Kendelse af 21-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

Klagen vedrører en anmodning om godtgørelse af 15.000 kr., som klageren har betalt i tinglysningsafgift for tinglysningen af et pantebrev. SKAT har truffet afgørelse om, at der kan ske godtgørelse af 100 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse til et afslag på afgiftsgodtgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren tinglyste den 29. september 2016 et SDO-pantebrev med løbenr. [pantebrev1] (herefter pantebrev nr. 1) på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3]. På pantebrevet var [person1] samt [person2] anført som debitorer, og klageren anført som kreditor. Ved tinglysningen blev der indbetalt 1.760 kr. i tinglysningsafgift, og følgende erklæring vedrørende tinglysningsafgiften blev afgivet:

”Afgiftsbegunstigelse /overførsel af afgift Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning indenfor ét år af det angivne pantebrev(e).

Dato/løbenummer: [pantebrev2]”

Pantebrev nr. 1 blev aflyst fra tingbogen den 26. september 2017.

Den 20. september 2017 tinglyste klageren et SDO-pantebrev med løbenr. [pantebrev3] (herefter pantebrev nr. 2) på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3]. På pantebrevet var [person1] samt [person2] anført som debitorer, og klageren anført som kreditor. Ved tinglysningen blev der indbetalt 16.660 kr. i tinglysningsafgift.

Det fremgår af tingbogen, at [person1] frem til den 28. juni 2017 var anført som ejer af ejendommen med matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3]. Endvidere fremgår det af tingbogen, at [person1] siden den 28. juni 2017 har været anført som ejer af ejendommen med matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3].

Det følger af aftale vedrørende berigtigelse af matrikelnummer, at der den 3. maj 2017 er foretaget et mageskifte mellem ejerne af matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3], og matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3], af matriklerne i deres helheder.

Klageren indgav den 25. september 2017 anmodning om afgiftsgodtgørelse af 15.000 kr. til Tinglysningsretten.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der kan ske delvis imødekommelse af klagerens anmodning om afgiftsgodtgørelse på 15.000 kr., idet klageren kan få godtgjort 100 kr. i tinglysningsafgift.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, kan der godtgøres den del af afgiftsbeløbet, der er beregnet som en procentdel, når det dokumenteres, at et tinglyst pant er aflyst eller udslettet, og der ved tinglysningen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte. Det er endvidere en betingelse, at fejlen efterfølgende er berigtiget ved en fornyet tinglysning, samt at anmodning om godtgørelse indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, at godtgørelse kan ske for det pant, der er aflyst, og hvor der er sket en fejlagtig identifikation af det pantsatte.

I denne sag er det fejlagtige pant tinglyst den 29. september 2016, og der er ved tinglysningen betalt 1.760 kr. i tinglysningsafgift. Jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 stk. 2.

Da den faste afgift ikke kan godtgøres, kan der således godtgøres 100 kr. på det nu aflyste pantebrev. Jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Der findes i tinglysningsafgiftsloven ikke nogen hjemmel til at godtgøre nogen del af afgiften på det nye pantebrev, der er tinglyst under dato/løbenummer [pantebrev3].”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske godtgørelse af tinglysningsafgift på i alt 15.000 kr., idet det ikke er afgørende, hvad der er betalt i tinglysningsafgift på det aflyste pantebrev nr. 1.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført:

”Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 er en særlig godtgørelsesbestemmelse som omhandler tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte.

I sagen blev pantebrev, dato/ løbenr. [pantebrev1], ved en fejl tinglyst i en anden ejendom end den, debitorerne ejer. Der er hermed sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte.

Da fejlen blev opdaget, blev fejlen berigtiget ved aflysning af det fejlagtigt tinglyste pantebrev samt tinglysning af nyt pantebrev, dato/ løbenr. [pantebrev3]. Anmodning om godtgørelse af 15.000 kr. i tinglysningsafgift blev fremsendt den 25. september 2017.

Fremgangsmåde samt frister, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, er således overholdt. Ved tinglysningen af pantebrev, dato/ løbenr. [pantebrev1], blev der betalt den faste tinglysningsafgift på 1.660 kr. Den variable tinglysningsafgift blev nedbragt til 100 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Formålet med tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 er, at der sker afgiftsneutralitet, når f.eks. et pantebrev fejlagtigt er tinglyst i en forkert ejendom og denne fejl er åbenbar. Bestemmelsen sikrer således, at der ikke betales mere i tinglysningsafgift end der skulle betales, såfremt fejlen ikke var sket.

Den omstændighed, at der alene er betalt 100 kr. i variabel afgift på det aflyste pantebrev, kan således ikke føre til, at der skal betales fuld tinglysningsafgift på det nye pantebrev. Dette strider mod en formålsfortolkning af tinglysningslovens§ 23, stk. 1, nr. 4.

At der alene er betalt 100 kr. i variabel tinglysningsafgift på pantebrev, dato/ løbenr. [pantebrev1] skyldes, at dette i kraft af afgiftsbetalingen på pantebreve, som blev afløst, kunne reduceres til 100 kr. med hjemmel i gældende regler om afgiftsreduktion. Det betyder dog samtidig, at der ved starten af denne kæde af pantebreve er betalt (fuld)variabel afgift.

Hvis SKAT holder fast i, at det er den tidligere indbetalte afgift, som er betalt ved det fejlagtige tinglyste pantebrev, som godtgøres, må dette nødvendigvis forstås således, at det er den tinglysningsafgift, der på et tidligere tidspunkt har været betalt ved tinglysning af et pantebrev i ejendommen, som svarer til afgiftsnedsættelsen af det fejlagtige tinglyste pantebrev, dato/ løbenr. [pantebrev1], som godtgøres. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan opretholde formålet med tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, nemlig, afgiftsneutralitet.

Det er således vores opfattelse, at der skal ske godtgørelse af et beløb svarende til den betalte variable tinglysningsafgift ved tinglysning af det nye pantebrev i den korrekte ejendom, i alt kr. 15.000. Der skal herfra fratrækkes 100 kr., som allerede er godtgjort, hvorfor beløbet der skal godtgøres er i alt kr. 14.900.”

SKATs udtalelse

Den 23. februar 2018 har SKAT fremsendt følgende udtalelse til klagesagen:

”Klager gør gældende at tinglysningsafgiftslovens § 23 stk. 1 nr. 4, om åbenbar fejlagtig identifikation er anvendelig i denne sag.

Der findes i tinglysningsafgiftsloven ikke nogen hjemmel til, at godtgøre nogen del af afgiften på det nye pantebrev med dato/løbenummer [pantebrev4].”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klageren har den 9. april 2018 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 23. februar 2018:

”Det er ubestridt, at tinglysningslovens § 23, stk. 1, nr. 4 er anvendelig i denne sag.

Tinglysningslovens §§ 5 og 5a giver mulighed for stempelrefusion, når "gamle" pantebreve skal aflyses og i den forbindelse skal erstattes af nye pantebreve. Tinglysning af det nye pantebrev er afgiftsfri for så vidt angår den del af det pantsikrede beløb, som svarer til størrelsen af restgælden (restgældsprincip), eller som ikke overstiger den tinglyste hovedstol (hovedstolsprincip), på et tilsvarende pant i samme ejendom. Populært kan man sige, at den indbetalte afgift på det gamle pantebrev overføres til det nye pantebrev, og der skal derfor kun betales afgift af forskellen mellem den gamle restgæld/hovedstol og den nye hovedstol. Uanset disse regler, anses det nye pantebrev for at have betalt fuld afgift.

Tinglysningslovens § 23 bestemmer, at tidligere indbetalt afgift (i visse tilfælde) kan tilbagebetales (godtgøres). Hvis bestemmelsens indhold skal tolkes, som SKAT gør gældende, betyder det, at bestemmelsen alene finder anvendelse i sager, hvor der er tale om "nyudlån", hvor ejendommen ikke før har været pantsat eller hvor hovedstolen på det nye pantebrev overstiger hovedstolen på det pantebrev, som afløses. I sidstnævnte tilfælde vil det kun være den del af den nye hovedstol, som overstiger hovedstolen på det afløste pantebrev, som kan godtgøres. Bestemmelsen kan dermed aldrig finde anvendelse, når der er tale om konverteringer, hvor hovedstolen på det nye pantebrev er den samme eller lavere end hovedstolen på det gamle pantebrev. En sådan fortolkning af bestemmelsen vil gøre bestemmelsen formålsløs. Det savner mening og hjemmel, at brugen af tinglysningslovens §§ 5 og 5a medfører, at tinglysningslovens § 23, stk. 1, nr. 4 - at man bliver stillet, som var den åbenbare fejlagtige tinglysning (identifikation) ikke er sket - bliver sat ud af spil og der dermed skal betales ny variabel afgift.

Tinglysningslovens § 23, stk. 1, nr. 4 må forstås således, at så længe afgiften tidligere er blevet indbetalt - uanset om dette konkret skete i forbindelse med tinglysningen med det fejlagtigt tinglyste pantebrev eller i forbindelse med et tidligere tinglyst pantebrev, hvor afgiften efterfølgende er "overført" (til det fejlagtigt tinglyste pantebrev) i medfør af tinglysningslovens §§ 5 og 5a - så kan der ske godtgørelse af hele den variable afgift på det fejlagtigt tinglyste pantebrev.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til anmodningstidspunktet.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 har følgende ordlyd:

”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

[...]

4) Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende pant.”

Det følger således af bestemmelsen, at der kan ske godtgørelse af den variable del af indbetalt tinglysningsafgift, såfremt tre betingelser er opfyldt. For det første skal det fejlagtigt tinglyste pant være aflyst. For det andet skal der ved tinglysningen være sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte. Og for det tredje skal der være sket en ny anmeldelse til tinglysning af det rigtige pant. Anmodning om godtgørelse af afgiften på det tidligere, fejlagtigt tinglyste pantebrev skal desuden være indgivet senest en måned efter, at det nye pant er anmeldt til tinglysning.

Angående den variable del af tinglysningsafgiften har klageren indbetalt 100 kr. ved tinglysningen af pantebrev nr. 1 og 15.000 kr. ved tinglysningen af pantebrev nr. 2.

Landsskatteretten bemærker, at tinglysningssystemet er baseret på matrikelnumre og ikke adresseoplysninger, som hentes fra de kommunale ejendomsregistre.

Herudover bemærker retten, at på tidspunktet for tinglysningen af pantebrev nr. 1 ejede debitor på pantebrevet, [person1], ikke ejendommen med matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3]. Det fremgår af tingbogen, at [person1] først overtog ejerskabet af matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3], ved endeligt skøde af 28. juni 2017. Hertil kommer, at aftalen om mageskifte er underskrevet den 3. maj 2017.

Retten finder, at der ikke er tale om en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte. Retten lægger vægt på, at debitor på pantebrevet, [person1], på tidspunktet for tinglysningen af pantebrev nr. 1 netop ejede ejendommen med matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3]. [person1] overtog først ejerskabet over matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3], efter den 29. september 2016. Allerede af denne grund finder retten, at klagerens anmodning om afgiftsgodtgørelse hverken helt eller delvist kan imødekommes i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse fra afgiftsgodtgørelse på 100 kr. til et afslag på godtgørelse for betalt tinglysningsafgift ved tinglysningen af pantebrevene nr. 1 og 2.