Kendelse af 19-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-07-2020

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 657.442 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 26. november 2014 under branchekoden 812100 "almindelig rengøring i bygninger". Selskabets formål er at drive virksomhed med rengøring, vinduespolering, vask og opvask samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet er drevet og ejet af [person1], herefter selskabets direktør.

Selskabet blev registreret for moms og A-skat med virkning fra den 1. januar 2015 med kvartårlig afregning. Selskabet har for 2015 og 2016 registreret i CVR, at selskabet har haft 10-19 medarbejdere, eller 5-9 årsværk.

SKAT har for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016 nægtet fradrag for købsmoms på 657.442 kr. for udgifter til følgende underleverandører:

2015 (moms)2016 (moms)

[virksomhed2] 34.256,25 kr.0 kr.

[virksomhed3] IVS19.955 kr.0 kr.

[virksomhed4] ApS153.971 kr.0 kr.

[virksomhed5] IVS80.698,34 kr.124.951,26 kr.

[virksomhed6] IVS0 kr.123.105 kr.

[virksomhed7] ApS0 kr.59.182,50 kr.

[virksomhed8] IVS0 kr.61.323 kr.

I alt288.880,59 kr.368.561,76 kr.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer:

*Samme fakturatekst og fakturalayout

**Forkert underleverandøradresse

***Forkert angivelse af postnummer

****Angivet kontonummer på fakturaen tilhører ikke underleverandøren

*****Forskellig fakturalayout

******Forskellige underleverandører, men samme telefonnummer

*******Forkert underleverandørnavn

Selskabet har som dokumentation for ydelsernes levering fremlagt serviceaftaler indgået mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] IVS samt [virksomhed2]. Aftalerne er underskrevet af parterne. De fremlagte aftaler er bygget ens op og indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaver eller oplysninger om leveringssted eller leveringsdato for samarbejdet. Selskabet har ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation for de enkelte fakturaer.

Selskabet har som dokumentation for betaling af ydelserne fremlagt kontoudtog for perioden 3. oktober 2016 til 31. oktober 2016.

Følgende oplysninger foreligger om de angivne underleverandører:

[virksomhed3] IVS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed3] IVS, herefter [virksomhed3], blev registreret den 19. november 2014 under branchekoden 999999 "uoplyst". [virksomhed3]´s formål var at drive virksomhed med anlægsgartneri samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed3] er blevet taget under konkurs den 29. november 2016 og blev opløst den 16. oktober 2018. Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2015. Fakturaen vedrører "rengøring". Fakturaen er angivet med forkert underleverandøradresse. Underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] IVS og [virksomhed2] anvender samme fakturatekst "hovedtrapper-Bagtrapper" og samme opstilling af faktura til beskrivelse af den opgave, der er udført. Fakturaen fra [virksomhed3] indeholder samme stavefejl i "[adresse27]" og "[adresse15]" som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed5] IVS samt [virksomhed4] ApS. SKAT har oplyst, at [virksomhed3] aldrig har været momsregistreret og har ikke angivet løn i samhandelsperioden.

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...3]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev registreret den 27. august 2013 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". [virksomhed4] har i perioden været registreret under følgende bibrancher 474200 "detailhandel med telekommunikationsudstyr", 463890 "specialiseret engroshandel med fødevarer" samt 661900 "andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling". [virksomhed4] er blevet taget under konkurs den 31. marts 2016 og blev opløst den 7. marts 2017. [virksomhed4] har ifølge CVR haft 1 ansat medarbejder i 2. kvartal af 2015 og 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2015. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt 9 fakturaer for afgiftsåret 2015. Fakturaerne vedrører opvask og rengøring af hovedtrapper og bagtrapper. Fakturaerne af 31. juli 2015 og 31. august 2015 er angivet med forkert underleverandøradresse.

Underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed3][virksomhed5] IVS og [virksomhed2] anvender samme fakturatekst samt opstilling af faktura. Fakturaerne fra [virksomhed4] indeholder samme stavefejl i "[adresse27]", "[adresse20]", "[adresse7]", "[adresse28]", "[adresse29]", "[adresse30]", "opvske" og "[adresse15]" som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed2] samt [virksomhed5] IVS. [virksomhed5] IVS og [virksomhed4]´s fakturaer indeholder samme fejl i angivelsen af postnummeret "[...]". SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed4]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed4]´s kontaktperson er [person2]. SKAT har oplyst, at [virksomhed4] har haft 5 forskellige adresser inden for en periode på 1 måned, og at [virksomhed4] ikke har angivet moms i samhandelsperioden.

[virksomhed5] IVS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed5] IVS, herefter [virksomhed5], blev registreret den 13. juli 2015 under branchekoden 463410 "engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft". [virksomhed5] har i perioden været registreret under følgende bibrancher 532000 "andre post- og kurertjenester" og 811000 "kombinerede serviceydelser". [virksomhed5]´s formål var salg og distribution af drikkevarer samt beskæftigelse indenfor transportbranchen. [virksomhed5] ophørte ved tvangsopløsning den 19. oktober 2016. Ifølge CVR har [virksomhed5] haft 2-4 ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2015 og ingen ansatte medarbejdere i 2016.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 13 fakturaer for afgiftsårene 2015 og 2016. På fakturaerne udstedt i 2015 har [virksomhed5] anvendt virksomhedsnavnet [virksomhed5] IVS. [virksomhed5] har anvendt virksomhedsnavnet [virksomhed9] for de fakturaer, som er udstedt i 2016. Ifølge CVR har [virksomhed5] aldrig været registreret med virksomhedsnavnet [virksomhed9]. De fremlagte fakturaer har forskelligt fakturalayout. Underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed4], [virksomhed3] samt [virksomhed2] anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. Fakturaerne fra [virksomhed5] indeholder samme stavefejl i "[adresse27]", "[adresse20]", "[adresse7]", "[adresse28]", "[adresse29]", "[adresse30]" og "opvske" som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed3] samt [virksomhed2]. [virksomhed5]´s og [virksomhed4]´s fakturaer indeholder samme fejl i angivelsen af postnummeret "[...]".

SKAT har oplyst, at [person3] er kontaktperson for [virksomhed5] og [virksomhed7] ApS. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed5] har anvendt 2 forskellige bankkonti, som ikke tilhører [virksomhed5]. SKAT har endvidere oplyst, at der er sket betaling af fakturaerne til en anden bankkonto end den, der fremgår af fakturaerne. SKAT har derudover oplyst, at [virksomhed5]´s virksomhedsadresse er en slags kollegium med mange værelser og var beboet af en anden person end [virksomhed5]´s direktør. SKAT har oplyst, at [virksomhed5] ikke har betalt moms og ikke har angivet A-indkomst i afgiftsårene 2015 og 2016.

[virksomhed2], cvr-nr. [...5]

[virksomhed2], herefter [virksomhed2], blev registreret den 18. februar 2014 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". [virksomhed2] har i perioden været registreret med følgende bibranche 463100 "engroshandel med frugt og grøntsager". [virksomhed2] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte medarbejdere i 2015. [virksomhed2] ophørte den 14. juni 2015. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2015. Fakturaerne vedrører rengøring af hovedtrapper og bagtrapper. Underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed5], [virksomhed4] og [virksomhed3] anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. Fakturaerne fra [virksomhed2] indeholder samme stavefejl i "[adresse27]", "[adresse20]" samt "opvske" som de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed3] samt [virksomhed5]. SKAT har oplyst, at der på fakturaerne er anført bankkonti, som ikke tilhører [virksomhed2]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed2] ikke har angivet moms i samhandelsperioden.

[virksomhed8] IVS, cvr-nr. [...6]

[virksomhed8] IVS, herefter [virksomhed8], blev registreret den 15. april 2016 under branchekoden 812100 "almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed8]´s formål var at udføre rengørings- og serviceopgaver samt salg eller udlejning af rengøringsmateriale. [virksomhed8] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed8] er blevet taget under konkurs den 5. december 2017 og blev opløst den 31. juli 2018. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt 5 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne vedrører hovedrengøring samt angiver den måned, som fakturaen vedrører. Fakturaerne af 15. august 2016 og 15. januar 2017 har anderledes fakturalayout end de øvrige fakturaer fra [virksomhed8]. SKAT har oplyst, at [virksomhed8] har anvendt 4 forskellige bankkonti i samhandelsperioden, som de ikke har været indehavere af. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed8] og [virksomhed6] IVS har anvendt samme telefonnummer. SKAT har oplyst, at der på fakturaerne fra [virksomhed8] er anført CVR-nr. og e-mail, der tilhører underleverandøren [virksomhed6] IVS. SKAT har endvidere oplyst, at [virksomhed8] ikke har været registreret for moms, A-skat og AM-bidrag.

[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...7]

[virksomhed7] ApS, herefter [virksomhed7], blev registreret den 31. oktober 2018 under branchekoden 812100 "almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed7]´s formål var at udøve rengørings- og servicevirksomhed, herunder vikarbureauvirksomhed samt handelsvirksomhed. [virksomhed7] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed7] blev tvangsopløst den 12. oktober 2016. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne vedrører hovedrengøring samt angiver den pågældende måned, som ydelsen vedrører. SKAT har oplyst, at [person3] er kontaktperson for [virksomhed7] og [virksomhed5]. SKAT har yderligere oplyst, at det påførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed7].

[virksomhed6] IVS, cvr-nr. [...8]

[virksomhed6] IVS, herefter [virksomhed6], blev registreret den 27. oktober 2015 under branchekoden 433200 "tømre- og bygningssnedkervirksomhed". [virksomhed6] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 782000 "vikarbureauer" og 532000 "andre post- og kurertjenester". [virksomhed6]´s formål var at drive servicevirksomhed. [virksomhed6] er blevet taget under konkurs den 27. november 2017 og blev opløst den 27. juni 2019. [virksomhed6] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte medarbejdere. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt 10 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne vedrører hovedrengøring samt angiver den pågældende måned, som ydelsen vedrører. Faktura af 15. december 2016 er angivet med forkert underleverandøradresse. SKAT har oplyst, at [virksomhed6] har anvendt 7 forskellige bankkontonumre, som de ikke har været indehavere af. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed6] og [virksomhed5] har anvendt samme telefonnummer. SKAT har oplyst, at der er forbindelse mellem [virksomhed6] og [virksomhed5]. SKAT har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet moms i samhandelsperioden og ikke har angivet løn for afgiftsåret 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 657.442 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

"(...)

Kontaktperson hos underleverandører:

På mødet den 14/6 2017 kunne selskabets direktør [person1] ikke oplyse navnet på kontaktpersonen hos følgende underleverandører:

Af SKATs systemer fremgår selskaberne [virksomhed5] IVS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed8] IVS ikke som indehaver af en bankkonto og dermed ikke som indehaver af de bankkontonumre, der er påført de fakturaer, hvor disse selskaber fremstår som udsteder.

For [virksomhed2], [virksomhed4] ApS og [virksomhed7] ApS har SKAT konstateret, at fakturaer er påført bankkontonumre, der ikke tilhører den virksomhed, som fremstår som udsteder. Se nedenfor:

Fællestræk på fakturaer fra forskellige underleverandører:

Flere underleverandører anvender samme fakturalayout:

Fakturaer for selskaberne

har samme layout. På fakturaer er der streg under bankkontonummer. Der henvises til bilag 3.19, 3.28, 3.38 og 3.44.

Ligheder på fakturaer udstedt af forskellige underleverandører:

Fakturaer for selskaberne

anvender alle teksten "Hovedtrapper-Bagtrapper" til beskrivelse af den opgave der er udført. Det er præcis den samme tekst, indeholdende bindestreg og stort bogstav efter bindestreg. Der henvises til bilag 3.2, 3.3, 3.6 og 3.15.

På møde med selskabet den 14/6 2017 oplyste direktør [person1], at selskabet ikke dikterede indhold i fakturaer udstedt af underleverandører. På den baggrund er det påfaldende, at flere underleverandører anvender den samme tekst. SKAT anførte på mødet, at tekstningen kunne tyde på, at det er den samme personkreds, der har udarbejdet fakturaerne. Direktør [person1] oplyste, at han ikke vidste noget om det.

Forskellige underleverandører fremstår som udsteder af fakturaer med samme stavefejl:

Fakturaer for selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse27] og ikke [adresse27]. Der henvises til bilag 3.2, 3.3, 3.6 og 3.15.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse20] og ikke [adresse31]. Der henvises til bilag 3.1, 3.9 og 3.16.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse15] og ikke [adresse15]. Der henvises til bilag 3.2 og 3.7.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse7] og ikke [adresse32]. Der henvises til bilag 3.5 og 3.14

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse28] og ikke [adresse9]. Der henvises til bilag 3.5 og 3.14.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse29] og ikke [adresse29]. Der henvises til bilag 3.13 og 3.14.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse14] og ikke [adresse33]. Der henvises til bilag 3.5 og 3.14.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives [adresse30] og ikke [adresse5]. Der henvises til bilag 3.1, 3.6 og 3.15.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme stavefejl, idet der skrives opvske og ikke opvaske. Der henvises til bilag 3.4, 3.8 og 3.16.

Fakturaer fra selskaberne

indeholder samme fejl vedr. postnummeret, idet [adresse13] hører under postnummer [...] og ikke [...]. Der henvises til bilag 3.13 og 3.14.

Underleverandører er ikke registreret i rengøringsbranchen:

Følgende underleverandører er ikke registreret i rengøringsbranchen.

Der henvises til bilag 6.

Underleverandør-adresser på fakturaer afviger fra de adresser, hvor underleverandørerne ifølge SKATs systemer er registreret:

Der henvises til bilag 7. Her fremgår at [virksomhed4] ApS kun har adresse på [adresse34][by4] den 26/4 2015, kun den ene dag. Af fakturaene 2015-512 (bilag 3.12) og 2015-617 (bilag 3.13) udstedt hhv. den 31/7 2015 og den 31/8 2015 fremgår adressen [adresse34][by4], at [virksomhed3] IVS har adresse på [adresse35], [by5] indtil 17/12 2014. Af faktura udstedt den 31/1 2015 (bilag 3.14) fremgår adressen [adresse35], [by5], at [virksomhed5] IVS indtil 11 2016 har adresse på [adresse36], [by6]. Herefter er [virksomhed5] IVS registreret på adressen [adresse37], [by7]. Af faktura nr. 10, udstedt den 30/9 2015 (bilag 3.14) fremgår adressen [adresse37], [by7], at [virksomhed6] IVS indtil 6/10 2016 har adresse på [adresse38], [by8]. Af faktura udstedt den 15/12 2016 (bilag 3.42) fremgår adressen [adresse38], [by8].

Forskellige underleverandører anvender samme telefonnummer:

Underleverandørerne [virksomhed6] IVS og [virksomhed8] IVS anvender samme telefonnummer. Der henvises til bilag 3.25 og 3.38, hvor telefonnummeret [...1] fremgår.

[virksomhed8] ApS anvender også telefonnummeret [...2]. SKAT har tidligere konstateret, at også [virksomhed10] IVS og [virksomhed11] IVS har anvendt dette telefonnummer.

Salg under indkøbspris:

Selskabet har haft et væsentligt salg af ydelser indenfor rengøring og opvask. En væsentlig del af ydelserne er faktureret med en timepris på 130 kr. Se eksempler i bilag 8.

De ydelser selskabet fakturerer med 130 kr. er i væsentlig omfang indkøbt med en timepris på 135 kr. og dermed opstår der et tab på 5 kr., hver gang selskabet udfakturerer 1 time. Der henvises til underbilag til bilag 3.

[adresse19] - analyse af timeforbrug i forhold til opgaven:

Selskabet har ved brug af underleverandører udført rengøringsopgaver i mange ejendomme herunder [adresse19], [by1]

Af fakturaer fra underleverandører fremgår følgende om [adresse19]:

Ejendommen [adresse19] består af 5 etager og indeholder 5 selvstændige boliger.

Henset til ejendommens størrelse forekommer det ikke sandsynligt, at der udføres rengøring i det omfang, der fremgår af ovennævnte fakturaer. Flere fakturaer er udarbejdet med en halv måneds mellemrum. Der er f.eks. udarbejdet fakturaer både den 15/12 2015 og den 31/12 2015 (bilag 3.17 og 3.18). På den baggrund formodes det, at fakturaerne dækker relativt korte perioder.

Forbindelse mellem [virksomhed6] IVS og [virksomhed8] IVS:

[virksomhed8] IVS er registeret med CVR-nr. [...6] og [virksomhed6] IVS er registreret med CVR-nr. [...8]. Der henvises til bilag 9.

Fakturaer, hvor [virksomhed8] IVS fremstår som udsteder, er påført det CVR-nr., der tilhører [virksomhed6] IVS. Se bilag 3.38 og 3.39.

SKAT har sammenholdt fakturaer udstedt af [virksomhed6] IVS og [virksomhed8] IVS. Se bilag 3.39 og 3.40. Fakturaer, hvor [virksomhed8] IVS fremstår som udsteder, er påført E-mail adresse, som tilhører [virksomhed6] IVS. Fakturaer hvor hhv. [virksomhed6] IVS og [virksomhed8] IVS fremstår som udsteder er også det påført det samme telefonnummer. På den baggrund er det SKATs opfattelse, at der er en forbindelse mellem de 2 selskaber.

(...)

SKAT har modtaget fakturaer, hvor [virksomhed2], CVR-nr. [...5] fremstår som udsteder, i perioden fra den 15/1 2015 til den 28/2 2015.

Virksomhedens indehaver er [virksomhed12].

[virksomhed12] er indrejst fra Rumænien i februar 2014 og opretter få dage derefter virksomheden [virksomhed13], som efterfølgende skifter navn til [virksomhed2]. Virksomheden er etableret den 18/2 2014 og ophørt den 15/6 2015.

SKAT har forgæves indkaldt oplysning om selskabets kontaktperson hos [virksomhed2]. Virksomheden har ikke angivet moms for den periode, hvor samhandlen har fundet sted.

Der er ikke sket hævninger fra virksomhedens bankkonti, som indikerer, at der skulle være lønoverførsler efter træk af A-skat og AM-bidrag. Virksomhedens bankkonti (i samhandelsperioden) bærer ikke præg af, at der afholdes normale driftsmæssige udgifter.

SKAT har modtaget 1 faktura, hvor [virksomhed3] IVS fremstår som udsteder. Fakturaen er dateret den 31/1 2015.

[person5] er direktør for [virksomhed3] IVS i den periode, hvor samhandlen har fundet sted. [person5] indrejser fra Rumænien til Danmark den 25/7 2014 og udrejser igen den 10/10 2015.

SKAT har forgæves indkaldt oplysning om selskabets kontaktperson hos [virksomhed3] IVS.

[virksomhed3] IVS har den 10/12 2014 anmodet om, at virksomheden momsregistreres.

SKAT har nægtet virksomheden registrering for moms, idet det ikke var muligt for SKAT på det foreliggende grundlag at få fastlagt virksomhedens aktiviteter og forretningssted. [virksomhed3] IVS har således aldrig været momsregistreret.

[virksomhed3] IVS har frem til 17/12 2014 adresse på [adresse35], [by5]. Selskabets adresse er herefter [adresse39], [by1]. SKAT har ved henvendelse til adressen [adresse39], [by1] forgæves forsøgt at finde virksomheden. Endvidere er SKATs breve til virksomhedens adresse returneret af postvæsnet med oplysning om, at modtageren er ubekendt på adressen.

[virksomhed3] IVS har ikke angivet løn i den periode, hvor samhandlen har fundet sted. SKAT kan ikke konstatere, at virksomheden har betalt underleverandører. Udbetalinger fra virksomhedens bankkonto er sket enten til private personer eller til udenlandske bankkonti.

SKAT har modtaget fakturaer, hvor [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3] fremstår som udsteder i perioden fra den 15/3 2015 til den 31/8 2015.

Selskabets kontaktperson er [person2]. [person2] indrejser fra Storbritannien i januar måned 2015 og udrejser igen i juni måned 2015. [person2] er således kun i Danmark i en del af samhandelsperioden.

Selskabet er under konkurs. SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet.

[virksomhed4] ApS har indenfor en periode på 1 måned haft 5 forskellige adresser. Selskabet har ikke angivet moms i samhandelsperioden.

Selskabets bankkonti i samhandelsperioden bærer ikke præg af, at der afholdes normale driftsmæssige udgifter.

SKAT har modtaget fakturaer, hvor [virksomhed5] IVS fremstår som udsteder, i perioden fra 30/9 2015 til 6/6 2016. [virksomhed5] IVS er stiftet den 13/7 2015 og ophørt ved tvangsopløsning den 19/10 2016.

Selskabet har haft 2 direktører i den periode, hvor samhandlen ifølge fremlagte fakturaer skulle have fundet sted. [person6] er direktør i perioden fra den 13/7 2015 til den 16/10 2015 og [person3] er direktør i perioden fra den 16/10 2015 til den 24/8 2016. [person3] indrejser til Danmark 24/8 2015 og udrejser igen den 1/3 2016. [person3] udrejser dermed ca. 4 1/2 måned før samhandlen ophører.

SKAT har den 11/5 2016 besøgt adressen [adresse37], [by7], hvor virksomheden er registreret. Adressen var en slags kollegium med mange værelser. På virksomhedsadressen var ingen at træffe. Virksomhedsadressen var beboet af en anden person end virksomhedens direktør [person3]. Den anden persons navn fremgik af postkassen og værelsesdøren. Der var ingen angivelse af virksomhedens navn eller eventuelt virksomhedslogo på postkassen eller værelsesdøren.

SKAT har den 30/5 2016 afmeldt virksomheden for alle registreringsforhold, da virksomheden ikke umiddelbart kan kontaktes eller ses at have aktiviteter på den registrerede adresse.

Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med [virksomhed5] IVS.

Selskabet har angivet, men ikke betalt moms.

[virksomhed5] IVS har ifølge SKATs systemer ikke haft nogen bankkonto.

Af faktura nr. 1020, hvor [virksomhed9] fremstår som udsteder, fremgår at betaling skal ske til reg. [...], konto [...40]. Der henvises til bilag 3.24. [virksomhed1] ApS betaler i stedet til reg. [...], konto [...52]. Det er bemærkelsesværdigt, at betaling sker til anden bankkonto end den konto, der fremgår af faktura. Den konto, der betales til tilhører [person7], der er direktør og stifter af [virksomhed8] IVS.

Der er angivet A-indkomst i år 2015 og 2016. SKAT er ikke i besiddelse af materiale der kan sandsynliggøre eller dokumentere, at der er sket betaling af den angivne A-indkomst, idet [virksomhed5] IVS ikke står registreret som ejer af nogen bankkonto. Der er ikke sket betaling af den angivne A-skat.

På fakturaer udstedt i perioden fra den 30/9 2015 til den 31/12 2015 anvendes navnet [virksomhed5] IVS. Fakturaer udstedt i perioden fra den 16/1 2016 til den 6/6 2016 anvender navnet [virksomhed9]. Selskabets officielle navn har på intet tidspunkt været [virksomhed9]. Fakturaerne er udstedt i 2 forskellige layout. Et layout er anvendt i år 2015. Et andet layout er anvendt i år 2016. Som eksempel henvises til bilag 3.15 og 3.19.

SKAT har modtaget fakturaer, hvor [virksomhed6] IVS fremstår som udsteder, i perioden fra den 15/4 2016 til den 31/12 2016.

[virksomhed6] IVS er stiftet den 27/10 2015.

(...)

[person8] indrejser til Danmark i februar 2014 og udrejser igen den 1/10 2016. [person8] er dermed udrejst flere måneder før samhandlen ophører.

Selskabet har ikke angivet moms i den periode, hvor samhandlen har fundet sted.

[virksomhed6] IVS har ifølge SKATs systemer ikke haft nogen bankkonto i år 2016.

Ved betaling af faktura 2016-105, hvor [virksomhed6] IVS (bilag 3.32) fremstår som udsteder, fremgår navnet [person9] af bankkontoudskrift. Der henvises til bilag 10. [person1] oplyste, at han ikke kendte en person med det navn. Ifølge SKATs systemer har [person9] ikke tilknytning til [virksomhed6] IVS.

Selskabet har ikke angivet løn for år 2016.

SKAT har modtaget fakturaer, hvor [virksomhed7] ApS fremstår som udsteder, i perioden fra den 31/5 2016 til den 31/7 2016.

Selskabet har ikke angivet moms og A-indkomst i år 2016.

[virksomhed7] ApS er stiftet den 31/10 2008 og ophørt ved tvangsopløsning den 12/10 2016.

[virksomhed7] ApS´ direktør er på samhandelstidspunktet [person3]. [person3] er direktør i virksomheden fra den 18/12 2015 til den 24/8 2016. Ifølge folkeregister indrejser [person3] den 24/8 2015 og udrejser den 1/3 2016 efter et ophold på ca. 6 måneder. [person3] udrejser således af Danmark ca. 5 måneder før der ifølge de fremlagte fakturaer har været samhandel.

Fra den 27/1 2016 og fremefter er [virksomhed7] ApS registreret med adresse på [adresse37], [by7]. Virksomhedens direktør fraflytter denne adresse den 1/3 2016. På fakturaer udstedt i perioden fra den 31/5 2016 til den 31/7 2016 er adressen [adresse37], uanset [virksomhed7] ApS ikke ses at have en forbindelse til denne adresse. Der henvises til bilag 3.28, 3.30 og 3.31.

Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med [virksomhed7] ApS.

Selskabet har modtaget 3 fakturaer, hvor [virksomhed7] ApS fremstår som udsteder, se nedenstående oversigt:

Fakturaerne opfylder ikke kravet i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 2 om fortløbende nummerering.

SKAT finder det påfaldende, at alle fakturaer indeholder et timeantal på 607.

SKAT har modtaget fakturaer, hvor [virksomhed8] IVS fremstår som udsteder, i perioden fra 15/8 2016 til 31/12 2016.

[virksomhed8] IVS er stiftet den 15/4 2016.

[person7] er stifter og direktør fra selskabets stiftelse og fremefter. [person7] indrejser fra Storbritanien den 5/4 2016 og udrejser tilbage til Storbritanien den 19/5 2016. [person7] er således udrejst flere måneder før samhandlen påbegyndes efter et ophold i Danmark på 11/2 måned.

[virksomhed8] IVS har ifølge SKATs systemer ikke haft nogen bankkonto i år 2016. [virksomhed8] IVS har på intet tidspunkt været registreret for moms, A-skat og AM-bidrag.

Fakturaer, hvor [virksomhed8] IVS fremstår som udsteder, er udarbejdet i 3 forskellige faktura layout, uanset at fakturaerne er udarbejdet indenfor en kort periode. Der henvises til bilag 3.33, 3.36, 3.38, 3.39 og 3.43. Over den periode (31/2 måned), hvor [virksomhed8] IVS fremstår som udsteder er der anvendt 3 forskellige telefonnumre:

På møde den 14. juni 2017 oplyste direktør [person1] efter opslag på sin telefon, at han kontakter [virksomhed8] IVS på telefon [...4].

Ved betaling af faktura 695, hvor [virksomhed8] IVS (bilag 3.33) fremstår som udsteder, fremgår navnet [person10] af bankkontoudskrift. Der henvises til bilag 11. [person1] oplyste, at han ikke kendte en person med det navn. Ifølge SKATs systemer har [person10] ikke tilknytning til [virksomhed8] IVS.

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomhed.

Der henvises generelt til ovennævnte gennemgang.

Der er særligt henset til, at

Der henvises til SKM 2009.325 ØLR, hvor der blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Der henvises også til EU-dommenC-268/83 Rompelmann, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige [virksomhed1] ApS.

Resultatet er herefter, at virksomheden skal betale yderligere 657.442 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.2.2.2 Vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig - subsidiær påstand

Subsidiært er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ved deres handlinger vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig med moms. Der henvises til præmis 59 i EU-domstolens dom C-2006/04 Axel Kittel, ifølge hvilken der kan nægtes fradrag for udgifter til underleverandører, hvis Skattemyndighederne på grundlag af objektive momenter kan godtgøre, at køber vidste eller burde vide, at man ved købet deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. Dette gælder uanset om handlen opfylder de objektive kriterier for en handel.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ved samhandlen med underleverandørerne

vidste eller burde vide, at underleverandørerne deltog i transaktioner, der var led i svig med moms, idet det ikke er muligt at drive virksomhed med en timepris på 130 kr./135 kr.

1.3 Selskabets bemærkninger

SKAT har ikke modtaget bemærkninger fra selskabet.

1.4. SKATs endelige afgørelse

SKATs forslag til afgørelse fastholdes herefter.

(...)"

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 4. april 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"(...)

På side 1 anføres:

SKAT er ikke enig i, at 130 kr./135 kr. for ufaglært arbejde er en rimelig markedspris.

Klager kan ikke anerkende, at være led i momssvindel ved at betale 130 kr./135 kr. for ufaglært arbejde, hvilket i klagers optik er en rimelig markedspris. Klager kan ligeså vel heller ikke anerkende momsforhøjelsen.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at virksomheden ved betaling af en timepris på 130 kr./135 kr. vidste eller burde vide, at de ved køb fra de omhandlede underleverandører deltog i transaktioner, der var led i momssvindel.

På side 2 anføres:

Det fremgår af praksis, at der i konkrete tilfælde, såfremt SKAT kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret. Det gøres gældende, at indstævnte - trods omfattende bestræbelser på at mistænkeliggøre de omhandlede fakturaer - ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for en skærpet bevisbyrde.

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for indgående afgift. SKAT henviser til SKM 2009.325. ØLR.

Af SKM 2009.325 ØLR fremgår, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt og betalt.

På side 4 anføres:

Af fakturaerne ikke ser rigtige ud, kan ikke danne grundlag for at nægte fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til rengøringsarbejde med den begrundelse at underleverndørende ikke er registreret i rengøringsbranchen.

Det er SKATs opfattelse, at fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

I SKATs begrundelse anføres dels at fakturaer ikke opfylder fakturakrav dels at underleverandører ikke er registreret i rengøringsbranchen. Fakturakrav og registrering i anden branche er kun 2 blandt mange forhold, der gør, at der samlet set er tvivl om realiteten.

På side 4 anføres:

For det første er det i praksis accepteret, at der er blevet udført rengøringsarbejde hos virksomheden, som er blevet anerkendt i form af betaling og dokumentation herfor er fakturaen fra den pågældende virksomhed. For det andet har SKAT anført, at der i fakturaerne er en række forhold, der danner grobund for, at rejse tvivl om realitet af fakturaerne. SKAT anføre at flere af fakturaerne fra de forskellige underleverandører har fælles træk, såsom stavefejl og samme fakturalayout. Dette udelukker ikke, at underleverandørerne har kunne anvende den samme revisor eller bogholderi firma til at udstede fakturaerne for underleverandørerne, hvorfor påstanden om ensartethed ikke kan anerkendes som gyldig grund for ikke, at anerkende fakturaerne og dermed ikke at give fradrag for disse. Fællestræk, stavefejl og samme layout er kun 3 blandt flere forhold, som SKAT henviser til.

På side 4 anføres:

SKAT ses ikke at have dokumenteret fyldestgørende, at den foretagne fakturering ikke dækker over reelle leverancer. At klager ved at betale en timepris på 130 kr./135 kr. har været led i momssvindel.

På side 5 anføres:

Der er ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at de pågældende underleverandører reelt har udført arbejdet i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer. Det er SKATs opfattelse, at der er tvivl om realiteten.

SKAT skal ikke dokumentere, at den foretagne fakturering ikke dækker over reelle leverancer.

På side 5 anføres:

Som dokumentation for, at underleverandørende har udført reelt arbejde for virksomheden fremlægges erklæring fra indehaveren af underleverandøren hvor de fremgår, at der er udført arbejde i overensstemmelse med de udstedte fakturaer, og at betaling er sket. SKAT har ikke modtaget erklæring fra indehaveren af underleverandøren.

På side 5/6 anføres:

Af EF-Domstolens sag C-438/09 af 22.10.2010, tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet (henvist til sjette momsdirektiv i dommen), herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er momsregistreret. Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura.

"Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelsen af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivets artikel 22, stk. 3. Til spørgsmål om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende:

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner er momsbetalingspligtig, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/06, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépitö, SmL, s. 8791, præmis 40.

"En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelsen. Det fremgår klart af EF- Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til regler om momsregistrering af virksomhed. SKAT henviser til, at 2 underleverandører ikke er momsregistreret. Den manglende momsregistre-ring er kun et blandt flere forhold, som SKAT henviser til i afgørelsen.

På side 6/7 anføres:

Det gøres for det første gældende, at der ikke som anført af SKATs afgørelse er grundlag for at foretage et skøn over afgiftstilsvaret, idet [virksomhed1] ApS helt overordnet har opfyldt de fornødne regnskabsmæssige krav, der stilles til den virksomhed, som selskabet har udøvet. Opkrævningslovens § 5, stk. 2 hjelmer adgang til en skønsmæssig forhøjelse af et afgiftstilsvar, hvilket dog forudsætter, at opgørelsen ikke kan ske på baggrund af de foreliggende regnskaber.

SKAT har i nærværende sag ikke konkret begrundet for, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke helt overordnet har opfyldt regnskabskravene i Momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at mindre bogføringsfejl ikke er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne kan foretage en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget med den konsekvens, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. SKAT har ikke konkret begrundet for, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke har opfyldt de fornødne regnskabskrav, har dette sammenhæng med, at kravene helt overordnet må anses for opfyldt. SKAT opkræver momsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1. Opkrævningslovens § 5, stk. 2 omhandler skøn. SKAT anvender ikke denne bestemmelse i afgørelsen.

På side 7 anføres:

Det fremgår af praksis, at der i konkrete tilfælde, såfremt SKAT kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentation af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. eksempelvis [by1] Byretsdom BS [...]. Det følger af praksis, at der i konkret tilfælde, såfremt SKAT kan dokumentere unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.

Det gøres gældende, at SKAT trods omfattende bestræbelser på at mistænkeliggøre de omhandlede fakturaer - ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for en skærpet bevisbyrde. Det kan derfor ikke komme appellanten bevismæssigt til skade, at de omhandlede underleverandører ikke er villigt til at erkende at have unddraget staten betydelige momsbeløb. I modsat fald ville det reelt indebære, at klager på objektivt grundlag hæftede for underleverandørernes momssvig. Det er imidlertid ikke muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag for moms med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til momslovgivningen, jf. EU-Domstolens sag C-438/09, Bohuslaw Juliusz Dankowski, præmis 37.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der er tvivl om realiteten. Der henvises til SKATs begrundelse.

Det anføres, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger unormale forhold. Som eksempel på unormale forhold kan nævnes:

Det anføres, at det ikke kan komme appellanten til skade, at de omhandlede underleverandører ikke er villige til at erkende at have unddraget staten betydelige beløb. Hertil bemærkes, at SKATs afgørelse omhandler tvivl om realiteten. Manglende betaling af moms hos underleverandører er kun en af mange forhold, SKAT lægger vægt på i afgørelsen.

(...)"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med 657.442 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

Der er ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at de pågældende underleverandører reelt har udført arbejdet i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Det fremgår af disse fakturaer, at der er sket betaling for arbejdets udførsel i en nærmere angiven periode. Herudover indeholder samtlige fakturaer fortløbende fakturanummer, samt klar identifikation af virksomheden [virksomhed1] ApS og underleverandørende.

Som dokumentation for, at underleverandørende har udført reelt arbejde for virksomheden fremlægges erklæring fra indehaveren af underleverandøren hvor det fremgår, at der er udført arbejde i overensstemmelse med de udstedte fakturaer, og at betaling er sket.

Virksomheden er berettiget til at opnå momsfradrag for de afholdte udgifter til rengøringsarbejde, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til rengøringsarbejdet.

Af EF- Domstolens sag C- 438/ 09 af 22.10.2010, tager EF- Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet (henvist til sjette momsdirektiv i dommen), herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er momsregistret.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura. "Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelsen af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk.1, litra a) at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.

Til spørgsmål om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er momsregistret, udtaler EF- Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende: "Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtig, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder) jf. dom af 8.5.2008, forende sager C-95/07 og C-96/06, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C- 392/09, Uszodaépitö, Sml l, s. 8791, præmis 40).

" En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjtette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne".

Det fremgår klart af EF - Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til regler om momsregistrering af virksomhed.

Ad momstilsvar

Det gøres for det første gældende, at der ikke som anført af SKATs afgørelse er grundlag for at foretage et skøn over afgiftstilsvaret, idet [virksomhed1] ApS helt overordnet har opfyldt de fornødne regnskabsmæssige krav, der stilles til den virksomhed, som selskabet har udøvet. Opkrævningslovens § 5, stk. 2 hjemler adgang til en skønsmæssig forhøjelse af et afgiftstilsvar, hvilket dog forudsætter, at opgørelsen ikke kan ske på baggrund af de foreliggende regnskaber.

SKAT har i nærværende sag ikke konkret begrundet for, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke helt overordnet har opfyldt regnskabskravene i Momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at mindre bogføringsfejl ikke er tilstrækkelig til, at skattemyndighederne kan foretage en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget med den konsekvens, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. SKAT har ikke konkret begrundet for, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke har opfyldt de fornødne regnskabskrav, har dette sammenhæng med, at kravene helt overordnet må anses for opfyldt.

Ad. Fradrag for købsmoms

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms af de omhandlede fakturaer med henvisning til momslovens §§ 4, 37 og 40, idet der alene er fradraget købsmoms for ydelser leveret af underleverandører til virksomheden i selskabet [virksomhed1] ApS.

Ifølge momslovens § 37, stk.1 kan en virksomhed ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det fremgår af momslovens § 58, at registrerede virksomheder til dokumentation for den indgående afgift- dvs. købsmoms - skal kunne fremlægge fakturaer. Dette for at opnå fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Det fremgår af praksis, at der i konkrete tilfælde, såfremt SKAT kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentation af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. eksempelvis [by1] Byretsdom BS [...].

Det følger af praksis, at der i konkrete tilfælde, såfremt SKAT kan dokumentere unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.

Det gøres gældende, at SKAT- trods omfattende bestræbelser på at mistænkeliggøre de omhandlede fakturaer - ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for en skærpet bevisbyrde.

Det kan derfor ikke komme appellanten bevismæssigt til skade, at de omhandlede underleverandører ikke er villige til at erkende at have unddraget staten betydelige momsbeløb. I modsat fald ville det reelt indebære, at klager på objektivt grundlag hæftede for underleverandørernes momssvig. Det er imidlertid ikke muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag for moms med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til momslovgivningen, jf. EU-Domstolens sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski, præmis 37.

Det afvises på denne baggrund, at der er dokumenteret grundlag for, at forhøje klagers moms fra perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016 ligesom det afvises, at klager ved at betale en timepris på 130 kr./135 kr. har været led i momssvindel.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af selskabet angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)".

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i dagældende momslovs § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)"

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)".

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 657.442 kr. Som dokumentation herfor har selskabet fremlagt 1 faktura fra [virksomhed3], 9 fakturaer fra [virksomhed4], 13 fakturaer fra [virksomhed5], 3 fakturaer fra [virksomhed2], 5 fakturaer fra [virksomhed8], 3 fakturaer fra [virksomhed7] samt 10 fakturaer fra [virksomhed6].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om leveringsdato, og at nogle af fakturaerne mangler oplysninger om arten og/eller mængden. Retten har yderligere lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt arbejdssedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er blevet leveret til selskabet.

Retten skal hertil yderligere bemærke, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørernes adresser, virksomhedsnavne, kontonumre samt telefonnumre. Retten skal bemærke, at underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed2] har anvendt samme fakturalayout og fakturatekst til beskrivelse af den ydelse, der er udført. Retten skal derudover bemærke, at der er samme stavefejl i fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed3], hvilket er uforeneligt med, at der skulle være tale om flere af hinanden uafhængige selskaber, som har udarbejdet de enkelte fakturaer.

Retten har derudover henset til, at flere af de omhandlede underleverandører ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden og ikke har været registeret inden for samme branche som selskabet, hvorfor retten finder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende serviceydelser.

Dette ændres ikke af, at selskabet har dokumenteret, at der er sket betaling af fakturaerne fra underleverandørerne.

Retten finder, at de fremlagte serviceaftaler indgået mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3] ikke kan føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte serviceaftaler ikke indeholder en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato. De fremlagte serviceaftaler angiver efter rettens opfattelse ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by9] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.