Kendelse af 17-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2021

Klagen vedrører det af SKAT ansatte moms- og afgiftstilsvar på 454.210 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 for manglende afgiftsberigtigelse af afgiftspligtige varer, som SKAT under et kontrolbesøg den 19. april 2017 konstaterede var til stede på adressen [adresse1], [by1].

Landsskatteretten forhøjer moms- og afgiftstilsvaret fra 454.210 kr. til 474.210

Faktiske oplysninger

SKAT og Fødevarestyrelsens rejsehold var den 19. april 2017 på et uanmeldt kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. Klageren var til stede ved kontrolbesøget.

Ifølge tingbogen ejes [adresse1], [by1] af klageren.

På adressen [adresse1], [by1], findes bl.a. en erhvervsbygning. SKAT gennemgik erhvervsbygningens lagerlokale, og der blev konstateret en beholdning på 13,16 l spiritus, 17.675 dåser øl, 110,3 kg slik, 223 l vin, 20.760 cigaretter, 6,04 kg fintskåret tobak, 18.000 stk. cigaretpapir, 3.352 dåser alkoholsodavand og 7.756 stk. mineralvand. Drikkevarerne var ikke påsat pantmærke, og tobaksvarerne var ikke forsynet med stempelmærke. SKAT beslaglagde varerne ved kontrolbesøget.

I lagerlokalet blev der fundet en mindre glasbøtte indeholdende kontanter. SKAT kontrollerede klagerens varebil, hvor der blev fundet ca. 160.000 kr. i kontanter og en del håndskrevne dokumenter, der vedrørte salg af øl, vand, slik, cigaretter m.v.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren anført, at en del af drikkevarerne tilhører en tredje person. Klageren har ikke fremlagt oplysninger om, hvem denne tredje person er.

SKAT har skønsmæssigt fastsat omsætningen på baggrund af de beslaglagte varer. SKAT havde i forslag til afgørelse af 12. september 2017 skønsmæssigt fastsat, at lageret blev omsat seks gange årligt. På baggrund af klagerens bemærkninger har SKAT i den påklagede afgørelse skønnet, at lageret bliver omsat fire gange årligt.

Ifølge Danmarks statistik kan der opgøres følgende, for butikker under branchekoden ”471110 Købmænd og døgnkiosker”:

Salget er opgjort i priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Antallet af arbejdssteder er opgjort ultimo november for det pågældende år. Branchekoden inkluderer detailhandel med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke- og tobaksvarer og kiosker med udvidet åbningstid. Branchekoden omfatter ikke videokiosker, chokolade- og konfektureforretninger eller kiosksalg i forbindelse med servicestationer.

På kontroltidspunktet ejede klageren ifølge CVR-registeret selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1]. Det fremgår af CVR-registeret, at selskabets formål er at drive mekanikervirksomhed, handel og lignende aktivitet efter direktionens skøn i overensstemmelse hermed.

Ifølge SKAT er klagerens systematiske virksomhed med indførsel af punktafgiftspligtige varer fra andre lande ikke registreret efter moms- eller punktafgiftslovgivningen.

SKATs afgørelse

For perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 har SKAT skønsmæssigt ansat mængden af importerede afgiftspligtige varer svarende til en forhøjelse af moms- og afgiftstilsvaret på 454.210 kr. Skønnet er udøvet på baggrund af den beslaglagte mængde afgiftspligtige varer. SKAT har skønnet, at klageren har omsat den beslaglagte mængde varer fire gange i perioden, hvilket medfører, at SKAT har skønnet, at klageren i alt skal betale afgift svarende til den beslaglagte mængde fem gange.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”SKAT og Fødevarestyrelsens Rejsehold har den 19. april 2017 gennemført kontrol på adressen [adresse1], [by1], fordi der var modtaget særlige kontroloplysninger om, at der til adressen blev tilført drikkevarer og at der fra adressen skete handel af drikkevarer m.v.

På baggrund af et skøn, der bygger på et beslaglagt vareparti og en ansættelse afgør vi, at du skal betale følgende afgifter:

Moms 110.486 kr.

Chokoladeafgift 14.284 kr.

Øl og vinafgift 157.400 kr.

Spiritusafgift 4.265 kr.

Tobaksafgift 148.885 kr.

Forbrugsafgift (cigaretpapir) 4.500 kr.

Emballageafgift 14.390 kr.

I alt 454.210 kr.

Indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse af 12 september 2017.

SKAT har med forslag til afgørelse af 12 september 2017 afkrævet [person1] i alt 648.192 kr.i afgifter og moms.

(...)

Sagens faktiske forhold

I forbindelse med SKATs opfølgning af kontroloplysninger om, at der blev leveret drikkevarer i engangsemballage til en adresse på [adresse1], [by1], har SKAT v/[person2] og [person3] samt medarbejdere fra Fødevarestyrelsens Rejsehold, den 19. april 2017 gennemført uanmeldt kontrol på adressen [adresse1], [by1].

(...)

Efter fornøden legitimation og udlevering af retssikkerhedsbrev, bekræftede [person1] at eje ejendommen. Han oplyste, at hans datter og svigersøn boede i privatboligen. Han blev orienteret om, at SKAT var i besiddelse af oplysninger om, at der blev tilført drikkevarer til adressen og at der skete salg af drikkevarer derfra. SKAT anmodede om adgang til erhvervsbygningen.

[person1] låste op til erhvervsbygningen og der konstateredes et forholdsvist stort parti drikkevare, op mod 15-20 paller øl og mineralvand. Ingen af varerne var påsat lovpligtigt pantmærke.

På et bord konstateres en mindre glasbøtte indeholdende mønter og pengesedler.

Lidt tilbageholdende oplyste [person1] først, at andre varer end drikkevarer tilhørte ham. Vedrørende drikkevarerne oplyste han at have et vist samarbejde med en anden person, men at han ikke ville ”stikke” en gammel kammerat. [person1] resolverede derfor, at han var alene om aktiviteten på adressen.

Fødevarestyrelsen oplyste SKAT i tilknytning til ovenstående udtalelse, at man ved kontrol at [person1]s mobiltelefon havde konstateret, og at der i timen forud for hans ankomst til adressen, havde fundet telefonsamtaler sted mellem ham og [person4]. Sidstnævnte person var kendt af SKAT i relation til handel/import af øl m.v. [person1] fasthold, at han var alene om aktiviteten fra adressen med øl og mineralvand.

Ved rundering i lokalet fandtes ingen dokumenter m.v.

Ved kontrol i varebilen konstaterede SKAT en taske indeholdende et større antal håndskrevne papirer vedrørende salg af øl og vand til personer anført med et fornavn. I tre konvolutter konstateredes ca. 160.000 kr. i kontanter. Han oplyste, at pengene var hævet fra hans private bankkonto. SKAT konstaterede, at [person1] ikke havde gælde til det offentlige.

Bland dokumenterne var mailkorrespondance mellem [person1] og [virksomhed2] (Tyskland) samt [person5] og [virksomhed3] (Tyskland), dateret sommer 2016.

Om købsdokumentation for varelageret kunne eller ville [person1] intet fremlægge.

(...)

Foruden et mindre parti slikvarer, vin og spiritus konstaterede SKAT ca. 20.000 cigaretter uden stempelmærke af mærket Prince. På en plastbøtte med enkelte pakker cigaretter var anført en pris på 25 kr. Herudover var der ikke prismærkning af varer.

Ved løselig gennemgang af håndskrevne sedler i bilen konstateredes dokumentation for, at der sælges mineralvand og øl i rammer til en pris på 75 kr, 85 kr. og 100 kr.

Samtlige håndskrevne dokumenter vedrørende salg af varer blev med [person1]s accept medtaget. SKAT gennemførte beslaglæggelse af samtlige varer efter miljøbeskyttelsesloven (drikkevarer) og toldloven (øvrige varer). [person1] accepterede beslaglæggelsen uden forelæggelse for domstolene.

(...)

Beslaglagte varer

SKAT har ved kontrollen beslaglagt følgende varer:

Spiritus:

ØL:

Slik:

Vin:

Cigaretter:

Fintskåret tobak:

Cigaretpapir

Alkoholsodavand

Mineralvand

SKAT har efter miljøbeskyttelseslovens pantbestemmelser beslaglagt 7.756 stk. mineralvand. Produktet er ikke afgiftspligtig efter punktafgiftsloven, men emballagerne er afgiftspligtige efter emballageafgiftsloven.

Håndskrevne dokumenter

SKAT har gennemgået de medtagne håndskrevne dokumenter og udtaget kopi af dokumenter, der vurderes at have relevans for den uregistrerede virksomheds salg af varer.

Den 17. maj 2017 har SKAT udleveret det originale materiale til [person1]. SKAT har registreret et antal håndskrevne dokumenter som er kopieret til 48 A4 ark. SKAT finder, at der i det væsentlige er tale om en meget indforstået registrering af salg af øl, vand, slik m.v. Materialet giver klart indtryk af, at det er registreringer af hvem der har købt på kredit. Materialet er ofte udateret.

Ejendommen i [by1]

Ifølge SKATs ligningssystem R75 fremgår, at ejendommen [adresse1] er købt pr. 1. november 2014 og at Peter Petersen ejer ejendommen.

(...)

Skønsmæssig ansættelse af moms og punktafgifter

SKAT finder på grundlag af ovenstående, at [person1] systematisk må have indført punktafgiftspligtige varer fra andre lande eller erhvervet varerne uden dokumentation hos andre personer, uden at være registreret efter moms- og punktafgiftslovgivningen. [person1] har videre forud for kontrollen solgt og distribueret varerne til aftagere i Danmark.

SKAT finder, at der ved fastsættelse af en skønsmæssig opgørelse af et unddraget afgifts- og momsbeløb, må fastsættes en periode hvor ovenstående aktivitet har fundet sted.

SKAT er i besiddelse af oplysninger om, at [person1] har ejet ejendommen siden ultimo 2014.

Lagerlokalet giver klart indtryk af, at der gennem længere tid er sket handel fra lokaliteten. Der foreligger oplysninger om jævnlige leverancer af drikkevarer i engangsemballage til ejendommen.

Der foreligger intet regnskab og [person1] har oplyst ikke at have ført noget regnskab.

Der foreligger nogle håndskrevne datoer med anførsel af august uden årstal.

SKAT skal fastsætte en afgiftspligtig mængde og omsætning.

SKAT fastsætter til brug for ansættelse af moms og punktafgift, i mangel af et regnskab og pengestrømme m.v., at aktiviteten har fundet sted i mindst 12 måneder forud for kontrollen.

Ansættelsesperioden fastsættes derfor til 1. april 2016 – 31. marts 2017. Herudover foretages ansættelse af det beslaglagte vareparti.

Til brug for opgørelse af en omsat mængde varer skal der fastsættes en lagerhastighed. SKAT fastsætter efter princippet om forsigtighed en lagerhastighed til 2 måneder.

(...)

Ved fastsættelse af omsætning til opgørelse af moms vil SKAT anvende oplysninger

konstateret i forretningen. Ved mangel af oplysning fastsættes salgsprisen

skønsmæssigt, således:

SKAT vil ved opgørelse af moms fastsætte, at samtlige varer er erhvervet i andre EU-medlemslande.

Sådanne erhvervelser indebærer, at der skal beregnes og angives EU-moms af erhvervelserne. Beløbet er samtidig fradragsberettiget som købsmoms og dermed neutralt. SKAT vil ud fra et forenklingssynspunkt undlade at beregne omsætningens bagvedliggende vareforbrug i kr, opgøre/beregne EUmoms og samtidig reducere med købsmoms.

De beslaglagte partier vil nødvendigvis blive omfattet af erhvervelsesmoms, idet varerne som følge af beslaglæggelse som sikkerhed for afgifter, ikke er bragt i omsætning i Danmark. SKAT vil ansætte erhvervelse af det beslaglagte vareparti til 70.000 kr.

Herudover vil SKAT skønsmæssigt imødekommet et beløb i købsmoms for omkostninger, der nødvendigvis er i forbindelse med drift af en forretning. Beløbet ansættes til 100.000 kr.inkl. moms. Moms udgør 20.000 kr.

Omsætning, vareforbrug/omkostninger m.v. fordeles med 75 % til 2016 og 25 % til 2017, idet opgørelsen skal ske på kalenderår. Ved registrering af krav i SKATs opkrævningssystem sker registrering punktafgiften på forholdsmæssigt på månedsbasis og moms på kvartalsbasis, således at regler om forældelse m.v. kan iagttages.

(...)

SKATs bemærkninger

Advokaten anfører i sit brev af 27. november 2017, med henvisning til [person1]s oplysninger om en ”tredje person”, at en del af drikkevarerne tilhørte tredje person. Der er imidlertid ikke fremlagt oplysning om hvem personen er, en aftale med en person, lejekontrakt m.v.

SKAT kan oplyse, at sager, hvor flere i forening driver en uregistreret virksomhed medfører, at SKAT udarbejder forvaltningsretlig afgørelse mod parterne og at reglerne om solidarisk hæftelse vil blive bragt i anvendelse, således at begge parter ville blive forelagt afgiftskravet. Reglerne er reguleret i ølafgiftslovens § 27, stk. 9 og 11.

(...)

SKATs afgørelse af moms og afgifter vil derfor tage afsæt i det beslaglagte vareparti samt en lagerhastighed på 4 i stedet for den ved Forslag til afgørelse anvendte på 6.

Skema side 8 er nedenfor indsat med nedsat beregningsgrundlag, således:

Moms

SKAT har foretaget ansættelse af virksomheden moms til 110.486 kr, således:

EU-moms

SKAT har foretaget ansættelse af virksomheden moms til 110.486 kr, således:

EU-moms

SKAT har foretaget ansættelse af EU- moms for beslaglagte varer. SKAT har, jf. tidligere, fastsat erhvervelsen af beslaglagte varer til 70.000 kr, hvoraf erhvervelsesmoms udgør 25 %, svarende til 17.500 kr.

Købsmoms

SKAT ansætter uden dokumentation herfor, at virksomheden som et led i sin drift af forretning har haft momspligtige omkostninger, der er omfattet af en registreret virksomheds købsmoms. SKAT fastsætter skønsmæssigt købsmoms til 20.000 kr, fordelt med 15.000 kr.i 2016 og 5.000 kr.i 2017.

Retsregler

Salgsmoms

Selvstændig handel med varer er efter momslovens §§3 – 4 økonomisk virksomhed der er momspligtigt. Derfor skal der afregnes salgsmoms.

Virksomheden skal efter momslovens § 56 for hver afgiftsperiode opgøre den udgående (salgsmoms) og den indgående afgift (købsmoms). Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

I henhold til § 57, stk. 1, skal registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til SKAT angive størrelsen af indgående- og udgående afgift.

Erhvervelser (EU-moms)

I henhold til momslovens § 11, stk. 1, nr. 1 skal der betales afgift af erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.

Købsmoms

Efter momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden til virksomhedens købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret.

(...)

Momstilsvar

Selskabets momstilsvar opgøres som salgsmoms minus købsmoms, jf. momslovens § 4, §§ 37-52.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan momstilsvaret opgøres skønsmæssigt i det omfang tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber

SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse, dog således at der under iagttagelse af indsigelse mod SKATs ansættelse af det ansatte beløb vedrørende omsatte varer, jf. tidligere, opgørelses denne andel ved en lagerhastighed på 4, hvorved der samlet sker nedsættelse af kravet fra 166.974 kr.til 110.486 kr.

SKAT afkræver 110.486 kr.i moms.

Chokoladeafgift

SKAT har som følge af et beslaglagt parti chokoladevarer og en ansat omsætning af ubeskattede chokoladevarer opgjort chokoladeafgiften til 14.284 kr. Beløbet er efter reglerne i chokoladeafgiftsloven og opkrævningsloven opgjort sådan:

Chokolade og sukkervarer – tilsat sukker

Afgiften er 25,97 kr. pr. kg.

SKAT ansætter, jf. tidligere, at virksomheden i 12 måneder forud for kontrollen har omsat chokoladevarer. SKAT fastsætter en lagerhastighed til 2 måneder, svarende til, at en mængde svarende til 6 x det beslaglagte lager, er omsat fra forretningsadressen.

SKAT fastsætter således, at afgiften af den omsatte chokoladeafgiftspligtige mængde udgør 4 x 110 kg, svarende til 440 kg. Afgiften udgør 14.284 kr, der fordeles med 75 % til 2016 og 25 % til 2017.

Retsregler

Chokoladeafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016) § 1 fastslår af hvilke varer, der skal betales chokoladeafgift.

Efter chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 1 skal der betales afgift, når varerne modtages fra udlandet. Efter samme paragraf skal virksomheder der indfører varer fra udlandet lade sig registrere som varemodtagere, og dette skal ske inden varerne afsendes fra udlandet. Efter § 10 a, stk. 3 skal varemodtagere angive mængden af de varer, de har modtaget i perioden, og betale afgiften til SKAT.

Efter chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 5 har virksomheder der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet i stedet mulighed for at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager. Virksomheden skal forinden vareafsendelsen anmelde varetransporten til SKAT og indbetale afgiften af varerne.

Efter chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 4, skal virksomheder der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Efter § 12, stk. 5 skal regnskabet føres efter reglerne i bogføringsloven.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1224 f 29. september 2016) kan SKAT opgøre den afgift virksomheden skal betale efter et skøn, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKATs begrundelse for afkrævning af chokoladeafgift

Virksomheden har købt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer fra udlandet, uden at være registreret som varemodtager. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været registreret som varemodtager og have betalt afgiften af varerne. Ellers skulle virksomheden have forudanmeldt leverancen og på forhånd have indbetalt afgiften.

Virksomheden har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres chokoladeafgiften efter et skøn på baggrund af beslaglagt mængde varer, tillagt en ansat omsat mængde varer.

SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse, dog således at der under iagttagelse af indsigelse mod SKATs ansættelse af det ansatte beløb vedrørende omsatte varer, jf. tidligere, opgørelses denne andel ved en lagerhastighed på 4, hvorved der samlet sker nedsættelse af kravet fra 19.997 kr.til 14.284 kr.

SKAT afkræver 14.284 kr.i chokoladeafgift.

Øl- og vinafgift

SKAT har som følge af et beslaglagt parti øl og vin og en ansat omsætning af ubeskattede øl og vin opgjort afgiften til 157.400 kr, således:

Beløbet er efter reglerne i øl- og vinafgiftsloven og opkrævningsloven opgjort sådan:

Vin og frugtvin

Alkoholsodavand, Vinbaseret

Efter øl- og vinafgiftslovens § 6, stk. 1 har virksomheder der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet i stedet mulighed for at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager. Virksomheden skal forinden vareafsendelsen anmelde varetransporten til SKAT og indbetale afgiften af varerne.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 1 skal virksomheder der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Efter § 14, stk. 6 skal regnskabet føres efter reglerne i bogføringsloven.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 regulerer, at afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 11 regulerer bl.a. at når flere virksomheder og personer hæfter for betalingen af samme afgift, hæfter disse virksomheder og personer solidarisk for afgiften.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) kan SKAT opgøre den afgift virksomheden skal betale efter et skøn, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKATs begrundelse for afkrævning af øl- og vinafgift

Virksomheden har købt afgiftspligtigt øl og vin fra udlandet, uden at være registreret som varemodtager. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været registreret som varemodtager og have betalt afgiften af varerne. Ellers skulle virksomheden have forudanmeldt leverancen og på forhånd have indbetalt afgiften.

Virksomheden har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres øl- og vinafgiften efter et skøn på baggrund af en beslaglagt mængde varer, tillagt et ansættelse for varer som er solgt.

SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse, dog således at der under iagttagelse af indsigelse mod SKATs ansættelse af det ansatte beløb vedrørende omsatte varer, jf. tidligere, opgørelses denne andel ved en lagerhastighed på 4, hvorved der samlet sker nedsættelse af kravet fra 220.360 kr.til 157.400 kr.

SKAT afkræver 157.400 kr.i øl- og vinafgift.

Spiritusafgift

SKAT har som følge af et beslaglagt parti spiritus og en ansat omsætning af ikke beskattet spiritus opgjort afgiften til 4.265 kr, således:

Spiritus

Beslaglagt på kontroldagen

Afgiften udgør 150 kr/liter 100 % alkohol.

SKAT ansætter, jf. tidligere, at virksomheden i 12 måneder forud for kontrollen har omsat spiritus. SKAT fastsætter en lagerhastighed til 2 måneder, svarende til, adressen.

Afgift af det beslaglagte vareparti udgør i alt 853 kr.

SKAT fastsætter således, at afgiften af den omsatte chokoladeafgiftspligtige mængde udgør 4 x 853 kr, svarende til 4.265 kr. Afgiften fordeles med 75 % til 2016 og 25 % til 2017.

Retsregler

Spiritusafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016) § 1 fastslår af hvilke varer der skal betales spiritusafgift.

Efter spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1 skal der betales afgift, når varerne modtages fra udlandet. Virksomheder der indfører varer skal efter § 7, stk. 4 registreres som midlertidig registreret varemodtager. Virksomheden skal forinden vareafsendelsen anmelde varetransporten til SKAT og indbetale afgiften af varerne.

Efter spiritusafgiftslovens § 20, stk. 1 skal virksomheder der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Efter § 20, stk. 8 skal regnskabet føres efter reglerne i bogføringsloven. Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) kan SKAT opgøre den afgift virksomheden skal betale efter et skøn, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKATs begrundelse for afkrævning af spiritusafgift

Virksomheden har købt afgiftspligtigt spiritus fra udlandet, uden at være registreret som midlertidigt registreret varemodtager. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været registreret som midlertidigt registreret varemodtager og have forudanmeldt leverancen samt indbetalt afgiften af varerne.

Virksomheden har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres spiritusafgiften efter et skøn på baggrund af en beslaglagt mængde varer, tillagt et ansættelse for varer som er solgt.

SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse, dog således at der under iagttagelse af indsigelse mod SKATs ansættelse af det ansatte beløb vedrørende omsatte varer, jf. tidligere, opgørelses denne andel ved en lagerhastighed på 4, hvorved der samlet sker nedsættelse af kravet fra 5.971 kr.til 4.265 kr.

SKAT afkræver 4.265 kr.i spiritusafgift.

Tobaksafgift – cigaretter og røgtobak

SKAT har som følge af et beslaglagt parti spiritus og en ansat omsætning af ikke beskattet tobak opgjort afgiften til 148.885 kr, således:

Beslaglagt på kontroldagen

Cigaretter

Røgtobak

Afgiften udgør Afgiften udgør 1,1825 kr.pr. cigaret, hvortil kommer 1 % af detailsalgsprisen. Afgift af fintskåret tobak udgør 788,50 kr/kg.

SKAT ansætter, jf. tidligere, at virksomheden i 12 måneder forud for kontrollen har omsat spiritus. SKAT fastsætter en lagerhastighed til 2 måneder, svarende til, at en mængde svarende til 6 x det beslaglagte lager, er omsat fra forretningsadressen.

Afgift af det beslaglagte vareparti udgør 25.015 + 4.762 kr, i alt 29.777 kr.

SKAT fastsætter således, at afgiften af den omsatte chokoladeafgiftspligtige mængde udgør 4 x 29.777 kr, svarende til 119.108 kr. Afgiften fordeles med 75 % til 2016 og 25 % til 2017.

Retsregler

Tobaksafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014 med senere ændringer) § 1, stk. 1 fastslår, at der skal betales afgift af cigaretter og røgtobak.

Efter tobaksafgiftslovens § 9, stk. 2, skal virksomheder der indfører afgiftspligtige varer autoriseres som oplagshaver. Efter § 8, stk. 1 og § 11, stk. 1 betales afgiften når varerne overgår til forbrug (udleveres fra virksomheden).

Efter tobaksafgiftslovens § 2 skal pakninger med cigaretter forsynes med stempelmærke ved modtagelse, jf. dog § 9, stk. 5. For røgtobak er fristen dog 1 måned efter varens modtagelse eller pakning.

Stempelmærker fremstilles og udleveres af told- og skatteforvaltningen, jf. § 6, stk. 1. Efter § 2 betales der ved udlevering af stempelmærker et beløb svarende til stempelmærkeværdien. Stempelmærker skal være påsat når varerne overgår til forbrug.

Efter § 4 må virksomheder der ikke er autoriserede ikke modtage eller opbevare varer uden stempelmærker som ikke er forskriftmæssigt lukket. Efter § 4, stk. 3 kan der dog foretages salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.

Alternativt kan virksomheder der indfører afgiftspligtige varer efter § 10, stk. 1 registreres som midlertidig registreret varemodtager. Virksomheden skal forinden vareafsendelsen anmelde varetransporten til SKAT og indbetale afgiften af varerne.

Efter tobaksafgiftslovens § 18, stk. 8 skal virksomheder der handler med afgiftspligtige varer føre regnskab efter reglerne i bogføringsloven.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) kan SKAT opgøre den afgift virksomheden skal betale efter et skøn, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKATs begrundelse for afkrævning af tobaksafgift

Virksomheden har købt afgiftspligtig tobak fra udlandet, uden at være autoriseret som oplagshaver. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været autoriseret som oplagshaver og have betalt afgiften af varerne, eller have været registreret som midlertidigt registreret varemodtager og forudanmeldt leverancen og på forhånd have indbetalt afgiften.

Virksomheden har ikke betalt afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres Tobaksafgiften efter et skøn på baggrund af en beslaglagt mængde varer, tillagt et ansættelse for varer som er solgt.

SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse, dog således at der under iagttagelse af indsigelse mod SKATs ansættelse af det ansatte beløb vedrørende omsatte varer, jf. tidligere, opgørelses denne andel ved en lagerhastighed på 4, hvorved der samlet sker nedsættelse af kravet fra 208.439 kr.til 148.885 kr.

SKAT afkræver 148.885 kr.i tobaksafgift.

Emballageafgift

SKAT har som følge af et beslaglagt parti øl, alkoholsodavand og mineralvand i engangsemballage opgjort emballageafgiften til 14.390 kr, således:

SKAT har beslaglagt 7.756 mineralvand, 3.352 alkoholsodavand og 17.675 øl, svarende til 28.783 varer i engangsemballage.

Emballageafgiften udgør 0,10 kr/stk.

SKAT ansætter, jf. tidligere, at virksomheden i 12 måneder forud for kontrollen har omsat varer i afgiftspligtige emballager. SKAT fastsætter en lagerhastighed til 2 måneder, svarende til, at en mængde svarende til 4 x det beslaglagte lager, er omsat fra forretningsadressen.

Afgift af det beslaglagte vareparti udgør 28.783 x 0,10, svarende til 2.878 kr. SKAT fastsætter således, at afgiften af den omsatte chokoladeafgiftspligtige mængde udgør 4 x 2.873 kr, svarende til 11.512 kr. Afgiften fordeles med 75 % til 2016 og 25 % til 2017.

Retsregler

Emballageafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 1071 af 15. september 2014) § 1 fastslår af hvilke varer der skal betales emballageafgift.

Efter emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1 skal der betales afgift, når varerne modtages fra udlandet. Virksomheder der indfører varer kan efter § 3, stk. 2 registreres hos told- og skatteforvaltningen. Ifølge emballageafgiftslovens § 10 skal registrerede virksomheder angive mængden af de varer, de har udleveret i perioden og betale afgiften til SKAT.

Efter emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 5 har virksomheder der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet i stedet mulighed for at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager. Virksomheden skal forinden vareafsendelsen anmelde varetransporten til SKAT og indbetale afgiften af varerne.

Efter emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 6 skal der ikke ske registrering eller betaling af afgift såfremt afgiften af modtagne varer er under 5.000 kr. årligt.

Efter emballageafgiftslovens § 9, stk. 2 skal registrerede virksomheder føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Efter § 9, stk. 5 skal regnskabet føres efter reglerne i bogføringsloven.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) kan SKAT opgøre den afgift virksomheden skal betale efter et skøn, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKATs begrundelse for afkrævning af emballageafgift

Virksomheden har købt afgiftspligtig emballage fra udlandet, uden at være registreret efter loven. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været registreret og betalt afgiften af varerne eller have været registreret som midlertidigt registreret varemodtager og i dette tilfælde have forudanmeldt leverancen samt indbetalt afgiften af varerne.

Virksomheden har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres emballageafgiften efter et skøn på baggrund af en beslaglagt mængde varer, tillagt et ansættelse for varer som er solgt.

SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse, dog således at der under iagttagelse af indsigelse mod SKATs ansættelse af det ansatte beløb vedrørende omsatte varer, jf. tidligere, opgørelses denne andel ved en lagerhastighed på 4, hvorved der samlet sker nedsættelse af kravet fra 20.146 kr.til 14.390 kr.

SKAT afkræver 14.390 kr.i emballageafgift.

Forbrugsafgift

SKAT har som følge af et beslaglagt parti cigaretpapir opgjort forbrugsafgiften til 4.500 kr, således:

SKAT har beslaglagt 18.000 stk. cigaretpapir.

Forbrugsafgiften udgør 0,05 kr/stk. Afgiften udgør 900 kr.

SKAT ansætter, jf. tidligere, at virksomheden i 12 måneder forud for kontrollen har omsat varer i afgiftspligtige emballager. SKAT fastsætter en lagerhastighed til 2 måneder, svarende til, at e mængde svarende til 4 x det beslaglagte lager, er omsat fra forretningsadressen.

SKAT fastsætter således, at afgiften af den omsatte forbrugsafgiftspligtige mængde varer udgør 4 x 900 kr, svarende til 3.600 kr. Afgiften fordeles med 75 % til 2016 og 25 % til 2017.

Retsregler

Forbrugsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008) § 12 at der skal betales en afgift på 5 øre pr. stikfastslår af hvilke varer der skal betales emballageafgift. Modtages fra udlandet. Virksomheder der indfører varer kan efter § 3, stk. 2 registreres hos told- og skatteforvaltningen. Ifølge emballageafgiftslovens § 10 skal registrerede virksomheder angive mængden af de varer, de har udleveret i perioden og betale afgiften til SKAT.

Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, har virksomheder der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet i stedet mulighed for at lade sig registrere som varemodtager.

Efter forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 3 skal der ikke ske registrering eller betaling af afgift såfremt afgiften af modtagne varer er under 3.000 kr. årligt.

Efter forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2 skal registrerede virksomheder føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) kan SKAT opgøre den afgift virksomheden skal betale efter et skøn, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKATs begrundelse for afkrævning af forbrugsafgift

Virksomheden har købt afgiftspligtig emballage fra udlandet, uden at være registreret efter loven. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været registreret og betalt afgiften af varerne.

Virksomheden har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres forbrugsafgiften efter et skøn på baggrund af en beslaglagt mængde varer, tillagt et ansættelse for varer som er solgt.

SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse, dog således at der under iagttagelse af indsigelse mod SKATs ansættelse af det ansatte beløb vedrørende omsatte varer, jf. tidligere, opgørelses denne andel ved en lagerhastighed på 4, hvorved der samlet sker nedsættelse af kravet fra 6.300 kr.til 4.500 kr.

SKAT afkræver 4.500 kr.i forbrugsafgift.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af moms- og afgiftstilsvaret til 114.504 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017, da klageren mener, at SKATs skøn ikke bygger på et sagligt grundlag, da den af SKAT fastsatte lagerhastighed ikke er realistisk. Det er klagerens opfattelse, at han alene skal betale afgift af det beslaglagte, og at lageret derudover kun er omsat én gang i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Som begrundelse har klageren anført følgende:

”Som min klient oplyste under kontrolbesøget den 19. april d.å., samt efterfølgende ved mødet hos Dem, er en del af drikkevarerne tilhørende en tredje person, der har benyttet min klients ejendom som lager, hvilket er baggrunden for at SKAT, tilsyneladende ad flere omgange har bemærket en varebil på adressen.

Aftalen med denne tredje person har været, at vedkommende kunne opbevare syv paller med øl og sodavand hos min klient, udgørende 3 paller Grøn Tuborg, 1/2 palle Tuborg Classic, 1/2 palle Carlsberg, 1 palle Slots Classic og 2 paller sodavand.

For så vidt angår ”håndskrevne dokumenter”, er min klient enig i at der i det væsentlige er tale om indforstået registrering af salg af øl, vand, slik m.v. – idet langt størstedelen af de 48 A4 ark vedrører min klient og dennes kollegaer – et arbejdssjak.

Det erkendes dog at der tillige er solgt til andre, og min klient klients datter har taget af varerne, men langt fra i det omfang SKAT skønner.

Jeg vedlægger kopi af alle ark, påført min klients bemærkninger, og nummerering af siderne.

Min klient har siden 2016 forestået indkøb, der hovedsageligt er videresolgt til arbejdssjakket, og løbende opfyldt køleskabet på stedet, samt endnu et køleskab andetsteds, hvorfra kollegaerne kunne købe og ”give omgange” – og overskuddet blev opsparet og anvendt i fællesskab.

Der har været tale om en klubkasse, hvor man sparede samme til julefrokost, fælles ture til f.eks. Bakken, fælles rejser til bl.a. Egypten, og sammenkomster med kærester, bårebuketter m.v.

En stor del af drikkevarerne er indtaget på adressen, hvilket dokumenteres tydeligt af foto på stedet, med mange sække indeholdende tomme dåser.

Min klient og kollegaerne har næste dagligt mødtes på adressen til fyraften, og indtaget drikkevarer, men kollegaerne har dog også medkøbt varer.

Ved et hurtigt blik på siderne 1, 4, 13, 18, 21, 22, 23, 24, 26 kan konstateres, at der med ens skrift, der ikke er min klients, er oplistet de samme navne der går igen, idet det er de personer min klient kalder sjakket, og de samme personer nævnes enkeltvis på de fleste andre sider.

Der er tale om regnskab for klubben, som det fremgår af f.eks. side 4 – er det opgjort pr. 23/3-2017 og ”skrevet over” (til næste opgørelse).

Det er korrekt at min klient ikke har været registreret efter moms- og punktafgiftsloven, samt at han i et omfang har solgt varer til en næsten lukket kreds, men det bestrides at han har distribueret varerne.

Overskuddet fra salget, er som beskrevet ovenfor, hovedsageligt gået til fælles ”klubkasse”, en form for opsparing blandt kollegaerne.

Det er tvivlsomt om min klient overhovedet er momspligtig, henset til at omsætningen næppe har oversteget kr. 50.000,00 årligt, samt det faktum at en stor del af omsætningen, er sket i foreningslignende regi.

Min klient kan anerkende SKAT´s forslag til ansættelsesperiode 1. april 2016 til 31. marts 2017, men ikke fastsættelse af lagerhastighed på to måneder.

SKAT skal forstå, at der ikke er tale om en kiosk eller lignende, idet min klient har fuldtidsarbejde med

overarbejde, og har ikke haft mulighed for at være tilstede, i det antal timer der kræves for at opnå den påståede lagerhastighed.

Dernæst er min klients lager oparbejdet gennem 2016, og følgelig har været betydeligt mindre primo end ultimo, og kvitteringer fra [virksomhed2] side 41 for foretagne indkøb, taler direkte imod at min klient skulle have et lager som skønnet af SKAT.

Endelig er der det faktum, at SKAT oprettede en sag mod min klient den 26. oktober 2016, hvor min klient og dennes datter var i Tyskland for at hende drikkevarer, hvilket der ikke havde været anledning til, såfremt min klient havde et lager som skønnet af SKAT.

Hvis det skal tages udgangspunkt i det af SKAT opgjorte lager, der på tidspunktet for kontrolbesøget var større end nogensinde, skal tredje mands varer fradrages i denne opgørelse, og lagerhastigheden af resten kan samlet set ikke sættes lavere end seks måneder, således det forefundne ganges med to.

Og cigaretter skal slet ikke indgå, idet der ikke ud over nogle løse pakker, tidligere har været cigaretter i hele kartonner på adressen.

Og så skal det bemærkes, at en stor del af det vin min klient har besiddet, er drukket af hans kone.

Ved fastsættelse af salgsprisen, anvendes Deres skema på side 7 i deres skrivelse

Spiritus 26 2.600,00

Øl 11572 38.500,00

Mineral m/spiritus 6704 29.933,00

Mineralvand 6000 17.500,00

Vin 466 13.980,00

Tobak 12 6.000,00

Papir 36000 1.800,00

Slik 220 11.000,00

---------------

121.313,00

hvoraf moms – hvis min klient overhovedet er momspligtig – udgør kr. 24.263,00.

Det er formentlig korrekt, at momstilsvaret kan opgøres skønsmæssigt, men det fordrer som alle andre

skøn saglighed, og som nævnt vil regnskaber blive rekonstrueret om nødvendigt.

Chokoladeafgiften udgør 2 x det beslaglagte lager, svarende til 220 kg – kr. 5.714,00.

Øl skal reduceres med førnævnte fem paller, eller 11.880 stk., afgiften heraf udgør kr. 10.106,50, hvorefter der skal beregnes afgift af 5.795 stk. kr. 4.925,75 x 2, tillagt vinafgift kr. 2.705,13, og alkoholsodavand 2 x 13.793,81 i alt kr. 50.250,75.

Spiritusafgift udgør 2 x det beslaglagte lager, svarende til kr. 1.706,00.

Tobaksafgift udgør 2 x det beslaglagte lager f.s.v.a. røgtobak, svarende til kr. 9.525,08 tillagt cigaretter der blev forefundet kr. 25.015,80 – i alt kr. 25.015,80.

Emballageafgift udgør 2 x det beslaglagte lager, svarende til kr. 5.756,00

Forbrugsafgift udgør 2 x det beslaglagte lager, svarende til kr. 1.800,00

Med baggrund i ovenstående sagsfremstilling, samt en formentlig overdrevet sagligt skøn, kan min klient acceptere at betale følgende afgifter:

Moms 24.263 kr.

Chokoladeafgift 5.714 kr.

Øl og vinafgift 50.250 kr.

Spiritusafgift 1.706 kr.

Tobaksafgift 25.015 kr.

Forbrugsafgift 1.800 kr.

Emballageafgift 5.756 kr.

I alt 114.504 kr.

SKAT´s er ikke fremkommet med nogen dokumentation eller begrundelse, for det foretagne skøn – der efter min og Peder Pedersens opfattelse er uden hold i virkeligheden.

Sagens faktiske forhold er der enighed om, men det udøvede skøn savner saglighed.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har den 14. januar 2021 modtaget Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 7. januar 2021 i sagen. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og har fremsendt følgende bemærkninger:

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som i overvejende stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen er således enige i, at afgørelsen ændres i skærpende grad, således at klager ikke får fradrag for ikke-dokumenteret købsmoms.

Skattestyrelsen fastholder at klager må anses for at have indført punktafgiftspligtige varer uden afgift fra andre EU-lande, og have videre solgt disse som led i momspligtig virksomhed, dog uden at afregne hverken afgifter eller moms af salget til myndighederne. Der er tale om øl, vin, sodavand, slik, spiritus, tobak, cigaretpapir samt emballage.

Der er ikke dokumentation for, at klager har angivet eller betalt afgift af de pågældende varer. Da klager har ikke udarbejdet et regnskabsmateriale, som kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvar, har det været berettiget, at Skattestyrelsen har ansat klagers moms- og afgiftstilsvar skønsmæssigt efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

De skønsmæssige opgørelser af moms og afgiftstilsvar i den påklagede afgørelse er foretaget på baggrund af lageroptælling i forbindelse med kontrolbesøg d. 19. april 2017, som ud fra sagens oplysninger er indført uden afgift fra udlandet, bl.a. Tyskland.

Lageret blev ved kontrolbesøget beslaglagt efter miljøbeskyttelsesloven (drikkevarer) og toldloven (øvrige varer) med henblik på lovliggørelse. Drikkevarerne er senere lovliggjort og udleveret ved betaling af pant m.v. til miljømyndighederne.

Lageroptællingen samt de anvendt salgspriser ses ikke bestridt af klager. Videre bestrider klager heller ikke at have købt og videresolgt varer, dog i et mindre omfang end beregnet og opgjort af Skattestyrelsen.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 7. januar 2021 og Skattestyrelsens høringssvar af 14. januar 2021 har været sendt til udtalelse hos klageren.

Klageren har den 3. februar 2021 fremsendt følgende bemærkninger hertil:

”Min klient erkender, at have drevet uregistreret virksomhed som Skatteankestyrelsen anfører - men ikke i det omfang som Skatteankestyrelsen skønner.

Skatteankestyrelsen lægger vægt på det fundne kontantbeløb kr. 160.000 – hvilket beløb dog ikke blev fundet på adressen, men derimod i min klients bil, da han efterfølgende ankom til adressen.

Det fundne kontantbeløb har intet med virksomhed at gøre, men stammer fra dokumenterbare kontante hævninger i banken, samt kontant salg af bil – og skulle anvendes til køb af anden bil.

Af samme årsag blev beløbet ikke beslaglagt, hvilket i andre sager er et sædvanligt tiltag.

Det er korrekt, at min klient har oplyst at en delaf overskuddet er anvendt til diverse sammenkomster m.v., hvilket som oplyst er opsparet ved fælles ”klubkasse” for min klient og hans kollegaer, på samme måde som kagekasser og lignende på andre arbejdspladser, hvilket ikke kan anses som forretningsmæssigt salg.

Jeg har forståelse for, at Skatteankestyrelsen har taget hensyn til butikker som ”Købmænd og døgnkiosker” – men en direkte sammenligning er ganske enkelt umulig, idet sådanne butikker sædvanligvis har daglig åbningstid 8.00 – 22.00, og min klient har dagligt været på arbejde dagligt i 8-10 timer inklusiv transport.

Følgelig har det ikke været muligt for min klient, at opnå en sådan omsætningshastighed.

Såfremt hensynet til butikker som ”Købmænd og døgnkiosker” skal tages som anført af Skatteankestyrelsen, bør det være forholdsmæssigt, således min klient har holdt åbent i maks. 3 timer dagligt.

Når de anførte butikker har åbent i 12 timer, har min klient haft åbent en fjerdedel af den tid.

Følgelig må omsætning og omsætningshastighed være en fjerdedel, af det der realiseres i til butikker som ”Købmænd og døgnkiosker”.

Den af SKAT og Skattestyrelsen skønnede lagerhastighed, bør nedsættes med tre fjerdedele.

Endelig ser Skatteankestyrelsen helt bort fra det faktum, at SKAT oprettede en sag mod min klient den 26. oktober 2016, hvor min klient og dennes datter var i Tyskland for at hende drikkevarer, hvilket der ikke havde været anledning til, såfremt min klient havde et lager som skønnet af SKAT.

Det modbeviser at min klient på dette tidspunkt havde et lager, endsige en omsætningshastighed

som skønnet af Skatteankestyrelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der henvises til opkrævningsloven, er dette en henvisning til den lovbekendtgørelse, der var gældende på det tidspunkt, hvor afgiften skulle afregnes. For nærværende sag gælder det, at lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) med senere ændringer var gældende i perioden 1. april 2016 til 28. september 2016. I perioden 29. september 2016 til 31. marts 2017 var lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 gældende.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at klageren ikke har registreret en virksomhed, der vedrører import og salg af afgiftspligtige varer hos det centrale virksomhedsregister. Klageren har ikke en virksomhed, der er registreret for punktafgifter.

SKAT foretog den 19. april 2017 et uanmeldt kontrolbesøg på [adresse1], [by1]. Klageren befandt sig på adressen under kontrolbesøget. Ved kontrollen fandt SKAT afgiftspligtige varer samt dokumenter, der relaterede sig til køb og salg af afgiftspligtige varer. SKAT fandt ikke dokumentation for, at varerne var afgiftsberigtiget.

Klageren har anført, at en del af de afgiftspligtige varer tilhører en tredjemand. Klageren har ikke fremlagt oplysninger om, hvem tredjemanden er. Klageren har anført, at salget er foregået i en ”klub” eller foreningslignende regi, og at omsætningen næppe har oversteget 50.000 kr. årligt. Hertil bemærker retten, at henset til mængden af de beslaglagte varer og det fundne kontantbeløb har klageren drevet en uregistreret virksomhed på adressen [adresse1], [by1], og at klageren, der var i besiddelse af varerne, herefter skal betale afgift og moms af de varer, der er omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Lagerhastigheden

SKAT havde i forslag til afgørelse af 12. september 2017 fastsat lagerhastigheden således, at klageren havde omsat lageret seks gange i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017. Efter indsigelser fra klageren har SKAT ændret lagerhastigheden, således at SKATs afgørelse bygger på, at klageren har omsat lageret fire gange i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017. Ved vurdering af om SKATs fastsatte lagerhastighed er realistisk, har retten henset til lagerets størrelse, der indikerer, at indkøbene ikke alene er til privat forbrug, fundet af en kontantbeholdning på ca. 160.000 kr. og de håndskrevne dokumenter, der vedrørte salg af afgiftspligtige varer. Retten har derudover lagt vægt på klagerens oplysninger om, at overskuddet har finansieret fællesrejser til bl.a. Egypten og ture til Bakken og diverse sammenkomster. Derudover har retten taget hensyn til, hvad en butik under branchekoden ”471110 Købmænd og døgnkiosker” i gennemsnit har omsat for i årrækken 2015-2018. Retten har taget i betragtning, at klagerens uregistrerede virksomhed ikke har haft faste åbningstider og ikke har været tilgængelig for offentligheden. Efter en samlet vurdering af ovenstående forhold er det rettens opfattelse, at SKATs fastsættelse af en lagerhastighed, der svarer til en omsætning af det fundne lager fire gange årligt, er et sagligt, om end forsigtigt skøn.

Chokoladeafgift

Når der i det følgende henvises til chokoladeafgiftsloven, er dette en henvisning til den lovbekendtgørelse, der var gældende på det tidspunkt, hvor afgiften skulle afregnes. For nærværende sag gælder det, at lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013 med senere ændringer, var gældende i perioden 1. april 2016 til 4. september 2016. I perioden 5. september 2016 til 31. marts 2017 gælder det, at lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. med senere ændringer var gældende.

Det følger af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af chokolade- og sukkervarer. Såfremt der ikke er tale om en registreret virksomhed efter chokoladeafgiftslovens §§ 3 og 4, svares afgiften i forbindelse med importen af afgiftspligtige varer her til landet, jf. chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 1. Varemodtageren skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Afgiftsperioden er måneden, jf. chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 3.

Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, jf. chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 4. Endvidere skal virksomheder, der handler med afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret. Af regnskaberne skal det ved angivelse af art, mængde og pris fremgå hvilke varer, der er blevet leveret. Regnskabet skal opfylde kravene i bogføringsloven, jf. chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 5.

Køberen af afgiftspligtige varer skal i mindst tre måneder fra udstedelsesdagen opbevare følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted, hvorfra salget af de afgiftspligtige varer sker. Følgesedler eller kvitteringer skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato samt indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris. Prisangivelser kan dog undlades på følgesedler, jf. chokoladeafgiftslovens § 13, stk. 2.

Klageren har ikke fremlagt købsbilag for køb af varer og har ikke dokumenteret, at der var betalt chokolade- og sukkervareafgift af de afgiftspligtige varer, der blev fundet på adressen [adresse1], [by1]. Retten finder derfor, at klageren ikke har iagttaget dokumentationskravet i chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 1, at den, som er i besiddelse af afgiftspligtige varer, hæfter for betaling af afgiften.

Retten lægger til grund, at klageren ikke har haft en virksomhed, der har været registreret som oplagshaver eller varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, hvorfor afgiftstilsvaret ikke skal opgøres efter chokoladeafgiftslovens §§ 6-8. Da klageren har importeret afgiftspligtige varer her til landet, hæfter klageren således for betalingen som opgjort efter chokoladeafgiftslovens § 10 a.

Det er rettens opfattelse, at dokumenterne fundet i lagerhallen med tilhørende kontorer og i klagerens bil må anses for at stamme fra uregistreret virksomhed, der er udført her i landet.

Retten finder således, at klageren, på tidspunktet for SKATs uanmeldte kontrolbesøg, var i besiddelse af ikke-afgiftsberigtigede afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, hvorfor klageren hæfter for betaling af det skyldige afgiftstilsvar.

Det bemærkes, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af klagerens regnskaber. For at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret har SKAT foretaget en optælling af de chokolade- og sukkervarer, der var til stede på lageret. Ved optællingen fandt SKAT, at der var 110 kg. chokolade- og sukkervarer på lageret på kontroltidspunktet den 19. april 2017.

SKAT har derudover skønnet, at klageren i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 har omsat lageret fire gange og har på den baggrund fastsat, at klageren skal betale yderligere afgift af 4 x 110 kg. chokolade- og sukkervarer. I alt har SKAT på denne baggrund skønnet, at klageren skal betale afgift af 550 kg. chokolade og sukkervarer, svarende til 14.284 kr.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at chokolade- og sukkervarerne, der blev fundet ved kontrollen den 19. april 2017 på adressen [adresse1], [by1], var afgiftsberigtiget. Efter en samlet vurdering finder retten, at SKAT har foretaget et ud fra de foreliggende oplysninger sagligt, om end forsigtigt skøn.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 21. december 2017 vedrørende betaling af chokolade- og sukkervareafgift på i alt 14.284 kr. for afgiftspligtige varer til stede på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg den 19. april 2017 og for varer, som SKAT har skønnet, at klageren har omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Øl- og vinafgiftsloven

Når der i det følgende henvises til øl- og vinafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 26. august 2013 med senere ændringer om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, § 3 og § 3 A, at der skal svares afgift til statskassen af øl, vin og frugtvin, der i EU’s kombinerede nomenklatur henhører under henholdsvis position 2203 og 2206 for øl, position 2204 til 2206 for vin og position 2204 til 2206 for mousserende vin og frugtvin mm.

For øl gælder, at afgiften udgør, bortset fra varer omfattet af §§ 3 A-3 C for varer henhørende under position 2203 og 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, 56,02 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.

Afgiftspligtens indtræden følger af øl- og vinafgiftslovens § 4, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug. Det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Såfremt der ikke er tale om en registreret virksomhed efter øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6, svares afgiften i forbindelse med modtagelsen af afgiftspligtige varer her til landet, jf. øl- og vinafgiftsloven § 4, stk. 1, nr. 2. Varemodtageren skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde af varer, der er udleveret med tillæg af svind og lignende, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen, jf. øl- og vinafgiftslovens § 9, stk. 1. Afgiftsperioden er måneden, jf. øl- og vinafgiftslovens § 8.

Af øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 6, fremgår, at virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet bør føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

Klageren har ikke dokumenteret, at der var betalt øl- og vinafgift af de afgiftspligtige varer, der blev fundet på adressen [adresse1], [by1]. Endvidere har klageren ikke dokumenteret, at de varer, som SKAT har skønnet er omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017, er solgt til udlandet eller på anden vis er fragtet ud af landet. Det er på denne baggrund rettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at varerne, der blev fundet ved kontrollen den 19. april 2017 på adressen [adresse1], [by1], var afgiftsberigtiget. De omhandlede varer anses herefter for forbrugt her i landet, og varerne er således omfattet af afgiftspligten og er dermed afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4.

Det fremgår af øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 3, at den, som besidder afgiftspligtige varer, som ikke er afgiftsberigtiget, hæfter for afgiften. Endvidere fremgår det af stk. 9, at for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne.

Det bemærkes, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af klagerens regnskaber. For at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret har SKAT foretaget en optælling af den øl og vin, der var til stede på lageret. Ved optællingen fandt SKAT, at der var 17.675 dåser blandet øl, 233 l blandet vin og 3.352 dåser blandet alkoholsodavand på lageret på kontroltidspunktet den 19. april 2017.

SKAT har derudover skønnet, at klageren i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 har omsat lageret fire gange og har på den baggrund fastsat, at klageren skal betale yderligere afgift af 4 x 17.675 dåser blandet øl, 4 x 233 l blandet vin og 4 x 3.352 dåser blandet alkoholsodavand. SKAT har på denne baggrund skønnet, at klageren skal betale 157.400 kr. i øl- og vinafgift.

Ud fra en samlet vurdering anser retten klageren for at have erhvervet varerne i personligt regi. Derfor hæfter klageren ved erhvervelsen af de afgiftspligtige varer for afgiften, jf. øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 21. december 2017 vedrørende betaling af øl- og vinafgift på i alt 157.400 kr. for afgiftspligtige varer til stede på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg den 19. april 2017 og for varer, som SKAT har skønnet, at klageren har omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Spiritusafgift

Når der i det følgende henvises til spiritusafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016 med senere ændringer om afgift af spiritus m.m.

Det følger af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af spiritus, herunder alkohol, med et alkoholindhold på mere end 1,2 pct. vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et alkoholindhold over 22 pct. vol. Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU's kombinerede nomenklatur, og hvis blandingens alkoholindhold er på under 15 pct. vol., jf. Rådets forordning om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus, betales der derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 7 og 8. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. § 18, stk. 1.

De autoriserede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde af varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen, jf. spiritusafgiftslovens § 10, stk. 2. Afgiftsperioden er måneden, jf. spiritusafgiftslovens § 10, stk. 1.

Køberen af afgiftspligtige varer skal i mindst tre måneder fra udstedelsesdagen opbevare følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted eller forretningslokale, hvorfra salget af de afgiftspligtige varer sker. Følgesedler eller kvitteringer skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato samt indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris. Prisangivelser kan dog undlades på følgesedler, jf. spiritusafgiftslovens § 20, stk. 6 og 7.

Klageren har ikke fremlagt købsbilag for køb af varer og har ikke dokumenteret, at der var betalt spiritusafgift af de afgiftspligtige varer, der blev fundet på adressen [adresse1], [by1]. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har iagttaget dokumentationskravet i spiritusafgiftslovens § 20, stk. 6 og 7.

For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller er stillet sikkerhed, hæfter erhververen eller den, der er i besiddelse af varerne, jf. spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.

Retten lægger til grund, at klageren ikke har haft en virksomhed, der har været registreret som oplagshaver efter spiritusafgiftslovens § 7, hvorfor afgiftstilsvaret ikke skal opgøres efter spiritusafgiftslovens §§ 10-14. Da klageren har importeret afgiftspligtige varer her til landet, hæfter klageren således for betalingen som opgjort efter spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.

Det er rettens opfattelse, at dokumenterne fundet i lagerhallen med tilhørende kontorer og i klagerens bil må anses for at stamme fra uregistreret virksomhed, der er udført her i landet.

Retten finder således, at klageren, på tidspunktet for SKATs uanmeldte kontrolbesøg, var i besiddelse af ikke-afgiftsberigtiget spiritus, hvorfor klageren hæfter for betaling af det skyldige afgiftstilsvar.

Det bemærkes, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af klagerens regnskaber. For at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret har SKAT foretaget en optælling af den spiritus, der var til stede på lageret. Ved optællingen fandt SKAT, at der var 624 flasker med spiritus, svarende til 5,624 l alkohol på lageret på kontroltidspunktet den 19. april 2017.

SKAT har derudover skønnet, at klageren i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 har omsat lageret fire gange og har på den baggrund fastsat, at klageren skal betale yderligere afgift af 4 x 5,624 l spiritus. I alt har SKAT på denne baggrund skønnet, at klageren skal betale afgift af 22,7696 l ren spiritus, svarende til 4.265 kr.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at spiritussen, der blev fundet ved kontrollen den 19. april 2017 på adressen [adresse1], [by1], var afgiftsberigtiget. Efter en samlet vurdering finder retten, at SKAT har foretaget et ud fra de foreliggende oplysninger sagligt, om end forsigtigt skøn.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 21. december 2017 vedrørende betaling af spiritusafgift på i alt 4.265 kr. for afgiftspligtige varer til stede på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg den 19. april 2017 og for varer, som SKAT har skønnet, at klageren har omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Tobaksafgift

Når der i det følgende henvises til tobaksafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014 om tobaksafgifter med senere ændringer.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift af cigaretter og røgtobak. For cigaretter er afgiftssatsen 118,25 øre pr. stk. og 1 % af detailsalgsprisen, og for fintskåret røgtobak er afgiftssatsen 788,50 kr. pr. kg, jf. tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3.

Pakninger med afgiftspligtige varer til forbrug her i landet skal forsynes med stempelmærker. For røgtobak er fristen senest en måned efter varens modtagelse eller pakning. Ved varens overgang til forbrug forfalder tobaksafgiften, jf. tobaksafgiftslovens § 2.

Varerne skal i forbindelse med stemplingen være pakket i fuldstændig lukkede pakninger, jf. tobaksafgiftslovens § 3, stk. 1. Virksomheder, som ikke er autoriserede, må ikke modtage eller opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger, jf. tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1.

Varerne overgår blandt andet til forbrug ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder eller personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af tobaksafgiftslovens § 9, stk. 1, at en autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag. Såfremt der ikke er tale om en autoriseret oplagshaver, kan en virksomhed, institution eller person registreres som midlertidigt registreret varemodtager, hvorefter der lejlighedsvis kan modtages varer fra andre EU-lande og tredjelande. Virksomheden skal forinden vareafsendelsen anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften af varerne, jf. tobaksafgiftslovens § 10, stk. 1. Modtager en virksomhed eller person varer som nævnt i tobaksafgiftslovens § 7, cigarer, cerutter eller cigarillos, kan der ske registrering som registreret varemodtager, jf. tobaksafgiftslovens § 10, stk. 2.

Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde og omsætning for en afgiftsperiode på en måned for de varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden med tillæg af svind og lignende, jf. tobaksafgiftslovens § 11, stk. 1. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde og omsætning de varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde, jf. tobaksafgiftslovens § 11, stk. 3.

Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal autoriserede oplagshavere og registrerede varemodtagere angive mængden og omsætningen af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. tobaksafgiftslovens § 13, stk. 1. For afgiftspligtige, der modtager varer fra andre EU-lande, og som ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 1, 3 og 4, i opkrævningsloven, jf. tobaksafgiftslovens § 13, stk. 2.

Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, jf. tobaksafgiftslovens § 18, stk. 2-3. Køberen af afgiftspligtige varer skal i mindst tre måneder fra udstedelsesdagen opbevare følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted, hvorfra salget af de afgiftspligtige varer sker. Følgesedler eller kvitteringer skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato samt indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris. Prisangivelser kan dog undlades på følgesedler, jf. tobaksafgiftslovens § 18, stk. 7.

Endvidere skal virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret. Af regnskaberne skal det ved angivelse af art, mængde og pris fremgå hvilke varer, der er blevet leveret. Regnskabet skal opfylde kravene i bogføringsloven, jf. tobaksafgiftslovens § 18, stk. 8. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden fem hverdage, jf. tobaksafgiftslovens § 18, stk. 9.

Er det ikke muligt på baggrund af virksomhedens regnskaber at fastslå størrelsen af det afgiftstilsvar, som påhviler virksomheden, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Retten lægger til grund, at klageren ikke har haft en virksomhed, der har været registreret som oplagshaver efter tobaksafgiftslovens § 9, stk. 1, hvorfor afgiftstilsvaret ikke skal opgøres efter tobaksafgiftslovens § 13. Da klageren har importeret afgiftspligtige varer her til landet, hæfter klageren således for betalingen som opgjort efter tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9.

Da SKAT var på uanmeldt kontrolbesøg hos klageren, blev der fundet cigaretter og fintskåret tobak uden lovpligtigt stempelmærke på adressen [adresse1], [by1].

For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller er stillet sikkerhed, hæfter erhververen eller den, der er i besiddelse af varerne, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9.

Det er rettens opfattelse, at dokumenterne fundet i lagerhallen med tilhørende kontorer og i klagerens bil må anses for at stamme fra uregistreret virksomhed, der er udført her i landet.

Retten finder således, at klageren, på tidspunktet for SKATs uanmeldte kontrolbesøg, var i besiddelse af ikke-afgiftsberigtiget tobak, hvorfor klageren hæfter for betaling af det skyldige afgiftstilsvar.

Det bemærkes, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af klagerens regnskaber. For at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret har SKAT foretaget en optælling af tobakken. SKAT fandt, at der var 20.760 stk. cigaretter og 6,04 kg. fintskåret tobak på lageret på kontroltidspunktet den 19. april 2017.

SKAT har derudover skønnet, at klageren i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 har omsat lageret fire gange og har på den baggrund fastsat, at klageren skal betale yderligere afgift af 4 x 20.760 stk. cigaretter og 4 x 6,04 kg. fintskåret tobak. I alt har SKAT på denne baggrund skønnet, at klageren skal betale 148.885 kr. I tobaksafgift.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at tobakken, der blev fundet ved kontrollen den 19. april 2017 på adressen [adresse1], [by1], var afgiftsberigtiget. Efter en samlet vurdering finder retten, at SKAT har foretaget et ud fra de foreliggende oplysninger sagligt, om end forsigtigt skøn.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 21. december 2017 vedrørende betaling af tobaksafgift på i alt 148.885 kr. for afgiftspligtige varer til stede på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg den 19. april 2017 og for varer, som SKAT har skønnet, at klageren har omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Forbrugsafgift

Når der i det følgende henvises til forbrugsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1484 af 30. november 2015 om forskellige forbrugsafgifter med senere ændringer.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af cigaretpapir til cigaretter. Såfremt der ikke er tale om en registreret virksomhed efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, svares afgiften i forbindelse med importen af afgiftspligtige varer her til landet, jf. forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 3. Varemodtageren skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Afgiftsperioden er måneden, jf. opkrævningslovens 2.

Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer, jf. forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2.

Virksomheden skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i opkrævningsloven.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 16, stk. 3, at hvis varerne importeres af en ikke registreret virksomhed, svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet.

Det fremgår af opkrævningslovens § 10, at den, der ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, hæfter for betaling.

Retten lægger til grund, at klageren ikke har haft en virksomhed, der har været registreret som oplagshaver eller varemodtager efter forbrugsafgiftsloven, hvorfor afgiftstilsvaret ikke skal opgøres efter opkrævningslovens §§ 2-8. Da klageren har importeret afgiftspligtige varer her til landet, hæfter klageren således for betalingen som opgjort efter opkrævningslovens § 10.

Det er rettens opfattelse, at dokumenterne fundet i lagerhallen med tilhørende kontorer og i klagerens bil må anses for at stamme fra uregistreret virksomhed, der er udført her i landet.

Retten finder således, at klageren, på tidspunktet for SKATs uanmeldte kontrolbesøg, var i besiddelse af ikke-afgiftsberigtigede afgiftspligtigt cigaretpapir, hvorfor klageren hæfter for betaling af det skyldige afgiftstilsvar.

Det bemærkes, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af klagerens regnskaber. For at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret har SKAT foretaget en optælling af det cigaretpapir, der var til stede på lageret. Ved optællingen fandt SKAT, at der var 18.000 stk. cigaretpapir på lageret på kontroltidspunktet den 19. april 2017.

SKAT har desuden skønnet, at klageren i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 har omsat lageret fire gange og har på den baggrund fastsat, at klageren skal betale yderligere afgift af 4 x 18.000 stk. cigaretpapir. I alt har SKAT på denne baggrund skønnet, at klageren skal betale afgift af 90.000 stk. cigaretpapir, svarende til 4.500 kr.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at cigaretpapiret, der blev fundet ved kontrollen den 19. april 2017 på adressen [adresse1], [by1], var afgiftsberigtiget. Efter en samlet vurdering finder retten, at SKAT har foretaget et ud fra de foreliggende oplysninger sagligt, om end forsigtigt skøn.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 21. december 2017 vedrørende betaling af forbrugsafgift på 4.500 kr. for afgiftspligtige varer til stede på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg den 19. april 2017 og for varer, som SKAT har skønnet, at klageren har omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Emballageafgift

Når der i det følgende henvises til emballageafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001 med senere ændringer eller lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016 om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier.

Det følger af emballageafgiftslovens § 1, at der skal svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l, bl.a. for varegrupperne øl, mineralvand med og uden kulsyre samt andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer, hvis drikkevarens alkoholindhold er på 10 % vol. eller derunder, henhørende under henholdsvis 2203, 2201, 2202 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer, skal føre regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Det skal fremgå af regnskabet, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet skal opfylde kravene i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov, jf. emballageafgiftslovens § 9, stk. 5.

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 22, at den, som besidder varen, hæfter for betaling af afgift efter bestemmelserne i emballageafgiftsloven.

Der svares afgift af salgsemballage, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, litra a og b. Afgiften udgør for beholdere med et rumindhold på ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,10 kr., jf. § 2, stk. 5 og 6, nr. 2, og skal ifølge lovens § 20, stk. 1, betales af den, som overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt.

Foruden erhvervsdrivende varemodtagere m.fl. hæfter den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i emballageafgiftsloven. Det fremgår af emballageafgiftslovens § 22.

Det er rettens opfattelse, at dokumenterne fundet i lagerhallen med tilhørende kontorer og klagerens bil må anses for at stamme fra uregistreret virksomhed, der er udført her i landet.

Retten finder således, at klageren, på tidspunktet for SKATs uanmeldte kontrolbesøg, var i besiddelse af ikke-afgiftsberigtiget afgiftspligtigt emballage, hvorfor klageren hæfter for betaling af det skyldige afgiftstilsvar.

Det bemærkes, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af klagerens regnskaber. For at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret har SKAT foretaget en optælling af emballagen. SKAT fandt, at der var 28.783 stk. engangsemballage.

SKAT har desuden skønnet, at klageren i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 har omsat lageret fire gange og har på den baggrund fastsat, at klageren skal betale yderligere afgift af 4 x 28.783 stk. engangsemballage. I alt har SKAT på denne baggrund skønnet, at klageren skal betale 11.512 kr. i emballageafgift.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at emballagen, der blev fundet ved kontrollen den 19. april 2017 på adressen [adresse1], [by1], var afgiftsberigtiget. Efter en samlet vurdering finder retten, at SKAT har foretaget et ud fra de foreliggende oplysninger sagligt, om end forsigtigt skøn.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 21. december 2017 vedrørende betaling af emballageafgift på 11.512 kr. afgiftspligtige varer til stede på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg den 19. april 2017 og for varer, som SKAT har skønnet, at klageren har omsat i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Moms

Når der i det følgende henvises til momsloven, er dette en henvisning til den lovbekendtgørelse, der var gældende på det tidspunkt, hvor afgiften skulle afregnes. For nærværende sag gælder det, at lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 med senere ændringer, var gældende i perioden 1. april 2016 til 20. juni 2016. I perioden 21. juni 2016 til 31. marts 2017 var lovbekendtgørelse nr. 1760 af 21. juni 2016 gældende.

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering her i landet, jf. momsloven § 46, stk. 1, 1. pkt. Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse, jf. momsloven § 46, stk. 3.

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., at momsregistrerede virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre den udgående og indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Herudover fremgår det af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at momsregistrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller 34 er fritaget for afgift.

Retten bemærker, at klageren ikke har registreret sin virksomhed hos det centrale virksomhedsregister, at der på den baggrund ikke er betalt afgift og moms af de købte afgiftspligtige varer, og at det er ubestridt, at klageren ikke har ført behørigt regnskab, jf. momslovens kapitel 13.

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan momstilsvaret opgøres skønsmæssigt i det omfang, tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Det er således med rette, at SKAT har udøvet et skøn over virksomhedens momstilsvar, da virksomhedens regnskabsmateriale ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, da regnskabsmaterialet er mangelfuldt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Klageren har ikke fremlagt bilag, der dokumenterer eller godtgør, at det af SKAT udøvede skøn over salgsmomsen er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag. I forlængelse af det ovenfor anførte vedrørende afgiftstilsvaret kan retten derfor tiltræde den af SKAT skønsmæssigt opgjorte salgsmoms.

SKAT har uden dokumentation og under henvisning til momslovens § 37 fastsat virksomhedens indgående moms skønsmæssigt til at udgøre 20.000 kr., fordelt med 15.000 kr. i 2016 og 5.000 kr. i 2017.

Landsskatteretten finder, at det af SKAT skønsmæssigt opgjorte fradrag for købsmoms på 20.000 kr. ikke er korrekt. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt objektive beviser på, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til et momsfradrag på 20.000 kr., idet fradragsretten i henhold til EU-retten samt momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 58 (tidligere § 40) er betinget af, at virksomheden godtgør, at betingelserne for at opnå momsfradrag er opfyldt.

Landsskatteretten kan således ikke godkende et momsfradrag på 20.000 kr. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. Der henvises herved til Landsskatterettens afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR.

Retten skærper derfor SKATs afgørelse af 21. december 2017, således at det opkrævede momstilsvar på 110.486 kr. forhøjes til 130.486 kr. for varerne fundet på adressen [adresse1], [by1] ved kontrolbesøget den 19. april 2017, samt for varerne handlet i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

På baggrund af ovenstående forhøjer Landsskatteretten det af SKAT ansatte moms- og afgiftstilsvar af 21. december 2017 fra 454.210 kr. til 474.210 kr.