Kendelse af 09-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 18-10-2019

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan få godtgjort variabel tinglysningsafgift med 17.800 kr. i forbindelse med aflysning af et pantebrev i ejendommen med matrikelnummer [...1] [by1], ejerlejlighed nr. 29, idet der ikke er betalt variabel tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af pantebrevet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 16. december 2014 tinglyste selskabet som anmelder et pantebrev på 1.181.000 kr. i ejendommen med matrikelnummer [...1] [by1], ejerlejlighed nr. 29 (herefter benævnt pantebrev nr. 1). Der blev betalt 1.660 kr. i fast tinglysningsafgift. Der blev ikke betalt variabel tinglysningsafgift, idet afgiftsgrundlaget var nedbragt til nul, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Den 17. oktober 2017 aflyste selskabet pantebrev nr. 1, da det var blevet tinglyst i en forkert ejerlejlighed. Samme dag tinglyste selskabet et nyt tilsvarende pantebrev i den korrekte ejerlejlighed, ejerlejlighed nr. 30. (herefter benævnt pantebrev nr. 2). Der blev betalt 17.800 kr. i variabel tinglysningsafgift og 1.660 kr. i fast tinglysningsafgift, dvs. i alt 19.460 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen i forbindelse med opdelingen i ejerlejligheder i år 1971 byttede rundt på sidebetegnelserne for ejerlejlighed nr. 29 og ejerlejlighed nr. 30. Dette medførte, at beboerne i ejerlejlighederne nr. 29 og nr. 30 fik skøde på hinandens ejendomme. Som følge af den matrikulære ombytning blev pantebrev nr. 1 tinglyst på ejerlejlighed nr. 29, selvom debitor rent faktisk boede i ejerlejlighed nr. 30.

Fejlen blev opdaget i slutningen af 2016, hvor en landinspektør informerede panthaverne og debitorerne herom.

Selskabet har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at årsagen til, at der blev betalt 0 kr. i variabel tinglysningsafgift ved tinglysningen af pantebrevet i den forkerte ejerlejlighed (nr. 29) var, dels at man troede, at man tinglyste i den rigtige ejerlejlighed, dels at der var tinglyst et andet pantebrev i ejendommen med et beløb på 1.181.620 kr., som man kunne modregne med. Selskabet har yderligere oplyst, at årsagen til, at der blev betalt tinglysningsafgift ved tinglysning af pantebrev nr. 2 i den korrekte ejerlejlighed, var, at man havde troet, at dette var den korrekte fremgangsmåde. Man havde således været af den opfattelse, at man først skulle aflyse det fejlagtigt tinglyste pantebrev, dernæst skulle betale tinglysningsafgift i forbindelse med den korrekte tinglysning og til sidst søge afgiften i forbindelse med den korrekte tinglysning godtgjort i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Der er tale om realkreditpantebreve.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan få godtgjort variabel tinglysningsafgift med 17.800 kr. i forbindelse med aflysning af et pantebrev i ejendommen med matrikelnummer [...1] [by1], ejerlejlighed nr. 29, idet der ikke er betalt variabel tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af pantebrevet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

Da der ved tinglysning af pantebrevet ikke er betalt variabel afgift kan der ikke godtgøres nogen del af afgiften. Jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 nr. 4.

[...]

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, kan der godtgøres den del af afgiftsbeløbet, der er beregnet som en procentdel, når det dokumenteres, at et tinglyst pant er aflyst eller udslettet, og der ved tinglysningen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte. Det er endvidere en betingelse, at fejlen efterfølgende er berigtiget ved en fornyet tinglysning, samt at anmodning om godtgørelse indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, at godtgørelse kan ske for det pant, der er aflyst, og hvor der er sket en fejlagtig identifikation af det pantsatte.

I denne sag det fejlagtige pant tinglyst den 16. december 2014, og der er ved tinglysningen alene betalt 1.660 kr. i tinglysningsafgift, da afgiftsgrundlaget er nedbragt til 0 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Der er således ikke beregnet nogen procentafgift på det nu aflyste pantebrev, og der er derfor ikke nogen afgift at godtgøre efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Der findes i tinglysningsafgiftsloven ikke nogen hjemmel til at godtgøre nogen del af afgiften på det nye pantebrev, der er tinglyst under dato/løbenummer 17.10.2017-[...31].

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabet har over for Skatteankestyrelsen nedlagt påstand om, at der skal ske godtgørelse af et beløb på 17.800 kr., svarende til afgiftsnedsættelsen af det fejlagtigt tinglyste pantebrev (pantebrev nr. 1), jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Selskabet har til støtte herfor anført følgende:

”[...]

[finans1] er uenig i SKATs afgørelse om, at tinglysningsafgiften ikke kan godtgøres, da vi mener, denne afgørelse er forkert.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 er en særlig godtgørelsesbestemmelse som omhandler tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte.

I sagen blev pantebrev, dato/ løbenr. 16.12.14-[...81], ved en fejl tinglyst i en anden ejendom end den, debitorerne ejer. Der er hermed sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte.

Da fejlen blev opdaget, blev fejlen berigtiget ved aflysning af det fejlagtigt tinglyste pantebrev samt tinglysning af nyt pantebrev, dato/ løbenr. 17.10.2017-[...31]. Anmodning om godtgørelse af 17.800 kr. i tinglysningsafgift blev fremsendt den 18. oktober 2017.

Fremgangsmåde samt frister, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, er således overholdt.

Ved tinglysningen af pantebrev, dato/ løbenr. 16.12.14-[...81], blev der betalt den faste tinglysningsafgift på 1.660 kr. Den variable tinglysningsafgift blev nedbragt til 0 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Formålet med tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 er, at der sker afgiftsneutralitet, når f.eks. et pantebrev fejlagtigt er tinglyst i en forkert ejendom og denne fejl er åbenbar. Bestemmelsen sikrer således, at der ikke betales mere i tinglysningsafgift end der skulle betales, såfremt fejlen ikke var sket.

Den omstændighed, at der ikke er betalt variabel afgift på det aflyste pantebrev, kan således ikke føre til, at der skal betales tinglysningsafgift på det nye pantebrev. Dette strider mod en formålsfortolkning af tinglysningslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

At der ikke er betalt variabel tinglysningsafgift på pantebrev, dato/ løbenr. 16.12.14- [...81] skyldes, at dette i kraft af afgiftsbetalingen på pantebreve, som blev afløst, kunne reduceres til 0 kr. med hjemmel i gældende regler om afgifts reduktion. Det betyder dog samtidig, at der ved starten af denne kæde af pantebreve er betalt variabel afgift.

Hvis SKAT holder fast i, at det er den tidligere indbetalte afgift, som er betalt ved det fejlagtige tinglyste pantebrev, som godtgøres, må dette nødvendigvis forstås således, at det er den tinglysningsafgift, der på et tidligere tidspunkt har været betalt ved tinglysning af et pantebrev i ejendommen, som svarer til afgiftsnedsættelsen af det fejlagtige tinglyste pantebrev, dato/ løbenr. 16.12.14-[...81], som godtgøres. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan opretholde formålet med tinglysningsafgifts lovens § 23, stk. 1, nr. 4, nemlig, afgiftsneutralitet.

Det er således vores opfattelse, at der skal ske godtgørelse af et beløb svarende til den betalte variable tinglysningsafgift ved tinglysning af det nye pantebrev i den korrekte ejendom, i alt kr. 17.800. [...]”

Landsskatterettens afgørelse

Afgiften for tinglysning af pant i fast ejendom udgøres som udgangspunkt af en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 % pct. af det pantsikrede beløb. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, jf. Lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007.

I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, kan der ske overførsel af variabel tinglysningsafgift, når der i forbindelse med afløsning af et pantebrev tinglyses et nyt pantebrev i samme ejendom.

I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 (nu § 23, stk. 1, nr. 5) kan der ske godtgørelse af den variable tinglysningsafgift, såfremt tre betingelser er opfyldt. For det første skal det fejlagtigt tinglyste pant være aflyst. For det andet skal der ved tinglysningen være sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte. For det tredje skal der være sket en ny anmeldelse til tinglysning af det rigtige pant. Anmodning om godtgørelse af afgiften skal desuden være indgivet senest en måned efter, at det nye pant er anmeldt til tinglysning.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 har følgende ordlyd:

”§ 23. Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

[...]

4) Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende pant.”

Selskabet har anført, at der ikke skal betales afgift i forbindelse med tinglysningen af pantebrev nr. 2, altså det pantebrev, hvor fejlen berigtiges. Efter Landsskatterettens opfattelse er der efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, alene mulighed for at få godtgørelse af den tidligere indbetalte tinglysningsafgift – og dermed ikke den afgift, der er korrekt betalt ved lysning af pantet i ejerlejlighed nr. 30.

Selskabet har til støtte for sin påstand yderligere anført, at det er den tinglysningsafgift, der på et tidligere tidspunkt har været betalt ved tinglysning af et pantebrev (pantebrevet på 1.181.620 kr.) i ejerlejlighed nr. 29, som svarer til afgiftsnedsættelsen af det fejlagtigt tinglyste pantebrev, der skal godtgøres.

Landsskatteretten bemærker, at tinglysningen af pantebrev nr. 1 i ejerlejlighed nr. 29 skyldtes, at kommunen i 1971 havde byttet om på sidebetegnelserne for de to ejerlejligheder. En betingelse for godtgørelse af den variable tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, er, at der er sket en ”åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte”. I lovens forarbejder er der ikke angivet yderligere fortolkningsbidrag, idet det dog er nævnt, at bestemmelsen i nr. 4 kan anvendes ved f.eks. forkert angivet stelnummer. Ifølge Skattestyrelsens Juridiske Vejledning pkt. E.B.2.9.1.1. omfatter en sådan åbenbar fejlagtig identifikation tilfælde, hvor der ved tinglysningen er anvendt åbenbart fejlagtige oplysninger, f.eks. matrikulære oplysninger eller åbenlyse tastefejl.

I praksis er der ydet godtgørelse efter bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, i tilfælde, hvor den fejlagtige identifikation er blevet opdaget relativt hurtigt, jf. eksempelvis LSR 2-6-1656-0081 og LSR 2-6-1656-0102. I disse sager havde to naboer, henholdsvis den 19. april 2001 og den 1. maj 2001, fået skøde på hinandens ejendomme i forbindelse med en udstykning af en ejendom i to dele. Som følge heraf havde naboerne, henholdsvis den 25. april 2001 og den 1. maj 2001, fået tinglyst pantebreve i hinandens ejendomme. Forvekslingen mellem de to naboejendomme blev opdaget og berigtiget - i forhold til såvel skøder som pantebreve - i november/december 2001. Berigtigelserne skete altså i samme årstal, som forvekslingen fandt sted. Landsskatteretten fandt, at der for så vidt angik pantebrevene kunne ske godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten bemærker, at de fejlagtige identifikationer i LSR 2-6-1656-0081 og LSR 2-6-1656-0102 blev opdaget (og berigtiget), kort tid efter tinglysningerne havde fundet sted. I den nærværende sag blev fejlen først opdaget og berigtiget i år 2016/2017, dvs. mange år efter forvekslingen fandt sted.

Landsskatteretten finder på den anførte baggrund ikke, at den fejlagtige identifikation af det pantsatte (ejerlejlighed nr. 29) kan siges at have været ”åbenbar”, hvorfor Landsskatteretten finder, at situationen falder uden for anvendelsesområdet for tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten finder i øvrigt anledning til at bemærke, at der ikke er betalt nogen variabel tinglysningsafgift ved tinglysningen af pantebrev nr. 1 i den forkerte ejerlejlighed (ejerlejlighed nr. 29), hvorfor der ikke er noget beløb at godtgøre. Der er således ikke betalt afgift ved tinglysning af det pantebrev, der senere aflyses som følge af den skete fejl, og selskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at selskabet er berettiget til godtgørelse af afgift i denne situation.

Landsskatteretten finder på den anførte baggrund ikke, at der kan ske godtgørelse af 17.800 kr. i variabel tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Det er således med rette, at SKAT har afvist selskabets anmodning om godtgørelse af 17.800 kr. i variabel tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.