Kendelse af 19-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-07-2022

Journalnr. 18-0000908

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om registrering for moms samt A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, nu [virksomhed2] ApS (herefter selskabet), havde startdato den 1. april 2017. Selskabet, som er registreret under CVR-nummer [...1], var frem til den 31. januar 2021 registreret under branchekoden 433900 – ”Anden bygningsfærdiggørelse”.

Det fremgår af CVR og af selskabets vedtægter, at selskabets formål er ”at udføre håndværksarbejde og hertil stående virksomhed”. Ifølge CVR er selskabet stiftet af [person1] (herefter anpartshaveren), der også er registreret som direktør i selskabet. Anpartshaveren er bosat i Polen. Selskabets vedtægter indeholder ingen oplysninger om selskabets etableringssted.

Ifølge det oplyste havde selskabet adresse på [adresse1], [by1], i perioden fra den 1. april 2017 til den 20. marts 2019. Herefter skiftede selskabet adresse til [adresse2], [by2].

Selskabet har anmodet SKAT om registrering for moms gældende fra den 1. april 2017 og registrering for A-skat og AM-bidrag gældende fra den 17. juli 2017.

SKAT har i forbindelse med behandlingen af anmodningen bedt selskabet om at oplyse følgende:

”[...]

  1. Uddybende beskrivelse af selskabets aktiviteter, herunder oplysninger om kunder og leverandører, samt kopi af alle indgåede kontrakter og udarbejdede tilbud.
  2. Alt regnskabsmateriale (kontospecifikationer samt alle underliggende regnskabsbilag) fra selskabets stiftelsesdato og til dato.
  3. Budget for selskabets første 12 måneder.
  4. Kopi af bankkontoudtog af samtlige af selskabets bankkonti, herunder dokumentation fra banken for prokuraforhold til selskabets bankkonti.
  5. Dokumentation for anpartskapitalens tilstedeværelse.
  6. Anpartshaverfortegnelse.
  7. Oplysning om, hvem der står bag den daglige drift af selskabet.
  8. Kopi af pas for direktionsmedlemmer og ultimative ejere af selskabet.
  9. Redegørelse samt dokumentation for hvordan selskabets opstart finansieres.
  10. Oplysning om selskabets faktiske driftssted i Danmark, herunder kopi af lejekontrakt, hvis virksomheden drives fra lejede lokaler - da den anmeldte adresse ifølge SKATs oplysninger er en privatadresse.
  11. Oplysning om hvor selskabets regnskabsmateriale befinder sig fysisk.
  12. Oplysning om hjemmeside, hvis der findes en sådan.
  13. Hvor og hvordan reklamerer selskabet?
  14. Oplysning om, hvilke driftsmidler og køretøjer der skal anvendes i selskabet
  15. Vi vil ligeledes gerne have oplyst hvor selskabet normalt kan træffes / fysisk befinder sig.
  16. Selskabet har bedt om registrering for ansatte hvorfor vi gerne vil have oplyst hvordan selskabets ansatte bliver aflønnet. Såfremt der allerede er udfærdiget ansættelseskontrakter med kommende medarbejdere, ønskes en kopi af sådanne ligeledes fremsendt. Herudover bedes indsendt kopi af direktørkontrakt.

[...]”.

Selskabets repræsentant har oplyst følgende:

”[...]

[person1] ejer ejendommen [adresse1], hvorfra han driver virksomhederne [virksomhed3] S.M.B.A (CVR [...2]) og nu [virksomhed1] ApS (CVR [...3]).

[virksomhed3] S.M.B.A har eksisteret siden 2009 og har altid betalt alle pengepligtige ydelser til SKAT til tiden, det være sig moms, A-skat, AM-bidrag og selskabsskat.

Vedr. de forespurgte punkter kan jeg oplyse

  1. [virksomhed1] ApS er stiftet for at levere bygningsopgaver og entrepriser. Tilbudsoplysninger, kontrakter (i det omfang opgaver er udført på kontrakt og ikke blot på en mundtlig aftale) eftersendes når jeg har modtaget dem.
  2. Jeg skal få bogholderen til at scanne de bilag der foreligger pt og eftersender disse
  3. Der er ikke udarbejdet et budget. [person1] har drevet virksomhed i mange år og har aldrig anvendt budgetter, hvilket jo også er frivilligt om man vil.
  4. Bank kontoudtog vedlægges her. Den daglige bogholder kan trække kontoudtog og lægge betalinger ind, som godkendes af Direktør [person1], som det er helt normalt i virksomheder
  5. Det fremgår af bankkontoudtoget at kapitalen er indbetalt, men allerede fordi selskabet jo ikke kan stiftes kontant uden indbetaling, som det fremgår af dokumentet ” Stiftelse [virksomhed1] ApS afventer bank.pdf”, må det være dokumenteret at kapitalen er indbetalt. Se endvidere ”SAGSRESUME” fra stiftelsen.
  6. Ejerbog er vedlagt
  7. [person1] er en del dage pr. måned i Danmark og varetager ledelses og salgsmæssige opgaver.
    Firmaet anvender desuden en ekstern konsulent til salgsopgaverne.

  8. Kopi af pas er vedhæftet
  9. Financiering er startet med indbetaling af selskabskapitalen på 50 tkr. Hertil leverandørkreditter samt lån fra [person1] privat i det omfang det måtte være nødvendigt
  10. Selskabet drives fra [adresse1], hvor det har et lille kontor. Det er lejet af [person1]
  11. Selskabet regnskabsmateriale befinder sig fysisk hos [virksomhed4] ApS, [adresse3], [by3], som forestår bogføring for selskabet
  12. http:// www.[virksomhed1].dk/
  13. Der reklameres på [...], men dette punkt er jo ikke givet at man har.
  14. Medarbejderne anvender typisk egen bil. Værktøj er typisk håndværktøj og større maskiner (Lifte, blandemaskiner, stilladser) lejes til opgaven
    a. Selskabet træffes efter aftale. Der er ikke en fast kontormedarbejder
    15. På kontoret [adresse1] efter aftale.
    16. Info følger.
    Yderligere info følger.
    [...]”.

Videre har selskabets repræsentant indsendt følgende materiale til SKAT:

”[...]

Der er vedlagt følgende materiale:

15 fakturaer for køb af diverse byggemateriale samt håndværktøj i [virksomhed5]. Det totale udgiftsbeløb hertil udgør kr. 11.018,67. Alle er afhentet på [virksomhed5]s lager med undtagelse af en, som leveres i [by4]
2 fakturaer udstedt af [virksomhed6] på kørsel og konsulenttimer
1 faktura på køb af laserprinter leveret på [virksomhed6]’s adresse
Faktura på køb af arbejdsskadeforsikring
Faktura på arbejdstimer faktureret af 3 polsk registrerede virksomheder [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9]
Udgiftsbilag til [grundejerforening1]
Udgiftsbilag på selskabskapital kr. 50.000, samt lignende udgiftsbilag på små beløb, gebyrer m.v.
Kvittering fra [finans1] for overførsel af stiftelsesomkostninger på kr. 670

[...]”.

Videre er der fremlagt et regnskab for selskabet for regnskabsåret 01.04.2017 - 30.09.2018 med en omsætning på 189.700 kr. og et regnskab for selskabet for regnskabsåret 01.10.2018 - 30.09.2019 med en omsætning på -1.550 kr.

Videre er der fremlagt to tilbud og 12 fakturaer udstedt af selskabet til danske aftagere. Af fakturaerne fremgår, at der faktureres for f.eks. bygge- og malerarbejde eller mandskabstimer/mandskabsleje. Af en faktura fremgår for eksempel: ”228 timer a kr. 170,00 + moms”.

Herudover er der fremlagt kontoudtog, debitorspecifikationer og bogføringsmateriale.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT har SKAT den 6. november 2017 besøgt adressen [adresse1], [by1]. SKAT konstaterede herved, at der var opstillet to postkasser uden navneskilt på adressen, at ejendommen ikke bar præg af, at der blev udøvet virksomhed herfra, og at det var ikke muligt at træffe nogen på adressen.Der er ikke fremlagt en kopi af lejeaftalen.

SKATs afgørelse

SKAT har den 11. november 2017 truffet afgørelse, hvorefter selskabets anmodninger om registrering for moms samt A-skat og AM-bidrag ikke imødekommes.

SKAT har som begrundelse herfor blandt andet anført følgende:

”[...]

1.6. SKATs endelige bemærkninger:

Vedlagt selskabets seneste bemærkninger er faktura 1001 til 1013. (faktura 1010 mangler), samt 3 identiske kontoudskrifter for perioden 1/3. Der er ikke modtaget oplysninger, som ændrer ved SKATs opfattelse, at adressen [adresse1] alene er til brug for registrering af selskabet i Danmark.

Det er fortsat SKATs opfattelse at [virksomhed1] ApS drives og ledes fra Polen, hvor direktør og stifter [person1] bor. Dette bekræftes ved at den oplyste hjemmeside hos hostmaster er anført med brugerid som kan henføres til Polen, ligesom man på hjemmesiden henviser til salgs og hovedkontor i Polen. Virksomheden markedsfører sig endvidere ved at deres avance er væsentlig lavere end danske byggefirmaer.

Af hjemmesiden fremgår desuden, at man leverer byggematerialer fra Polen til Danmark, ligesom man tilbyder fremstilling af møbler i Polen.

SKAT har besøgt virksomhedens adresse [adresse1], [by1] den 6/11-2017 kl. 16.00. Ejendommen bar ikke præg af, at der skulle drives en virksomhed fra stedet. Der var opstillet 2 postkasser, men ingen af dem var udstyret med navneskilt, hverken [person1]s navn eller virksomheden navn [virksomhed1] ApS. Ligesom det heller ikke var muligt at træffe nogen på adressen.

Endelig er det ved gennemgangen/sagsbehandlingen af registreringssagen for selskabet ikke dokumenteret i hvilket omfang [person1] reelt opholder sig i landet, såfremt han skulle drive virksomheden i Danmark. Det er bemærkelsesværdigt og en usædvanlig disposition, at mailkorrespondance med [virksomhed4]’s personale [person2] samt [person3], foregår via mailadresser, hvori navnet ”[virksomhed3]” fremgår, når de overfor SKAT fungerer som eksterne bogholdere, ansat i [virksomhed4].

Det er således også konstateret at [person4], som i [virksomhed1]s regnskabsmateriale agerer som ekstern salgskonsulent, også optræder flere steder på [virksomhed4]’s hjemmeside. Her fremstår han som kontaktperson, for salg /oprettelse af webhotel/hosting, hjemmesider m.v.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at selskabet er etableret i Polen. Den afgiftspligtige ydelse leveres således fra en afgiftspligtig person, der er etableret i Polen til en afgiftspligtig person der er etableret i Danmark. Den afgiftspligtige person i Danmark, er således betalingspligtig af momsen (omvendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1 nr. 3.

Selskabet der således betragtes som værende etableret i Polen, har ikke leverance af afgiftspligtige ydelser her i landet. Selskabet kan der for ikke registreres for moms, jf. momslovens § 49, stk. 1.

Som det fremgår under afsnittet ”Retsregler og praksis” har SKAT en forpligtigelse til at sikre rigtigheden af de oplysninger som ligger til grund for en momsregistrering, og at sikre sig at momsystemet fungerer korrekt og åledes ikke anvendes til svig eller misbrug. På det foreliggende er det tvivlsomt hvem der reelt handler og agerer på selskabets vegne i Danmark.

Pkt. 2 – Anmodning om registrering for A-skat og AM-bidrag er ikke imødekommet

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er efter bestemmelsen i kildeskattebekendtgørelsen § 16 en forudsætning for registrering som indeholdelsespligtig for indeholdelse af A-skat efter kildeskattelovens § 46 og AM-bidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, at den indeholdelsespligtige er skattepligtig her til landet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 4 og selskabsskattelovens § 2. Skattepligten i kildeskattelovens § 2 stk.1 nr. 4 samt selskabsskattelovens § 2, er betinget af, at virksomheden har fast driftsted her i landet.

Modsætningsvis kan virksomheden ikke lade sig registrere for A-Skat og AM-bidrag, såfremt virksomheden ikke har fast driftssted i Danmark. Det er SKAT’s opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne i art. 5 i OECD modeloverenskomsten om fast driftssted i Danmark. Begrundelsen herfor er som følgende:

- Der sker ikke en egentlig virksomhedsudøvelse fra adressen i Danmark. Den daglige drift varetages i Polen, hvor virksomheden også har et salgskontor.
- Den af jer oplyste hjemmeside, er hos ”hostmaster” anført med bruger-id oplysninger som kan henføres til en adresse i Polen.
- Adressen i Danmark er udelukkende til brug for registrering af virksomheden her i landet samt beboelse for virksomhedens polske medarbejdere. Dvs der sker ikke en egentlig virksomhedsudøvelse fra adressen, som karakteriserer fast driftssted.

Selskabet kan derfor ikke registreres som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag, idet der ikke efter omstændighederne foreligger fast driftssted i Danmark, jf. bestemmelserne i kildeskatteloven § 2 stk. 1 nr.4 og selskabsskattelovens § 2, samt modeloverenskomsten art. 5.

Den pågældende arbejdstager vil i stedet være omfattet af kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 3, idet arbejdstageren erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet

Lejer (den danske virksomhed) af arbejdskraften vil i stedet være den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, sammenholdt med kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. pkt.

[...]”.

I mail af 16. februar 2021 har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

Ad 1) Ja skattestyrelsen mener, at det er sandsynligt at det kan være SMBA’et, som leverer byggeydelserne. Det fremgår, af [virksomhed1].dk, at SMBA’et leverer vikarydelser. De tilsendte fakturaer er primært fakturering af mandskabstimer, ligesom det fremgår af de tilsendte tilbud, at Bygherrer selv forestår køb af materialer. Som det fremgår af vedlagte udklip fra [virksomhed1].dk leverer SMBA’et håndværkere, som medbringer deres eget håndværktøj, ligesom det fremgår af de af [person1]/[person2] fremsendte tilbud.

Ad 2 og 3) Omkring [person1]’s øvrige selskaber nævner jeg det, idet I ved jeres vurdering af hans klage, bør tage i betragtning at der er et slør omkring hvad og hvem der reelt driver hvad.

Jeg har som tidligere anført været meget i tvivl om hvilken rolle [person2], [person3] samt [person4] har i [virksomhed1] ApS, dels på grund af deres mailadressenavne, og idet den eksterne konsulent [person4] både agerer som ansat i [virksomhed4] og har sit eget konsulentfirma. Herudover afslog de et møde, hvor [person1] også skulle deltage. Dette er i sig selv underligt, hvis man gerne vil have sin virksomhed registreret, og vi ønsker afklaring af nogle oplysninger af ejer og direktør, som kan foranledige denne registrering.

Om det reelt er [person1] som står bag virksomheden/virksomhederne, er jeg ikke sikker på.

Jeg har tidligere oplyst jer, at jeg ved kontakt til SMBA’ets tlf nr. fik fat i en engelsktalende mad, som oplyste, at [person1] ikke var til stede. Og først 3 uger ringer [person1] tilbage - fra et andet tlf. nr. Hertil skal det bemærkes, at samtlige udgiftsbilag (med undtagelse af forsikringsbilaget) som er tilsendt os i forbindelse med registreringssagen er anført med navnet [person4] – angiveligt [person4], som har sin egen konsulentvirksomhed, og som jævnfør [virksomhed4]’s hjemmeside også er ansat hos dem. Der er tilmed købt en printer som er leveret på [person4]s private adresse. Det fremgår af vedlagte oplysninger fra [virksomhed4], at [person4] stadig er ansvarlig for mange af de IT ydelser som [virksomhed4] forestår. [person4] leverer dermed både IT Ydelser, og agerer som konsulent indenfor byggebranchen også. Jeg mener derved at der er alvorlig indicier på, at en registrering kan blive anvendt til svig.

Efter nægtelse af registrering af [virksomhed1] ApS den 8/11-2017 har [virksomhed1] ApS drevet uregistreret virksomhed. Det fremgår af vedlagte 2 regnskaber, som de har indgivet til erhvervsstyrelsen. Ligesom vedlagte kontooplysninger viser aktivitet på selskabets konto, selvom det ikke er registreret for moms m.v.

[virksomhed1] ApS er i afgørelse af den 8/11-2017 gjort opmærksom på, at det er strafbart efter straffebestemmelserne i momsloven og kildeskatteloven, hvis selskabet alligevel starter eller fortsætter dets virksomhed

Til orientering har [person2] stiftet selskabet [virksomhed10] ApS Cvr. [...4] (tidligere [virksomhed11]) den 10/7-2019. [person1] er den 01/01-2021 indtrådt som ejer og direktør i selskabet. Dette selskab er registreret for moms og A-skat. Der er indberettet lønoplysninger i januar 2021 på [person3], som jeg tidligere har oplyst har været ansat ved [person2] [virksomhed4]. Hvorfor får hun løn fra [person1]’s selskab, og hvorfor er der ikke indberettet løn på flere medarbejdere, hvis de har ventet så længe på en arbejdsgiverregistrering? [virksomhed4] har for januar angivet 0 kr. i lønoplysninger. Til orientering har [virksomhed10] ApS tidligere kun angivet negativ moms. Jeg er derfor ikke sikker på, at [virksomhed1] ApS afventer Jeres afgørelse. Han er i fuld gang i et andet selskab.

[...]”.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet har ret til registrering for moms samt A-skat og AM-bidrag.

Selskabet har til støtte herfor anført følgende:

”[...]

For så vidt angår selve afgørelsen skal jeg gøre gældende, at [person1], direktør og eneanpartshaver, er bosiddende i Polen, men er i Danmark hver uge for at koordinere arbejdet og besøge kunder. Det må derfor bestrides, at selskabet ledes fra Polen.

Derudover må det anføres, at selv hvis man lagde til grund at ledelsen af selskabet finder sted i Polen, fremgår det af Landsskatterettens afgørelse SKM2014.290.LR, at Momsloven indeholder pligt til momsregistrering og ikke grundlag for at nægte virksomheder momsregistrering i Danmark.

[person1] har et betydeligt større tilknytningsforhold til Danmark end den borger der har fået medhold i ovennævnte afgørelse, med sin aktivitet der faktisk finder sted i Danmark modsat borgeren i ovennævnte sag.

Endvidere følger det af EU retten, i Dom C-421/10, præmis 30 ” Som Domstolen fastslog i nævnte doms præmis 61, indebærer fastlæggelsen af hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed, at der skal tages hensyn til en bred vifte af faktorer, herunder først og fremmest selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, (...)”

Det følger af vedtægterne at generalforsamlingen finder sted i selskabets hjemstedskommune og det fremgår af CVR, at det er i [by1]. Således må det lægges til grund at hjemstedet er i [by1] på den oplyste adresse, uanset at direktøren privat bor i Polen (hvilket er et ikke reelt hensyn at tage med i overvejelserne omkring selskabets hjemsted og drift).

Endvidere må det fremføres, at det er i strid med EU-retten at lægge hindringer i vejen for en virksomheds etablering i et andet medlemsland. Ved at nægte en unionsborger bosat i Polen registrering af et selskab for moms og A-skat i Danmark forhindrer Skat, at selskabet kan operere i Danmark, idet det ikke er muligt at købe og sælge varer og tjenesteydelser uden en momsregistrering og det er ikke muligt at ansætte medarbejdere uden registrering for A-skat og Am-bidrag.

Det fremgår af EU-domC-527/11, refereret i ovennævnte sag fra LSR ” Artikel 213, 214 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for, at skattemyndigheden i en medlemsstat afslår at tildele et merværdiafgiftsregistreringsnummer til et selskab alene med den begrundelse, at selskabet ifølge denne myndighed ikke råder over materielle, tekniske og finansielle midler til at udøve den angivne økonomiske virksomhed, og at ejeren af dette selskabs kapitalandele allerede i flere tilfælde har fået tildelt et sådant registreringsnummer til selskaber, som aldrig reelt har udøvet økonomisk virksomhed, og hvis kapitalandele er blevet overdraget kort tid efter tildelingen af nævnte registreringsnummer, medmindre den omhandlede skattemyndighed har godtgjort, at der på baggrund af objektive elementer foreligger alvorlige indicier, som giver anledning til en mistanke om, at det tildelte merværdiafgiftsregistreringsnummer vil blive anvendt svigagtigt. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om skattemyndigheden har fremlagt alvorlige indicier, som tyder på, at der foreligger en risiko for svig i hovedsagen.

Vi har i sagen overfor Skats sagsbehandler fremført, at [person1] har drevet selskabet [virksomhed3] S.M.B.A siden 2009 og dette selskab har aldrig været i restance ovf. Skat og således må det lægges til grund at der er en lang historik for at [person1] driver en reel virksomhed og betaler moms og A-skat efter reglerne.

[...]”.

Repræsentanten har den 22. juni 2021 indsendt følgende bemærkninger:

Jeg lovede dig en skriftlig opfølgning med forklaringen på ”persongalleriet”, som Skattestyrelsen finder er sammenblandet på en måde, der næsten kun kan pege på svindel – sådan læser jeg essensen af det de skriver.

Jeg ejer [virksomhed12] APS, som har ejet [virksomhed4] ApS frem til 1.12.2020 og [virksomhed11] ApS frem til 31.1.21.

[virksomhed4] ApS er et IT selskab, som jeg har drevet siden det blev stiftet i 2001. [virksomhed12] ApS har, i forbindelse med, at jeg skulle skifte karriere fra IT til en stilling som advokatfuldmægtig, afhændet anparterne til [virksomhed13] P/S den 1.12.2020.

[virksomhed4] ApS har haft [person3] ansat frem til sommeren 2020, hvor hun hovedsageligt har løst administrative opgaver for [virksomhed4] ApS. Samtidig har nogle af hendes timer også væres solgt til ekstern bogføring og andre administrative opgaver for bl.a. [person1] og hans virksomheder.

I sommeren 2020 overgår [person3]s ansættelse til [virksomhed11] ApS, da det står klart, at de køberemner jeg kunne finde, til selskabet [virksomhed4] ApS, typisk har egen administration i forvejen, og [person3] derfor ville se ind i en opsigelse ved et salg.

Jeg drøftede sagen med [person1], idet en overdragelse af [virksomhed4] ApS, ville betyde, at han ikke længere kunne købe [person3]s administrative ydelser. Der blev derfor indgået en aftale om, at jeg fik rykket [person3]s ansættelse til [virksomhed11] ApS, og han på et senere tidspunkt, når [virksomhed4] ApS var solgt, og jeg havde fået job som advokatfuldmægtig, ville overtage selskabet og dermed også fortsat have adgang til [person3]s administrative ydelser – nu som ejer af selskabet og arbejdsgiver for [person3]. Dermed blev [person3]s job reddet og han havde fortsat administration som hidtil.

Samtidig ville jeg heller ikke kunne eje et selskab, der leverer, eller havde leveret, juridiske ydelser, samtidig med, at jeg havde en stilling som advokatfuldmægtig. Det var således et helt naturligt krav fra min nye arbejdsgiver, at [virksomhed11] ApS blev lukket eller overdraget til en anden.

Det er baggrunden for, at [person3] har været hos [virksomhed4] ApS, har repræsenteret [person1]s virksomheder, og nu er overgået til et selskab, der nu er ejet af [person1] (indirekte). Der er såmænd intet usædvanligt eller mistænkeligt i det efter min opfattelse.

Så er der [person4].

Han har, for mange år siden, i 2010 og 2011, løst salgsmæssige opgaver for [virksomhed4] ApS, og kom i den forbindelse på hjemmesiden. Jeg fik ikke slettet ham fra hjemmesiden igen før langt senere, da hjemmesiden kun i den periode, hvor [person4] arbejdede med salg, har haft spillet en rimelig rolle i markedsføring af [virksomhed4] ApS – jeg har altid skaffet mine kunder gennem netværk, men forsøgte med en mere aktiv tilgang dengang. Derfor stod han i lang tid på [virksomhed4]’s hjemmeside, uden at han var beskæftiget der.

[person4] kender [person1] tilbage fra sin studietid i 1990’erne. Ad den vej blev der langt senere, i 2017, etableret et konsulentsamarbejde mellem [virksomhed1] ApS og [person4] med det formål, at han skulle sælge entrepriseaftaler for selskabet.

Som allerede beskrevet i sagen befinder [person1] sig hovedsageligt i Polen, og har et par dage om ugen i Danmark med kundemøder. En styrkelse af den salgsmæssige indsats, skulle derfor selvsagt løses med en lokal forankret person.

[person4] bor i [by1]området, hvor der er mange kunder (og af samme grund har [person1] erhvervet ejendommen på [adresse1] til brug for håndværkere, vikarer og selskabets interne opgaver). [person4] skulle arbejde ud hjemmefra, og der blev bl.a. anskaffet den famøse printer, som jeg forstår Skattestyrelsen finder virkelig peger på svindel. Den blev leveret hjemme hos [person4]. Det er selvsagt meget naturligt, at en konsulent, der skal arbejde ud hjemmefra, skal bruge en printer hjemme, og derfor blev der anskaffet en printer.

Samarbejdet med [person4] blev ikke langvarigt, allerede fordi [virksomhed1] ApS jo måtte indstille sine aktiviteter pga. den nægtede momsregistrering.

Som jeg flere gange har nævnt for dig, finder jeg, at Skattestyrelsen i denne sag har sagt – En mand bosiddende i Polen, der vil sælge ydelser i Danmark – det må være svindel!!

Derefter har de så gravet efter, hvad de kunne begrunde afslaget med.

Jeg har haft flere samtaler, som dem jeg også har haft med dig, hvor jeg tænkte, at nu er det ok. Personlige samtaler med medarbejdere i Skat, der har virket forstående for det jeg har forklaret, Derfor har det også været så meget desto mere overraskende at modtag én afgørelse, der synes baseret på worst case scenario, der bundede i en meget mærkelig fortolkning af elementer jeg synes at have givet en god og naturlig forklaring på (som ovenfor) og som i enhver anden kontekst aldrig ville blive anfægtet.

Skattestyrelsen er bekendt med, ligesom vi to har drøftet det, at [person1] i dag leverer disse og andre ydelser igennem selskabet [virksomhed3] S.M.B.A, og har leveret disse ydelser i hele selskabets levetid siden 2009. Der er altid betalt A-Skat og Moms.

Jeg har i gennem årene solgt administrative ydelser, IT ydelser samt visse juridiske ydelser til [person1] og hans selskaber (herunder leveret [person3]s bogføring). Det er i forhold til eksterne interessenter gjort med en titel af Juridisk chef eller lign, afhængig af området.

Bankkontoudtog for perioden i 2017, hvor der var lidt drift indtil afslaget på registrering kom frem, vedlægges her, så I kan se at det ikke er en luftkastel.

Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde aftaler jeg kan sende til dig – det skyldes, at mails på afsluttede sager er slettet af hensyn til GDPR, idet [person1] som udgangspunkt opbevarer den slags i 3 år – på det tidspunkt forældes det civile krav jo efter forældelsesloven § 3, så der er ikke længere et grundlag for at opbevare personoplysningerne, da ingen af parterne kan rejse krav imod hinanden.

Fakturaer er gemt, som de skal efter bogføringsloven, og de er jo også fremsendt tidligere.

Supplerende har jeg endvidere vedlagt udskrift fra bogføringen over bankkontoen samt de oprettede debitorer for det første år, hvor der var lidt drift.

Bemærk, at bogføring (naturligvis!!) stemmer til bankkontoudtoget og debitorkonti stemmer med fremsendte fakturaer og de tilhørende betalinger. Jeg finder, at der er fuld transparens og fuld sammenhæng.

Der er, som anført af Skat, indleveret årsrapporter siden – det er lovpligtigt efter årsregnskabsloven – næppe et tegn på svindel – der har dog heller ikke været drift, men omkostninger ved at selskabet holdes i live i ventetiden.

[...]”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om registrering for moms samt A-skat og AM-bidrag.

Registrering for moms

Af momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., fremgår:


”Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen”.

Af momslovens § 49, stk. 1, fremgår:


”Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere. Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres”.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:


”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. følger, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momslovens bestemmelser har til formål at implementere momssystemdirektivet, hvorfor bestemmelserne inden for deres ordlyd skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets artikel 213, stk. 1, fremgår:


”Enhver afgiftspligtig person skal anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig. (...)”.

Af momssystemdirektivets 214, stk. 1, fremgår:


”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende personer kan identificeres med et individuelt registreringsnummer:

a) enhver afgiftspligtig person, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, som på medlemsstaternes respektive område foretager leveringer af varer eller ydelser, som giver den pågældende fradragsret, bortset fra leveringer af varer eller ydelser, for hvilke momsen udelukkende påhviler kunden eller modtageren i overensstemmelse med artikel 194-197 og artikel 199
b) enhver afgiftspligtig person eller ikke-afgiftspligtig juridisk person, som foretager erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, der er momspligtige i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), eller som har benyttet den i artikel 3, stk. 3, fastsatte mulighed for at svare moms af sine erhvervelser inden for Fællesskabet
c) enhver afgiftspligtig person, der på medlemsstaternes respektive område foretager erhvervelser af varer inden for Fællesskabet med henblik på transaktioner, der falder ind under de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed, og som han udfører uden for dette område.
d) Enhver afgiftspligtig person, der på medlemsstaternes respektive område modtager tjenesteydelser, for hvilke han skal betale moms i henhold til artikel 196.
e) Enhver afgiftspligtig person, der er etableret på medlemsstaternes respektive område og leverer tjenesteydelser på en anden medlemsstats område, for hvilke udelukkende modtageren skal betale moms i henhold til artikel 196.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvorefter der ved en afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

I henhold til EU-Domstolens praksis fortolkes begrebet bredt, således at enhver person, hvis hensigt – der bestyrkes af objektive forhold – er at påbegynde en selvstændig økonomisk virksomhed, og som afholder de første investeringsomkostninger med henblik herpå, skal betragtes som en afgiftspligtig person, jf. f.eks. sag C-400/98 ([person5]), præmis 34.

EU-Domstolen har i sag C-527/11 (Ablessio SIA) udtalt sig om den skønsmargin, som medlemsstaterne er overladt ved artikel 213 og artikel 214, når de vedtager de foranstaltninger, der skal sikre registreringen af afgiftspligtige med henblik på moms. EU-Domstolen udtalte bl.a., at det følger af retspraksis vedrørende artikel 9 samt ordlyden af artikel 213, stk. 1, at det ikke kun er personer, som allerede udøver en økonomisk virksomhed, der kan anmode om tildeling af et momsregistreringsnummer, men også de personer, som har til hensigt at påbegynde en sådan virksomhed, og som afholder de første investeringsomkostninger med henblik herpå, skal betragtes som en afgiftspligtig person, jf. præmis 25.

Sidstnævnte personer kan på dette indledende stadium af deres økonomiske virksomhed være ude af stand til at bevise, at de allerede råder over de materielle, tekniske og finansielle midler til at udøve en sådan virksomhed, jf. præmis 26. Domstolen fastslog herefter, at artikel 213 og 214 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at skattemyndigheden i en medlemsstat afslår at tildele et momsregistreringsnummer til et selskab alene med den begrundelse, at selskabet ikke er i stand til at påvise, at den pågældende råder over materielle, tekniske og finansielle midler til at udøve den økonomiske virksomhed, der angives ved indgivelsen af den pågældendes anmodning om optagelse i registret over afgiftspligtige personer, jf. præmis 27.

For så vidt angår medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, der er egnede til at forhindre misbrug, udtalte Domstolen, at for at et afslag på at tildele en afgiftspligtig et individuelt registreringsnummer – hvor de materielle betingelser herfor i øvrigt er opfyldt - kan anses for at stå i et rimeligt forhold til formålet om at forebygge svig, skal det hvile på alvorlige indicier, hvorefter det objektivt må anses for sandsynligt, at det momsregistreringsnummer, som tildeles denne afgiftspligtige, vil blive anvendt svigagtigt. En sådan afgørelse skal være baseret på en helhedsvurdering af alle omstændigheder i det foreliggende tilfælde og på beviser, som er blevet indsamlet inden for rammerne af kontrollen af de oplysninger, som den omhandlede virksomhed har indgivet, jf. præmis 34.

Det påhviler således den, der anmoder om registrering af sin virksomhed, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at der foreligger en hensigt – der bestyrkes af objektive forhold – om påbegyndelse af selvstændig økonomisk virksomhed her i landet.

Selskabet har anmodet SKAT om registrering for moms og registrering for A-skat og AM-bidrag.

Selskabet er et anpartsselskab, der havde startdato den 1. april 2017, og som er registreret under branchekoden 433900 – ”Anden bygningsfærdiggørelse” i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det fremgår af selskabets vedtægter, at selskabets formål er ”at udføre håndværksarbejde og hertil stående virksomhed”. Ifølge CVR er selskabet stiftet af anpartshaveren, der også er registreret som direktør i selskabet. Anpartshaveren er bosat i Polen. Selskabets vedtægter indeholder ingen oplysninger om selskabets etableringssted. Ifølge det oplyste havde selskabet i perioden fra den 1. april 2017 til den 20. marts 2019 adresse på [adresse1], [by1]. Herefter skiftede selskabet adresse til [adresse2], [by2].

SKAT har i forbindelse med behandlingen af registreringsanmodningen bedt selskabet om at fremsende supplerende oplysninger, herunder en uddybende beskrivelse af selskabets aktiviteter indeholdende oplysninger om kunder og leverandører, samt kopi af indgåede entreprisekontrakter og udarbejdede tilbud, ansættelsesaftaler, budget, regnskabsbilag og lejekontrakt.

Selskabet har i den forbindelse oplyst, at anpartshaveren ejer ejendommen [adresse1], hvorfra han driver [virksomhed3] S.M.B.A og selskabet. Videre er det oplyst, at selskabet er stiftet for at levere bygningsopgaver og entrepriser, og at der ikke er udarbejdet et budget. Anpartshaveren er en del dage om måneden i Danmark, hvor han varetager ledelses- og salgsmæssige opgaver. Herudover anvender selskabet en ekstern konsulent til salgsopgaverne.

Videre har selskabet bl.a. fremlagt 15 fakturaer for køb af diverse byggematerialer samt håndværktøj i [virksomhed5] til samlet 11.018 kr., to fakturaer udstedt af [virksomhed6] på kørsel og konsulenttimer og fakturaer på arbejdstimer faktureret af tre polsk registrerede virksomheder til selskabet.

Herudover har selskabet fremlagt to tilbud og 12 fakturaer udstedt af selskabet til danske aftagere. Af fakturaerne fremgår, at der faktureres for f.eks. bygge- og malerarbejde eller mandskabstimer/mandskabsleje. Videre er der fremlagt kontoudtog, debitorspecifikationer og bogføringsmateriale.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKAT, at selskabet ikke herved i fornødent omfang har godtgjort, at selskabet har til hensigt at drive/driver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet.

Der herved bl.a. henset til, at der ikke er fremlagt en fyldestgørende beskrivelse af selskabets aktiviteter, herunder oplysninger om leverandører og kundekreds, leverandørkontakter, budget og lejekontrakt.

Videre finder Landsskatteretten i overensstemmelse med SKAT, at selskabet ikke herved har godtgjort, at selskabet er etableret her i landet, eller at selskabet har levering af afgiftspligtige ydelser her i landet.

For så vidt angår etableringsstedet, er der henset til, at selskabets anpartshaver og direktør har bopæl i Polen, at selskabets hjemmeside hos hostmaster er anført med bruger-id, som kan henføres til Polen, at der på selskabets hjemmeside henvises til et salgskontor i Polen, og at branchen fremstår som vikarbureau. Desuden er der henset til, at SKAT ved besøg på den af selskabet oplyste adresse [adresse1], [by1], har konstateret, at der var opstillet to postkasser uden navneskilt, at ejendommen ikke bar præg af, at der blev udøvet virksomhed herfra, ligesom det ikke var muligt at træffe nogen på adressen.

For så vidt angår vurderingen af, om der sker levering af afgiftspligtige ydelser her i landet, er der henset til, at selskabet ikke ved de fremlagte tilbud og fakturaer har godtgjort, at det er selskabet - og ikke [virksomhed3] S.M.B.A. – der reelt har leveret de omhandlede afgiftspligtige ydelser. Det bemærkes herved, at [virksomhed3] S.M.B.A, der også drives af anpartshaveren fra adressen [adresse1], [by1], siden 2009 har drevet vikarbureau med udlejning af polsk arbejdskraft her i landet, at det fremgår af det ene tilbud, at bygherren selv forestår indkøb af materialer, samt at de leverede ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer, fremstår som levering af mandskabstimer/mandskabsleje.

Landsskatteretten finder dermed, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om registrering for moms, jf. momslovens § 49, stk. 1, 3. pkt.

Registrering for A-skat og AM-bidrag

Af kildeskattebekendtgørelsens § 16, stk. 1, fremgår:

”Stk. 1. Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.”

Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, fremgår:

Ӥ 2
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

[...]

4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 10. [...]”

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, fremgår:

”Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.”

OECD’s modelbeskatningsoverenskomst artikel 5 definerer begrebet ”fast driftssted”. Af bestemmelsens stk. 1-3 fremgår følgende:

”Art. 5

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”fast driftssted” et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.


Stk. 2. Udtrykket ”fast driftssted” omfatter især:

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted og

f) en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Stk. 3. Et bygnings-, anlægs- eller installationsarbejde skal i sig selv kun medføre, at stedet betegnes som fast driftssted, hvis det opretholdes mere end 12 måneder.”

Det er således en forudsætning for registrering som indeholdelsespligtig af A-skat efter kildeskattelovens § 46 og AM-bidrag efter arbejdsmarkedslovens § 7, at den indeholdelsespligtige er skattepligtig her til landet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, hvilket er betinget af, at virksomheden har et fast driftssted her i landet.

Af sagens oplysninger fremgår, at selskabet anmodede SKAT om registrering for A-skat og AM-bidrag gældende fra den 17. juli 2017.

Repræsentanten har oplyst til SKAT, at selskabets opgaver udføres af både underentreprenører og ansatte i selskabet. Selskabet har dog ikke oplyst yderligere om aflønningsformer eller andre oplysninger omkring ansættelsesforholdene som anmodet af SKAT, ligesom der ikke er oplyst noget eller fremlagt dokumentation vedrørende underentreprenørerne. Det er således ikke oplyst, hvilke underentreprenører selskabet har benyttet i forbindelse med de fakturerede arbejdsopgaver.

På baggrund af sagens oplysninger og det ovenfor under momsproblemstillingen anførte finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret, at selskabet har et fast driftssted i Danmark, hvorfra virksomheden helt eller delvis udøves, jf. modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1. Selskabet er derfor ikke indeholdelsespligtig til Danmark og kan dermed ikke registreres for A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten finder dermed, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om registrering for A-skat og AM-bidrag.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter i det hele.