Kendelse af 09-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

SKAT (nu Motorstyrelsen) har givet afslag på klagerens ansøgning om fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af busser i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7 litra a.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er en selvejende institution, der er godkendt som et botilbud og dagtilbud i henhold til lov om social service § 85 og § 107, med 23 pladser i botilbuddene og 30 pladser i dagtilbuddene. Brugerne af bostederne og dagtilbuddene er visiteret af deres hjemstedskommuner. Beboerne er typisk tilknyttet bostedet fra indflytning og resten af deres liv, medmindre beboerens pasningsbehov ændres. Målgruppen er psykisk udviklingshæmmede voksne i alderen 18-72 år med behov for døgnbehandling.

Beboerne er psykisk udviklingshæmmede, og tilgrænsende grupper, der har behov for hjælp og støtte i hverdagen, personlig hygiejne, medicinering og ledsagelse til læge, tandlæge, fysioterapi m.v. Beboerne har generelt et behov for støtte, for at kunne opretholde en hverdag. Det oplyses, at flere af beboerne også har fysiske udfordringer i form af f.eks. muskelsvind, dropfod og spasmer.

Klageren er registreret som et behandlingssted og underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der arbejdes i støtten, plejen og behandlingen med vedligeholdelse og udvikling af beboernes fysiske og psykiske behov. Behovet for intensiv støtte og pleje gør, at normeringen er 1:2 i botilbud og 1:5 i dagtilbud. Normering i nattevagt er 1 medarbejder til 4 beboere. I dagtilbud § 103 er der 1 medarbejder til 5 beboere. Normering i dagtimerne i botilbud er 1 medarbejder til 2 beboere. I aftenvagter er der 1 medarbejder til 4 beboere. I weekendvagter er der 1 medarbejder til 4 beboere. De fleste af beboerne er medicinerede og der er ansat sundhedsfagligt personale til at varetage denne opgave.

Klageren er organiseret i følgende afdelinger, der er godkendt i henhold til lov om social service § 107:

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på klagerens ansøgning om fritagelse af registreringsafgift ved anskaffelse af busser, under henvisning til, at klageren ikke er omfattet af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, om fritagelse af registreringsafgift for anskaffelse af busser til transport af klagerens egne beboere.

SKAT har som begrundelse anført følgende (uddrag):

”[...]

Vi giver afslag på ansøgningen om fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af busser. Det er fordi, vi ikke anser [x3], [adresse4], [by1]; Bofællesskabet [x1], [adresse1], [by2], [by1] og Stiftelsen [x1], c/o [adresse5], [adresse6], [by1] for at være ”lignende institutioner” i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

[...]

Af lovens § 2, stk. 1, nr.7, litra a fremgår, at fritaget for afgift er køretøjer som omhandlet i § 5a, stk. 1, nr. 2 (busser), der ”af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal, anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan have flere institutioner som brugere”.

Henvisning til praksis m.v.

Ved vurderingen af om en konkret institution kan blive anset for en ”lignende institution”, bliver der taget hensyn til om:

hovedparten af beboerne/klienterne er pleje- eller behandlingskrævende

opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter (under 3-6 måneder)

der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling

Dette er yderligere uddybet i Den juridiske vejledning 2017-2 i afsnit E.A.8.1.3.4 Busser. Vejledningen kan ses på nettet via skat.dk/djvea

Østre Landsret har den 25. april 2005 afsagt dom om, hvorvidt en døgninstitutions køb af en bus til brug for institutionens beboere er afgiftsfri efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Sagen drejede sagen sig om, hvordan begrebet "lignende institution" i forhold til plejehjem og ældrecentre, skulle forstås, samt om institutionen kunne anses for en "lignende institution".

Institutionen var en døgninstitution til børn og unge i aldersgruppen 9 - 18 år (såvel piger som drenge), der var anbragt uden for hjemmet efter lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, eller § 42, med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Institutionen blev drevet efter lov om social service § 51, og børnene blev anbragt efter visitation fra kommunens socialcentre. Der var plads til 24 børn og unge i alt, som alle boede på institutionen. Ca. 1/3 modtog undervisning i institutionens interne skole, mens ca. 2/3 modtog undervisning i ... kommunale skolevæsen.

Institutionens målgruppe var sorg-kriseramte børn og unge, elever med svage jeg-funktioner, mobningsofre, elever der havde overtaget voksenansvaret i familien, elever fra hjem med narko- og alkoholmisbrugende forældre, samt tvangs- fjernede børn og unge. Den gennemsnitlige opholdstid var mellem 3 og 4 år.

Behandling og pleje bestod i daglig omsorg, pleje og behandling af psykiske-, social- og adfærdsmæssige problemer på selve institutionen, mens der i konkrete tilfælde skete behandling og særlig pleje uden for institutionen af læge, psykolog, psykiater og eventuelt ergoterapeut. Institutionen havde i alt 31 ansatte, hvoraf de 24 var pleje- og pædagogisk personale. Der var således bl.a. ansat 17 socialpædagoger, 3 lærere og 1 socialrådgiver, hvortil kom et psykologteam.

Landsretten fandt, at der ved fortolkningen af "lignende institutioner" indgik et "pleje- og behandlingskriterium", således som det fremgår af administrativ praksis.

Landsretten fandt ikke, at beboerne på institutionen havde behov for en så intensiv og konstant pleje, at institutionen var omfattet af "lignende institutioner" i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, jf. SKM2005.181.ØLR. Dommen er den 4. september 2006 blevet stadfæstet af Højesteret, jf. SKM2006.651.HR

Østre Landsret og Højesteret har dermed skærpet kravene til de institutioner, der kan anses som ”lignende institutioner”.

Afgørelserne kan I se på nettet via skat.dk/skm2005-181-ølr og skat.dk/skm2006-651-hr

- Faktiske omstændigheder, som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er vores opfattelse, at Stiftelsen [x1] er ét bo- og arbejdstilbud med flere afdelinger. Det er et tilbud til borgere, der har behov for hjælp, støtte og vejledning til at få en tydelig og struktureret dagligdag. Alle borgere er i beskyttet beskæftigelse.

Der er lagt afgørende vægt på de aktiviteter og det arbejde, som personalet på Stiftelsen [x1] udfører.

Det er aktiviteter og arbejde, der har til formål at udvikle og styrke de enkelte borgere for, at de opnår størst mulig livskvalitet.

Personalet er ikke ansat på en bestemt afdeling. Det arbejder på tværs af afdelingerne.

Ud fra en konkret vurdering er det vores opfattelse, at borgerne på de tre afdelinger af Stiftelsen [x1] ikke kan sammenlignes med beboere på pleje- hjem / ældrecentre.

Beboere på plejehjem / ældrecentre modtager pleje og behandling med henblik på at få vedligeholdt deres fysiske og/eller psykiske færdigheder.

Det pædagogiske arbejde i form af støtte, vejledning og social omsorg m.v., de tre afdelinger på Stiftelsen [x1] som helhed udfører, er ikke af en karakter, der kan blive sidestillet med den intensive pleje og behandling, der bliver givet borgere på plejehjem og ældrecentre.

Det er vores opfattelse, at der ved det oplyste om pleje- og behandlingsbehovet hos borgerne, normeringen og det arbejde, som personalet udfører, ikke er dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse kan anses for at være opfyldt.

[...]

Jeres bemærkninger til forslaget

[...]

hovedparten af beboerne/klienterne er pleje- eller behandlingskrævende

Målgruppen er psykisk udviklingshæmmede voksne i alderen 18 - 72 år med behov for døgnbehandling. Beboerne bor på institutionen.

Beboerne visiteres til at få behandling i sociale færdigheder, som f.eks relationer til andre mennesker, passe en beskyttet beskæftigelse for mennesker med betydelig varigt nedsat arbejdsevne, og almene færdigheder som at købe ind, lave mad, gøre rent og hjælp til personlig hygiejne og pleje.

Vores målgruppe visiteres fra kommunerne.

De fleste af beboerne kræver særlig pleje som hjælp til sig selv og hjælp til bare at komme ud af huset, da der for de flestes vedkomne ikke er selvstændigt initiativ.

Beboerne har betydeligt varigt nedsat psykisk funktionsevne, og de fleste er ikke i stand til at færdes på egen hånd uden for lokalområdet.

Beboerne har behov for opsyn og pleje pga. deres fysiske og psykiske nedsatte funktionsevne.

Beboerne har brug for pleje og behandling til at holde deres faste aftaler med f.eks. tandlæge, læge, fodterapeut og lign., eller for andre den psykiatriske afdeling, de er tilknyttet i forhold til medicinregulering, blodprøver, depot medicinering og samtaler med psykiater.

Der arbejdes målrettet med vedligeholdelse og udvikling af beboernes fysiske og psykiske behov.

opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter (under 3-6 måneder),

Opholdet er ikke af midlertidig karakter, de fleste har boet her i over 15 år.

De bor på institutionen og er kun sjældent hjemme på weekender og/eller ferier hos pårørende.

Det er ikke tænkeligt at nogle vil kunne komme til at bo for sig selv.

Afbrydelse af opholdet i [x1] sker ved naturlig afgang, en enkelt er dog flyttet på plejehjem på grund af meget fremskreden demens.

der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling.

De fleste af beboerne er medicinerede og der er ansat sundhedsfagligt personale til at varetage denne opgave.

Vi er registreret som et behandlingssted og underlagt tilsyn fra styrelsen for patientsikkerhed.

Der arbejdes i støtten, plejen og behandlingen med vedligeholdelse og udvikling af beboernes fysiske og psykiske behov.

Behovet for intensiv støtte og pleje gør at normeringen er 1:2 i botilbud og 1:5 i dagtilbud.

Som det fremgår af ansøgningen er der i personalesammensætningen og normering taget højde for beboernes behov for intensiv og konstant støtte og pleje grundet deres psykiske og fysiske nedsatte funktionsevner.

Vores bemærkninger

[x1] er et bo- og arbejdstilbud med flere afdelinger. De tre afdelinger af [x1] (som omfatter denne sag) er godkendt som beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 og midlertidigt botilbud til voksne efter lovens§ 107.

Vi er enige i, at borgerne i de tre afdelinger har brug for støtte, vejledning og omsorg til at få deres dagligdag til at fungere. Videre også at borgerne er tilknyttet afdelingerne over flere år.

Vi har også set på de aktiviteter og arbejdsopgaver, som bliver udført på de tre afdelinger. Det er fortsat vores opfattelse at aktiviteterne og arbejdsopgaverne set under et, ikke er af en karakter og et omfang, som kan sidestilles med det arbejde, der bliver udført på plejehjem og ældrecentre.

Borgere på plejehjem og ældrecentre modtager intensiv og konstant pleje og behandling. Disse borgere vil aldrig kunne arbejde i beskyttet beskæftigelse.

Alle borgere i de tre afdelinger arbejder i beskyttet beskæftigelse 25 timer om ugen som udgangspunkt.

Vi anser ikke borgerne på afdelingerne for at være så syge, at de har brug for intensiv og konstant pleje og behandling.

Det har desværre ikke været muligt at få en specificeret opgørelse af personalenormering på de enkelte afdelinger.

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a giver mulighed for afgiftsfritagelse til busser på plejehjem, ældrecentre og lign. institutioner. Med lovens formulering ”lign. institutioner” bliver der derfor tale om en konkret vurdering.

Vores afgørelse

Vi giver afslag på ansøgningen om afgiftsfritagelse ved anskaffelse af busser. Vi anser ikke [x3], [adresse4], [by1]; Bofællesskabet [x1], [adresse1], [by2], [by1] og Stiftelsen [x1], c/o [adresse5], [adresse6], [by1] for at være ”lignende institutioner” i relation til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens ansøgning om afgiftsfritagelse, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a skal imødekommes.

Til støtte herfor har klageren anført følgende (uddrag):

[...]

Målgruppen er psykisk udviklingshæmmede voksne i alderen 18-72 år med behov for døgnbehandling. Beboerne bor på institutionen.

Beboerne visiteres til at få behandling i sociale færdigheder, som f.eks. relationer til andre mennesker, beskyttet beskæftigelse for mennesker med betydelig varigt nedsat arbejdsevne, og almene færdigheder som at købe ind, lave mad, gøre rent og hjælp til personlig hygiejne og pleje.

Vores målgruppe visiteres fra kommunerne.

De fleste af beboerne kræver særlig pleje som hjælp til sig selv og hjælp til bare at komme ud af

huset, da der for de flestes vedkomne ikke er selvstændigt initiativ.

Beboerne har betydeligt varigt nedsat psykisk funktionsevne, og de fleste er ikke i stand til at

færdes på egen hånd uden for lokalområdet.

Beboerne har behov for opsyn og pleje pga. deres fysiske og psykiske nedsatte funktionsevne.

Der er altid personale tilgængeligt, hvilket der også er brug for. Vi har beboere, der bl.a. kan have

ufrivillig afføring og ikke reagerer på dette. Her kræver det, at personalet hjælper beboeren med

at blive rengjort og få rent tøj på. Og efterfølgende få vasket tøjet. Størstedelen af beboerne skal

dagligt have fysisk hjælp til at få børstet tænder pga. extrem dårlig mundhygiejne og paradetose.

Enkelte har epilepsi. Enkelte har stofskiftesygdomme. 2 lider af søvnapnø, som kræver

personalets hjælp. Vi har helt almindelige aldersforandringer som øget træthed, manglende

opmærksomhed og forvirring. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at aldring ofte

indtræder tidligere hos vores målgruppe end hos befolkningen generelt. En enkelt lider af

hepattis B.

Enkelte har nedsat syn og/eller hørelse, dette kræver daglig og ugentlig hjælp til høreapparat. Vi

har enkelte, hvor der er en mistanke om begyndende demens. Enkelte har hudsygdomme som

eksem og unormal tør hud, som kræver daglig pleje x 2. Dette er bare et udpluk at de

plejeopgaver, der ligger hos os.

Beboerne har brug for pleje og behandling til at holde deres faste aftaler med f.eks. tandlæge, læge, fodterapeut og lign. Der kan også være aftaler med den psykiatriske afdeling, de er tilknyttet i forhold til medicinregulering, blodprøver, depot medicinering og samtaler med psykiater. Vores beboere kræver ledsagelse til dette, de fleste plejehjemsbeboere bliver ledsaget af familie til ovenstående aktiviteter.

Der arbejdes målrettet med vedligeholdelse og udvikling af beboernes fysiske og psykiske behov. Dette er for os at se det samme, som et plejehjem arbejder ud efter. Vi arbejder altid på at vedligeholde eller udvikle selvhjulpethed, hvor der er potentiale til det. Det være sig personlig hygiejne, deltagelse i rengøring, madlavning/dække bord i det omfang, den enkelte magter det.

Vi er uenige i, at det arbejde, som personalet udfører, ikke har karakter af intensiv og konstant pleje. I forhold til at beboerne deltager i en beskyttet beskæftigelse, må det anføres, at deres arbejdsevne er meget begrænset. Der er ikke tale om 25 timers effektivt arbejde, som der i afgørelsen står skrevet. De fleste er tilknyttet dagtilbuddet 3 dage fra 8.30 – 15.30, enkelte 4 dage fra 8.30-15.30. Der er pause fra 10.15-10.30, 12.15-13 og 15.15-15.30 derudover er der individuelle pauser, arbejdstempoet er lavt og arbejdsopgaverne tilrettelagt efter hver enkelts formåen. Selv simple arbejdsfunktioner som eksempelvis feje, skrælle kartofler, luge eller fodre dyr kan for nogle kun udføres under kontinuerligt tilsyn. Den beskyttede beskæftigelse er godkendt af det sociale tilsyn som en integreret del af tilbuddet og har i vidt omfang karakter af et aktivitets- og samværstilbud.

Opholdet er ikke af midlertidig karakter, de fleste har boet her i over 15 år.

De bor på institutionen og er kun sjældent hjemme på weekender og/eller i ferier hos pårørende.

Det er ikke tænkeligt, at nogle vil kunne komme til at bo for sig selv.

Afbrydelse af opholdet i [x1] sker ved naturlig afgang, en enkelt er dog flyttet på plejehjem på grund af meget fremskreden demens.

De fleste af beboerne er medicinerede og der er ansat sundhedsfagligt personale til at varetage denne opgave.

Vi er registreret som et behandlingssted og underlagt tilsyn fra styrelsen for patientsikkerhed. Det betyder, at vi sidestilles med plejehjem og lign.

Der arbejdes i støtten, plejen og behandlingen med vedligeholdelse og udvikling af beboernes fysiske og psykiske behov.

Behovet for intensiv støtte og pleje gør, at normeringen er 1:2 i botilbud og 1:5 i dagtilbud.

Normering i nattevagt er 1 medarbejder til 4 beboere.

I dagtilbud § 103 er der 1 medarbejder til 5 beboere.

Normering i dagtimerne i botilbud er 1 medarbejder til 2 beboere.

I aftenvagter er der 1 medarbejder til 4 beboere.

I weekendvagter er der 1 medarbejder til 4 beboere.

I den forbindelse vil vi gerne trække nogle tal frem fra en undersøgelse, lavet af VIVE – det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra november 2017, som viser:

”Ifølge undersøgelsen er der på de bedste plejehjem én nattevagt til seks beboere. I den modsatte ende af skalaen er der plejehjem, hvor én nattevagt har ansvaret for helt op til 42 beboere.

Hvor der i gennemsnit er én medarbejder til 2,9 beboere om dagen i hverdagene, er der i gennemsnit én medarbejder til 6,3 beboere på aftenvagter og 20,4 beboere pr. medarbejder på nattevagter på hverdage.

I weekenden er der generelt lav bemanding. I dagvagten er der i gennemsnit 4,6 beboere pr. medarbejder. Det er næsten dobbelt så mange beboere pr. medarbejder som i hverdagene.”

Som det fremgår af ansøgningen, er der i personalesammensætningen og normering taget højde for beboernes behov for intensiv og konstant støtte og pleje grundet deres psykiske og fysiske nedsatte funktionsevner.

Endvidere er det vores opfattelse, at afgørelsen er en usaglig fravigelse fra Skats normale praksis for afgiftsfritagelse for institutioner, hvor beboerne ikke er mere plejekrævende end beboerne i Stiftelsen [x1], vi kan henvise til bl.a.”

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har den 14. marts 2018 indsendt bemærkninger til klagen, hvoraf følgende fremgår (uddrag):

”[x1] er et bo- og arbejdstilbud med flere afdelinger og p-nr. Af oplysninger på datacvr.virk.dk/data/ fremgår, at Stiftelsen [x1] har i alt syv p-nr. tilknyttet.

Vi har udelukkende behandlet ansøgningen vedr. nedenstående tre afdelinger med tilhørende tre p-nr.

[x3], [adresse4], [by1]. P-nr. [...]

[x3] er indrettet som et bofællesskab, hvor der kan bo fire borgere. Huset ligger i forbindelse med campingpladsen.

[x1]s campinghold sørger for rengøring af fællesarealer og service i butik og reception. Pleje af udearealerne, herunder græsslåning og klipning af hække indgår som en vigtig opgave. 25 brugere er tilknyttet beskæftigelsestilbuddet.

Bofællesskabet [adresse1] - [by1]. P-nr. [...]

Bofællesskabet [adresse1] er indrettet som et bofællesskab, hvor der bor fire beboere på hver deres værelse. Derudover er der tilknyttet en beboer, som bor for sig selv i en lejlighed, men som kommer fast i huset.

[x1] - [adresse5], [by1]. P-nr. [...]

[x1] har oprindelig været en købmandsbutik, men er blevet bygget om, så der nu bor syv beboere på hver deres værelse.

De tre afdelinger af [x1] er godkendt som beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 og midlertidigt botilbud til voksne efter lovens § 107.

Borgerne i de tre afdelinger er visiteret til / arbejder i beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103:

Borgerne kan vælge mellem de fire arbejdshold. Typisk er borgerne tilknyttet 3 - 4 dage om ugen i tidsrummet kl. 8,30 – 15,30 inkl. indlagte pauser.

De øvrige afdelinger /p-nr. er ikke omfattet af sagen, da der ikke er søgt på disse afdelinger.

Personalenormeringen er opgivet til 1:2 i botilbud og 1:5 i dagtilbud. Det er vores opfattelse, at denne normering er den generelle for hele Stiftelsen [x1].

Det har desværre ikke været muligt at få en specificeret opgørelse af personale-normering på de tre afdelinger, som sagen vedrører.

Der er ikke i klagen kommet nye oplysninger, hvorfor vi henviser til begrundelsen i vores afgørelse dateret 21.december 2017.

Af klagen fremgår det afslutningsvist, at ”afgørelsen er en usaglig fravigelse fra Skats normale praksis for afgiftsfritagelse for institutioner, hvor beboerne ikke er mere plejekrævende end beboerne i Stiftelsen [x1]”.

Der bliver henvist til Socialpædagogisk kollektiv [x4], [adresse8], [by4], men ikke til en konkret afgørelse / sag.

Af oplysninger i Captia fremgår, at der er givet en tilladelse til fritagelse for registreringsafgift til Socialpædagogisk kollektiv [x4].

Af tilladelsen fremgår, at Socialpædagogisk kollektiv [x4] bliver drevet efter andre paragraffer i serviceloven end de tre afdelinger under Stiftelsen [x1].

Da de juridiske grundlag er forskellige, er det derfor vores opfattelse, at de tre afdelinger under Stiftelsen [x1], ikke er sammenlignelige med Socialpædagogisk kollektiv [x4].”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klageren har den 28. marts 2018 indsendt bemærkninger til SKATs udtalelse.

Af bemærkningerne fremgår følgende (uddrag):

”Vi har søgt afgiftsfrie busser til 3 af vores botilbud, men kan bemærke, at SKAT tilsyneladende har lagt afgørende vægt på, at beboerne deltager i ”beskyttet beskæftigelse”.

Den beskyttede beskæftigelse er dog organiseret i tilknytning til boformen og der er ingen af beboerne, der får løn men alene en arbejdsdusør på grund af betydelig nedsat funktionsevne, jf. bekendtgørelse nr. 483 af 19/5 2011, § 1, stk. 2, nr. 3. Beboernes funktionsevne er dermed nedsat i et omfang, hvor de også kunne være tilbudt aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.

Under henvisning til Socialpædagogisk kollektiv, [adresse8], [by4] kan det bemærkes, at de har beboere i henholdsvis § 103 og 104”

Landsskatterettens afgørelse

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistreret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015.

Det er udgangspunktet, at der betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringslovens § 1, stk. 1 – 3, dagældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Fritaget for afgift er dog køretøjer, som omhandlet i § 5 a, stk. 1, der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan have flere institutioner som brugere jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 7 litra a, dagældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Det fremgår af LSR af 07.05.2014, at en institution, der er organiseret i forskellige afdelinger beliggende på forskellige adresser, som helhed skal opfylde betingelserne for afgiftsfritagelse i relation til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Afgørende for, om ansøgningen om afgiftsfritagelse kan imødekommes er herefter, om klageren som helhed opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen. Det forhold at klagerens beboere deltager i ”beskyttet beskæftigelse” der er organiseret i tilknytningen til boformen, medfører ikke, at klageren alene på denne baggrund, ikke kan anses for opfylde kravene til fritagelse for registreringsafgift af busser til transport af klagerens beboere.

I dom af 4. september 2006 (SKM 2006.651 HR) udtalte Højesteret, at der skal anvendes et pleje- og behandlingskriterium ved fortolkningen af ”lignende institutioner”, herunder om der er behov for en så intensiv og konstant pleje, at institutionen kan anses for omfattet af ”lignende institutioner”.

Det anses på baggrund af det oplyste om klagerens samlede virke, pleje- og behandlingsbehov hos beboerne i bofællesskaberne, og med den bistand, der ydes disse af personalet både fysisk og psykisk for tilstrækkeligt dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til i regsiteringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 7 litra a, dagældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, kan anses for opfyldt.

Anmodningen om fritagelse for registreringsafgift af busser til transport af klagerens beboere imødekommes derfor.