Kendelse af 09-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022

Journalnr. 18-0001037

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 216.122 kr. for perioden 1. juli 2016 til 31. marts 2017. Forhøjelsen vedrører nægtelse af virksomhedens fradrag for købsmoms for udokumenterede udgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], herefter virksomheden, CVR-nr. [...1], blev startet den 27. januar 2017 og registreret under branchekoden 477900 ”Detailhandel med brugte varer i forretninger”. Virksomhedens indehaver var [person1]. Virksomheden har i den påklagede perioden været drevet som blomsterbutik. Virksomheden var beliggende på adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden ophørte den 31. marts 2017. På samme adresse har klagerens søn i perioden 15. juni 2016 til 1. juni 2022 haft sin antikvitetsvirksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...2].

Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden angivet følgende salgs- og købsmoms:

	3. kvartal 2016	4. kvartal 2016	1. kvartal 2017	I alt
Udgående afgift	10.134 kr.	87.500 kr.	-	97.634 kr.
Indgående afgift	56.754 kr.	176.453 kr.	39.000 kr.	272.207 kr.
Afgiftstilsvar	-46.620 kr.	-88.953 kr.	-39.000 kr.	-174.573 kr.

SKAT har efter modtagelsen af momsangivelsen for 1. kvartal 2017 udtaget virksomheden til en momskontrol, som blev udvidet til at dække 3. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017.

Virksomheden har angivet fradrag for købsmoms med 272.207 kr. for perioden 1. juli 2016 til 31. marts 2017. Virksomhedens repræsentant har som dokumentation for afholdte udgifter fremlagt fakturaer, kvitteringer samt virksomhedens kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 17. maj 2017 vedrørende konto nr. [...65].

Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden ikke har ført et momsregnskab. Virksomheden har ikke fremlagt virksomhedens regnskaber for den omhandlede periode.

SKAT har godkendt fradrag for købsmoms for den påklagede periode med i alt 56.085 kr. for følgende udgifter:

Indgående afgift
Godkendte udgiftsbilag		4.495,37
[virksomhed2]		16.136,21
[virksomhed3]		14.432,40
[virksomhed4]		1.096,87
[virksomhed5]		2.173,95
Husleje		17.750,25
I alt		56.085 kr.

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for de resterende udgifter på 216.122 kr., som vedrører fakturaer, som ikke omfatter den påklagede periode, som vedrører private køb, og som mangler angivelsen af momsbeløbet.

Virksomheden har angivet et negativt momstilsvar for 1. kvartal 2017 på 39.000 kr. SKAT har foretaget tilbageholdelse af den negative angivelse, og efteropkrævningen udgør derfor på 177.122 kr.

SKAT har desuden nægtet fradrag for udgifter til købsmoms, som tidsmæssigt ligger udenfor den påklagede periode med i alt 22.454 kr.

SKAT har konkret nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer for årene 2016 og 2017 med nedenstående begrundelser:

Virksomhedsnavn	Dato	Tekst	Beløb inkl. moms i kr.	Moms i kr.
[virksomhed6]*	08-11-2016	RAS indbetaling	1.585,68	0
[virksomhed7]	21-11-2016	JPS RED HB 20 stk.	70	14
[virksomhed8] **	28-12-2016	Treo, Pinex	144,60	0
[virksomhed8]**	28-12-2016	Hansaplast, Pinex, Treo	168	0
[virksomhed9]**+***	19-01-2017	Forsikring	2.506,67	501,20
[virksomhed10]*	17-01-2017	Miles Diesel	500	0
[virksomhed6]*	09-02-2017	RAS Indbetaling	1.582	0
[virksomhed11] A/S****+*	06-03-2017	-	3.100	0
[virksomhed12]* +*****	15-03-2017	Indbetalingskort	4.090	0
[virksomhed6]	16-03-2017*	RAS Indbetaling	1.927,50	0
I alt			15.674	3.135

*Der er ikke angivet moms på kvitteringen.

** Vedrører privatkøb.

***Fakturaen er udstedt til klagerens søn

****Fakturaen er udstedt til en forkert virksomhed. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om varen/ydelsen

*****Fakturaen indeholder ikke oplysninger om varen/ydelsen

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for den resterende angivne købsmoms på 151.535 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 216.122 kr. for perioden 1. juli 2016 til 31. marts 2017.

Som begrundelse for forhøjelsen har SKAT anført følgende:

” Efter modtagelsen af momsangivelse for 1. kvartal Q1 2017 den 19.04.2017 udtog Skat virksomheden til en momskontrol, som blev udvidet til at dække 3 kvartaler.

Modtaget regnskabsmateriale i flere omgange på mail, som har været lidt sammenblandet med virksomheden [virksomhed1] på samme adresse.

Den 10. juli 2017 modtaget regnskabsmateriale for perioden fra [virksomhed13], som har brugt tid på at indhente bilag.

Der ses ikke at være ført et egentligt momsregnskab, som er et krav jf. momslovens § 55.

Udgående afgift (salgsmoms):

Skat forudsætter, at den angivne udgående afgift er opkrævet hos kunder og derfor skal afregnes til Skat.

Indgående afgift (købsmoms):

Virksomheder har fradrag for moms på udgifter, som vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter jf. ML § 37. Disse udgifter skal på forlangende kunne dokumenteres over for SKAT.

En del af de fremsendte bilag/fakturaer falder datomæssigt uden for kontrolperioden og vedrører andre momsperioder, hvor det forudsættes, at de er medtaget.

Andre opfylder ikke krav til forskriftsmæssige fakturaer, efter momsbekendtgørelsens § 58.

Andre bilag er ikke udstedt til virksomheden, mangler momsbeløb, er rykkerbreve, forudbetaling, eller virksomheden uvedkommende (privat).

I perioden er der angivet et fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 272.207 kr.

I det fremsendte regnskabsmateriale er der dokumentation for indgående afgift på 56.085 kr., som kan godkendes som fradrag efter ML § 37.

Indgående afgift
Godkendte udgiftsbilag		4.495,37
[virksomhed2]		16.136,21
[virksomhed3]		14.432,40
[virksomhed4]		1.096,87
[virksomhed5]		2.173,95
Husleje		17.750,25
I alt		56.085

Angivet 272.207

Nedsættelse indg. Afgift -216.122

I bilag 1 fremgår det hvorledes de enkelte tal er fremkommet.

Det betyder, at der skal efterreguleres 272.207 – 56.085 kr. = 216.122 kr.

I forbindelse med momsangivelse for Q1 2017 er der tilbageholdt 39.000 kr. Det vil sige at effekten af SKAT’s forslag er, at virksomheden skal betale 177.122 kr.

(...)

1.1.	SKATs bemærkninger og begrundelse

I det fremsendte regnskabsmateriale er der dokumentation for indgående afgift på 56.085 kr., som kan godkendes, som fradrag efter ML § 37. Det til trods for, at der i kontrolperioden 1.7.2016 – 31.3.2017 er angivet i alt 272.207 kr. i indgående afgift (købsmoms).

Det betyder, at der skal efterreguleres 272.207 – 56.085 kr. = 216.122 kr.

Momsangivelsen for Q1 2017 er tilbageholdt med 39.000 kr., som med SKAT’s forslag til afgørelse ikke kommer til udbetaling. Effekten er derfor, at virksomheden skal betale 216.122 kr. – 39.000 kr. = 177.122 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til yderligere fradrag for købsmoms på i alt 216.122 kr. for perioden 1. juli 2016 til 31. marts 2017.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms i yderligere omfang end godkendt af SKAT, da der bl.a. har været afholdt omkostninger til indkøb af blomster og autodrift m.v.

Virksomheder har således afholdt yderligere fradragsberettigede driftsomkostninger i perioden.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for i alt 216.122 kr. for perioden 1. juli 2016 til 31. marts 2017.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

Af momslovens § 55 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter § 47,49,51 eller 51a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.”

Af momsbekendtgørelsens § 64 fremgår følgende:

”En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 57, stk. 2. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om

?	1) udstedelsesdato (fakturadato),
?	2) fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen,
?	3) den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn og adresse,
?	4) mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser,
?	5) det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og
?	6) specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 57, stk. 2.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for den påklagede periode angivet købsmoms for 272.207 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af virksomhedens bogføring og bilag godkendt fradrag for 56.085 kr. og nægtet fradrag for de resterende 216.122 kr. Fradragsnægtelsen er sket under henvisning til, at de fremlagte fakturaer enten er virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter uvedkommende, ligger uden for angivelsesperioden, og for den resterende dels vedkommende ikke er dokumenteret ved forskriftsmæssig faktura.

Skattestyrelsen har efter en konkret vurdering nægtet fradrag for tre fakturaer fra [virksomhed6], to fakturaer fra [virksomhed8], én faktura fra [virksomhed12], én faktura fra [virksomhed7], én faktura fra [virksomhed10], én faktura fra [virksomhed11] A/S samt én faktura fra [virksomhed9].

Virksomheden har endvidere fremlagt flere fakturaer og kvitteringer, som ligger udenfor den påklagede periode. Retten godkender ikke fradrag for købsmoms for disse udgifter, som ligger uden for den påklagede periode.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke er berettiget til fradrag for de udgifter, som er anført på fakturaerne fra [virksomhed8], [virksomhed7] og [virksomhed9]. Fakturaerne vedrører ”Hansaplast, Pinex, Treo”, ”JPS RED HB 20 stk” og ”Forsikring”. Udgifterne er efter deres art egnet til privat anvendelse, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at disse er købt til brug for virksomhedens afgiftspligtige aktivitet. Hertil kommer, at fakturaen fra [virksomhed9] er udstedt til klagerens søns private adresse.

For så vidt angår fakturaerne fra [virksomhed6], [virksomhed12] og [virksomhed10], er der ikke angivet momsbeløb på fakturaerne. Det er et krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 9, at én faktura skal indeholde det afgiftsbeløb, der skal betales. Landsskatteretten finder derfor, at det for de pågældende fakturaer ikke er dokumenteret, at virksomheden har betalt en afgift.

Fakturaen fra [virksomhed11] A/S er en rykkerfaktura, som er udstedt til en anden virksomhed. Fakturaen opfylder således ikke momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 4.

Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer for de resterende angivne udgifter til købsmoms. Ifølge momsbekendtgørelsens § 82 er det en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at udgifterne er dokumenteret med forskriftsmæssige fakturaer. Bankkontoudtoget kan således ikke erstatte den eksterne bilagsdokumentation for at opnå fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.