Kendelse af 08-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-03-2023

Journalnr. 18-0000556

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med i alt 8.750 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, idet SKAT ikke har anset virksomheden for at drive økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden) blev stiftet den 14. april 2011. Virksomheden var i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 registreret med halvårlig angivelse af moms. Virksomheden var registreret med branchekode ” 900300, Kunstnerisk skaben”, jf. Det Centrale Virksomhedsregister, CVR.

Det er oplyst, at virksomhedens aktivitet bestod i kunstnerisk skaben af malerier.

Indehaveren af virksomheden deltog i sommerkursus på [...] Kunsthøjskole i 2006, 2009 og 2012, og modtog undervisning på billedskolen på [adresse1] i 1996 og 1997, samt på [kunstskole] i 2014.

Af indehaverens CV fremgår det, at indehaveren har haft værker på udstillinger 1-2 gange årligt siden 2002. Indehaveren har oplyst, at indehaveren blev antaget på flere statsanerkendte censurerede udstillinger på gallerier, inden indehaveren stiftede virksomheden. Det er oplyst, at indehaveren solgte malerier i forbindelse hermed.

Virksomheden har oplyst, at virksomheden har ansøgt om at blive udstillet på flere forskellige gallerier.Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt fire ansøgninger til fire forskellige gallerier, hvoraf det fremgår, at virksomheden i perioden fra 2012 til 2013 har ansøgt om at få udstillet virksomhedens malerier.

Virksomheden blev en del af kunstnersammenslutningen [sammenslutning] i 2013, hvor indehaveren sad i bestyrelsen. Det er oplyst, at hensigten hermed var at skabe kontakter og udstillingsmuligheder.

Virksomheden udstillede i 2014 malerier på Rådhuset i [by1], og udstillede i 2015 malerier på [kunstforening].

Virksomheden har oplyst, at virksomheden i den omhandlede periode havde malerier til salg på virksomhedens hjemmeside og på indehaverens private [SoMe] profil.

Virksomheden lejede et erhvervslokale i [by1], der blev benyttet til at male i. Virksomheden havde i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 udgifter på 43.758 kr. inkl. moms til husleje. Virksomheden har angivet 8.750 kr. i købsmoms for denne periode.

Virksomheden havde i perioden fra 2012 til 2016 ingen omsætning.

Virksomheden har indsendt budgetter for 2017-2020 i forbindelse med sagens behandling ved SKAT. Det fremgår bl.a. af virksomhedens budget for 2017, at virksomhedens forventede indtægter udgjorde 22.000 kr., samt at de forventede udgifter var samlet 41.000 kr. Af virksomhedens budget for 2018 fremgår det, at virksomhedens forventede indtægter udgjorde 32.000 kr., samt at de forventede udgifter var samlet 41.500 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med i alt 8.750 kr. kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, idet SKAT ikke har anset virksomheden for at drive økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”(...)

Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Fra 2012 til dags dato har der ikke været omsætning i virksomheden, og du driver derfor efter vores opfattelse ikke økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Ved vurderingen af om der er tale om økonomisk virksomhed i økonomisk forstand indgår forskellige parametre.

Omfanget af virksomheden indgår som et parameter. Da der ikke har været indtægter fra indkomstår 2012 og frem, mener vi ikke, at der er tale om et omfang af en vis størrelse. Vi mener heller ikke, at virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt eller seriøst. Dette hænger igen sammen med den manglende omsætning, og at der alene er udstillet maksimalt en gang årligt de sidste år.

I vurderingen indgår også, om virksomheden vil kunne sælges til tredjemand, altså om der trods underskud vil være en potentiel indtjeningsevne. Vi mener ikke, at virksomheden kan løsrives fra dig, og derfor vil der ikke kunne ske salg til tredjemand.

Du har oplyst, at du gennem både 2014 og 2015 så store muligheder for at kunne vende underskud til overskud. Du baserede dette på samarbejdet i [sammenslutning]. Det fremgår af [sammenslutning]’s hjemmeside, at kunstsammenslutningen, [sammenslutning], blev dannet i starten 2012. Udgangspunktet var et stærkt ønske om at præsentere mangfoldigheden i det [...] kunstnerliv. Du har deltaget i en udstilling i 2013, i 2014 og en i 2015 som en del af kunstsammenslutningen. Umiddelbart ser der ud som om [sammenslutning] arrangerer en udstilling årligt. Du har oplyst, at det ikke er korrekt, der har været sendt ansøgninger afsted til mange udstillingssteder, hvoraf en del dog endte med ikke at blive til noget.

Det fremgår af [sammenslutning]s hjemmeside, at du haft en udstilling via [sammenslutning] i 2013, uden at det har udløst et salg. Du fremhæver, at du også har udstillet i 2014 og 2015. Dette er vi enige i, som oplyst ovenfor. Ingen af udstillingerne har dog udløst et salg.

Du har ikke gjort andre tiltag for at opnå omsætning.

Efter en samlet vurdering er vi fortsat af den opfattelse, at du ikke driver økonomisk virksomhed efter momsloven § 3, og derfor kan vi ikke godkende den selvangivne købsmoms på husleje i 2015 og 2016.

Vi ændrer momsen sådan:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Regulering
1. halvår 2015	0	4.359	-4.359
2. halvår 2015	0	4.391	-4.391
I alt til tilbagebetaling			-8.750

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms på i alt 8.750 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015.

Virksomheden har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

”(...)

Sidst i oktober 2017 modtog jeg en afgørelse fra SKAT jeg er meget uenig i. Igennem hele processen er der på ingen måde blevet lyttet til mine argumenter. Alle argumenter er drejet til laveste fællesnævner og skrevet ind i sagen helt uden refleksion fra SKAT’s side. Afgørelsen har stået støbt i beton fra starten og jeg undrer mig over at man kan gøre indsigelser, hvis ingen lytter i den anden ende.

I forløbet med indsigelserne har jeg accepteret at betale 2016 tilbage. I 2016 så det ret sort ud og jeg påtog mig mere erhvervsarbejde for kunne klare det hele økonomisk, men at sige at 2016 og 2015 og 2014 sidder sammen i samme blok, mener jeg er forkert.

I afgørelsen vurderes intensitet og rentabilitet hele vejen igennem under ét. Jeg kan godt se at rentabiliteten ikke har været der, men intensiteten har igennem alle årene været høj i virksomheden. I kølvandet på finanskrisen så det ikke godt ud, men i den periode arbejde jeg intensivt med at male i virksomheden, samt at tage kontakt til udstillingssteder, bl.a. igennem kunstnersammenslutningen [sammenslutning]. Jeg tænkte at ved at arbejde intensivt med kunst og kontakter, så ville rentabiliteten følge efter. Derfor satsede jeg og investerede mange timer og beskattede penge tjent ved siden af i virksomhedens drift igennem disse svære år. Desværre gav det ikke pote og nu synes jeg ikke det er rimeligt at jeg skal betale 2014 og 2015 tilbage, da der i disse år har været tale om virksomhed.

I 2014 og 2015 var kunsten min hovedbeskæftigelse tidsmæssigt set og min hverdag gik for det meste med at tage på værkstedet og male og prøve at få sat udstillinger på benene, både sammen med kunstnersammenslutningen [sammenslutning] og selv. Ved siden af arbejdede jeg ca. 40 – 60 timer om måneden og det meste blev investeret i virksomhedens drift. I perioden arbejdede jeg og betalte skat samtidigt med at jeg mange måneder levede for mindre end kontanthjælp, for at kæmpe for min virksomhed.

I bagklogskabens lys ville jeg ønske at jeg lidt tidligere havde indset at det ikke gik og lukket virksomheden sidst i 2015, men jeg troede stadig på at det ville vende. Det gjorde det desværre ikke og jeg accepterer at lukke virksomheden og betale 2016 tilbage.

Forløbet har undret mig meget. Hele vejen igennem er alt jeg har skrevet drejet efter laveste fællesnævner. F.eks. at skattemedarbejderen skråsikkert konkluderer at mit værksted ”bare har været brugt til at opbevare malerier i” – dette er helt fejlagtigt og skattemedarbejderen forsøger ikke engang at underbygge denne påstand med noget. En anden fejlkonklusion var at ”[sammenslutning] er sådan et sted der arrangerer en årlig udstilling.” Dette er også en fejlfortolkning. [sammenslutning] er en sammenslutning af kunstnere der i den tid jeg var der, gjorde en masse for at skabe kontakter og arrangere flere udstillinger årligt, at det med tiden ikke er blevet til så meget mere end en udstilling årligt, er ikke det der var planen med [sammenslutning]. Derfor endte jeg også med at melde mig ud.

Endnu en fejlkonklusion fra skattemedarbejderens side er at hjemmesiden kun har indeholdt gamle billeder ud fra en fejlfortolkning af nogle overskrifter, samtidigt skriver skattemedarbejderen at hjemmesiden er blevet opdateret to gange i 2014 – hvilket jo netop viser at jeg har opdateret med nye billeder to gange i 2014, så hvordan man er kommet frem til det, forstår jeg simpelthen ikke.

En anden logik jeg ikke forstår, er at intensiteten vurderes ud fra penge. Hvorfor konkluderer man at et år med få indkøb er det samme som at man arbejder mindre med kunsten? I 2014 og 2015 har jeg genbrugt materialer og stadig haft maling tilbage i tuberne indkøbt tidligere år. Intensitet er i mine øjne de kræfter og det arbejde man lægger i sin virksomhed – ikke noget der kan gøres op i kvitteringer og kroner og ører.

Hvis afgørelsen er støbt på forhånd, hvorfor har man så mulighed for at komme med indsigelser?

Jeg synes jeg har bevist at 2014 og 2015 begge var år med megen aktivitet i min kunstnervirksomhed. At jeg burde have indset at det ikke gik og lukket virksomheden i 2016, ændrer ikke på at 2014 og 2015 var år hvor jeg drev erhvervsmæssig virksomhed med en klar forventning om at det var realistisk at vende et underskud til et overskud.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med i alt 8.750 kr. kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, idet SKAT ikke har anset virksomheden for at drive økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, stk. 1, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Videre har EF-Domstolen i sag C-230/94 (Renate Enkler) for så vidt angår varer, der på baggrund af deres karakter er egnet til såvel erhvervsmæssig som privat anvendelse udtalt, at der må foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. præmis 27.

Virksomhedens aktivitet bestod i den omhandlede periode i kunstnerisk skaben af malerier.

Virksomheden har oplyst, at virksomheden har ansøgt om at blive udstillet på flere forskellige gallerier.Virksomheden har fremlagt fire ansøgninger til fire forskellige gallerier, hvoraf det fremgår, at virksomheden i perioden fra 2012 til 2013 har ansøgt om at få udstillet virksomhedens malerier.

Virksomheden blev en del af kunstnersammenslutningen [sammenslutning] i 2013, hvor indehaveren af virksomheden sad i bestyrelsen. Det er oplyst, at hensigten hermed var at skabe kontakter og udstillingsmuligheder.

Virksomheden udstillede i 2014 malerier på Rådhuset i [by1] og udstillede i 2015 malerier på [kunstforening].

Det er oplyst, at virksomheden i perioden havde malerier til salg på virksomhedens hjemmeside og på indehaverens private [SoMe] profil.

Virksomheden havde i perioden fra 2012 til 2016 ingen omsætning.

Henset hertil finder Landsskatteretten på baggrund af en konkret vurdering, at virksomheden ikke har godtgjort, at virksomhedens aktivitet med kunstnerisk skaben af malerier er udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter, jf. momslovens § 3.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med i alt 8.750 kr. kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.