Kendelse af 07-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 28. maj 2015. Selskabet er registreret med branchekode 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Selskabets formål er at drive rengørings- og servicevirksomhed, resturationsvirksomhed, flytteservice og udlejning af lejligheder og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejer og direktør er [person1]. Det er oplyst, at der i 1. og 4 kvartal 2016 var 5-9 medarbejdere, svarende til 2-4 årsværk og i 2. og 3. kvartal 2016 var 10-19 medarbejdere, svarende til 5-9 årsværk.

Selskabet har for indkomståret 2016 selvangivet en skattepligtige indkomst på -423.998 kr.

SKAT har kontrolleret selskabet, da SKAT den 11. april 2017 modtog en anmeldelse om, at Selskabet havde udbetalt sorte lønninger. Oplysningerne kom fra en person, som har været ansat i Selskabet, og som oplyste, at hans løn ikke blev indberettet til SKAT, og at han fik sin løn udbetalt kontant. Det er endvidere oplyst, at Selskabet ikke betalte fuld løn, og at andre ansatte heller ikke fik fuld løn.

Selskabet har i 2016 vedrørende nogle fakturaer fra nedenstående underleverandører fratrukket indgående afgift på i alt 418.761 kr.

[virksomhed2] ApS, CVR-nummer: [...1]

Selskabet blev stiftet den 15.12.2014 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 17.01.2017, efter at det blev sendt til tvangsopløsning som følge af manglende regnskabsaflæggelse af for perioden: 15.12.2014-31.12.2015. [virksomhed2] ApS var registreret med branchekode 811000 ”kombinerede serviceydelser” og havde til formål at udøve transportvirksomhed samt udlejning af mandskab. SKAT har oplyst, at underleverandører var registreret som arbejdsgiver frem til 31.12.2015, men at [virksomhed2] ApS ingen ansatte havde.

[virksomhed3] IVS, CVR-nummer: [...2]

Iværksætterselskabet blev stiftet den 3. oktober 2014 og ophørte den 30. januar 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 21. juni 2016. Selskabet havde branchekode 494200 ”flytteforretninger” og formålet var at drive flyttefirma samt hermed beslægtet aktivitet. I første kvartal af 2016, havde virksomheden 2-4 ansatte. I 2. kvartal 2016 var der ifølge SKATs oplysninger ansatte i april 2016, men antallet er ikke oplyst.

[virksomhed4] ApS, CVR-nummer: [...3]

Selskabet blev stiftet den 11. januar 2016 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 23. januar 2018. Selskabet har haft branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” samt bibranche 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. Selskabet formål var at udføre post- og kurertjenester, som ikke udføres af [virksomhed5]. Det kunne f.eks. være afhentning, sortering, transport og udbringning af både breve og pakker og både nationalt og internationalt. Endvidere omfatter selskabet også husstandsomdeling og avisdistribution. Der har i første kvartal af 2016 været en medarbejder i selskabet, mens der i andet kvartal af 2016 ikke har været nogle medarbejdere.

[virksomhed6] ApS, CVR-nummer: [...4]

Selskabet blev stiftet den 1. december 2015 og ophørte den 11. december 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 6. marts 2017. Selskabet havde branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og bibranche 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n.”. Selskabets formål var at udleje mandskab og dermed beslægtet aktivitet. Der fremgår intet om ansatte i virksomheden.

[virksomhed7] ApS, CVR-nummer: [...5]

Selskabet blev stiftet den 11. oktober 2013 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 4. januar 2018. Selskabet har branchekode 469000 ”ikke specialiseret engroshandel” og selskabets formål er at drive virksomhed med ikke specialiseret engroshandel. Selskabet har tidligere haft branchekode 162300 ”fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt”. Dengang var selskabets formål ”at drive virksomhed med investering, køb og salg af ejendomme samt anden i forbindelse med hermed bestående virksomhed. Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt. Finansieringsrådgivning/Finansieringsformidling, udlån af finanser med beslægtet virksomhed indenfor finansverdenen. ”

Der fremgår intet omkring ansatte i virksomheden.

[virksomhed8] ApS, CVR-nummer: [...6]

Selskabet blev startet den 20. april 2015 og ophørte den 9. maj 2018, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 28. november 2011. Selskabet havde branchekode 412000 ”opførelse af bygninger” og selskabet havde til formål at drive entreprise virksomhed. I tredje kvartal af 2015 havde selskabet én medarbejder, hvor de i fjerde kvartal af 2015 ikke havde nogen medarbejdere.

[virksomhed9] ApS, CVR-nummer: [...7]

Selskabet blev stiftet den 30. juni 2016 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 14. maj 2018. Selskabet havde branchekode 467900 ”Agenturhandel med blandet sortiment” og bibranche 811000 ”kombinerede serviceydelser”. Selskabets formål er at drive virksomhed med service, montering og handel med maskiner, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Der fremgår intet omkring ansatte.

[virksomhed10], [person2]/[virksomhed11] ApS, CVR-nummer: [...8]

Selskabet blev stiftet den 27. August 2001 og har binavnet “[virksomhed12] ApS. [virksomhed11] ApS har branchekode 591110 ”Produktion af film og videofilm” og bibranche 561010 ”Restauranter”. Selskabets formål er at drive ”lægelig virksomhed og dermed tilknyttede aktiviteter med bl.a. undervisning og informationsvirksomhed samt drive resturationsvirksomhed. ” Selskabet har haft mellem 0-4 medarbejdere. Der er ingen oplysning om ansatte i 2016.

[virksomhed13] ApS, CVR-nummer: [...9]

Selskabet blev stiftet den 30. september 2013 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 29. juni 2018. Selskabets branchekode er 469000 ”ikke-specialiseret engroshandel” og selskabet har bibrancher 494100 ”vejgodstransport”, 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og 782000 ”Vikarbureauer”. Deres formål er engroshandel med ikke-specialiserede fødevarer, også import og eksport af disse. Der fremgår intet omkring ansatte i selskabet. SKAT har oplyst, at [virksomhed13] ApS ikke er registreret som arbejdsgiver.

SKAT har nægtet fradrag for indgående afgift vedrørende udgifter til fremmed arbejde. Der er tale om følgende fakturaer:

*Fakturaerne er betalt kontant

**Der er ikke fremsendt dokumentation for betaling af fakturaerne i form af kontoudtog eller detaljeringspostering.

Selskabets repræsentant har oplyst i brev af 30. maj 2018, at selskabet fik kontakten til underleverandørerne hovedsageligt gennem Facebook, hvor selskabet også gennem diverse grupper på Facebook enten har tilbudt job eller efterspurgt hjælp til opgaver.

Der er til Skatteankestyrelsen fremsendt salgsfakturaer fra Selskabet, der viser, at prisen på salgsfakturaerne varierer mellem 127 kr. og 195 kr. for opgaver såsom rengøringsservice, rengøring opvaske service og køkken/kantine-assistance.

Der er ikke fremsendt samarbejdsaftaler med underleverandørerne. Der er fremsendt timesedler for fem fakturaer fra underleverandørerne, hvor der på timesedlerne er anført Selskabets navn, men hvor det ikke fremgår af alle timesedlerne, hvem der har udført arbejdet. Det fremgår endvidere ikke, hvor de pågældende personer er ansat. Der er endvidere fremsendt betalingspostering fra [finans1] for perioden 25. maj 2016 til 20. december 2016 med oplysning om beløb, dato og modtagerkonto for 17 betalingsoverførsler.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 14. november 2017 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 418.761 kr. for perioden den 1. januar 2016 – 31. december 2016. SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms og skattepligtige indkomst

SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016, og den indkomst, I har selvangivet for indkomståret 2015 og 2016. Selvangivelsen for 2015 godkendes på det foreliggende grundlag.

Resultatet er, at selskabet skal betale 418.761 kr. mere i moms, og at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret med i alt 1.675.044 kr.

Ændringerne er i overensstemmelse med tidligere fremsendte forslag af 17. oktober 2017. Med hensyn til nedenstående henvisninger til bilag, er disse bilag tidligere fremsendt sammen med vores forslag. Såfremt det ønskes, kan kopier af disse bilag fremsendes.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Skattemæssig opgørelse for 2016:

(...)

Moms;

Ikke godkendt angivet købsmoms for 2016 i henhold til momslovens § 37.418.761 kr.

(...)

Selskabet har ifølge bogføring og fakturaer benyttet sig af følgende underleverandører i indkomståret 2016:

I alt 2.093.805,63 kr. inklusiv moms. Moms udgør 418.761 kr.

Ingen af underleverandørfakturaerne indeholder specifikke oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser, typisk i form af timesedler, ligesom der ikke fremgår datoer eller adresser for arbejdets udførelse.

Gennemgang af underleverandører:

(...)

Krav til fakturaer og fradrag herfor

1.2.Retsregler og praksis

(...)

1.3 SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er afleveret en række fakturaer, som danner grundlag for fradrag for udgifter til underleverandører.

Fakturaerne fra underleverandørerne er ikke specificerede. Det er således ikke muligt at se hvor, hvornår og hos hvem arbejdet er udført eller hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

SKAT har foretaget undersøgelser af underleverandørerne, og det har vist sig, at underleverandørerne ikke angiver og/eller afregner korrekt moms, A-skat og am-bidrag. Flere af virksomhederne er foreløbig fastsat i moms og flere af underleverandørerne, har det ikke været muligt for SKAT at få kontakt til. Det har derfor ikke været muligt at konstatere, hvilke arbejde der rent faktisk har været udført, eller hvorvidt dette er sket på almindelig forretningsmæssige vilkår. Endvidere er store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti hævet kontant/ overført til udlandet eller overført, uden man kan se hvem der modtager pengene.

Konklusion:

Når der henses til:

finder SKAT, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Manglende overholdelse af underleverandørernes forpligtelser om angivelse af moms, medfører efter SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS har en skærpet bevisbyrde til at dokumentere, at firmaerne har leveret de fakturerede ydelser. Denne bevisbyrde ses ikke løftet.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 7, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Derimod giver det, isoleret set, ikke ret til fradrag for moms alene af den grund, at der er påført moms på fakturaen. Det fremgår af momslovens § 37, at der kun kan gives fradrag for køb såfremt der ligger en reel leverance til grund for fakturaen. Betalingen er ikke tilstrækkelig dokumentation. Tilsvarende henvises til momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) §§ 79 og 82 jf. § 58, hvoraf det fremgår, at der skal kunne redegøres for art og omfang af leverancen, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler når der er tale om arbejdsydelser.

Der kan derfor ikke gives fradrag for købsmoms, til underleverandører, idet det ikke er godtgjort, at indkøb til fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1] ApS, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilaget skal oplyse hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke kan konstateres hvorvidt underleverandørerne rent faktisk har leveret den arbejdskraft, der fremgår af de udstedte fakturaer.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at selskabet selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft, hvorfor der ikke indeholdes og afregnes A-skat/Am-bidrag.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet skal opkræves moms med 418.761 kr.

(...)

Selskabet er ikke fremkommet med bemærkninger til det fremsendte forslag til afgørelse.

SKAT ændrer afgørelsen i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at det ansatte yderligere momstilsvar for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016 på 418.761 kr. nedsættes til 0 kr. Subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende i klagen:

”(...)

ANBRINGENDER

Overordnet ad de af klager anvendte underleverandører og disses fakturaer

SKAT har på baggrund af diverse konstaterede forhold hos klagers tidligere underleverandører sat spørgsmålstegn ved klagers betalinger til de pågældende underleverandører og har nægtet klager fradrag for den købsmoms, som klager har fratrukket i forbindelse med betalingerne til underleverandørerne.

Klager bliver herved ramt af forhold, der i realiteten ikke er virksomhedens egne, men som vedrører næste led i forretningskæden.

SKAT har imidlertid i sin undersøgelse konstateret, at klager rent faktisk har afholdt udgifter i overensstemmelse med fakturaerne, men SKAT har nægtet fradrag for udgiften til fremmed arbejdskraft, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til klager.

Endvidere henviser SKAT til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR, ifølge hvilken, der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaerne kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Eftersom SKAT finder, at der er fundet betaling sted i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer, synes det umuligt at dokumentere yderligere for fakturaernes realitet (side 14, nederst)

Det gøres gældende, at de pågældende fakturaer skal anses for at opfylde de centrale dokumentationskrav, idet fakturaerne indeholder sælgerens registreringsnummer, køberens navn, adresse og tidsspecifikationer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 3 og nr. 4.

At de fremlagte fakturaer ikke lever op til alle kravene i momsbekendtgørelsens § 58, er ikke forhold, der skal lægges klager til last, idet pligtsubjektet i § 58 er sælgeren og ikke køberen.

Ligeledes skal det ej heller lægges klager til last, at underleverandørerne ikke angiver eller afregner korrekt moms, A-skat og am-bidrag. En sådan undersøgelsespligt kan ikke rimeligt pålægges klager, ligesom klager er fritaget for disse ekstra forpligtelser over for SKAT ved køb af fremmedarbejdskraft.

Nærmere ad de enkelte underleverandører

[virksomhed10], [person1], CVR-nr. [...8]

SKAT nægter for to fakturaer fradrag for købsmoms for i alt 16.281 kr.

SKAT har i sin undersøgelse vedrørende ovenstående underleverandør konstateret, at bankkontoen som betalingen af fakturaen er tilgået tilhører [person1]. Der synes dog ikke at være noget videre besynderligt i det forhold, at kontoen tilhører [person1] personligt, idet der er identitet mellem denne og selskabet.

Endvidere fremhæver SKAT, at underleverandøren ikke har været registreret som arbejdsgiver siden 31. juli 2015. Der skal heroverfor anføres, at det ikke skal lægges klager til last, at underleverandøren har sørget for overfor SKAT at registrere sig som arbejdsgiver.

[virksomhed14], CVR-nr. [...4]

SKAT nægter for to fakturaer fradrag for købsmoms for i alt 46.343 kr.

SKAT nægter fradrag med henvisning til, at der af fakturaerne ikke fremgår, hvad mandskabsleje dækker over eller hvor arbejdet er udført samt hvem/hvilke personer der har udført arbejdet.

Der skal heroverfor fremhæves, at der af fakturaerne fremgår fakturanr., dato og tidsspecifikation. Fakturaerne er således ikke fuldt uden specifikationer, der godtgør, at fakturaerne ikke overholder specifikationskrav i momsbekendtgørelsens § 58.

[virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...2]

SKAT nægter for to fakturaer fradrag for købsmoms for i alt 22.530 kr.

SKAT nægter fradrag med henvisning til, at der af fakturaerne ikke fremgår, hvad mandskabsleje dækker over, eller hvor arbejdet er udført samt hvem/hvilke personer, der har udført arbejdet.

Der skal heroverfor fremhæves, at der af fakturaerne fremgår fakturanr., dato og tidsspecifikation. Fakturaerne er således ikke fuldt uden specifikationer, der godtgør, at fakturaerne ikke overholder specifikationskrav i momsbekendtgørelsens § 58.

Slutteligt anfører SKAT i sin afgørelse, at SKAT ikke er i besiddelse af oplysninger om den bankkonto, der er henvist til på fakturaerne, hvorfor SKAT ikke har undersøgt om pengene er modtaget. Når der henses til at klager for dette køb har fremlagt fakturaer, og derved løftet sin bevisbyrde, synes det meget kritisabelt, at SKAT på ingen måde har forsøgt at løfte sin.

[virksomhed8] ApS, CBR-nr. [...6]

SKAT nægter for to fakturaer fradrag for købsmoms for i alt 22.530 kr.

SKAT nægter overordnet fradrag med henvisning til, at der af fakturaerne ikke fremgår, hvad mandskabsleje dækker over, eller hvor arbejdet er udført samt hvem/hvilke personer, der har udført arbejdet.

Der skal heroverfor fremhæves, at der af fakturaerne fremgår fakturanr., dato og tidsspecifikation. Fakturaerne er således ikke fuldt uden specifikationer, der godtgør, at fakturaerne ikke overholder specifikationskrav i momsbekendtgørelsens § 58.

Derudover anfører SKAT, at da der ikke har været indberettet oplysninger i SKATs systemer, betyder dette, at der ingen ansatte er i selskabet. Dette skal bestrides. At virksomheden ikke har formået at indberette oplysninger til SKATs systemer efter 28. november 2016, betyder ikke nødvendigvis, at der ingen ansatte er i virksomheden. Det skal igen påpeges, at det ikke skal lægges klager til last, at virksomheden ikke har formået at indberette korrekt over for SKAT.

Slutteligt skal det fremhæves, at det at de udstedte fakturaer lyder på rengøring betyder ikke, at dette ikke er fakturaer virksomheden normalt udskriver, da der i den grad ofte er behov for rengøring efter endt byggeri. Dette er en kendt realitet, hvorfor SKATs anbringende mangler mening.

[virksomhed7] ApS, CVR [...5]

SKAT har for fremlagte fakturaer nægtet fradrag for købsmoms for i alt 418.761 kr.

SKAT nægter overordnet fradrag med henvisning til, at der af fakturaerne ikke fremgår, hvad rengøring/servicehjælp/servicetimer/køkkenassistent og opvasker/rengøringsservicedækker over, eller hvor arbejdet er udført samt hvem/hvilke personer, der har udført arbejdet.

SKAT har imidlertid konstateret, at betaling af fakturaerne er indgået på selskabets konto. Der er således intet ræsonnement i, at SKAT nægter fradrag for de fremlagte fakturaer.

SKAT anfører tillige om denne virksomhed, at den er registreret som arbejdsgiver, men at den ingen ansatte har. Der skal heroverfor fremhæves, at det at virksomheden ikke har formået at indberette korrekt overfor SKAT ikke er et forhold, der skal lægges klager til last – desuden er det ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke har haft ansatte.

---ooo0ooo---

På baggrund af ovenfor anførte anbringender er klager uenig i SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagers indkomstgrundlag og momstilsvar, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte klagers skattemæssige indkomstgrundlag og momstilsvar i indkomståret 2015 i overensstemmelse med klagers påstand.”

Landsskatterettens afgørelse

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 61, stk. 1 (nugældende § 58, stk. 1), og § 84 i dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2013-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”§ 61, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

(...)

§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i dagældende § 61, stk. 1, (nu § 58) i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Virksomheden har for perioden fra den 1. januar 2016 – 31. december 2016 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 418.761 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10], [person2]/[virksomhed11] ApS og [virksomhed13] ApS.

Underleverandørerne ses generelt ikke at være registreret med aktivitet inden for rengøringsbranchen, henset til at underleverandørernes virksomheder var registreret med andre formål. Samtidig anses underleverandørerne ikke for at have haft et tilstrækkelig antal medarbejdere ansat til at udføre det fakturerede arbejde for [virksomhed1] ApS. Uagtet [virksomhed6] ApS og [virksomhed13] ApS er registreret som vikarbureauer, har ingen af underleverandørerne oplyste antallet af ansatte. Det har endvidere ikke været muligt at få bekræftet virksomhedens samhandel med underleverandørerne, da underleverandørerne enten er ophørt, eller opløst efter konkurs.

Repræsentanten har kun fremsendt timesedler for fem ud af 30 fakturaer, og de anførte timeantal stemmer ikke helt overens med det fakturerede timeantal, ligesom det ikke fremgår af alle de fremsendte timesedler, hvem der har udført arbejde. Det kan heller ikke udledes af timesedlerne, hvor personerne er ansat, da tidsregistreringen har fundet sted på bilag med [virksomhed1]s’ navn på. Virksomheden har således ikke ved fremsendelse af fakturaer, betalingsoverførsler via banken og enkelte timesedler dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomheden har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne.

Landsskatteretten finder derfor, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37, idet der er tale om så usædvanlige forhold, at der ikke kan anses at foreligge realiter bag de fremlagte fakturaer. Det forhold, at det er dokumenteret, at der er betalt for ydelserne, ændrer ikke herpå. Arbejdet må dog anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Det lægges derfor til grund, at det er virksomhedens egne ansatte, som har udført arbejdet.

Der henvises til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende nedsættelsen af købsmomsen for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016.