens afgørelse i sagen skete bl.a. under henvisning til SKM2012.582.HR.

Skattestyrelsen fastholder således, at svaret er nej, bl.a. under henvisning til EU-domstolens afgørelse i C-346/95 (Elisabeth Blasi), og at klagers kortidsudlejning af ferieboligerne er momspligtig jf. § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1 nr. 8, 2. punktum.

(...)”

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Virksomhedens repræsentant har den 6. september 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Af bemærkningerne fremgår der blandt andet følgende:

”(...)

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen fastholder, at matrikuleringen/opdelingen i ejerlejligheder med særskilt lejlighedsnummer har en altafgørende betydning for den momsmæssige status ved korttidsudlejning af ferielejligheder. Skattestyrelsen fastholder derfor at klagers korttidsudlejning af de 10 lejligheder er momspligtig, når lejemålet er under en måneds varighed og lejlighederne ikke er selvstændig matrikuleret. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan det ikke af SKM2012.528.HR udledes, at matrikuleringen ikke kan tillægges afgørende betydning.

Det fremgår imidlertid klart af praksis, at de matrikulære forhold i sig selv ikke har en afgørende betydning i sondringen mellem momsfri og momspligtig korttidsudlejning af ferielejligheder, men at der i stedet skal foretages en samlet vurdering af omstændighederne omkring udlejningen.

Dette kan udledes af SKM2012.582.HR, herunder Landsrettens begrundelse i SKM2010.799.ØLR, samt Landsskatterettens kendelse af 25. april 2017, journalnummer 13-0025155.

Vi er derfor ikke enige i, at det er en betingelse for momsfrihed for korttidsudlejning af lejligheder, at de er selvstændigt matrikulerede. Denne konklusion baserer sig, som vi også tidligere har redegjort for, på to ældre bindende svar, og der tages heri ikke højde for Højesterets dom i

SKM2012.528.HR, hvor Højesteret tiltræder Landsrettens dom i SKM2010.799.ØLR, hvoraf det klart af begrundelsen fremgår, at der skal foretages en samlet vurdering af udlejningen.

Ved udelukkende at lægge vægt på matrikuleringen, hvilket de facto er hvad både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen gør, vil det således føre til forskellig momsmæssig behandling ved udlejning af ellers helt ens lejligheder, hvor den eneste forskel er de matrikulære forhold. Dette vil f.eks. vil være tilfældet for klager set i forhold til lejlighederne i SKM2012.528.HR og Landsskatterettens kendelse i j.nr. 13-0025155, hvis det ikke anerkendes at klagers korttidsudlejning er momsfritaget. Det er jo netop en sådan mulig konkurrenceforvridende sondring som Højesteret tager afstand fra ved, ligesom Landsretten, at konkludere, at der skal foretages en samlet vurdering af udlejningen og lejlighedernes fremtræden.

Der er endvidere ingen steder i hverken SKM2012.528.HR / SKM2010.799.ØLR eller i Landsskatterettens kendelse i j.nr. 13-0025155, grundlag for at antage at matrikuleringen tillægges afgørende vægt. Tvært imod fremgår det klart af begge sager, at der skal foretages en samlet vurdering af udlejningen og lejlighedernes fremtræden, og at matrikuleringen udelukkende bruges som et supplerende argument. Der henvises i denne sammenhæng også til vores argumentation i vores klage af 19. marts 2018.

Om benævnelsen er rækkehuse, ferieboliger eller noget helt tredje har naturligvis heller ingen betydning, hvilket Skattestyrelsen ellers synes at antyde.

Slutteligt skal det fremhæves, at Skattestyrelsen endvidere henser til, at den påtænkte udlejningsvirksomhed vil blive udøvet med ydelse af midlertidigt logi af kortere varighed end 1 måned på kommerciel basis, som potentielt kan konkurrere med hoteludlejningsvirksomhed, jf. C-346/95, Elisabeth Blasi.

Det fremgår tydeligt af Blasi-dommens præmis 22, at det tilkommer medlemsstaterne selv at ind- føre kriterier, der er passende for fastlæggelsen af sondringen mellem udlejning i hotelsektoren og anden (momsfritaget) udlejning af fast ejendom. Afgørelsen af denne sondring har Danmark jo netop fastlagt ved, at sommerhusudlejning og udlejning af selvstændige ferielejligheder ikke sidestilles med udlejning i hotelsektoren.

Der kan således ikke tages afsæt i kun en henvisning til Blasi-dommen, men der skal tages afsæt i de kriterier som Danmark selv har fastlagt for sondringen, jf. Blasi-dommens præmis 22. Disse kriterier, for så vidt angår lejligheders selvstændighed, fremgår af SKM2012.582.HR, herunder Østre Landsrets begrundelser i SKM2010.799.ØLR, og er tillige også anvendt af Landsskatteret- ten i kendelse af 25. april 2017, j.nr. 13-0025155.

Dermed er henvisningen til Blasi-dommen efter vores opfattelse irrelevant, idet sondringen skal fastlægges ud fra nationale kriterier, som omtalt herover. Vurderingen ud fra de nationalt fastlagte kriterier vil i øvrigt føre til at klagers udlejning er momsfritaget. Vi henviser i øvrigt til argumentationen herfor i vores klage af 19. marts 2018 og vores bemærkninger af 14. juli 2021, og fastholder således at klagers korttidsudlejning er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

(...).”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at SKATs besvarelse af spørgsmål 1, a), skal ændres fra nej til ja, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, at det påklagede bindende svar stadfæstes, da der er tale om momspligtig udlejning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har svaret ”nej” til følgende spørgsmål:

”1. Kan SKAT bekræfte, at spørgers udlejning af de beskrevne boliger er fritaget for moms, når der er tale om:

a)	korttidsudlejning?

(...)”

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger videre af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, er følgende fritaget for afgift:

”8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse”.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l), og artikel 135, stk. 2, litra a) (tidligere sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), hvoraf der fremgår følgende (uddrag):

”Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

l)	bortforpagtning og udlejning af fast ejendom.”

Stk. 2. Den i stk. 1, litra l), omhandlede fritagelse omfatter ikke følgende former for udlejning:

a)	udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende opgaver, således som dette begreb er fastlagt i medlemsstaternes lovgivning, herunder udlejning i ferielejre eller i områder, der er indrettet som campingpladser.

...

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere undtagelser inden for det i stk. 1, litra l), omhandlede anvendelsesområde”.

Ifølge direktivets artikel 135, stk. 2, in fine, kan medlemsstaterne fastsætte yderligere undtagelser inden for det i stk. 1, litra l), omhandlede anvendelsesområde. Bestemmelsen indeholder således hjemmel til, at medlemsstaterne kan indskrænke anvendelsesområdet for fritagelsen vedrørende udlejning af fast ejendom.

Omvendt kan en medlemsstat ikke indføre eller opretholde en national bestemmelse, som indeholder en mere omfattende fritagelse, end den der følger af artikel 135, stk. 1, litra l), jf. EU-Domstolens dom i sag C-150/99 (Stockholm Lindöpark AB), præmis 23.

Momspligten i henhold til direktivets artikel 135, stk. 2, litra a) til d), kan derimod ikke indskrænkes af medlemsstaterne. De transaktioner, der er omfattet af undtagelserne til fritagelsen for udlejning af fast ejendom, er dermed obligatorisk afgiftspligtige.

EU-Domstolen udtalte i sag C-346/95 (Elisabeth Blasi), præmis 20, at udtrykket ”sektorer med tilsvarende opgaver” skal fortolkes bredt, da det har til formål at sikre, at midlertidig udlejning svarende til udlejning inden for hotelsektoren, som potentielt konkurrerer med hoteludlejningsvirksomhed, pålægges afgift. EU-Domstolen udtalte følgende i præmisserne 22, 23, 24 og 27:

”22. Det tilkommer følgelig medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), nr. 1, at indføre sådanne kriterier, som de finder passende for fastlæggelsen af denne sondring.

23. Det bemærkes, at en sondring mellem udlejning inden for hotelsektoren (som er en afgiftspligtig transaktion) og udlejning af beboelsesrum (der er en afgiftsfritaget transaktion) på grundlag af udlejningens varighed udgør en passende sondring, for så vidt som hoteludlejningsvirksomhed netop adskiller sig fra udlejning af beboelsesrum i kraft af blandt andet opholdets varighed. Almindeligvis er et ophold på hotel kortvarigt, mens ophold i en lejet lejlighed er af længere varighed.

24. Som generaladvokaten har anført i punkt 20 i forslaget til afgørelse, fremstår kriteriet om korttidsudlejning, defineret ved en kortere varighed end seks måneder, som et fornuftigt middel til sikring af, at transaktioner udført af afgiftspligtige personer, der udøver virksomhed svarende til den væsentlige funktion ved hotelvirksomhed, nemlig ydelse af midlertidigt logi på kommerciel basis, pålægges afgift.

...

27. Henset til de ovenstående bemærkninger bør den foreliggende ret gives det svar, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), nr. 1, skal fortolkes således, at udlejning af kort varighed til personer, der ikke er nærstående, er afgiftspligtig som udlejning inden for sektorer med opgaver svarende til opgaverne i hotelsektoren”.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l), og artikel 135, stk. 2, litra a), hvorfor bestemmelsen inden for dens ordlyd i henhold til princippet om EU-konform fortolkning skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., der udgør undtagelsen til fritagelsen i 1. pkt., skal henset til formålet med de bagvedliggende direktivbestemmelser og EU-Domstolens dom i sag C-346/95 (Elisabeth Blasi), præmis 20, fortolkes således, at korttidsudlejning på kommerciel basis af værelser og lignende, som potentielt konkurrerer med hoteludlejningsvirksomhed, bliver momspligtig.

Ved vurderingen af, hvorvidt transaktionen skal kvalificeres som udlejning af fast ejendom fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., eller som momspligtig udlejningsvirksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., skal der foretages en samlet konkret vurdering af transaktionen.

Ifølge det oplyste påtænker virksomheden at etablere 10 lejligheder i en staldbygning med henblik på udlejning. Lejlighederne vil blive indrettet som selvstændige 2-værelseslejligheder, som alle har egen indgang, stue/køkken, soveværelse og badeværelse. Lejlighederne vil være fuldt møblerede, ligesom der i køkkenet vil forefindes service og køkkenudstyr. Alle lejligheder har egne elmålere. Lejlighederne vil rent matrikulært ikke være opdelt i selvstændige ejerlejligheder, men alle lejlighederne vil dog være selvstændigt nummererede. Lejlighederne er ikke beliggende i tilknytning til et feriecenter eller lignende og er heller ikke beliggende i et sommerhusområde. Lejlighederne kan bookes via virksomhedens egen hjemmeside, ligesom der sandsynligvis vil blive taget kontakt til udlejningsportaler med henblik på annoncering og booking. Der vil som udgangspunkt kun blive udarbejdet en decideret lejekontrakt, såfremt det er påkrævet i henhold til gældende lovgivning.

Videre er det oplyst, at lejerne ikke kan tage permanent bopæl i lejlighederne. Der vil som udgangspunkt være tale om ophold i hverdagene i forbindelse med arbejdsopgaver og lignende i området, idet lejerne ofte vil være håndværkere, rejsemontører eller lignende, der ikke bor i området. Uanset om lejerne ikke tager ophold i lejlighederne i weekenderne, har virksomheden ikke råderet over lejlighederne i disse weekender.

Endvidere er det oplyst, at vand og varme er inkluderet i lejen, mens el afregnes særskilt efter elmålerne. Der er ikke fællesfaciliteter tilknyttet lejlighederne, idet nøglen skal afhentes i en nøgleboks. Der er ikke inkluderet bespisning i lejen, ligesom dette ikke er muligt at tilkøbe hos virksomheden. Slutrengøringen skal foretages af lejeren, idet virksomheden dog sikrer sig, at dette er gjort tilfredsstillende af hensyn til den næste lejer. Sengetøj er ikke inkluderet i lejen, ligesom dette ikke er muligt at tilkøbe hos virksomheden.

Afslutningsvist er det oplyst, at der ikke påhviler lejer en udvendig eller indvendig vedligeholdelsespligt. Det påhviler ikke lejer at tegne forsikring for lejemålet, idet for eksempel tyveri vil være dækket af virksomhedens forsikringer.

Virksomheden stillede i sin anmodning om bindende svar til SKAT følgende spørgsmål som spørgsmål 1b: ”Kan SKAT bekræfte, at spørgers udlejning af de beskrevne boliger er fritaget for moms, når der er tale om: ... b) langtidsudlejning?” og følgende spørgsmål som spørgsmål 2: ”Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan SKAT da bekræfte, at spørgers langtidsudlejning af de beskrevne boliger er momsfritaget?”. SKAT har svaret ja til spørgsmål 1b og spørgsmål 2 i overensstemmelse med virksomhedens opfattelse.

Efter det for Landsskatteretten oplyste om udlejningen i henhold til det påklagede spørgsmål påtænkes der alene udlejning af lejlighederne for kortere tidsrum end 1 måned.

Virksomheden er en afgiftspligtig person, idet virksomheden har til hensigt at udøve selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der er herved henset til, at virksomheden påtænker at foretage levering mod vederlag i forbindelse med udlejningsvirksomheden, og at udlejningen må anses for at blive udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter.

Virksomhedens udlejning af lejlighederne er som udgangspunkt momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1, idet lejerne mod vederlag for en aftalt periode tildeles en eksklusiv råderet over lejlighederne af virksomheden, der handler i egenskab af afgiftspligtig person.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at virksomheden vil være momspligtig af vederlagene fra udlejningen af lejlighederne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., jf. § 4, stk. 1. Der er herved henset til, at den påtænkte udlejningsvirksomhed vil blive udøvet med ydelse af midlertidigt logi af kortere varighed end 1 måned på kommerciel basis, som potentielt kan konkurrere med hoteludlejningsvirksomhed, jf. herved EU-Domstolens dom i sag C-346/95 (Elisabeth Blasi).

Den af repræsentanten fremhævede Højesteretsdom af 4. oktober 2012, offentliggjort i SKM2012.582.HR, og Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2017 med sagsnr. 13-0025155 ændrer ikke herved. Landsskatteretten bemærker, at udlejning af sommerhuse som udlejning af fast ejendom til boligformål vil være undtaget fra afgiftspligten, jf. lovbemærkningerne til den dagældende momslovs § 2, stk. 3, litra h, 1. pkt., fremsat den 17. november 1977. Landsskatteretten finder, at den af virksomheden påtænkte udlejning ikke er sammenlignelig med udlejning af sommerhuse.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs besvarelse af spørgsmål 1, a).